6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

Transkript

1 I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr ) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU nr. 9.) er der fundet BA. I Kasted By boringerne K (DGU nr. 9.5) og K (DGU nr. 9.97) er der ligeledes fundet BA under grænseværdien. Det skal pointeres, at en tidsserieanalyse (99-3), af pesticidindholdet i drikkevandet fra Kastedværket (se afsnit 3.), viser, at pesticidindholdet (-,3 µg/l) ligger et godt stykke under grænseværdien på,µg/l.. Arsen En tidligere undersøgelse (Århus Amt, ) har vist, at Århus Nord-området udgør et risikoområde for et højt indhold af arsen i grundvandet. Det hænger sandsynligvis sammen med, at de sandede grundvandsmagasiner i Århus Nord findes i begravede dale, hvor bunden af magasinerne består af fedt tertiært ler. Arsen i grundvandet sammenlignet med drikkevandet Fordelingen af analyser ( boringer) for arsen i grundvandet (råvandet) er noget inhomogen indenfor Århus Nord-området og koncentrerer sig hovedsagelig til boringerne beliggende i de begravede dale. På nær et vandværk er der indtil videre (Dato for fi ludtræk: --3) lavet analyser for arsen i drikkevandet på alle eksisterende vandværker. Det vil sige i alt vandværker ud af 3 har analyseret for arsen i drikkevandet. I tabel..a og i figur..a ses fordelingen af arsen i grundvandet og drikkevandet i Århus Nord. Den højeste målte værdi fra de seneste analyser af arsen er, µg/l i drikkevandet og µg/l i råvandet. De vandværker, som har fået analyseret for arsen i drikkevandet, overholder dermed den nye grænseværdi på 5 µg/l, som har virkning fra 5. december 3. amlet set har 3% af de undersøgte boringer i Århus Nord i gennemsnit et arsenindhold i råvandet over den nye grænseværdi. Til sammenligning har en tidligere undersøgelse fra hele amtet (Århus Amt, ) vist % overskridelser i råvandsanalyserne og 7% i drikkevandsanalyserne. Det er dog typisk ikke noget problem for drikkevandets kvalitet, at råvandet har et højt arsenindhold, da arsen kan udfældes med jern- og manganforbindelser, når vandet iltes på vandværket. Det er dog vigtigt, at vandværkerne er opmærksomme på problemet, og at der bliver lavet undersøgelser af arsenindholdet i private indvindingsboringer, specielt hvis vandet ikke filtreres. Problemet bør tages alvorligt, da den nye grænseværdi er fastsat ud fra toksikologiske egenskaber ved arsen. 75 Arsen Råvand Drikkevand Procentfraktil Arsen, µg/l Figur..a. Fordelingen af arsen i grundvand (råvand) og drikkevand. Resultater fra seneste vandanalyser er anvendt. Dato for filtudtræk: --3. Der er derfor medtaget fl ere analyser end i kapitel 3. 9

2 Delrapport II - detailkortlægning Drikkevand Råvand in, µg/l,39, ax, µg/l,, iddel, µg/l,,3 edian, µg/l,5 3,9 Antal boringer/ vandværker % større end GV (5 µg/l) 3 % større end µg/l % større end µg/l, Tabel..a. Arsen i råvand og drikkevand i Århus Nord. Baseret på seneste analysetal fra samtlige indvindingsboringer og vandværker i Århus Nord-området. Ved boringer med fl ere analyser i forskellige dybder er maksværdien anvendt. Dato for fil udtræk: --3. Der er derfor medtaget fl ere analyser end i kapitel 3. Udbredelse af arsen På figur..b ses udbredelsen af arsen i grundvandet i forhold til de kortlagte begravede tertiære dale. Det fremgår, at de fleste vandanalyser for arsen er taget fra boringer beliggende i de begravede dale. De få undersøgte boringer, som er placeret uden for de begravede dale, har generelt et lavt arsenindhold og boringer med et højt arsenhold i grundvandet er lokaliseret til de begravede dale. en indenfor de begravede dale findes der også boringer med et lavt arsenindhold i grundvandet. edimentprøver fra snegleboringerne (se figur 5.3.e) i Århus Nord er brugt til at få større kendskab til hvilke mineraler (pyrit eller jernoxider) som arsen er bundet til i grundvandsmagasinerne og få mere viden om udbredelsen af arsen i forskellige geologiske og geokemiske miljøer. I figur..c er vist det målte indhold af arsen i pyrit (As pyrit ) og i jernoxider (As oxider ) i de undersøgte snegleboringer i Århus Nord. I alt er der udtaget 9 prøver til prøver fra hver boring. Koncentrationsprofi lerne af arsen i boringerne er et udtryk for de komplicerede hydrogeokemiske forhold. Resultaterne viser, at der er to kilder til arsen i grundvandet, nemlig arsen i pyrit og arsen i jernoxider. På figur..d ses fire signifikante sedimentkemiske sammenhænge. As pyrit er afhængig af pyritindholdet (figur..d, A) men også af det organiske indhold (figur..d, B). Det vil sige jo højere indhold af pyrit og organisk stof jo højere indhold af As pyrit i sedimentet. amtidig er der også en signifikant positiv sammenhæng mellem det organiske indhold og pyritindholdet (figur..d, C), som indikerer at pyrit er dannet i det marine tertiære ler ved sulfatreduktion af havvands høje sulfatindhold. Figur..d, D antyder, at et højere indhold af jernoxider medfører et højere indhold af arsen i oxider. Arsen findes i mange forskellige geologiske aflejringer med stor variation fra bjergart til bjergart. I tabel..b ses variationen i indholdet af arsen i de undersøgte geologiske aflejringer i Århus Nord. Det skal bemærkes, at der ikke er lige mange prøver fra hver geologisk enhed. Både kvartære moræneaflejringer og Oligocæne marine aflejringer (Vejle Fjord Formationen) har i gennemsnit et lige højt indhold af arsen på omkring 5. I en tidligere undersøgelse (Århus Amt, 99) blev der også fundet et højt indhold af arsen med et gennemsnit på,5 fra prøver fra Vejle Fjord Formationen. Der er en tendens til, at arsen mere findes i pyrit end i oxider i de tertiære aflejringer, mens arsen i de kvartære aflejringer hovedsagelig fi ndes i jernoxiderne. edimentanalyser for arsen Kilden til arsen i grundvandet skal søges i et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden. Arsen er enten indbygget i forskellige sulfidmineraler som f.eks. pyrit og/ eller adsorberet på forskellige jern og manganoxyhydroxider. Forvitring og opløsning af jordens mineraler udgør den primære kilde til den store udbredelse af arsen i grundvandet. Figur..b. Arsen i råvandet i Århus Nord-området i forhold til de begravede tertiære dale. Resultater fra seneste vandanalyser er vist. Dato for filudtræk: --3. Der er derfor medtaget fl ere analyser end i kapitel 3. 9

3 7 Boring -, DGU nr Boring -9, DGU nr Figur..c. Arsenindholdet () i snegleboringerne (placering ses på figur 5.3.e) bestemt ved indholdet i pyrit og i jernoxider. Ligeledes er vist de geologiske lagserier i hver boring. 7 Boring -3, DGU nr Boring -3, DGU nr 79.3 DL 7 Boring 3-5, DGU nr 7.9 O DG G

4 Delrapport II - detailkortlægning 7 Boring 3- DGU nr 7. 7 Boring 3-7, DGU nr 7.9 I 3 3 A 9 Boring 3-, DGU nr 7.93 TL TL L L As-pyrit () As-oxider () As-sum () LITHOGI ILT AND-TEN ULD FEDT LER LER Pattern=Periode TERÆR 93

5 A signifikant r=,7 B signifikant r=,.7 Andre uønskede stoffer i grundvandet Pyrit %,, As (pyrit) TOC %,, Geologisk enhed C signifikant r=,7,,, Pyrit % Redoxforhold for hver sedimentprøve,, As (pyrit) As (pyrit) As (oxider) As (sum) Kvartær flydejord () red/ox, 7 7, -,,9-35,3-3 Kvartær smeltevandsaflejringer () red, ox, red/ox,9, 5,3 Kvartær moræneaflejringer() red, ox, red/ox,-,-,3-5 5, 9,5 5 Oligocæn marine aflejringer -,3- -3 red, red/ox Vejle Fjord Fm. (5) 7,9,, Oligocænt/eocænt marint ler, Vejle red 5 Fjord Fm./Lillebælt Ler () TOC % Fe (oxider) %, D signifikant r=,5,, As (oxider) Figur..d. Fire signifikante sedimentkemiske sammenhænge. A: pyrit:as pyrit ; B:TOC:As pyrit C:TOC:Pyrit og og D:Fe oxider :As oxider. Tabel..b. edimentanalyser for arsen i forskellige geologiske enheder fra snegleboringer i Århus Nord. Der er angivet minimum og maksimum samt middel med blå skrift. I parentes er angivet antallet af sedimentprøver. BA og andre pesticidfund Pesticidanalyser af grundvandet viser, at nedbrydningsproduktet BA er det hyppigst forekomme pesticid i Århus Nord-området. Der er i omkring 7% (5 ud af 9) af de undersøgte boringer fundet BA. Generelt er BA fundene knyttet til grundvandsmagasinerne i Kasted-Lisbjerg-Lystrup-dalen, den sydlige del af Ristrup-Grundfør- Ødum-dalen og den nordvestlige del af pørring-todbjerg-dalen (se figur.7.a). I ca. 3% af de undersøgte boringer (3 ud af 9) er der fundet BA over grænseværdien. Det drejer sig om 3 meget spredte boringer indenfor det undersøgte område (se figur.7.a). Den første er en indvingsboring (DGU nr. 7.) ved kjoldvang (gartneri) i den sydvestlige del af Århus Nordområdet, hvor der i 99 blev fundet et BA indhold på, µg/l. Resultatet er dog ikke verificeret ved senere omanalyse. I samme boring blev der fundet desethylatrazin, hexazinon, simazin og bentazon under grænseværdien. Det andet fund af BA over grænseværdien er i indvindningsboringen (DGU nr. 79.) ved det nu nedlagte pørring Vandværk i den nordlige del af området. Her blev der målt et BA indhold på, µg/l ved en enkelt analyse i 99. Vandværket blev som følge heraf lukket i 997. Den trejde boring er undersøgelsesboringen (OD-3, DGU nr. 7.9) i den nordvestlige del af området, hvor der, i gentagne analyser, er fundet et relativt højt indhold af BA (ca.,9 µg/l) i en erosionrende i den tertiære overflade. I undersøgelsesboringen blev der også fundet Bentazon over grænseværdien samt desethylatrazin og des isopropylatrazin under grænseværdien. 9