Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo"

Transkript

1 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo Resumé og anbefalinger JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2006 Titel: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo Resumé og anbefalinger ISBN: Redaktion: Sideantal: Oplag: Kort: Birthe Eg Jordt, Richard Thomsen, Birgitte Hansen Signe Weng Grønhøj, Stine Rasmussen og Ole Dyrsø Jensen 60 sider Udskrives fra Natur og Miljøs hjemmeside Grundmateriale: KMS Copyright

3 2 Forord Amtsrådets langsigtede mål er, at grundvandet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. I Regionplan 2005, der er amtsrådets sammenfattende plan for arealanvendelsen i Århus Amt, har man derfor fastlagt en strategi, som går ud på, at der i perioden frem til 2013 skal udarbejdes forslag til indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Indsatsområder er områder, hvor der er behov for en målrettet og aktiv indsats over for eksisterende og fremtidige kilder til forurening af grundvandet. Denne rapport har til formål at give et overblik over grundvandsforholdene inden for Indsatsområde Åbo. Rapporten er inddelt i 2 kapitler. Det første kapitel er et resumékapitel, hvis indhold og konklusioner baserer sig på den mere grundige, tekniske redegørelse, som Natur og Miljøkontoret har udarbejdet: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området. Det andet kapitel i denne rapport indeholder en række anbefalinger dels vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandet dels vedrørende de enkelte vandværker i indsatsområdet. Dette kapitel findes også i rapporten Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området, der sammen med denne resumérapport er en del af grundlaget for det videre arbejde i indsatsplanlægningen.

4 3 KAPITEL 1. Indholdsfortegnelse 1.1 GRUNDVANDSRESSOURCEN GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER GEOFYSIK OG GEOLOGI NITRAT- OG PESTICIDFORHOLD ØVRIGE KEMISKE FORHOLD GRUNDVANDSDANNENDE OPLANDE DEFINITIONER PÅ GRUNDVANDETS SÅRBARHED VANDVÆRKSSÅRBARHEDEN I INDSATSOMRÅDE ÅBO MAGASINSÅRBARHEDEN I INDSATSOMRÅDE ÅBO MAGASINSÅRBARE OMRÅDER I INDSATSOMRÅDE ÅBO...26 KAPITEL OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSSTANDEN OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSKVALITETEN KONKRETE ANBEFALINGER, DER VEDRØRER DE ENKELTE VANDVÆRKER I INDSTASOMRÅDE ÅBO AFSLUTTENDE KOMMENTARER

5 4 Kapitel 1. Resumé fra Redegørelsen for grundvandsressourcen i Århus Syd-området I dette første kapitel gives et resumé af de vigtigste resultater af detailkortlægningen i Århus Sydområdet med fokus på den del, som ligger inden for Indsatsområde Åbo. Århus Syd-området er en samlet administrativ betegnelse for Århus Amts kortlægningsområde syd for Århus. Den tekniske dokumentation for detajlkortlægnigen i Århus Syd-området er mere fyldestgørende beskrevet i rapporten Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området, samt i de baggrundsrapporter og øvrige referencer, der er henvist til i redegørelsen. I Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området og i nærværende resumérapport anvendes følgende områdebetegnelser: Fokusområdet (figur 1.1) er et 153 km 2 stort område, der dækker indsatsområderne Åbo(33,5 km 2 ), Storskoven, Stautrup, Beder, Østerby, samt dele af Stilling og Ravnholt/Tiset indsatsområder. Fokusområdet dækker de områder, der mest indgående behandles i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området. Modelområdet (figur 1.1) er området, hvor der er opstillet en grundvandsmodel. Modelområdet har en størrelse på 412 km 2. Figur 1.1 Oversigt over betegnelserne anvendt i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Sydområdet og nærværende resumérapport.

6 5 1.1 Grundvandsressourcen De naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er meget uensartede i Indsatsområde Åbo. Der findes områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af begrænsede ressourcer eller på grund af en utilfredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer til drikkevandsformål og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes mod forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig drikkevandsindvinding med grundvand af god kvalitet. Beskyttelsen i forhold til kendte punktkilder (lossepladser, forurenede grunde mv.) indgår ikke som et led i selve ressourcekortlægningen, men behandles i forbindelse med selve indsatsplanlægningen. Kortlægningsområderne i Århus Syd-området er geologisk set domineret af begravede dale adskilt af højtliggende plateauer med fedt, tertiært ler. Fra dette ler er det ikke muligt at indvinde vand, ligesom det heller ikke i Indsatsområde Åbo er muligt at finde udnyttelige grundvandsressourcer under det fede ler. De begravede dalstrukturer er i løbet af istiderne blevet skåret ned i det fede ler, og efterfølgende fyldt op med forskellige aflejringer afsat af istidens gletsjere og smeltevandet fra disse gletsjere. De begravede dale ses ofte ikke i det nuværende landskab. Områdets største og bedste grundvandsmagasiner ligger således i de begravede dalstrukturer, hvor der mange steder findes betydelige lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og derfor udgør et godt grundlag for indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Der indvindes dog også vand fra tertiære sandmagasiner beliggende på plateauet og flankerne mellem dalstrukturerne. Nogle steder i de begravede dale finder man imidlertid også aflejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig helt overvejende om smeltevandsler og -silt samt moræneler og morænesand. Da der således er tale om meget komplekse aflejringer, hvor lerlag hyppigt veksler med sand- og gruslag, kan det selv på baggrund af en grundig kortlægning være vanskeligt at afdække de geologiske forhold helt præcist, især på større dybder. 1.2 Gennemførte undersøgelser I Indsatsområde Åbo er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning, kemiske tilstand, naturlige beskyttelse samt udbredelsen af de samlede grundvandsdannende oplande. Forskellige geofysiske målemetoder er anvendt med henblik på dels at få et overblik over de overordnede geologiske strukturer i området og dels for at få kortlagt udbredelsen af lerlag ned til en dybde af ca. 30 meter under terræn. De geofysiske målinger resulterer i princippet i en slags scanning af jordlagene ned til bestemte dybder, der afhænger af den benyttede metode. Den geofysiske TEM-metode fokuserer på lidt større dybder og udmærker sig især ved at kunne bruges til kortlægning af overfladen af den fede tertiære ler, der i det aktuelle område ofte udgør bunden af de begravede dale. Derved kortlægges områder, hvor der er de bedste muligheder for at finde de grundvandsmagasiner, som fremtidens vandindvinding skal bygge på.

7 6 Den slæbegeoelektriske målemetode (PACEP og PACES), fokuserer på de allerøverste jordlag ned til en maksimal dybde på omkring 30 meter under terræn. Metoden anvendes til at kortlægge udbredelsen og tykkelsen af de terrænnære lerlag, der i dette område har stor betydning for, hvilken naturlig beskyttelse grundvandsmagasinerne har. I tillæg til de geofysiske målinger er der udført en række boringer i området, og de har ud over at støtte de geofysiske målinger haft til formål at tilvejebringe en række helt konkrete oplysninger. Det drejer sig bl.a. om pejling af grundvandsstanden og udtagning af vandanalyser til bestemmelse af grundvandets kemiske sammensætning i forskellige dybder. Det er ikke kun i de nye undersøgelsesboringer, at grundvandsstanden er blevet pejlet. Der er således foretaget en nyopmåling af grundvandsstanden i udvalgte pejlbare boringer i hele området med henblik på at tilvejebringe et så pålideligt grundlag som muligt for at vurdere grundvandets overordnede strømningsretninger. Ligeledes er der foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer, som er udført i området gennem tiderne, med henblik på en vurdering af redoxforhold, ligesom også et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. er blevet bearbejdet. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er anvendt til beregning af overordnede grundvandsdannende oplande, og til at undersøge om nedsivning i de sårbare områder indgår i grundvandsdannelsen til de dybe magasiner. 1.3 Geofysik og geologi Undersøgelserne og beregningerne har givet en stærkt forøget viden om området. Af figur 1.2 fremgår resultater af TEM kortlægningen i form af et kort over koten for den gode leder. Den gode elektriske leder kan langt de fleste steder oversættes til overfladen af den fede tertiære ler. De blå/grønne farver afspejler forløbet af de begravede dale i den tertiære leroverflade, mens de rød/gule farver indikerer højtliggende tertiært ler. På figuren er ligeledes vist lokaliseringen af to karakteristiske profilsnit (jf. figur 1.5 og 1.8) gennem området.

8 7 Profil 7 Profil 5 Figur 1.2 Kortet viser koten for den gode elektriske leder baseret på TEM-målinger. De rød/gule farver indikerer højtliggende tertiært ler (fedt ler). De blå/grønne farver afspejler forløbet af de begravede dale i den tertiære leroverflade. På kortet er udstrækningen af Indsatsområde Åbo (rød linie) markeret tillige med lokaliseringen af to karakteristiske profilsnit (blå linie, se figur 1.5 og 1.8) gennem området Desuden er omridset af alle indsatsområderne i Århus Syd-området vist med sort linie. De begravede dalsystemer, der har en meget stor udbredelse, hænger sammen over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte indsatsområder. Indsatsområde Åbo er fremhævet på figur 1.2, så det er muligt at se, hvilke dele af det komplekse, begravede dalsystem, der strækker sig ind under dette område. På figur 1.3 er dalsystemerne fremhævet og navngivet.

9 8 Figur 1.3 De begravede dalstrukturer i Århus Syd-området med angivelse af Åbo Indsatsområdes beliggenhed. Den vestlige del af Brabranddalen og den vestlige del af Hasselager-Hørning-Jeksendalen, løber gennem Indsatsområde Åbo. Brabranddalen har været relativt velkendt gennem en årrække, idet grundvandsmagasinerne i denne begravede dalstruktur udgør grundlaget for Århus Kommunale Værkers vandindvinding ved Åbo-værket. Brabranddalen er forbundet med Stautrup- Hasselagerdalen længere mod øst som længere sydpå er forbundet med både Hasselager-Hørning- Jeksendalen og Beder-Mårslet-Stillingdalen. Langt størstedelen af Indsatsområde Åbo er domineret af Brabranddalen samt en lille del af Hasselager-Hørning-Jeksendalen. Dalstrukturerne er skåret ned i fed, tertiært ler, som det ikke er muligt, at indvinde vand, I disse dale findes store forekomster af kvartære sandaflejringer som vandværkerne i Indsatsområde Åbo indvinder fra. Mange steder i de begravede dale findes betydelige lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og derfor udgør et godt grundlag for en indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Der indvindes dog vand fra tertiære sandmagasiner beliggende på plateauet øst for Stautrup- Hasselagerdalen centralt i Århus Syd-området. Områdets største og bedste grundvandsmagasiner ligger dog i de begravede dalstrukturer. Andre steder i de begravede dale finder man dog også aflejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig helt overvejende om

10 9 smeltevandsler og -silt samt moræneler og morænesand. Da der således er tale om meget komplekse aflejringer, hvor lerlag hyppigt veksler med sand- og gruslag, kan det selv på baggrund af en grundig kortlægning være vanskeligt at afdække de geologiske forhold helt præcist, især på lidt større dybder. Udbredelsen af forskellige grundvandsmagasiner i Århus Syd-området, og dermed Indsatsområde Åbo er fremstillet med udgangspunkt i resultater af Basisanalysen 2004, der er det første trin mod Vandplan 2009 i henhold til lov om miljømål m.m. I basisanalysen 2004 er områder med grundvandsforekomster kortlagt på baggrund af boringsoplysninger og resultater af geofysiske kortlægninger. De fremstillede magasinkort er sammenholdt med den geologiske tolkning, der er foretaget i forbindelse med opstilling af den hydrogeologiske model for Århus Syd-området. Grundvandsmagasinerne er inddelt i et øvre magasin og et nedre magasin. Det øvre grundvandsmagasin svarer til sandlag, der indeholder de øverste 20 m af grundvandet, mens det nedre grundvandsmagasin udgøres af grundvand dybere end de 20 m fra grundvandsspejlet. I de områder, hvor magasinet er mere end 20 m mægtigt, er der således tale om et og samme magasin blot adskilt i et øvre og et nedre ved en grænse på 20 m under grundvandsspejlet. Udbredelsen af øvre og nedre grundvandsmagasiner i Indsatsområde Åbo er vist i figur 1.4. Der er generelt risiko for, at vandkvaliteten er dårlig i de øvre magasiner, da de stedvist ligger nær overfladen og derfor er uden betydende grundvandsbeskyttelse. De nedre magasiner vil være bedre beskyttet mod aktiviteter på overfladen end de øvre magasiner og vil derfor være vigtigere at basere den fremtidige vandforsyning på. Komplicerede strømningsforhold i undergrunden kan dog medføre transport af nitrat og andre forurenende stoffer til de nedre magasiner ligesom der kan være et højt indhold af naturligt forekommende stoffer.

11 10 Figur 1.4 Billedet til venstre viser den forventede udbredelse af øvre grundvandsmagasiner, og billedet til højre viser den forventede udbredelse af dybere grundvandsmagasiner i Indsatsområde Åbo. I forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcerne, er der kun udført en enkelt undersøgelsesboring i det begravede dalsystem Brabranddalen (DGU ) og to undersøgelsesboringer i Hasselager-Hørning-Jeksendalen (DGU og DGU ). Den eksisterende boringstæthed blev vurderet til at være tilstrækkelig til at udgøre det nødvendige boringsgrundlag for en beskrivelse af grundvandsressourcerne i området. Den geologiske kompleksitet er stor i Indsatsområde Åbo, og den er forsøgt illustreret i profilsnittene i figur 1.5. Det øverste profil, profil 5 er et profilsnit på langs af den begravede Hasselager- Hørning-Jeksendal, mens det nederste profil, profil 7 er et profilsnit fra den vestlige del af Brabranddalen.

12 11 Figur 1.5 Figuren viser to enkelte geologiske tværsnitsprofiler fra Indsatsområde Åbo. Profil 5 løber gennem den begravede Hasselager-Hørning-Jeksendal mens profil 7 løber gennem boringer ved Harlev Kildeplads. Rød linie på det nederste profil viser indsatsområdets omtrentlige afgrænsning mod vest. Samme tværsnit ses som skematiske vand- og geokemiske profiler i figur 1.8. I figur 1.5 er der øverst i profil 5 vist et geologisk tværsnit gennem den begravede Hasselager- Hørning-Jeksendal. Århus Amts to dybe undersøgelsesboringer DGU nr og DGU nr gennemborer begge mægtige, op til 120 m, sandede, kvartære aflejringer. Studier af sedimenterne i disse boringer indikerer, at de kvartære aflejringer i indsatsområdet har forskellige aldre og oprinder fra såvel den tidligere Saale nedisning som den seneste Weichel nedisning. Det nederste profil i figur 1.5, profil 7, viser et geologisk profilsnit gennem den dybe boring DGU nr , den dybe undersøgelsesboring DGU nr og flere boringer ved Harlev Kildeplads. Den 162 m dybe boring, DGU nr , har vist, at der findes højtliggende kalkaflejringer i området, mens de øvrige boringer langs profilet kun har boret gennem kvartære

13 12 aflejringer, og dermed ikke har truffet de dybere liggende og ældre tertiære lag. Ved Harlev kildeplads længst mod øst i profil 7 indvindes der fra kvartære sandlag. 1.4 Nitrat og pesticidforhold Kvaliteten af grundvandet er overvejende god. En del steder udgør nitrat dog et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området er illustreret på to forskellige måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebestemmelser af jordprøver fra boringer, der afspejler hvor langt nitratfronten er trængt ned i jordlagene. Desuden er nitratreduktionskapaciteten undersøgt nærmere ved sedimentkemiske analyser i 3 undersøgelsesboringer i området. Figur 1.6 viser nitratindholdet i grundvandet i samtlige analyserede boringer og vandværker (både aktive og nedlagte) i Indsatsområde Åbo, bortset fra boringer fra forurenede grund og lossepladser. Resultater fra seneste vandanalyse er vist, og det er den højeste nitratværdi, der er vist ved flere filtre i samme boring. I de begravede Brabranddal og Hasselager-Hørning-Jeksendal er der fundet nitratholdigt grundvand. I Brabranddalen er der nitratholdigt grundvand i en af de to indvindingsboringer ved Tåstrup Vandværk (ca mg/l), en markvandingsboring (ca mg/l) og en indvindingsboring ved det nedlagte Gl. Harlev Vandværk (ca mg/l). Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. I Hasselager-Hørning-Jeksendalen er der også flere steder fundet nitratholdigt grundvand med koncentrationer i niveauet ca mg/l. Der er nitratholdigt grundvand ved en af indvindingsboringerne ved Adslev Vandværk og i de to undersøgelsesboringer med DGU numrene: (B41) og (B42). Desuden indvindes der nitratholdigt grundvand (ca mg/l) på de ikke-almene vandværker: Jeksen Fladland Vandværk og Jeksen Hougård Vandværk, som ligger lige uden for Indsatsområde Åbo, og som også indvinder fra Hasselager-Hørning- Jeksendalen. De fleste målinger af nitratindholdet i Indsatsområde Åbo stammer dog fra reduceret grundvand, hvor niveauet typisk ligger under 1 mg nitrat per liter. Jordlagens evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt på overfladen findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre nitratholdige jordlag og dybere reducerede nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. Nitratreduktionskapaciteten er undersøgt nærmere i en undersøgelsesboring (DGU nr , B40) i Brabranddalen og i de 2 undersøgelsesboringer (DGU numre: , B41 og , B42) i Hasselager-Hørning-Jeksendalen ved målinger af pyritindholdet. Ved undersøgelsesboringen i Brabranddalen er der fundet en relativ højere nitratreduktionskapacitet i morænedæklaget end i det sandede grundvandsmagasin. Dette indikerer at morænedæklaget kan yde en kemisk beskyttelse af magasinet. Ved de 2 undersøgelsesboringer i Hasselager-Hørning-Jeksendalen er der fundet en relativ lille nitratreduktionskapacitet i selve magasinet, som indikerer, sårbarhed over for nitrat og anden forurening.

14 13 Figur 1.6 Nitrat i grundvandet i Indsatsområde Åbo. Resultater fra alle analyserede boringer og vandværker (både aktive og nedlagte) er medtaget. Højeste nitratværdi er vist ved flere filtre i samme boring. Resultater fra seneste vandanalyse er vist. Dato for dataudtræk: april Kortet figur 1.7 viser på grundlag af boringsoplysninger, dybden til nitratfronten i alle brugbare boringer i indsatsområdet, hvor jordlagenes farvebeskrivelser tilkendegiver dette. Nitratfrontens beliggenhed varierer fra 0 til ca. 88 m. Forekomsten af såkaldte geologiske vinduer er udbredt i Indsatsområde Åbo. Et geologisk vindue er et sted, hvor lerdæklaget ikke er sammenhængende, og hvor der er permeable sandede områder ved jordoverfladen og samtidig hydraulisk kontakt til grundvandsmagasinet. Her er der risiko for nedsivning af bl.a. nitrat og pesticider til grundvandsmagasinet.

15 14 Det er karakteristisk for området, at nitratfronten i flere boringer findes i relativ stor dybde (15-88 m under terræn), og tæt på terræn (< 7 m under terræn) i andre nærliggende boringer (se figur 1.7). Fænomenet kan skyldes, at nedsivningen af nitrat ikke er lodret, men har et kompliceret strømningsmønster på grund af heterogen geologi med vekslende ler-, silt- og sandlag. Årsagen til dette fænomen er antagelig forekomsten af geologiske vinduer i området. Figur 1.7 Nitratfronten i Indsatsområde Åbo, baseret på farvebeskrivelser af jordlagene fra boringer. Den største nedtrængningsdybde for nitrat er fundet i den begravede Hasselager-Hørning-Jeksendal (se profil 5 på figur 1.8). I de 2 OSD-boringer er der fundet flere skift mellem iltede/nitratholdige og reducerede forhold, og det er vurderet, at dette skyldes kontakt til geologiske vinduer. I den vestligste OSD boring, når nitratfronten ned til ca. 88 meter under terræn, mens nitratfrontens maksimale dybde i den østligste OSD-boring er ca. 50 meter under terræn. Store dele af grundvandsmagasinet er derfor nitratholdigt. Nitratfronten ligger tættere på terræn (< 10 meter under terræn) i den nordlige del af Indsatsområde Åbo ved Brabrandalen som illustreret på profil 7 på figur 1.8. Dog er der fundet nitratholdigt grundvand i de øvre grundvandsmagasiner omkring Gammel Harlev og Tåstrup, som allerede nævnt.

16 15 I den del af Brabranddalen, som er beliggende i Indsatsområde Åbo, har den store indvinding og afsænkning af grundvandsspejlet forårsaget et højt (> 75 mg/l) og stigende sulfatindhold i flere indvindingsboringer omkring Åboværket. Det høje sulfatindhold skyldes sandsynligvis forceret omsætning af pyrit i nærområdet omkring indvindingsboringerne. I boringerne med et højt sulfatindhold er der risiko for nitrat og andre forurenende stoffer i grundvandet. Der er da også fundet et eller flere af pesticiderne BAM, mechlorprop, dichlorprop og 4-CPP i 6 ud af de 7 aktive indvindingsboringer ved Åbo Kildepladsen (Åboværket, ÅKV). Ved Harlev Kildepladsen (Åboværket, ÅKV) har der en enkelt gang været fund af glyphosat og AMPA. Disse stoffer er dog ikke genfundet ved flere senere omanalyser. Desuden er der fund af BAM, Desisopropylatrazin og Simazin i en markvandingsboring syd for Tåstrup. I den ene af de 2 indvindingsboringer ved Tåstrup Vandværk er der desuden fundet BAM. I Hasselager-Hørning-Jeksendalen er der fundet BAM og Des-Dip-Atrazin i den vestligeste af de 2 undersøgelsesboringer (DGU nr , B41).

17 Figur 1.8 Karakteristiske skematiske vand- og geokemiske profiler fra Indsatsområde Åbo samt tilgrænsende arealer. Profil 5 løber gennem den begravede Hasselager-Hørning-Jeksendal, mens profil 7 løber gennem Brabranddalen med Harlev kildepladsen. Den røde linie på profil 7 viser indsatsområdets omtrentlige afgrænsning mod vest. Der er tale om de samme tværsnit som de geologiske profiler i figur

18 Øvrige kemiske forhold I Indsatsområdet Åbo er der risiko for et forhøjet indhold af arsen, klorid og fluorid i grundvandet i Brabranddalen. Kilden til arsen i grundvandet skyldes antagelig en kombination af flere faktorer hvoraf de vigtigste er: tilstedeværelsen af arsenrig kildebjergart reducerende forhold i grundvandsmagasinet og lav cirkulation/lille grundvandsgennemstrømning i magasinet. I Indsatsområde Åbo ligger arsenindholdet i grundvandet relativt højt på op til 41 µg/l. I 19 ud af 28 (68 %) undersøgte boringer i indsatsområdet er der fundet et arsenindhold i grundvandet højere end grænseværdien for arsen i drikkevand på 5 µg/l. Der er stor variation i kloridindholdet i grundvandet indenfor Indsatsområde Åbo, og indholdet varierer mellem ca. 15 til 200 mg/l. Boringer med et højt indhold af klorid er lokaliseret til den nordlige del af indsatsområdet ved Brabranddalen. Det høje kloridindhold skyldes antagelig residual saltvand, som endnu ikke er udvasket af sedimentet, og som antagelig stammer fra en marin transgression i en interglacial periode. Desuden er grundvandet ionbyttet, hvilket også indikerer en lille vandgennemstrømning i lokale områder i grundvandsmagasinerne, hvor grundvandet påvirkes af lerede marine saltholdige tertiære aflejringer. Forekomsten af fluorid i grundvandet skyldes en kombination af ældre stagnerende vand og påvirkning fra carbonataflejringer med fluoridholdige mineraler. Der er et højt fluoridindhold på op til ca. 3 mg/l i grundvandet i den vestlige del af Brabranddalen, som ligger inden for Indsatsområde Åbo. Det høje fluoridindhold skyldes forekomsten af kalkaflejringer umiddelbart under grundvandsmagasinet i dette område. 1.6 Grundvandsdannende oplande Geologiske og hydrologiske data er blevet integreret i en stationær grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er anvendt til at undersøge, om nedsivningen fra de udpegede sårbare områder indgår i grundvandsdannelsen til de dybe magasiner, der benyttes til vandforsyning. Derudover er grundvandsmodellen, hvis det har været muligt, anvendt til at fastlægge, hvilke dele af de grundvandsdannende oplande der med en rimelig sikkerhed kan henføres til et specifikt vandværks kildeplads. På grund af dels geologisk kompleksitet dels vekslende og stor vandindvinding inden for fokusområdet har det ikke været muligt at afgrænse et præcist grundvandsdannende opland knyttet til den enkelte kildeplads. Modelresultaterne har vist, at den samlede udbredelse af de grundvandsdannende oplande for vandindvindingsanlæggene dækker langt størstedelen af fokusområdet. Det grundvandsdannende opland beskrives ved et sandsynlighedsområde og et kerneopland, hvis et sådant har kunnet udpeges.

19 18 Inden for kerneoplandet er der stor sikkerhed for, at området bidrager med vand til en given kildeplads. Sandsynlighedsområdet er karakteriseret ved, at der inden for dette vurderes at være mulighed for, at området bidrager med vand til kildepladsen. Ved anvendelse af kerneoplandet er der ikke gjort rede for alt det vand, der indvindes ved kildepladsen. Endvidere skal det nævnes, at kerneoplandet ikke nødvendigvis giver et billede af, hvor den største grundvandsdannelse sker til kildepladsen. Ved afgrænsningen af kerneoplandet er der ikke taget hensyn til den arealmæssige variation i størrelsen af grundvandsdannelsen. Udpegning af sandsynlighedsområder og eventuelle kerneoplande er illustreret på nedenstående skitse: Figur 1.9. Skitse over udpegning af sandsynlighedsområder og eventuelle kerneoplande. Grundvandsmodellens anvendelighed har vist sig ikke at være lige god inden for hele Århus Syd modelområdet. Dette har ført til en opdeling af modelområdet i en nordlig og i en sydlig del. I den nordlige del af modelområdet har grundvandsmodellen mindre anvendelighed på grund af specielt den meget komplekse geologiske opbygning af Brabranddalen. I den sydlige del har grundvandsmodellen derimod større gyldighedsområde. I det nordlige område har datagrundlaget været utilstrækkeligt til en modelmæssig udpegning af grundvandsdannende oplande på kildepladsniveau. Dette betyder, at der nord for skillelinien (figur 1.10) er udpeget et samlet sandsynlighedsområde også kaldet det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien (vist med lyseblåt i figur 1.10). I dette område har det ikke været muligt at opdele det samlede sandsynlighedsområde til de enkelte kildepladser, lige som der heller ikke har kunnet udpeges kerneoplande til kildepladser. Grundvandsmodellens mindre anvendelighed i den nordlige del af modelområdet betyder, at det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien ikke kan anvendes uden for fokusområdet. De dele af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien, der var beliggende uden for fokusområdet, er derfor ikke illustreret på figur For kildepladser beliggende syd for skillelinien har der været et tilstrækkeligt datagrundlag til at opdele den samlede udbredelse af de grundvandsdannende oplande på kildepladsniveau. Opdelingen i sandsynlighedsområder (røde områder) og kerneoplande (sorte områder) for de enkelte kildepladser beliggende syd for skillelinien er ligeledes vist i figur 1.10.

20 19 Figur 1.10 Oversigt over udbredelsen af kerneoplande og sandsynlighedsområder. Indvindingsboringer vist med gult angiver øvrige indvindingsboringer i grundvandsmodellen. Sandsynlighedsområde ikke opdelt svarer til det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien. Sandsynlighedsområder og kerneoplande for de enkelte kildepladser beliggende syd for skillelinien er vist med hhv. rødt og sort. Skillelinien deler Indsatsområde Åbo i en nordlig og en sydlig del. For kildepladser beliggende i den sydlige del af indsatsområdet har det været muligt at udpege sandsynlighedsområder til de enkelte kildepladser. Der har ikke kunnet udpeges kerneoplande. For kildepladser beliggende i den nordlige del af indsatsområdet har en opdeling af det samlede grundvandsdannende opland på kildepladsniveau ikke været mulig. Til den kvalitative vurdering af afgrænsningen af kerneoplande og sandsynlighedsområder er informationer som partikelplaceringer, transporttider, indvindingens størrelse, arealanvendelsen, datagrundlaget for den geologiske model samt observerede og simulerede strømningsbilleder vurderet. Der er taget udgangspunkt i resultater fra både partikelbaneberegninger for to kalibrerede grundvandsmodeller, der geologisk adskiller sig fra hinanden i et område ved Jeksen Bæk, samt fra partikelbaneberegningerne fra tre scenariekørsler med den ene grundvandsmodel. I scenarieberegningerne er benyttet forskellige kombinationer af aktuel indvinding, indvindingstilladelser samt forskellige størrelser af nettonedbør og dermed grundvandsdannelse. I figur 1.11 er vist sandsynlighedsområder samt kerneoplande i relation til Indsatsområde Åbo. For kildepladser beliggende syd for skillelinien er indvindingsboringer, sandsynlighedsområder og eventuelle kerneoplande vist med samme farve for hver kildeplads.

21 20 For kildepladser beliggende nord for skillelinien er indvindingsboringerne til hver kildeplads vist med forskellig farve, mens det samlede grundvandsdannende opland inden for fokusområdet for disse kildepladser er vist med lyseblåt. En stor del af Indsatsområde Åbo er dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien, jf. figur Derudover findes det grundvandsdannende opland i form af sandsynlighedsområder til Adslev Vandværk, en del af sandsynlighedsområdet til Hasselager Kolt Vandværk, Pilegårdsvej samt en meget lille del af sandsynlighedsområdet til Jeksen Vandværk og Gl. Hørning Vandværk inden for Indsatsområde Åbo. Figur 1.11 Sandsynlighedsområder og kerneoplande beliggende inden for Indsatsområde Åbo. Sandsynlighedsområde ikke opdelt svarer til det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien. Nord for skillelinien er indvindingsboringerne til hver kildeplads vist med forskellige farve. For kildepladser beliggende syd for skillelinien er indvindingsboringer, sandsynlighedsområder og eventuelle kerneoplande vist med samme farve for hver kildeplads. Det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien dækker en væsentlig del af indsatsområdet. Syd for skillelinien findes meget få og små kildepladser, og sandsynlighedsområderne dækker her kun en mindre del af indsatsområdet.

22 Definitioner på grundvandets sårbarhed Vandværkssårbarhed Vandværkssårbarheden vurderes på grund af den gældende administrationspraksis ved udarbejdelse af indsatsplanerne. Vandværkssårbarheden er en variabel sårbarhed, som afhænger af boringsudbygningen og indvindingstilladelsen på det enkelte vandværk. Et vandværks sårbarhed kan under visse omstændigheder være lille, selvom der indvindes fra et sårbart magasin og vice versa. Vandværkssårbarhed Under udarbejdelsen af indsatsplanerne fastlægges de enkelte vandværkers aktuelle sårbarhed, den såkaldte Vandværkssårbarhed. På vandværker med flere kildepladser vurderes vandværkssårbarheden på hver kildeplads. Vandværkssårbarheden vurderes på baggrund af den kemiske tilstand af det indvundne grundvand, i forhold til nitrat, som er afhængig af den aktuelle boringsudbygning og indvindingstilladelse. Vandværkssårbarheden bygger derfor på eksisterende data (boringsoplysninger, vandværksoplysninger og vandkemiske data) og kan fastlægges tidligt i kortlægningsforløbet. Det er således udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk. Det betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne /indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. Stabiliteten af vandkvaliteten på vandværket vurderes ud fra tidsserieanalyse af specielt sulfatindholdet og beregning af forvitringsindeks samt vurdering af nitratfrontens beliggenhed. Klassificering af vandværkers aktuelle sårbarhed vandværkssårbarhed. Nitratsårbarhed: Stor Lille Stor vandværkssårbarhed overfor nitrat er brugt som betegnelse for de vandværker: som indvinder nitratholdigt grundvand og/eller hvor det vurderes at nitratfronten i indvindingsboringerne er tæt på filterindtaget i boringen og/eller som har en ustabil vandkvalitet med risiko for nitrat under de nuværende indvindingsforhold

23 22 Lille vandværkssårbarhed overfor nitrat er betegnelsen for de vandværker: som indvinder fra et dybtliggende grundvandsmagasin med stor afstand fra nitratfronten og dermed uden risiko for nitrat i det indvundne grundvand under de nuværende indvindingsforhold. Drikkevandet er nitratfrit og vandkvaliteten er stabil. Nogle vandværker indvinder for eksempel nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan fx være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende indvinding, vil vandværkets sårbarhed over for nitrat blive klassificeret som lille. Der er da tale om at vandværket har en lille vandværkssårbarhed overfor nitrat, mens magasinet har en stor magasinsårbarhed overfor nitrat. Magasinsårbarhed: Magasinsårbarheden er en permanent sårbarhed, som afhænger af de iboende geologiske egenskaber, og som vurderes på baggrund af geofysiske, geologiske, geokemiske og vandkemiske parametre. Den geologiske kortlægning består i at udpege områder med sårbart grundvand. Magasinet kan specielt være sårbart i forskellig grad over for nitrat. Magasinsårbarheden Den detaljerede geofysiske og geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegning af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. Zoneringsvejledningen fra Miljøstyrelsen giver nogle overordnede retningslinier for klassificeringen af magasinsårbarhed. Zoneringsvejledningens klassificering danner baggrund for den aktuelle regionale klassificering som hidtil er anvendt i Århus Amt i forbindelse med kortlægning af grundvandsmagasinerne. Klassificeringen som bruges i Århus Amt er tilpasset geologien i amtet og de metoder og geologiske oplysninger, som det er muligt at kortlægge. Grundvandsafdelingen foretager en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i indsatsområderne. På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og andre forureningstyper, herunder pesticider. Ved vurderingen er der taget hensyn til tykkelsen af de lerlag, der findes tættest på jordoverfladen (0-30 m under terræn) og jordlagenes evne til at rense vandet for uønskede stoffer (de geokemiske forhold). Derudover er oplysningerne fra en lang række boringer detailundersøgt med henblik på at give en fyldestgørende beskrivelse af de lokale geologiske og kemiske forhold. Den foretagne udpegning af en række konkrete, sårbare områder betyder dog ikke at de områder inden for OSD-områderne, som ikke er udpeget, ikke har betydning for grundvandsdannelsen. Uden for de udpegede områder kan der lokalt forekomme en betydelig grundvandsdannelse f.eks. på de højtliggende tertiære plateauer, hvor den underliggende tertiære ler ofte vil være medregnet i den samlede lerlagstykkelse for de øverste 30 meter.

24 23 Sandlag af få meters mægtighed kan her dræne plateauerne, og dermed føre betydelige vandmængder til magasinerne i de begravede dale. I de områder foretages der en specifik vurdering af strømningsforholdene og beskyttelsen. Sårbarhedsvurderingen af magasinerne tager udgangspunkt i sårbarheden over for nitrat, således som det fremgår af Zoneringsvejledningen. Områderne klassificeres som områder med stor, nogen eller lille nitratsårbarhed. I områdebeskrivelserne er der dog også skelet til risikoen for andre forureningskilder, specielt pesticider. Risikoen for forekomst af pesticider afhænger i høj grad af grundvandets strømningstid og af, hvor der er stor grundvandsdannelse. Alle de udpegede områder skønnes derfor at have en betydelig»anden sårbarhed«. I zoneringsvejledningen tages der udgangspunkt i tykkelsen af sammenhængende lerlag, når sårbarheden skal klassificeres. Geologien i indsatsområderne er imidlertid så heterogen, at der ikke forekommer større områder med veldefinerede, sammenhængende lerlagstykkelser. Klassificeringen af områderne bygger derfor på en kombineret viden om den geologiske opbygning af områderne: (geofysiske) lerlagstykkelser baseret på geofysiske målinger, de tilgængelige vandanalyser, kendskab til grundvandets strømningsforhold, observerede lerlagstykkelser i boringer samt oxidationsdybder vurderet ud fra borejournaler. Klassificering af grundvandets sårbarhed magasinsårbarhed. Nitratsårbarhed: Stor Nogen Lille Anden Sårbarhed Stor magasinsårbarhed overfor nitrat er anvendt som betegnelse for de områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 meter, hvor magasinbjergarten er uden større nitratreduktionspotentiale og der er påvist nitrat i grundvandet. Stor magasinsårbarhed overfor nitrat kan således tilegnes områder hvor der forekommer dybe magasiner, der i øvrigt kan betragtes som velbeskyttede under de sårbare grundvandsførende lag. Forekomst af anoxisk vand er her specielt et tegn på, at nitrat er ved at trænge ind i de reducerede lag, og at nitratfronten bevæger sig ind i magasinet. I områder, hvor der ikke eksisterer tilstrækkeligt med oplysninger i form af vandanalyser, bygger vurderingen primært på geofysiske lerlagstykkelser samt lerlagstykkelser og oxidationsdybder fra boringer. Det samme gælder områder, hvor der, ud fra analogibetragtninger mht. den geologiske opbygning af områderne, kan forventes en stor indtrængningsdybde for nitrat. Nogen magasinsårbarhed overfor nitrat er anvendt som betegnelse for områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 m, men i øvrigt vurderes at være en mindre risiko for nitrat i grundvandet. Dette kan f.eks. skyldes, at den samlede lerlagstykkelse er tæt på 15 m og/eller er sammenhængende i lidt større områder. Det kan også skyldes, at magasinbjergarten er vurderet til at have et meget stort nitratreduktionspotentiale, selvom der kan være truffet nitrat i det allerøverste grundvand.

25 24 Lille magasinsårbarhed overfor nitrat er betegnelsen for de områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. på grund af en kombination af følgende forhold: stor lerlagstykkelse, fravær af magasin, tørv og gytje i de allerøverste jordlag eller stor nitratreduktionskapacitet af magasinbjergarten. Områder med en lille nitratsårbarhed er ikke markeret specielt, idet det drejer sig om alle områder, der ikke falder ind under betegnelsen stor sårbarhed eller nogen sårbarhed. Anden magasinsårbarhed er endelig betegnelsen for områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. fordi der er tørv og gytje i de allerøverste lag, men hvor der er indikationer på, at anden forurening forekommer eller, at der er forhold, som peger på, at der er alvorlig risiko herfor. 1.8 Vandværkssårbarheden i Indsatsområde Åbo På figur 1.12 er vist vandværkssårbarheden for vandværker i Indsatsområde Åbo på kildepladsniveau. Lillering Vandværk og Harlev-Framlev Vandforsyning (Kalundborgvej og Grønhøjværket) har lille vandværkssårbarhed over for nitrat. Åboværket (Harlev og Åbo kildepladser), Tåstrup Vandværk, Adslev Vandværk og Jeksen Vandværk er alle vurderet til at have stor vandværksårbarhed, hvilket enten skyldes, at vandkvaliteten er ustabil på grund af et højt og stigende sulfatindhold, eller at der indvindes nitratholdigt grundvand. Figur 1.12 Vandværkssårbarheden i Indsatsområde Åbo.

26 Magasinsårbarheden i Indsatsområde Åbo Anvendelsen af ældre geofysiske PACEP data i udredning af de geologiske forhold i Århus Sydområdet muliggør en opdeling i 2 og ikke 3 magasinsårbarheder. Dette skyldes, at tolkningen af disse målinger indeholder færre detaljer end den senere udviklede PACES-metode. For en sikkerheds skyld opereres der derfor kun med samlede lerlagstykkelser på over eller under 15 m i områder med PACEP-målinger. Dette betyder, at der for hele Århus Syd-området kun anvendes betegnelserne Stor magasinsårbarhed og Lille magasinsårbarhed. Det vil sige, at betegnelsen Nogen magasinsårbarhed ikke anvendes. I Indsatsområde Åbo har alle de udpegede nitratsårbare områder (A-vest, C-vest, D, E, F, H og I) stor nitratsårbarhed Grundvandet bør beskyttes i alle de nitratsårbare områder inden for Indsatsområde Åbo. Af nedenstående figur 1.13 fremgår udbredelsen af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien, sandsynlighedsområder til kildepladser beliggende syd for skillelinien og nitratsårbare områder Nord for skillelinien er stort set alle de nitratsårbare områder dækket af det samlede grundvandsdannende opland til kildepladser beliggende nord for skillelinien. Syd for skillelinien ses et større nitratsårbart område, som hverken er dækket af sandsynlighedsområder til enkelte kildepladser eller af det samlede grundvandsdannende opland til kildepladser beliggende nord for skillelinien. I den sydlige del af indsatsområdet er området karakteriseret af meget få og små kildepladser. I dette område ses, at kun en mindre del af de nitratsårbare områder er indeholdt i enten sandsynlighedsområder til de enkelte kildepladser eller i det samlede grundvandsdannende opland til kildepladser beliggende nord for skillelinien.

27 26 Figur 1.13 Oversigt over sårbare områder i Indsatsområde Åbo samt tilgrænsende indsatsområder i forhold til sandsynlighedsområder og det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien Magasinsårbare områder i Indsatsområde Åbo I det følgende vil de nitratsårbare områder i Indsatsområde Åbo blive detaljeret beskrevet. Områderne, hvor grundvandet er sårbart, er tildelt bogstavbetegnelser, som er fortløbende inden for hele Århus Syd-området (figur 1.13). I Indsatsområde Åbo findes sårbare områder eller dele heraf med betegnelserne A-vest, C-vest, D, E, F, H og I. For hvert af de sårbare områder vises en principskitse. Disse principskitser har til formål at illustrere nogle overordnede forhold i hvert sårbart område, bl.a. omkring nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed.

28 27 Område A-vest er beliggende i Framlev-området nord for Harlev og udgør samtidigt den nordøstligste del af Indsatsområde Åbo. Området er domineret af landbrug. Område A s vestgrænse ligger tæt op af Den Østjydske Israndslinie, hvilket også har givet sig udslag i et små- kuperet morænelandskab med mange små fordybninger (dødishuller). Område A-vest ligger centralt inden for en begravet dal i undergrunden - Brabranddalen, men samtidig i et område hvor danienkalken ligger højt (se figur 1.14). Der ligger ingen vandværker inden for området. Størstedelen af den vestlige del af område A er dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien (se figur 1.13). Signaturforklaring: Figur 1.14 Principskitse for det sårbare område A-vest i Indsatsområde Åbo. Der er ingen oplysninger om nitratkoncentrationer og nitratfrontens beliggenhed i område A-vest. Der vil sandsynligvis være nitrat i det øvre grundvand i område A-vest på grund af de tynde lerdæklag og risikoen for geologiske vinduer. Område C-vest ligger øst for Harlev ved Højby Mark og området øst herfor og ligger således i den nordøstlige del af Indsatsområde Åbo. Området er domineret af landbrug. Området er et storbakket morænelandskab. Område C-vest ligger centralt inden for Brabranddalen, som i Harlev Området er meget bred, hvilket sandsynligvis skyldes at danienkalken ligger højt (se figur 1.15).

29 28 Der ligger ingen vandværker inden for området. Den vestlige del af område C er fuldstændig dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien (se figur 1.13). Signaturforklaring: Figur 1.15 Principskitse for det sårbare område C-vest i Indsatsområde Åbo. Der er ingen oplysninger om nitratkoncentrationer og nitratfrontens beliggenhed i område C-vest. Der vil sandsynligvis være nitrat i det øvre grundvand i område A-vest på grund af de tynde lerdæklag. Område D er et langstrakt område beliggende sydøst for Harlev, hvor den østligste del af området ligger i Indsatsområde Storskoven. Området ligger for en stor dels vedkommende i Århus Ådalen. På grund af dens slyngende forløb skærer Århus Å sig ind i området flere gange. Desuden er der i den sydlige del af området et moseområde, som drænes af en lille bæk med forbindelse til åen. Den østlige del af området er mere præget af landbrug. Område D ligger centralt inden for en dyb begravet dalstruktur - Brabranddalen (se figur 1.16). Dalstrukturen er meget bred i området, hvilket sandsynligvis skyldes højtliggende danienkalk. Der er store vandindvindingsinteresser i området, i det tre af Harlev Kildeplads (Åboværket, ÅKV) indvindingsboringer ligger i område D. Området er fuldstændig dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien (se figur 1.13).

30 29 Signaturforklaring: Figur 1.16 Principskitse for det sårbare område D i Indsatsområde Åbo. Der er forholdsvis mange oplysninger om vandkemi og nitratfrontens beliggenhed i område D på grund af indvindingsboringerne i området. Nitratfronten ligger ca m under terræn, hvilket betyder, at der nogle steder er reducerede forhold næsten helt til terræn, mens der andre steder er nitratholdigt grundvand i det øvre grundvandsmagasin. Der er desuden i flere af de aktive indvindingsboringer ved Harlev Kildeplads fundet et højt og stigende sulfatindhold (op til 110 mg sulfat pr. l). Dette indikerer, at indvindingen forcerer omsætningen af pyrit i indvindingsboringernes nærhed. Der er i en indvindingsboring ved det nedlagte (1986) Gl. Harlev Vandværk i den vestlige del af område D fundet nitratholdigt grundvand med koncentrationer på mg/l. De fleste af boringerne i område D er filtersat i den reducerede og nitratfrie del af grundvandsmagasinet. Der er ingen fund af pesticider. Desuden viser arsenanalyser, at indholdet i grundvandet er forhøjet (ca µg/l) i flere af boringerne ved Harlev Kildeplads i forhold til grænseværdien på 5 µg/l. Der er også fundet et højt kloridindhold (op til 130 mg/l) i boringer ved Harlev Kildeplads. Der er ligeledes fundet et højt fluoridindhold (op til 1,4 mg/l) i den vestlige del af område D. Område E er et stort og vidt forgrenet område, som er beliggende syd for Harlev. Den sydlige afgrænsning af området er nordflanken af Århus Ådalen. Området udgøres hovedsageligt af et meget kuperet morænelandskab, som er gennemskåret af Århus Å og erosionskløfter ned mod ådalen. En stor del af arealanvendelsen er landbrug især i den nordøstlige del.

31 30 Den centrale del er domineret af en stor golfbane og i den sydøstlige udløber findes flere lossepladser bl.a. Edslev Losseplads. Område E ligger ved den sydlige flanke af en dyb begravet dalstruktur - Brabranddalen (se figur 1.17). Dalstrukturen er meget bred i området, hvilket sandsynligvis skyldes højtliggende kalk. Der er store vandindvindingsinteresser inden for område E på grund af tilstedeværelsen af Åbo Kildeplads (Åboværket, ÅKV). Desuden ligger Tåstrup Vandværks boringer ligger inden for den nordvestligste del af område E. Den største del af område E er dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien (se figur 1.13) Signaturforklaring: Figur 1.17 Principskitse for det sårbare område E i Indsatsområde Åbo. Der er forholdsvis mange oplysninger om vandkemi og nitratfrontens beliggenhed i område E især på grund af de mange indvindingsboringer i området. Nitratfronten ligger ca m under terræn. Det vil sige, at der nogle steder er reducerede forhold helt til terræn, mens der andre steder er nitratholdigt grundvand i det øvre grundvandsmagasin. Der er desuden i flere af de aktive indvindingsboringer ved Åbo Kildeplads fundet et højt og stigende sulfatindhold (op til 160 mg sulfat pr. l). Dette indikerer, at indvindingen forcerer omsætningen af pyrit i indvindingsboringernes nærhed Der er i den vestlige del af område E målt et nitratindhold på mg/l i iltet/anoxisk grundvand ved en markvandingsboring (DGU nr ) og ved en af de to indvindingsboringer ved Tåstrup Vandværk. I begge boringer er der desuden fundet BAM.

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Storskoven

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Storskoven Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Storskoven Resumé og anbefalinger ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ NOVEMBER 2006 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44

Læs mere

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Beder

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Beder Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Beder Resumé og anbefalinger ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JUNI 2006 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår:

Læs mere

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted Resumé og anbefalinger REVIDERET JULI 2005 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Figur Oversigt over områder med stor nitratsårbarhed i Indsatsområde Storskoven.

Figur Oversigt over områder med stor nitratsårbarhed i Indsatsområde Storskoven. 10.4 Nitratsårbare områder - Indsatsområde Storskoven I Indsatsområde Storskoven findes områder med stor nitratsårbarhed med følgende betegnelser A- øst, B, C-øst, D, F (nordlige del), G (nordlige del)

Læs mere

Indsatsplan BEDER En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan BEDER En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan BEDER En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup Resumé og anbefalinger REVIDERET JULI 2005 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Gebyrkortlægning i Århus Syd

Gebyrkortlægning i Århus Syd Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune 3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Elsted

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Elsted Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Elsted Resumé og anbefalinger FEBRUAR 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø

Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø Resumé og anbefalinger ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JULI 2005 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår:

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

9.2 Områdebeskrivelser

9.2 Områdebeskrivelser trykgradient under de nuværende indvindingsforhold. Lille nitratsårbarhed er betegnelsen for de områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. på grund

Læs mere