Landdistriktspolitik for Hadsund Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landdistriktspolitik for Hadsund Kommune"

Transkript

1 Landdistriktspolitik for Hadsund Kommune Juni 2006

2 Landdistriktspolitikken for Hadsund Kommune er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Landsbyrådet i Hadsund kommune Konsulent Jørgen Krogh Hessellund, Upland Henvendelse om politikken kan ske til: Hadsund Kommune Teknisk Forvaltning Himmerlandsgade Hadsund Tlf Fax Layout og opsætning: Upland, Majsmarken 1, 9500 Hobro Tryk:

3 Indholdsfortegnelse Byrådet støtter udviklingen af landsbyer og opland Visionen for landdistrikterne i Hadsund Kommune Landsbyernes udvikling og bosætning Erhverv i landsbyerne Turisme og forskønnelse Mødesteder, kultur- og forsamlingshuse Børn og unge Infrastrukturen Præsentation af landsbyerne Oversigt over landsbyerne Als Status Als Udviklingsmuligheder Skelund Statusdel Skelund Udviklingsmuligheder Veddum Status Veddum Udviklingsmuligheder Visborg Status Visborg Udviklingsmuligheder Vive Status Vive Udviklingsmuligheder Øster Hurup Status Øster Hurup Udviklingsmuligheder Glerup Status Glerup Udviklingsmuligheder Helberskov Status Helberskov Udviklingsmuligheder

4 Byrådet støtter udviklingen af landsbyer og opland Landdistriktspolitikken skal sætte øget fokus på landsbyerne og deres opland og styrke samarbejde og dialog mellem byråd, foreninger og borgere. Hadsund kommune er beliggende i et af Danmarks smukkeste naturområder med skov, strand og fjord. Det er en kommune med et aktivt erhvervsliv indenfor industri, handel og turisme. Her er levende landsbyer med gode nærmiljøer, aktivt foreningsliv og et rigt udbud af kulturelle tilbud. Hadsund kommune bliver ved årsskiftet integreret i Mariagerfjord kommune med de tre øvrige fjordkommuner. Udviklingen i den nye kommune skal tilgodese såvel by som land. Vi skal bygge på succeserne, blive bedre til det vi i forvejen gør rigtigt godt og turde lytte til den konstruktive kritik, der kan være medvirkende til at gøre Hadsund kommune til et endnu bedre sted at bo. Nærværende landdistriktspolitik er med til at skabe rammerne for en konstruktiv og fremadrettet dialog mellem borgere og politikere i samarbejdet om udviklingen i landdistrikterne i den nordøstlige del af Mariagerfjord kommune. Med formuleringen af en landdistriktspolitik har vi ikke alene fået synliggjort landsbyerne i Hadsund kommune, men der er også sat en fælles udviklingsproces i gang i landsbyerne, som indtil videre har resulteret i et samarbejde mellem alle otte lokalområder. Dette samarbejde kan understøtte den dynamiske udvikling, der allerede er i gang i kommunen. Landdistriktspolitikken er blevet en realitet på baggrund af et stort forarbejde af Landsbyrådet i Hadsund kommune. Rækken af borgermøder i lokalområderne har vist, at borgerne har et stort engagement og vilje til udvikling i deres landsbyer. Nærværende Landdistriktspolitik vil fremover fungere som et planlægnings- og styringsværktøj, som både Byrådet, Landsbyrådet og de enkelte landsbyområder kan gøre brug af. I første omgang vil Landdistriktspolitikken fungere som en politik for landsbyerne i Hadsund kommune. På sigt vil Landdistriktspolitikken blive integreret med de 3 øvrige kommuners politikker til en fælles politik for Mariagerfjord kommune. Med venlig hilsen Borgmester Karl Christensen 4

5 Visionen for landdistrikterne i Hadsund Kommune Dialog, samarbejde og lokalt engagement I Hadsund kommune prioriteres landdistrikterne højt. Derfor tog Hadsund Kommune i 2000 initiativ til nedsættelse af et Landsbyråd. Formålet var at skabe et netværk mellem landsbyerne og at fremme udviklingen i disse områder via en landsbypulje. De første år omfattede landsbyrådet fire landsbyer: Vive, Glerup, Veddum og Helberskov. I 2005 blev Visborg den femte landsby i landsbyrådet. Landsbyrådets landsbypulje er blevet fordelt én gang årligt til projekter i landsbyerne. Dette har resulteret i en lang række spændende projekter. Hadsund Kommune har desuden deltaget i Leader+ programmet Kattegatgruppen sammen med 5 andre kommuner. Med de forskellige initiativer til at støtte landdistriktsudviklingen i Hadsund kommune er det i forvejen store engagement i landsbyerne vokset, og i dag repræsenterer landsbyerne en praktisk orienteret udviklerkultur. Landsbyerne kan og vil selv. De ønsker at være et reelt alternativ til de større byer. Inspireret af denne udviklerkultur besluttede Landsbyrådet i Hadsund Kommune i 2005, at de forud for den forestående kommunesammenlægning ville formulere en vision for landsbyerne. Landsby-rådet prioriterede at benytte årets landsbypulje på at få formuleret en samlet landdistriktspolitik. Landsbyrådet indledte herefter en dialog med byrådet og samarbejdet førte til, at skolebyerne Als, Skelund og Øster Hurup blev involveret i projektet. Landdistriktspolitikken er blevet til i et nært samarbejde med Landsbyrådet i Hadsund Kommune. Først blev der afviklet et udviklingsværksted i hvert enkelt landsbyområde, hvor borgerne fik mulighed for at komme med deres ideer til, hvordan deres lokalsamfund kunne udvikle sig. Efterfølgende blev der afholdt et borgermøde i hvert enkelt landsbyområde med det formål at binde udviklingsværkstedet sammen med landdistriktspolitikken. Resultatet af borgermødet blev en præsentation af landsbyområdet med en status- og en visionsside (se bagest i politikken). Endelig blev der afholdt et visionsseminar med deltagelse af borgere, politikere og repræsentanter fra embedsmandsniveau, hvor indholdet af nærværende politik blev diskuteret. Landdistriktspolitikken er opdelt i to dele. Første del omfatter den formulerede politik, og anden del er en præsentation af landsbyområderne i Hadsund Kommune. 5

6 Landsbyernes udvikling og bosætning Mål: Det er attraktivt at bo i landsbyerne det skal markedsføres. Landsbyernes kultur skal profileres samlet i forbindelse med en årlig Landsbyernes dag. Koordinering af landsbyernes aktiviteter man giver hinanden gode ideer. Der er mange kvaliteter ved at bo i en landsby: Her er tryghed, nærhed og overskuelighed. Sammenhold og godt naboskab. Boligerne er billigere. Man kommer hinanden ved og hjælper hinanden. Engagementet i nærmiljøet er større i landsbyerne, fordi man er tættere på hinanden end i de store byer. Der er stor mulighed for at præge omgivelserne og for medindflydelse. Naturen er tættere på, når man bor på landet, så årstidernes skiften kan følges på tæt hold. Og det kan stjernerne på nattehimmelen også! Der skal gøres en bred indsats for at fastholde beboerne i landsbyerne. Hele området omkring trivsel og livskvalitet i landsbyerne skal afdækkes, så man målrettet kan arbejde på at gøre det endnu mere attraktivt at bosætte sig på landet i Hadsund kommune. For at tiltrække tilflyttere kunne man foreksempel byde nye borgere velkommen i kommunen med en velkomstpakke og eventuelt blomster som symbol på, at her er man ikke anonym. Og der kunne være en rummelighed i lokalplanerne for nye og alternative udstykninger og boformer. Landsbyerne i Hadsund Kommune skal markedsføres som et godt alternativ til de større byer. De gode historier skal markedsføres, og fortælle om det gode liv i landsbyerne. Der foreslås en årlig begivenhed, hvor landsbyerne åbner dørene for alle interesserede en Landsbyernes dag. Det er ønsket, at markedsføringen både skal ske internt og eksternt. Der er behov for et bedre samarbejde mellem foreningerne i landsbyen med henblik på at koordinere aktiviteter og tiltag. Og der er behov for et samarbejde mellem foreningerne på kryds og tværs af landsbyerne. Landsbyerne skal også være opsøgende i forhold til omverdenen og søge samarbejdspartnere. I den nye Mariagerfjord kommune kan landsbyerne ikke stå alene. Det bliver vigtigere end nogensinde at samarbejde og udveksle erfaringer og viden. Handling: Markedsføring af landsbyerne. Ildsjæle skal understøttes af såvel embedsmænd som politikere. Landsbyerne skal organisere sig i et fællesskab med landsbyerne i hele Mariagerfjord kommune. 6

7 Erhverv i landsbyerne Fokus på landsbyerne som attraktive for etablering af virksomhed Mål: Skabe rammerne for øget erhverv i landsbyerne. Tiltrække mindre produktions-, handels- og IT-virksomheder. Øget iværksætterstøtte til virksomheder i de mindre byer. Etablering af arbejds- og kontorfællesskaber (rugehuse). Styrke handlen lokalt. Understøttelse og udbygning af det eksisterende erhvervsliv er vigtigt for landsbyerne i Hadsund Kommune. Den største koncentration af erhverv udenfor Hadsund by findes i den østlige del af kommunen med byerne Als, Øster Hurup, Veddum og Skelund. I Als og Øster Hurup er turisterhvervet stærkt repræsenteret. I Als er der nogle få industrivirksomheder. I Veddum og Skelund findes mange mindre håndværksvirksomheder. Det skal gøres mere attraktivt for virksomheder at bosætte sig i de mindre byer. Virksomhederne skal tiltrækkes via en bred vifte af indsatser: Iværksættervirksomheder skal tilbydes rugehuse, hvor de kan indgå i et kontorfællesskab med andre iværksættere. De skal tilbydes opstartsstøtte i form af mentorordninger, iværksætterordninger tilpasset det enkelte rugehus, og endelig skal iværksættervirksomheder, der vælger at placere deres virksomhed i et mindre landsbysamfund, tilbydes en højere etableringsstøtte. Der skal sættes en kampagne i gang for at tiltrække nye, mindre produktions- og handelsvirksomheder til landsbyerne i Hadsund Kommune. Der skal argumenteres for en synergi mellem arbejds- og privatliv: Faciliteterne til at drive en moderne virksomhed er til stede sammenholdt med attraktive huspriser, korte afstande til indkøb, skoler og institutioner, levende nærmiljøer og et rigt foreningsliv. Det eksisterende erhverv i landsbyerne skal have hjælp til at fremme lokale kunde / leverandørnet-værk, således at den lokale handel mellem virksomhederne fremmes. Succeshistorier om landsbyvirksomheder i vækst skal formidles som led i en PR-strategi for landsbyerne. Handlingsplan: Etablering af attraktive virksomhedsrammer til attraktive priser. Oprettelse af en stilling som Landsbyerhvervschef som koordinator for indsatsen. Formidling af succeshistorier gennem slagkraftig PR. 7

8 Turisme og forskønnelse Natur, strand, kulturhistorie og landsbyidyl Mål: At øge turismen i landdistrikterne At markedsføre de mange oplevelsesmuligheder i området. Hadsund kommune er kendt som et dejligt sted at være turist på grund af den fantastiske natur, velfungerende servicefaciliteter og et højt serviceniveau. Dette område er et stort aktiv for kommunen og udgør et stort potentiale for vækst. Men konkurrencen om turisterne er stor, og derfor skal området kontinuerligt synliggøres gennem markedsføring, branding og for eksempel en landsbyguide, der præsenterer hver landsby og dens særkende. Eksisterende turistområder skal udbygges, og nye områder skal afsøges. Eksempelvis er interessen for natur- og kulturturisme i vækst og kan udbygges i Hadsund kommune. Naturen hører til Danmarks dejligste og kulturhistorisk set ligger der en perlerække af kendte og mindre kendte attraktioner og venter på at blive opdaget af et langt større publikum. Disse tilbud skal markedsføres i pakkeløsninger, og således være med til at gøre området til et endnu mere attraktivt sted at besøge for turister. Der skal skabes flere muligheder for overnatning, således at besøgende har mulighed for at tage en enkelt overnatning og dermed blive i området. Handlingsplan: Markedsføring via eksisterende kanaler Landsbyguider og PR. Udbygning af servicefaciliteter i naturen. Lokalhistoriske attraktioner og de fortællinger, der knytter sig til dem, skal markedsføres som kulturturisme. 8

9 Mødesteder, kultur- og forsamlingshuse Et grundlag for sociale netværk Mål: Landsbyernenes samlingssteder skal bevares. Stabilisering af netværk for Forsamlingshuse. Foreningsarbejde på tværs af foreninger og bygrænser. At have et levende landsbymiljø, kræver at indbyggerne har nogle mødesteder: Forsamlingshuset, fælleshuset, købmanden eller skolen. Det er her beboerne kultiverer det sociale og kulturelle liv i landsbyerne. Mange steder er skolen og købmanden blevet lukket, så forsamlings- eller fælleshuset er det eneste mødested, der er tilbage. Og disse omdrejningspunkter for landsbyens sociale liv, er under et stort pres. Der er konkurrence om de ledige timer i fritiden fra de større byers mange kulturelle tilbud, sofaen og satellitkanalerne på TV derhjemme og en intern konkurrence mellem foreningerne i byen og på tværs af landsbyerne. Hvis landsbyernes sociale liv skal styrkes, er der derfor behov for et samarbejde mellem forsam-lingshusene / samlingsstederne på tværs af bygrænserne. Samarbejdet skal styrke husenes rolle i lokalsamfundene. Det handler om at koordinere og udvikle nogle aktiviteter, der kan sikre en bredere opbakning til arrangementerne. Og så er der brug for at udvikle og udbygge de fysiske rammer. Samlingsstedernes økonomi skal sikres. Især i de mindste byer skal der ydes en ekstra indsats for at bevare disse huse. Handlingsplan: Der skal udpeges en kommunal koordinator, der skal stå for administrationen af et netværk for forsamlingshusene. Fælles arrangement - kalendere for landsbyernes aktiviteter skal holdes ajour. 9

10 Børn og unge Landsbyerne skal være attraktive for børnefamilier Mål: Skolerne skal være et aktiv for alle på tværs af aldersgrupper. Hadsund kommune skal aktivt understøtte det frivillige foreningsliv i landsbyerne. Det skal være muligt at få passet sine børn i nærmiljøet. Der er kommunale skoler i tre af kommunens landsbyer: Skelund, Als og Øster Hurup. I Visborg er der friskole. Disse skoler spiller en meget vigtig rolle for den fortsatte udvikling af landsbyerne. I Als og Veddum er der børnehaver og puljeordning i Øster Hurup. Der skal igangsættes initiativer, der inddrager skolerne som kulturelle og sociale kraftcentre med multianvendelsesmuligheder: I dagtimerne går børnene i skole, om eftermiddagen er der aktiviteter for både børn og de ældre, og om aften er der åbent for aktiviteter for alle borgere. Initiativerne skal udvikles i et fællesskab mellem byens borgere, skolens bestyrelse og kommunen. Børnenes velfærd prioriteres højt i familierne idag. Derfor er det vigtigt at tilbyde attraktive aktiviteter og pasningemuligheder for børne- ne, i forsøget på at tiltrække tilflyttere til landsbyerne: Der skal være sikrede legepladser / legemiljøer i landsbyerne. Der skal være pasningsmuligheder i nærmiljøet med kortest mulig afstand. Der skal være attraktive mødesteder for unge mennesker. Så er det endelig meget vigtigt, at foreningerne med de gode ideer, bliver understøttet af forvaltningerne og politikerne, så der kan findes løsninger og midler til at føre ideerne ud i livet og dermed anspore til yderligere angagement i foreningerne. 10

11 Infrastrukturen Sikre, hurtige og gode forbindelser Mål: Gode, offentlige transporttilbud, som skal gøre det attraktivt fortsat at blive boende i og flytte til landsbyerne. Trafikken skal hastighedsreguleres i landsbyerne. God kollektiv trafik er et aktiv for en kommune, der ønsker at støtte bosætningen i landsbyområderne. Mange borgere i landdistrikterne i Hadsund kommune oplever den offentlige transport som sparsom, tidskrævende og i visse områder ikke eksisterende. Det er svært for ældre at blive boende i landsbyerne, når de ikke længere har bil. Indkøbsmuligheder, lægehuse og andre offentlige instanser er ofte placeret centralt. Udfordringen er at finde langsigtede og holdbare løsninger på problemet med den offentlige transport. Løsningerne skal tilbyde fleksibilitet, kort transporttid og mindst mulig ventetid ved skift. Mange indbyggere i landsbyerne føler sig generede af tung og hurtig trafik igennem deres byer. Cyklister og fodgængere i landsbyer uden fortov og cykelstier er særligt udsatte. Der er behov for hastighedsreguleringer i mange landsbyer, og det er vigtigt at disse foranstaltninger tilpasses de enkelte landsbyers særlige behov. Handling: Mulighederne for at benytte skolebusserne som offentligt transportmiddel skal afsøges. Etablering af en ordning med telebuskørsel. Idekonkurrence som inspiration til forskellige løsningsmodeller på transport udfordringen. Der skal etableres cykelstier på udsatte vejstrækninger. Cykelstierne skal forbindes i et net. Der skal etableres hastighedsregulerende foranstaltninger i de landsbyer, der ikke har det. 11

12 12

13 Præsentation af landsbyerne I det efterfølgende bliver samtlige 8 landsbyområder i Hadsund Kommune præsenteret med en status og udviklingsmuligheder - i alt 2 sider for hvert landsbyområde. Hver side består af tre dele: kort, faktaboks og beskrivelse. Statussiden er udarbejdet i et samarbejde mellem den pågældende landsby og Hadsund Kommune. Statussiden præsenterer landsbyområdet i tal og tekst. På kortet ses pladser, bygninger og institutioner af særlig betydning for landsbyområdet. Faktaboksen viser en række vigtige faktaoplysninger om landsbyområdet. På den efterfølgende side fremstilles landsbyområdets udviklingsmuligheder. Denne præsentation bygger på rapporten fra det gennemførte udviklingsværksted i efteråret 2005 og efterfølgende opfølgningsmøde. Projekterne præsenteres i overskrifter i faktaboksen og er fortløbende numereret. På kortet er den fysiske placering af de enkelte projekter markeret. De projekter, der ikke findes på kortet, skyldes at der endnu ikke er truffet en beslutning om den fysiske placering eller at de er af anden karakter. Landsbysiderne er blevet godkendt af landsbyområderne. Overblik over landsbyerne Forsamlingshus / samlingssted Skole Kirke Dagligvarebutik Hastighedsdæmpende foranstaltninger Busforbindelser Stisystem Grønt areal Borgerforening Idrætsforening Andre foreninger Indbyggerantal i landsbyområdet Vive 210 Glerup 60 Visborg 500 Veddum 550 Skelund 475 Helberskov 160 Als 1100 Øster Hurup

14 Als - status Planstatus: Als er i kommuneplan udpeget til lokalcenter. Der er mulighed for øget bolig- og erhvervsudbygning. Als opland omfatter: Buddum, Als Hede, Møgelholt, Halvrebene & Haslevgaarde. Boliger i Als: 440 Indbyggere i Als: 1100 Vandforsyning: Als Vandværk Varme: Halmfyret fjernvarmeværk Trafik: Rute Aalborg Als Rute 58 Dokkedal Als Hadsund - Hobro Erhverv ekskl. landbrug: 24 Detailhandel: 10 Restaurationer: 2 Institutioner: 6 14 Foreninger: Als Borgerforening: Kaja Jeppesen Boldklubben Viking: Poul Lundsgaard Als Gymnastikforening: Rikke Thomsen ASV87: Søs Gade Lokalhistorisk Forening: Christian Christensen Als Spejderkorps: Ib Laursen Als Jagtforening: Per Sørensen Als Odde Vandskiklub: Ole Lauritsen Als Amatørdanser Forening: Synnøve Carlsson Als Ungdoms- og juniorklub: Lone K. Pedersen Ældresagen: Lau Jensen Als-Øster Hurup pensionistforening: Ely Nedrud Ok-klubben: Ninna Thygesen Aktivitetsgruppen: Inger Nielsen Menighedsrådet: Ellen G. Aaby Vikings venner: Jørn Velling Rideklubben Bønderskovgaard: Marianne B. Larsen Kulturliv: Sct. Hans fest, Kræmmermarked, Idrætsuge, Juletræssalg, Kunstudstilling, Kunstnergruppe, Privat legestue, Kirkens Menighedsliv, Foredragsvirksomhed, Spejder for hele familien, Familie- / hoppedag, Aktiviteter for 60+ i dagtimerne, Netavis, Bodybuilding på Plejehjemmet, Julemarked, Loppemarked, Kirkekorene, Årlig cykelløb, Rundflyving og Skolefest Als kan føre sin historie tilbage til stenalderen, da den lå som en bakkeø i Litorinahavet. Navnet Als er afledt af Ellernæs, hvilket vil sige det næs, der er bevokset med elletræer. Den nuværende kirke i Als er bygget i 1309, og 200 år senere er den udbygget med tårn. Kirken hørte i mange år under Visborggård, og det var også denne herregård, der sammen med Havnø, rådede over størsteparten af gårdene i Als. Midt i det 20. århundrede begyndte den udvikling, der har ført Als frem til den driftige by, den er i dag. Da begyndte opbygningen af den industri, der er en stor del af byens næringsliv. Fra omkring 1970 ophørte byen med at have landbrug med dyrehold. Als blev udbygget med plejehjem, ny skole med 9 klassetrin og børnehaveklasse samt idrætshal. Boldklubben byggede nye klubhuse og anlagde nye boldbaner. Der blev oprettet børnehave, dagpleje- og skolefritidsordning samt ungdomsklub. Indenfor de seneste år er der sket en omfattende renovering og udbygning af plejehjem og skole. Als har også en veludbygget dagligvarehandel med flere specialbutikker og et pengeinstitut, en lang række mindre servicevirksomheder, postindlevering og egen læge. Byen har to campingpladser, der er beliggende i den pragtfulde natur få meter fra Kattegat. Als har et velfungerende fjernvarmeværk, der fyrer med halm. Værket forsyner størstedelen af Als by med billig fjernvarme. Der er offentlige trafikforbindelser til Hadsund, Hobro, Aalborg og Randers, vejnettet til disse byer er veludbygget og Als har flyveplads. Byen har et rigt og engageret foreningsliv med tilbud indenfor mange forskellige interesser og aldersgrupper. Byens aktiviteter bliver koordineret og offentligtgjort på oestkysten.dk, som i øvrigt fungerer som byens lokale nyhedsavis. Als har et godt og varieret udbud af boliger. Det gælder både parcelhuse, andelsboliger og lejeboliger. Nord og syd for byen ligger store sommerhusområder, så der er basis for en fortsat udvikling i og omkring Als med byen som et kraftcentrum.

15 Als - udviklingsmuligheder Mulige projekter: 1. Udstykning af parcelhusgrunde 2. Shuttlebus til Hobro 3. Styrkelse af erhvervslivet og herunder detailhandlen 4. Virksomhedshotel 5. Infostandere 6. Bakke op om golfprojektet 7. Kabel-TV og bredbånd 8. Molen 9. Vandresti fra Odden - Als - Øster Hurup 10. Cementstøberiet 11. Multibane 12. Makkeværksted 13. Als Kro og Badehotel Landsbyens profil Als er kommunens anden største by med varieret udbud af handels, service-, turist- og industrivirksomheder. Byen har desuden overbygningsskole, hal og institutioner. Als skal styrkes som lokalcenter med øget bolig- og erhvervsudbygning. Mulige projekter Als ønsker en proces, der kan lede til langsigtede og visionære initiativer for at understøtte udviklingen i området. Udviklingen skal bygge på eksisterende værdier og kvaliteter. Der skal iværksættes en række tiltag med henblik på at styrke Als som lokalcenter og som en aktiv handels- og bosætningsby. Der er således behov for udstykning af nye attraktive byggegrunde i Als, herunder jordbrugsparceller. Den offentlige trafik skal udbygges med en shuttle-bus fra Als og Øster Hurup til uddannelsesbyen Hobro. Detailhandlen skal styrkes via opførsel af et butikscenter i midtbyen inklusiv tankanlæg. Endelig skal der iværksættes initiativer til at tiltrække nye erhvervsvirksomheder til Als. Der er således behov for en erhvervspark til at lette opstart af mindre virksomheder indenfor hovedsagelig håndværk og industri. Ledere hos eksisterende virksomheder kan engageres som sparringspartnere. Byens fortsatte udvikling skal drives frem af ad-hoc oprettede grupper, hvilket giver dynamik og effektivitet. Als skal udbygges med kabel-tv og lyslederbredbånd. Als er omgivet af en meget smuk natur. Byens mole skal renoveres og strandarealerne ønskes som et rekreativt område med badefaciliteter og naturlegeplads og i øvrigt udbygget med en vandresti fra Odden - Als - Øster Hurup. Aktiviteterne skal gennemføres med respekt for områdets unikke karakter. Området omkring det gamle cementstøberi ønskes renoveret og forskønnet. Bygningen ønskes erstattet med en koldhal med samme faciliteter og anvendelsesmuligheder for byens foreninger. Als skal gøres endnu mere attraktiv for børnefamilier. Der skal således etableres en multibane i tilknytning til hallen og et makkeværksted. Endelig ønsker Als at bevare og udvikle Als Kro og Badehotel, som et attraktivt spisested, cafe og overnatningssted. I forlængelse heraf bakker Als op omkring golfprojektet, som et vigtigt aktiv for området. Trusler Als udvikling hviler på opbakningen og engagementet i befolkningen. Hvis engagementet udebliver vil aktiviteterne og udviklingen gå i stå. 15

16 Skelund - status Planstatus: Skelund er i kommuneplanen udpeget som lokalcenter i fællesskab med Veddum. Skelund opland omfatter: Under bakken, Mølbakken, Brohuse og Udflytterne. Boliger i Skelund: 235 Indbyggere i Skelund: 475 Vandforsyning: Skelund Vandværk Varme: VSV Kraftvarmeværk og individuel opvarmning Trafik: Busrute 55 Aalborg - Hadsund Busrute 58 Aalborg - Hobro Erhverv ekskl. landbrug: 14 Detailhandel: 6 Institutioner: 2 Foreninger Skelund Tennisklub: Niels Ramskov Skelund/Veddum Hallen: Anders Andersen Skelund Husmoderforening: Bente Rask Skelund Landsbyforening: Jess V. Laursen Skelund Badmintonklub: Bente Kondrup Skelund Lokalhistorisk Forening: Per Christensen Skelund Idrætsforening - SIF: Michael Busk Skelund/ Hadsund boligforening: Anni Sørensen Skelund Midtpunkt: Bent Roland Skelund Vandværk: John Slejborg Den bette skole: Elsa Zætterberg FDF: Finn Carpentier 16 Kulturliv Fastelavn, Kulturaften, Aktivfest med revy, Husets dag i Midtpunkt, Skt. Hans i Elkæret, Kommunemesterskaber i SIF, Høstfest, Kunstudstilling, Halloween for børn, Juleøllets frigivelse, Ingers brunkål, Foredragsmandage i den bette skole, Julefrokost, Siggi aften i Midtpunkt, Nytårstaffel i Midtpunkt & i Præstegården, koncerter i kirken, fredagscafe og SIF s ugentlige kampe Skelund er en gammel landsby med en kirke, der stammer fra 1200 tallet. Skelund har til langt op i 1800 tallet bestået mest af gårde, både selveje og fæstegårde under Visborggård, Havnø og Trudsholm ved Havndal. I sidste halvdel af 1800 tallet opstod der en del håndværk, ligesom en del forretninger så dagens lys. I 1888 opførtes andelsmejeriet Vestervang, omkring århundredeskiftet oprettedes Als Skelund sognes foderstofforretning, I 1868 blev byen ramt af en kraftig brand, 4 gårde, 4 huse samt byens skole gik op i flammer. Fra 1870 til 1923 var der i Skelund en folkehøjskole med tilhørende realskole. Den største omvæltning i byens historie var da Aalborg Hadsund banen blev oprettelse i 1900 og byen fik status som stationsby. Byens udseende skiftede karakter for en del gårde måtte flyttes til andre steder for at give plads til banen. Der kom nye huse med forretninger og flere nye beboelseshuse blev bygget, et par stykker i 2 etager, og der kom en del tilflyttere til byen. Der blev samme år bygget en ny kro. Byen har nu et rigt kulturliv. I medborgerhuset Den bette skole er der daglige aktiviteter bl.a. foredrag i samarbejde med folkeuniversitet, samlingssted for områdets pensionister, familiefester o.l. Da Andelskassen lukkede sin afdeling i byen, blev den købt af en gruppe borgere. Stedet blevet indrettet som Skelund Midtpunkt, der huser andre sociale tiltag, ligesom der er indrettet en cafe, hvor der hver fredag er stor aktivitet. Der er et rigt foreningsliv i byen og foreningerne arbejder godt sammen. En ny skole blev bygget i 2001, hvilket er et stort plus for byen. Skelund byder på forholdsvis billige boliger og højt serviceniveau med lægehus, dyrlæge og mindre blandet erhverv. Byen ligger nær skov og å. Byens vandværk leverer vand af meget høj kvalitet.

17 Skelund - udviklingsmuligheder Mulige projekter: 1. Indsats for skole og købmand 2. Velkomst til tilflyttere 3. Nyudstykninger af almindelige parceller og storparceller 4. Forskønnelse af byen 5. Skelund-Veddum hallen udbygges med motionscenter 6. Bålhytte i Elkæret 7. Læskure ved busholdepladser 8. Makkeværksted 9. Skelund stisystem Landsbyens profil Skelund er en aktiv landsby med rigt foreningsliv. Skelund har skole, hal samt detailhandel i byen. Skelund danner i fællesskab med Veddum et lokalcenter. Mulige projekter Der skal gøres en indsats for at udvikle Skelunds skole. Den fælles skole for Veddum og Skelund er et omdrejningspunkt for byen. En sådan indsats skal forankres i en engageret forældregruppe og skolebestyrelse. Skelunds købmand skal fortsat spille en vigtig rolle for byen. Der skal etableres en dialog med købmanden om muligheder for at sikre butikken også i fremtiden. Nye tilflyttere bydes velkommen med en folder og på 1-2 årlige fællesmøder, hvor alle foreninger er indbudt. Tilflyttere modtager klippekort til byens foreninger. Der er ønske om vækst i Skelund. Byen ønsker at udstykke både almindelige familieparceller og storparceller. Mulige udstykninger kunne være omkring Nordtoften, Solgården / Ådalen og Søndervang. For at forskønne byen iværksættes initiativet Årets hus prisen. Prisen gives til den husstand, der gør noget ekstraordinært for at forskønne hus og have. Prisen uddeles på Husets dag. Skelund-Veddum hallen ønskes udvidet med et motionscenter. Motionscentret skal henvende sig til alle aldersgrupper og om muligt skal der tilknyttes en fysioterapeut. Der ønskes opført en bålhytte i Elkæret. Bålhytten skal forsynes med borde og bænke. Byens fire busholdepladser ønskes renoveret og forsynet med læskure. Der skal etableres et makkeværksted til store børn og unge. Der skal etableres et stisystem, der binder byens ekstisterende stier sammen med Vandtårnet, Elkæret og Sandgraven. Trusler Skelund har mange lejemål og ældre beboelser, der ikke bliver optimalt vedligeholdt. Derved risikerer Skelund en ulige befolkningssammensætning. Det er vigtigt for Skelund med engagerede borgere, der bidrager til byens stadige udvikling. Derfor opfattes især korttidslejemål som en trussel. 17

18 Veddum - status Planstatus: Veddum er i kommuneplan udnævnt til lokalcenter i fællesskab med Skelund. Veddum opland omfatter: Vandkæret, Bundhaven, Kæret, Haven, Hylt, Sandskredet, Rønholt, Trommelholt, Møllen, Mosen, Vorn, Tornskær & Håndvad. Boliger i Veddum by: 207 Indbyggere i Veddum by: 550 Vandforsyning: Veddum Vandværk & Rønholt Vandværk Varme: VSV Kraftvarmeværk Trafik: Busrute 55. Aalborg-Hadsund Erhverv ekskl. landbrug: 14 Detailhandel: 4 Institutioner: 2 Første gang vi støder på navnet Veddum er i 1436, hvor byen bevævnes Widum der udlægges som Hjemmet ved skoven. Veddum er en af Danmarks største forteklyngebyer, hvor gadepladsen indenfor den fuldstændige gårdkrans var opdelt i et betydeligt antal blokker med huse og gårde. Mellem disse 18 Foreninger Veddum Idrætsforening Veddum Landsbylaug Veddum Amatør Teater Veddum Oplysnings Forbund Veddum Sal Veddum Lokalhistoriske Forening Veddum Omsorgsklub Veddum Fællesspisning Veddum Husflidsforening Kulturliv Julefrokost, Julecafe, Juletræsfest, Dilettant, Fastelavnsfest, Fastelavns-båd, Majbøg, Idrætsuge, Loppemarked, Høstfest, Præmiewhist, Fællesspisning, Bowling, Løvspringstur, Løvfaldstur, Modeture, Madlavning for mænd, Glasmaling, Bolsjefremstilling, Ringridning, Borgermøde, Cykelsponcerløb, Skovture, Lokalhistoriske udstillinger & Torsdagsspil blokke fandtes et virvar af slingrende stier og gyder, noget man stadig kan fornemme i byens nordvestlige hjørne. I 1880 fandtes der i Veddumdelen af sognet 52 gårde og 87 huse med 689 beboere, et tal der steg til 790 i 1900, året hvor Aalborg - Hadsundbanen blev taget i brug, og hvor Veddum blev stationsby. Tidligere var Veddum utrolig rig på kirsebærtræer. Byen blev kaldt En eventyrby i blomsterland og at der ikke fandtes en landsby i Danmark, der var så betagende smuk som Veddum, når kirsebærrene blomstrede. I gik Veddum Landsbylaug og Skelund Landsbyforening sammen om at plante kirsebærtræer langs banestien, den tidligere Aalborg - Hadsund bane, på en 3 km strækning mellem Veddum og Skelund. Veddum er kendt vidt omkring for deres bredboller eller Veddumboller. Bollerne er runde, flade og lidt større en en 2 krone. Opskriften stammer fra før 1875 og bollerne er stadigvæk en yndet spise. I 1883 købte byens afholdsforening en udstillingsbygning i Aalborg, rev den ned og genopførte den som Østhimmerlands første og største forsamlingshus Veddum Sal, der blev indviet i Siden indvielsen har Veddum Sal fungeret som et af byens kulturelle samlingspunkter. Den nye hovedskole blev taget i brug i 1919 og virkede som sådan frem til 1970, hvor skolefunktionen flyttedes til Skelund. I dag fungerer skolebygningen stadig, idet den rummer børnehave, bibliotek, lokalhistorisk arkiv samt mødelokaler for lokale foreninger. Op gennem århundredet er mange erhverv og småhandlende forsvundet, men nye er kommet til, således at Veddum i dag fremstår som et lille aktivt lokalsamfund med et rigt foreningsliv. I efteråret 1995 opførtes der i Veddums sydlige udkant et kraftvarmeværk til forsyning af byerne Veddum, Skelund og Visborg.

19 Veddum - udviklingsmuligheder Mulige projekter: 1. Markedsføring af Veddum 2. Juleudsmykning 3. Byporte 4. Øget udbud af offentlig transport 5. Veddum Ren by 6. Renovering af branddammen 7. Multihus 8. Styrket lokalhandel 9. Iværksætterhus Landsbyens profil Veddum er sammen med nabobyen Skelund udpeget som lokalcenter. De to byer har fælles skole, børnehave og ungdoms- og juniorklub. Veddum har detaillhandel og et stærkt foreningsliv. Udover klubhuset danner Veddum Sal og Veddum gl. skole vigtige rammer for byens fortsatte udvikling. Mulige projekter Veddum ønsker at skabe betingelserne for en øget vækst og bosætning i de kommende år. Der skal udvikles en hjemmeside og anden PR-materiale for Veddum med en præsentation af Veddum og oplands handels-, erhvervs- og foreningsliv. Der skal iværksættes en række aktiviteter til forskønnelse af Veddum. Dette omfatter eksempelvis en årlig juleudsmykning med dekoration af lygtepælene, juleskilt ved indfaldsvejene, juletræer og nisseoptog. Veddum skal forsynes med byporte. Der er behov for øget udbud af offentlig transport. Derudover ønskes der en dialog om det eksisterende udbud med henblik på forbedret tidsplan. Der skal arrangeres en årlig oprydningsdag i byen, opstilles affaldsspande og hundeposerdispenser, ligesom der skal iværksættes en byforskønnelseskampagne. Der ønskes foretaget en renovering af branddammen i byen. Branddammen udgør i dag fare for børnene, der færdes i området. Derfor er målet opsætning af et nyt hegn og et sommerpartnerskab med kommunen om vedligeholdelsen. Der er ønsker om et multihus med mulighed for musik, IT-cafe, motionscenter, café mv. Huset skal supplere Veddum Sal og være åbent for alle borgere. Der ønskes iværksat en større indsats overfor erhvervslivet. For det første ønskes en fælles kommunal landsbyerhvervschef, der skal fremme erhverv i landsbyerne i Mariagerfjord Kommune. For det andet skal der gøres en indsats for at fremme den lokale handel i Veddum. Der skal laves en fælles markedsføring af handelsmuligheder i Veddum med en folder og via Veddums hjemmeside. For det tredje ønsker Veddum at tiltrække iværksættere med opførelse af et iværksætterhus efter convivendi konceptet. Convivendi konceptet forener arbejdslivet med familielivet. Trusler Veddum oplever et forringet udbud af offentlig transport som en trussel for landsbyens fortsatte udvikling. Der er en bekymring i forhold til standarden af eksisterende byggeri. Veddum ser dette som en trussel, da dette muliggør opkøb til udlejning. Det lokale erhvervsliv og borgerne ser den ringe fokus på erhvervsudvikling herunder detailhandlen i landsbyerne som en trussel. Veddums udvikling er afhængig af stort lokalt engagement, hvilket er en stadig udfordring. 19

20 Visborg - status Planstatus: Visborg er i kommuneplan udlagt som lokalcenter. Visionen på længere sigt er en tæt sammenhæng mellem lokalcenteret Visborg og egnscenteret Hadsund. Visborg opland omfatter: Visborg. Boliger: 235 Indbyggere i Visborg: 500 Vandforsyning: Visborg Vandværk. Varme: VSV Kraftvarmeværk og individuel opvarmning Trafik: Rute 55 Hadsund - Aalborg Rute 58 Hadsund - Aalborg Erhverv ekskl. landbrug: 5 Institutioner: 2 Foreninger: Lokal historisk forening: Mona Andersen Visborg Forsamlingshus: Lise Melgaard Visborg Husflidsforening: Robert Knudsen Visborg Idrætsforening: Palle Nielsen Visborg Møllelaug: Hadsund Museum v/ Lise Andersen Kulturliv: Fastelavnsfest, idrætsuge, pinsefest, høstfest, årlige gadefester, julemarked, Skt. Hans fest i Idrætsforeningen. 20 Visborg har lagt navn til Visborggård. Visborggård blev genopbygget af Jacob Seefeld fra 1576 til I 1930 erne blev Visborggård udstykket til statshusmandsbrug, mens selve hovedgården blev omdannet til en social psykiatrisk boform for sindslidende. Havnø Gods kan oprindeligt dateres tilbage til Godset hørte under Visborggård. I 1816 erhvervede Kresten Juel Kjeldsen sig godset. I 1842 byggede Kresten Juel Kjeldsen Havnø Mølle, der blev færdigrestaureret i Møllen er Nordjyllands ældst bevarede vindmølle. Havnø Gods blev totalt ombygget i perioden , hvoraf hovedbygningen stadig består. Kong Christian den X s berømte hvide hest Malgretout, som han krydsede grænsen med den 10. juli 1920 ligger begravet på Elmelunden. Hesten var udlånt af Visborggård til dette særlige formål. Visborg har været en aktiv by med en række handels- og produktionsvirksomheder. Der har blandt andet været smed, tømrer, skoventreprenører, damefrisør, slagter, mælkeudsalg, købmænd og mejeri. Købmanden lukkede i 2000 presset af et florerende handelsliv i Hadsund. Frem til 1. april 1969 havde Visborg egen togstation. Ruten Hadsund Peter der gik fra Aalborg til Randers over Hadsund stoppede i Visborg. Jernbanen spillede en vigtig rolle i Visborgs udvikling. Visborg Borgerforening har været en aktiv forening for byen med en række kulturelle tiltag. Borgerforeningen blev nedlagt og Visborg Forsamlingshus overtog borgerforeningens forpligtelser. I 2004 lukkede Hadsund Kommune Visborg Skole. Byen mobiliserede engagementet og kræfterne til at etablere Børnenes Friskole.

21 Visborg - udviklingsmuligheder Mulige projekter: 1. Udvikling af hjemmeside 2. Byporte 3. Flagalle 4. Landsbynetværk 5. Legeplads og offentligt toilet på Elmelunden 6. Fællesspisning 7. Bosætning Landsbyens profil Visborg er kendetegnet ved den mere nære placering øst for Hadsund by. Visborg Forsamlingshus, Børnenes Friskole og Elmelunden er centrale i byens videre udvikling. Mulige projekter Visborg har meget at byde på: en spændende historie, et samfund med stort engagement, skole, forsamlingshus og Hadsunds handels- og servicetilbud i en radius af 3 kilometer. Visborg ønsker at formidle disse kvaliteter til omverdnen via en hjemmeside. Hjemmesiden skal samtidig fungere som byens elektroniske opslagstavle. I forlængelse heraf ønsker Visborg at forskønne byen. Et projekt er at forsyne byen med byporte eventuelt med et våbenskjold eller lignende. Et andet projekt er etablering af en flagalle i byen. Borgerne ønsker at etablere et Landsbynetværk, der skal sikre et samarbejde mellem Visborgs foreninger. Landsbynetværket skal afholde kvartalsmøder med det formål at koordiere aktiviteterne i de forskellige foreninger, ligesom netværket skal sikre større gennemslagskraft i forbindelse med byens kontakt til kommunen. Visborg vil udnytte Elmelunden som et grønt og rekreativt område for byen. Der skal etableres en naturlege- og grillplads samt et offentligt toilet. Med afviklingen af borgerforeningen forsvandt en række sociale- og kulturelle arrangementer. Byen ønsker at samle op på gamle traditioner. Et første arrangement er at samle byen til fællesspisning. Byen har et bosætningpotentiale. Der er ønsker om udstykninger til parcelhuse og ældreboliger. Trusler Visborgs umiddelbare trussel er en manglende opbakning blandt borgerne. 21

22 Vive - status Planstatus: Vive er i kommuneplan udpeget som landsby med mulighed for placering af enkelte boliger samt små butikker og håndværksvirksomheder til betjening af lokalsamfundet. Vive opland omfatter: Vive, Østergårde, Grevelund, Rødhusene, Højmarken & Marienholm. Boliger i Vive by: 75 Indbyggere i Vive by: 210 Vandforsyning: Vive Vandværk. Varme: Individuel opvarmning. Trafik: Rute 58 Hobro-Hadsund- Ø. Hurup Erhverv ekskl. landbrug: 10 Detailhandel: 0 Institutioner: 0 22 Foreninger: Vive Idrætsforening: Henrik Bjerre Vive Sogns Beboerforening: Mona Sørensen Vive Havns Bådelaug: Søren Nielsen Vive Vandværk: Thomas Thygesen Vive Forsamlingshus: Jan Legarth Vive Menighedsråd: Dorte Haubro Vive Fællesjord: Hans Bruun Kulturliv Faste engagementer: Juletræsfest, Fastelavnsfest, Skt. Hans på Vive Havn, Idrætsuge, Grundlovsfest, Havnejazz (hvert 2. år), Gymnastik i forsamlingshuset i vinterhalvåret, Høstfest, Luciaoptog i kirken, Høstgudstjeneste, Revy, Musikalsk cafe & Musikalsk børnetime Vive er en lille og gammel landsby med rødder tilbage i jernalderen. Som i flere andre byer langs fjorden blev der også brændt kalk i Vive i store kalkovne. De fleste gårde og huse i Vive tilhørte herregården Dalsgård og senere også Vivebrogård, der i 1772 blev udskilt fra Dalsgård. I forbindelse med kalkproduktionen blev store skovarealer omkring Vive fældet med jorderosion som resultat. En ufrugtbar hedejord tvang bønderne i Vive til at leve af en kombination af landbrug og fiskeri. Mariager Fjords rolle var dengang som nu af særlig stor betydning for Vive. I dag har fiskeriet mistet sin betydning, men den gamle landingsplads, idag Vive Havn og i daglig tale Vive Krigshavn, har en vigtig kulturel betydning for byen. Festarrangementer og kulturelle aktiviteter afvikles hvert år ved Vive havn. Landsbyen Vive har tidligere haft en Brugs, købmand og kro. I Vive var der også 2 skoler, som var Vive skole og Vive hede skole. I midten af firserne lukkede den sidste købmand. Vives nære placering med 5 kilometer til Hadsund har i dag en stor betydning for Vive. Vives borgere har adgang til Hadsunds udbud af institutions- og servicetilbud, samtidig med at Hadsund borgere deltager i Vives kulturelle arrangementer. I 2002 blev Vive landskendt for at have reddet lokalsamfundet fra at få en rockerborg. Vive Sogns Beboerforening var initiativtager til indsamlingen af ikke mindre end kr. hos lokalområdets borgere, så man kunne købe huset. Det blev indrettet til forsamlingshus og er i dag landsbyens mødested for forenings- og familiesammenkomster. Beboerforeningen samlede i 1999 byens historie i Vivebogen.

23 Vive - udviklingsmuligheder Mulige projekter: 1. PR for byen omfattende - hjemmeside - kalender - PR-materiale til uddeling 2. Samarbejde mellem eller sammenlægning af foreningerne 3. Ungdomsklub 4. Skolepladsen som et rekreativt område 5. Sti til fjorden Landsbyens profil Vive by er en lille landsby, der ligger i et naturskønt område med fjord og skov. Vive er i dag et attraktivt sted at bosætte sig. Vive byder på en landsbys dyder, samtidig med byens nære adgang til Hadsunds servicetilbud. Sognets borgerne købte i 2002 Vive forsamlingshus. Landsbyens udvikling har i dag forsamlingshuset og kirken som omdrejningspunkt. Mulige projekter Vive har i dag 7 foreninger hver med sin bestyrelse og tilhørende opgaver. De 7 foreninger binder ressourcer, som kunne anvendes til at løse opgaver i byen. Derfor ønsker Vive at arbejde med et samarbejde mellem de syv foreninger eller en samlægning af foreningerne med det formål at reducere administrationen. I forlængelse heraf ønsker Vive at iværksætte en aktivitetskalender, der kan koordinere de mange tiltag i byen. Aktivitetskalenderen skal udgives på centralt placerede opslagstavler, ligesom kalenderen udgives på Vives nye hjemmeside. Vives hjemmeside skal fungere som en indgangsport til Vive for interesserede og potentielle tilflyttere. PR materiale for byen sendes til ejendomsmæglere. Vive ønsker lokale aktiviteter for børn og unge. Derfor skal der etableres en klub med aktiviteter målrettet de forskellige alderstrin. I forsamlingshuset arrangeres der den første onsdag i hver måned en onsdagscafe for alle i sognet med fællesspisning. Skolepladsen ønskes omdannet til Vives grønne område. Pladsen skal gøres til et rekreativt område med borde og stole med mulighed for grill og leg. Endelig ønsker Vive stien til Mariager Fjord genetableret og vedligeholdt. Trusler Den største trussel er byens egne borgere. Udviklingen af Vive som landsby fordrer stor opbakning fra sognets borgere. Vives placering tæt på Hadsund kan på den måde blive en trussel for Vive, hvis borgerne ikke bakker op om de lokale tilbud, men i stedet benytter tilbuddene i Hadsund og opland. 23

24 Øster Hurup - status Planstatus: Øster Hurup er i kommuneplan udpeget til lokalcenter og vigtig turistby. Øster Hurup opland omfatter: Tofte, Nørre Hurup, Sellegårde, Langerim, Tuerne, Rønningen, Fruerlund, Hedegaarde & Skoven. Boliger i Øster Hurup: 309 Indbyggere i Øster Hurup: 672 Vandforsyning: I/S Øster Hurup Vandværk. Varme: Øster Hurup Kraftvarmeværk. Trafik: Rute Aalborg Øster Hurup Rute 58 Dokkedal Øster Hurup Hadsund - Hobro Erhverv excl. landbrug: 25 Detailhandel: 25 Restaurationer og værtshuse: 18 Institutioner: 4 Foreninger: Øster Hurup Handelsstands- og Turistforening: Henrik Jensen Foreningen Øster Hurup Havn: Torben Jensen Foreningen Øster Hurup Værft: Vagn Andreasen FDF: Birte Anthonsen Amatørteaterforeningen Ydun: Søren Løvstrøm Øster Hurup Multihus: Jørgen Kaare Jensen Øster Hurup Aktivitetscenter: Aase Jensen Ungdoms- og Idrætsforeningen Olympia: Claus Jacobsen Fruerlund Parken: Aage Husum Øster Hurup Lokalhistorisk Forening: Lars Sølgaard Als - Øster Hurup Pensionistforening: Ely Nedrud Øster Hurup Menighedsråd: Hanne Schmidt Øster Hurup Bådklub: Torben Smith Vildmoseforeningen: Hans Flou Brugsforeningen: Preben Jensen Borgerforening: Anni Glad Kulturliv: Skolefest, Fastelavnsfest, Strandrensning, Loppemarked, Kræmmermarked, Skt. Hans Fest, Havnefest, Oksefest, Open Air, Antikmarked, Høstfest, Borgerbal, Julefrokost, Fællesspisning, Bankospil, Kirkekoncert, Folkedans, Petanque, Golf, Cirkus, Sommergudstjeneste, Påske- og julemarked. 24 Befolkningen i Øster Hurup og omegn har tidligere levet af landbrug og fiskeri. I middelalderen og helt op i det 19`århundrede var der et stort sildefiskeri i området, der især i middelalderen var med til at forsyne store dele af Nordjylland og Østjylland samt kongens hof, hær og flåde med sild. Øster Hurup by er skabt på Sønder Hurup og Nørre Hurup`s jorder. Muligvis er navnet dukket op i forbindelse med skolebyggeri i 1740 og anlæggelsen af Hurup Bro - Øster Hurups første havn. I 1767 anlagde godsejer Thestrup på Viffertsholm ved Solbjerg en vej fra Ravnborg over de sumpede og ufremkommelige arealer til Øster Hurup. Vejen førte til et værft og en 300 m lang bro ud i Kattegat ligeledes anlagt af Thestrup. Senere blev der etableret en kombineret kro og købmandshandel, en mølle, brugsforening og et andelsmejeri. I år 1900 fik Øster Hurup en kirke. I 1936 blev Øster Hurup havn indviet. Havnen betød et stort opsving for fiskeriet og erhverv tilknyttet fiskeriet. I løbet af 80erne forsvandt erhvervsfiskeriet og i 1990 blev lystbådehavnen anlagt. I 2005 tog private investorer initiativ til udvidelse af havnen med nye moderne boliger. Turismen er i dag det største erhverv i byen. Det begyndte i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig blev mange sommerhuse opført både nord og syd for Ø. Hurup. Med turismen fulgte senere en række serviceerhverv som eksempelvis værtshuse og diskoteker. Kirken og havnen blev opført, trods dårlige odds, i troen på eget engagement. Med samme tro på tingene blev en af Danmarks første badmintonhaller opført i Øster Hurup i begyndelsen af 1950 erne, en ny stor hal kom til i 1986, fjernvarmeværk i 1995 og i 2005 Multihuset. I 2003 blev skolen lagt sammen med Als skole til Havbakkeskolen. Børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse går i Øster Hurup afdelingen.

25 Øster Hurup - udviklingsmuligheder Mulige projekter: 1. Totalfornyelse af bymidte - Læskure og infostander - IT-cafe - Fremtidsværksted 5. Binde havn og by sammen 6. Renovering af standparken 7. Strandsti 8. Lokale turistguider 9. Landsbyråd 10. Fælles koordineret kalender Landsbyens profil Øster Hurup er en vigtig turistby med et stort antal sommerhuse, et feriecenter og to campingpladser. Det skaber et højt aktivitetsniveau i sommerperioden. Øster Hurup er en by i vækst og med et stort antal aktive foreninger. I 2002 fik byen udviklet en helhedsplan. Projekt Multihus er realiseret og havneprojektet er under vejs. Mulige projekter Øster Hurup ønsker en totalfornyelse af bymidten. Dette projekt omfatter omlægning af eksisterende vej til fordel for bypark og torv. To tidligere lærerboliger skal renoveres og istandsættes til fordel for lokal historisk arkiv og aktivitetscenter samt et vandrehjem. Der er et behov for yderligere overnatningspladser til at servicere en- og to-dagsturister. Der ønskes såvel standard som overnatningspladser af høj kvalitet. Byen ønsker designet og udviklet læskure og infostande, der understreger Øster Hurups brand. Der er behov for etablering af en cykelsti fra Haslevgårde bakker til Dokkedal. Der skal etableres en IT-cafe, der kan anvendes bredt, herunder af skolen, Multihusets brugere og byens mange turister. I forbindelse med Multihuset ønskes der etableret et mødested/ værksted, som et tilbud til byens større børn og unge. Fiskeriet har altid været en vigtig del af Øster Hurup. I dag er der kun fritidsfiskerne tilbage, som er en del af Øster Hurup. For at sikre at havnen forbliver aktiv i størst mulig udstrækning skal fritidsfiskerne og deres behov tilgodeses. Derudover er der en vision om at binde by og havn sammen. Den eksisterende strandpark skal renoveres. Den eksisterende skur- og toiletbygning nedrives og i stedet etableres en uopvarmet pavillon byens dansegulv. Langs stranden skal der etableres en natursti til glæde for lokale og turister. Stien skal gå fra Øster Hurup Havn til Novo Dagcamping. Øster Hurup har en spændende historie. Historien ønskes formidlet af lokale turistguider i et samarbejde med lokal historisk arkiv. Øster Hurup er en meget aktiv by med en lang række foreninger. Der er ønsker om gennem en styrkelse af samarbejdet mellem eksisterende foreninger at fremstå stærkest muligt overfor offentlige myndigheder. Endelig skal der etableres en fælles kalender til koordinering og markedsføring af møder og aktiviteter i Øster Hurup. Trusler Øster Hurup ser en skæv udvikling af turismen som trussel dvs. en udvikling der kun tilgodeser turismen. Samtidig er det en trussel at Øster Hurup ikke opnår en regional turistposition og ikke opprioriteres kommunalt. Der er en bekymring omkring at helårshuse bliver solgt som sommerboliger. 25

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Skelund Midtpunkt søndag den 27. november 2005 21. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Vive og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Vive og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Vive og opland til et bedre sted at bo? Vive Forsamlingshus søndag den 30. oktober 2005 1. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Als og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Als og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Als og opland til et bedre sted at bo? Skolens Aula lørdag den 19. november 2005 21. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle de tanker

Læs mere

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra borgermødet Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Glerup Samlingshus onsdag den 23. november 2005 1 25. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle de tanker

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Øster Hurup og omegn skal være godt sted at bo og at være turist?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Øster Hurup og omegn skal være godt sted at bo og at være turist? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Øster Hurup og omegn skal være godt sted at bo og at være turist? Multihuset, Øster Hurup søndag den 20. november 2005 21. november 2005 Nærværende rapport er et beslutningsreferat

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Veddum og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Veddum og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Veddum og opland til et bedre sted at bo? Veddum Klubhus søndag den 11. december 2005 12. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle de

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN 2011 13 februar 2011

UDVIKLINGSPLAN 2011 13 februar 2011 UDVIKLINGSPLAN 2011 13 februar 2011 INDHOLD Stevning historie... 3 Hvad er Stevning kendt for idag... 4 Vision... 6 Elementer til virkeliggørelse af visionen... 7 Strategi... 9 Landsbylauget... 9 Kultur...

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

KULTUR I LANDDISTRIKTERNE.

KULTUR I LANDDISTRIKTERNE. . Velkomst Præsentation af Tovholder Idegrundlag Køreplan PAUSE Kulturpakker www.kulturihimmerland.dk KULTUR I Afslutning med mulighed for spørgsmål Tovholder Jan Vestergaard Bosat i landsbyen Skelund

Læs mere

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Det er nu blevet en tradition i borgerforeningen, at bestyrelsen en gang om året ca. Midt mellem to generalforsamlinger omdeler folderen Midtvejsnyt. Midtvejsnyt orientere

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Vision og strategi for Sdr. Hygum 2009. Sdr. Hygum skal være et sted man vælger at bosætte sig for at leve et aktivt liv, også når man bliver ældre.

Vision og strategi for Sdr. Hygum 2009. Sdr. Hygum skal være et sted man vælger at bosætte sig for at leve et aktivt liv, også når man bliver ældre. Vision og strategi for Sdr. Hygum 2009 Sdr. Hygum skal være et sted man vælger at bosætte sig for at leve et aktivt liv, også når man bliver ældre. Udarbejdet af: Sdr. Hygum Lokalråds bestyrelse November

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk

for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk Udviklingsplanen for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk Et arbejdsredskab for Sall Lokalråd Støttet af Landdistriktspuljen

Læs mere

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte

Læs mere

Tønder Kommunes Landdistriktsråd

Tønder Kommunes Landdistriktsråd Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder Sendt pr. e-mail til: toender@toender.dk Tønder Kommune, 1. oktober 2008 Høringssvar til debatoplægget kommuneplanstrategi 2009-2021 Tønder Kommunes Landdistriktsråd

Læs mere

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn.

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Tal og fakta for Nørhalne området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Byggeri Siden 2001 er der i området

Læs mere

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Ansøgning til Årets Landsby fra Jordløse, 5683 Haarby. Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Årets tema handler om landsbyudvikling på tværs af generationer,

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune.

NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune. Den. 3. november 2015 Ansøgning til Landsbyprisen 2016 fra NordvestKRAFT. NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune. Siden efteråret 2012 har repræsentanter

Læs mere

STADIL-VEDERSØ et stærkt sammenhængende lokalsamfund

STADIL-VEDERSØ et stærkt sammenhængende lokalsamfund STADIL-VEDERSØ et stærkt sammenhængende lokalsamfund... har I råd til at undvære det? ET HELT SAMFUND I UDVIKLING I Stadil og Vedersø Sogne er der helhed i børns og voksnes liv. Her kan man bo og have

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

VI HAR DET HELE LIGE HER

VI HAR DET HELE LIGE HER studsgaardby.dk STUDSGÅRD facebook.com/studsgaardtonul VI HAR DET HELE LIGE HER DAGPLEJE BØRNEHAVE FRITIDSHJEM OG KLUB FRISKOLE GRØN BYDEL SPORTSPLADS MINIHAL IDRÆTSFORENING TOGSTATION NATUR BORGERFORENING

Læs mere

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN Lokalområde der søger VEJRUMBRO d. 24 August 2015 Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse Telefon: Mail: Hvorfor skal jeres område vinde konkurrencen? Foreningerne i Vejrumbro har tidligere

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

DET SKER I VEDDUM. Aktivitetskalender JANUAR FEBRUAR 2015. Johny V. Johansen 2006: Udsigt fra Hadsundstien. 29. årgang nr. 169

DET SKER I VEDDUM. Aktivitetskalender JANUAR FEBRUAR 2015. Johny V. Johansen 2006: Udsigt fra Hadsundstien. 29. årgang nr. 169 DET SKER I VEDDUM Aktivitetskalender JANUAR FEBRUAR 2015 Johny V. Johansen 2006: Udsigt fra Hadsundstien. 29. årgang nr. 169 Januar 2 tor. 1. jan. 2015 Nytårsdag 12:00 16:00 Brugsen holder åbent man. 5.

Læs mere

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015 Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015 Bord 1 Kan der etableres aktivitetscenter for de ældre på plejecentret, nu hvor det er solgt? Hvad med kroen kunne den blive opkøbt, for eksempel

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Projekt Vitale landsbyer med aktive ældre 2013

Projekt Vitale landsbyer med aktive ældre 2013 Dette er opsamlingen på udviklingsmødet afholdt den 11. april 2013 i Døstrup Forsamlingshus. Mødet er en del af projekt Vitale landsbyer med aktive ældre, der er et spændende projekt, som Nordjyske Forsamlings-

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Fjordlivet i Mellerup

Fjordlivet i Mellerup MELLERUP I Mellerup lever vi det gode og aktive liv. Byen, naturen og menneskene - alle er præget af Randers Fjord og de mange muligheder den giver. Det er Fjordlivet. Fjordlivet i Mellerup Mellerup landsby

Læs mere

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015.

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015. Skive Kommune Teknisk Forvaltning, Plan og Support Rådhuspladsen 2, 7800 Skive eller tek@skivekommune.dk Civilingeniør Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. Teknisk Forvaltning - Plan & Support - Plan

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til

3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til Referat fra møde i: Lokalrådet Hatten Dato: 9.4.2014 Deltagere på mødet: Torben, Else Marie, Jørgen, Hanne, Marianne (suppleant) Fraværende: Niels, Conni, Mette (suppleant) Udarbejdet af: Erna Storgaard

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Hersom-Bjerregrav Borgerforening

Hersom-Bjerregrav Borgerforening Hersom-Bjerregrav Borgerforening Nyhedsbrev 2013 2014 Arrangementer i 2013 24. november: Kl. 16.00 Kl. 16.30 Tænde juletræ og stjerner efterfulgt af julehygge ved købmanden Salg af gourmet-billetter 2014

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere