Bilag 3: Test af BioClassic fra Wash- Tec installeret hos Haahr i Slagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 3: Test af BioClassic fra Wash- Tec installeret hos Haahr i Slagelse"

Transkript

1 Bilag 3: Test af BioClassic fra Wash- Tec installeret hos Haahr i Slagelse 87

2 88

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING BESKRIVELSE AF VASKE- OG RENSEANLÆG VASKEANLÆG RENSEANLÆG DRIFTSKONTROL I TESTPERIODEN VANDSTRØMME Friskvand til vaskehal Vand ud af vaskehal Vand til vaskeproces ELFORBRUG FORBRUG AF BILVASKEKEMIKALIER I VASKEANLÆG EFTERSYN OG RENGØRING SLAMTØMNING DRIFTSFORSTYRRELSER VASKERESULTAT UNDERSØGELSE AF VAND OG SLAM PRØVETAGNINGSSTEDER OG -METODER ANALYSEPARAMETRE OG -METODER MÅLINGER PÅ RENSET VAND Almindelige spildevandsparametre Tungmetaller, DEHP og olie/fedt Ledningsevne Hygiejne MÅLINGER PÅ SLAM ØKONOMI ANLÆGSINVESTERING FASTE ÅRLIGE OMKOSTNINGER DRIFTSOMKOSTNINGER BEREGNING AF NULPUNKT OMKOSTNINGER I RELATION TIL VASKEPRIS SAMLET VURDERING TEKNISK VURDERING MILJØMÆSSIG VURDERING ØKONOMISK VURDERING REFERENCER APPENDIX 1: FLOWSKITSE APPENDIX 2: RENSEANLÆGS-LOG APPENDIX 3: KEMIKALIEFORBRUG I TESTPERIODE

4 90

5 1 Indledning Projektet Bilvask reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi har omfattet test af fire rense- og recirkuleringsanlæg. Det drejer sig om følgende anlæg: GWS BioCar fra Green Water Systems installeret hos Statoil i Lyngby Envirocare fra tto Carwash installeret hos Shell i Frederikssund BioClassic fra WashTec installeret hos Haahr i Slagelse BioClassic fra WashTec installeret hos Kaj Dige Bach i Herlev Undersøgelserne har haft til formål at dokumentere anlæggenes evne til at rense for miljøkritiske spildevandsparametre samt til at producere vand til vaskeanlæggets vaskeprocesser. Dokumentationen er gennemført således, at den kan anvendes som en del af det dokumentationsmateriale, der skal vedlægges ansøgning om miljømærkning (Svanen) af vaskehallerne. Dette bilag omhandler WashTec s BioClassic anlæg, som er installeret hos Haahr Benzin i Slagelse. 91

6 92

7 2 Beskrivelse af vaske- og renseanlæg Bilvaskehallen er beliggende hos Haahr Benzin, Alléen 6, 4200 Slagelse. Hele vaskehallen (bygning, vaskeanlæg og renseanlæg) blev etableret i januar Vaskeanlæg Vaskeanlægget er en traditionel børstevask med følgende data: Leverandør: California Kleindienst (nu WashTec) Vaskeanlægsmodel: CK 45 (Børstevask) Installationsår på station: Januar 2001 Omvendt osmose og ionbytning på sidste skyl: Ja Undervognsskyl: Standard Antal vask pr. år: Rengøringsfirma: ISS Andre tilløb til sandfang fra værksted, pusleplads m.m.: Ingen Kemikalieleverandør: WashTec (Dr. Stöcker og Samson-Enviro) Vaskeanlægget har program med polérvoks: Nej 2.2 Renseanlæg Renseanlægget er et BioClassic anlæg (BC55), der er leveret af WashTec. BioClassic er et biologisk renseanlæg, som blev installeret samtidig med vaskehal og -anlæg i januar 2001 hos Haahr Benzin i Slagelse. Renseanlægget har været i drift siden installationen i januar Principskitse for renseanlægget fremgår af figur Figur Principskitse for BioClassic /1/. 93

8 Overordnet er princippet, at der anvendes renset genbrugsvand til vask og skyl undtagen sidste skyl, hvor der anvendes friskvand, som forinden er behandlet i ionbytter og omvendt osmose anlæg. Figur viser, at det brugte vaske- og skyllevand først ledes til et sandfang, hvor det bundfældelige stof udskilles. Herfra ledes vandet til den biologiske beholder, hvor den biologiske rensning foregår. Beholderen er fyldt med nylonsvampe for at skabe et stort areal til bakterierne i biofilmen. Beholderen beluftes gennem en luftpumpe i bunden af beholderen. Slam (døde bakterier og de stoffer, som bakterierne optager, men ikke omsætter f.eks. tungmetaller) fra den biologiske beholder føres med det biologisk rensede vand til lamelseparatoren, hvor slammet udskilles og ledes tilbage til sandfang. Sandfanget tømmes én til to gange årligt af slamsuger efter ca vask, som det også sker ved en traditionel vaskehal. Nylonsvampene i den biologiske beholder skal ifølge WashTec ikke skiftes. BioClassic anlæg i Tyskland har været i drift i otte år uden, at det har været nødvendigt at skifte nylonmaterialet /2/. Efter lamelseparatoren ledes vandet til en opsamlingstank for renset vand. Genbrugsvand til vask og skyl pumpes fra denne tank til vaskeanlægget. Overløb til kloak sker gennem opsamlingstanken for genbrugsvand. Dvs. at det kun er renset vand, som ledes til kloak. Renseanlæggets dimensioner og totale volumen fremgår af tabel Tabel Dimensioner for BioClassic anlægget i Slagelse /2/. m 3 Sandfang 5 Biologisk beholder 5 Lamelseparator 3 Tank til genbrugsvand 1 Rørsystem 0* Total volumen 14 * Rørsystemet tømmes automatisk (+/ 500 l). Anlægget har en kapacitet på ca. 5 m 3 renset vand pr. time. 94

