Subsidieringen af solceller i Danmark Den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed af nye og gamle regler.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Subsidieringen af solceller i Danmark Den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed af nye og gamle regler."

Transkript

1 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bachelorprojekt Pheodora Dyhr Subsidieringen af solceller i Danmark Den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed af nye og gamle regler. Vejleder: Kjeld Rasmussen Afleveret den: 06/06/13

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Underspørgsmål Emneafgrænsning Teori Begrebsafklaring Miljøøkonomisk teori Markedsfejl Afgifter og Subsidier Solceller og deres energiproduktion Solcelle lovgivningens udvikling Solcelleanlægs rolle i opnåelse af 2050 mål Materialer og Metode Litteratur Aktører Telefoninterview Analyse Solcelleloven før og nu Finansiering af subsidier Nettomåleordningen Tilbagebetalingstid Udviklingen af solcellemarkedet Akkumulation af fordele Prisudviklingens bagside Solcellers rolle i omstillingen til VE En samfundsøkonomisk hensigtsmæssig tilskudsordning? Omkostningseffektivitet

3 5.4.2 Oversubsidiering Fremtidig støtteordning Konklusion Litteratur Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Abstract Name: Pheodora Anna Dyhr Title: The Subsidization of Solar Panels in Denmark; a comparative study. This paper investigates the changes in Danish legislation on solar panels that were brought into effect on November 19 th The subsidies of previous legislation, combined with greatly decreased prices of solar panels, resulted in a dramatic rise in privately owned solar panels in The socioeconomic expediency of the subsidies is examined in the context of economic efficiency, as well as the Danish goal to be independent of fossil fuels by Key words: Solar Panels, Danish legislation on solar power, environmental economics, Sustainable Energy Sources 3

5 1. Indledning Helt uafhængig af fossile brændstoffer i år Sådan lyder regeringen målsætning i Energistrategi 2050 fra Samtidig har EU en målsætning om at reducere udledninger med % inden Klimaforandringerne er på dagsordenen som aldrig før. Grøn er det nye sort, og ord som bæredygtighed, havspejlsstigninger og klimatopmøder er blevet ord vi jævnligt hører i hverdagen. Grøn energi, grøn vækst og grønne jobs er efterhånden almindelige udryk i regeringens forskellige tiltag og nye love. Omstillingen fra fossile brændstoffer skal bl.a. sikre forsyningssikkerheden, reducere klimaforandringer, skabe grøn vækst og sikre energimæssig bæredygtighed. For at vi kan blive uafhængige af fossile brændstoffer skal vi omlægge energiproduktionen til vedvarende energikilder (VE). Blandt de mest populære VE teknologier er vindmølle og solcelleanlæg. Igennem de sidste 10 år er vindmølleparker blevet bygget flere steder i Danmark for det meste offshore. I 2011 og 2012 skød solcelleanlæg pludselig op på de danske hustage som paddehatte, selvom teknologien havde eksisteret i årevis. Energinet.dk har nu registreret over solcelleanlæg, hvis samlede effekt allerede langt overgår den målsatte solcelle effekt for 2020 på 200 MW. Det ekstreme boom i solceller kan forklares af to faktorer. Et stort prisfald på solcelleanlæg i denne periode har, i kombination med en indtil for nyligt gældende lov om tilskud og skattefradrag til VEanlæg, gjort det til en yderst attraktiv investering for private husstande, som har kunnet opnå en tilbagebetalingstid på helt ned til 5 år. Solcelleanlæg købt efter d.19.november 2012 er imidlertid en væsentligt dårligere investering, med en tilbagebetalingstid på op til 25 år (Bolius, 2013). Dette skyldes at begge de to billiggørende faktorer er blevet ændret; en ny aftale vedtaget i Regeringen ændrer bl.a. den såkaldte nettomålerordning, som tidligere gjorde at husstande med solcelleanlæg kunne lagre deres overskydende elproduktion på elnettet til senere brug. Samtidig er EU blevet opmærksom på, at de store prisfald på solceller skyldes at Kina som producerer størstedelen af de solceller der sælges i Danmark har holdt prisen kunstigt nede gennem statsstøtte til produktion (Ingeniøren, 2012b). EU vil derfor indføre en straftold på solceller fra Kina, så priserne kommer op på et konkurrencedygtigt niveau. Debatten går livligt om solcelle støtten, og mange kilder forudser at de nye regler vil bremse salget af solceller fuldstændigt. Og noget tyder da på at de har ret Energinet.dk, som står for registreringen af nye anlæg, rapporterer kun 10 nye anlæg i det første halve år, efter den nye aftale blev vedtaget. 4

6 I Regeringens lov om fremme af vedvarende energi formuleres lovens formål som værende at fremme produktion af vedvarende energi i overensstemmelse med klima og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn (lov 1074). Det er imidlertid spørgsmålet, hvorvidt hhv. den gamle og nye lov er optimale fra et samfundsøkonomisk synspunkt. I denne opgave vil en sammenligning af de gamle og nye regler for solceller blive foretaget, med henblik på at afdække den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed af begge. Vurderingen af denne hensigtsmæssighed vil ske på baggrund af miljøøkonomisk teori, diverse klimamålsætninger samt den hidtidige udvikling af solcellemarkedet. 2. Problemformulering Har de tidligere regler for solcelle støtte været samfundsøkonomisk hensigtsmæssige og er de nye regler mere eller mindre hensigtsmæssige end de forrige? 2.1 Underspørgsmål Hvordan adskiller den nye lovgivning sig fra den gamle? Hvad siger den hidtidige udvikling af solcellemarkedet om det fremtidige? Hvilken rolle ønsker regeringen at solceller skal have i omstillingen fra fossile brændstoffer, og hvordan vil den nye lov påvirke denne rolle? Hvordan kunne en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig støtteordning se ud? 2.2 Emneafgrænsning Denne opgave vil beskæftige sig med subsidieringen af solcelleanlæg i Danmark. International lovgivning og støtteordninger ifm. solceller vil kun blive berørt overfladisk, til brug som kontekst om Danmarks forpligtelser mht. omstilling af energi. Solceller i en international sammenhæng vil dermed ikke blive diskuteret i andre henseender end angående prisudvikling. Der vil derfor også hovedsageligt blive brugt kilder fra og om Danmark. Opgaven ser på ændringer af love om solcelleenergi og deres konsekvenser. En større udredning af solcelleenergi som VE generelt, samt teknologien i solceller, er uden for opgavens rammer. Da solceller er et emne i konstant udvikling, også gennem perioden hvori denne opgave er udarbejdet, har jeg været nødt til at afgrænse hvor meget af udviklingen der vil blive behandlet i opgaven. Grænsen er sat til d , hvorefter ændringer i lovgivning og andre kilder ikke er medtaget i opgaven. 5

7 3. Teori 3.1 Begrebsafklaring PSO: Public Service Obligations. Opkræves som en tarif på forbrugernes elregning til at dække de udgifter der er til at opnå de formål som er specificeret i Energiloven bl.a. tilskud til VE anlæg. VE: Vedvarende Energi. Med VE menes der teknologier til produktion af energi, som er vedvarende i den forstand at de ikke er baseret på udtømmelige naturressourcer som olie eller kul. 3.2 Miljøøkonomisk teori Som med de fleste politiske tiltag, kræves det at omlægningerne som det givne tiltag vil medføre det være sig økonomiske, sociale eller andet skal være økonomisk effektive (omkostningseffektive). Effektivitet kan defineres på flere måder, men overordnet set kan det forklares som en udregning af, hvor store omkostningerne er i forhold til nytteværdien. Nytteværdi (utility) er et økonomisk begreb der kan beskrives som et abstrakt mål for lykke (Anderson, 2010). Et eksempel på nytteværdi kan være den værdi det giver Fru Hansen at have solceller på taget; det giver hende en følelse af at gøre noget godt for miljøet, det hæver hendes ejendomsværdi etc.. Der skelnes mellem privat og samfundsmæssig nytteværdi, hvor førnævnte eksempel var på privat nytte. Det antages generelt, at nytteværdien kan måles ved folks betalingsvillighed. Omkostningseffektivitet er dermed at maksimere nytteværdien ift. omkostningerne dvs. at en handling er omkostningseffektiv indtil nytteværdien ikke længere overstiger omkostningerne. Til at måle effektivitet bruges ofte begreberne marginalnytte og marginalomkostninger; marginalnytte er den nytte der opnås ved tilføjelse af én enhed af den pågældende ting og omkostninger ligeledes. I solcellernes tilfælde er den private marginalnytte for en husstand høj ved at installere solceller, da de i princippet får 220 øre/kwh solcellerne producerer (efter gamle regler). Når den producerede effekt overstiger husstandens energiforbrug, falder den private marginalnytte til 60 øre/kwh, som er den pris de kan sælge overskydende strøm til energiselskaberne for Markedsfejl Markedsfejl er de faktorer, der gør at det frie marked ikke altid kan allokere ressourcer effektivt (Anderson, 2010). Overordnet taler man om tre typer af markedsfejl; ufuldstændig konkurrence, ufuldstændig information, og eksternaliteter. Inden for miljøspørgsmål er eksternaliteter særligt relevante. En eksternalitet er en effekt af en handling enten en omkostning (cost) eller et udbytte (benefit) som ligger udenfor det egentlige cost benefit regnskab. Eksternaliteter kan både være positive og negative, og kan således sammenlignes med frynsegoder og bivirkninger. 6

8 Eksternaliteter forbundet med den store mængde nye solcelleanlæg er bl.a. en økonomisk vækst i form af et nyt markedsområde, hvor importører, forhandlere og håndværkere kan tjene penge. Dette er naturligvis en positiv eksternalitet fra et samfundsøkonomisk synspunkt, da nye arbejdspladser betyder øgede skatteindtægter. Den vigtigste positive eksternalitet for solceller er, som for andre VE teknologier, at de mindsker CO2 udledningen ved at mindske forbruget af energikilder, der udleder drivhusgasser som olie og kul. En anden positiv samfunds eksternalitet er den øgede forsyningssikkerhed ved at udbygge solcelleandelen, og på den måde øge uafhængigheden af importerede, fossile brændstoffer. En negativ, privat eksternalitet ved solcelle boomet er stigende elpriser for danskerne. Solcelletilskuddene fra energiselskaberne finansieres ved de såkaldte PSO ordninger, som i princippet betyder at tilskuddet finansieres af de borgere der ikke har solceller selv, i form af større elregninger Afgifter og Subsidier Der findes flere måder hvorpå en regering kan regulere for markedsfejl. To af dem er afgifter og subsidier. Afgifter kan bruges til at internalisere negative eksternaliteter, f.eks. ved at få en bilejer til at betale afgift ved køb af en bil. Afgiften skal ses som svarende til værdien af den forurening som bilen forventes at forårsage (Anderson, 2010). Omvendt kan subsidier (økonomiske tilskud) bruges til at internalisere den nytteværdi, der tilkommer samfundet ved at der installeres solcelleanlæg. For at opnå det samfundsmæssigt optimale antal af solceller, bruges subsidier til at udgøre den forskel mellem markedsprisen på et solpanel og den pris der får flere til at købe dem. Subsidiet kan enten gives til slutbrugerne eller til producenterne. 3.3 Solceller og deres energiproduktion Et solcelleanlæg er den overordnede betegnelse for et antal solcellemoduler. Et solcellemodul skal forstås som én enhed eller plade, og altså den mindste mængde af solceller der kan opsættes. Med solcelleanlæg menes der det antal solcellemoduler som en given privatperson eller virksomhed har opsat på deres grund eller tag(e). F.eks. kan familien Hansen have et solcelleanlæg på deres tag bestående af 4 moduler, og Slagelse Kommune har et anlæg på en græsmark bestående af 100 moduler. Et modul består typisk af tynde siliciumplader, som er dem der er solcellerne. De såkaldt første generations solceller er siliciumbaserede mono eller polykrystallinske og udgør i dag ca. 80% af markedet (Bolius, 2010). Anden generations solceller er baseret på tyndfilm, som kan være af forskellige materialer. Tredje generations solceller er de såkaldte PEC (PhotoElectroChemical) og polymer celler, og bygger også på tyndfilmsteknologi. Tyndfilmssolceller kan have lavere produktionsomkostninger end de krystallinske typer, men deres 7

9 effektivitet er ikke ligeså høj. Solcellerne producerer jævnstrøm når solens stråler rammer modulet. Der skelnes mellem nettilsluttede anlæg og stand alone anlæg. Sidstnævnte lagrer den producerede strøm på batterier, mens nettilsluttede anlæg fører strømmen til det offentlige strømnetværk, efter at jævnstrømmen har været igennem en vekselretter, som omdanner til 230 volt (Bolius, 2010). Det er i denne sammenhæng kun relevant at se på nettilsluttede anlæg, da det kun er disse der har været omfattet af tilskudsordningen. Det vil derfor være disse der menes, når ordet solcelleanlæg bruges. 3.4 Solcelle lovgivningens udvikling Lovgivningen om solcelleanlæg har ændret sig flere gange siden den indførtes i 1997 (lov nr.437). Det er dog uden for denne opgaves rammer at undersøge samtlige ændringer af lovgivningen. Det relevante område består i den lovgivning som har været gældende under de sidste års store boom i salg af solcelleanlæg, samt den nye aftale af 15.november Forvaltningsmæssigt ligger solcelleanlæg under Energistyrelsen, som er en styrelse under Klima og Energiministeriet. Lov nr af 27/12/2008, den såkaldte VE lov, er grundlaget for reglerne om solceller (Retsinformation, 2008). Denne lov blev modificeret i Bekendtgørelse 1074, til at indeholde den årsbaserede nettomålerordning (Retsinformation, 2011). Derfor er det denne bekendtgørelse, der anses for at være medvirkende til solcelle boomet, og den vil herefter blive omtalt som de gamle regler for solceller. Loven omhandler fremme af vedvarende energi og redegør for de pristillæg, der blev givet til nettilsluttet, solcelleproduceret el. Pristillæg skal forstås som den pris, elselskaberne betaler en solcelleejer for den strøm, hans anlæg producerer i overskud. Pristillægget var efter den gamle lov 60 øre/kwh. De gamle regler indebar dog en årsafregnet nettomåleordning, der gjorde at solcelleejeren kunne bruge det offentlige elnet som lagringsenhed, således at overskydende strøm produceret i dagtimerne kunne bruges når solen ikke skinnede. På den måde skulle et solcelleanlæg altså producere mere strøm end ejeren kunne bruge på et helt år, før end pristillægget blev relevant. Med de nye regler er nettomåleordningen ændret til timebaseret afregning. Således kan en solcelleejer kun nå at bruge sin producerede strøm i solskinstimerne. Resten af døgnet køber han strøm til almindelig pris, og ubrugt strøm i solskinstimerne bliver købt for 130 øre/kwh. Dette er en midlertidigt forhøjet sats, som bliver nedtrappet gennem årene indtil 2018, hvorefter den igen vil være 60 øre/kwh (se bilag 2). 8

10 Gamle regler inkluderede desuden et håndværkerfradrag til montering af anlæggene, som maksimalt kunne udgøre kr. Fradraget fungerede således, at håndværkerens arbejdsløn kunne trækkes fra i skat. Lovgivning for håndværkerfradrag for 2013 og frem er endnu ikke på plads, og det er derfor usikkert hvordan eller om det kommer til at fungere. Aftale af d.15.november 2012 om solcelleanlæg (herefter: de nye regler ) er grundlag for en række lovforslag til ændring af hidtil gældende VE lov. Dens indhold har været gældende for solcelleanlæg købt efter 19.november Aftalen er udmøntet i flere forskellige lovforslag, heriblandt L86 og L199, som har afløst og modificeret hinanden, i perioden fra december 2012 til nu (maj 2013). Da ingen endelig lov er vedtaget endnu, tager denne opgave udgangspunkt i førnævnte aftale. Anlæg etableret før 19/11/2012 kunne skattemæssigt betragtes som en selvstændig virksomhed, og kunne derfor benytte den regnskabsmæssige metode til at betale skat og elafgift. Anlæggets værdi kunne afskrives med 115% over en årrække, og der skulle betales skat af produceret el, både til eget forbrug og til salg. Anlæg etableret efter 19/11/12 skal benytte den skematiske metode, hvor elproduktionen er skattefri optil 7000 kr (Skat, 2012). Udover de ovennævnte ændringer betyder den nye ordning at grænsen på 6 kw installeret effekt ophæves. 3.5 Solcelleanlægs rolle i opnåelse af 2050 mål EU's målsætning angående klimatilpasninger er en reduktion af drivhusgasudledningerne på 80 95% i 2050 ift (Regeringen, 2011). EU ønsker desuden 6 12% af EUs elforbrug dækket af solcelleenergi i 2020 (Energistyrelsen, 2010). Danmark er som en del af EU forpligtet til at være en del af den udvikling, og derudover leve op til de klimaløfter, der er aftalt ved klimatopmøderne i København 2009 og Cancún Dammarks overordnede klimamål er at blive uafhængig af fossile brændstoffer i strategien er resultatet af en målsætning i regeringens energiaftale for , om en plan for planen er på den måde en del af 2050 strategien, og dens indhold er derfor relevant i denne sammenhæng. I 2020 planen er et af hovedmålene en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi (Klima og Energiministeriet, 2012a). Dette punkt omhandler hovedsageligt vindmøller, men også en pulje på 100 mio. kr. til udvikling og anvendelse af VEanlæg som sol og bølgeenergi. Derudover en pulje til at gøre VE til en større del af varmeforbruget. Støtten til VE finansieres over PSO ordninger, dvs. over elregningerne. Detaljer omkring finansieringen findes senere i opgaven. 9

11 Solceller fylder dermed en del i 2020 planen. Anderledes er det med 2050 strategien. Som en del af 2050 strategien er det et mål at VE skal udgøre 30% af det endelige energiforbrug allerede i Omstillingen til VE skal sikre en højere grad af forsyningssikkerhed, som er et hovedmål i strategien. Omkostningseffektivitet er en central del af planen, og det nævnes således at der ikke satses på stor skala anvendelse af de teknologier, som kræver meget støtte (Regeringen, 2011). Det er så spørgsmålet hvor meget støtte solcelleanlæg viser sig at kræve. Solcelleenergi nævnes i strategien som muligt supplement til vindkraft på længere sigt, men at den pt. er dyrere at fremstille end vindenergi. Strategien indeholder en pakke af initiativer som skal udgøre energiomstillingen. Disse initiativer indeholder masser af konkrete planer for vindkraft og andet, men ingen for solceller. Det eneste konkrete tiltag angående solceller er den førnævte støttepulje på 100 mio., som allerede indgår i 2020 planen. Det ser altså ud til, at den rolle som Regeringen ønsker at solceller skal have i opnåelsen af 2050 målene er implementeret i 2020 planen, og at der derudover vil blive satset på andre VE kilder primært vindenergi. 4. Materialer og Metode 4.1 Litteratur Litteraturen i denne opgave består for en stor del af online artikler, særligt fra boligejernes videnscenter Bolius, IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) s avis Ingeniøren, samt dagbladet Politiken. Foruden artikler er der i kraft af opgavens problemformulering benyttet mange officielle dokumenter; lovforslag, regeringsaftaler, videnskabelige rapporter, strategiplaner og faktaark alle med tilknytning til Regeringen. I kraft af emnets aktualitet har der i løbet af opgavens udformning været en konstant strøm af online artikler, som bidrager med ny viden på emnet. Dette er på sin vis en udfordring ift. et mindre aktuelt emne, hvor litteraturen i højere grad er færdig. Solceller er et emne i konstant udvikling i hvert fald i foråret 2013 så der er selv fra afleveringstidspunktet til eksamenstidspunktet mulighed for udviklinger i sagen. I mit valg af kilder har jeg fokuseret på hvilken type af emne, jeg arbejder med. Emnetypen er afgørende for, hvilken slags kilder der er mest relevante at bruge. Denne opgaves emnetype kan nok bedst beskrives som politisk økonomisk, da det omhandler økonomiske konsekvenser af politiske beslutninger. At interviewe politikere virker overflødigt, når de gældende regler, strategiplaner mm., er så lettilgængelige på skrift. Som baggrundsviden om de økonomiske konsekvenser er en mængde basal mikroøkonomisk teori nødvendig. Til dette formål har jeg valgt 10

12 at benytte David A. Anderson's bog om miljøøkonomi (Anderson, 2010), som er en af mange introducerende grundbøger om emnet. Klimakommissionens rapport fra 2010 og regeringens Energistrategi 2050 fra 2011 er centrale i opgaven. Klimakommissionen er en kommission nedsat af regeringen i 2008, med det formål at udforme en rapport med forslag til hvordan målet om total uafhængighed af fossile brændstoffer kan realiseres. Medlemmerne af kommissionen er 10 uafhængige eksperter inden for klima og energispørgsmål. Energistrategi 2050 er således baseret på de anbefalinger, som Klimakommissionens rapport giver. Rapporten er i korte træk en redegørelse for, hvordan det kan lade sig gøre at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer, og den peger bl.a. på vindkraft og biomasse som de energikilder, der skal satses på, hvis overgangen skal være mulig strategien har mere karakter og en konkret arbejdsplan til, hvordan Klimakommissionens anbefalinger implementeres. Udover at bremse klimaforandringer er det også strategiens mål at omstillingen skal medføre vækst og velfærd (Regeringen, 2011). Jeg har naturligvis også beskæftiget mig meget med særligt to lovdokumenter; Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi (Retsinformation, 2011) og Aftale... om strategi for solcelleanlæg og øvrige små VE anlæg (Klima og Energiministeriet, 2012b). Disse to dokumenter skal betragtes som hhv. gamle og nye regler for solceller, og udgør derfor en betydelig del af udgangspunktet for diskussionen senere i opgaven. 4.2 Aktører For at forstå solcellekonflikten, såvel som udviklingen af solcellemarkedet, er det vigtigt at identificere de aktører, som sætter dagsordenen og skaber debatten. En undersøgelse af disse aktørers rolle i solcelledebatten kan ses som en kilde i sig selv. Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation for virksomheder der beskæftiger sig med solceller. De blev dannet i 2009, og medlemmerne er bl.a. forsyningsselskaber, importører, producenter, rådgivere og arkitekter. Dansk solcelleforening har været i dialog med Energistyrelsen og Energinet.dk i forbindelse med udarbejdelsen af Solcellestrategi De har en vision om at solcelleenergi kommer til at udgøre 5% af det danske private elforbrug i 2020, og en strategi for hvordan dette bedst opnås. De er bl.a. tilhængere af den gamle regel om den årsbaserede nettomåleordning (Dansk Solcelleforening, 2012). Bolius Boligejernes Videnscenter er en nonprofit virksomhed ejet af Realdania. Deres formål er at formidle viden til private boligejere, og det gør de gennem hjemmesiden magasinet Bedre Hjem, samt diverse rådgivningstjenester. Bolius er en uvildig virksomhed. 11

13 Regeringen skal forstås som de partier der dannede regering i 2011, og dermed dem som har gennemført aftalen om de nye regler for solcellestørre; Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det skal dog pointeres at aftaler/love som oftest vedtages i samarbejde med oppositionspartier. Energistyrelsen bliver flere gange i denne opgave nævnt som en selvstændig aktør, men hører under et ministerium som hører under Regeringen, og er derfor aktørmæssigt en del af denne. Energinet.dk er ejet af Klima Energi og Bygningsministeriet. De er en selvstændig, offentlig virksomhed, som ejer gastransmissionsnettet og eltransmissionsnettet. De er ansvarlige for forsyningssikkerheden og udbyggelse og vedligeholdelse af den energirelaterede infrastruktur (Energinet.dk, 2013). På solcelleområdet er det dem der registrerer nye solcelleanlæg, så deres produktion kan beregnes. Energiselskaberne, som pga spareforpligtelser udstedt af regeringen står for at gøre det attraktivt for borgerne at nedsætte deres energiforbrug f.eks. gennem tilskud til solcelleanlæg. Importører, leverandører, forhandlere, montører, håndværkere og andre som er økonomisk involveret i og afhængig af privates køb af solcelleanlæg. Slutbrugerne der skal forstås som alle der betaler elregninger til et energiselskab. 4.3 Telefoninterview I forbindelse med dataindsamlingen ønskede jeg at tale med Energistyrelsen, der som tidligere nævnt er den ansvarlige myndighed på området. Jeg har derfor d. 30. april 2013 forsøgt at få et kort telefoninterview med en af de medarbejdere der havde med solceller at gøre. Jeg fik imidlertid at vide af receptionen, at den relevante afdeling var meget belastet for tiden, pga overgangen til de nye regler. Det var derfor ikke muligt at få et interview. 5. Analyse 5.1 Solcelleloven før og nu I dette afsnit vi jeg diskutere de gennemgående forskelle mellem de gamle og nye regler for solceller. Formålet med afsnittet er at danne grundlag for senere at bedømme hensigtsmæssigheden af lovændringerne, samt af solcellestøtten generelt. 12

14 5.1.1 Finansiering af subsidier Som tidligere nævnt bestod de gamle regler af flere former for subsidier til solceller. Tilskuddet har bestået af håndværkerfrag, skattefradrag og pristillæg. Disse tilskud var tænkt som et subsidie, der skulle gøre det mere attraktivt for private boligejere at etablere solcelleanlæg. Subsidiet bliver finansieret på tre måder: Fradraget på anlæggets værdi, samt håndværkerfradraget er begge skattefradrag, og bliver finansieret i form af tabte skatteindtægter (provenutab). Pristillægget ser ud til at blive finansieret gennem PSO ordninger; i regeringens 2020 plan er energiselskabernes spareforpligtelser øget for med 75% ift. perioden Den er øget med 100 % for perioden , svarende til 12,2 PJ 1. Energiselskaberne har metodefrihed til at realisere disse spareforpligtelser. De kan derfor frit pålægge slutbrugernes elregninger med afgifter. Disse afgifter udgør de såkaldte PSO ordninger, som finansierer det førnævnte pristillæg. I 2020 planen fremgår det, at Støtteomkostninger i forbindelse med udbygning med vedvarende energi, der leveres til elnettet, finansieres over PSO ordninger. Øvrig støtte finansieres via finansloven. (Klima og Energiministeriet, 2012a: 8). Den øvrige støtte der omtales, er de andre dele af energiaftalen, der omhandler bl.a. vindmøller og intelligente elnet. Det ser altså ud til at pristillægget indtil videre udelukkende er blevet finansieret via PSO. Derudover nævnes der i VE loven en pulje, som udgjorde 25 mio. kr. årligt i 4 år (Retsinformation, 2011). Puljen blev administreret af Energinet.dk, og pristillægget ser ikke ud til at være en del af puljen. Det er i det hele taget uklart, præcist hvad de 25 mio kr. om året er blevet brugt til. I VEloven beskrives at Energinet.dk yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg... herunder solceller... Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift... eller information om energimæssige egenskaber ved anlæg og lign. (Retsinformation, 2011: 49). Imidlertid er håndværkerfradraget det eneste tilskud til etablering, der bliver nævnt af kilderne (Solcelleguiden, 2012). Dette fradrag går som før nævnt over skat. Om Energinets pulje så udelukkende er blevet brugt til informationskampagner er uvist. Det statslige provenutab bliver finansieret ved en stigning i forsyningssikkerhedsafgiften. Denne stigning bliver kompenseret for gennem reduktion af PSO vha. en række billiggørelsesinitiativer (Klima og Energiministeriet, 2012b). Disse initiativer gennemgås senere i opgaven Nettomåleordningen Man kan sige at den årsbaserede nettomåleordning også var et tilskud i sig selv. Den gav mulighed for en meget fleksibel energiproduktion, som en husstand kunne benytte næsten fuldt ud. Om sommeren, når solskinstimerne er mange, og elforbruget er lavt, kunne elmåleren så at sige køre baglæns for en husstand, når de producerede mere strøm end de brugte. I realiteten var det en 1 PJ= petajoule= joule 13

15 mulighed for at sælge sin ubrugte strøm for 220 øre/kwh, og købe den tilbage når man skulle bruge den en form for økonomisk lagring af strømmen på det offentlige elnet. Pristillægget var altså i teorien 60 øre/kwh, men i praksis 220 øre/kwh. Dette er et ekstremt højt pristillæg til sammenligning får strøm produceret på vindmøller et pristillæg på 25 øre/kwh, ifølge VE loven. Denne ordning, som var yderst fordelagtig for private solcelleejere, udgjorde imidlertid en stor udgift for energiselskaberne, som fik et fald i indtjeningen pga. faldende elforbrug, samtidig med at de blev nødt til at have ligeså stor reservekapacitet til rådighed, pga. energiforsyningspligten. Dette tab forsøges dækket via PSO, hvilket medfører at det i realiteten er hele Danmarks befolkning, der over deres elregning betaler for, at enkelte private kan få en økonomisk fordel ud af solceller. I december 2012 annoncerede Danske Energiselskaber en abonnementsafgift til solcelleejere, for at dække over det økonomiske tab, de medfører for dem (Politiken, 2012). Afgiften er dog ikke vedtaget eller gennemført endnu. Det enorme boom i solceller, primært i 2012, skal ses som en kombination af store subsidier og et drastisk fald i prisen på solcellemoduler. Prisen på solceller lå mellem 2000 og 2010 på ca kr/kW. Fra 2011 begyndte prisen at falde, og kom i september 2012 helt ned på /kW (Energistyrelsen, 2012). Det er mere end en halvering i prisen, og med mulighed for at få tilskud, bliver tilbagebetalingstiden dermed meget kort. Årsagen til de store prisfald, samt en vurdering af fremtidige priser, vil blive berørt senere i opgaven Tilbagebetalingstid Den mest altafgørende ændring fra de nye til de gamle regler er måske, at den årsbaserede nettomåleordning erstattes med en timebaseret nettomåleordning. Efter sigende er det en mere miljøvenlig løsning (Solcelletips, 2012), eftersom det tilskynder folk til at bruge strøm i de timer hvor solen skinner. Bolius påpeger dog, at da de fleste mennesker er på arbejde i solskinstimerne, vil folk ikke have mulighed for at bruge deres producerede strøm miljøvenligt (Bolius, 2013). Udover den timebaserede målerordning er tilskuddet i form af håndværkerfradrag afskaffet. Formentlig for at kompensere for tabet ifm. den nye nettomåleordning, indeholder de nye regler en midlertidigt forhøjet sats for pristillæg på 130 øre /kwh. Dette beløb aftrappes, indtil det i 2018 når den tidligere sats på 60 øre/kwh (se bilag 2). For eksisterende anlæg (før ) laves der en overgangsperiode på 20 år, hvor de stadig kan bruge de tilskud og pristillæg efter de game regler. Herefter skal de overgå til gældende regler (Klima og Energiministeriet (2012b). Det betyder altså at den store mængde solcelleanlæg, der nåede at blive opført før , vil fortsætte med at udgøre en kæmperegning for staten pga. de tabte skatteindtægter, som de fordelagtige ordninger har medført. Det estimeres, at alene i 2012 har solcelleanlæggene kostet statskassen 135 mio. kr. i tabte skatteindtægter (Ingeniøren, 2012). 14

16 Der er stadig en skattefordel, i og med at der nu ikke skal betales skat af den producerede strøm. Denne fordel er dog næppe så fordelagtig som den tidligere regnskabsmetode hvor 115% af anlæggets værdi kunne trækkes fra i skat. Alt i alt er de nye regler langt fra så økonomisk fordelagtige som de gamle. Med den gamle ordning kunne tilbagebetalingstiden være så kort som 5 år, ifølge Bolius (Bolius, 2013). Med de nye regler er tilbagebetalingstiden længere. Hvor meget længere er der imidlertid uenighed om. Revisions og rådgivningsselskabet KPMG har lavet en solcelle beregner til Bolius.dk, og i denne antages det at man gennemsnitligt kan nå at bruge 20% af solcellestrøm, der produceres inden for en time. Regeringens udregninger er mere optimistiske og bedømmer, at man kan nå at bruge 40%. Baseret på beregninger af et anlæg til kr. giver det nogle meget store forskelle på den beregnede tilbagebetalingstid. Ved 20% er tilbagebetalingstiden 17 år, hvor den ved 40% kun er 11 år (Bolius, 2013). Det er derfor ikke så mærkeligt, at Regeringen mener at det stadig burde være rentabelt for private husstande at investere i solcelleanlæg (Ingeniøren, 2013a). 5.2 Udviklingen af solcellemarkedet I dette afsnit vil jeg se på den hidtidige udvikling af solcellemarkedet, og hvad den kan sige om hvordan markedet vil udvikle sig fremover. Jeg vil desuden analysere de drastiske prisfald på solceller i de foregående år, og give et bud på den fremtidige prisudvikling Akkumulation af fordele På figuren i bilag 1 ses udviklingen i anmeldt solcelleeffekt i Danmark. Det fremgår tydeligt, at stigningen i solcelleeffekt var næsen ikke eksisterende før anden halvdel af Her begyndte den så småt at tage fart, og stigningen fortsatte henover første halvdel af Helt eksplosiv bliver stigningen først i anden halvdel af 2012, og der er ved udgangen af 2012 registreret ca anlæg, hvor der ved årets start var omkring (Energistyrelsen, 2012). Som tidligere nævnt skal salgs boomet ses som et resultat af både de store subsidier og de lavere priser på moduler. Den lille stigning i anden halvdel af 2011 kan nok bedst forklares ved prisfald, som ifølge Energistyrelsen begyndte i 2011, hvor den kom ned under kr./kw. Det næste store spring på grafen første halvår af 2012 kan forklares ved bekendtgørelsen 1074 om ændring af VE loven, som var gældende fra november Her ændres timebaseret afregning til årsbaseret, som i forrige afsnit sås var yderst fordelagtigt for køberne. Yderligere fordelagtigt bliver det i juni 2012, da regeringens skattereform medfører, at hele anlæggets værdi nu kan trækkes fra i skat (Bolius, 2012). Herefter er alle hidtil nævnte subsidier 15

17 gældende; kæmpemæssige pristillæg, håndværkerfradrag, samt skattefradrag af anlægsværdien. Dertil kommer at prisniveauet i september 2012 kommer helt ned på ca /kW. Det er svært at adskille hvor stor en del af motivationen for at købe solceller, som hhv. prisfaldet og mængden af subsidier har medført. Ser man på udviklingen i salget af solceller, er det dog tydeligt at salget er mere eller mindre gået i stå, efter de nye regler er trådt i kraft (Politiken, 2013). Samtidig er Energinet pt stadig bagud med at registrere alle de mange solcelleanlæg, som folk skyndte sig at købe inden 19/11/2012 (Ingeniøren, 2013a). Disse to faktorer vidner om, at subsidierne udgjorde en betragtelig del hvis ikke størstedelen af danskernes motivation for at købe solceller Prisudviklingens bagside Efter de nye regler er trådt i kraft, er der som sagt lavet nye beregninger for, hvor lang tilbagebetalingstiden vil være for anlæg købt efter 19/11/2012. Disse beregninger antager at prisudviklingen vil fortsætte i den retning den hidtil har gået; støt nedad. Dette viser sig dog imidlertid at være et falskt prisfald. Omtrent samtidig som de nye solcelle regler trådte i kraft, blev man i EU opmærksom på, at det store prisfald skyldtes at man i Kina hvor 65% af verdens solceller bliver produceret har subsidieret produktionen af solceller kraftigt (Ingeniøren, 2012b). Det var den europæiske solcellebranche der klagede over de kunstigt lave priser, som ikke var til at konkurrere med. EU vil derfor nu indføre en anti dumping told en straftold på de kinesiske solceller. Tolden på 47% vil blive pålagt alle kinesiske solceller importeret fra marts 2013 (Ingeniøren, 2013b). Det er tydeligt, at både de gamle og nye solcelle regler ikke er tilpasset denne kommende prisstigning. Hvis solceller reelt bliver halvanden gang dyrere, er prisniveauet omtrent tilbage på det, det var i 2011 (ca kr./kw). Så udover at regeringens antagelse om, at man kan nå at bruge 40% af sin producerede solcellestrøm nok er for optimistisk, rykker denne prisstigning yderligere tilbagebetalingstiden op med nogle år. Priserne på solceller er altså på vej op, efter ca. to års stærk nedgang. I teorien burde den nye told på kinesiske solceller forbedre konkurrenceevnen hos europæiske solcelleproducenter. Det kan dog tænkes at dette opsving bliver kortlivet, hvis enten Kina rykker sine fabrikker ud af landet, eller hvis andre asiatiske lande kan producere modulerne billigere end Europa. Som teknologien forbedres og effektiviseres er det ikke utænkeligt at priserne igen vil falde ikke per modul, men i stedet per kwh. Under alle omstændigheder var det nok en lidt for urealistisk prisudvikling, der blev regnet med under udarbejdelsen af de nye regler for subsidier. 16

18 5.3 Solcellers rolle i omstillingen til VE Klimakommissionens rapport indeholder 40 konkrete anbefalinger til, hvordan målet om uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050 kan nås. Blandt de centrale anbefalinger er at give borgere og virksomheder en klar økonomisk interesse i at understøtte omlægningen (Klimakommissionen, 2009: 9). Samtidig skriver de at et tiltag ikke bør gennemføres, hvis det kan gøres på en billigere måde altså, at omkostningseffektivitet er afgørende. For at sikre denne effektivitet anbefaler de ligeledes at ensarte afgifter. I rapporten anbefales det at udbygge vindkraft til over MW, men at solceller for nærværende ikke er konkurrencedygtige (Klimakommissionen, 2010; 41). Priserne på solceller var også højere, da rapporten blev udfærdiget, men den gennemgående idé om at satse på de VE teknologier, der giver flest kwh for pengene, ville selv i dag gøre solceller til en mindre optimal teknologi at subsidiere. Rapporten ligger som tidligere nævnt til grund for Energistrategi I denne plan nævnes det, i henhold til Klimakommissionens rapport, at solceller er en næsten moden teknologi med høje omkostninger (Regeringen, 2011: 25). Omkostningseffektivitet er et af hovedmålene med planen, og det ser derfor ud til at solceller slet ikke burde have nogen plads i planen på nuværende tidspunkt. Solceller bliver nævnt som noget der muligvis på langt sigt kan være et supplement til vindkraft. Der satses i stedet stort på mere modne teknologier som vindkraft og biomasse. Dog påpeges det i strategien, at behovet for ny VE kapacitet på kort sigt begrundes i målet om en andel af vedvarende energi på 30% i 2020 (Regeringen, 2011: 31). Heraf tydeliggøres det, at den rolle som solceller spiller for 2050 målene er som en metode til at nå 2020 delmålet. Det kan undre, at selvom det gentagne gange nævnes at f.eks. vind er en mere udviklet og omkostningseffektiv energikilde, er den umodne solcelle teknologi valgt til at opnå de kortsigtede mål. I strategien argumenteres der bl.a. for valget, på baggrund af at andre teknologier skal udvikles nu, hvis de på langt sigt kommer til at spille en rolle. Det specifikke mål for solenergi inden 2020 var200 MW effekt.. Det er interessant at notere sig, at Dansk Solcelleforening har et mål som er angivet i procent af Danmarks private energiforbrug (5%), og at EU ligeledes har et procentuelt mål, mens regeringens mål er i effekt. I marts 2013 rapporterede Energinet, at der nu er installeret 420 MW solenergi de 200 MW er altså opnået ca. 8 år før tid (Energy Supply, 2013). Det ser derfor ud til at solcellers kortsigtede rolle i energiomstillingen er udspillet allerede inden udgangen af Så selvom de nye regler formentlig vil betyde en minimal udbygning af solceller i de kommende år, vil det ikke ændre på solcellernes rolle i energiomstillingen. Det kan derimod have en ødelæggende effekt på andre energitiltag at de 420 MW solceller har nået at koste så meget. Et eksempel på dette er det følgende paradoks: I de nye solcelleregler findes der som tidligere nævnt en plan for billiggørelsesinitiativer. Disse initiativer består bl.a. af udskydelse af en række 17

19 planlagte vindmølleparker, som var en del af 2020 planen (Klima og Energiministeriet, 2012b). Det gælder bl.a. parkerne på Krigers Flak og Horns Rev, med en samlet kapacitet på 1000 MW. Det vil altså sige, at for at finansiere de 200 MW solenergi, der var målet inden 2020, har man som ét ud af flere finansieringstiltag måttet udskyde 1000 MW vindenergi. Udskydelsen skulle efter sigende bane vej for regeringens nye 2020 mål for solceller; nemlig 800 MW solenergi. Men det skønnes, at selv 800 MW solenergi ikke ville kunne gøre op for det tab af besparelser i CO2 udledningen, som vindmøllerne ville have medført, hvis de var opført i planlagt tid (Ingeniøren, 2012c). En anden mulig konsekvens er, at man på det lovgivende niveau vil være mere forsigtig med at subsidiere nye teknologier fremover, fordi solcelle sagen har bevist hvor svært det er at forudsige prisudviklingen og andre faktorer, som man bør tilpasse subsidie niveauet efter. Flere aktører har kritiseret de nye regler for at give for lange tilbagebetalingstider; heriblandt formanden for Dansk Solcelleforening (Ingeniøren, 2013a). Han peger på, at flere virksomheder har måttet lukke som følge af den pludselige mangel på købere. Men hvis man ser på solcellerne i forhold til deres formål at medvirke til at opnå energiaftalernes mål for VE er der ikke nogen grund til at fortsætte med at gøre solceller til en attraktiv investeringsmulighed for private. Med de nye regler er grænsen på installeret effekt ophævet, og en ny regel gyldig fra juni gør det muligt for boligforeninger at tilslutte sig nettomåleordningen; på disse måder skal de nye regler i stedet gøre det attraktivt for virksomheder og boligforeninger at investere i store solcelleanlæg. 5.4 En samfundsøkonomisk hensigtsmæssig tilskudsordning? I dette afsnit vil jeg på baggrund af miljøøkonomisk teori diskutere, hvorvidt de gamle og nye regler er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige Omkostningseffektivitet Det er som tidligere nævnt et af hovedpunkterne i Energistrategi 2050, at energiomstillingen skal foregå på den mest omkostningseffektive måde. Det vil sige at det drejer sig om at få flest kwh for pengene, når der skal investeres i VE teknologier. Det virker umiddelbart meget ligetil, og burde medføre, at de mest modne teknologier er dem der investeres i. Ud fra dette rationale kan det undre, at man har valgt at satse så stort på en så umoden teknologi som solceller på kort sigt (2020), når den langsigtede plan (2050) derimod satser på vindkraft. Man må gå ud fra at solcelleteknologien fortsat vil blive udviklet, således at den bliver mere effektiv med tiden. Alligevel er solenergi ikke en del af 2050 strategien, som andet end et muligt supplement til vind. Det havde sandsynligvis været mere omkostningseffektivt at satse på den billigste og mest modne teknologi på kort sigt, og så inkorporere de på nuværende tidspunkt mindre modne teknologier, på langt sigt. 18

20 Målet for 2020 med at dække 30% af det private energiforbrug med VE energi, kunne jo f.eks. være blevet dækket af de tidligere planlagte vindmølleparker. I Klimakommissionens rapport nævnes det, at solceller ikke er konkurrencedygtige, og at man bør satse på de billigste VE kilder. Klima og Energiminister Martin Lidegaard har udtalt at sol er faktisk mere end dobbelt så dyrt som vind (Berlingske Business, 2013). Udover den lavere pris, er der flere grunde til at satse større på vindkraft, bl.a. at vindressourcen i Danmark er væsentligt større end solressourcen, og har potentiale til at dække hele det danske energiforbrug flere gange (Klimakommissionen, 2010). Omvendt blæser det væsentligt mindre om sommeren, og her er det nødvendigt at supplere med andre energikilder. Dertil kommer, at det nævnes i Energistrategien at nyere teknologier skal begynde at udvikles/implementeres nu, hvis de skulle bliver vigtige på langt sigt. Det er jo i princippet ikke muligt at forudse hvor meget det blæser efter 2020, og det vil derfor være mere sikkert at have energiforsyningen spredt på flere forskellige teknologier. Alt andet lige har solceller de sidste par år været årsag til et kæmpe statsligt provenutab, som nu må delvist betales ved at opførelsen af vindmølleparker udsættes og det er langt fra omkostningseffektivt at opføre én slags VE på bekostning af en anden, og så endda en der er billigere og med større effekt i MW Oversubsidiering En måde at sikre omkostningseffektivitet på, er ved at ligestille de subsidier og afgifter der gives, således at de bliver lige store pr. mængde CO2 udslip; dvs. at en bilejer f.eks. skal betale 10 kr. per gram CO2 hans brug af bil udleder, og en solcelleejer modtager 10 kr. for hvert gram CO2 hans solenergiproduktion sparer miljøet for. Subsidierne, der er givet til solceller, er ikke bare større end de modsvarende miljøafgifter der opkræves, de er også væsentligt større end f.eks. subsidierne til produktion af vindenergi. Det optimale niveau af subsidier bør udgøre forskellen mellem den naturlige efterspørgsel, og det samfundsmæssigt optimale niveau (se bilag 3). Ved at se på den mængde solceller, der opføres som følge af den naturlige efterspørgsel, bestemmes den private betalingsvillighed. Da solceller tidligere var forbundet med store investeringer for private, regulerede man derfor mængden at købte solceller ved at subsidiere dem. På den måde får man den naturlige efterspørgsel til at være tættere på den samfundsøkonomisk optimale mængde af solceller. Oversubsidiering sker således, når subsidiet er så stort, at prisen kommer ned under den almindelige betalingsvillighed, og medfører at der bliver købt et antal solceller, der er større end den samfundsmæssigt optimale mængde. Man kunne umiddelbart tro, at en kæmpe mængde solceller ikke kunne være dårligt for samfundet, da det betyder mindre CO2 udledning, men som 19

21 det før er påpeget, er solceller en meget dyr teknologi, og efter den forholdsvis lille mængde der ville være optimalt at opføre for at åbne markedet, bliver samfundets marginalomkostninger større end marginaludbyttet, og medfører et effektivitetstab. Omvendt tyder udregninger af tilbagebetalingstiden for solceller på, at der med de nye regler er tale om en undersubsidiering. Undersubsidieringen opstår, når tilbagebetalingstiden overstiger den normale levetid for et solcellemodul, hvilket betyder at de private marginalomkostninger overstiger det private marginaludbytte. Der er kun registreret 10 nye anlæg siden de nye regler blev vedtaget, og med nyhederne om straftolden på kinesiske solceller er det økonomiske incitament blevet endnu mindre. Hvis man fra politisk side mente at solcelle målet var nået, er det i og for sig ikke et problem at undersubsidiere. Men i et notat fra Klima og Energiministeriet henvises der til, at der med de nye regler forventes at solcelle effekten udbygges til 800 MW i 2020 (Klima og Energiministeriet (2012c). Dette udtrykkes dog som den maksimale solcelle effekt der er finansieret til, så det skal også ses som en streg i sandet for solcelle støtten Fremtidig støtteordning Jeg vil her forsøge at komme med et bud på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig støtteordning til solceller, på baggrund af den foregående analyse. Hvis man tager udgangspunkt i realiteten: at der allerede er brugt en meget stor sum penge på solceller, og at disse ikke kan reddes, bør en fremtidig støtteordning fokusere på at minimere de fremtidige omkostninger ifm. omstilling til VE. At afvente den internationale prisudvikling vil måske være fornuftigt, indtil EU tolden har fungeret et stykke tid, og har udbalanceret priserne og konkurrencen lidt mere. Når det ser ud til, at der er et nogenlunde klart mønster for den fremtidige prisudvikling, bør man udarbejde et regelsæt, der ligestiller subsidier til alle VEteknologier. Subsidiet kunne fungere således, at en fast pris for hvad en MW effekt VE bør koste, for at kunne bestemme hvad det optimale subsidie niveau burde være. Der bør sættes en max grænse for, hvor stor en procentdel af prisen for opførelse af 1 MW effekt der kan subsidieres. På denne måde ville man gardere sig mod den udvikling der er sket for solceller; at det pludselig bliver for fordelagtigt at investere pga. prisfald. Ved store prisfald vil subsidiets størrelse nemlig også falde, hvis det er sat som procentsats, og ikke som pris per kwh. Denne metode burde skabe incitament til at investere i de mest effektive og billige teknologier, og således behøves der ikke konstante lovændringer, når de førende teknologier ændrer sig. Eksempel: 1 MW subsidieres med 10% af prisen for opførelsen. Et VE anlæg på 6 MW koster kr, altså ca /mw. Der sættes en max grænse for pris/mw til f.eks kr. Altså 20

22 får førnævnte anlæg ikke støtte. Hvis prisen falder til kr, bliver anlægget berettiget til subsidier. Om der bør differentieres mellem subsidier til private og virksomheder er ikke tydeligt. Det valgte niveau af støtte bør baseres på den vurderede samfundsnytte af omstilling til VE. Finansiering bør ske over finansloven i stedet for gennem PSO ordninger, for at skabe gennemsigtighed for slutbrugerne. 6. Konklusion Hvis man ser på udviklingen i installeret solcelle effekt siden 2011, er det tydeligt at niveauet af subsidier ikke var tilpasset efter det store prisfald, der fandt sted i perioden. Resultatet blev en væsentligt større vækst i solcelleanlæg end man må antage var meningen, baseret på målsætningen om 200 MW solenergi inden Der har altså økonomisk set været tale om en kraftig oversubsidiering, og aftalen af 15.november 2012 var et forsøg på at udligne subsidie niveauet til de nye, lavere priser. De lave priser er siden blevet spoleret af den nye EU told på de billige solceller fra Kina, som viste sig at være produktionssubsidierede. De nye solcelle regler passer altså igen ikke på prisniveauet, men i den anden ende af spektret; hvor der før var for store økonomiske incitamenter for private til at investere i solceller, er der nu for få. Det reelle pristillæg på 220 øre/kwh er voldsomt stort, set i forhold til de pristillæg der gives til andre VE teknologier. Ændringen af nettomålerordningen er øjensynligt den største ændring fra de gamle til de nye regler. Tilbagebetalingstiden er estimeret forskelligt af hhv. Regeringen og Bolius, men selv med de mest positive prognoser, vil tolden gøre modulerne en halv gang dyrere. Tilbagebetalingstiden ligger derved på min.17 år, og de lange udsigter til indtjening har stort set udryddet solcellemarkedet. Subsidierne til solceller er en del af 2020 målene, som er en del af den samlede strategi for et Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i Ses udviklingen i lyset af solcellernes rolle i energiomstillingen, lader det til at der er blevet satset på solceller for tidligt. Vindkraft er på nuværende tidspunkt en mere moden og billig teknologi, og målet om 30% VE energi i 2020 kunne være nået på en mere omkostningseffektiv måde ved at satse på vindmøller på kort (og langt) sigt, og indlemme solceller i det længere løb, hvor chancen for at de er konkurrencedygtige er større. Det konkrete mål for 200 MW solenergi før 2020 er for længst opnået, og i lyset af dette kunne det tænkes, at en undersubsidiering, der bremser salget af solceller, faktisk er en god løsning på nuværende tidspunkt. Den massive subsidiering har kostet samfundet dyrt; kæmpe statslige provenutab og udskydelse af andre VE teknologier har været prisen for det kortlivede solcelle eventyr. Subsidieringen bragte 21

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1 Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

SOLCELLER. Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg. Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening

SOLCELLER. Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg. Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening SOLCELLER Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening Installeret effekt i DK 20,00 Akkumuleret PV effekt installeret i DK [MWp] 15,00 MWp 10,00

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Nyt om solcelleanlæg

Nyt om solcelleanlæg - 1 Nyt om solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de

Læs mere

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet Dokumentets dato 19 okt 2010 Dato for offentliggørelse SKM-nummer Myndighed 27 okt 2010 11:21 SKM2010.692.SR Skatterådet Sagsnummer 09-169879 Dokumenttype Overordnede emner Emneord Resumé Bindende svar

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Agenda. Beierholm og solceller. Lovgivningens udvikling. Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg

Agenda. Beierholm og solceller. Lovgivningens udvikling. Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg Solcelleanlæg Agenda Beierholm og solceller Lovgivningens udvikling Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg 2 17.09.13 November 2012 Solar Day, Mastersæt. statsaut. Power revisor Point Torben Pedersen

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

ANALYSE OVER ØKONOMISKE, ADMINISTRATIVE OG REGULATORISKE FORHOLD DER ER EN BARRIERE FOR UDBREDELSE AF SOLCELLEANLÆG TIL EL-PRODUKTION I DANMARK

ANALYSE OVER ØKONOMISKE, ADMINISTRATIVE OG REGULATORISKE FORHOLD DER ER EN BARRIERE FOR UDBREDELSE AF SOLCELLEANLÆG TIL EL-PRODUKTION I DANMARK Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 B 119 Bilag 1 Offentligt ANALYSE OVER ØKONOMISKE, ADMINISTRATIVE OG REGULATORISKE FORHOLD DER ER EN BARRIERE FOR UDBREDELSE AF SOLCELLEANLÆG TIL EL-PRODUKTION I DANMARK

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Solceller - et område i konstant udvikling

Solceller - et område i konstant udvikling Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange

Læs mere

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014 4. Marts 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen omfatter virksomheder, institutioner

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Inspirationsmøde om solceller

Inspirationsmøde om solceller Inspirationsmøde om solceller Private solcelleanlæg Øget interesse for solceller Udbygningen af solenergi på verdensplan nåede samlet set op på 16,5 GW i 2010. Dobbelt så meget som året før, hvor udbygningen

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler 27.04.2012 Reglerne i det følgende materiale er gældende for investering i VE-anlæg, der udelukkende producerer

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Vedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi

Vedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi Notat J.nr. 2008-629-0004 29. september 2008 Vedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi 1. Baggrund I forbindelse med energiforhandlingerne har skatteministeren lovet at undersøge mulighederne

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Bygningsintegrerede solcelleanlæg

Bygningsintegrerede solcelleanlæg Bygningsintegrerede solcelleanlæg Status og udfordringer Martin Risum Bøndergaard Workshop: Bygningsintegreret Solenergi Teknologisk Institut 2.10.2012 Rapport Rapport i samarbejde med VE-Byg Kortlægning

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Ændringsforslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven

Ændringsforslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 135 Bilag 11 Offentligt Ændringsforslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 32 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 32 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 32 Offentligt Notat Udbygning med mindre elproducerende VE-anlæg Dette notat beskriver status for udbygningen med mindre, elproducerende

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLER Rapport vedrørende synspunkter på investering i solcelleanlæg blandt boligforeninger og virksomheder med 20+ ansatte

INVESTERING I SOLCELLER Rapport vedrørende synspunkter på investering i solcelleanlæg blandt boligforeninger og virksomheder med 20+ ansatte INVESTERING I SOLCELLER Rapport vedrørende synspunkter på investering i solcelleanlæg blandt boligforeninger og virksomheder med 20+ ansatte 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Regeringen har fremsat

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Der henvises til det vedlagte høringsnotat i relation til høringssvarene fra den oprindelige høring af bekendtgørelsesudkastet.

Der henvises til det vedlagte høringsnotat i relation til høringssvarene fra den oprindelige høring af bekendtgørelsesudkastet. Til adressaterne på vedlagte høringsliste 19. januar 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller

Læs mere