Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Transkript

1 > Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax:

2 > Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) IT- og Telestyrelsen 4. december

3 Indhold > 1 Sammenfatning Indledning Konklusioner på analysen Konklusion på analysen om reel konkurrence Konklusion på analysen om SMP 7 2 Markedsafgrænsning Indledning Konklusion vedrørende markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger 9 3 Analyse om reel konkurrence Indledning Nuværende regulering Markedsaktører Markedsandele Markedskoncentration Flaskehalse Adgangsbarrierer Strukturelle barrierer Regulatoriske barrierer Potentiel konkurrence Konkurrenceadfærd udbydernes adfærd Prisudvikling Købermagt Information Barrierer for leverandørskift Leverandørskift i praksis Samlet vurdering af konkurrencen 41 4 Analyse af SMP hos enkeltvirksomheder Indledning Markedsandel Adgangsbarrierer Flaskehalse Konkurrenceadfærd Prisfastsættelsen og evt. urimelige priser Købermagt Information Barrierer for leverandørskift Samlet konklusion om SMP 48

4 Sammenfatning Indledning Med indførelsen af de nye EU-regler i den danske telelovgivning i 2003 overgik reguleringen på teleområdet fra primært at være fastsat i love og bekendtgørelser til i overvejende grad at blive fastsat i afgørelser baseret på konkrete markedsundersøgelser. Markedsundersøgelser omfatter følgende elementer: (1) Afgrænsning af det relevante marked 1. (2) Analyse med henblik på vurdering af, om der er reel konkurrence på det relevante marked 2. Såfremt der ikke er reel konkurrence, vil markedsundersøgelserne desuden omfatte: (3) Udpegning af virksomheder med stærk markedsposition (SMP) 3. (4) Pålæggelse af passende forpligtelser/regulering af virksomhederne med stærk markedsposition 4. Nærværende dokument omfatter IT- og Telestyrelsens udkast til konklusioner om de tre første elementer for engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). I kapitel 2 gennemgås således afgrænsningen af det relevante marked mht. de omfattede produkter og den nærmere geografiske afgrænsning. Kapitel 3 omhandler analysen om reel konkurrence, mens der i kapitel 4 gennemføres en analyse med det formål at udpege virksomheder med SMP. Konklusioner på analysen IT- og Telestyrelsen gengiver i kapitel 2 konklusionerne i markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) af 4. december 2009, herunder at engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger omfatter bredbåndstilslutninger leveret via henholdsvis kobber, fiber og kabel-tv net, samt at marked 5 er afgrænset som værende nationalt. I kapitel 3 konkluderes det, at der ikke er reel konkurrence på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. I kapitel 4 udpeges TDC som havende stærk markedsposition (SMP). Konklusion på analysen om reel konkurrence På baggrund af analysen om reel konkurrence på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) kan IT- og Telestyrelsen konstatere, at der tegner sig et billede af et marked med høj koncentration, adgangsbarrierer og fravær af modstående købermagt. 1 Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder til brug for markedsundersøgelserne er fastsat 84b i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, som senest ændret ved lov nr. 325 af 30. april 2008), herefter blot omtalt som teleloven. 2 Rammerne for analyserne om reel konkurrence er fastsat i telelovens 84c. Se i øvrigt note 1. 3 Rammerne for udpegning af virksomheder med SMP er fastsat i telelovens 84d. Se i øvrigt note 1. 4 Rammerne for pålæggelse af passende forpligtelser på virksomheder med SMP er fastsat i telelovens 21a-21c, 35, stk. 2, 51 og 76a. Se i øvrigt note 1.

5 Markedets klart største udbyders (TDC) markedsandel udgjorde i 2007 ca. 72 pct. for det samlede marked, mens TDC s markedsandel for den samlede eksterne afsætning på markedet i 2007 var knap 89 pct. På trods af at TDC s markedsandel har en faldende tendens, har TDC fortsat og forventes også fremadrettet at have en høj markedsandel. Dette indikerer klart, at der ikke er reel konkurrence på markedet. Analysen viser samtidig, at antallet af udbydere af bredbåndstilslutninger er vokset markant. Det gælder uanset, om der alene ses udbydere af kobberbaserede bredbåndstilslutninger eller antallet af udbydere på det samlede marked (dvs. såvel kobberbaserede, som fiber- og kabel-tv baserede bredbåndstilslutninger). Kun to selskaber udbyder kobberbaserede bredbåndstilslutninger til eksterne kunder. Den ene udbyder, TDC, har en landsdækkende kobberbaserede accessinfrastruktur og er forpligtet 5 til at udbyde bredbåndstilslutninger via kobber til eksterne kunder. Den anden udbyder er markant mindre og udbyder alene kobberbaserede bredbåndstilslutninger i en mindre del af landet. Desuden viser analysen, at tre selskaber udbyder bredbåndstilslutninger via fiber til eksterne engroskunder. Disse selskabers dækningsområde er imidlertid ikke nationalt, men alene lokalt, afhængigt af det pågældende selskabs forsyningsområde. Bredbåndstilslutninger via kabel-tv-nettet afsættes i dag udelukkende internt, og en stor del af dette net tilhører i øvrigt TDC igennem selskabets ejerskab af YouSee og Dansk Kabel TV. I Danmark er der den særlige situation, at TDC udbyder bredbåndstilslutninger både via det landsdækkende kobberaccessnet og via landets største kabel-tv net. I andre lande er det typisk kabel-tv nettet, der driver konkurrencen, idet det er alternative udbydere og hermed ikke SMP-udbyderen som udbyder bredbåndstjenester via kabel-tv net 6. På baggrund af ovenstående konkluderer IT- og Telestyrelsen, at udvalget af eksterne udbydere af bredbåndstilslutninger er meget begrænset. I praksis betyder det, at de eksterne engroskunder i størstedelen af landet alene har mulighed for at aftage bredbåndstilslutninger fra TDC, som er den eneste landsdækkende udbyder af bredbåndstilslutninger. Det er således også styrelsens vurdering, at der er tale om en flaskehalssituation på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Som det fremgår af analysen, er markedet præget af vertikal integration. Idet fiberudbyderne har egne fibernet, som anvendes til udbud af bredbåndstilslutninger, er de vertikalt integreret. De fiberselskaber, der er vertikalt integreret gennem hele værdikæden, udbyder imidlertid ikke bredbåndstilslutninger eksternt til engroskunder. TDC, der til gengæld udbyder bredbåndstilslutninger eksternt til engroskunder, er vertikalt integreret gennem hele værdikæden, idet selskabet agerer både som eneste udbyder af den underliggende kobberinfrastruktur (marked 4) og som udbyder af 5 TDC er i medfør af markedsafgørelse af 2. november 2005 på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12) forpligtet til at give adgang til bredbåndstilslutninger. 6 Der kan f.eks. henvises til Ofcom s Review of the wholesale broadband access markets af 21. maj 2008.