9 3 Driftskontrol i testperioden Testperioden forløb fra marts (uge 11) til december (uge 50) Gennem perioden er vasket biler og produceret ca. 100 l genbrugsvand pr. bil til børstevask og ca. 240 l genbrugsvand pr. bil til undervognsvask, sidehøjtryk og gulvspul. Under testperioden blev der gennemført tre målerunder, hvor det rensede vand blev undersøgt (jf. kapitel 4). Inden opstart af testperioden blev der opsat vandmålere ved seks målepunkter, og under testperioden blev der monteret yderligere to vandmålere. Målepunkterne fremgår af flowskitsen i Appendix 1. I testperioden rapporterede WashTec ugentligt aflæsninger af målerne til DHI og IPU pr. . Rapporteringerne omfattede ud over vandmålinger også elforbrug gennem aflæsning af timetællere for luft- og dykpumpe. Hertil kom angivelse af datoer for rengøring af renseanlægget (ved WashTec), hovedrengøring af vaskehallen (ved ISS), slamtømning (ved ISS) samt driftsforstyrrelser. Fra uge 21 målte WashTec også ledningsevne og ph på genbrugsvandet ugentligt. Samtlige registreringer fra testperioden (kaldet renseanlægs-log) fremgår af Appendix 2. Som en del af testen installerede WashTec måler på afløb til kloak (M6). Ved en normal installation af renseanlæg vil det ikke være nødvendigt at installere denne måler. Normalt vil måling af de indgående strømme være tilstrækkeligt. I perioden fra uge 11 til 17 var der vanskeligheder med at måle afledningen til kloak. Den først anvendte flowmåler målte ikke korrekt. Herefter etablerede WashTec (fra uge 17) udpumpning af spildevandet til kloak og opsatte almindelig vandmåler, som gav pålidelige måleresultater. Vandmåleren på undervognsvask, sidehøjtryk og gulvspul (M9) blev monteret i uge 25 efter, at projektets følgegruppe var blevet enige om, at det også var hensigtsmæssigt at registrere dette forbrug af genbrugsvand. Forbrug af genbrugsvand til undervognsvask m.m. var ikke blevet målt tidligere, fordi det normalt er direkte genbrugsvand (urenset spildevand), som anvendes til denne del af vasken i en traditionel vaskehal. Under testperioden blev forbruget af vaskekemikalier i vaskeanlægget endv i- dere registreret. 3.1 Vandstrømme Testperiodens registreringer af vandstrømme kan sammenfattes i følgende kategorier: Friskvand til vaskehal Vand ud af vaskehal Vand til vaskeproces 95

10 3.1.1 Friskvand til vaskehal Forbruget af friskvand fremgår af figur Vandmålernes placeringer fremgår af Appendix 1. I figur er forbruget af friskvand fordelt på: Total friskvand til vaskehal (M5, og fra uge 30 er M9 fratrukket) Friskvand til ionbytter og omvendt osmose (M1) Friskvand til rengøring og kemiblanding (M5 minus M1, og M7 fra uge 30) Ifølge kriterierne for miljømærket Svanen må det totale forbrug af friskvand til vaskehallen maksimalt udgøre 70 l/bil /6/. Dette omfatter vand til: Ionbytter til produktion af blødt vand Omvendt osmose anlæg til produktion af afsaltet skyllevand Rengøring og kemiblanding Dvs. at Svanens krav på det aktuelle anlæg skal sammenlignes med vandmåler M5 (først fra uge 30 viser M5 det korrekte totale forbrug, da vand til andre udendørs formål frem til uge 30 også blev registreret på denne måler). WashTec/Slagelse Friskvand til vaskehal Liter pr. bil Uge nr. Total friskvand til vaskehal Friskvand til halrengøring Friskvand til skyl i vaskehal Friskvand til supplering i vandreservoire Figur Friskvand til vaskehal. Figur viser, at der navnlig frem til uge 30 er et væsentligt forbrug af friskvand til andre formål end bilvask. Dette blev registreret som et usædvanligt stort forbrug af friskvand til rengøring (M5 minus M1). Vandet blev brugt af stationens personale til udendørs vask, vanding, og en væsentlig vandmængde (omkring 70 m 3 ) blev brugt til brandslukning ved en brand i træflis (uge 24). WashTec etablerede i uge 30 separat taphane uden for vaskehallen til sådanne formål, som fra uge 31 indgik i registreringerne (M9). Fra uge 30 er den udendørs taphane fratrukket det totale friskvandsforbrug, hvilket tydeligt fremgår af figur I uge 30 blev der endvidere opsat en 96

11 måler på vand til rengøring og kemiblanding. Frem til uge 30 var dette forbrug fremkommet ved at trække M1 fra M5. Efter uge 30 viser figur 3.1.1, at det totale vandforbrug til vaskehallen (M5 minus M9) er stabilt bortset fra toppe i tidsrum med rengøring eller kemipåfyldning (som også fremgår af måler til forbrug til rengøring (M7)). På grund af det store udendørs vandforbrug i uge 24 (til slukning af brand i træflis) kunne vaskehallen ikke overholde Svanens krav på 70 l/bil i den pågældende uge. Efter uge 30, hvor det udendørs forbrug blev trukket fra (M5 minus M9), havde vaskehallen ingen problemer med at overholde et totalt vandforbrug på 70 l/bil. Forbruget af vand til ionbytter/omvendt osmose (M1) ligger stabilt omkring 30 l/bil efter uge 31. I figur er fordelingen af det totale friskvandsforbrug (gennemsnit: 31 l/bil) fordelt på friskvand til rengøring og kemiblanding (3 l/vask) samt friskvand til sidste skyl i vaskeproces (28 l/vask). WashTec/Slagelse Friskvand til vaskehal, gennemsnit 31 l/bil Friskvand til halrengøring, l/bil: 3 Friskvand til supplering i vandtank, l/bil: 0 Friskvand til skyl i vaskeproces, l/bil: 28 Figur Fordeling af totalt forbrug af friskvand (uge 30-50, 2002) Vand ud af vaskehal Vandstrømmene ud af vaskehallen fremgår af figur I figur er de udgående vandstrømme fordelt på: Total vand ud af vaskehal (M5, og fra uge 30 er M9 fratrukket) Rejektvand fra ionbytter og omvendt osmose (M1 minus M2) Renset genbrugsvand til kloak (M6) Vedhæng plus aerosoler (M5 fratrukket M9 og M6 samt (M1 minus M2)) Ifølge Svanen skal alt vand, som ledes til kloak, være renset i et renseanlæg /6/. BioClassic anlægget opfylder dette krav ved, at der kun afledes vand til kloak fra opsamlingstanken til renset genbrugsvand. 97

12 Liter pr. bil WashTec/Slagelse Vand ud af vaskehal Uge nr. Total vand ud Rejectvand IB/RO Vedhæng + aerosoler Genbrugsvand til kloak Figur Vandstrømme ud af vaskehal. Det fremgår af figur 3.1.3, at total vand ud af vaskehallen er sat til at være lig med total vand ind i vaskehallen (jf. figur og kommenteringen af denne). Målingen af afledningen af rejektvand fra ionbytter og omvendt osmose (M1 minus M2) viser, at disse anlæg har kørt ustabilt fra uge Efter teknikerbesøg var afledningen af rejektvand stabil i resten af perioden. Målingen af genbrugsvand til kloak (M6) er ikke medtaget frem til uge 17, da måleren var ustabil, indtil den blev udskiftet. Den målte stigning i afledningen i uge 27 til 31 skyldtes, at en tekniker ved en fejl havde ført koncentratet fra omvendt osmose anlægget over i renseanlæggets sandfang. Stigningen i uge 47 skyldtes, at der blev foretaget hovedrengøring i vaskehallen i den uge. Den beregnede værdi for vedhæng plus aerosoler er påvirket af, at der først fra uge 30 blev etableret måler på den udendørs taphane (M9), så dette forbrug kunne fratrækkes. Efter uge 30 ligger vedhæng plus aerosoler omkring l/bil (faldet i uge 47 og 49 kan ikke umiddelbart forklares muligvis aflæsningsfejl af vandmåler). I figur er fordelingen af den totale vandstrøm ud af vaskehallen (gennemsnit: 31 l/bil) fordelt på vedhæng plus aerosoler (12 l/bil), rejektvand (11 l/bil) samt genbrugsvand til kloak (8 l/bil). 98

13 WashTec/Slagelse Vand ud af vaskehal i gennemsnit 31 l/bil Vedhæng + aerosoler, l/bil: 12 Rejectvand IB/RO, l/bil: 11 Genbrugsvand til kloak, l/bil: 8 Figur Vandstrømme ud af vaskehal (uge 30-50, 2002) Vand til vaskeproces Hvor meget vand, der anvendes i vaskeprocessen, afhænger af, hvilken type vaskeanlæg der er installeret. Vaskeanlæggene anvender forskellige mængder af vand. En børstevask anvender typisk omkring l/bil til overvognsvask, mens undervognsvasken anvender mellem 350 l/bil (standard) l/bil (super). Vandforbruget i vaskeprocessen kan fordeles på følgende kategorier: Ionbyttet og RO-behandlet friskvand til sidste skyl (M2) Genbrugsvand til børstevask (M3) Genbrugsvand til U-SHT-G-H (M8) Som tidligere beskrevet blev måleren på genbrugsvand til undervognsvask m.m. (M8) først monteret i uge 25 (jf. figur 3.1.5). Derfor dækker nedenstående data for vaskeprocessen kun perioden fra uge 25 til

14 WashTec/Slagelse Vandforbrug til vaskeproces Liter pr. bil Uge nr. Total vaskeproces Genbrugsvand Børster RO vand til skyl Genbrugsvand U, SHT, G, H Figur Vandforbrug til vaskeproces. Vaskeprocessen anvendte i gennemsnit 362 l/vask. Fordelingen af forbruget fremgår af figur WashTec/Slagelse Vandforbrug til vaskeproces, 362 l/bil i gennemsnit RO vand til skyl, l/bil: 18 Genbrugsvand Børster, l/bil: 99 Genbrugsvand U-SHT-G-H, l/bil: 245 Figur Vandforbrug til vaskeproces (uge 25-50, 2002). Figur viser, at hovedparten af vandet til vaskeprocessen blev anvendt som genbrugsvand til undervognsvask og sidehøjtryk (245 l/bil), mens en mindre andel blev brugt til overvognsvasken (99 l/bil). Forbruget af friskvand til sidste skyl udgjorde 18 l/bil. 100

15 Genbrugsprocenten for den samlede vask er således 95. Som nævnt indledningsvist afhænger genbrugsprocenten af, hvor meget vand det pågældende vaskeanlæg forbruger. Genbrugsprocenten er dermed ikke en parameter, som kan anvendes til vurderingen af renseanlæggets præstation. 3.2 Elforbrug Renseanlæggets luftpumpe og dykpumpe var begge forsynet med timetællere i testperioden. De løbende registreringer fremgår af Appendix 2. Det samlede elforbrug og forbruget pr. bil fremgår af tabel Der blev vasket i alt biler i testperioden. Tabel Renseanlæggets(BC 55) elforbrug i testperioden. Luftpumpe Dykpumpe I alt Samlet forbrug i testperioden (Kwh) Forbrug pr. bil (kwh/bil) 0,45 0,28 0,73 Da pumpernes drift i et vist omfang er uafhængig af det vaskede antal biler (kontinuert cirkulation af vandstrømme i anlægget), er elforbruget pr. vasket bil også til en vis grad afhængig af vasketallet. Jo flere vask, des lavere elforbrug pr. vask. Til sammenligning anvender et gennemsnits vaskeanlæg med børstevask mellem 0,65 og 1 kwh pr. bil afhængig af anlæggets alder og driftsomfanget /3/. 3.3 Forbrug af bilvaskekemikalier i vaskeanlæg Vaskeanlæggets forbrug af vaskekemikalier i testperioden blev registreret gennem opgørelse af lagerbeholdninger ved opstart, de tilførte mængder samt en slutopgørelse. Start- og slutopgørelserne blev foretaget af WashTec gennem vejninger af dunke med kemikalier. De samlede registreringer fremgår af Appendix 3. I tabel er de forbrugte mængder i testperioden præsenteret. I perioden fra start- til slutopgørelsen (12. marts - 2. december 2002) blev der vasket i alt: biler. 101

16 Tabel Forbrug af vaskekemikalier i testperioden. Forbrugt mængde liter Forbrug ml/vask Activ Shampoo 23,02 3,4 Shampoo med duft* 1,50 0,2 Superskum ,84 9,8 Skumvoks ,33 0,5 Koldvoks ,38 11,4 Reiniger ,65 3,9 Totalt forbrug af kemikalier til vask 198,7 29,3 kg g/vask Salt til blødgøringskolonner (KFK) 200,00 29,4 * Anvendes til spandpåfylder. Til ISS s rengøring blev der brugt op til 5,5 l rengøringsmiddel pr. rengøring. Rengøringsmidlet var en alkalisk affedtning (Tekno 2000 Alkalisk Affedter). 3.4 Eftersyn og rengøring Haahr Benzin har tegnet en serviceaftale med WashTec omkring BioClassic anlægget. WashTec udfører normalt ca. et serviceeftersyn om måneden. WashTec foretog tre eftersyn med rengøring af renseanlægget i testperioden. Eftersyn og rengøring er foretaget i april, juni og september (jf. Appendix 2). Eftersynene omfatter en simpel rengøring af lamelseparator og rentvandstank med almindelig vandslange. Slammet skylles i denne forbindelse over i sandfanget. ISS har foretaget fem hovedrengøringer af vaskehallen. Hovedrengøringerne blev foretaget i maj, juni, juli, august og november Slamtømning Sandfanget blev tømt af ISS umiddelbart inden opstart af testperioden (tømningsdato: 5. marts 2002). Sandfanget er ikke blevet tømt under testperioden. Hyppigheden af slamtømninger afhænger af det vaskede antal biler. WashTec anbefaler, at sandfanget tømmes for hver antal vask. 3.6 Driftsforstyrrelser WashTec har ikke registreret driftsforstyrrelser i testperioden, som skyldtes renseanlægget. Der er heller ikke fra tankpersonalets side registreret driftsforstyrrelser, som kan henføres til renseanlæggets drift /4/. 3.7 Vaskeresultat Vaskeanlægget har i testperioden vasket uden klager fra brugerne. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift /4/. Der er i testperioden ikke konstateret lugtproblemer, og der er ikke observeret klager over tørre- eller pletproblemer efter vask /4/. 102

17 4 Undersøgelse af vand og slam 4.1 Prøvetagningssteder og -metoder Testperioden omfattede prøvetagning af det rensede vand ved de fire vaskehaller. Ved alle fire anlæg ledes kun renset spildevand til kloak. Dvs. at spildevandet fra renseanlæggene er lig med det rensede vand. Prøvetagningerne blev gennemført over tre perioder á én uge i De tre målerunder var fordelt således: 1. målerunde: April 2002 (uge 16) 2. målerunde: August 2002 (uge 34) 3. målerunde: December 2002 (uge 50) Prøvetagningerne repræsenterede således spildevandsrensning ved drift forår, sommer og vinter. Prøverne blev udtaget som stikprøver efter rensning. Prøverne blev udtaget så tæt på afledning til offentlig kloak, som det var praktisk muligt. Ved BioClassic anlægget i Slagelse blev prøverne udtaget ved overløb til kloak fra opsamlingstanken til renset vand. Prøverne blev udtaget ved igangsætning af udpumpning til kloak. I tredje målerunde blev der endvidere udtaget stikprøver af slam fra bund af sandfang. Disse prøver blev udtaget med slamprøvetager. 4.2 Analyseparametre og -metoder Måleprogrammet omfattede følgende hovedgrupper af analyseparametre: Almindelige spildevandsparametre: COD, BOD, TN, TP, TS, TSGT, SS, fedt, ledningsevne, temperatur og ph Tungmetaller: Cd, Cr, Cu, Ni, Pb og Zn Miljøfremmede organiske stoffer: Mineralsk olie og DEHP Hygiejne: E. coli, kimtal ved 21 og 37ºC samt Legionella De specifikke analyseparametre fremgår af tabel

18 Tabel Måleprogrammets analyseparametre og -metoder. Parameter Enhed Analysemetode Suspenderet stof mg/l DS 207 Tørstof (TS) mg/l DS 204 Tørstof glødetab (TSGT) mg/l DS 207 COD Cr mg/l DS 217 BOD 5 mg/l DS/EN 1899 Total-N (TN) mg/l DS 221 Total-P (TP) mg/l DS 292 Ledningsevne ms/m DS 288 Fedt og mineralsk olie mg/l DS/R 208 ph DS 287 Pb µg/l eller mg/kg TS HR-ICP-MS Cd µg/l eller mg/kg TS HR-ICP-MS Cr µg/l eller mg/kg TS HR-ICP-MS Cu µg/l eller mg/kg TS HR-ICP-MS Ni µg/l eller mg/kg TS HR-ICP-MS Zn µg/l eller mg/kg TS HR-ICP-MS DEHP µg/l eller µg/kg TS GC-MS Kim v. 21 C kim/ml DS 2252 Kim v. 37 C kim/ml DS 2254 E. coli kim/100 ml ISO Legionella cfu/l DS 3029:2001 og ISO 11731:1998 Prøverne blev udtaget af DHI, og analyserne blev udført af Københavns Miljølaboratorium (almindelige spildevandsparametre, tungmetaller og DEHP), DHI (kim og E. coli) samt Statens Serum Institut (Legionella). 4.3 målinger på renset vand Almindelige spildevandsparametre Resultater fra målingerne for almindelige spildevandsparametre er vist i tabel Til sammenligning er middelværdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet. Disse spildevandsmålinger er foretaget på tre repræsentative danske vaskehaller i marts 1999 /3/. Ved vurdering af koncentrationerne i tabel skal man være opmærksom på, at der i de tre målerunder i denne undersøgelse blev afledt henholdsvis 13, 4 og 5 l/bil. Dette skal sammenlignes med, at spildevandsmængderne i undersøgelsen af de traditionelle vaskehaller med børstevask udgjorde mellem 120 og 163 l/bil. Spildevandsflowet fra BioClassic anlægget udgør således 3-11% af spildevandsmængden fra traditionelle vaskehaller. 104

19 Tabel Almindelige spildevandsparametre fra målinger på renset vand fra BioClassic i Slagelse. Enhed 1. målerunde 2. målerunde 3. målerunde Traditionel bilvask April 2002 Aug Dec Marts 1999 ph 7,7 8,8 7,9 7,8 Suspenderet stof mg/l Tørstof mg/l (inddampningsrest) Glødetab (af tørstof) % af TS 13 20,23 16,54 - Nitrogen, total mg N/l 2.5 3,1 2,6 2,2 Fosfor, total mg P/l 0,59 0,26 0,29 12 Turbiditet FTU 13,8 7, BOD mg/l 17 4, COD mg/l COD/BOD ,6 Tabel viser, at på trods af de mindre spildevandsmængder (3-11% af traditionel vask) blev der generelt målt koncentrationer af de almindelige spildevandsparametre på niveau eller under koncentrationerne fra de traditionelle vaskehaller. Indholdet af suspenderet stof er lavest i 2. og 3. målerunde, hvilket indikerer, at den biologiske renseproces har kørt bedst i august og december. Dette underbygges ligeledes af de lave BOD-tal (4,4 og 16 mg/l) for disse måneder (jf. nedenstående om COD/BOD). Det lave indhold af fosfor (0,26-0,59 mg/l) set i forhold til koncentrationen fra den traditionelle bilvask (12 mg/l) indikerer, at der anvendes fosfatfrie vaskekemikalier i vaskehallen. Koncentrationen af BOD og COD er lavere end ved de traditionelle vaskehaller uden rensning. Det skyldes den biologiske omsætning i renseanlægget. COD/BOD-forholdet er således også højere (6-20) i forhold til vaskehaller uden rensning (middelværdi: 3,6). COD/BOD-forholdet blev målt højest i august måned (20), hvilket skyldes den øgede biologiske omsætning i renseanlægget i sommerperioden, hvor en stor del af BOD en omsættes. Den tilbageværende tungtnedbrydelige COD-fraktion ( mg/l) antages at bestå af tungtnedbrydelige organiske stoffer (f.eks. vokskomponenter fra vaskekemikalier) og inert stof (humus og uorganiske stoffer, som kan iltes, f.eks. jern). Udløb fra kommunale renseanlæg har typisk COD/BOD-forhold på omkring Rest-COD-fraktionen kan eventuelt analyseres gennem en OUR-test, hvor den tilbageværende COD kan grupperes Tungmetaller, DEHP og olie/fedt De målte koncentrationerne af tungmetaller, DEHP, mineralsk olie og fedt fremgår af tabel Til sammenligning er minimum- og maksimumværdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet /3/ samt Miljøstyrelsens grænseværdier /5/. Værdier over Miljøstyrelsens grænseværdier er fremhævet med fed. 105

20 Tabel Tungmetaller, DEHP, mineralsk olie og fedt fra målinger på renset vand fra BioClassic i Slagelse. Enhed 1.målerunde 2. målerunde 3. målerunde Traditionel Miljøstyrelsens bilvask grænseværdier April 2002 Aug Dec Marts 1999 Bly µg/l 5,7 2,3 3, Cadmium µg/l 0,47 0,65 0,54 0,2-4,5 3 Krom µg/l 9, Kobber µg/l * Nikkel µg/l Zink µg/l DEHP µg/l 16 4, * Mineralsk olie mg/l 8,4 5,7 <5 0, Fedt mg/l <5,0 <5,0 <5 - - * Tilsigtet grænseværdi som udtryk for det langsigtede mål for afledningen. Tabel viser, at koncentrationerne af tungmetaller, DEHP og mineralsk olie ligger under eller på samme niveau, som koncentrationer fra traditionel vask uden rensning. Jf. afsnit udgør den afledte vandmængde kun mellem 3 og 11% af vandmængden fra traditionel børstevask. Ved miljøvurdering af stofafledninger anvendes derfor belastning pr. vasket bil som sammenligningsgrundlag. I tabel er belastningen pr. bil sammenlignet med Svanemærkets kriterier /6/ og målværdierne fra Fase I-projektet /3/. Målværdierne for kobber og DEHP er ændret fra Fase I-projektet /3/, fordi Miljøstyrelsens nye vejledning /5/ angiver nye tilsigtede grænseværdier for disse stoffer. De nye målværdier er for kobber 15 mg/bil (100 µg/l x 150 l/bil) og for DEHP 1 mg/bil (7 µg/l x 150 l/bil). Tabel Beregnet belastning pr. bil fra målinger på renset vand fra BioClassic i Slagelse. Enhed 1.målerunde 2. målerunde 3. målerunde Svanen Målværdier fra April 2002 Aug Dec Fase I-projekt Vandforbrug* l/bil Vandafledning* l/bil Bly mg/bil 0,07 0,01 0,02 15 Cadmium mg/bil 0,006 0,003 0,003 0,25 0,45 Bly+krom+nikkel mg/bil 0,4 0,2 0,4 10 Kobber mg/bil 2,7 0,3 0, Zink mg/bil DEHP mg/bil 0,21 0,02 0,09 1 Mineralsk olie mg/bil < * Vandforbrug og -afledning i henholdsvis uge 16, 34 og 50. Tabel viser, at de beregnede belastninger pr. bil alle overholder både Svanens kriterier og Fase I-projektets målværdier. 106

21 4.3.3 Ledningsevne I testperioden blev det rensede vands ledningsevne målt af WashTec ugentligt (fra uge 21, jf. Appendix 2), af DHI ved prøvetagningen og af Københavns Miljølaboratorium, som en del af analyserne. WashTec s ugentlige målinger af ledningsevnen er illustreret i figur WashTec/Slagelse: Ledningsevne Ledningsevne, mikro S/cm Uge nr. µs/cm Figur Ugentlige målinger af ledningsevne ved BioClassic anlægget i Slagelse. Figur viser, at ledningsevnen i det rensede vand i store træk lå fra 600 til 850 µs/cm. Stigningen i ledningsevnen omkring uge 30 (op til µs) kan forklares ud fra, at en tekniker ved en fejl havde ført rejektvandet fra omvendt osmose anlægget over i renseanlæggets sandfang. Stigningen i uge 49 og 50 antages at skyldes vejsaltning. Målingerne foretaget ved spildevandsprøvetagningerne underbyggede disse målinger. Efter testperiodens afslutning fortsatte WashTec registreringerne af ledningsevnen. Vejret i januar-februar 2003 var præget af en usædvanlig lang periode med frost og tørvejr. I denne periode er der kontinuerligt blevet saltet på de danske veje, og WashTec kunne følge, at ledningsevnen i det rensede vand løbende steg. Da ledningsevnen nåede µs/cm (uge 9, 2003) fik Haahr Benzin pludselig klager over saltpletter på bilerne. WashTec afledte derefter omkring 3 m 3 renset vand til kloak. Herefter faldt ledningsevnen til omkring µs/cm, hvorefter der ikke har været kundeklager /2/. WashTec har på denne baggrund konstateret, at den kritiske grænse for ledningsevnen i BioClassic anlægget ligger omkring µs/cm Hygiejne Tabel viser målingerne for hygiejneparametre i det rensede vand. 107

22 Miljømærket Svanen har opstillet en grænseværdi for E. coli, som er angivet til sammenligning /6/. For Legionella er der til sammenligning angivet en reaktionsgrænse, som anvendes ved påvisning af Legionella i varmtvandsanlæg i boliger. Den angivne grænse (< cfu/l) er et lavt tal, men er dog udtryk for, at der kan vokse Legionella i systemet /8/. Der blev kun målt for Legionella i august måned, fordi Legionella kun kan vokse ved temperaturer fra lidt over 20ºC til omkring 45ºC. Disse temperaturer vil normalt kun forekomme i det recirkulerede vand i sommerperioden. Tabel Hygiejneparametre fra målinger på renset vand fra BioClassic i Slagelse. 1.målerunde April målerunde Aug målerunde Dec Svanen Kim v. kim/ml 2,7x10 6 4,2x10 4 4,0x C Kim v. kim/ml Ca ,2x10 6 2,8x C E. coli kim/100 ml Legionella i varmt brugsvand Legionella cfu/l I.P. <1.000 I.P.: Ikke påvist. Det fremgår af tabel 4.3.5, at antal kim blev målt til mellem 10 4 og 10 6 kim/ml. Dette svarer til indholdet i badevand ( kim/ml) og almindeligt byspildevand ( kim/ml) /10/. Det fremgår endvidere, at E. coli ikke overskrider Svanemærkets grænseværdi, og at der ikke er påvist Legionella. 4.4 Målinger på slam Renseanlæggets slam ophobes i sandfanget og er ud over afledning til kloak fra opsamlingstanken samt vedhæng på biler efter vask de eneste udgående strømme fra renseanlægget. Målingen på renseanlæggets slam blev som tidligere beskrevet foretaget gennem prøvetagning i sandfangets bundslam. Tabel viser resultaterne af målingerne for de udvalgte slamparametre. Tabel Målinger på slam fra BioClassic anlægget i Slagelse. Enhed 3. målerunde Dec Tørstof % 70,7 Bly mg/kg TS 10 Cadmium mg/kg TS 0,18 Krom mg/kg TS 9,1 Kobber mg/kg TS 94 Nikkel mg/kg TS 4,2 Zink mg/kg TS 110 DEHP mg/kg TS

23 Ifølge Affaldsbekendtgørelsen /11/ kategoriseres affald fra sandfang generelt som farligt affald og skal bortskaffes gennem kommunernes indsamlingsordninger for farligt affald. 109

24 110

25 5 Økonomi Den økonomiske beregning for BioClassic anlægget (BC 55) i Slagelse kan opdeles i følgende: Anlægsinvestering Faste årlige omkostninger Driftsomkostninger Beregning af nulpunkt Omkostninger i relation til vaskepris Anlæg til og drift af ionbytning, samt omvendt osmose behandling af friskvandet til sidste skyl, er ikke medtaget i den økonomiske vurdering af renseanlægget, ligesom forbrug af vand til rengøring ikke er medt aget. 5.1 Anlægsinvestering Den samlede anlægsinvestering for køb af BioClassic 55 er vist i tabel Tabel Anlægsinvestering for BioClassic 55 /2/. Kr. Vandgenbrugsanlæg (BC 55) Pumpe til U-skyl m.m Montering og materialer Besparelse ved samtidigt køb af vaskeanlæg Samlet pris inkl. Installation I Slagelse købte Haahr Benzin et nyt vaskeanlæg samtidig med indkøbet af BioClassic anlægget. På denne baggrund opnåede Haahr Benzin en besparelse på kr ved det samtidige køb (besparelse på udstyr til recirkulerings- og lugtdæmpningsudstyr, som også anvendes ved traditionel undervognsskyl). 5.2 Faste årlige omkostninger De faste årlige omkostninger fremgår af tabel 5.2.1, hvor der er regnet med en afskrivningsperiode på 10 år og en forrentning på 5%. Tabel Faste årlige omkostninger for BioClassic 55. Kr/år Afskrivning pr. år (10 år) Forrentning (5%) Vedligeholdelse/service Samlede faste omkostninger pr. år Udgifterne til vedligeholdelse/service betales á conto til WashTec. 111

26 5.3 Driftsomkostninger Vand- og afledningsprisen i Slagelse er for at kunne sammenligne med andre renseanlæg antaget at være 25 kr/m 3. Elprisen er antaget at være 0,5 kr/kwh. Priserne er ekskl. moms og statsafgifter. Tabel viser driftsomkostningerne fordelt på friskvand og genbrugsvand. Elforbrug pr. m 3 genbrugsvand er beregnet på baggrund af det samlede elforbrug fra uge (3.212 kwh) og den producerede mængde genbrugsvand (renset vand til børstevask, U, SHT, G, H og kloak: 1.436,5 m 3 ) i samme periode (der blev først etableret måler på genbrugsvand til U-SH-G-H i uge 25). Der er således forbrugt 2,24 kwh/m 3 genbrugsvand. Tabel Driftsomkostninger fordelt på friskvand og genbrugsvand. Kr/m 3 Samlet friskvandspris inkl. Afledning (25 kr/m 3 ) 25 Samlet eludgift til genbrugsvand (2,24 kwh/m 3 x 0,5 kr/ m 3 ) 1,12 Totalt vandforbrug til vask var (fra uge 25-50): Genbrugsvand til børstevask: 99 l/bil Genbrugsvand til U-SHT-G-H: 245 l/bil Friskvand til sidste skyl: 18 l/bil Samlet vandforbrug pr. vask: 362 l/bil I tabel er vandudgiften pr. vask beregnet. Samlet vandudgift uden genbrugsvand er beregnet ud fra, at der bruges henholdsvis 99 og 18 l friskvand til vask og skyl. Undervognsskyl skal ikke medregnes, da der ved traditionel vask anvendes urenset genbrugsvand. Tabel Driftsudgift pr. vask. Kr/vask Udgift til friskvand (18 l x 25 kr/m 3 ) 0,45 Udgift til genbrugsvand ( l/bil x 1,12 kr/m 3 ) 0,39 Samlet driftsudgift (0,45 + 0,39 kr/vask) 0,84 Samlet driftsudgift uden genbrug ( l/bil x 25 kr/m 3 ) 2,93 Besparelse pr. vask (2,93 0,84 kr/vask) 2, Beregning af nulpunkt Nulpunktet dvs. det antal vask, hvor besparelsen på driftsudgifterne opvejer de faste årlige omkostninger kan beregnes til vask/år ( kr. pr. år / 2,09 kr. pr. vask). Vaskehallen i Slagelse vasker kun omkring vask pr. år, hvilket giver en årlig besparelse på kr. ( x 2,09 kr/vask). Det betyder, at de samlede årlige omkostninger vil være omkring kr. ( kr kr.). I tabel er de økonomiske konsekvenser af forskellig antal vask illustreret for renseanlægget i Slagelse. Tabel

27 Illustration af nulpunkt for BioClassic i Slagelse. Antal vask pr. år Vandforbrug i kr Besparelse i kr Vandudgift netto Faste årlige omkostninger Besparelse pr. år Omkostninger i relation til vaskepris Økonomien omkring etablering af BioClassic i Slagelse kan også belyses ud fra de samlede omkostninger i relation til vaskeprisen. Tabel viser de samlede omkostningers andel af vaskeprisen. De samlede omkostninger pr. vask er baseret på ovenstående gennemgang af driftsomkostninger og faste omkostninger minus besparelsen på driftsomkostningerne som følge af vandgenbrug. Det antages, at der vaskes biler pr. år, og at en bilvask i gennemsnit koster 60 kr/vask. Tabel De samlede omkostningers andel af vaskeprisen. Kr/vask Faste omkostninger pr. vask ( kr. / vask/år) 3,16 Driftsomkostninger pr. vask (0,45 + 0,39 kr/vask) 0,84 Samlede omkostninger minus besparelse pr. vask (4,0 2,09 kr/vask) 1,91 Gennemsnitlig salgspris pr. vask 60 Samlede omkostningers andel af salgspris (1,91 / 60 kr/vask x 100) 3,2% Det fremgår af tabel 5.5.1, at de samlede omkostninger til etablering og drift af BioClassic anlægget i Slagelse ved vask/år udgør 3,2% af en antaget gennemsnitlig salgspris på 60 kr/vask. Hvis vaskeantallet stiger til omkring , vil anlægget være udgiftsneutralt, og ved et større antal vask vil renseanlægget give besparelser. 113

28 114

29 6 Samlet vurdering 6.1 Teknisk vurdering BioClassic anlægget hos Haahr Benzin i Slagelse har uden driftsstop produceret genbrugsvand til vaskeanlægget i testperioden fra marts til december Vaskeanlægget(traditionel børstevask) ville uden det installerede renseanlæg i gennemsnit bruge 117 l friskvand pr. bil (der ses bort fra vand til undervognsskyl og sidehøjtryk, som normalt er urenset genbrugsvand). Med renseanlægget installeret har vaskeanlægget i gennemsnit brugt 18 l friskvand pr. bil. Renseanlægget har til hver vask i gennemsnit produceret 344 l genbrugsvand. Renseanlægget er et biologisk renseanlæg, som drives uden brug af rensekemikalier. Eftersyn og rengøring af renseanlægget i Slagelse foretages af WashTec gennem en serviceaftale med ca. en månedlig rengøring af lamelseparator og rentvandstank. Vaskeanlægget har i testperioden vasket uden klager fra brugerne. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift. Der er i testperioden ikke konstateret lugtproblemer, og der er ikke observeret klager over tørre- eller pletproblemer efter vask. 6.2 Miljømæssig vurdering Vaskehallen har i testperioden overholdt miljømærket Svanens krav til et maksimalt friskvandsforbrug på 70 l/vask (i starten af perioden blev der fejlagtigt registreret vandforbrug til andre udendørs formål). Vaskehallen har i gennemsnit anvendt 31 l friskvand pr. vask, herunder friskvand til rengøring. Det rensede vand, som afledes til kloak, er blevet undersøgt gennem tre målinger i henholdsvis april, august og december. Vandet overholdt Svanens grænseværdier for tungmetaller og mineralsk olie samt Fase I-projektets målværdier for tungmetaller og DEHP. Der er i gennemsnit afledt 8 l renset genbrugsvand til kloak pr. vask. Vedrørende hygiejne overholdt genbrugsvandet Svanens krav til E. coli. Der blev ikke påvist Legionella i genbrugsvandet. Elforbruget har i testperioden i gennemsnit været 0,73 kwh/vask (til luft- og dykpumpe). Dette svarer til elforbruget for et almindeligt vaskeanlæg med børstevask (0,65-1 kwh/vask). 6.3 Økonomisk vurdering Den økonomiske vurdering af renseanlægget i Slagelse viste, at besparelsen på driftsomkostningerne var 2,09 kr/bil set i forhold til, hvis vaskeanlægget benyttede friskvand til vask. Nulpunktet dvs. det antal vask, hvor besparelsen på driftsudgifterne opvejer de faste årlige omkostninger kan beregnes til omkring vask/år. 115

30 Vaskeanlægget vasker i dag kun omkring biler pr. år, hvilket betyder, at renseanlægget udgør en årlig omkostning på omkring kr. Økonomien kan også ses i forhold til vaskeprisen. Heraf fremgår det, at de samlede omkostninger til etablering og drift af renseanlægget ved vask/år udgør 3,2% af en antaget gennemsnitlig salgspris på 60 kr/vask. Hvis vasketallet stiger til omkring vask/år, vil anlægget være udgiftsneutralt, og ved et større antal vask vil renseanlægget give besparelser. 116

31 7 Referencer /1/ WashTec. BioClassic-system. Biologisk vandrensningsanlæg for bilvaskeanlæg /2/ Løbende samtaler med Ronald Christiansen, WashTec /3/ Miljøstyrelsen. Bilvaskehaller Status og strategier. Miljøprojekt nr /4/ Samtale med Charlotte Jensen, Haahr Benzin i Slagelse, (Stedfortræder for stationsleder Glenn Beyerholm). /5/ Miljøstyrelsen. Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning nr. 11, /6/ Nordisk Miljömärkning. Miljö av Fordonstvätter. Kriteriedokument 6 oktober oktober, /7/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Bekendtgørelse af 21. januar 2000 (Slambekendtgørelsen). /8/ Statens Serum Institut. Legionella i varmt brugsvand. 1. udgave /9/ Amterne på Sjælland og Lolland/Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune. Forurenet jord på Sjælland og Lolland/Falster. Februar /10/ Miljøstyrelsen. Øget genbrug af vand i papirindustrien. Arbejdsrapport nr. 68, /11/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse om affald. Nr. 619 af 27. juni

32 118

33 Appendix 1: Flowskitse 119

34 120

35 121

36 122

37 Appendix 2: Renseanlægs-log 123

38 124

39 125

40 126

41 127

42 128

43 Appendix 3: Kemikalieforbrug i testperiode 129

44 130

45 131

46 132

Bilag 4 : Test af BioClassic fra Wash- Tec installeret hos Kaj Dige Bach i Herlev

Bilag 4 : Test af BioClassic fra Wash- Tec installeret hos Kaj Dige Bach i Herlev Bilag 4 : Test af BioClassic fra Wash- Tec installeret hos Kaj Dige Bach i Herlev 133 134 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...135 1 INDLEDNING...137 2 BESKRIVELSE AF VAS KE- OG RENSEANLÆG...139 2.1

Læs mere

Bilag 6: Test af EnviroCare vandrenseanlæg fra Team Wash installeret hos Shell i Frederikssund

Bilag 6: Test af EnviroCare vandrenseanlæg fra Team Wash installeret hos Shell i Frederikssund Bilag 6: Test af EnviroCare vandrenseanlæg fra Team Wash installeret hos Shell i Frederikssund 233 234 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...235 1 INDLEDNING...237 2 BESKRIVELSE AF VAS KE- OG RENSEANLÆG...239

Læs mere

Bilag 5: Test af BioCar fra Green Water Systems A/S installeret hos Statoil på Lyngbygårdsvej

Bilag 5: Test af BioCar fra Green Water Systems A/S installeret hos Statoil på Lyngbygårdsvej Bilag 5: Test af BioCar fra Green Water Systems A/S installeret hos Statoil på Lyngbygårdsvej 181 182 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...183 1 INDLEDNING...185 2 BESKRIVELSE AF VAS KE- OG RENSEANLÆG...187

Læs mere

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Bilag C Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Fællesadministrationen 3B Rapport Oktober 2001 Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Oktober

Læs mere

Ansøgning. tilladelse til afledning af spildevand fra bilvaskehal. THORSAGER BILVASK ApS Nørregade 17 Thorsager 8410 Rønde

Ansøgning. tilladelse til afledning af spildevand fra bilvaskehal. THORSAGER BILVASK ApS Nørregade 17 Thorsager 8410 Rønde Ansøgning om tilladelse til afledning af spildevand fra bilvaskehal THORSAGER BILVASK ApS Nørregade 17 Thorsager 8410 Rønde Stendiget 8, DK 2630 Taastrup Tlf. +45 3062 3605 mail: rc-miljoe@mail.dk CVR

Læs mere

Tilslutningstilladelse. Tilladelse til afledning af spildevand fra vaskehal, Møllehegnet 2, 3630 Jægerspris

Tilslutningstilladelse. Tilladelse til afledning af spildevand fra vaskehal, Møllehegnet 2, 3630 Jægerspris Tilslutningstilladelse Tilladelse til afledning af spildevand fra vaskehal, Møllehegnet 2, 3630 Jægerspris Datablad Tilslutningstilladelse til afledning af spildevand fra vaskehal til offentlig kloak i

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Metax tilslutningstilladelse til afledning af spildevand til offentlig kloak adressen Vallensbækvej 13, Brøndby Kommune

AFGØRELSE i sag om Metax tilslutningstilladelse til afledning af spildevand til offentlig kloak adressen Vallensbækvej 13, Brøndby Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. oktober 2011 J.nr.: NMK-10-00030 (tidl. MKN-103-00047) Ref.: XKACH AFGØRELSE i sag om Metax tilslutningstilladelse til

Læs mere

OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J. Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Telefon: 9663 1200. 8. april 2016

OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J. Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Telefon: 9663 1200. 8. april 2016 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J 8. april 2016 Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Telefon: 9663 1200 Tilslutningstilladelse til vaskehal samt benzin - og dieselsalgsanlæg ved OK Lemvig Øst,

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2016 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2016 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den XX. XX. 2015. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 1 Stamdata for TDC Virksomhedens navn og adresse TDC A/S Herlev Central Snehvidevej 2 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 14773908 P-nr. 1013874960

Læs mere

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit Bio Unit serien Bio Unit er et MBBR anlæg for 100 % genbrug til bilvask, hvor kvaliteten er 80 % bedre end kravene til miljøcertificering i Europa. Bio Unit kan også med fordel monteres i mellem en mindre

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

Afgørelsen er truffet af ankechef, cand. jur. Gorm Møller samt fabrikschef Carsten Goldek og miljøchef Mette Christensen (beskikkede medlemmer).

Afgørelsen er truffet af ankechef, cand. jur. Gorm Møller samt fabrikschef Carsten Goldek og miljøchef Mette Christensen (beskikkede medlemmer). Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. oktober 2011 J.nr.: NMK-10-00010 (tidl. MKN-100-00069) Ref.: XKACH AFGØRELSE i sag om Statoil Servicecenter, Blekinge

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den X.X 2012. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Spildevandsteknisk redegørelse

Spildevandsteknisk redegørelse Spildevandsteknisk redegørelse Vaskecentret Høje-Taastrup Letland Alle 2 2630 Taastrup Kontakt person Sven Hansen Hjemmeside - Telefon 43 71 78 86 CVR nr. 12562586 E-post vask@vaskecentret.dk P. nr. 1004968392

Læs mere

!" #$%#&'()* +,-"" '+ (.'+/.0 1%+"*%,+2312)*!4.5! '$677771 8.&'9

! #$%#&'()* +,- '+ (.'+/.0 1%+*%,+2312)*!4.5! '$677771 8.&'9 !" #$%#&'()* +,-"" '+ (.'+/.0 1%+"*%,+2312)*!4.5! '$677771 8.&'9 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING... 3 STAMOPLYSNINGER... 3 BAGGRUND... 4 AFGØRELSE OG VILKÅR... 4 LOVGRUNDLAG... 4 GENERELLE FORHOLD...

Læs mere

1. Tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlig kloaknet

1. Tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlig kloaknet Returadresse Land, By og Kultur - Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Højmark Turistfart Hoverdalvej 6A, Hover 6971 Spjald Att. Bruno B. Jensen Fremsendt med elektronisk post til CVR-nr.:

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 1 Stamdata for HOFOR A/S Smedeholm 1 og 4 Virksomhedens navn og adresse HOFOR A/S Smedeholm 1+4 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 10073022 P-nr.

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Tilslutningstilladelse for Ejendomsselskabet Askelundsvej ApS. 3600 Frederikssund

Tilslutningstilladelse for Ejendomsselskabet Askelundsvej ApS. 3600 Frederikssund Tilslutningstilladelse for Ejendomsselskabet Askelundsvej ApS 3600 Frederikssund Meddelt af Frederikssund Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Generelle oplysninger...3 1.1 Baggrund...4

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Tilladelsen er givet på baggrund af de oplysninger og vurderinger som er anført i afsnit 3 og 9, samt bilag 1.

Tilladelsen er givet på baggrund af de oplysninger og vurderinger som er anført i afsnit 3 og 9, samt bilag 1. Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing INNOVEST A/S Ånumvej 28 6900 Skjern Sendt per mail til: info@innovest.dk og hasc@rsforsyning.dk Tilslutningstilladelse

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand Mål og resultater i 2016 udkast (bilag 6b) Bilag Xa Vores ejer 2011 År-tildato 1 Reduktion af driftsomkostninger (For vand og spildevand : 5,0 mio. kr. scenter: 20,2 mio. kr. : 5,6 mio. : 10,3 mio. : 19,7

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP. Rettelsesblad 12

Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP. Rettelsesblad 12 Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP Rettelsesblad 12 30. september 2015 Indholdsfortegnelse 1 Rettelsesblad 12... 3 1.1 Rettelse til Aftalens punkt 4 Aflevering,

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Ansøgning om spildevandstilladelse

Ansøgning om spildevandstilladelse Ansøgning om spildevandstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, LBK nr. 879 af 26.06.2010. Ansøgningen sendes til post@vesthimmerland.dk eller Teknik- og Miljøforvaltningen Vesthimmerlands

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Spildevandstilladelse til vaskehal

Spildevandstilladelse til vaskehal Spildevandstilladelse til vaskehal Ørkebyvej 18, 5450 Otterup Forfatter: Birgit Hansen Revideret den 26. januar 2016 Dokument nr. 480-2015-285602 Sags nr. 480-2015-92771 Indhold Stamoplysninger... 2 Læsevejledning...

Læs mere

Betalingsvedtægt for. Vordingborg Rens A/S. Spildevandsforsyningsselskabet i Vordingborg Kommune

Betalingsvedtægt for. Vordingborg Rens A/S. Spildevandsforsyningsselskabet i Vordingborg Kommune Betalingsvedtægt for Vordingborg Rens A/S Spildevandsforsyningsselskabet i Vordingborg Kommune December 2014 Indhold 1. BETALINGSVEDTÆGT FOR VORDINGBORG RENS A/S... 2 2. VEDTÆGTENS OMRÅDE... 3 3. BUDGET,

Læs mere

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Parkvej 99, 3250 Gilleleje 1. januar 2005 Sagsbehandler: MK Dokumentnavn: DATABLAD Godkendt af Frederiksborg Amtsråd, Udvalget for Teknik & Miljø Den 25. maj 2004 Renseanlæggets

Læs mere

Tilslutningstilladelse for vaskepladser, værksted, påfyldningsplads og garageanlæg ved RAH, Ndr Ringvej 4, 6950 Ringkøbing

Tilslutningstilladelse for vaskepladser, værksted, påfyldningsplads og garageanlæg ved RAH, Ndr Ringvej 4, 6950 Ringkøbing Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing RAH Adm A/S Ndr Ringvej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Gitte Vestergaard Laursen Direkte telefon 99741438 E-post gitte.laursen@rksk.dk

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Selektiv ionbytning af phosphat

Selektiv ionbytning af phosphat Selektiv ionbytning af phosphat Ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S 1 Almindelig ionbytning: Her fjernes alle ioner i vandet 2 Ionbytningsprincip 3 Hvad er selektiv ionbytning? Ved selektiv ionbytning

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Spildevandstilladelse Pandrup Genbrugsplads

Spildevandstilladelse Pandrup Genbrugsplads Jammerbugt kommune Toftevej 43 9440 Aabybro Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lisbeth Kroman Direkte 7257 7605 lkr@jammerbugt.dk 14-12-2015 Sagsnr.: 06.01.15-P19-3-15

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

DANVA notat om vilkår for målere til brug for afregning af spildevand

DANVA notat om vilkår for målere til brug for afregning af spildevand DANVA notat om vilkår for målere til brug for afregning af spildevand Titel: Udgiver: Udarbejdet af: Vilkår for målere DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg DANVAs Normalregulativgruppe under

Læs mere

Stevnstrup Vandværk, tilladelse udskiftning af filter-, udpumpningsanlæg og tilslutningstilladelse til afledning af filterskyldevand

Stevnstrup Vandværk, tilladelse udskiftning af filter-, udpumpningsanlæg og tilslutningstilladelse til afledning af filterskyldevand Stevnstrup Vandværk v/ Rene Dyrholm Stationsvej 37, Stevnstrup 8870 Langå Miljø og Teknik Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1644 jan.hansen@randers.dk www.randers.dk 07-05-2015

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Revideret spildevandstilladelse, Topsil Semiconductor Materials A/S

Revideret spildevandstilladelse, Topsil Semiconductor Materials A/S Tilladelse til udledning af spildevand Revideret spildevandstilladelse, Topsil Semiconductor Materials A/S Udarbejdet af: mfjel Datablad Spildevandstilladelse i henhold til Bekendtgørelse om spildevandstilladelser

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. FUNKTIONSKRAV

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om tilslutning af spildevand fra A/S Dansk Shell, Hjortespringvej

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om tilslutning af spildevand fra A/S Dansk Shell, Hjortespringvej Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. oktober 2011 J.nr.: NMK-10-00393 Ref.: LJE AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om tilslutning af spildevand fra A/S

Læs mere

Spildevand/slam. Genbrug af vandressourcerne fra slamsugning

Spildevand/slam. Genbrug af vandressourcerne fra slamsugning Spildevand/slam Genbrug af vandressourcerne fra slamsugning 2014 Titel: Genbrug af vandressourcerne fra SlamsugningSpildevand/slam Redaktion: Vibeke Svendsen/Richard Dines Schmidt Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere