Vandforsyningsplan Rosenholm Kommune

Transkript

1 Vandforsyningsplan Rosenholm Kommune

2

3 Kolofon Forord Udarbejdet af Redaktion: Tryk: Rosenholm Kommune Teknisk forvaltning Tingvej Hornslet Telefon Teknisk forvaltning i samarbejde med Watertech a/s, Århus. Watertech Vandforsyningsplan udarbejdes af Rosenholm Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen, Århus Amt og embedslægen. Planen består af to dele, en plandel, som er dette hæfte, og en forudsætningsdel, som beskriver de eksisterende tekniske forhold og problemområderne. Plandelen indeholder et resumé af de overordnede træk fra planens forudsætningsdel, så plandelen kan læses selvstændigt uden den mere teoretiske forudsætningsdel. Som baggrund for planarbejde og statusredegørelse er der udarbejdet en teknisk registrering af alle kommunens almene vandværker. Ord mærket med en stjerne [ord*] er uddybet i ordlisten bagest i hæftet. Forslag til vandforsyningsplan i offentlig høring Vandforsyningsplanen har været fremlagt til offentlig høring i 3 måneder fra den 7. september 2005 til den 8. december I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværker og borgerne haft mulighed for at komme med bemærkninger til planen. Bemærkninger til planen er behandlet af Byrådet, som har vurderet i hvilket omfang, bemærkningerne skulle indarbejdes i den endelige plan.

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Overordnede målsætninger 2 3 Rammer for planlægningen Lovgrundlaget Århus Amts planlægning Kommunens planlægning EU s Vandrammedirektiv* 9 4 Status Vandværker og oplande Grundvand og indvinding Vandværksanlæg Vandforbrug og distribution Forsyningssikkerhed Vandleverance over kommunegrænsen Fremtidigt vandforbrug Forsyningskrav 16 5 Vandforsyningsplan Planen for det nordlige område Planen for det sydlige område Planen for det østlige område Planen for det vestlige område Planen for det nordvestlige område Krajbjerg Vandværk Udenfor de primære forsyningsområder 29 6 Investerings- og tidsfølgeplan 30 7 Kortbilag Forsyningsområder kortbilag Ledningsanlæg kortbilag Ordliste 34

5 1 Indledning Rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er ikke længere en selvfølge. Vandværkerne i Rosenholm Kommune indvinder imidlertid stadig grundvand af god kvalitet. Ved en række vandværker er grundvandet påvirket af forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid, som er naturligt forekommende i grundvandet. Aggressivt kuldioxid er ikke sundhedsskadeligt, men uønsket i drikkevand, da det virker nedbrydende på rørinstallationer. Aggressivt kuldioxid kan fjernes ved vandværkernes behandling af vandet. Ingen af vandværkerne i Rosenholm Kommune har problemer med miljøfremmede stoffer som pesticider*. for, hvordan de beskyttes. Rosenholm Kommunes Vandforsyningsplan er udarbejdet inden for disse rammer og med det formål at sikre, at kommunens borgere også i fremtiden kan forsynes med nok og godt drikkevand. De gældende vandforsyningsplaner for Rosenholm Kommune består af to delplaner fra 1990 og 1996 henholdsvis for området nord for Randersvej/Auningvej og den øvrige del af kommunen. Det centrale tema var i 1990 at få fastlagt forsyningsgrænserne mellem vandværkerne nord for Randersvej/Auningvej. På daværende tidspunkt havde en stor del af de private brønde og boringer på de enkelte ejendomme dårlig vandkvalitet, og der manglede en vandforsyningsplan for området. I 1996 var der primært fokus på vandværkernes forsyningsevne og den fremtidige forsyningssikkerhed. Indvindingsboring ved Hornslet Vandværk. Drikkevandet fra tre af kommunes 19 vandværker overholder ikke de gældende lovkrav vedrørende vandkvaliteten. Der ses overskridelser primært med hensyn til indhold af ammonium, nitrit, mangan og turbiditet. Der er tale om stoffer, der kan fjernes under den normale vandbehandling, og vandkvaliteten kan derfor forbedres ved justeringer af vandbehandlingen på de enkelte vandværker. Ved 14 af vandværkerne i Rosenholm Kommune indvindes grundvandet fra områder, som er vurderet potentielt sårbar overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvordan grundvandet kan beskyttes. Forsyningssikkerheden er i 2004 stadig ikke tilfredsstillende. Flere af vandværkerne kan ikke opretholde en rimelig forsyning i tilfælde af driftsstop og almindelig servicering af anlæggene. Sikkerhed i vandforsyningen er afgørende for en række forbrugere som eksempelvis institutioner, erhverv og landbrug samt for beredskabet i tilfælde af brand. I den aktuelle plan er der fokus på de problemer vandværkerne har med forsyningssikkerhed og potentielt sårbare indvindingsoplande*. Planen åbner op for større grad af samarbejde mellem vandværker, og i det omfang vandværkerne ønsker det sammenlægning af vandværker. Øget samarbejde mellem vandværker vurderes at være afgørende for bevarelse af en fortsat decentral vandindvinding i Rosenholm Kommune. Der skal passes godt på grundvandet. Det er vores vigtigste levnedsmiddel, og i Rosenholm Kommune bor vi lige oven på det. Århus Amt har det overordnede ansvar for regionens vandressourcer og fastlægger de overordnede rammer 1

6 2 Overordnede målsætninger Målsætningerne er formuleret inden for rammerne af Regionplan* 2001 for Århus Amt. Målsætninger Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst mulig omfang er baseret på naturligt og rent grundvand. Kommunens Vandforsyningsplan skal i videst mulig omfang sikre den eksisterende decentrale indvindings- og forsyningsstruktur, men samtidigt skabe rammerne for et styrket samarbejde mellem vandværkerne - både administrativt og teknisk, og skabe mulighed for etablering af færre vandforsyningsselskaber. Borgerne i Rosenholm Kommune skal med den størst mulige forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. Det skal være muligt for interesserede indenfor et vandværks forsyningsområde at blive tilsluttet et alment vandværk*. Kommunen vil arbejde for, at vandværkernes takster beregnes ud fra et ensartet princip. Rosenholm Kommune ønsker, at brugen af ukrudtsbekæmpelsesmidler reduceres, hvor anvendelsen kan udgøre en forureningstrussel mod vandmiljøet. Rosenholm Kommune ønsker opmærksomhed omkring vandforbruget i Rosenholm Kommune. Rosenholm Kommune ønsker, at erhvervsvirksomheder med stort vandforbrug, som ikke stiller krav om vand af drikkevandskvalitet, kan forsynes med vand af ringere kvalitet via egen indvinding eller forsyning af procesvand fra alment vandværk*. Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst mulig omfang er baseret på naturligt og rent grundvand. Midler: Byrådet ønsker, at der udvises stor forsigtighed i alle kommunale beslutninger og handlinger af betydning for drikkevandsinteresserne i kommunen. Byrådet vil indarbejde regionplanens* retningslinier om grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i den kommunale planlægning og tage hensyn til drikkevandsinteresserne, når der udlægges nye arealer til byformål. Samarbejdet mellem kommunens vandværker skal styrkes, og det skal være muligt for vandværkerne at indgå samarbejde omkring indvinding og beskyttelse af grundvandet. Et styrket samarbejde mellem vandværkerne skal sikre en bredere adgang til rene vandressourcer og en større forsyningssikkerhed. Byrådet vil arbejde for, at omkostningerne ved at beskytte kommunens grundvandsressourcer bæres af alle kommunens vandforbrugere. Dette sikres bedst gennem tæt samarbejde mellem kommunen, vandværker og virksomheder, herunder land- og skovbrug. Sammenlægning af vandværker i færre selskaber kan i denne sammenhæng være en fordel. Ved tilslutning af enkeltindvindingsanlæg til almen vandforsyning vil kommunen fortsat give påbud om, at eksisterende brønde og boringer sløjfes i henhold til gældende regler. Konsekvenser: Indenfor en afstand af 300 meter (75 meter hvis de geologiske forhold tillader det) fra en eksisterende indvindingsboring vil kommunen ikke tillade nye nedsivninger af spildevand. I OSD-områder* og indenfor indvindingsoplande* til almene vandværker vil Byrådet være særligt opmærksomme på miljøkravene til for eksempel oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olier og kemikalier, samt i øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning med videre lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. Byrådet ønsker ikke rensning af grundvandet for indhold af miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticider*. Indførelse af udvidet rensning* ses kun som en ekstraor- 2

7 dinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer, som med tiden skal erstattes af naturligt grundvand. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes efter gældende retningslinier. Kommunens tilsyn vil fokuseres på, at den tekniske indretning af vandforsyningsanlæg for såvel almene som ikke almene anlæg er hensigtsmæssig og tilstrækkelig grundvandsbeskyttende. omfang fastholdes. Udgangspunktet for sammenlægning af vandværker er de primære forsyningsområder, men sammenlægning af vandværker skal også kunne omfatte flere primære forsyningsområder. På længere sigt forventes der som følge af sammenlægninger maksimalt 5 vandforsyningsselskaber i Rosenholm kommune. Kommunens vandværker skal kunne indgå samarbejde omkring administrative og driftsmæssige opgaver. Kommunens vandværker skal indenfor de primære forsyningsområder kunne indgå samarbejde om forsyning. Borgerne i Rosenholm Kommune skal med den størst mulige forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. Midler: Byrådet vil gennem vandforsynings- og beredskabsplanlægning stille krav til vandforsyningernes forsyningssikkerhed og beredskab. Rentvandspumperne på Hornslet Vandværk kan levere op til 120 m³ drikkevand i timen. Kommunens Vandforsyningsplan skal i videst mulig omfang sikre den eksisterende decentrale indvindings- og forsyningsstruktur, men samtidigt skabe rammerne for et styrket samarbejde mellem vandværkerne - både administrativt og teknisk, og skabe mulighed for etablering af færre vandforsyningsselskaber. Midler: Byrådet vil i samarbejde med vandværkerne arbejde for, at antallet af vandforsyningsselskaber reduceres væsentligt. Et reduceret antal selskaber er afgørende for bevarelse af effektive og konkurrencedygtige vandværker og hermed sikring af den decentrale struktur og god forsyningssikkerhed. Konsekvenser: Kommunens vandværker skal kunne sammenlægges i færre selskaber, hvor den decentrale tekniske struktur mht. indvinding, behandling og distribution i videst muligt Konsekvenser: Vandforsyningerne skal opbygges med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mellem vandværkerne, således at vandværkerne er robuste over for uheld, og forsyning hurtigt kan retableres. Vandværkerne skal udarbejde beredskabsplaner, som beskriver vandforsyningernes beredskab i tilfælde af forurening på kildepladser og i ledningsnettet, håndtering af driftsstop mv. Vandværkerne skal ved optimering af vandbehandlingsanlæggene sikre, at drikkevandet overholder drikkevandskravene. Kommunen vil om nødvendigt sikre dette ved påbud. Det skal være muligt for interesserede indenfor et vandværks forsyningsområde at blive tilsluttet et alment vandværk*. Kommunen vil arbejde for, at vandværkernes takster beregnes ud fra et ensartet princip. Midler: Kommunen vil i samarbejde med de almene vandværker arbejde på ensartede takstblade. 3

8 Vandværkerne skal hvert år indsende takstbladet til godkendelse hos kommunen. Kommunen vil sikre, at der er overensstemmelse mellem vandværkernes takstpolitik og investeringsbehov i forhold til nyanlæg og renovering. Konsekvenser: Der vil blive ensartede vilkår for tilslutning til alment vandværk* i hele kommunen, men ikke nødvendigvis ens priser, da forholdene er forskellige i de enkelte forsyningsområder. Kommunen kan ved udarbejdelse af en deklaration* indarbejde forbud mod anvendelse af pesticider*. Konsekvenser: Borgerne bliver bevidste om, at de bor oven på deres drikkevand. Mængden af miljøfremmede stoffer, der siver ned til grundvandet, mindskes. Rosenholm Kommune ønsker som udgangspunkt ikke, at der etableres erstatningsboringer. Ud fra en konkret vurdering og individuel vurdering udstedes påbud om, at der ikke må etableres erstatningsboringer uden tilladelse. Hvis der er mulighed for tilslutning til almen vandforsyning, gives der ingen tilladelse til nye enkeltindvindingsanlæg samt udvidelse og vandbehandling på eksisterende enkeltindvindingsanlæg. Der tillades almindelig udbedring af enkeltindvindingsanlæg indenfor tidsperioden fastsat i påbud, der omhandler forbedring af vandkvalitet. Undtaget er enkeltindvindingsanlæg med indvinding >3000 m³ pr. år. Disse anlæg har ikke krav på eller pligt til tilslutning til almen forsyning, selvom de er placeret i et alment forsyningsområde. Rosenholm Kommune ønsker, at brugen af ukrudtsbekæmpelsesmidler reduceres, hvor anvendelsen kan udgøre en forureningstrussel mod vandmiljøet. Midler: Forbrugerne skal opfordres til ikke at anvende gift mod ukrudt. Kommunen kan indgå aftaler med kommunens grundejerforeninger om udlejning af ukrudtsbekæmpelsesredskaber. Kommunen har indført forbud mod anvendelse af pesticider* på kommunale arealer. Kommunen har ved forhandling af forpagtningsaftaler vedrørende kommunal jord indført forbud mod anvendelse af pesticider*. Drikkevand skal kunne drikkes lige fra hanen. Rosenholm Kommune ønsker opmærksomhed omkring vandforbruget i Rosenholm Kommune. Midler: Forbrugerne skal opfordres til at spare på vandet. Kommunen vil gøre en indsats for at begrænse forbruget i kommunens institutioner, skoler og øvrige ejendomme. Vandværkerne skal via løbende lækageopsporing og udbedring af lækager holde lækagetabet under 10 % af den udpumpede mængde. Konsekvenser: Borgerne skal oplyses om vigtigheden i at værne om grundvandsressourcen. Det bemærkes, at kommunen ikke vil arbejde aktivt for etablering af regnvandsanlæg* grundet fare for tilbagestrømning i vandforsyningsnettet. 4

9 Rosenholm Kommune ønsker, at erhvervsvirksomheder med stort vandforbrug, som ikke stiller krav om vand af drikkevandskvalitet, kan forsynes med vand af ringere kvalitet via egen indvinding eller forsyning af procesvand fra alment vandværk*. Midler: Tilladelse til etablering af forsyning af erhvervsvirksomheder med vand, som ikke er af drikkevandkvalitet, vil kun kunne ske på baggrund af en individuel tilladelse og konkret vurdering. Ved vurdering af tilladelse til sådan vandforsyning ønsker Byrådet, at der tages hensyn til de almene vandværkers interesser. De fleste vandværker i Rosenholm Kommune har godt styr på lækagetabet fra utætte ledninger. 5

10 3 Rammer for planlægningen Kommunens planlægning af vandindvinding og forsyning sker inden for de rammer, som er afstukket i statens lovgivning og udformet i amtets regionplanlægning*. Desuden skal vandforsyningsplanen udarbejdes indenfor rammerne af kommunens egen planlægning, for eksempel kommuneplan*, Lokal Agenda 21 strategi* og spildevandsplan*. 3.1 Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt og gengives i nedenstående tekstboks. 10-punkts program Regeringen offentliggjorde i 1994 et 10-punkts program til beskyttelse af grundvand og drikkevand. En række af programpunkterne er gennemført eller indarbejdet i regionplanens* retningslinier for kommunernes vandplanlægning. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: Angive og lokalisere forventede behov for vand. Redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg. Angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg. Angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg. Beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger. Redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen. Angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene. Opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. 3.2 Århus Amts planlægning Det overordnede ansvar for vandressourcerne i Århus Amt ligger hos amtet, og de aktuelle rammer for Rosenholm Kommunes vandforsyningsplan er formuleret i Regionplan* Amtets hovedopgave er at kortlægge og prioritere drikkevandsressourcerne, så der i fremtiden er tilstrækkeligt med vand i regionen til at dække befolkningens og erhvervslivets behov og sikre, at ressourcerne beskyttes mod forurening. Områder med særlige drikkevandsinteresser En mindre del af kommunens samlede areal er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (de såkaldte OSD-områder). Den øvrige del af kommunen er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. I Rosenholm Kommune omfatter OSD-områderne primært indvindingsoplandene* til de almene vandværker samt større grundvandsmagasiner*, som kun udnyttes i mindre omfang, men som kan få regional betydning for den fremtidige vandforsyning. Afgrænsning af et OSD-område kan ændres ved kommende regionplanrevisioner. Regionplanens OSD-områder i Rosenholm Kommune. 6

11 Århus Amt prioriterer oprensning af forurenede grunde, som udgør en forureningstrussel mod grundvandet, inden for OSD-områderne* og udarbejder planer for, hvordan grundvandet kan beskyttes. Hvis det på lang sigt viser sig, at indvindingen ved vandværker udenfor OSD-områderne* ikke kan opretholdes på grund af forurening, kan det blive nødvendigt at flytte indvindingen til OSD-områderne. Nitratfølsomme indvindingsområder Århus Amt har udpeget de områder i amtet, hvor grundvandet er særligt sårbart overfor forurening som følge af nedsivning fra jordoverfladen. Disse områder benævnes nitratfølsomme områder, da de blandt andet er sårbare overfor nedsivning af nitrat* til grundvandet. I de nitratfølsomme områder er den naturlige beskyttelse af grundvandet i form af lerlag generel ringe. I Rosenholm Kommune er en lille del af kommunen udpeget som nitratfølsomme områder. En mindre del af Rosenholm Kommune er i regionplanen* udpeget som indsatsområde for beskyttelse af grundvandet. Kun en mindre del af Rosenholm Kommune er karakteriseret som indsatsområder. Tre indsatsområder ligger helt eller delvist i Rosenholm Kommune. Der forventes at foreligge indsatsplaner* for det vestlige område ved udgangen af 2009 og for de øvrige områder med udgangen af En indsatsplan* begynder med en grundig kortlægning af forholdene i området. Kortlægningen fører sammen med drøftelser med vandværkerne og kommunen frem til en samlet plan for indsatsen mod forureningskilder i området. Nitratfølsomme områder i Rosenholm Kommune. Indsatsområder I regionplan* 2001 har amtet desuden udpeget indsatsområder, i hvilke der skal gøres en særlig og lokal indsats for beskyttelse af grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal i overensstemmelse med de statslige udmeldinger målrettes mod OSD-områder* og særligt sårbare områder. I store dele af landet udgør anvendelse af gødning og pesticider* en væsentlig kilde til grundvandsforurening. Der er sket en meget positiv udvikling i tabet af kvælstof fra landbrugsarealer siden perioden , hvor tabet var størst. Landbruget er en af de store forbrugere af gødning og pesticider, men der kan også være andre kilder, som f.eks. gartnerier, skovbrug, private etc. I Rosenholm Kommune er det specielt private brønde og boringer, som kan være påvirket af anvendelsen af gødning og pesticider. 7

12 Råstofindvinding Amtet udpeger områder, hvor der kan foregå indvinding af råstoffer som sand og grus. Der er ingen udpegede nye råstofområder i Rosenholm Kommune, og der vurderes ikke at være konflikt mellem vandværkernes indvindingsinteresser og aktuelle råstofindvindinger. Vådområder Målsætninger for vådområder (vandløb, søer og kystvande) fremgår af regionplanen*. Der vurderes ikke at være konflikt mellem vandindvindingen i Rosenholm Kommune og de fastsatte målsætninger. 3.3 Kommunens planlægning De overordnede træk i kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen* og detailreguleres i lokalplanerne*. Kommuneplanen Via kommuneplanen* sikrer Byrådet arealer til nye boligområder og erhverv. Byrådet kan derfor indirekte beskytte grundvandsressourcerne ved at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der sikrer at vandmiljøet ikke belastes. Dette kan eksempelvis være ved at undlade at planlægge nye byfunktioner, hvor det kan true grundvandet. I kommuneplanen* indgår et nyudlæg til erhvervsformål ved Rodskov. Arealet ved Rodskov ligger ikke indenfor oplandet til Rodskov-Eskerods Vandværks indvindingsboringer. Erhvervsområdet vurderes derfor ikke på det nuværende grundlag at udgøre en trussel mod grundvandet i området. I henhold til kommuneplanen* er der i den sydlige del af Tendrup forsyningsområde (ved Grønnemarksvej) ledige arealer til erhvervsformål. I forlængelse af dette erhvervsområde er der udpeget et interesseområde for byudvikling udover planperioden. Disse områder ligger indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser og det er derfor vigtigt, at byudviklingen i disse områder planlægges under hensyntagen til grundvandet. I kommuneplanen* er der ligeledes udpeget et interesseområde vest for Tendrup mellem Hornbjervej og Amaliegårdsvej. Dette område ligger indenfor oplandet til Hornslet Vandværk. Områdets eventuelle fremtidige anvendelse skal planlægges under hensyntagen til Hornslet Vandværks indvindingsinteresser. I kommuneplanen* er der planlagt et samlet nybyggeri på 438 boliger i perioden fra 2004 til Heraf skal de 406 bygges i Hornslet-området, som omfatter Hornslet, Tendrup og Rodskov. Alene i Hornslet by forventes 292 nye boliger opført. Et større boligområde i Hornslet ligger inden for indvindingsoplandet* til Hornslet Vandværk. I Mørke- og Ådals-området forventes et byggebehov på 86 boliger, som fortrinsvis skal placeres i Mørke og Lime. Spildevandsplan Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen* er gensidigt afstemt blandt andet gennem formulering af et forsigtighedsprincip for regulering af spredt nedsivning. Princippet medfører, at der kun kan etableres spredt nedsivning, såfremt et afstandskrav på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget* overholdes (hvis de geologiske forhold tillader det, kan afstanden nedsættes til 75 meter). Af hensyn til målsætningen for vandkvaliteten i vandløb og søer skal flere ejendomme i det åbne land forbedre spildevandsrensningen. Dette kan blandt andet ske ved etablering af nedsivningsanlæg*. Lokal Agenda 21 strategi I 2003 offentliggjorde kommunen en lokal Agenda 21 strategi, der er kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I den lokale Agenda 21 strategi er følgende målsætning for drikkevand tilkendegivet: 8

13 Borgerne i Rosenholm Kommune skal med den størst mulige forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. Denne målsætning skal i henhold til den lokale Agenda 21 strategi følges op med konkrete handlinger. Der lægges bl.a. op til følgende tiltag: Udarbejdelse af en samlet vandforsyningsplan for hele kommunen. Hensynet til drikkevandsinteresserne vægtes højt ved disponering af fremtidige byudviklingsområder. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv* nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyning i Danmark og dermed også i Rosenholm Kommune. 3.4 EU s Vandrammedirektiv* Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv* fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejde på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. 9

14 4 Status Afsnittet er en sammenfatning af statusbeskrivelsen i forudsætningsdelen, som der henvises til for uddybende oplysninger. 4.1 Vandværker og oplande Vandforsyningen i Rosenholm Kommune har en decentral struktur bestående af 18 private almene* vandværker og ét kommunalt vandværk. Lime Vandværk har som det eneste vandværk to anlæg (Lime Vandværk Nord og Lime Vandværk Syd). Arealmæssigt ligger ca. 85 % af kommunen inden for et alment vandværks forsyningsområde. Der er ca. 200 husstande, som selv indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer ca. 25 anlæg til erhverv og vanding og seks ikke almene vandværker*. 4.2 Grundvand og indvinding Vandressourcen er truet af forskellige typer af forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologiske betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og overudnyttelse* af grundvandsressourcen. I Rosenholm Kommune er der primært tale om naturligt forekommende stoffer, som er uønskede i drikkevand. Eksisterende vandværker og forsyningsområder. 10

15 Naturligt forekommende stoffer I Rosenholm Kommune er den naturlige grundvandskvalitet stedvist påvirket i negativ retning af naturligt forekommende stoffer som natriumklorid* og aggressivt kuldioxid. Saltvandspåvirkning i form af natriumklorid* er uønsket på grund af smagen af drikkevandet, men samtidig også på grund af, at forhøjet indhold af natrium kan påvirke blodtrykket. Indholdet af natriumklorid i drikkevandet i Rosenholm Kommune overholder vandkvalitetskravene. Ved boringer, hvor der er risiko for stigende indhold af natriumklorid, skal indvindingen foregå så en negativ udvikling i vandkvaliteten undgås. Ved en række vandværker er grundvandet påvirket af forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid, som er naturligt forekommende i grundvandet. Aggressivt kuldioxid er ikke sundhedsskadeligt, men uønsket i drikkevand, da det virker nedbrydende på rørinstallationer. Aggressivt kuldioxid fjernes normalt ved vandværkernes behandling af vandet. Grundvandsbeskyttelse Århus Amt har udpeget områder, som er særligt sårbare overfor forurening fra jordoverfladen. Disse områder er benævnt nitratfølsomme områder, fordi de blandt andet er sårbare overfor nedsivning af nitrat* fra brug af gødning. I områder, hvor grundvandet er sårbart overfor forurening fra jordoverfladen, kan grundvandet beskyttes ved at regulere arealanvendelsen over grundvandsmagasiner*, der leverer vand til vandværksboringerne. Regulering kan omfatte ændring af dyrkningsforholdene eller restriktioner i forhold til by- og erhvervsudvikling. Der forventes i 2009 til 2013 at være udarbejdet indsatsplaner* for beskyttelse af grundvandet i dele af Rosenholm Kommune. Planerne forventes at blive udarbejdet af kommunen i samarbejde med kommunens almene vandværker. Planen vil beskrive den konkrete indsats til beskyttelse af grundvandet i de dele af Rosenholm Kommune, som ligger indenfor de af amtet udpegede indsatsområder. Forureningskilder Indvindingen i byområder er især truet af forurening fra forurenede grunde (MTBE*, spild af olie og organiske opløsningsmidler), nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloaker. Århus Amt har kortlagt forurenede grunde i Rosenholm Kommune. Indenfor ét af de almene vandværkers* indvindingsoplande, som er bynær, er der fundet forurening, som kan udgøre en risiko for grundvandet. I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider* og gødning, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. I Rosenholm Kommune er indvindingen ved ét vandværk påvirket af nitrat*, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. Ingen af vandværkerne i Rosenholm Kommune har boringer, som er påvirket af miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticider*. Nostalgisk, men ikke tidssvarende vandindvinding. Vurderinger af indvindingsoplandenes* sårbarhed viser, at indvindingsoplandene ved Lime Nord, Bøjen-Syvvej, Karlby, Hornslet, Tendrup, Krajbjerg og Mørke St. By vandværker samt Ugelbølle Vandværks indvinding ved Mørke er beskyttet overfor forurening med nitrat* og miljøfremmede stoffer. Indvindingsoplande til de øvrige vandværker i Rosenholm Kommune er derimod sårbare overfor forurening fra jordoverfladen. 11

16 Enkeltindvindere Udenfor kommunens bymæssige bebyggelse findes ca. 200 private brønde og boringer. Hver 6. af disse overholder ikke kravene til drikkevandskvaliteten. Den dårlige kvalitet skyldes dels grundvandets beskaffenhed og dels tekniske forhold omkring indvindingen. Kun få af de private brønde og boringer i Rosenholm Kommune er undersøgt for pesticider*. Normalt analyseres vandet i private brønde og boringer kun efter en forenklet kontrol, der ikke omfatter miljøfremmede stoffer som eksempelvis BAM*. BAM-forurening Forurening med BAM* har de seneste år vist sig som det helt overskyggende forureningsproblem for grundvandet i Danmark. Forureningen stammer fra sprøjtning af juletræer, frugtplantager, gårdspladser, stier, private haver mv. Det er i dag forbudt at anvende produkter, der kan medføre forurening med BAM. Undersøgelser af 600 boringer på landsplan viser, at over halvdelen af de private brønde og boringer på landsplan kan være forurenet med pesticider*. Omfanget af pesticider i de private brønde og boringer i Rosenholm Kommune kendes ikke. 4.3 Vandværksanlæg Alle vandværker er i forundersøgelserne til vandforsyningsplanens udarbejdelse nøje gennemgået og vurderet i samarbejde med værkerne selv. Kapacitet og forsyningsevne Ikke alle vandværker har tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme det fremtidige vandbehov. Tendrup Vandværk og Ommestrup-Fårup Vandværk har ikke tilstrækkelig behandlingskapacitet i forhold til det vandbehov, der kan forudses i planperioden. Da de fremtidige vandbehov er forbundet med en vis usikkerhed, anbefales ingen foreløbige anlægstekniske ændringer på vandværkerne. Det anbefales derimod, at vandværkerne støtter hinanden ved etablering af forbindelsesledninger mellem vandværkerne. Termestrup Tendrup Søby Skørring Skader Rodskov -Eskerod Ommestrup-Fårup Mørke St. By Lime Sy d Lime Nord Krajbjerg Karlby Hv ilsager Hornslet Heilskov Østre Halling Gl. Mørke Bøjen-Syvvej Bale Andi Placering af private brønde og boringer i Rosenholm Kommune. Oversigt over vandværkernes leveringskapacitet (m³/døgn). Vandværkernes kapaciteter er meget forskellige. Hornslet Vandværk er størst med en kapacitet på ca m³/døgn. Mørke St. By Vandværk kan som det næststørste vandværk producere ca m³/døgn. De resterende 18 vandværker kan samlet levere ca m³/døgn. 12

17 Anlæggenes kvalitet Vandværksanlæggene er generelt af god kvalitet. Vandværkerne har løbende foretaget forbedringer af bygninger og maskinelle anlæg. Bygningsmæssigt er tilstanden i hovedtrækkene god. Bygningerne ved Andi, Bale, Gl. Mørke, Hvilsager, Lime Syd og Ommestrup-Fårup vandværker trænger dog i nogen grad til vedligeholdelse. De maskinelle anlæg, som omfatter pumper, rør, ventiler mv., er generelt i god stand på alle værker. Der er enkelte vandværker, hvor de tekniske anlæg er helt eller delvist nedslidte, og hvor der inden for en kortere årrække må udføres renoveringer. De hygiejniske forhold er ikke i orden på halvdelen af vandværkerne. Der er således i væsentligt omfang behov for at forbedre den hygiejniske standard. under vandbehandlingen, og ingen af vandværkerne leverer derfor vand med for højt indhold af aggressivt kuldioxid. Enkeltindvindere Omkring 200 ejendomme i det åbne land indvinder selv vand fra egne brønde og boringer, men vandkvaliteten er stærkt varierende. Hver 6. overholder ikke drikkevandskravene. En betydelig del af enkeltindvindernes problemer med vandkvaliteten skyldes forkert indretning af boringer og brønde. Hermed kan der opstå bakteriologisk forurening ved indtrængning af overfladevand. Bakteriologiske problemer kan normalt løses ved forbedring af de tekniske anlæg. Hovedparten af enkeltindvindere ligger indenfor de nuværende forsyningsområder. Hermed er der en del enkeltindvindere, som umiddelbart kan tilsluttes almen vandforsyning uden, at der skal etableres nye forsyningsledninger i det åbne land. I flere af forsyningsområderne er ledningsnettet ikke fuldt udbygget, og tilslutning af enkeltindvindere vil her kræve etablering af nye forsyningsledninger. Halling Vandværk et af de mindre vandværker i Rosenholm Kommune. Vandkvalitet Ingen vandværker indvinder grundvand med indhold af miljøfremmede stoffer som eksempelvis nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler. Vandindvindingen er derimod stedvist påvirket i negativ retning af naturligt forekommende stoffer. 11 vandværker indvinder grundvand med forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid, som kan medføre korrosion på installationer. Indholdet af aggressiv kuldioxid fjernes Der er behov for at etablere et gennemskueligt takstsystem, hvor prisen for at tilslutte sig et alment vandværk* er baseret på ensartede principper for alle vandværker. Det skønnes at være af betydning for den fremtidige bosætning i landområdet, at områder med udpræget dårlig vandkvalitet sikres adgang til en driftsmæssig enkel og sikker vandforsyning fra et vandværk. 4.4 Vandforbrug og distribution Vandforbruget har været faldende gennem de seneste ti år. Den udpumpede vandmængde i Rosenholm Kommune er faldet med ca. 21 % siden Det tilsvarende fald på landsplan er ca. 17 %. Nuværende vandforbrug Vandforbruget i kommunens husstande ligger med ca. 42 m³/pers pr. år lige under landsgennemsnittet på 45 m³/pers pr. år. 13

18 84 % af forbruget leveres af de almene vandværker og hovedparten heraf af Hornslet Vandværk. De 19 vandværker i kommunen leverer årligt ca m³ drikkevand. Større enkeltindvindere, som omhandler virksomheder, gartnerier mv. med egen indvinding samt markvanding, forbruger årligt ca m³, og ejendomme i det åbne land med egen indvinding skønnes at have et forbrug på ca m³/år. Vandtab og umålt forbrug En del af det vand, vandværkerne producerer, når ikke ud til forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger og anlæg eller anvendes til brandslukningsformål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten for den del af det umålte vandforbrug*, som ligger over 10 % af den udpumpede vandmængde. Ved Søby Vandværk er der registreret høje umålte forbrug, hvilket tyder på betydelige lækagetab. Ved Halling, Hejlskov Østre, Mørke St. By og Termestrup vandværker ligger det umålte forbrug lidt over landsgennemsnittet. Ved fire vandværker er det umålte forbrug ikke registreret. De øvrige vandværkers umålte forbrug er lavt og ligger under landsgennemsnittet. Ledningsanlæg Forsyningsnettet i kommunen er sammenlagt på ca. 150 km. Der mangler stadig forsyningsledninger indenfor de eksisterende forsyningsområder for, at alle enkeltindvindere indenfor forsyningsområderne har adgang til vand fra et alment vandværk*. Ledningsnettets alder og kvalitet er varierende, men generelt skønnes anlæggene at være af god kvalitet. Ledningsnettet består overvejende af plastmaterialer. Enkelte gamle ledninger er udført i støbejern og eternit. Fem vandværker har forbindelsesledninger til et andet vandværk. Det er Hornslet, Tendrup, Mørke St. By og Gl. Mørke vandværker. Lime Vandværk har to vandværker, som er forbundet. Halling Vandværk har forbindelsesledning til nærliggende gartneri med egen indvinding. Vandforbrug (m³/år) Vandforbrugets udvikling siden 1993 (almen vandforsyning). 14

19 4.5 Forsyningssikkerhed Ved syv af vandværkerne er der en god forsyningssikkerhed, da disse vandværker enten kan indvinde fra flere selvstændige boringer eller kildepladser, er opbygget med flere anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden dette medfører et totalt driftsstop for vandværket eller har forbindelsesledning til andet vandværk. Ved de øvrige 13 vandværker er forsyningssikkerheden dårlig, da der ikke er nødforsyning til andet vandværk. Disse vandværker har primært brug for en forbindelsesledning til et andet vandværk. Et mindre antal ejendomme i Rosenholm Kommune forsynes fast fra vandværker i nabokommuner. Tre ejendomme forsynes fra Ugelbølle Vandværk i Rønde Kommune og 4 ejendomme forsynes fra Følle Vandværk ligeledes i Rønde Kommune. Fra Voldum Vandværk i Hadsten Kommune og fra Rigtrup Vandværk i Hadsten Kommune forsynes henholdsvis to og tre ejendomme. Rosenholm Kommune forventer ikke, at der bliver behov for at hente vand i øget omfang uden for kommunen i planperioden. 4.7 Fremtidigt vandforbrug Til vurdering af det fremtidige behov for vand frem til 2014 er der lavet prognoser for udviklingen af forbruget. Prognoserne er udarbejdet med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosegrundlag I beregningerne er oplysningerne i Kommuneplanen* for for Rosenholm Kommune omkring udviklingen indenfor boliger, erhverv og institutioner i Rosenholm Kommune centrale. Placering af vandværker med dårlig forsyningssikkerhed i Rosenholm Kommune. Af hensyn til forsyningssikkerheden er der i betydeligt omfang behov for etablering af forbindelsesledninger indbyrdes mellem vandværkerne. 4.6 Vandleverance over kommunegrænsen I flere tilfælde forsyner vandværker i Rosenholm Kommune ejendomme i nabokommuner. Hejlskov Østre Vandværk, Ommestrup-Fårup Vandværk, Krajbjerg Vandværk og Rodskov-Eskerod Vandværk forsyner i alt 139 ejendomme i Århus Kommune, Rønde Kommune og Sønderhald Komune. Der forventes ikke ændret på disse forsyningsforhold i planperioden. I beregningerne er det forudsat, at alle ejendomme indenfor vandværkernes forsyningsområder bliver tilsluttet almen vandforsyning. Dette behøver ikke at være tilfældet, men i konsekvens af fuld udbygning af ledningsnettet inden for planperioden, er det naturligt at tage højde for fuld tilslutning. Det er specielt usikkert, hvornår udbygningen af nye erhvervs- og boligområder vil ske. Det er forudsat, at større enkeltindvindere (gartnerier mv.) bevares uændret som selvstændige anlæg. Prognose for vandforbrug Der er udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder for hele planperioden med prognosetal for 2006, 2010 og Vandforbruget forventes at stige i 15 af forsyningsområderne, mens der i de øvrige fire områder forventes faldende vandforbrug. Totalt set forventes en samlet stigning i vandforbruget for hele kommunen på 8 % frem til Stigningen i vandforbruget skyldes ikke et forventet merforbrug for den enkelte forbruger, men kommunens for- 15

20 ventninger til udviklingen i aktiviteter og befolkningstallet. Enhedsforbruget pr. person forventes fortsat at falde. 4.8 Forsyningskrav På baggrund af prognosen for vandforbruget beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværkerne. Sammenholdes forsyningskravene til vandværkerne med den registrerede kapacitet ses det, at vandværkerne generelt har tilstrækkelig kapacitet til at klare den fremtidige forsyning. Tendrup Vandværk og Ommestrup-Fårup Vandværk har behov for at øge behandlingskapaciteten eller sikre supplerende forsyning fra andet vandværk for at kunne klare det forventede fremtidige vandbehov. Ved Bøjen-Syvveje, Krajbjerg og Tendrup vandværker kan der blive behov for at øge indvindingstilladelsen, da denne skønnes for lille i forhold til det forventede fremtidige vandbehov. Ved Andi, Bale, Bøjen-Syvveje, Hejlskov Østre, Hvilsager, Karlby, Krajbjerg, Ommestrup-Fårup, Rodskov-Eskerod, Skader, Skørring, Søby og Termestrup vandværker er der utilfredsstillende forsyningssikkerhed. Ved disse vandværker kan der blive behov for etablering af forbindelsesledninger til andet vandværk. Bøjen-Syvveje Vandværk kan få behov for øget indvindingsret. Vandforbrug (m³/år) Prognose for vandforbrugets udvikling i hele kommunen frem til

21 5 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen er beskrevet med udgangspunkt i de enkelte forsyningsområder. Vandforsyningsplanen fastlægger rammerne for den fremtidige forsyningsstruktur og hermed antallet af vandforsyningsselskaber og antallet af kildepladser og vandværker i tilknytning hertil. Planen er lagt fleksibelt op med udgangspunkt i en basisplan, som suppleres med alternativer afhængig af den konkrete situation. Planens udgangspunkt Planen tager udgangspunkt i Byrådets overordnede målsætninger og herunder ønsket om, at den decentrale indvindings- og forsyningsstruktur skal bevares. Samtidig ønsker kommunen, at planen skaber grundlag for, at vandværkerne kan samles i færre juridiske enheder (vandforsyningsselskaber). Grundvandsressourcen er flere steder i kommunen potentiel sårbar overfor forurening fra jordoverfladen. Da det vil være omkostningskrævende for hvert vandværk at lave grundvandsbeskyttende tiltag, kan der være behov for, at vandværkerne søger sammen om grundvandsbeskyttelse. De administrative og driftsmæssige opgaver kan for nogle vandværker være så omfattende, at vandværkerne ønsker samarbejde eller sammenlægning med andre vandværker. Vandforsyningsplanen åbner op for, at vandværker i fællesskab kan etablere og drive indvindings- og forsyningsanlæg, at vandværkerne kan gå sammen om administrative opgaver eller helt sammenlægges. Rosenholm Kommune har ikke noget ønske om at fremme nedlæggelse af velfungerende vandværker, men ønsker at fremme samarbejdet mellem vandværkerne. Det er en klar forudsætning for basisplanens gennemførlighed, at der kan lokaliseres tilstrækkelige og uforurenede grundvandsressourcer i tilknytning til værkerne. De eksisterende forsyningsområder inddeles i fem primære forsyningsområder, og de enkelte forsyningsområder justeres som vist på kortbilag 1. Tilslutning sker i henhold til vandværkernes takstblade og regulativer. Den i vandforsyningsplanen skitserede udbygningstakt jf. kortbilag 2 er retningsgivende for udbygningen. De i vandforsyningsplanen anførte udvidelser af forsyningsområderne er primært begrundet i følgende betragtninger: Områder, hvor der ud fra den eksisterende viden om vandkvaliteten i private brønde og boringer er betydelige vandkvalitetsproblemer, skal sikres mulighed for forsyning fra alment vandværk*. Områder, hvor det ud fra en geologisk betragtning skønnes vanskeligt at etablere nye enkeltindvindingsanlæg, sikres mulighed for almen vandforsyning. Områder, hvor fortsat etablering og vedligeholdelse af enkeltindvindingsanlæg er omkostningskrævende sammenlignet med forsyning fra alment vandværk, sikres mulighed for forsyning fra alment vandværk. Ejendomme, som kommer til at ligge tæt ved kommende forbindelsesledninger mellem almene vandværker, sikres mulighed for forsyning fra alment vandværk*. Hvis et vandværk overgår til forsyning fra et andet vandværk, vil det være op til vandværkerne at aftale, om værkerne sammenlægges til et fælles vandselskab, eller det forsynede vandværk fortsætter som ledningsforening. 17

22 Planens kategorisering af vandværker De almene vandværker i Rosenholm Kommune kategoriseres ud fra en samlet vurdering således: Primære vandværker Basisvandværker Sekundære vandværker De primære vandværker er som tekniske enheder tilstrækkeligt robuste til selv at kunne leve op til de fremtidige krav. Nogle af de primære vandværker har behov for øget sikkerhed i form af etablering af forsyningsledning til andet vandværk eller udbygning af egne anlæg. De primære vandværker pålægges langsigtede og mulige forsyningsforpligtigelser. Basisvandværker er anlæg som ønskes bevaret, men der ses et behov for at sikre vandværket mulighed for forsyning fra andet vandværk. Basisvandværker pålægges ikke forsyningsforpligtigelser udover de i vandforsyningsplanen skitserede forsyningsområder. Sekundære vandværker er anlæg, som i løbet af planperioden kan forventes at få behov for forsyning fra andet vandværk. Disse anlæg indgår således ikke i den langsigtede forsyningsstruktur. Ved de sekundære vandværker er der behov for en særlig indsats i planperioden for at leve op til kravene i vandforsyningsplanen. Kategorisering af vandværker. 18

23 Primære forsyningsområder I vandforsyningsplanen grupperes de eksisterende forsyningsområder i Rosenholm Kommune i fem primære forsyningsområder (nord, syd, øst, vest og nordvest). Nord: Bøjen-Syvvej Vandværk Hejlskov Østre Vandværk Hvilsager Vandværk Termestrup Vandværk Syd: Hornslet Vandværk Tendrup Vandværk Rodskov-Eskerod Vandværk Hejlskov Østre Områdets geografiske afgrænsning fremgår af kortbilag 1. Vandværkerne i det nordlige område opfordres til at indgå i et samarbejde om vandforsyningen i området. Samarbejdet kan være såvel administrativt som teknisk. Vandværkerne kan sammenlægges under en fælles juridisk enhed, hvis vandværkerne ønsker det. Den decentrale indvinding bør bevares i videst mulig omfang. Bøjen-Syvveje Vandværk Øst: Mørke St. By Vandværk Gl. Mørke Vandværk Bale Vandværk Ommestrup-Fårup Vandværk Vest: Skørring Vandværk Andi Vandværk Karlby Vandværk Søby Vandværk Skader Vandværk Halling Vandværk Nordvest: Lime Nord Vandværk Lime syd Vandværk Rosenholm Kommune vil arbejde for øget samarbejde mellem vandværkerne specielt indenfor disse geografisk betingede grupperinger. 5.1 Planen for det nordlige område Det nordlige primære forsyningsområde omfatter følgende vandværker: Bøjen-Syvveje Vandværk Hvilsager Vandværk Termestrup Vandværk Bøjen-Syvveje Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilag 1. Vandværket har dårlig forsyningssikkerhed. Vandværket har en beredskabsplan og i tilfælde af udfald i vandforsyningen eller dårlig vandkvalitet kan vandværket midlertidig nødforsyne forbrugerne med vand fra Hornslet Vandværk leveret i tankvogn. Basisplan Afhængig af tilslutningstakten af enkeltindvindingsanlæg kan der blive behov for en mindre opjustering af indvindingstilladelsen i løbet af planperioden. Der etableres forbindelsesledning mellem Bøjen- Syvveje Vandværk og Hvilsager Vandværk og mellem Bøjen-Syvveje Vandværk og Hejlskov Østre Vandværk. 19

24 Alternativ plan Bøjen-Syvveje Vandværk kan blive pålagt hel eller delvis forsyning af Hejlskov Østre Vandværk, Hvilsager Vandværk og Termestrup Vandværk. Såfremt der opstår vandressourceproblemer, skal der søges alternative indvindingsmuligheder eventuelt i samarbejde med Hvilsager Vandværk og Termestrup Vandværk. Hvilsager Vandværk Der vurderes behov for reparation/udskiftning af vandværkets maskinelle dele i løbet af planperioden og den hygiejniske stand skal forbedres. Forsyningsområdet justeres mod vest i forhold til Termestrup forsyningsområde, så det tilpasses de faktiske forsyningsforhold. Forsyningsområdet justeres mod øst, hvor området uden almen vandforsyning udvides. Vandværket skal udarbejde en beredskabsplan. Der etableres forbindelsesledning til Bøjen-Syvveje Vandværk med mulighed for permanent forsyning hvis behovet opstår. Termestrup Vandværk Hvilsager Vandværk er et sekundær vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilag 1. Indvindingsoplandet* er vurderet potentielt sårbart overfor nitrat- og pesticidforurening, men der er ikke konstateret aktuelle problemer med råvandskvaliteten*. Det udpumpede drikkevand har forhøjet indhold af ammonium. Vandværket har dårlig forsyningssikkerhed og den generelle stand på vandværket er ikke tilfredsstillende. Vandværket har ingen beredskabsplan. I tilfælde af udfald i vandforsyningen eller dårlig vandkvalitet kan vandværket midlertidig nødforsyne forbrugerne med vand fra Hornslet Vandværk leveret i tankvogn. Basisplan Justering af vandbehandlingen med henblik på nedbringelse af ammoniumindholdet i det udpumpede drikkevand. Termestrup Vandværk er et basisvandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilag 1. Indvindingsoplandet* er vurderet potentielt sårbart overfor forurening med miljøfremmede stoffer, men vurderes at være nogenlunde beskyttet overfor forurening med nitrat*. Der er ikke konstateret aktuelle problemer med vandkvaliteten. Vandværket har dårlig forsyningssikkerhed. Vandværket har ingen beredskabsplan. I tilfælde af udfald i vandforsyningen eller dårlig vandkvalitet kan vandværket midlertidig nødforsyne forbrugerne med vand fra Hornslet Vandværk leveret i tankvogn. Basisplan Forsyningsområdet justeres i forhold til Hvilsager forsyningsområde, så der sker en tilpasning af de faktiske forsyningsforhold. Forsyningsområdet juste- 20

25 res mod øst, hvor området uden almen vandforsyning udvides. Vandværket skal udarbejde en beredskabsplan. Der etableres forbindelsesledning til Hvilsager Vandværk/Bøjen-Syvveje Vandværk. Der kan etableres forbindelsesledning til Mørke St. By Vandværk. Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Bøjen-Syvveje Vandværk og eventuel sammenlægning med de øvrige vandværker i det nordlige primære forsyningsområde. Hejlskov Østre Vandværk Forsyningsområdet udvides mod nord, så det tilpasses de faktiske forsyningsforhold. Justering af vandbehandlingen med henblik på at nedbringe nitrit- og manganindholdet i det udpumpede drikkevand. Vandværket skal udarbejde en beredskabsplan. Der etableres forbindelsesledning til Bøjen-Syvvej Vandværk med henblik på permanent forsyning, hvis behovet opstår. 5.2 Planen for det sydlige område Det sydlige primære forsyningsområde omfatter følgende vandværker: Hornslet Vandværk Tendrup Vandværk Rodskov-Eskerod Vandværk Områdets geografiske afgrænsning fremgår af kortbilag 1. Hornslet, Tendrup og Rodskov-Eskerod vandværker opfordres til at indgå i et samarbejde om vandforsyningen i området. Samarbejdet kan være såvel administrativt som teknisk. Vandværkerne kan sammenlægges under en fælles juridisk enhed, hvis vandværkerne ønsker det. Den decentrale indvinding bør bevares i videst mulig omfang. Hejlskov Østre Vandværk er et sekundært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilag 1. Hornslet Vandværk Indvindingsoplandet* er vurderet potentielt sårbart overfor nitrat- og pesticidforurening, men der er ikke konstateret aktuelle problemer med vandkvaliteten. Det udpumpede drikkevand har forhøjet indhold af mangan og indhold af nitrit. Vandværket har dårlig forsyningssikkerhed og den hygiejniske stand er ikke tilfredsstillende. Vandværket har ingen beredskabsplan. I tilfælde af udfald i vandforsyningen eller dårlig vandkvalitet kan vandværket midlertidig nødforsyne forbrugerne med vand fra Hornslet Vandværk leveret i tankvogn. Hornslet Vandværk er et primært vandværk. Forsyningsområdet fremgår af kortbilag 1. Basisplan 21