6 bredbåndsforbindelser til slutbrugere. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at TDC s position på markedet som vertikalt integreret udbyder i høj grad udgør en adgangsbarrierer for et selskab, som måtte ønske at etablere sig på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, da TDC vil have mulighed for at overføre markedsmagt. Stordriftsfordele, samproduktionsfordele og til dels irreversible investeringer vurderes tillige at udgøre væsentlige strukturelle barrierer for adgangen til markedet. Analysen viser endvidere, at især aktører, som baserer deres udbud på kobberbaserede produkter, oplever, at der forekommer konkurrencebegrænsende adfærd på markedet. Især kunder, der baserer deres detailudbud på kobberbaserede bredbåndstilslutninger, oplyser, at de oplever, at TDC giver interne afdelinger bedre vilkår end TDC tilbyder til eksterne kunder på marked 5. Indikatoren barrierer for leverandørskift understreger desuden konklusionen om, at der er tale om et marked, hvor der ikke er reel konkurrence. Af analysen ses det, at det meget begrænsede antal eksterne udbydere på markedet begrænser engroskundernes muligheder for at skifte leverandør. Det skal bemærkes, at det ikke i dag er muligt for engroskunderne at skifte til bredbåndstilslutninger baseret på kabel-tv nettet, idet ingen selskaber i Danmark efter IT- og Telestyrelsens oplysninger udbyder bredbåndstilslutninger via denne platform til eksterne kunder. Idet fibernet ikke er landsdækkende og det eksterne udbud af bredbåndstilslutninger via fiber er begrænset til tre lokale udbydere, er mulighederne for at skifte til bredbåndstilslutninger via fiber tilmed særdeles begrænsede. Analysen viser således, at mulighederne for leverandørskift for mange af kunderne på marked 5 ikke er et spørgsmål om at skifte til en anden udbyder på marked 5, men snarere et spørgsmål om hvorvidt selskabet selv skal investere i det nødvendige DSL-specifikke udstyr med henblik på at kunne basere sit udbud på rå kobber (marked 4). Det er dog IT- og Telestyrelsens vurdering, at engroskunderne på sigt potentielt kan få bedre mulighed for at skifte leverandør, idet en række elselskaber er i gang med at etablere en fiberbaseret bredbåndsinfrastruktur. Det er IT- og Telestyrelsens forventning, at denne udrulning vil fortsætte, og på sigt kan forventes at skabe stigende konkurrencepres på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. På nuværende tidspunkt udgør fiberbaserede bredbåndstilslutninger alene 3 pct. af den samlede afsætning på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Ud af disse 3 pct. afsættes en tredjedel til eksterne engroskunder. Det vil sige, at eksternt afsatte bredbåndstilslutninger via fiber udgør ca. 1 pct. af det samlede engrosmarked for bredbåndstilslutninger. Udrulning af fibernet kræver massive investeringer, før der kan leveres bredbånd i større sammenhængende geografiske områder, hvilket også er afspejlet i IT- og Telestyrelsens fremskrivninger af markedsandelene. Efter styrelsens vurdering vil en landsdækkende fiberbaseret bredbåndsinfrastruktur således ikke være en realitet indenfor den nærmeste årrække. Endvidere har fiberselskaberne endnu ikke udbygget deres net fuldt ud i deres respektive forsyningsområder. Derfor finder styrelsen ikke, at elselskabernes udbud af bredbåndstilslutninger via fiber vil nå en størrelse, der vil påvirke TDC s adfærd på markedet og således skabe et konkurrencepres, som kan ændre styrelsens vurdering af, hvorvidt der er reel konkurrence på markedet.

7 Som det fremgår af analysen, råder TDC over størstedelen af kabel-tv nettet. Efter ITog Telestyrelsens opfattelse vil TDC ikke kunne have et økonomisk incitament til at etablere to parallelle infrastrukturer i et givent område, og TDC vil derfor ud fra en ren økonomisk vurdering kunne have incitament til kun at foretage en udbygning af kobberaccessnettet i de områder, hvor TDC ikke kan anvende kabel-tv net til at udbyde bredbåndstjenester. I områder, hvor TDC vælger ikke at udbygge kobberaccessnettet, og hvor kun TDC har adgang til kabel-tv net, vil engroskunderne kunne opleve begrænsninger i forhold til hvilke tjenester, de kan levere via kobberbaserede bredbåndstilslutninger, hvis TDC ikke udbygger kobberinfrastrukturen. Idet kabel-tv net med teknologier som f.eks. DOCSIS 3 kan levere bredbåndstilslutninger med en funktionalitet og kapacitet, som overstiger mulighederne for kobberbaserede bredbåndstilslutninger, vil det efter styrelsens vurdering give TDC en væsentlig konkurrencefordel på markedet. Desuden er det IT- og Telestyrelsens opfattelse, at engroskunderne i takt med TDC s udbygning af kobberaccessnettet vil efterspørge bredbåndstilslutninger med højere hastigheder, i det omfang engroskunderne ikke selv etablerer sig i de fremskudte indkoblingspunkter. Endelig ses det af analysen, at der ikke er modstående købermagt på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, idet ingen eksterne kunder har en størrelse, der vurderes at sætte dem i stand til at påvirke eksempelvis pris- og leveringsforhold hos den største udbyder, TDC. Der ses således ikke at være modstående købermagt, som vil kunne begrænse TDC s mulighed for at agere uafhængigt af markedet. Samlet set konkluderer IT- og Telestyrelsen således, at der ikke er, og ikke inden for den nærmeste årrække vil være reel konkurrence på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). Konklusion på analysen om SMP TDC havde i 2007 en markedsandel på ca. 72 pct. Denne markedsandel forventes ifølge IT- og Telestyrelsens fremskrivninger i 2010 også at ligge på 72 pct. TDC s markedsandel giver en klar indikation af, at TDC har SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Som det også fremgår af konklusionen om reel konkurrence, er det styrelsens vurdering, at der er tale om en flaskehalssituation på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, idet en engroskunde, der ønsker at aftage bredbåndstilslutninger, i de fleste områder af landet reelt kun har mulighed for at aftage bredbåndstilslutninger fra TDC. Det forhold, at de eksterne kunders muligheder for leverandørskift er begrænsede, understøtter IT- og Telestyrelsens konklusion om, at TDC har SMP. Analysen viser, at stordriftsfordele, samproduktionsfordele, vertikal integration samt til dels irreversible investeringer vil kunne begrænse nye aktørers adgang til markedet. Dette peger i retningen af, at TDC har mulighed for at fastholde sin position på markedet. På den anden side kan der konstateres en vis potentiel konkurrence på markedet. Dette ændrer dog ikke den overordnede vurdering af TDC s position på markedet hverken på nuværende tidspunkt eller indenfor en kortere tidshorisont.

8 TDC s position på markedet styrkes desuden, som det fremgår af konklusionen om reel konkurrence, ved, at TDC råder over størstedelen af kabel-tv nettet. Endvidere fremgår det af analysen, at det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at der ikke er modstående købermagt på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Denne indikator understøtter således også konklusionen af, at TDC har SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. På baggrund heraf er det IT- og Telestyrelsens samlede konklusion, at TDC på nuværende tidspunkt har og også inden for den nærmeste årrække vil have SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger.

9 Markedsafgrænsning Indledning Markedsafgrænsningerne for alle markeder i Kommissionens første henstilling af 11. februar 2003 blev oprindeligt udarbejdet i samarbejde med Konkurrencestyrelsen, jf. telelovens 84c, stk. 2, hvilket resulterede i dokumentet Afgrænsning af relevante markeder til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d af 5. december Den 17. december 2007 udsendte Kommissionen en fornyet henstilling. Kommissionen har i den reviderede henstilling på et overordnet niveau beskrevet syv produkt- og tjenestemarkeder (mod tidligere 18), hvor der efter Kommissionens forhåndsvurdering på EU-plan generelt vil være behov for at vurdere, hvorvidt sektorspecifik regulering er nødvendig. Det, der i den første henstilling blev betegnet som marked 12, er blevet videreført i det, der i den reviderede henstilling betegnes som marked 5 Engrossalg af bredbåndstilslutninger. Den 21. december 2007 udsendte IT- og Telestyrelsen udkast til markedsafgrænsning på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) i høring. Udkastet afspejlede blandt andet de ændringer, der er sket i Kommissionens henstilling om relevante markeder af 17. december 2007 i forhold til den første henstilling. Markedsafgrænsningen af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) af 4. december 2009 er baseret på dette udkast samt de indkomne høringssvar 7. I forbindelse med høringen over udkast til markedsafgræsning gav Konkurrencestyrelsen og dele af branchen udtryk for, at det bør overvejes, hvorvidt bredbåndstilslutninger via kabel-tv net bør være en del af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. IT- og Telestyrelsen har i markedsafgrænsningen af 4. december 2009 valgt at medtage kabel-tv net som en del af markedet. Afgrænsningen er i øvrigt revideret i forhold til de bemærkninger, der er indkommet i forbindelse med notifikationen af afgørelsesudkastet og den nationale høring herover samt med seneste tal fra styrelsens halvårsstatistik (1. halvår 2009). Revideringen har ikke haft betydning for konklusionen i markedsafgrænsningen. Konklusion vedrørende markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger IT- og Telestyrelsen konkluderer i markedsafgrænsningen af 4. december 2009, at det relevante produktmarked for engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) omfatter bredbåndstilslutninger leveret via henholdsvis kobber, fiber og kabel-tv net. 7 Den reviderede markedsafgrænsning af 4. december 2009 kan findes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, og udgør bilag 2 til markedsafgørelsen.

10 IT- og Telestyrelsen konkluderer endvidere i sin markedsafgrænsning af 4. december 2009, at det relevante geografiske marked for engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) er nationalt. Der henvises til markedsafgrænsning for engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) af 4. december 2009 for en nærmere beskrivelse af baggrunden herfor.

11 Analyse om reel konkurrence Indledning Når det relevante marked for markedsundersøgelsen er fastlagt, skal det undersøges og vurderes, om der er reel konkurrence på markedet. Analysen af, om der er reel konkurrence eller ej, baseres på konkurrenceretlige analysemetoder 8 vha. af en række forskellige indikatorer. Tilsammen udgør de grundlaget for den samlede vurdering af konkurrencen på hvert enkelt marked. Hvis analysen viser, at der er reel konkurrence, skal IT- og Telestyrelsen ophæve alle eksisterende sektorspecifikke forpligtelser, som har været pålagt virksomheder med SMP på det pågældende marked. Markedet vil herefter alene være omfattet af de almindelige konkurrenceretlige regler. Der vil derfor ikke skulle udpeges udbydere med SMP. Hvis der derimod ikke er reel konkurrence, skal IT- og Telestyrelsen udpege en eller flere virksomheder med SMP. Analysen om reel konkurrence vil blive baseret på vurderinger af en række forskellige indikatorer. Der gennemgås følgende indikatorer: Markedsaktører Markedsandele og koncentration Flaskehalse Adgangsbarrierer (strukturelle og regulatoriske barrierer samt potentiel konkurrence) Konkurrenceadfærd Prisudvikling Købermagt Information Barrierer for leverandørskift Leverandørskift i praksis Vurderingen af de forskellige indikatorer tager udgangspunkt dels i selskabernes indberetning indsendt til IT- og Telestyrelsen i forbindelse med nærværende markedsundersøgelse 9, og dels i interviews med udvalgte aktører på markedet i maj og juni måned De indsendte data dækker perioden Ved vurderingen af, om der er reel konkurrence på markedet, er det afgørende, om markedet hidtil har været reguleret, idet den nuværende konkurrencesituation kan 8 Når der i teksten henvises til konkurrenceretlige metoder, skal dette generelt opfattes som praksis efter den almindelige konkurrencelovgivning, men dog med de modifikationer som følger af direktiverne på teleområdet, Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og Kommissionens retningslinier for markedsanalyser og beregning af SMP. 9 IT- og Telestyrelsen udsendte den 14. februar 2008 et spørgeskema, der dels indeholder en række generelle virksomhedsspørgsmål og dels spørgsmål, der er relevante for det specifikke marked. Skemaet er blevet besvaret af de selskaber, der er udbydere og/eller kunder på marked 5. Frist for indberetning var den 14. marts 2008.

12 være påvirket af reguleringen. Den efterfølgende analyse foretages på baggrund af datamateriale, som afspejler den nuværende markedssituation, og dermed også konsekvenserne af den nuværende regulering. I det følgende beskrives derfor den nuværende regulering på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. IT- og Telestyrelsen har i øvrigt opdateret markedsanalysens markedsandele i forhold til de konsolideringer, der er sket i markedet siden indsendelsen af selskabernes indberetninger. Det vil sige, at der i beregningen af markedsandele er taget højde for TDC s opkøb af Fullrate, A+ og DONG Energys fibernet. Nuværende regulering IT- og Telestyrelsen foretog på baggrund af data for perioden 2001 til 2003 en analyse af engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12), hvori der blev konstateret fravær af reel konkurrence, hvorefter TDC blev udpeget som havende en stærk markedsposition. IT- og Telestyrelsen traf den 2. november 2005 afgørelse overfor TDC, hvor selskabet blev pålagt en række forpligtelser. Markedet, der blev behandlet i afgørelsen, omfattede alene bredbåndstilslutninger baseret på kobber og vedrørte således ikke bredbåndstilslutninger via fiber eller kabel-tv net. TDC er som følge af IT- og Telestyrelsens afgørelse af 2. november 2005 pålagt nedenstående forpligtelser på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning: Pligt til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, som beskrevet i afsnit V, pkt. 4.1 i styrelsens afgørelse af 2. november Pligt til at opfylde krav om priskontrol som beskrevet i afsnit V, pkt i styrelsens afgørelse af 2. november Pligt til at anvende et omkostningsregnskab, som beskrevet i afsnit V, pkt. 4.3, i styrelsens afgørelse af 2. november 2005 til støtte for den pålagte forpligtelse om priskontrol. Pligt til ikke-diskrimination som beskrevet i afsnit V, pkt i styrelsens afgørelse af 2. november Pligt til at offentliggøre standardtilbud, som beskrevet i afsnit V, pkt. 4.5 i styrelsens afgørelse af 2. november Pligt til at give gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik samt at give gennemsigtighed i forbindelse med nye samtrafikprodukter, som beskrevet i afsnit V, pkt. 4.6 i styrelsens afgørelse af 2. november Pligt til at foretage regnskabsmæssig opsplitning, som beskrevet i afsnit V, pkt. 4.7 i styrelsens afgørelse af 2. november Endvidere traf IT- og Telestyrelsen den 2. april 2007 en tillægsafgørelse overfor TDC vedrørende samhusning på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning, som pålagde TDC en ny samhusningsforpligtelse, der erstatter den tidligere

13 samhusningsforpligtelse. Forpligtelsen indebærer, at TDC skal imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samhusning, som omfatter: adgang for de samhusningsberettigede udbydere til at opstille og vedligeholde udstyr på samhusningslokaliteten, adgang til at foretage intern kabling med andre udbydere og adgang til at lade andre udbydere opstille og vedligeholde udstyr på den samhusningsberettigedes samhusningslokalitet, for så vidt de understøtter den samhusningsberettigedes aktiviteter på markedet. Yderligere traf IT- og Telestyrelsen den 19. december 2006 en tillægsafgørelse overfor TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12) om at anvende LRAIC-metoden som priskontrolmetode for bit stream access (BSA). Sammenfattende indebærer den nuværende regulering således, at TDC er forpligtet til at tilbyde kobberbaserede bredbåndstilslutninger til alle interesserede på ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår til regulerede priser. Markedsaktører Som udgangspunkt kan det siges, at jo flere udbydere, der agerer på et marked, desto mere konkurrence vil der være. På et marked med få udbydere er der risiko for, at virksomhederne koordinerer deres handlinger med henblik på f.eks. at opnå øget indtjening, hvilket svækker konkurrencen. På engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er der forskellige muligheder for at agere som udbyder og kunde. Nedenfor beskrives de muligheder, der i dag anvendes af markedets aktører: Selskabet kan anvende egen kobberinfrastruktur til at producere bredbåndsforbindelser til slutbrugere (her agerer selskabet som intern udbyder og intern kunde på marked 5). Selskabet kan anvende egen kobberinfrastruktur og bestykke forbindelserne med det relevante xdsl-specifikke udstyr med henblik på at sælge bredbåndstilslutninger til engroskunder (her agerer selskabet som ekstern udbyder på marked 5). Selskabet kan aftage rå kobber fra TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og bestykke forbindelserne med det relevante xdsl-specifikke udstyr med henblik på selv at producere bredbåndstilslutninger baseret på kobber, der kan videresælges til slutbrugere som xdsl-forbindelser (her agerer selskabet som intern udbyder og intern kunde på marked 5). Selskabet kan aftage rå kobber fra TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og bestykke forbindelserne med det relevante xdsl-specifikke udstyr med henblik på at sælge bredbåndstilslutninger til engroskunder (her agerer selskabet som ekstern udbyder på marked 5).

14 Selskabet kan købe kobberbaserede bredbåndstilslutninger (BSA) på marked 5, der kan videresælges til slutbrugere som xdsl-forbindelser (hermed agerer selskabet som ekstern kunde på marked 5). Selskabet kan anvende egen fiberbaseret infrastruktur, til at producere bredbåndsforbindelser til slutbrugere (hermed agerer selskabet som intern udbyder og intern kunde på marked 5). Selskabet kan anvende egen fiberbaseret infrastruktur til at levere en bredbåndstilslutning baseret på fiber til en engroskunde (hermed agerer selskabet som ekstern udbyder på marked 5). Selskabet kan købe adgang til fiberselskabernes net, med henblik på at levere fiberbaserede bredbåndsforbindelser til slutbrugere (hermed agerer selskabet som ekstern kunde på marked 5). Selskabet kan anvende eget kabel-tv net til at producere bredbåndsforbindelser til slutbrugere (hermed agerer selskabet som intern udbyder og intern kunde på marked 5). En oversigt over antallet af udbydere og kunder på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger fremgår af tabellen nedenfor. Med henblik på at vise udviklingen siden sidste dataindsamling, er resultaterne fra dataindsamlingen foretaget i 2003 ligeledes gengivet i tabellen nedenfor (kolonnen markeret med gråt). Det skal bemærkes, at oplysningerne fra 2003 alene vedrører kobberbaserede bredbåndstilslutninger, mens oplysningerne indsamlet til brug for nærværende markedsanalyse vedrører bredbåndstilslutninger baseret på både kobber, fiber og kabel-tv net. Tabel 1: Udbydere og kunder på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Ultimo Aktører 2007 BSA via BSA via BSA via kabel- I alt kobber fiber tv net Udbydere i alt - udbyder både eksternt og internt - udbyder alene eksternt - udbyder alene internt Kunder i alt - aftager både eksternt og internt - aftager alene eksternt - aftager alene internt Bredbåndstilslutninger via kobber Ultimo 2003 BSA via kobber Som det fremgår af tabellen, er der i alt 10 udbydere af bredbåndstilslutninger via kobber, hvoraf otte af udbyderne alene afsætter bredbåndstilslutninger internt.

15 Umiddelbart vil en situation, hvor der er ti udbydere af bredbåndstilslutninger, normalt vurderes som en indikation på konkurrence. Der er to udbydere, der afsætter eksternt på markedet. Den ene af de to udbydere med ekstern afsætning af bredbåndstilslutninger via kobber har en så ubetydelig afsætning, at de eksterne kunder i praksis reelt kun kan aftage bredbåndstilslutninger via kobber fra en enkelt udbyder, TDC. TDC stod i 2007 for over 99 pct. af den eksterne afsætning af kobberbaserede bredbåndstilslutninger på markedet. Der er otte udbydere, der alene afsætter internt. Udbydere, der på engrosniveau alene afsætter internt, er relevante, idet afsætningen repræsenterer en kapacitet, der ved fravær af selskabets egenproduktion skulle købes hos de øvrige udbydere. Selskaber, der udelukkende har intern afsætning, kan dog ved vurdering af antal udbydere ikke indgå på lige fod med selskaber med ekstern afsætning, idet disse udbyderes produkter set ud fra engroskundernes synspunkt ikke er umiddelbart tilgængelige. Ses der bort fra udbydere, der alene afsætter internt, er der således kun to udbydere af kobberbaserede bredbåndstilslutninger, hvoraf den ene har en ubetydelig afsætning. Dette må isoleret set anses som et udtryk for manglende konkurrence. På aftagersiden er der 17 kunder. Tabellen viser, at hovedparten af selskaberne baserer deres detailudbud af kobberbaserede bredbåndsprodukter på enten rå kobber produkter, som selskabet selv forbinder med det relevante udstyr (dvs. selskaberne aftager bredbåndtilslutninger internt) 10 eller på bredbåndstilslutninger (BSA), som selskabet køber fra en af de to eksterne udbydere (dvs. selskaberne aftager bredbåndtilslutninger eksternt). Kun to kunder er både interne og eksterne kunder. I praksis betyder det, at disse to kunder supplerer deres interne efterspørgsel (bredbåndsforbindelser baseret på rå kobber) med også at aftage BSA fra TDC i de områder af landet, hvor det pga. manglende volumen ikke er rentabelt at opsætte eget xdsl-specifikt udstyr. I forhold til antallet af kunder har der siden 2003 været en stigning fra syv til 17 kunder, hvilket må siges at være en markant stigning. Bredbåndstilslutninger via fiber Når det gælder bredbåndstilslutninger baseret på fiber er der i alt 15 udbydere. Udbyderne er karakteriseret ved, at de opererer inden for hvert sit geografisk afgrænsede område. Kun tre af de i alt 15 udbydere af BSA via fiber har valgt at afsætte bredbåndstilslutningerne til eksterne kunder, mens de resterende 12 udbydere alene afsætter internt i eget selskab med henblik på selv at sælge bredbåndsforbindelser til slutbrugere. Efter IT- og Telestyrelsens vurdering kan årsagen til, at kun tre selskaber afsætter bredbåndstilslutninger via fiber eksternt være dels det enkelte fibernets struktur, dels at det kan være vanskeligt at tiltrække engroskunder, idet de enkelte udbyderes net 10 Det betyder, at disse interne kunder alene kan afsætte bredbåndsforbindelser til slutbrugere i områder, hvor de er etableret på centraler med egen DSLAM.

16 typisk har en forholdsvis begrænset geografisk udbredelse, og dermed at fiberudbyderne hver for sig har et forholdsvis begrænset antal potentielle kunder på slutbrugerniveau. Det begrænsede eksterne udbud afspejles i, at der alene er fem eksterne kunder. Derimod er der 12 interne kunder, der i sagens natur er identiske med de 12 interne udbydere af bredbåndstilslutninger via fiber. Bredbåndstilslutninger via kabel-tv net Som det ses af tabellen ovenfor er der fem udbydere af bredbåndstilslutninger leveret via kabel-tv nettet. Der forekommer i dag ikke noget eksternt udbud af bredbåndstilslutninger via kabel-tv net, hvilket betyder at de fem udbydere er identiske med de fem kunder. Samlet vurdering vedrørende markedsaktører Antallet af udbydere på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er vokset markant. Det gælder uanset om der alene ses på kobberbaserede bredbåndstilslutninger eller på det samlede marked. Udvalget af eksterne udbydere er imidlertid meget begrænset. Bredbåndstilslutninger via kabel-tv net udbydes slet ikke eksternt, og fiberselskabernes eksterne udbud er særdeles begrænset, idet alene tre lokale fibernetudbydere udbyder bredbåndstilslutninger eksternt i geografisk afgrænsede områder. Når det gælder kobberbaserede bredbåndstilslutninger, ses der reelt kun at være én ekstern udbyder. De manglende valgmuligheder i forhold til valg af udbyder for de eksterne kunder ses som en indikation af væsentlige begrænsninger i konkurrencen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Markedsandele I analysen om reel konkurrence opgøres udbydernes markedsandele i et fremadrettet perspektiv på baggrund af de modtagne oplysninger om selskabernes afsætning opgjort i antal bredbåndstilslutninger i henholdsvis 2005, 2006 og Opgørelsen af markedsandele er beregnet dels på baggrund af den totale afsætning, dvs. hvor såvel intern som ekstern afsætning medregnes og dels alene på baggrund af den eksterne afsætning. Beregningen af markedsandele er foretaget for det samlede marked, dvs. for alle udbydere uagtet anvendt teknologi. De fremadrettede estimater for markedsandelene og koncentrationsindeksene for årene er beregnet på baggrund af en lineær fremskrivning af selskabernes afsætning Fremskrivningen af markedsandelene for 2008 og 2009 er korrigeret således, at der i fremskrivningen er taget højde for den faktiske udvikling i markedet i 2008 og 2009 observeret i halvårsstatistikken. Da halvårsstatistikkens definition af bredbånd ikke er helt parallel med markedsafgrænsningen i marked 5, kan tallene fra halvårsstatistikken dog ikke direkte

17 I nedenstående tabel vises i delvist anonymiseret form markedsandelene for selskabernes samlede afsætning på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Tabel 2: Markedsandele for den samlede afsætning på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger TDC 74,3% 73,7% 71,6% 68,3% 73,7% 72,2% Udbyder A 11,7% 10,3% 9,1% 8,3% 8,2% 7,8% Udbyder B 9,4% 10,3% 9,8% 11,8% 11,8% 12,7% Øvrige 4,5% 5,7% 9,5% 11,6% 6,5% 7,5% At tabellen fremgår det, at TDC har mistet 2,7 procentpoint i markedsandele mellem 2005 og 2007 og den næststørste udbyder har mistet 2,3 procentpoint markedsandel. Dette modsvares i en stigning hos de mindre udbydere på 5,4 procentpoint, hvilket harmonerer med det stigende antal udbydere på markedet. Når denne udvikling fremskrives, ses en fortsat faldende tendens frem til 2010, men på grund af opkøbene af Fullrate, A+ og DONG s fibernet, stiger TDC s markedsandele med 5,4 i For så vidt angår den eksterne afsætning, er der på markedet én stor udbyder (TDC) samt fire mindre udbydere. Markedsandelene for den eksterne afsætning fremgår af nedenstående tabel: Tabel 3: Markedsandele for den eksterne afsætning på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger TDC 97,3% 94,9% 88,6% 80,5% 93,7% 92,6% Øvrige 2,7% 5,1% 11,4% 19,5% 6,3% 7,4% Som det fremgår af tabel 3, har TDC en markedsandel på 97,3 pct. i 2005, mens markedsandelen i 2007 er faldet til 88,6 pct. TDC har altså en større markedsandel på den eksterne afsætning end på markedet som helhed. Som det var tilfældet for den samlede afsætning betyder opkøbet af DONG s fibernet i 2009, at på trods af en faldende tendens i de fremskrevne tal, vil TDC have en højere markedsandel i 2010 end i Endvidere har fiberselskaberne meldt ud, at de fremadrettet vil overgå til en vertikalt integreret forretningsmodel. Dette vil betyde, at der alt andet lige ikke vil være anden ekstern afsætning på markedet end TDC s. anvendes. I stedet er stigningsraten for selskabernes afsætning beregnet fordelt på de platforme, som selskabet anvender, dvs. at der for f.eks. TDC er beregnet en stigningstakt for selskabets afsætning af bredbånd via kobber og en for afsætning af bredbånd via kabel-tv. Stigningen for 2009 er beregnet ud fra tallene fra 1. halvår Endvidere er der i fremskrivningen for 2009 taget højde for TDC s opkøb af Fullrate, A+ og DONG s fibernet, således at disse selskabers afsætning indgår i TDC s markedsandele fra og med 2009.

18 I vurderingen af markedsandele bør fordelingen mellem intern og ekstern afsætning tages i betragtning. I figuren nedenfor er intern og ekstern afsætning fordelt på de tre anvendte teknologier. Figur 1: Intern og ekstern afsætning af bredbåndstilslutninger fordelt på underliggende infrastrukturer i 2007 Ekstern afsætning baseret på kobber 6% Ekstern afsætning baseret på fiber 1% Intern baseret på kabel-tv-net 30% Intern afsætning baseret på kobber 61% Intern afsætning baseret på fiber 2% Som vist i ovenstående figur, udgør den eksterne afsætning kun 7 pct. af den samlede afsætning på markedet. Samtidig ses det, at fiberforbindelser kun udgør 3 pct. af den samlede afsætning, og at kun ca. en tredjedel af denne afsætning sælges eksternt, dvs. ca. 1 pct. af det samlede marked. Således dominerer kobberplatformen både den eksterne og den samlede afsætning på markedet på nuværende tidspunkt og i IT- og Telestyrelsens fremskrivninger. Internt afsat bredbånd baseret på kabel-tv nettet udgør med sine ca. 30 pct. af markedet den næststørste del af markedet efter internt afsat kobber. Marked 5 er således domineret af intern afsætning, som udgør 93 pct. af den samlede afsætning. Fordelingen af markedsandelene indikerer klart, at der ikke er reel konkurrence på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Selvom TDC s markedsandel hen over perioden har haft en faldende tendens i forhold til både den samlede afsætning og den eksterne afsætning, har selskabet på grund af opkøb stadig en samlet og ekstern markedsandel på et meget højt niveau i Markedskoncentration Til brug for vurderingen af de strukturelle markedsforhold anvendes traditionelt forskellige former for koncentrationsindeks. Disse indeks har til hensigt at give et billede af udbydernes fordeling med hensyn til antal og størrelse. Markedskoncentration kan beregnes efter en række forskellige metoder, hvoraf de mest almindelige er det summariske rateindeks (CR4) og Hirschman-Herfindahl indekset (HHI).

19 CR4 opgøres som summen af de fire største udbyderes markedsandel. Generelt vurderes CR4 ud fra, at jo højere værdien er, desto mindre må konkurrencetrykket på markedet generelt antages at være. I en opgørelse af CR4 tages der imidlertid ikke højde for det samlede antal udbydere på markedet og den relative størrelsesfordeling mellem de fire udbydere, som indgår i indekset. Derfor opgøres koncentrationen også vha. HHI-indekset. HHI opgøres som summen af kvadraterne af hver udbyders markedsandel. Det bevirker, at udbydere med stor markedsandel vil indgå i indekset med større vægt end mindre udbydere. Dvs. HHI antager værdien 1, når der kun er en udbyder på markedet, mens HHI vil være tilnærmelsesvis 0, når der er mange udbydere med små markedsandele. En oversigt over de konstaterede CR4- og HHI-værdier for samt fremskrevne estimater for på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger fremgår af nedenstående tabel: Tabel 4: CR4 og HHI koncentrationsindekser for samt estimater for Samlet afsætning (estimat) (estimat) (estimat) CR4 98% 97% 93% 91% 94% 93% HHI 58% 57% 53% 49% 56% 54% Ekstern afsætning (estimat) (estimat) (estimat) CR4 100% 100% 98% 100% 100% 100% HHI 95% 90% 79% 67% 88% 86% Som det fremgår af tabellen, er der tale om høje indeksværdier. Det gælder uanset, om der ses på CR4 eller HHI. Indeksværdierne er alle højere end de værdier, som generelt vil findes på markeder med reel konkurrence. Ses der på den samlede afsætning på markedet, er CR4-værdierne svagt faldende inden for perioden og i den fremskrevne periode. De fire største udbydere står således for omkring 98 pct. af afsætningen af bredbåndsstilslutninger i 2005 faldende til 93 pct. i For så vidt angår det eksterne udbud er CR4-værdien stort set konstant 100 pct. igennem hele perioden. HHI-indekset for den samlede afsætning er faldende. Det skyldes dels, at fiberselskaberne har etableret sig på markedet, og dels at nye udbydere, der baserer deres udbud på rå kobber produkter (marked 4), er gået ind på markedet. For så vidt angår faldet i HHI-indekset for den eksterne afsætning, skyldes dette alene fremkomsten af fiberselskaber, som udbyder bredbåndstilslutninger til eksterne kunder. Denne udvikling må dog ikke forventes at fortsætte, idet fiberselskaberne planlægger at overgå til en vertikalt integreret forretningsmodel. Det fremgår af tabellen, at både CR4- og HHI-indekset er faldende på det samlede marked. Det er et tegn på, at den største udbyder ikke blot mister markedsandele til den næststørste, tredjestørste og fjerdestørste udbyder på markedet, men også at de fire

20 største udbydere tilsammen mister markedsandele til de mindre udbydere. Udviklingen dækker dog over, at både den største og den næststørste udbyder har tabt markedsandele, jf. tabel 2. Sammenfattende kan det konstateres, at der er tale om en høj markedskoncentration på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, hvor indeksværdierne ligger væsentligt højere end det niveau, der kendetegner et marked med reel konkurrence. Flaskehalse Begrebet flaskehalse anvendes som en samlet betegnelse for situationer, hvor der er iboende begrænsninger i adgangen til produktionsressourcer. Såfremt der eksisterer en flaskehals i produktionen af en ydelse, indebærer det et særdeles begrænset antal udbydere, som typisk har en helt dominerende position på markedet i kraft af kontrollen over flaskehalsen. Der er to eksterne udbydere af kobberbaserede bredbåndstilslutninger. Den ene af disse udbydere er den nuværende SMP-udbyder TDC, hvis udbud er landsdækkende og udelukkende er baseret på egenproduktion på selskabets kobberaccessnet. Den anden udbydere er markant mindre og udbyder alene i en mindre del af landet. Der er endvidere tre selskaber, der udbyder fiberbaserede bredbåndstilslutninger eksternt. Disse tre selskaber udbyder i de områder, der er svarer til deres elforsyningsområder. Disse selskabers dækningsområde er således ikke nationalt, men kun lokalt. Indenfor deres respektive forsyningsområder har disse selskaber endnu ikke fuldt udbygget deres net, og i 2007 er det kun 11 pct. af husstandene i Danmark, der har mulighed for at få leveret bredbånd via fibernettet. Med hensyn til kabelbaserede bredbåndstilslutninger er der som tidligere beskrevet ikke et eksternt udbud i dag. I øvrigt kontrollerer TDC kabel-tv nettet i størstedelen af landet, så selv hvis TDC valgte at udbyde eksternt, ville dette ikke nødvendigvis føre til, at der vil være flere udbydere at vælge imellem. Der er således få områder i landet, hvor det som ekstern engroskunde er muligt at aftage bredbåndstilslutninger fra mere end én udbyder. I et fremadrettet perspektiv skal det bemærkes, at der teoretisk er en række selskaber, der ville kunne udbyde bredbåndstilslutning eksternt. Otte udbydere har angivet, at de udbyder kobberbaserede bredbåndstilslutninger internt, og disse udbydere kunne i teorien vælge at udbyde eksternt. Det skal dog bemærkes, at den alternative udbyder, som er til stede på flest tilslutningspunkter, kun er til stede på 121 af TDC s tilslutningspunkter og således ikke ville kunne udbyde eksterne bredbåndstilslutninger nationalt. Der er ligeledes selskaber, som udbyder fiberbaserede bredbåndstilslutninger internt. Disse selskaber kunne i princippet vælge at udbyde deres produktion af

21 bredbåndstilslutninger eksternt, i det omfang det er muligt 12. Som det tidligere er beskrevet, er fibernettenes dækning dog på nuværende tidspunkt meget begrænset, hvorfor fiberselskaberne heller ikke på nogen måde ville kunne udbyde eksterne bredbåndstilslutninger nationalt. Samlet set er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at der er flaskehalse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, idet det i de fleste områder af landet for eksterne engroskunder kun er muligt at aftage bredbåndstilslutninger fra TDC. Eksistensen af flaskehalse indikerer, at der ikke er reel konkurrence på markedet. Adgangsbarrierer Forekomsten af adgangsbarrierer på et marked er afgørende for, hvorvidt udefrakommende selskaber uden nævneværdige problemer kan træde ind på markedet som ny udbyder. På et marked med lav konkurrenceintensitet er prisniveauet typisk højt, og det vil i sig selv tiltrække nye udbydere. Er der høje adgangsbarrierer vil disse dog forhindre nye udbyderes adgang til markedet. Eksistensen af barrierer vil derfor gøre de etablerede udbydere i stand til at opretholde et højt prisniveau eller ligefrem hæve priserne uden at tiltrække nye udbydere. Hvis udbyderne derimod hæver prisen på et marked, der ikke er præget af høje adgangsbarrierer, vil det høje prisniveau tiltrække nye udbydere på markedet, som hurtigt vil kunne udgøre en konkurrencemæssig modvægt til de etablerede udbydere. Desuden kan alene den trussel om potentiel konkurrence fra nye udbydere, der opstår, når der er fravær af eller begrænsede adgangsbarrierer, afholde etablerede udbydere fra at opretholde et højt prisniveau eller hæve prisen. Barriererne kan tage mange forskellige former og forekomme af forskellige årsager. I nærværende afsnit skelnes der overordnet mellem strukturelle barrierer og regulatoriske barrierer. På baggrund af analysen af disse to typer af barrierer vurderes den potentielle konkurrence sidst i afsnittet. Strukturelle barrierer Det er fælles for alle de strukturelle adgangsbarrierer, at de i et omfang er iboende i markedets struktur. Disse barrierer er ikke nødvendigvis betinget af eksempelvis dominerende aktørers adfærd. Følgende strukturelle barrierer er analyseret i forhold til engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. - Stordriftsfordele - Irreversible investeringer - Samproduktionsfordele - Vertikal integration 12 Det skal bemærkes, at det i nogle former for fibernet som udgangspunkt er mindre hensigtsmæssigt at udbyde til flere eksterne parter. Det er de såkaldte passive optical networks (PON-netværk).

22 Stordriftsfordele Der er tale om stordriftsfordele på markedet, hvis den gennemsnitlige omkostning pr. produceret enhed falder, når produktionen forøges. Dvs. at en fordobling af outputtet indebærer mindre end en fordobling af omkostningen til produktionen heraf. Det kan generelt siges, at jo større stordriftsfordelene er, desto vanskeligere vil det være for nye udbydere at etablere sig på markedet, fordi lave enhedsomkostninger i så fald forudsætter stor volumen i produktionen. Stordriftsfordele i produktionen skyldes almindeligvis store etableringsomkostninger, som er uafhængige af produktionsvolumen. Anskaffelser af produktionsudstyr o.l., hvis omkostninger er de samme, uanset om der produceres få eller mange enheder, hører til denne kategori af omkostninger. Herunder hører også faktureringsudstyr, licenser m.v. Udbyderne på marked 5 er blevet anmodet om at angive, hvorvidt der efter deres opfattelse er stordriftsfordele i forbindelse med deres produktion på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning, samt hvor mange pct. den gennemsnitlige omkostning pr. produceret enhed vil falde, hvis udbyderne fordobler deres nuværende produktion. Udbydernes svar ses af tabellen nedenfor. Tabel 5: Stordriftsfordele oplyst af udbyderne af bredbåndstilslutninger Ja Ikke oplyst Nej Ingen størrelsesangivelse Er det selskabets opfattelse, at der er stordriftsfordele ved selskabets produktion på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger? I pct. af samtlige udbydere på markedet Samlet markedsandel hos selskaberne Ja Op til 25 % Ja Mere end 25 % % 39 % 8 % 42 % 8 % 0-5 % 0-5 % 0-5 % % 5-10 % Omkring en tredjedel af udbyderne på markedet oplever ingen stordriftsfordele i deres produktion af bredbåndstilslutninger. Det er især små udbydere, med en samlet markedsandel på under 5 pct., der ikke oplever at have opnået stordriftsfordele i deres produktion. Udbydere med lidt større volumen oplever væsentlige stordriftsfordele i deres produktion af bredbåndstilslutninger. Således svarer over halvdelen af udbyderne, at der opleves at være stordriftsfordele på markedet. Disse udbydere står tilsammen for ca. 95 pct. af afsætningen på markedet. Det kan således konstateres, at der er stordriftsfordele på markedet, og at fordelene ved produktionen i sagens natur typisk først viser sig, når afsætningen har nået en vis størrelse. Dette gør det alt andet lige vanskeligere for små og nye udbydere at konkurrere mod større og veletablerede udbydere på markedet.

23 Irreversible investeringer Irreversible investeringer, det vil sige investeringer, som vil gå tabt, hvis en udbyder forlader et marked, udgør en barriere for adgangen til markedet, fordi det på forhånd vil være kendt for udbyderne, at disse investeringer vil være helt eller delvist tabt, hvis udbyderne forlader markedet. Der vil ikke være mulighed for at afhænde det produktionsapparat, virksomheden har investeret i uden væsentlige tab. Generelt kan det siges, at jo større irreversible investeringer, desto færre udbydere ønsker at etablere sig på markedet. Udbyderne på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er blevet spurgt om, hvorvidt der efter deres opfattelse er tale om irreversible investeringer på markedet og hvor mange procent af de samlede investeringer, der skønnes at være tabt, hvis forretningen afvikles. Tabel 6: Irreversible investeringer oplyst af udbydere af bredbåndstilslutninger Ja Ja Ingen Ikke oplyst Nej Under 75 størrelsesangivelse % Er det selskabets opfattelse, at der er tale om irreversible investeringer på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger? I pct. af samtlige udbydere på markedet Samlet markedsandel hos selskaberne Ja % % 39 % 8 % 23 % 27 % 0-5 % 0-5 % % % 0-5 % Lidt over en tredjedel af udbyderne finder, at der ikke er irreversible investeringer ved at etablere sig på markedet. Dette indebærer, at de pågældende udbydere ville kunne genanvende deres investeringer på markedet i anden sammenhæng, eller afhænde disse til tredjeparter. Især de udbydere, som har en lille markedsandel, oplyser, at irreversible investeringer ikke udgør nogen strukturel adgangsbarriere på markedet. Dvs. at det efter disse udbyderes opfattelse alt andet lige er relativt let for nye og små udbydere at etablere sig på markedet. De lidt større udbydere på markedet oplyser derimod, at der er irreversible investeringer på markedet. Således svarer ca. halvdelen af udbyderne, der står for omkring 95 pct. af markedet, at der er irreversible investeringer. Det fremgår således, at der for større udbydere er irreversible investeringer forbundet med at være til stede på markedet, mens dette ikke er tilfældet for de mindre udbydere. Samlet set er det styrelsens vurdering, at irreversible investeringer kun i nogen grad udgør en adgangsbarrierer på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger.