VINDUER. DesignGroup. Miljø og Energiministeriet Energistyrelsen. Forundersøgelser og idéprojekter. Udarbejdet. Hermansen Giese & Jørgensen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VINDUER. DesignGroup. Miljø og Energiministeriet Energistyrelsen. Forundersøgelser og idéprojekter. Udarbejdet. Hermansen Giese & Jørgensen."

Transkript

1 VINDUER Forundersøgelser og idéprojekter Udarbejdet af DesignGroup Hermansen Giese & Jørgensen for Miljø og Energiministeriet Energistyrelsen December 2000

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord side 3 Resume side 4 1. Indledning side 6 2. Æstetiske aspekter af vindueshullet side Vinduets placering i muren side Vinduestyper side Vinduets opsprosning og opdeling side Vinduets detaljer side Vinduets teknik side Ideer til nye vinduestyper side Konklusion side Bilag side 75 2

3 Forord DesignGroup fik i december måned 1999 tildelt støtte fra Miljø og Energiministeriet, Energistyrelsen, til projektet: Projektudvikling af vinduer til boliger, særligt med henblik på naturlig varmegenvinding fra vinduer ( kopi af ansøgning og brev om støtte, bilag 1 og 2 ). I dette arbejde har vi har særligt fokuseret på: - At vinduet er godt varmeisolerende. - At vinduet på en enkel måde kan finregulere rummets udluftning og at udeluften kan foropvarmes. - At vinduet kan trække luft ind, men med mulighed for at bremse udefrakommende blæst. - At vinduet kan virke dæmpende for den udendørs støj. - At vinduet kan tilpasse sig sommer / vintersituationen. - At vinduet kan isættes den moderne ydervæg på en enkel måde. - At nærværende arbejde med vinduer kan være med til at udvikle nye designs til vinduer. Bygningstraditioner og stilarter er tæt sammenbundet med deres tilhørende vinduestyper. Vi har derfor opdelt arbejdet i forundersøgelser og nye idéer En forståelse af vinduet som bygningsdel, historisk og kulturelt. - En viden om vinduets mere tekniske funktioner Nye idéer til vinduer. Møder Vi har løbende haft inspirerende møder i Miljø og Energistyrelsens projektgruppe, hvor de forskellige projektmedarbejdere løbende, har berettet om deres arbejde. Møder herudover: Professor Tim Patfield fra Nationalmuset - som fortalte om udluftning og relativ fugtighed. Professor Arne Elmroth fra Lunds universitet, som fortalte om frontluftvinduet, kassevinduet og fugt. Søren Vadstrup fra Rådvadcentret som beskrev gamle vinduestyper og deres kvaliteter. Ingeniør Karsten Duer fra DTU har beregnet vores udkast til ny vinduestype og diskuteret afprøvning af vinduestyper og muligheder for udluftning. Ingeniør Jørgen M. Schultz om en ny type ruder opfundet på DTU. Ingeniørkontoret Cenergia som beskrev vinduer med friskluftindtag til skoler. Ingeniørerne Kjeld Johansen og Erwin Petersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, som fortalte om vinduer og lysfordeling. Lektor Per Heiselberg om trykforhold, vind og behovet for udluftning. Ingeniør Carl Axel Lorentzen fra Pilkington har løbende givet gode kommentarer og leveret materiale. Kaj Mogensen fra Carl F. som løbende har hjulpet os med at vurdere vinduer og deres beslag. Jens Hallager fra NCC diskuterede muligheden for implementering af nye vinduestyper og behovet for supplerende mekanisk ventilation i facaden. Akustiker Niels Jordan har bedømt den støjisolerende effekt i de foreslåede nye vinduestyper. Verner Paugan fra Schüco fortalte om dobbeltfacader, kassevinduer og skydevinduer. Medarbejdere: Projektleder: Lars Hermansen Medarbejdere: Robert Miller, Morten Kegel, Rasmus F. Andersen. Niels Bloch - Jensen og Mads Felding. Litteratur: Vinduer - bevaring eller udskiftning. Arkitektur Forum 1999 Vinduer - Boje Lundgaard DTU - rapport, R - 026, 1998 af Jørgen M. Schultz. Håndbog om vinduer og energi - DTU- rapport R-016 Vinduer og dagslys - SBI-rapport 318 Light and Space - Modern architecture. Edited and Photographed by Yukio Futagawa. Windows - performance, design and installation - H.E. Beckette and J.A. Godfrey. Glass in architecture- Micheel Wigginton The modern language of Architecture af Bruno Zevi 1978 The Classical Language of architecture af John Summerson

4 Resumé Med udgangspunkt i vinduet som en glasafdækning af et hul i facaden har vi søgt en forståelse af, hvordan vinduet er indgået i arkitekturen igennem tiderne og har indvirket på indretning, klima, privathed, byggeøkonomi og vedligehold. Vinduet har i mange år ikke været en bygningsdel, som blev udviklet af arkitekter. Bygningsindustrien har haft færdige modeller og leveret vinduer til de mere traditionelt udformede huse. Arkitekten bestilte blot farve og størrelse. I den mere morderne del af arkitekturbilledet er meget af arkitektens arbejde koncentrerer om at sammensætte de industrielle systemer til vinduer og facader, som leveres af store profilleverandører. Et arbejde med profil og facadesystemer står ikke i modsætning til det mere traditionelle vindue, men det kan være medvirkende til at flytte fokus fra vinduet til facaden. Vi har taget udgangspunkt i vinduet som et enkeltelement til brug i facaden. Et dejligt rum, med rolige flader. Det høje vindue giver lys dybt ind i rummet og har flere muligheder for åbning. Det runde vindue er et spændende udsigtspunkt. Terrence Conran, The essential Housebook

5 Vores udgangspunkt er det enkle vindue, som alle kan betjene, vedligeholde og som kan holde til mange års slid. Derfor har udgangspunktet været vinduer i træ og evt. metal. Dobbeltfacader. Erfaringer fra bl.a. dobbeltfacader og mulighed for reduktion af blæst og lyd er brugt til udformning af enkeltvinduet Det høje vindue. Rapporten peger samtidig på værdien af det høje vindue. Det høje vindue giver rumfornemmelse og kontakt med omgivelserne, det kaster lyset dybt ind i rummet. Det muliggør i kraft af sin højde effektive udluftning eller behagelig udluftning ved loftet og fungerer det sammen med skodder kan lyset reguleres oppe som nede. Vi har desuden gjort modelforsøg, for at få en forståelse af vinduet som lysgiver. Det dybe vindue. Det dybe vindue isolerer i hele ydervæggens dybde og det tillader en tilpasning til sommer og vintervejret. Er ydervinduet et enkeltglas kan vinduet få et spinkelt udtryk imod omgivelserne. Vinduerne kan adderes. Vinduets højde kan selvfølgelig tilpasses det enkelte projekt og vinduerne kan sammenstilles sådan at de fungere som enkeltvinduer eller som hele vinduesvægge. Forholdet til facaden. Ved at undersøge andre bygningstraditioner har vi prøvet at forstå hvordan forholdet er mellem ydervæg og vindue kan varieres. Vinduets æstetiske virkninger. Vi har iagttaget, hvordan vinduesglasset virker spejlende i facaden og kan opfattes som en silhuet indefra og som reflektor for rummet. Vi har gjort erfaringer med sprosserne betydning som lysreflektorer og som opdeling af den spejlende effekt og fået en forståelse af, at man på denne måde kan arbejde med vinduet udtryk ved f.eks. at opsprosse det kraftigt vandret eller lodret. Vinduets profileringer og detaljer er en del af både funktionaliteten og den nære oplevelse af vinduet. Vi har været inde på at opstille to klare retninger f.eks. den mere runde og det mere kantede. Foreløbige skitser og konklusioner. Vi har introduceret det høje vindue og nærmet os mange af de opstillede mål. Dette arbejde har ført frem til 2 forskellige vinduestyper, det hængslede vindue og skydevinduet. Begge har de 3 lag glas. En spinkel rude yderst og en termorude ind imod rummet. Vinduet er dybt og kan i kraft af dybden opnå en god isoleringsevne og i nogen grad udelukke blæst og støj udefra. På mange måder er det et traditionelt vindue, men det har flere muligheder for åbninger og forskellige detaljer som gør, at det som en ny helhed, se ud til at have gode perspektiver. Det videre arbejde. Et videre arbejde kunne målrettes til udvikling af egentlige prototyper. Vinduer til kontorhuse vil ligge i naturlig forlængelse, ligesom solafskærmning vil være en oplagt del at integrer i fremtiden vinduer, hvad enten det drejer sig om vinduer til boliger eller kontorhuse. 5

6 INDLEDNING Via della Purificazione, Rom Tuborg Nord, Henning Larsen 1. - Indledning - Det klassiske og det moderne. - Vinduesåbninger og konstruktion. - Opsprosning - Vinduet som designelement. I dette afsnit beskrives vinduet som designelement. Der gives eksempler på: - hvordan vinduet indgår sammen med arkitekturen som det klassiske enkelt-element / vinduet som et hul i ydervæggen. - hvordan vinduet i moderne formgivning ofte bliver en del af hele facaden og de åbne planer - curtain wall. 6

7 Indledning Vinduet er bygningens tegn på det menneskelige liv og en hilsen til den forbipasserende. Vinduet er bygningens øjne som tillader at se på den ydre verden uden nødvendigvis at blive set. Det skaber åbning for dagslys og solstråler som giver kontraster og højlys, og nogle gange muliggør vinduet også udveksling af lugte og ord. Vinduets form og dimensioner har deres historie, forbundet med husets tekniske opbygning samt, hvor meget lys, varme og luft man ønskede. Lyseffekten af et vindue er mange gange større, når det er nær loftet end nær gulvet, men vinduet tjener flere formål: - Lys - Udsigt - Forbindelse imellem ude og inde. Det mest almindelige vertikale vindue kombinerer de 3 designfunktioner. Derfor er dette arketypen på et vindue op til det 20 århundrede. Vinduerne fulgte bygningens fagopdeling og ofte var bestemte bygningsafsnit fremhævet. Vinduets størrelse og form var tilpasset etagehøjden og det var almindeligt at fremhæve bestemte etager, men generelt fulgte de en enkle logik om at vinduesarealet blev mindre, jo længere de kom op i lyset. Vinduet i vinduesniche, som næsten går til gulv. Indre skodder kan lukke af for lyset. Et sindsbillede på vinduet. Engelsk akvarel fra århundredskiftet. 7

8 Vinduet kan opfattes som enkeltelement og varieres i højden A og B. Det kan opdeles eller opsprosses C. Det kan adderes til større partier eller hele vægge D. Den moderne teknik skabte nye konstruktionsformer. Byggeteknik med stål og beton skabte den ikke - bærende facade. Dette har muliggjort nye frie facadeudtryk, som ofte hænger sammen med ønsket om mere åbne planløsninger. Traditionen blev nu i mange tilfælde opfattet som en udemokratisk konvention, der fremhæver visse bygningsafsnit på bekostning af andre. Vinduet bliver ofte betragtet som et gammeldags bygningselement. Det nye er systemer der kan klare alle opgaver, blive til hele facader, indgangspartier mv. Bagsiden af systemer er at vinduet som godt fungerende enkeltelement kan risikere ikke at få den nødvendige opmærksomhed. Vi mener, at vi er kommet til et punkt, hvor vi kan se, at det ene ikke udelukker det andet og at gode gennemtænkte vinduer giver arkitekten et vigtigt designelement i hænderne. 8

9 Det klassiske og det moderne Forskellen på det klassiske og det moderne kan måske illustreres ved disse eksempler. Et vindue kan defineres som et hul i ydervæggen, der ikke går til gulv og først i nyere tid kan være så stort at det udgør hele facaden. I den klassiske arkitektur indgår vinduet næsten altid som en taktfast rytme i facaden. Ofte fremhæves bestemte bygningsafsnit og etager. Vinduet som hul er et af de elementer, der skaber facaden i meget klassisk arkitektur. Det er hullets proportioner og placering der er centrale. Det kan f.eks. iagttages i mange klassiske tegninger, hvor vinduet tegnes som en sort firkant. I den italienske tradition blev vindueshullet som sort hul ofte bevaret ved opførelsen, idet mange vinduer ligger dybt i vindueshullets skygge. At vinduet helt grundlæggende er dette hul, fortæller noget meget centralt om denne rapports vanskelighed, fordi det er meget vanskeligt at tale om vinduer, uden at tale om arkitektur.. Palladiohus - sorte huller i facaden. Palazzo Valmarana I moderne arkitektur kan vinduet blive til hele ydervæggen. Som hos den klassiske arkitekt Palladio tegner Mies van der Rohe kun konstruktionen og vinduet er på tegningen ikke til at se. Som færdigt hus er vinduet kun at se som glas. 9

10 Le Corbusier skrev i 1923 bogen Vers Une Architecture. Nye byggemåder i beton og stål gjorde det muligt at udføre facaden som ikke-bærende eller med få bærende led og store spænd. Arkitekturen skulle nu udvikle sig med den frie plan og facade. Med reference til bla. oceandampere skulle vindueshullerne erstattes af vinduesbånd. Vægge af hårde kontraster som f.eks. nødvendiggør gardiner skulle forsvinde. Oceanliner Le Corbusier tegnede pragtfulde huse og Zevi kan i sin bog være meget inspirerende, men udsagnene bør ikke tages dogmatisk op. Ofte er det f.eks. ikke er muligt at definere rum entydigt funktionelt ( og ofte skifter de funktion) og udfra funktionen er det ofte slet ikke er muligt at bestemme, om dette skal medføre store eller små vinduer. Promenadedæk Bruno Zevi følger denne tanke op i sin bog The modern Language of Architecture om den frie plan og facade og illustrerer her, at den moderne arkitektur ikke bare skal fjerne sig fra den klassiske stivhed og arbejde med vandrette vinduesbånd, men individuelt tilpasse lyset til det enkelte rums funktion. Bruno Zevi illustration 10

11 Vinduesåbninger og konstruktion Romerne skaber store rum og de konstruktive søjler og muren indgår sideordnet som bærende elementer. Collosseum er et eksempel på, hvordan søjler, murværk og vinduesåbninger indgår i en kompositorisk helhed, hvor skellet imellem bærende, udfyldende og rumdannede elementer og åbninger bliver flydende. Udsnit af Colloseum Göteborg retsbygning 1936, Asplund. Katedralen i York, England Spændingen imellem mur og søjler blev videreført i gotikken, hvor søjler indgår på en mere organisk måde. Murværket åbner sig for vinduet og vinduet indgår i konstruktionen. Norman Foster and partners - Stockley Park, London Den moderne curtain wall facade - et facadesystem, hvor vinduer og facade smelter sammen. 11

12 I disse gotiske paladser i Venedig bliver ydervæggen til en række søjler, som på denne måde bliver til husets vinduer. Gotisk vindue Vinduesrammerne er bærende og en del af murværket - det kunne kaldes det gotiske princip. The Homested, Frinton on Sea 12

13 Vinduer som en del af murværket kan ses i mange afskygninger f.eks. i Rosenborg slot og det gamle B&W hovedsæde på Christianshavn B&W hovedsæde på Christianshavn 13

14 Opsprosning I syden ligger vinduerne ofte dybere i murværket og derfor spiller vinduets opsprosning nok ikke den samme rolle her som i norden. I Danmark sidder vinduet langt ude i facaden og opsprosningen bliver derfor en meget eksponeret del af husets udtryk. En af årsagerne til den ydre placering af vinduet i norden er måske, at det nordiske hus ofte er meget enkelt med en glat / ikke profileret facade. Til den glatte nordiske facade er det meget stærke, enkle og godt fungerende udadgående vindue blevet udviklet og det kan tåle den udsatte placering. Sprosserne er oprindeligt funktionelt bestemt, men lysbrydningen i sprosserne er blevet af stor værdi for oplevelsen af det ofte kølige nordiske lys. I et fremtidigt nordisk vindue kunne man ønske sig reflekser, højlys og kontraster, som sprosser kan skabe. Bindingsværk byhus i København Villa på Krathusvej, Arne Jacobsen 14

15 Rådhus, Murcia i Spanien Arkitekt Rafael Moneo I dette overraskende smukke hus fra Spanien åbner facaden sig i et spil af søjler. Facaden kan ses som en moderne fortolkning af en tradition og kan på den måde være et spændende oplæg til en moderne bærende og kun delvis åben facade. 15

16 Cypres bark cladding, Japan I disse to eksempler glider skodder og ydervæg sammen. Universitet institut, Paris, Erome Brunet-Eric Saunier 16

17 Vinduet som designelement I dette afsnit gives eksempler på, hvordan Arne Jacobsen, Louis Kahn, Alvaro Siza og Carlo Scarpa lader vinduet som enkeltelement indgå i moderne arkitektur. Alle eksemplerne kan ses som nyfortolkning af vinduet, som det klassiske enkelt-element. Stillings hus, Arne Jacobsen Søllerød rådhus, Arne Jacobsen 17

18 Indian Institut of Management, Louis I Kahn Fisher house, Louis I Kahn Medical Research building, Louis I Kahn 18

19 Reggio Emilia katedral, træmodel Banco Poplare, Carlo Scarpa s nyfortoldning af det klassistiske vindue med over - og underligger. Medie fakultet, Sartiago de Compostela, Spanien, Alvaro Siza 19

20 ÆSTETISKE ASPEKTER AF VINDUESHULLET I dette kapitel prøver vi, at karakterisere vinduets virkninger med 3 begreber, for at få et værktøj til en fremtidig forståelse af vinduet. - Vinduet som silhuet - Vinduet som spejling - Vinduet som reflektor Winery in the Napa Valley, Herzog og de Meuron

21 Silhouet Nøgne træer mod en klar himmel skaber en spændende silhouet. Vinduets silhouet effekt er en vigtig del af vinduets billed. En blanding af tykke og tynde sprosser kan øge effekten. 21

22 Spejling Spejling i en bils ruder og i lakken Den spejlende effekt er en vigtig del af vinduet og af oplevelsen af facafen. Betydning af spejling er tydelig i den danske tradition, hvor vinduet sidder ude i facaden. Dybe sprosser kan øge oplevelsen 22

23 Refleks Sprosseudformningen og vinduesfalsudformningen er afgørende for lysets spredning i rummet, Lejlighed i Køb enhavn. Done house, Sydney. Glenn Murcutt. 23

24 VINDUETS PLACERING I MUREN Her sammenlignes den danske, den hollandske, den engelske og den franske tradition. Det danske og det hollandske vindue ligger mest yderligt i facaden. Indiakaj. Schmidt, Hammer og Lassen A/S. 3. Education Center, New South Wales. Gleen Murcutt. 24

25 VVinduet sidder i den danske tradition ret langt ude i facadeplanet og vinduerne sidder ofte ret tæt. Bondehus fra Fyn. Hornbækhus af Kaj Fisker På Tingbjerg har Steen Ejler Rasmussen opført boliger med dybtliggende vinduer og skodder foran franske døre. 25

26 Det hollandske vindue kan ligne det danske, men de har tilsyneladende mere variation i deres vinduestyper, som både er indadgående, udadgående og skydevinduer. Og så er de hollandske vinduer traditionelt ofte meget høje. Jagtgården af Kaj Fisker og Christian Holst, som er et af de få danske eksempler på hvidmalede udvendige lysninger. Det engelske vindue er skydevinduet. Det er højt og sidder noget dybere end det danske. Steen Eiler Rasmussen skiver i bogen om London: I den klassiske arkitektur var vinduerne mørke huller i den lyse facade. I London, hvor facaderne ikke kunne blive ved at være lyse, men efterhånden blev kulsorte, valgte man det meget ejendommelige at få hullerne til at virke lyse, samtidig med at man yderligere fremhævede facadernes sorte struktur. De udvendige vindueslysninger blev pudset og oliemalet i en ganske lys farve. På den måde blev de lyse rums fine stoflighed antydet ud i facaden. Det franske vindue går næsten til gulv, det er indadgående og sidder dybt. Skodder sidder i i facadeplan og slår op på væggen eller i falsen. 26

27 VINDUESTYPER I dette afsnit gives eksempler på forskellige vinduestyper og skodder. - Det udadgående vindue - Det indadgående vindue - Skydevinduet - Skodder. Et selskab af danske kunstnere i Rom år 1837, Constantin 4. Villa i Hellerup 1997, Bo Frederiksen og Jan Knudsen. 27

28 Facade fra New York med dybtliggende skydevinduer Skydevinduer fra England. Vinduerne er høje og brystningen er lav. Der er indre skodder. 28

29 Indadgående vinduer på Store Kongensgade. Vinduerne har markant større relief end det udadgående vindue. Christiansborg Ridebane. Arkitekturen bruger bevidst forskellen på det flade udadgående og det dybe indadgående vindue. Facadeplanet kan som i mange rokoko og nyklassistiske huse være svært at definere. 29

30 Hængslede skodder på villa af Schinkel i Berlin. Skoddernes lameller kan vippes. Skydeglasskodder med silketryk fra Berlin Pinolophængt glasskodder fra Berlin 30

31 Vandret solafskærmning som kunne ligne skodder. Instituto de bachillerato en El Ejido, Miguel Centellas Lamel vinduer fra Tyskland, som kan fungere som skodder til det her viste vindue. Meget fint opsprosset vindue i metal på Charlottenborg med oplukkelig del. Ind mod rummet sidder endnu et vindue. Det synlige ydervindue kan opfattes som en fast glasskodde. 31

32 OPSPROSNING OG DELING I dette afsnit gives eksempler på, hvordan en opsprosning eller deling af den spejlende glasflade kan blive en vigtig del af arkitekturen. Hus i Amsterdam. EF - Kern hus i Lochau i Østrig 1996, Arkitekter Baumschlager og Eberle

33 Mondrian giver her et eksempel på spændende måde at dele en kvadratisk flade på. Le Corbusier opdeler facaden i en overraskende rytme. 33

34 Jean Nouvel lader sprosser og søjler spille spændende sammen. Law court in Nantes. Høje vinduer med skodder. Education Center, New South Wales. Gleen Murcutt. Sprosser med isatte vinduer til at åbne. Hamburg ny musikskole, Enric Miralles. 34

35 Skitser til opsprosning som kunne være med til at understrege arkitekturen. Lodret opsprosning Vandret opsprosning Lodret-vandret opsprosning 35

36 Rådhus, Enkhuizen af Steven Venecool. I dette hollandske rådhus giver opsprosningen flade til vinduerne og kan minde om persiennerne til Norman Fosters bygning i Nimes. Vandret opsprosning som persienner. Carré de Art - Nimes, Norman Foster Alto lader balustrene spille i en lodret rytme som kan inspirere til en vinduesopdeling, Villa Mairea. 36

37 DETALJER I dette afsnit gives eksempler på vinduets detaljer. Vi lægger i det videre arbejde op til at detaljernes formgivning kan bruges som en del af vinduets udtryk - vi har som en begyndelse valgt at tegne vinduestyper med afrundede og kantede profiler. Detalje fra tysk vindue. 6. Detalje fra vindue i St. Petersborg. 37

38 Lysningsdetalje Sprossedetalje Masion de Verre 1929, Chareau 38

39 Mindre skodder kan aflukke og give en afskærmet arbejdsplads. Le Corbusier, Maison Jaoul. Karnap i Berckentiens Palæ Vinduet i facaden glider over til et ovenlys. Villa Mairea, Alvor AAlto 39

40 Scarpa opdeler frit et vindue, som mest vil opleves indefra. Her i skitseform. Udvendig er bygningen et gotisk præget palads, Carlo Scarpa. Lysningsparti på Marienlyst slot i Helsingør. Vinduet er højt, indadgående og danner nieche til at gå ud i. Døre opfattes i den klassiske tradition ofte som partier som går til loft. Vinduer og døre optræder på denne måde som elementer der går fra gulv til loft. Kræves der naturlig ventilation i et celleopdelt hus, har flere nye projekter arbejdet med elementer der går fra gulv til loft og fået et fint resultat. På den måde er høje partier igen levet aktuelle. 40

41 VINDUETS TEKNIK I dette afsnit gives eksempler på vinduer med stor isoleringsevne. Der gives principper for luftstrømme ud og ind ad vinduer og på støjreducerende foranstaltninger. Commerzbank, Frankfurt. Foster and Partners

42 Termisk forløb i smalt vindue Her sammenlignes temperaturforløbet i et smalt og et dybt vindue. Det dybe vindue medfører at temperaturforløbet i væggen fortsættes videre gennem vinduet, næsten uden forstyrrelser. Hvorved varmetabet i vindue-vægsamlingen minimeres. Termisk forløb i dybt vindue I Sverige gav professer Arne Elmroth dette eksempel på et nyudviklet dybt vindue. Det benytter den viden om det termiske forløb, som beskrives i ovenstående diagrammer. 42

43 Strømning gennem vinduet Her beskriver Per Heiselberg hvordan enkeltvinduet fungerer når det bagvedliggende rum er et rum som enten er aflukket fra resten af huset eller fungere i sammenhæng med resten af husets rum. I det single-sided ventilerede rum, som er det rum, som fungere uden sammenhæng med resten af huset, bevæger luften sig på grund af lufttrykket ind i rummet forneden i vinduet og ud foroven. I det rum, som står i forbindelse med resten af huset, ved f.eks. en åben dør, går luften kun ind i rummet, da huset normalt har undertryk, grundet aftræk fra skorstensvirkningen og / eller mekanisk ventilation. Ventiler i vinduet vil normalt fungere som indtræk for luft. I disse 2 principper er det skitseret, hvordan et vindue kan fungere til disse to situationer. Inde Ude Inde Ude 43

44 I Århus har man gjort forsøg på at sætte glaskarnapper foran de eksisterende vinduer og har opnået en betydelig lydreduktion fra omgivelserne. 44

45 IDÉER TIL NYE VINDUESTYPER I dette afsnit beskrives tanker om det høje vindue. Dels for at udnytte lyset og dels for at brugedet høje vindues mulighed for ventilation. Samtidig introduceres principper for deling af vinduet i et udsigtvindue og et funktionsvindue

46 Det høje vindue Luft ind uden træk Det høje vindue giver mulighed for at trække luft ind under loftet, hvor det på grund af coanda-effekten har tendens til at klæbe sig på loftet, inden den falder ned. Det høje vindue giver lys dybt ind i rummet og kan give god vægplads på siderne af vinduet. Det høje vindue kan sammenstilles til hel vinduesvæg. Lyset kommer dybt ind Høje vinduer i en væg Høje vinduer danner en hel væg 46

47 Bløde overgange kan sikre en mere effektiv lufttilgang. Luftventiler kan muligvis udformes, sådan at det samtidig udlufter de to lag glas. Bløde overgange Forskellige principer for regnskærm 47

48 Skitser til forskellige vinduer, der er sat sammen og kan aflukkes med skodder Høje vinduer med skodder Højevinduer med dyb vinduesplade Højt vinduesparti med bord 48

49 Modelforsøg - på vej mod nye vinduesidéer. Karnap, modelfoto Detalje, modelfoto Karnap indefra, modelfoto Detalje, modelfoto 49

50 SKYDEVINDUE MED GLASSKODDER Lukket position Det egentlige vindue er konstrueret med flere muligheder for luftindtag. Sammen med glas skodden øges disse muligheder yderligre, sådan at luftmængden kan finreguleres. Tværsnit Ude Glasskodde lodret snit Opstalt 50

51 SKYDEVINDUE MED SKYDE GLASSKODDER Åben position Det egentlige vindue er konstrueret med flere muligheder for luftindtag. Sammen med glas skodden øges disse muligheder yderligre, sådan at luftmængden kan finreguleres. Tværsnit Luftstrøm Ude Glasskodde Luftstrøm lodret snit Opstalt 51

52 GÅENDE VINDUE MED HÆNGSLET GLASSKODDER Lukket position Det egentlige vindue er konstrueret med flere muligheder for luftindtag. Sammen med glas skodden øges disse muligheder yderligre, sådan at luftmængden kan finreguleres. Tværsnit Ude Glasskodde Luftstrøm lodret snit Opstalt 52

53 GÅENDE VINDUE MED HÆNGSLET GLASSKODDER Åben position Det egentlige vindue er konstrueret med flere muligheder for luftindtag. Sammen med glas skodden øges disse muligheder yderligre, sådan at luftmængden kan finreguleres. Tværsnit Luftstrøm Ude Luftstrøm Glasskodde lodret snit Opstalt 53

54 Nyt foldevindue 54

55 Vindue til rudeprincip opfundet på DTU 55

56 Vindue med diffuser 56

57 Skydevindue med glaslameller 57

58 Modellysforsøg Lodrette vinduer med og uden sprosser Høje vinduer uden sprosser, lyset når dybt ind i rummet. Høje vinduer med sprosser, lyset når dybt ind i rummet, og der er reflekslys i loftet. 58

59 Modellysforsøg Høje vinduer placeret højt og lavt Høje vinduer placeret ved loft. Lyset når dybt ind i rummet, men reduceres ved facade. Høje vinduer placeret ved gulv. Lyset når ikke så langt ind i rummet. 59

60 Modellysforsøg Vandrette vinduer med og uden sprosser Vandrette vinduer placeret midt i væg ca. 90 cm. brystning. Lyset når ikke dybt ind rummet. Loftet er ikke belyst, men der er strejflys på endevæg. Vandrette vinduer placeret midt i væg med rette lysninger og sprosser. Lyset når dybere ind rummet. Loftet er mere belyst, der er mere reflektionslys på bagvæg. 60

61 Modellysforsøg Lodrette vinduer med varierende afstand 61

62 KONKLUSION 1. Det høje vindue. Det høje vindue har nogle meget gode lysmæssige, lydmæssige og udluftningsmæssige egenskaber. 2. Det dybe vindue Det dybe vindue har nogle meget gode varmeisolerende egenskaber, nogle gode lydisolerende egenskaber og kan modvirke blæst i rummet. 3. Vinduet med flere åbningsmuligheder. Der kan være en fordel at have flere muligheder for friskluftindtag. 4. Arbejdes der med 1 lag glas yderst, kan det give arkitekten stor frihed til formgivning. 5. Vinduet skal i visse tilfælde kunne tilsluttes mekanisk ventilation

63 Forslag til nyt hængslet vindue 63

64 Detalje Kantprofilen er her specielt udformet for bedre luftstrømninger. 64

65 Vindue med høj brystning 65

66 Nyt skydevindue med sodavandsbeslag 66

67 Detalje 67

68 Kantet og blød formgivning - et eksempel 68

69 Nyt vindue - modelforsøg Vindue set forfra, modelfoto 69

70 Nyt vindue - modelforsøg Vindue set indefra, modelfoto 70

71 Nyt vindue - modelforsøg Detalje øverst, modelfoto Detalje nederst, modelfoto 71

72 Ingeniør Karsten Duer s varmetabsberegning af nye vinduestyper. Resultater: I tabel 1 og 2 er de beregnede resultater sammenfattet. Som det fremgår af tabel 1 er energitilskud-det gennem vinduerne ganske flotte. Det sidehængte vindue er på niveau med en almindelig yder-mur og skydevinduet er væsentlig bedre. De undersøgte vinduer er forudsat at være 2,32 m høje og 1,13 m brede. Tabel 1 Beregnede U, g og E-værdier for de to vinduer Vindue U-værdi g-værdi Energitilskud Sidehængt vindue 1,0 0,31-29 Skydevindue 0,9 0,37-8 [W/m²K] - [kwh/m²k] I tabel 2 er de beregnede L-værdier for de to undersøgte vinduer sammenholdt med L-værdien for et traditionelt trævindue med to-lags termorude. Udover L-værdierne er også angivet en værdi Ekstra U, der angiver hvor meget de resulterende U-værdier for de enkelte vinduer stiger, hvis man læg-ger de termiske effekter af indbygningen på rudernes center U-værdier. Værdien angiver dermed de samlede effekter af kuldebroer og indbygningskomponenter, herunder ramme/karmprofil. Værdien er udregnet for den specifikke vinduesstørrelse. En lav værdi er fordelagtig. For det traditionelle trævindue vil man opnå omtrent samme værdi med en tre-lags termorude. Tabel 2 Beregnede L-værdier for sidehængt vindue, skydevindue og traditionelt trævindue. Vindue Ltop Lsider Lbund Lmiddel Ekstra U Sidehængt vindue 0,047 0,069 0,077 0,067 0,2 Skydevindue 0,023 0,050 0,016 0,040 0,1 Traditionelt træ 0,205 0,205 0,205 0,205 0,5 [W/mK] [W/mK] [W/mK] [W/mK] [W/m²K] Energimæssig vurdering af vinduerne: Begge de undersøgte vinduer er termisk set gode. Det dybe karmprofil er fordelagtigt ud fra et var-metabsmæssigt synspunkt og giver endvidere muligheder for at anvende hulrummet mellem inder- og ydervinduet til f.x. solafskærmning, natisolering, ventilation mv. De anvendte glastyper er fun-det velegnede for vinduer med statiske egenskaber. Udnyttelsen af solenergi kan forbedres ved et andet glasvalg, men for statiske vinduer vil dette mere end modsvares af et ekstra varmetab gennem ruderne om natten. Hvis det dybe mellemrum kan udstyres med natisolering eller solafskærmning med lavemissionsbelægninger er det muligt at vinduernes samlede energitilskud kan forbedres yderligere ved et andet glasvalg. Det vil være relevant at undersøge dette. Der er ikke foretaget beregninger af de varmetekniske effekter af ventilation gennem vinduet, men det forventes, at der kan opnås en beskeden varmegenvindingseffekt. For det sidehængte vindue er anvendelsen af metalrammer uheldig udfra et termisk synspunkt og metalrammerne er årsagen til, at U- og L-værdien for det sidehængte vindue er større end for sky-devinduet. Det vil være relevant at udvikle yderligere på metalrammerne. De meget lave U-værdier på rudedelen som er en følge af glasvalget betyder, at der er stor risiko for dannelse af udvendig kondens i efterårsperioden. Det kan her være relevant at se på forskellige løs-ninger, f.eks. udvendig hård lavemissionsbelægning eller lavere statisk U-værdi og samtidig indfø-relse af dynamisk isolering/solafskærmning. 72

73 Akustiker Niels Jordans vurdering af de to vinduestypers lydisolation. De to beskrevne vindueskonstruktioner kan opnå varierende lydisolationer afhængig af glastyper og opnåelig tæthed. 1. Det traditionelle fløjvindue kan i lukket tilstand opnå op imod R`w = 50dB ( et almindeligt moderne termorudevindue opnår til sammenligning omkring 32 db) Med ventilationsspalte på 5 grader forneden i yderste vindue og 5 grader foroven i inderste vindue opnås en lydisolation på R w = ca. 35 db. ( en almindelig påkrævet ventil i vinduer svækker isoleringsevnen i vinduet med relativt, som de 2 ovenfor beskrevne spalteåbninger). Med større åbninger falder lydisolationen drastisk fra ca. 20 db til nul db. 10 db tilsvarer en subjektivt oplevet fordobling af støjniveauet. 2. Skydevinduet kan afhængig af konstruktions evne til tæthed ( et tænkt nyudviklet sodavands-beslag, som kan trække rammen til karmen) opnå den samme lydisolation som det traditionelle fløjvindue. ( Hvis det ikke trækkes til karmen, men kører løst i sin rille vil det kunne opnå en lysisolation på ca. R w = 30 db). Med en spalteåbning på 1 cm foroven for indre vindue og 1 cm for neden for ydre vindue vil lydisolationen ligge lidt under det traditionelle fløjvindue, da lyden har en mere ret vej at bevæge sig på. ( det traditionelle skydevindue med løse gående rammer vil have en lydisolation på ca. 20 db ). Med støre åbninger falder lydsolationen mod nul db. Begge vinduestyper vil i en udarbejdning af egentlige prototyper kunne forbedre deres lydisolation. 73

74 Mekanisk ventalition - til vinduer til specielle tilfælde. Zenit-lys for bedre indemiljø. SBI har udtrykt det vigtige for indemiljøet at kunne få zenit-lyset ind i bygningen. En måde er vandrette lysreflektorer. Skitse til ventilator NCC har udtrykt interesse for vinduet, men vil gerne i specielle tilfælde kunne supplere med en form for mekanisk ventilation. 74

75 BILAG

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

LYS Temadag den 3. marts 2008 Arkitektskolen Aarhus. Ellen Kathrine Hansen, arkitekt MAA. VINDUET som fænomen. konstruktion filter

LYS Temadag den 3. marts 2008 Arkitektskolen Aarhus. Ellen Kathrine Hansen, arkitekt MAA. VINDUET som fænomen. konstruktion filter LYS Temadag den 3. marts 2008 Arkitektskolen Aarhus Ellen Kathrine Hansen, arkitekt MAA VINDUET som fænomen konstruktion filter LIV, LYS OG LUFT Tegn på LIV Byde LYS og solstråler ind Kilde til frisk LUFT

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Historie og nutid mødes

Historie og nutid mødes Ny lancering Endnu et A-vindue Historie og nutid mødes - i moderne og energivenlige rammer! En gennemprøvet energikonstruktion Med Nation Energy tilbyder Idealcombi nu et smukt vindue i en velkendt og

Læs mere

Norman Foster. Kendte Bygningsværker:

Norman Foster. Kendte Bygningsværker: Norman Foster Kendte Bygningsværker: Millau Viaduct Broen ligger i det sydlige Frankrig og har skabt en direkte vej mellem Paris og Barcelona. Den spænder 2460 meter, den store udfordring var ikke at ødelægge

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Sapa Building System. Energieffektive løsninger

Sapa Building System. Energieffektive løsninger Sapa Building System Energieffektive løsninger Omkring 8% af jordskorpen består af aluminium Sapa Facadesystem 4150 SSG Structural Glazing Vor Structural Glazing-løsning baseres på facadesystem 4150 med

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision, 1.09.15 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt: Glastykkelse:

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision F, 14.01.15 Tekniske informationer Hansen UnitAl element: Dimensioner: Bredde:

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX Sapa Building System Vinduer 1074 SX 2 Kontorhus for KMD i Skejby, Århus, med Sapa vindue 1074. Arkitekt: Arkitema A/S. Opført 2007-2008 Sapa vinduessystem 1074 SX Nyudviklet vindue med med lav U-værdi

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper HS Hansen a/s Bredgade 4, 940 Lem Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hshansen.dk Tekniske informationer UnitAl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt:

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Unitl facadeprincipper Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision E, 07.11.14 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde:

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

VELFAC 100 Indadgående vinduer

VELFAC 100 Indadgående vinduer VELFAC 100 Indadgående vinduer Titel Side VELFAC 104 Side/bundhængt vindue 82 VELFAC 106 Bundhængt vindue 84 VELFAC 110 Fast vindue 86 VELFAC 134 Side/bundhængt altandør 88 VELFAC 110F Fast parti til VELFAC

Læs mere

3 generations vinduer

3 generations vinduer 3 generations vinduer Rapport om erfaringer med 2 prototyper opsat i Store Strandstræde, december 2002. Rapport udført for Energistyrelsen af DesignGroup 2002. 2 Indholdsfortegnelse: 1. Forord 2. Projektdeltagere

Læs mere

HANG ON Kontorvægge. Teknisk manual

HANG ON Kontorvægge. Teknisk manual HANG ON Kontorvægge Teknisk manual Hang On - Generelt Hang On væggen - - er et eksklusivt vægsystem, som med succes kan anvendes i kontorer, receptioner, direktions- og mødelokaler. Væggen er designet

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus 3 0 Side 1 af 10 Emne: Retningslinjer for altandøre Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet,

Læs mere

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015 Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

VELFAC 200i - udadgående vinduer

VELFAC 200i - udadgående vinduer VELFAC i - udadgående vinduer Titel Side VELFAC 201i Sidehængt vindue 32 VELFAC 207i Sidestyret vindue 33 VELFAC 210i Fast vindue 34 VELFAC 212i Topstyret vindue 35 VELFAC 220i jørnevindue 36 VELFAC 229i

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 2

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 2 VELFAC Moderne vinduer Titel Side VELFAC 201 Sidehængt vindue 22 VELFAC 207 Sidestyret vindue 24 VELFAC 210 Fast vindue 26 VELFAC 212 Topstyret vindue 28 VELFAC 220 jørnevindue 30 VELFAC 229 Vendevindue

Læs mere

VELFAC vinduer og døre Vejledende salgspriser pr. 1. marts 2006. SfB (31)X

VELFAC vinduer og døre Vejledende salgspriser pr. 1. marts 2006. SfB (31)X VELFAC vinduer og døre Vejledende salgspriser pr. 1. marts 2006 SfB (31)X Indholdsfortegnelse Idéen bag et VELFAC vindue 3 Systemoversigt 4 Priser på vinduer - VELFAC 100 5 Priser på vinduer - 6 Priser

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

vinduet til din personlighed en revolution

vinduet til din personlighed en revolution vinduet til din personlighed en revolution svarre er vinduet til et hjem, hvor kun det ultimative er godt nok. Det er vinduet, der giver huset lys og liv men også arkitektonisk helhed udefra. Den særlige

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Outrup glas vejledning

Outrup glas vejledning Outrup glas vejledning Valg af glas og ruder Valg af glas og ruder Indhold. Lavenergi glas Lydruder Ornamentglas Sikkerhedsglas Sikringsglas Solafskærmende glas Rudens opbygning Varm kant Side 3 Side 4

Læs mere

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 1

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 1 Moderne vinduer Titel Side VELFAC 201 Sidehængt vindue 22 VELFAC 207 Sidestyret vindue 24 VELFAC 2 Fast vindue 26 VELFAC 2 Topstyret vindue 2 VELFAC 220 Hjørnevindue VELFAC 229 Vendevindue 32 VELFAC 231

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Eksklusive Garageporte - når kvalitet sættes i højsædet!

Eksklusive Garageporte - når kvalitet sættes i højsædet! Eksklusive Garageporte - når kvalitet sættes i højsædet! VFI Excellent Elegante og stilrene garageporte med dybe frisefyldninger, der kombinerer det smukke, klassiske udtryk med stålets sikkerhed og slidstyrke.

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50

Læs mere

Elegant, innovativt og indadgående

Elegant, innovativt og indadgående FUTURA+i Elegant, innovativt og indadgående Fremstillet i aluminium og PUR 53 mm slanke rammer for et let udtryk og stort lysindfald Højisolerende og energibesparende Futura+i er indadgående med alle fordelene

Læs mere

6. Vind & Vandtæthed Konstruktionen er overfalset, det gør vinduet ekstrem vind & vandtæt, da det giver mulighed for montering

6. Vind & Vandtæthed Konstruktionen er overfalset, det gør vinduet ekstrem vind & vandtæt, da det giver mulighed for montering Teknisk information - det ultimative vindue i et unikt design Vrøgum har udviklet det ultimative vindue svarre. Vinduet kombinerer et unikt design med et vedligeholdelsesfrit eksteriør med nogle af de

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

HØJSKOLEVEJ 11, 2960 RUNGSTED KYST VINDUERNES TILSTAND OG RENOVERINGSFORSLAG.

HØJSKOLEVEJ 11, 2960 RUNGSTED KYST VINDUERNES TILSTAND OG RENOVERINGSFORSLAG. HØJSKOLEVEJ 11, 2960 RUNGSTED KYST VINDUERNES TILSTAND OG RENOVERINGSFORSLAG. Denne rapport er lavet på foranledning af Hørsholm Kommune på grund af skolens ønsker om begrænsning af varmetabet og mindskelse

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af Maj 2015 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse Oversigtsplan med andelstyper Lysdiagrammer ejendommen lejligheden Altanen mål og placering fransk altan design og materialitet fastgørelse indsigtsskærm og altandug

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø HVORFOR VÆLGE ALTIFLEX Altiflex interimsaflukning er et innovativt og fleksibelt system til midlertidig aflukning

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

FOLDEDØRE DN -- AFD DU NORD DN -- AFD DU NORD S FOLDEDØRE I ALUMINIUM

FOLDEDØRE DN -- AFD DU NORD DN -- AFD DU NORD S FOLDEDØRE I ALUMINIUM FOLDEDØRE DN -- AFD S FOLDEDØRE I ALUMINIUM har flere forskellige foldedøre i aluminium. Programmet rummer alt fra den lette uisolerede med 1 lags glas til den højisolerede med lavenergiglas. Rammernes

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

DEKO FG. fuldglasvægge med optimal åbenhed

DEKO FG. fuldglasvægge med optimal åbenhed DEKO FG fuldglasvægge med optimal åbenhed 2 DEKO FG optimal udnyttelse af dagslyset Adgang til dagslys er godt for mennesker. Trenden er gået fra traditionelle, mindre og mørke kontorer til større og åbne

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Elegant, innovativt og indadgående

Elegant, innovativt og indadgående FUTURA+i Elegant, innovativt og indadgående Fremstillet i aluminium og PUR 53 mm slanke rammer for et let udtryk og stort lysindfald Højisolerende og energibesparende Futura+i er indadgående med alle fordelene

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

NORDIC DESIGN PLUS DET NYE ENERGIEFFEKTIVE VINDUES- OG DØRSYSTEM. www.rehau.dk. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri

NORDIC DESIGN PLUS DET NYE ENERGIEFFEKTIVE VINDUES- OG DØRSYSTEM. www.rehau.dk. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri NORDIC DESIGN PLUS DET NYE ENERGIEFFEKTIVE VINDUES- OG DØRSYSTEM www.rehau.dk Bygge og Anlæg Bilindustri Industri NORDIC DESIGN PLUS VINDUER OG DØRE AF HIGH TECH-MATERIALET RAU-FIPRO Nordic Design Plus

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

U LT R A L O W E N E R G Y

U LT R A L O W E N E R G Y U LT R A L O W E N E R G Y WINDOWS R VINDUER FRA ULSTED Nye Low Energy Windows ra ScandiWood A/S Windows Ulsted Low Energy Windows har skabt nye muligheder or arkitekter til at designe passivhuse. Den

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

godt håndværk og ansvarlighed

godt håndværk og ansvarlighed EN 14351-1:2006 Fabriksvej 4 6973 Ørnhøj Tlf 97 38 45 00 mail@dana-vinduer.dk www.dana-vinduer.dk Godt håndværk og ansvarlighed Vinduer og døre i fyr og mahogni godt håndværk og ansvarlighed DANSKE VINDUER

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer

Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer Det er vigtigt at Deres nye vinduer og døre monteres korrekt, og ved at gennemgå nedennævnte vejledning har de et godt udgangspunkt herfor. Vi gør opmærksom

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere