Optimering af Grätzel Solceller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af Grätzel Solceller"

Transkript

1 Optimering af Grätzel Solceller Grätzel Solar Cells Louise Nielsen, Maria Hald, Pernille Petersen, Sofie K. Møhlenfeldt Hemmingsen, og Stine Rosendal Tangaa Vejleder: Torben Lund Nat-Bas, Hus 14.2, Gruppe 8 2.semester, forår 29 RUC

2 Forord Dette projekt er udarbejdet på NAT-BAS 2. semester og er underlagt semesterbindingen: "Modeller, teorier og eksperimenter i naturvidenskab". Først og fremmest vil vi gerne takke vores vejleder Torben Lund for hans smittende entusiasme for emnet. Derudover vil vi meget gerne benytte denne mulighed for at rette en særlig tak (cảm ơn) til Ph.d.studerende Phoung Tuyet Nguyen, da projektet ikke var blevet til det, du sidder med her, uden hendes kyndige vejledning, og ikke mindst hjælp, i laboratoriet. Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne takke alle der har hjulpet os under tilblivelsen af dette projekt. Side 2 af 65

3 Abstrakt Udviklingen af effektive og stabile solceller er en mulig løsning på fremtidens energibehov. Prisen for traditionelle silicium solceller er for høj og derfor må billigere solceller udvikles. Vi arbejder med Grätzel solcellen, som er en fotoelektrokemisk solcelle(dsc), der er billig at fremstille og de bedste DSC celler kan omdanne ca. 1 % af solenergien til elektricitet. Desværre nedbrydes ruthenium-farvestoffet RuL 2(NCS) 2 i Grätzel solcellen ved 85 C i løbet af kun 12 timer ved reaktion med solcelle additivet 4-tertiær-butylpyridin(4-TBP). Vi har vist, at simpel sterisk hindring kan besværliggøre denne reaktion. I projektet udskiftes pyridin-additivet 4-TBP med henholdsvis 2-piccoline, 3-piccoline, 4-piccoline og 2,6-lutedin. Vi målte halveringstiden(t ½) for reaktionen mellem RuL 2(NCS) 2 og de udvalgte pyridiner, samt nyttevirkning(η). Ved 1 C lå T½ for 4-TBP(69 timer) meget lavere end 2,6 lutedin(254 timer) og 3-piccoline(139 timer). η for 4-TBP(,35 %) lå meget lavere end de resterende pyridiner. 2,6-lutedin(1,8 %) og 3-piccoline(1,3 %) var mere end dobbelt så effektive. Vores solceller havde generelt en dårlig η, men der må tages højde for at vi kun konstruerede solcellerne en gang. Projektet påviser, at indbyggelse af sterisk hindring i additiv molkylerne vil reducere hastigheden af reaktionen mellem RuL 2(NCS) 2 og pyridin additivet i Grätzel solcellen, og hermed forlænge solcellens levetid ved høj temperatur. Abstract The development of efficient and stable solar cells is a possible solution to future energy needs. Traditional silicon solar cells are too expensive and therefore more affordable solar cells have to be developed. We work with Grätzel solar cells as a Dye Sensitized solar Cell (DSC), which is cheap to produce. The best can transform about 1% of the solar energy into electricity. Unfortunately the dye RuL 2 (NCS) 2 in Grätzel solar cells decomposes at 85 C in only 12 hours by reacting with 4- tertiary-butylpyridin(4-tbp). We have shown that simple steric hindrance can hamper this reaction. We have changed the pyridine additive 4-TBP with 2-piccoline, 3-piccoline, 4-piccoline and 2,6-lutedin. We measured the half-life (T ½) for the reaction between RuL 2 (NCS) 2 and the pyridines, along with the efficiency (η). At 1 C the T ½ for 4-TBP (69 hours), was much lower than for 2,6 lutedin (254 hours) and 3-piccoline(139 hours). 4-TBP s η (.35 %) was lower than for the remaining pyridines. 2.6-lutedin (1.8%) and 3-piccoline (1.3 %) was more than twice as effective. Generally our solar cells had a low η, but one must take into consideration that we only tried to design the solar cells once. The project demonstrates that steric hindrance will have a positive impact on the reaction between the dye and the pyridine in Grätzel solar cells. Side 3 af 65

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metode Læsevejledning Grätzel solcellens virkemåde Pyridinets funktion Sterisk hindring HPLC, MS og UV-vis teori Reaktions kinetik Nyttevirknings-teori Forsøgsbeskrivelser Forsøg 1: Valg af pyridiner Forsøg 2: Halveringstiden T1/ Konstruktion af solceller Forsøg 3: I/U-måling på solceller Databehandling og resultater Halveringstid Beregning af T1/ Resultater Nyttevirknings databehandling Resultater nyttevirkning Opsamling af resultater Diskussion Konklusion Side 4 af 65

5 1 Perspektivering Litteraturliste Appendiks Side 5 af 65

6 1 Indledning Et af de største problemer menneskeheden står overfor, er det voldsomt stigende energi behov. I dag bruger vi 14TW (1 12 ) energi og realistiske vurderinger siger, at energiforbruget vil være dobbelt så stort i år 25. Det er derfor nødvendigt at udnytte alternative energikilder, såsom vindenergi, bølgeenergi, biomasse og solenergi. Disse vedvarende og CO2-neutrale energikilder skal dog optimeres og kombineres, for at kunne dække den stigende energimangel(eisenberg, R. og Nocera, D. G. (25)). Fra solens stråler kommer der i løbet af en dagstime lige så meget energi, som der bliver brugt af jordens befolkning i løbet af et helt år (Eisenberg, R. og Nocera, D. G. (25)). Derfor er der et stort potentiale i at udnytte solens stråler til omdannelse af energi, og det har vi valgt at fokusere på. En måde at udnytte solens energi på, er ved at omdanne sollyset til elektricitet vha. solceller. Der findes mange forskellige typer solceller, hvor de mest anvendte er silicium solceller, som udgør langt over 9 % af alle kommercielle solceller i dag (Klitgaard, S. K. et al.). Man benytter sig mest af poly-krystallinske silicium solceller, f.eks. i lommeregnere og lamper. Disse har en nyttevirkning på %. Nyttevirkningen er den procentdel af tilført lysenergi, som solcellen omdanner til elektricitet. Problemet med silicium solceller er dog, at de er relativt dyre, da silicium skal bruges på ren form og der skal bruges enorme mængder energi til fremstilling af dette. Derudover er glassene der bruges til silicium solcellerne dyre. Jo højere produktions-omkostninger, jo højere pris for solcellerne, og desto sværere er det, at få skabt et marked med solceller der er konkurrencedygtige i forhold til de traditionelle fossile brændstoffer. Der ligger derfor et stort stykke arbejde i at gøre solcellerne kommercielle og attraktive nok, til at spille en afgørende rolle for energimanglen. Arbejdet med at forbedre solcellerne kan deles op i to forskellige tilgange - der arbejdes både med at forbedre de eksisterende, men også med at finde på nye former for solceller. Det er dog gældende for al forskning indenfor solenergi, at man forsøger at sænke produktionsomkostningerne og hæve effektiviteten af solcellerne. Nanokrystallinske farvestof sensibiliserede solceller (DSC; Dye sensitized solar cells) er en relativ ny type solceller, der bygger på absorption af solens lys. De er langt billigere at fremstille end de klassiske silicium solceller og de bedste DSC solceller omdanner ca. 1 % af solens energi til elektricitet(andersen, A. R.(29), side 33). Side 6 af 65

7 Vi har i vores projekt valgt, at fokusere på en bestemt type DSC-solcelle, Grätzel solcellen, der er opkaldt efter den schweiziske forsker Michael Grätzel, som lancerede denne nye type solcelle i 1991(O Reagen,B; Grätzel, M;1991). Grätzel solcellen er baseret på absorption af solens lys vha. de røde farvestoffer, og består, meget kort, af farvestoffet cisdi(thiocyanato)bis(2,2 -bipyridyl-4,4-dicarboxylat)ruthenium(ii), også kaldet RuL2(NCS)2, en halvleder(titandioxid, TiO2), en elektrolyt og to elektroder samt pyridin-additivet 4-tertiærbutylpyridin (4-TBP), der tilsættes for at højne solcellens nyttevirkning. Som tidligere nævnt er silicium-solcellen relativ dyr at producere, og prisen er afgørende når vi snakker solceller. Grätzel solcellerne er ekstra interessante, da de er langt billigere at producere end silicium solcellerne. Det skyldes, at der ikke skal bruges ligeså meget energi til at fremstille Grätzel solceller, samt at DSC cellerne er meget simple at konstruere. Da produktionsomkostningerne er billige, er mulighederne for at få Grätzel solcellen ud til et bredere publikum større. Det er dog ikke lykkedes at fremstille Grätzel solceller, der kan omdanne sollys til elektrisk energi ligeså effektivt som silicium solceller. De bedste Grätzel solceller har et udbytte på 1 % ved 1 sol (1 sol = sollyset på en skyfri himmel, kl. 12, på 45.breddegrad og svarer til 1 W/m 2 )(Lund, T. og Gervang, B. (1999)). Generelt arbejdes der ud fra det mål, at solceller skal kunne klare temperaturer på 85 C i 1timer, uden at deres effektivitet falder. Grätzel solcellen skal altså kunne leve op til dette krav for at kunne konkurrere med andre solceller på det kommercielle marked (Grätzel, M. (25)). Grätzel solcellen er stabil i 2år(Lund, T.(24)), ved lave temperaturer, men får problemer når ruthenium-farvestoffet RuL2(NCS)2 reagerer med 4-TBP og nedbrydes ved 85 C i løbet af kun 12 timer. Nedbrydningsprocessen er vist nedenfor(nguyen, H.T. et al. (27)s ): [RuL2(NCS)2] + 4-TBP [RuL2(NCS)(4-TBP)] + + NCS - (1) I reaktionen udskiftes thiocyanat-liganden (NCS - ) med 4-TBP, hvilket medfører en meget kort levetid for Grätzel solcellen. Vi vil derfor i dette projekt koncentrere os om at finde alternative pyridiner der ikke har samme uhensigtsmæssige indflydelse på solcellens levetid ved høje temperaturer, men samtidig højner nyttevirkningen mindst ligeså godt som 4-TBP. Vores hypotese lyder: Kan man ved at gøre pyridin additivet mere sterisk hindret besværliggøre reaktionen mellem farvestof og pyridin, og hermed gøre Grätzel solcellens Side 7 af 65

8 levetid længere ved høj temperatur?. Ved at følge denne hypotese, kan vi forhåbentlig opnå at reaktionen (1) vil forløbe langsommere og derved få en mindre afgørende rolle for solcellens effektivitet. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Er et af de 4 pyridiner: 2-piccoline, 3-piccoline, 4-piccoline og 2,6-lutdin, et bedre alternativ end 4-tertiær-butylpyridin som pyridin-additiv i Grätzel solcellen? Problemafgrænsning: For at begrænse vores projekt, da vi arbejder indenfor en afgrænset tidsperiode, har vi udvalgt følgende 4 pyridiner og 4-TBP som reference, som vi vil teste i Grätzel solcellen: Figur 1: Illustrerer de 4 valgte pyridiner samt 4-TBP Valget af lige netop disse pyridiner er først og fremmest sket på baggrund af deres rumlige strukturer, men ligeledes ud fra hvilke der fandtes i laboratoriet. Det er kvælstofatomet(n) som reagerer med ruthenium i RuL2(NCS)2. 2-piccoline har en methylgruppe siddende i ortho-position i forhold til N og denne methylgruppe vil ifølge vores hypotese vanskeliggøre reaktionen med ruthenium(ru), da den afskærmer N. 2,6-lutedin har en endnu bedre afskærmning, da den har to methylgrupper siddende i ortho-position, og det vil gøre det endnu sværere for N at kunne reagere. Ifølge vores hypotese vil den have den langsommeste reaktionshastighed. 3-piccoline og 4-piccoline har vi taget med, for at kunne lave en serie for ortho-, meta- og paraposition, og derved teste hvordan den rumlige struktur har indflydelse på reaktionen. Side 8 af 65

9 Målgruppe: I dette projekt henvender vi os til andre studerende ved naturvidenskabelige fakulteter med interesse indenfor kemi. Projektets resultater kan dog også have interesse for forskere inden for solenergi. 1.1 Metode Vores problemstilling kan deles op i to overordnede dele en teoretisk og en empirisk. Hypotesen om sterisk hindring, bygger på teoretiske antagelser vedrørende rummelig struktur for kemiske reaktioner. Ud fra eksperimentelt arbejde, vil vi undersøge om sterisk hindring har en indvirkning på nedbrydelsen af RuL2(NCS)2. Dette gør vi ved at finde halveringstiden for farvestoffets reaktion med de udvalgte pyridiner. Ud fra teorien, har vi en god formodning om hvordan vores resultater for halveringstidsforsøget vil forløbe. Vi går ud fra, at de pyridiner der skaber størst sterisk hindring, også vil være de pyridiner med den længste halveringstid(t½). Vi kan derimod ikke på baggrund af teorien gisne om, hvor vidt de valgte pyridiner vil påvirke solcellens nyttevirkning, og dette er vi derfor nødt til at teste empirisk. Dette vil vi gøre ved at konstruere solceller med de valgte pyridiner, samt teste deres nyttevirkning. For den teoretiske del kan man opsætte følgende samspil(se figur 2): Figur 2: viser samspillet mellem teori, eksperiment og model. Samspillet, som ses i figur 2, er central i den teoretiske del af vores projekt som omhandler halveringstiden. Teorien er hypotesen om sterisk hindring, eksperimentet er det Side 9 af 65

10 halveringstidsforsøg vi vil udføre og modellen er, at vi kun vil undersøge reaktionen mellem RuL2(NCS)2 og pyridinet. 1.2 Læsevejledning For at tilvejebringe de nødvendige data, anvender vi under det eksperimentelle arbejde med halveringstiden følgende apparatur: HPLC(High Performance Liquid Chromatography), MS(massespektroskopi) og UV-vis spektrometer(synligt lys-spektrometri). Teorien bag disse vil blive gennemgået i afsnit 3. Ud fra de data vi får fra MS og UV-vis kan vi beregne halveringstiden for reaktionen mellem pyridinerne og farvestoffet - dette vil blive forklaret i afsnit 4. Teorien bag nyttevirkning bliver gennemgået i afsnit 5. Metoden for hvordan vi konstruerer solcellerne med de forskellige pyridiner bliver forklaret i afsnit 6.3. Databehandling og resultater er at finde i afsnit 7. Afslutningsvis diskuteres og konkluderes der i afsnit 8 og 9. Side 1 af 65

11 2 Grätzel solcellens virkemåde I følgende afsnit vil læseren blive introduceret for mekanismerne bag Grätzel solcellen, hvordan den er opbygget, hvilke reaktioner der foregår og hvad der netop gør Grätzel solcellen speciel. Grätzel solceller er, som nævnt, baseret på absorption af sollys vha. farvestoffer(klitgaard, S. K. et al.). Udover at kunne absorbere lys, og afgive elektroner til TiO2, skal det anvendte farvestof, som ses på figur 3, også indgå i redoxreaktioner(petersen, A-L., S og Besenbacher, F. (26)). Figur 3: Illustrerer ruthenium-komplekset cis-di(thiocyanato)bis(2,2 -bipyridyl-4,4-dicarboxylat)ruthenium(ii) også kaldet RuL 2(NCS) 2. En Grätzel solcelle består af to lag glas - en anode og en katode. Imellem disse to lag glas er mediatoren, redoxparret triiod(i3 - )/iodid(i - ), og farvestoffet RuL2(NCS)2. På anoden ligger et lag TiO2 samt et lag tinoxid(sno)(klitgaard, S. K. et al.). Derudover indeholder solcellen et pyridin-additiv, hvis rolle vil blive gennemgået senere. Side 11 af 65

12 Herunder ses Grätzel solcellens opbygning: Figur 4: Viser en principskitse af Grätzel solcellen. De store hvide cirkler er TiO 2-nanokrystaller, hvorpå farvestofmolekylerne(f) har sat sig. De orange er exciterede F* og de lysegrønne er F i grundstilstanden. I elektrolytopløsningen (mediatoren) er de gule cirkler I 3 - -ioner, mens de grønne er I - -ioner. (Klitgaard, S. K. et al. Side 144 figur 4). Når sollyset rammer solcellen sker der følgende kemiske processer: Farvestofmolekylerne(F) absorberer sollys, hvorved de exciteres til F*: F + lys F* (2) Herefter oxideres de exciterede farvestofmolekyler, og elektronen afgives til TiO2: F* F + + e - (TiO2) (3) Farvestoffet reduceres tilbage til dets grundtilstand (F) vha. mediatoren: F + + 3/2 I - F + ½ I3 - (4) Elektronerne vandrer nu gennem TiO2-laget på anoden, og videre ud i solcellens ydre kredsløb, indtil de når katoden: e - (TiO2) + katode TiO2 + e - (katode) + elektrisk energi (5) Side 12 af 65

13 Elektronen overføres til mediatoren på den oxiderede form (I3 - ), og derved kan reaktionerne igen forløbe: ½ I3 - + e - (katode) 3/2 I - (6) Der er dermed dannet et elektrisk kredsløb(klitgaard, S. K. et al. Side 144 figur 4). Når farvestoffet bestråles af sollyset, skabes der en elektrisk strøm som udelukkende drives af solenergi. Ovenstående reaktioner er opskrevet som de optimalt vil forløbe i solcellen, dvs. den måde hvorpå mest muligt af solens energi bliver omdannet til elektrisk strøm. Dette vil medføre en nyttevirkning på max. 31 % hvis der snakkes om DSC solceller(andersen, A. R. Side 33). Grunden til dette er, at de fotoner med højere energi end der kan absorberes, ikke kan udnyttes. Udover det før nævnte, er Grätzel solcellen baseret på nanoteknologi. Det lag af nanokrystallinsk TiO2 der er fastgjort til anoden, er med til at optimere Grätzel solcellen. Dette kan forklares ud fra Lambert-Beers lov: A I log I ( ) lys( ) cl Ligning 1: A er absorbansen afhængig af bølgelængden λ, I o er lysintensiteten inden den rammer solcellen, I λ er lysintensiteten efter den har været igennem solcellen, ε er proportionalitets konstanten, som også er afhængig af bølgelængden (målt i M -1 cm -1 ), c er koncentrationen og l er lysets vejlængde igennem solcellen(mygind, H. (1997)). Gør vi vejlængden, l, større, bliver absorbansen, A, af sollyset større. En stor absorbans af sollys vil generere mere strøm. For at få en større vejlængde benytter man TiO2 nanokrystaller, da de øger vejlængden ved at gøre den mere kringlet. Dette ses på figur 5: Side 13 af 65

14 Figur 5: Figuren til venstre viser en anode med et glat lag TiO 2 og på figuren til højre ses en anode med en rug overflade bestående af TiO 2-nanokrystaller. Tykkelsen for de to TiO 2-lag er ens, men pga. den ru overflade, som den krystalliske struktur danner, spredes lyset og derved bliver den effektive vejlængde for sollyset 1 gange længere. Den grønne pil illustrerer lysets vejlængde igennem solcellen. Nanokrystallinsk TiO2 har derudover også en større overflade end TiO2, hvilket bevirker at flere farvestofmolekyler kan binde sig til TiO2 -overfladen, og flere farvestofmolekyler bevirker, at der kan absorberes mere sollys. Jo mere sollys der bliver absorberet, jo mere strøm vil der blive produceret (Petersen, A-L., S og Besenbacher, F. (26)). 2.1 Pyridinets funktion TiO2 fungerer, som nævnt, som halvleder i Grätzel solcellen. TiO2 indeholder et valensbånd(vb, besatte energiniveauer) og et ledningsevnebånd(lb, ubesatte energiniveauer), og er i sig selv ikke en god leder. Men når sollyset rammer farvestoffet, og dermed halvlederen, frigiver HOMO(Højeste Optagede Molekyl-Orbital) en af sine bundne elektroner, som så hopper op til LUMO(Laveste Ubesatte Molekyl-Orbital), i TiO2, hvor elektronen kan bevæge sig frit rundt(se figur 6)(Parbo, H. (1986)). Side 14 af 65

15 Figur 6: Figuren til venstre viser et energiniveau for et enkelt molekyle, f.eks. farvestoffet, og figuren til højre viser et energiniveau for halvlederen TiO 2. I TiO 2 er der uendelig mange energiniveauer, så der er en glidende overgang mellem energiniveauerne både i valensbåndet og ledningsevnebåndet. Når en elektron exciteres fra valensbåndet til ledningsevnebåndet, kan den vandre frit i ledningsevnebåndet. En elektron exciteres fra HOMO til LUMO når lyset har en energi der er ligeså stor som båndgabet mellem HOMO og LUMO. Når dette elektron-spring sker i TiO2-laget, medfører det at TiO2 leder bedre, da den nu har frie elektroner at flytte rundt med, og dermed kan lede strøm. For at øge solcellens nyttevirkning tilsætter man et pyridin, som er et stof opbygget af en benzenring indeholdende et kvælstof-atom (N): Figur 7: viser et eksempel på et pyridin Når pyridinet tilsættes, sætter det sig, sammen med farvestoffet, som et lag på TiO2-overfladen. Derved bliver ledningsevnebåndet i TiO2 mere negativt(bliver skubbet opad), og åbenkredsløbsspændingen, VOC, bliver større. VOC er den afstand der er mellem mediatoren og ledningsevnebåndet, og jo større denne er, jo mere af sollysets energi vil blive udnyttet(se figur 8)(Parbo, H. (1986)). Side 15 af 65

16 Figur 8: LB: ledningsevnebånd, VB: valensbånd, V oc: åbenkredsløbsspænding, F: farvestofmolekyler. Halvlederen TiO 2 's ledningsevnebånd bliver skubbet opad ved tilsætning af pyridin, og derved bliver gabet mellem mediatoren og LB større, altså bliver åbenkredsløbsspændingen større, hvilket gør solcellens nyttevirkning større(inspireret af Parbo, H. (1986), s. 37) Der er dog problemer med at tilsætte pyridin til Grätzel solcellen. Pyridinet reagerer med farvestoffet ved temperaturer over 85 C og sænker derved solcellens levetid. Reaktionen mellem farvestoffet og pyridinet ser, som vist, således ud: RuL2(NCS)2 + pyridin RuL2(NCS) (pyridin) + + NCS - (1) Som det fremgår af figur 9, binder pyridinet sig med kvælstofatomet til rutheniumatomet i farvestofmolekylet: Figur 9: Reaktion mellem farvestof og pyridin (4-TBP). Farvestoffet taber en af sine NCS-grupper, og dermed er der plads til at kvælstofatomet(n) i pyridin danner en binding med ruthenium (Ru). For at undgå denne reaktion mellem farvestoffet og pyridinet, har vi, som nævnt, en hypotese om, at hvis vi afskærmer kvælstofatomet, hos pyridinet, med forskellige grupper, vil det Side 16 af 65

17 besværliggøre reaktionen(1). Et eksempel på dette kunne være 2-piccoline, som ser således ud: Figur 1: viser 2-piccoline Ved at sætte en methyl-gruppe i ortho-position i forhold til N-atomet, som det er tilfældet i 2-piccoline, gør man det svære for N-atomet i pyridinet at komme ind og reagere med Ru-atomet i farvestofmolekylet. 2.2 Sterisk hindring Sterisk hindring opstår når forskellige grupper i et molekyle går ind og forhindrer en kemisk reaktion, ved fysisk at blokere de reaktionsvillige atomer i molekylet. Hvis man eksempelvis kigger på reaktionen mellem pyridin og ruthenium-farvestoffet, er det en fysisk blokade af det frie elektronpar som sidder på N-atomet i pyridinet. Den fysiske blokade kan f.eks. være to methylgrupper som sidder rundt om N-atomet. Disse går ind og afskærmer N-atomet og gør det derfor sværere for ruthenium-farvestoffet at komme ind til N- atomet. Det er N-atomets frie elektronpar som ruthenium-farvestoffet bliver tiltrukket af. 4-TBP udviser ikke sterisk hindring, og N-atomet i pyridinet er derfor frit disponeret for at reagere med farvestoffet. Vi mener derfor, at der er stor sandsynlighed for, at et pyridin som kan skabe sterisk hindring, vil være bedre end 4-TBP. Side 17 af 65

18 3 HPLC, MS og UV-vis teori I følgende afsnit, vil principperne bag HPLC, UV-vis og MS blive gennemgået. Dette vil hjælpe læseren med at få en forståelse for vores forsøg, resultater og behandling heraf. Afsnittet er skrevet ud fra High Perfomance Liquid Chromatography af Lough, W. J og Wainer, I. W. HPLC er en metode som anvendes til at analysere en blandings indhold for, at identificere og kvantificere de enkelte stoffer(analyt molekyler) blandingen består af. I HPLC benyttes forskellige væsker kaldet eluenter(mobil fase), en pumpe, en injektionsventil, en kolonne, en detektor samt en computer til styring af systemet og visning af data(se figur 11)(HPLC). Figur 11: Viser en skitse af HPLC-systemet Prøven indsprøjtes i injektoren, og drives vha. pumpen igennem kolonnen sammen med den mobile fase. Efter separation af analytmolekylerne i kolonnen, detekteres stofferne i prøven vha. detektoren, som sender et signal videre til computeren, der omdanner signalet til et kromatogram. Kolonnen er den centrale del af HPLC-opstillingen, da det er heri stofseparationen af prøven sker. Måden hvorpå stofferne separeres i kolonnen baseres på polaritet. Kolonnen består af en stationær (stillestående) fase, og igennem denne pumpes den mobile fase, som består af en Side 18 af 65

19 væske. Ved omvendt-fase kromatografi, som vi arbejder med, har den stationære fase en upolær overflade. Upolære stoffer som kommer igennem kolonnen binder sig derfor bedre til den stationære fase end polære stoffer. Polære stoffer binder sig til den mobile fase(h2o med vekslende mængder af methanol) og kommer dermed hurtigere igennem kolonnen end upolære(se figur 12). Det kan ses via detektoren, præcis hvor lang retentionstiden Rt er, dvs. tiden fra stofferne indsprøjtes til de passerer kolonnen. De polære stoffer (A), vises som toppe på spektrene før de upolære (B). Figur 12: viser kolonnen i HPLC. Den stationære fase har en upolær overflade. Stoffer som er polære (A) løber hurtigere igennem kolonnen med den mobile fase end upolære stoffer (B), som binder sig til den upolære overflade af den stationære fase. Ved at kombinere HPLC med MS og UV-vis, er det oftest muligt at identificere de forskellige molekyler i en prøve helt nøjagtigt. Ved MS benyttes teknikken elektrospray, hvilket er en proces der overfører analyt molekyler opløst i eluenten, til ioner i gasfase, hvorefter ionerne kan detekteres af MS. I positiv elektrospray, bringes molekylet op i gasfasen som en [M+H] +, [M+ Na] + eller [M] + ion. Protoneringen af molekylet foregår i elektrospraynålen, idet H + ioner dannes som følge af oxidation af vand; 2H2O 4H + + O2 i den positivt ladede metalnålespids. Elektrospray er en blød ioniseringsform, da molekylet ikke ødelægges under processen. Opløsningen, der består af vand, samt positive og negative ioner, sprøjtes fra HPLC-kolonnen igennem en elektrisk ladet metalnål. Da metalnålen er positivt ladet, vil de negative ioner søge hen imod indersiderne af nålen, hvorimod de positive ioner vil blive frastødt ud i nålens spids, kaldet Talor Cone. Når opløsningen pumpes igennem nålen, vil der samtidig blive pumpet N2 igennem. N2 er med til at fordampe solventet, hvilket resulterer i en mindre masse (se figur 13). Side 19 af 65

20 Figur 13: Elektrospray-metalnålen. M: forskellige molekyler. Nålens sider er positivt ladede, og tiltrækker opløsningens negative ioner. De positive ioner frastødes ud i nålens spids(talor Cone) hvor PH-værdien bliver lav ~ 1-2. Talor Cone er ustabil ved tilstrækkelig høj spænding (4V), hvilket gør at opløsningen splittes til dråber, der har overskud af elektrisk positiv ladning. Ionerne i gasfase skal igennem elektro-shield, som er indgangen til MS-detektoren. For at dråberne skal kunne komme igennem elektro-shield, skal spændingsforskellen mellem Talor Cone og elektro-shield være ret stor, da dette vil medføre, at de ladede dråber bliver splittet til endnu mindre dråber. Måden hvorpå dette sker, illustreres på figur 14, samt forklares i det følgende: Figur 14: viser hvorledes dråberne splittes op ved Coulomb-eksplosioner og til sidst bliver til ioner på gasfase og kan komme igennem elektro-shield og derved detekteres af MS. 1. Noget af solventet er fordampet, hvilket gør dråben mindre, men den indeholder stadig samme ladning. 2. Dråben indeholder tættere positive ladninger, hvilket resulterer i en større overfladespænding. Dråben har en lille masse i forhold til dens store ladning. Dette gør at dråben springer i en Coulomb-eksplosion. Side 2 af 65

21 3. Der fremkommer mindre og mindre dråber, men de indeholder stadig samme ladning. Der sker flere Coulomb-eksplosioner, indtil dråberne er reduceret til ioner. 4. Ionerne er nu på gasfase 5. Ionerne kan nu komme igennem elektro-shield og derved detekteres af MS Resultatet af dette bliver et massespektrum, hvor man kan aflæse de dannede ioners masse pr. ladning (m/z) mod deres hyppighed. På figur 15 ses et MS for RuL2(NCS)2, hvor ion hyppigheden er plottet som funktion af ionernes molare masse (g/mol) pr. ladning (m/z). Ud fra signalerne, toppene, kan man bestemme hvilke molekylforbindelser prøven består af. 1-4h # RT: 11,49-12,38 AV: 3 NL: 5,7E5 F: + p ESI Full ms [ 3,-9,] 1 76, ,6 78, ,1 646,1 74,6 648,1 723,4 73,6 651,1 449,1 642,1 652, 674,8 727,7 485,7 61,1 629,9 752,3 494,6 536, 56,3 583,3 767, 86,7 821,5 85, m/z 65,1 7,7 725,5 Figur 15: viser MS for RuL 2(NCS) 2 der er fuldt protoniseret, dvs. har tabt sin (CH 3CH 2CH 2CH 2) 4N + ) 2. Ion hyppigheden ses plottet som funktion af ionernes molare masse (g/mol) pr. ladning (m/z). Den højeste top ved 76 m/z svarer til molekylarionen RuL 2(NCS) 2, som har en molekylevægt på 76 g/mol. Toppene ved 75,6 m/z, 74,6 m/z er isotoper af RuL 2(NCS) 2+. Top 648,1 m/z er RuL 2(NCS) + med fraspaltning af en (NCS) gruppe i elektro-spray nålen. Side 21 af 65

22 Vi benytter MS til at identificere toppene i UV-vis kromatogrammet. Via UV-vis kromatogrammet, kan vi udregne halveringstiden T1/2 for reaktionen mellem farvestof og pyridin, idet vi kan følge reaktantens og produktets koncentrationsudvikling. UV-vis detektoren måler mængden af lys som absorberes af analytmolekylerne i flowcellen, og giver et udslag, som er proportionalt med koncentrationen af analytmolekylerne i UV-vis toppene (og i analyseprøven) (se figur 16). Figur 16: Viser hvordan lysintensiteten ændres, efter lyset har været igennem prøven, og en del er blevet absorberet. l er lysets vejlængde. I henhold til Lambert-Beers Lov(se ligning 1), er absorbansen proportional med koncentrationen af stof. Dvs. hvis koncentrationen af en prøve er stor, og der kun sendes lidt lys ud, efter det har været igennem prøven, absorberer prøven meget lys og absorbansen bliver derfor stor. På figur 17 ses kromatogrammet med UV-vis detektoren. Absorbansen(A) er plottet som funktion af tiden i minutter igennem kolonnen i HPLC. Vi ser på bølgelængder imellem 4-8 nm, da det er indenfor de bølgelængder farvestoffet absorberer lys. Side 22 af 65

23 RT:, - 26, ,12 NL: 7,42E5 Spectrum Maximum nm=4,- 8, PDA 2-2h uau ,5 9,2 11,85 1,38 1,3 8,8 15,67 17,83 18,55 19, Time (min) Figur 17: UV-vis kromatogram for RuL 2(NCS) 2. Absorbansen er plottet som funktion af tiden (min) igennem kolonnen. Den høje top der ses ved min er detektion af RuL 2(NCS) 2. Toppen ved 1,5 min skyldes farvestoffets isomere RuL 2(NCS)(SCN). De to isomere har samme bruttoformel men ikke samme struktur. Vi aflæser toppene i UV-vis kromatogrammerne ud fra MS. Hvorledes toppene bliver aflæst kan ses i afsnit 7.1. Side 23 af 65

24 4 Reaktions kinetik I følgende afsnit vil læseren blive introduceret for halveringstids-begrebet, T1/2, da vi anvender dette til beregning af halveringstiden for reaktionen mellem farvestoffet og de enkelte pyridiner. Afsnittet af skrevet ud fra General Chemistry af Chang, R. Når halveringstiden beregnes for reaktionen mellem pyridinet og farvestoffet RuL2(NCS)2, benyttes normalt halveringstiden for en 2. ordens reaktion, men i vores tilfælde kan resultaterne behandles som en pseudo-1.ordens reaktion. Dette vises nedenfor. For en 1.ordens reaktion gælder der at: A B (6) Reaktionshastigheden er givet ved: V A A d dt V B db dt Ligning 2: V A = reaktionshastigheden af reaktanten A, [A] = koncentrationen af reaktanten, V B = reaktionshastigheden for produktet B og [B] = koncentrationen af produktet. Ud fra hastighedsloven ved vi at reaktionshastigheden også er givet ved: V A k A Ligning 3: k er hastighedskonstanten Ligning 2 og 3 sættes lig hinanden: A d dt k A Ligning 4: ligning 2 og 3 sættes lig hinanden. Ligning 4 er en differentialligning, som fortæller hvor hurtigt A omdannes til B. Løsningen til differentialligningen er givet ved følgende: A A o e kt Ligning 5: [A] = start koncentrationen af reaktanten, t = tiden. Side 24 af 65

25 hvor hastighedskonstanten k findes ved at tage ln på begge sider og isolere k: ln A A ln o kt Ligning 6: ln tages på begge sider A A ln ln ln A A o kt Ligning 7: ln tages på begge sider, (k *t) isoleres. ln( [A] [A] ) plottes som funktion af tiden, hvorved der fremkommer en ret linie, hvor hældningen er k (se figur 18). Figur 18: Kurve der viser den fremkomne rette linie, hvor k = hastighedskonstanten Hastighedskonstanten benyttes til at beregne halveringstiden. Det fremgår af følgende: Der tages udgangspunkt i en 2. ordens reaktion, da reaktionen mellem farvestoffet og pyridin, som nævnt, ser således ud: RuL2(NCS)2 + Py RuL2(NCS)(Py) + + NCS - (1) For en 2.ordens reaktion gælder at: A + X B (7) Side 25 af 65

26 I forsøgene anvender vi prøver med en pyridin-koncentration på,5m og en farvestofkoncentration på,5mm. Det medfører, at ændringen af pyridin koncentrationen er uendelig lille og vi kan derfor antage at pyridin koncentrationen er konstant i tiden, dvs. [X]= konstant. Reaktionshastigheden er da givet ved: V A A d dt k AX Ligning 8: -d[a], denne værdi er negativ da reaktanten (farvestoffet) reagerer med X (pyridin) og derved er aftagende. [X] = koncentrationen af reaktanten X (pyridin) Da [X] >>[A] betyder det at [X] [X], vi får da at ' k k X o Ligning 9: k = konstant Vi har nu følgende udtryk: A d dt ' k A Ligning 1: k er hastighedskonstanten. hvilket er en pseudo-1.ordens reaktion. Løsningen til denne, er den samme som en 1. ordens reaktion: Ligning 5 A A o e kt Den matematiske behandling af vores reaktion og en 1.ordens reaktion er identiske, og vi kan dermed anvende teorien fra 1.ordensreaktioner, hvor ln A A ln o kt Ligning 6 kan plottes og der fremkommer en ret linie, hvor hældningen er lig med -k'(se figur 18). Side 26 af 65

27 Halveringstiden (T½): Halveringstiden for reaktionen mellem pyridin og farvestoffet, er tiden det tager før halvdelen af farvestoffet har reageret med pyridinet. Dette kan udregnes ud fra formlen for halveringstiden, der udledes i det følgende: A A o e kt Ligning 5 Vi omskriver denne ligning til: ln A A ' k t Ligning 7 Vi isolerer t: t 1 ' k ln A A Ligning 11: t isoleres. Da halveringstiden er den tid der går før halvdelen af farvestoffet har reageret med pyridinen, ganger vi farvestoffets koncentration [A] med ½, og får T½. Det vil sige at A A o 1 2. Dette sættes ind i ligningen, og der fås: t ' k [ A] ln [ A] 2 Ligning 12: A 1 A o sættes ind i ligning 11 2 t 1 k ' 1 2 ln 2 Ligning 13: T 1/2 = halveringstiden med enheden timer. Enheden for konstanten, k, er s -1. Side 27 af 65

28 Ligning 13 viser, at halveringstiden for en 1. ordens reaktion er uafhængig af startkoncentrationen, [A]. Ud fra denne ligning kan vi beregne halveringstiden for pyridinerne, ved at sætte hældningskoefficienten ind i formlen. For at frem til hvilket pyridin der reagerer langsommest med farvestoffet ved 1 C, sammenligner vi halveringstiderne (se afsnit 7.2). Udover at finde de forskellige pyridiners halveringstid, er det også nødvendigt at finde solcellens nyttevirkning. Hvordan dette gøres, gennemgås i følgende afsnit (afsnit 5). Side 28 af 65

29 5 Nyttevirknings-teori I dette afsnit vil læseren blive introduceret for nyttevirkningsbegrebet, samt selve I/U-kurverne. Afsnittet er skrevet ud fra Solar Cell Voltage Current Characterization. En solcelles kvalitet bedømmes bl.a. ud fra hvor stor en nyttevirkning den har. Som nævnt er definitionen på en solcelles nyttevirkning den procent af sollysets energi, den kan omdanne til elektricitet. Nyttevirkningen er givet ud fra følgende ligning: A P Max Solcelle I Lys V A OC I Solcelle SC I ff Lys Ligning 14: η: nyttevirkning (%), A solcelle: arealet af solcellen (m 2 ), I lys: lysintensiteten (W/m 2 ), P max: maksimal effekt solcellen kan producere (W), V oc: åbenkredsløbsspænding (V), I sc: short-current (A), er den maximale strømstyrke, ff: fill-faktor. Pmax er den maksimale effekt solcellen kan producere og er givet ud fra følgende: P Max ff V OC I SC Ligning 15: Udtryk for P max Pmax er også givet ved det lille areal, A1, som ses på figur 19. A1 er det størst mulige rektangel under I/U-kurven. Fill-faktoren er givet ved følgende forhold: ff A1 V OC I SC Ligning 16: Udtryk for fill-faktor Voc er den største spænding der opnås og Isc er den størst mulige strømstyrke der kan opnås (se figur 19). Side 29 af 65

30 Figur 19: P 1 = punktet hvor A 1 skærer x-aksen, P 2 = punktet hvor A 1 skærer y-aksen, P max = Den maksimale effekt. Pmax udregnes ved at gange værdierne P1 og P2, på henholdsvis x- og y-aksen. Dvs. at Pmax er lig med det lille areal A1. Dette skyldes at den elektriske effekt ved jævnstrøm er givet ved: P UI ligning 17: P: effekt(w), U: spænding(v), I: strømstyrke(a) hvor punkterne P1 og P2 svarer til hhv. U og I. Side 3 af 65

31 6 Forsøgsbeskrivelser I følgende afsnit gennemgås de 3 forsøg vi foretager samt selve konstruktionen af solcellerne, for til sidst at kunne konkludere, hvilket pyridin der vil være bedst at anvende i Grätzel solcellen. Forsøg 1: Er et test-forsøg, hvor vi finder ud af, om vores hypotese om sterisk hindring holder og hvis dette er tilfældet, hvilke pyridiner vi skal gå videre med. Vi tester forskellige pyridiner for deres steriske hindring og dennes effekt på reaktionen mellem pyridinet og farvestoffet. Forsøg 2: Er et reaktionshastighedsforsøg. Vi anvender de fundne pyridiner fra forsøg 1 og finder deres reaktionstid med farvestoffet, og ud fra reaktionstiden findes pyridinernes halveringstid. Konstruktion af solceller: Vi anvender de udvalgte pyridiner i Grätzel solcellen. Vi bygger 2 solceller fire med hvert pyridin som additiv. Forsøg 3: Er et nyttevirkningsforsøg, hvor vi måler de konstruerede solcellers effekt, og derudfra beregner solcellernes nyttevirkning. 6.1 Forsøg 1: Valg af pyridiner Følgende pyridiner testes for deres reaktionshastighed med farvestoffet RuL2(NCS)2. 4-TBP anvendes som reference og de anvendte pyridiner er: Figur 2: Illustrerer de fire valgte pyridiner, hvoraf 4-TBP er reference. Der laves fire prøver som indeholder farvestoffet RuL2(NCS)2, solventet 3-methoxypropionitril(3-MPN) og de enkelte pyridiner. Det er vigtigt at farvestoffets og pyridinernes koncentrationer er ens for alle fire eksperimenter, da prøverne ellers ikke er sammenlignelige(se Appendiks for regne-eksempel og anvendte koncentrationer). Side 31 af 65

32 For at sikre at prøverne ikke oxideres, de-gasses de, dvs. ilten i prøverne udskiftes med argon. Dette sker ved, at to nåle bliver ført ned i prøven. Den ene nål fjerner ilten fra prøven og den anden nål tilsætter argon. Herefter lukkes prøverne med et tætsluttende låg, hvorpå der sættes parafinpapir, så prøverne bliver helt lufttætte. Prøverne sættes i en ovn, som er opvarmet til 1 C. Ovnens temperatur er højere end standardtemperaturen på 85 C som solceller normalt testes ved, da man på den måde mindsker den tid der skal bruges i laboratoriet. Derudover er reaktionshastigheden for de forskellige pyridiner ved 1 C, den samme som ved 85 C, således at hvis et pyridin reagerer hurtigere med farvestoffet end et andet ved 1 C, vil det også gøre det ved 85 C. Efter at prøverne har stået i ovnen i 2timer og 45min, udtages 1µL af hver prøve, som overføres til 4 små flasker, indeholdende små lukkede tragte (se foto 1). Foto 1: viser fire flasker indeholdende 1µL opløsning bestående af pyridin, farvestof og solvent. De udtagne prøver placeres i HPLCs autosampler, hvorefter prøverne er klar til at blive analyseret(se afsnit 7.1). Derefter udtages endnu en prøve fra hvert prøveglas, dette sker efter 9timer og 45min. Disse placeres også i HPLC-apparatet, og de fremkomne UV-vis kromatogrammer og massespektre kan nu sammenlignes med de tidligere udtagne prøvers. Ud fra kromatogrammerne kan det ses, hvilke pyridiner der reagerer hurtigst med farvestoffet. Et pyridin med en meget hurtig reaktionshastighed vil ikke være en forbedring da det, som før nævnt, er netop reaktionshastigheden mellem pyridinet og farvestoffet der er den begrænsende faktor for Grätzel solcellens levetid ved høj temperatur. For yderligere Side 32 af 65

33 gennemgang af, hvordan man ud fra HPLC finder reaktionshastighed(se afsnit 7.1). 6.2 Forsøg 2: Halveringstiden T1/2 Formålet med dette forsøg er, at fastlægge reaktionshastigheden og dermed kunne beregne halveringstiden for de forskellige pyridiners reaktion med farvestoffet. Ud fra foregående forsøg, samt idéen om sterisk hindring, er det blevet bestemt, at det er følgende fire pyridiner der testes, og 4-TPB anvendes igen som reference: Figur 21: viser de fire pyridiner vi anvender samt vores reference 4-TBP Alle fem pyridiners koncentrationer er,5m, og farvestoffets koncentration er, i alle fem prøver,,5mm, således at prøverne er sammenlignelige. Forsøget udføres præcis som forsøg 1, men denne gang tages der systematisk prøver ud hver 2.time - efter 2,4, 6, 8 og 1 timer. Der udtages igen en prøve efter hhv. 21 og 27,5 timer, dette gøres for at sikre, at der er sket en reaktion mellem farvestoffet og det enkelte pyridin. Alle de udtagne prøver analyseres i HPLC-apparatet, og de fremkomne UV-vis kromatogrammer og MS anvendes til beregning af halveringstiden for de enkelte pyridiners reaktion med farvestoffet(se afsnit 7.1) 6.3 Konstruktion af solceller For at kunne teste hvilke pyridiner der fungerer bedst i Grätzel solceller, konstruerer vi vores egne solceller i laboratoriet. Vi vil, som nævnt, gerne teste fire forskellige pyridiner, samt anvende 4-TBP som reference. De anvendte pyridiner, er de samme som testes i forsøg 2. Side 33 af 65

34 Vi fremstiller i alt 2 solceller fire for hvert pyridin. Vi laver fire af hver, for at kunne sammenligne resultaterne for de enkelte pyridiner, og ved at lave mere end én solcelle med hvert pyridin, opnår vi et mere realistisk billede af de forskellige pyridiners indflydelse på solcellens effektivitet. En Grätzel solcelle er, som nævnt, opbygget af to stykker glas, en anode og en katode. De to stykker glas, som skal bruges til solcellen, skal være elektrisk ledende på den ene side. Vi anvender små glasplader, fordi størrelsen ikke har nogen betydning for solcellens nyttevirkning, da arealet af solcellen medtages i beregningen af netop nyttevirkningen (se afsnit 5). Derudover er det nemmere at arbejde med små glasplader i laboratoriet. For at tjekke hvilken side af glaspladerne der er elektrisk ledende, bruges der et multi-meter, der kan måle glaspladernes ledeevne (se foto 2). De sider på glaspladerne som er elektrisk ledende, skal vende ind mod hinanden når solcellen sættes sammen. Foto 2: glaspladernes ledeevne måles 1) Katoden klargøres: Halvdelen af glaspladerne tages fra, og den ledende side vendes nedad. Herefter bores der to huller, ca. midt på pladen, med et diamantbor. Det er vigtigt at der bores fra den ikkeledende side af glaspladen, da pladen nemt kan slå revner, og hvis dette sker på den ledende side, vil det have negativ indflydelse på solcellens nyttevirkning. Derudover skal der hele tiden sprøjtes koldt vand på glaspladen mens der bores, da der ellers er meget stor risiko for at glaspladen knækker, pga. den varme der opstår når hullerne bores. Når hullerne er boret, renses pladerne i ethanol for at sikre at der ikke er urenheder der kan have en negativ indflydelse på ledeevnen (se foto 3), og ligges herefter til side, mens anoden forberedes. Side 34 af 65

35 Foto 3: glaspladerne renses i ethanol. 2) Anoden klargøres: Den anden halvdel af glaspladerne lægges i ethanol og sættes ned i et ultralyds-apparat, som renser glaspladerne. For at sikre at alle de tilsatte stoffer på samles på et sted på glaspladen, laves der hul i et stykke tape, som sættes på anodens elektrisk ledende side. Det optimale er, at hullet er i midten af pladen. Tapen skal dække hele glaspladen, så det kun er muligt at påføre de forskellige stoffer i tape-hullet. Derefter påføres der et lag TiO2 på glaspladen, i tape-hullet. Dette gøres ved at der lægges en lille pølse af stoffet i starten af hullet, og herefter trækkes det ned over pladen med en lille metal stang. Når TiO2-laget er tørret, påsmøres et lag SnO og pladerne lægges til tørre endnu en gang. Herefter fjernes tapen og glaspladerne sættes i ovnen ved 45 C i 3 min. Pladerne skal i ovnen, da varmen gør, at TiO2-laget ændrer struktur. Der dannes derved TiO2 nanokrystaller, der gør laget mere svampet. Når pladerne har været i ovnen, køles de ned, og lægges i farvestofopløsningen natten over. Farvestoffet vil gå ind og sætte sig på TiO2-laget. Dette kan ses ved, at der fremkommer en lille rød cirkel midt på anoden(se figur 22). Figur 22: Tegning af anoden. Den røde cirkel er farvestof, TiO 2. Diameteren er 8,52mm, og arealet er,57cm 2. Side 35 af 65

36 Arealet af den røde cirkel er,57cm 2, og det er det areal vi anvender når solcellens nyttevirkning skal beregnes. Det er vigtigt at anode-glaspladerne står et mørkt sted, da farvestoffet vil oxideres hvis det udsættes for sollys. 3)Fremstilling af elektrolyt: Inden anoden og katoden sættes sammen, skal den elektrolyt, som skal fyldes imellem de to glasplader, fremstilles. Den anvendte elektrolyt består af fire stoffer: iod(i2), lithiumiodid(lii), tetrabutylammonium iodid(ch3ch2ch2ch2)4n + I - ) og pyridin. Elektrolytten fremstilles ved at afveje bestemte mængder af de ovenstående stoffer, og blande dem i en 2mL kolbe(se Appendiks for anvendte mængder). Herefter fyldes kolben op til mærket med 3-methoxypropionitril(3-MPN), således at opløsningen indeholder præcis 2mL. Kolben pakkes ind i sølvpapir, så der ikke kan trænge noget sollys ind til opløsningen, da dette ville medføre en oxidation af stofferne(se foto 4). Så stilles kolben på en magnetomrører, og står der ca.1 time, indtil alle stofferne er blandet fuldstændigt. Elektrolytten laves for alle fem anvendte pyridiner. Foto 4: Alle fem elektrolyt-opløsninger. 4) Sammensætning af anode og katode: De to glasplader sættes nu sammen, lidt forskudt, således at de elektrisk ledende sider vender ind mod hinanden. Der anvendes en surlin-polymer, et plastikmateriale der smelter ved varmetilførsel, til sammensætningen af de to glasplader. Derudover anvendes surlinen til at skabe et mellemrum imellem anoden og katoden, da der skal være plads til elektrolytten. Surlinen klippes i små firkanter, så det har samme størrelse som glaspladerne. Herefter laves Side 36 af 65

37 der, ligesom med tapen, huller i surlinen, og den placeres imellem de to plader, med hullet præcis ovenpå farvestofcirklen(se foto 5). Foto 5: surlinen placeres mellem glaspladerne og klippes til. Dernæst opvarmes glaspladerne på en varmeplade, hvorved surlinen smelter, og de to glasplader smeltes sammen. Herefter tilsættes elektrolytten igennem de to små borede huller i katoden, og der sættes et stykke tape over hullerne, så elektrolytten ikke løber ud. Man har nu en færdig bygget Grätzel solcelle(se foto 6 og figur 23). Foto 6: sammensatte Grätzel solceller. De røde cirkler er farvestof, TiO 2 og elektrolyt. Figur 23: Den sammensatte Grätzel solcelle set fra siden. Side 37 af 65

38 Til sidst påsmøres et lag sølv på kanten af både katoden og anoden, således at solcellen bedre kan lede strøm, slutteligt lægges solcellen til tørring. Når solcellerne er helt tørre, er de klar til at blive målt på, se næste forsøgsbeskrivelse. Fejlkilder for konstruktionen af solceller: Disse fejlkilder kan have indvirkning på målingerne af vores solcelles nyttevirkning: Da vi fyldte opløsningen med elektrolytten ned i de borede huller i katoden, var det ikke altid at de 1 μl kom ned imellem glaspladerne. De første målinger på solcellerne viste næsten ingen udslag i strømstyrke og spænding, derfor fyldte vi yderligere 1 μl elektrolyt i, dette kan også have været udslagsgivende for forsøget. Vi kan ikke sammenligne pyridinernes effekt præcist, da forholdet mellem farvestoffet, pyridinerne og 3-MPN ikke er det samme for halveringstidsforsøget og dette forsøg. 6.4 Forsøg 3: I/U-måling på solceller Da de færdig-konstruerede solceller har ligget til tørre et par døgn, måles det hvor meget strøm de kan producere. Dette gøres ved at måle deres strømstyrke (I) og deres spænding (U). Måleresultaterne anvendes senere til at tegne I/U-kurver for alle solcellerne(se afsnit 7.4) Forsøgsopstilling: Figur 24: Er en principskitse af forsøgsopstillingen for I/U-målinger på solcellerne. Amperemeteret måler strømstyrken(i) i ma, voltmeteret måler spændingen(u) i mv og modstanden(r) ændres løbende, måles i ohm. Side 38 af 65

39 Fremgangsmåde: Solcellen placeres på et markeret sted under lyskilden, hvor afstanden fra lyskilden, en halogenpære, til solcellen er konstant. Herefter forbindes solcellen med amperemeteret og modstanden, og voltmeteret tilsluttes(se figur 24). Så noteres antal ampere(i) og volt(u) når der ingen modstand er, dvs. ved ohm. Derefter ændres der på modstanden, og efterfølgende noteres de ændringer der sker for I og U. Dette fortsættes indtil strømstyrken er stort set lig nul, hvilket ofte sker efter 1-2 modstandsændringer. Denne fremgangsmåde gentages for hver af de 2 solceller. Når målingerne er foretaget, skrives de fremkomne I- og U-værdier ind i et Excel-ark. De indskrevne værdier plottes i et x,y-koordinatsystem, med I som funktion af U. De fremkomne kurver anvendes herefter til at beregne solcellernes nyttevirkning(se afsnit 7.4). Fejlkilder for måling af solcellernes nyttevirkning Disse fejlkilder kan medføre en forkert aflæsning af strømstyrke og spænding. Hvis vi rykkede lidt på krokodillenæbbet som sad på solcellerne når vi målte, gav det et lille udslag på,1 ma og,1 mv når vi aflæste I og U. Side 39 af 65

40 7 Databehandling og resultater 7.1 Halveringstid I dette afsnit vil databehandlingen for forsøg 2 blive gennemgået. Vi anvender UV-vis og MS til at analysere vores prøver. Dette er nødvendigt, så vi senere kan lave de specifikke udregninger for halveringstiden. Proceduren for aflæsning af UV-vis og MS er den samme for alle pyridinerne, så vi viser kun proceduren for 4-TBP. Halveringstiden for alle pyridinerne er angivet i afsnit 7.3. UVvis kromatogrammerne for alle pyridiner er vedlagt i Appendiks. MS anvendes til at identificere det farvestof-nedbrydningsprodukt der dannes, under reaktionen mellem farvestoffet og pyridinerne. Signalerne i UV-vis angiver til hvilken tid de anvendte stoffer passerer gennem kolonnen, samt hvor meget lys de absorberer jo højere toppen er, jo højere er koncentrationerne af stoffet. Med UV-vis kromatogrammerne kan vi derved følge med i, hvor meget af pyridinet der reagerer med farvestoffet med tiden. Ud fra integralerne af de identificerede toppe, kan halveringstiderne for reaktionen mellem farvestoffet og 4-TBP beregnes. Vi viser nu hvordan man aflæser UV-vis kromatogrammet og MS for reaktionen mellem farvestoffet og 4-TBP ved 1 C, dernæst hvordan alle integralerne findes og til sidst viser vi udregningerne af halveringstiderne. De anvendte pyridiner har følgende molekylmasser: Navn 4-TPB 2-piccoline 3-piccoline 4-piccoline 2,6-lutedin Molvægt 136 g/mol 93 g/mol 93 g/mol 93 g/mol 17 g/mol UV- vis kromatogrammerne for farvestoffets reaktion med 4-TBP efter en prøve udtaget for 2 og 21timer ser således ud: Side 4 af 65

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3 Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

Solceller. et strålende svar på den indlysende udfordring. 134 Bæredygtig kemi i fremtiden

Solceller. et strålende svar på den indlysende udfordring. 134 Bæredygtig kemi i fremtiden Solceller et strålende svar på den indlysende udfordring 134 Bæredygtig kemi i fremtiden Af ph.d. studerende Søren Kegnæs Klitgaard, ph.d. studerende Kresten Egeblad og professor Claus Hviid Christensen

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

http://rudar.ruc.dk/retrieve/17847/forside119.jpg

http://rudar.ruc.dk/retrieve/17847/forside119.jpg Page 1 of 1 http://rudar.ruc.dk/retrieve/17847/forside119.jpg 08-06-2010 Abstrakt Projektet tager udgangspunkt i en fotokemiske sidereaktion der kan forløbe i en Grätzelsolcelle. Tidligere forsøg har vist

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

BROMBÆRSOLCELLEN. Øvelsesvejledning. nano-science center

BROMBÆRSOLCELLEN. Øvelsesvejledning. nano-science center BROMBÆRSOLCELLEN Øvelsesvejledning nano-science center kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Farvning af titandioxid Fremstilling af kulelektroden Først skal I lave et farvestof, som titandioxidlaget

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi I denne øvelse foretages to typer kromatografi, tyndtlagskromatografi (I) og gaskromatografi (II). I øvelsesdel I identificeres nogle aminosyrer ved tyndtlagskromatografi på alu-plader med cellulose. I

Læs mere

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 Indhold Kernestof... 1 Supplerende stof... 1 1. Differentialligninger (Baggrundsmateriale til Minigame 3)... 1 2. Reaktionsorden (Nulte-, første- og andenordensreaktioner)...

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

DNA smeltepunktsbestemmelse

DNA smeltepunktsbestemmelse DNA smeltepunktsbestemmelse Troels Linnet Christine Hartmann Mads Topp 29. november 2006 Resumé DNA smeltepunktet bestemmes teoretisk og praktisk til sammenligning. Ved opvarmning forventes et højere smeltepunkt

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013 fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer Vindmøller Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke, der

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4 El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Atomare elektroners kvantetilstande

Atomare elektroners kvantetilstande Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/

Læs mere

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER FORBEREDELSE TIL EKSPERIMENTET Følgende materiale læses forud for eksperimentets udførelse: Noter om kromatografi, noterne kan hentes på Kemisk Instituts hjemmeside.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Opgaver til Maple kursus 2012

Opgaver til Maple kursus 2012 Opgaver til Maple kursus 2012 Jonas Camillus Jeppesen, jojep07@student.sdu.dk Martin Gyde Poulsen, gyde@nqrd.dk October 7, 2012 1 1 Indledende opgaver Opgave 1 Udregn følgende regnestykker: (a) 2342 +

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima ATV Vintermøde. Onsdag den 11. marts 2015 Nancy Hamburger, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Grundvand Samarbejdspartnere Tak

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi) Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a-26082011

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a-26082011 Matematik A Højere teknisk eksamen Forberedelsesmateriale htx112-mat/a-26082011 Fredag den 26. august 2011 Forord Forberedelsesmateriale til prøverne i matematik A Der er afsat 10 timer på 2 dage til

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com Fysik rapport Kaffebrygning Indledning Kilde: www.office.com Siden kolonitidens begyndelse har kaffebrygning været en udbredt kunst, såvel som en populær drik blandt en stor gruppe mennesker. Da kaffebønnerne

Læs mere