Privatlønsværn etableres pr. 1. april 2016

Transkript

1

2

3 Øvrige Reguleringsprocent 1. april april april december 2017 Stigning 0,47% 0,80% (forventet) 1,70% 1,50% Reguleringsprocent 2,1745 Privatlønsværn etableres pr. 1. april uges ekstra forældreorlov med løn til fædre Forhøjelse af ATP-bidrag pr. 1. januar 2016 med 14 kr. pr. måned Forventet reststigning på 0,70 % årligt, som forventes brugt til anciennitetsstigninger, omklassificeringer, lokalløn m.v. afhængigt af den enkelte institutions økonomi og forhold

4 Andet Løn Afdelingsledere stiger 1 skalatrin Ulempetillæg til ledere bortfalder Øvrigt personale (lukkede grupper undtaget) årligt tillæg på kr. som udmøntes i 2 omgange af kr. hver Pensionsprocenten stiger med 0,4 % for alle Opdeling af arbejdstid imellem kernetid og tid til øvrige opgaver bortfalder Årsnorm beregnes om lærernes (7,4 timer pr. dag) Tidspunkter for ændringer offentliggøres, når overenskomsten er vedtaget

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19 Økonomi, tilskud og FFL 16 UDVIKLING & KØBMANDSSKAB - og årene går og går.

20

21 Elevtilskudsberegningen FL-takst: /0,22%

22 Tæller Nævner a) Specialskoleelever og ungdomsskoleelever i nævneren b) Inklusionseffekter på beregningsgrundlag og tilskud? c) Lock-out-effekter d) Opmærksomhedspunkter: I. Længere skoledag (sfo-udgifter) II. Opmærksomhedspunkt: forvaltningsopgaver og udgifter Flytter ressourcer fra specialskoler til almindelige folkeskoler -> øger den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen. -> positiv effekt på friskolernes driftstilskud per elev Hvis ikke korrektion herfor i tilskudssats eller anden vis UVM ingen plan: inklusion også en pligt og opgave for frie skoler

23 Hvad vil skoleforeningerne hvad vil vi? Vigtigt vi kører afstemte forløb ift. staten, men der er forskelle! (Puljer/fordelinger/socialt ansvar/lockout/by og land/store og små) m.m. Specialundervisningstilskud/inklusion Udfordrende ift. interessevaretagelsen Se den seneste opgørelse Hvad kan vi blive enige om? KOBLINGSPROCENT FRIPLADSTILSKUD (så lad os bruge krudtet på det.)

24 Særlige tilskudspuljer og inklusionstilskud Finanslov for 2015 Forventet mio. kr. - Specialundervisning 116,4 148,4 Støtteundervisning i dansk for tosprogede samt udgifter til svært handicappede 22,0 22,0 Vikarudgifter, sygeundervisning, læreres kursusdeltagelse, herunder efteruddannelse og særlige lærerlønsudgifter 62,5 62,5 Tilskud til dækning af skolens udgifter til certificering af tilsynsførende og tilsyn mv 0,5 0,5 Særligt tilskud til inklusion 107,0 75,0 I alt 308,4 308,4 Specialundervisningstilskud 2015 Beregnet 2015 Profilskoler 17,3 22,6 Normalskole 99,1 125,8 I alt 116,4 148,4

25 kr Tilskudsændring kr kr kr kr kr kr. - kr kr kr

26

27 Tematisk screening af skolers økonomiske forhold, herunder: Revisors arbejde (kritiske bemærkninger) Anvendelse af midler Effektiv disponering Udbetaling af løn til ledere, herunder vederlag og øvrige goder

28

29

30 Det faglige tilsyn Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager det statslige tilsyn med: Om skolerne giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen ( stå-mål-med-kravet ) Om skolerne forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene ( frihed og folkestyre-kravet ). Tilsynet med de frie grundskoler har i 2014 bestået i 1) risikobaseret kvalitetstilsyn, 2) tematisk tilsyn med frie skoler uden 9.-klasseprøver og frie skolers anvendelse af tilskud til specialundervisning samt 3) enkeltsagstilsyn.

31 Risikobaseret tilsyn Styrelsen indledte i maj 2014 et risikobaseret tilsyn med de frie grundskoler. I det risikobaserede kvalitetstilsyn er samtlige frie grundskoler blevet screenet med udgangspunkt i følgende tre indikatorer: Resultater fra 9.-klasseprøver Elevernes overgang til ungdomsuddannelse Socioøkonomisk reference for 9.-klasseprøverne (viser, hvordan en enkelt skoles elever har klaret afgangsprøverne sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold). På baggrund af screeningerne blev fem frie grundskoler udvalgt til tilsyn.

32 Skolernes anvendelse af tilskud til specialundervisning Tilsynet har i 2014 haft fokus på skolernes anvendelse af tilskud til specialundervisning. Styrelsen har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem det antal lektioner, der søges tilskud til, og den støtte, som skolen efterfølgende iværksætter, herunder om alle elever modtager mindst 12 lektioners støtte om ugen, hvilket er en betingelse for at opnå tilskud til specialundervisning. Styrelsen har udvalgt 12 skoler til tilsyn på baggrund af kriterierne absolut mange elever, der modtager tilskud til specialundervisning (fire skoler), relativt mange elever, der modtager tilskud til specialundervisning (fire skoler) har søgt et meget højt antal timer til specialundervisningselever (fire skoler).

33 Enkeltsagstilsyn Styrelsen har i 2014 behandlet 14 enkeltsager, hvoraf to blev indledt i af sagerne var almindelige tilsyn og vedrørte, hvorvidt skolerne gav en undervisning, der stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. De fleste af sagerne blev indledt på baggrund af forældrehenvendelser om den generelle kvalitet af undervisningen, herunder undervisningen i det praktiskmusiske fagområde samt organiseringen og afholdelsen af specialundervisning.

34 Det statslige tilsyn 2015/2016 Altid: Stå-mål-med-kravet Frihed og folkestyre-kravet Fokus 2015: Skoler uden overbygning Nyoprettede skoler Fokus 2016: Skolernes hjemmesider

35 Vedtægter og værdigrundlag Slutmål, delmål og undervisningsplaner Resultatet af den samlede evaluering af undervisningen og opfølgningsplan Om skolen afholder folkeskolens afgangsprøver eller om skolen er prøvefri el. prøvefri i fagene historie og/eller kristendomskundskab Karakterer og overgangsfrekvenser Gennemførte aktuelle evalueringer Undervisningsmiljøvurdering (UVM) Andre væsentlige oplysninger om skolens undervisning Tilsynserklæring fra skolens forældrevalgte tilsynsførende Løbende offentliggørelse af resultater af selvevaluering (for skoler med selvevaluering)

36 Rapport offentliggøres i maj

37

38 Nye forenklede Fælles mål og De frie grundskolers Stå mål med-krav Danmarks Privatskoleforening har opfattet det som væsentligt at få afklaret hvilken betydning de nye forenklede Fælles mål og den pædagogisk- /didaktiske metode, fortolkes ind i en fri grundskolekontekst. Dette har betydning for Fortolkningen af Stå mål med kravet Kravene til de frie grundskolers egne formulerede undervisningsmål Grundlaget for tilsynet med de frie grundskoler Det er nu vores opfattelse, at Ministeriet, DP og de øvrige skoleforeninger er enige om fortolkningen. Vi afventer en udmelding / vejledning fra Ministeriet. Her gives Danmarks Privatskoleforenings fortolkning som rettesnor:

39 Generelt Der bør ikke være nogen tvivl om, at der for de frie grundskoler er de samme krav i dag, som der var i går. En fri grundskoles undervisning skal stå mål med undervisningen i folkeskolen. En fri grundskole skal også, selv om den ikke følger folkeskolens Fælles mål, leve op til en række krav om mål og målbeskrivelser. Disse ændrer sig ikke med de nye fælles mål. Den frie grundskole beslutter fortsat selv vejen den følger til målene.

40 Målstyret undervisning ikke et krav Den frie grundskole adopterer ikke den pædagogisk/didaktiske metode, der nu er pålagt folkeskolen - målstyret undervisning. De frie grundskoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode på baggrund af skolens værdigrundlag. Det betyder, at de kan vælge uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold. Den pædagogiske frihed er en af de fem grundprincipper i skolefrihedsbegrebet.

41 Der er nogle begreber og betegnelser, som kræves oversat. Dette fordi de frie grundskoler har bibeholdt de gamle målbegreber i Lov om frie grundskoler. For at kunne vurdere om skolens undervisning står mål med den i folkeskolen, er det først og fremmest nødvendigt, at vi finder ud af hvilke betegnelser, der gør det ud for det samme. Folkeskolens nye forenklede Fælles Mål Den Frie Grundskoles egne undervisningsmål Kompetenceområder Centrale kundskabs- og færdighedsområder Kompetencemål efter 9. klassetrin (eller sidste klassetrin i faget) Kompetencemål på trinniveau brudt ned i færdigheds- og vidensmål Læseplaner Slutmål Delmål Undervisningsplaner Opmærksomhedspunkter (Redskab)

42 En fri grundskole kan vælge at følge folkeskolens Fælles mål helt eller delvist. Den kan også formulere sine egne undervisningsmål. Hvad betyder det, hvis en fri grundskole siger, at den følger Fælles mål fuldt ud? De frie grundskoler, der vælger at benytte Fælles mål fuldt ud, vælger en form for adoption af folkeskolens undervisning på følgende punkter: Benævnelse af fag Fagrække Progression Undervisningsmål Undervisningens pejlemærker er fagenes kompetenceområder, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, sådan som de er formuleret i Fælles mål. Læseplanerne for folkeskolens fag følges ligeledes.

43 Skolen følger også Fælles mål for folkeskolens obligatoriske emner: Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt Uddannelse og job. Skolen er ikke forpligtet på at følge vejledninger for de tværgående emner: Innovation og entreprenørskab, IT og medier, Sproglig udvikling samt Elevernes alsidige udvikling*. Skolen er ikke forpligtet til at lave understøttende undervisning. Skolen er ikke forpligtet til at lave læringsmålstyret undervisning (pædagogisk/didaktisk metode). *Skolen er dog forpligtet til at formulere, hvordan den i sit samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.

44 Hvad betyder det, hvis en fri grundskole følger sine egne undervisningsmål? Der er ikke sket ændringer i kravene til de skoler, der følger deres egne undervisningsmål. Der er ikke noget krav om, at frie grundskoler skal have de samme benævnelser for fag, den samme progression, de samme timetal m.v. som i folkeskolen. Den frie grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen. Undervisningen skal give eleverne samme muligheder for at erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer, som hvis eleven og dens forældre havde valgt en anden skoleform. Det betyder, at der er en række målkrav, som skal opfyldes, og at der en række krav om beskrivelser af disse mål.

45 Den frie grundskoles slutmål skal kunne sammenlignes med folkeskolens kompetencemål og være af samme kvalitet, og man skal kunne finde de samme kompetenceområder begge steder. Der stilles krav om specifikke delmål (svarende til folkeskolens kompetencemål på trinniveau) for fagene dansk, regning / matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik / kemi. Den frie grundskole skal udarbejde undervisningsplaner, der gør det sandsynligt, at skolens undervisning både agter at lede og faktisk fører mod de endelige mål (svarende til folkeskolens læseplaner).

46 Hvad betyder det, at en fri grundskole følger Fælles mål delvist? En fri grundskole kan vælge, at den for nogle fag følger Fælles mål, mens den for andre fag eller fagområder har sine egne undervisningsmål. Hvis en fri grundskole vælger eller siger, at den følger Fælles mål i eksempelvis faget engelsk skal skolen - benævne faget som i folkeskolen - påbegynde og afslutte faget på samme tidspunkt som i folkeskolen - følge de samme læringsmål som i folkeskolen, altså de samme kompetenceområder, kompetencemål, kompetencemål på trinniveau opdelt i videns- og færdighedsmål samt folkeskolens læseplan. Hvis en fri grundskole følger sine egne undervisningsmål, skal disse beskrives i henholdsvis slutmål, delmål og undervisningsplaner. Hvor det er muligt, kan skolens undervisningsmål beskrives som tillæg eller afvigelser fra Fælles mål.

47 De 5 grundprincipper for de frie skoler De tre grundpiller, som - også i dag - er afgørende for de frie skoleformer: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden, der udgøres af 5 grundprincipper. Skolefrihed. Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt. Skolefriheden i de godkendte frie og private skoler kan samles i fem grundprincipper: 1. Idémæssig frihed: De frie skoler kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. 2. Pædagogisk frihed: De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. For privatskolerne betyder det, at man kan vælge uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens. 3. Økonomisk frihed: De frie skoler kan inden for meget vide rammer afgøre, hvordan skolens ressourcer, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden. Dog må skolens midler alene anvendes til undervisning, og regnskabet indsendes til Undervisningsministeriet. 4. Ansættelsesfrihed: De frie skoler kan frit ansætte lærere med forskellige uddannelser. Skolerne kan også ansætte og afskedige lærere med udgangspunkt i skolens værdier. 5. Elevfrihed: De frie skoler kan bestemme hvilke elever de vil optage uden indblanding fra offentlige myndigheder. stå mål med! metodefrihed (institutionens!!) værdifrihed

48

49 I øjeblikket er der stor politisk bevågenhed omkring de frie grundskolers inddragelse af elever. Sikrer skolerne, at elevernes inddrages, når de skal? Det handler om børns rettigheder! Frie grundskoler skal overholde børnekonventionen Danmark har i 1991 tiltrådt FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder. Efter FN's børnekonvention artikel 12 har et barn, altså en person under 18 år, ret til at give udtryk for sine egne synspunkter. Barnet har krav på, at dets synspunkter indgår i grundlaget for beslutninger, der vedrører barnet. Frie grundskoler skal også overholde Børnekonventionen. Uddrag af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder Artikel Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

50 Elevinddragelse - før der skal træffes beslutning om ophør af samarbejde mellem skole og hjem

51 Skolens etik og processer For at sikre, at skolerne optræder så professionelt og kompetent som muligt og for at sikre gennemsigtighed og parternes retssikkerhed i processen, kan en række anbefalinger gives som vejledning til håndtering af en sag, der i værste tilfælde kan ende med en udmelding af eleven. Danmarks Privatskoleforening har tidligere udsendt materiale til medlemsskolerne med anbefaling om at sikre, at skolens etik og processer er hensigtsmæssige og retsligt omhyggelige: Råd og vejledning til skolerne i forbindelse med ophør af samarbejdet mellem skole og hjem.

52 Frihedsret brugt med omtanke I Lov om frie grundskoler fremgår det, at skolerne frit afgør, hvilke elever de vil have på skolerne. Det er af meget stor betydning for skolens og sektorens omdømme, at denne frihedsret ikke misbruges og altid kun benyttes efter grundig omtanke. Retten skal først og fremmest sikre, at skolerne optager elever og indleder samarbejde med forældre, der kan stå inde for de værdier, holdninger, traditioner og pædagogiske tankegange, som skolen står for.

53 Nu suppleres skolernes mulighed for information og vejledning om emnet af to publikationer fra Undervisningsministeriet, hvor den ene henvender sig til skolernes ledelser og den anden til skolernes elever. At lytte og inddrage (pdf) Jeg har ret til at blive lyttet til (pdf) Danmarks Privatskoleforening anbefaler skolerne at benytte materialerne som udgangspunkt for drøftelser om retningslinjer og politikker omkring elevinddragelse på ledelsesniveau, og blandt lærerne samt med inddragelse af skolens elevråd/elever.

54

55 Fagligheden og anstrengelsens poesi Om værdien af omhu, orden, grundighed, venlighed, rettidighed, selvdisciplin og evnen til at overkomme sig selv. At have gode arbejdsvaner. At evne at spille som et hold. I stedet for skrøbeliggørelse af børn og unge. Fornyelse af fagligheden. Et friheds- og dannelsesprojekt. Med projektet ønsker foreningen at sætte fokus på, hvordan privatskolerne udnytter deres frihedsrum til at skabe et højt læringsudbytte for eleverne. Hvordan kan skolernes forståelse af faglighedsbegrebet og skolernes dannelsessyn gøre skolerne til højt præsterende? Projektet indebærer en undersøgelse af en række skolers praksis. Undersøgelserne foretages for Danmarks Privatskoleforening af professionshøjskolen Metropol.

56 Danmarks Privatskoleforening ønsker at underbygge vores påstande om, hvad der virker i vores sektor. Danmarks Privatskoleforening undersøger i øjeblikket en række skolers pædagogiske praksis for dels at kortlægge de faktorer, der fremmer faglig udvikling, dels at bidrage i forhold til den pædagogiske udvikling af den samlede danske grundskole. Vi vil gerne fokusere på vores ansvar over for vores børn og unge. Vi vil gerne fokusere på, hvordan vi gør det endnu bedre. Hvad er det i skolens rammebetingelser, undervisningsmiljø samt værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater? Resultatet af undersøgelsen Fagligheden og anstrengelsens poesi offentliggøres i oktober 2015.

57

58 Orientering om et stort pædagogisk projekt og et godt tilbud! "Digital projektdidaktik for de frie skoler" - støtte til deltagelse i projektet

59 Betragtninger over vores projekter, der skal kombinere det pædagogiske med nødvendige politiske budskaber, hvor fordomme vendes til en beretning, om hvad vi kan, og hvad I er gode til. 1) Anstrengelsens poesi 2) Moos-Bjerre 3) Epinion 4) NVFFS. Digital projektdidaktik 5) Egne publikationer

60

61 Få løbende informationer om og fra Danmarks Privatskoleforening Danmarks Privatskoleforening kommunikerer via forskellige platforme. På foreningens hjemmeside kan man læse de seneste nyheder. Det er også på foreningens hjemmeside, at man kan tilmelde sig kurser og arrangementer. På forsiden af hjemmesiden kan man tilmelde dig Danmarks Privatskoleforenings nyhedsbrev. Det er en god ide, hvis man ønsker en nyhedsopsamling. Er man optaget af Danmarks Privatskoleforenings varetagelse af skolernes politiske interesser, kan man følge med i Danmarks Privatskoleforenings presserum der sendes meddelelser og nyheder rettet mod pressen. Danmarks Privatskoleforening kan også følges på Facebook Her kan man løbende holde sig opdateret om stort og småt.