Elbilen i dagens Danmark energi, forbrug og økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elbilen i dagens Danmark energi, forbrug og økonomi"

Transkript

1 Elbilen i dagens Danmark energi, forbrug og økonomi Henriette Schøn, Jens Frost, Esben Larsen VidenCenter for Elbiler, DTU, Bygn. 325, DK-2800 Lyngby Abstract Elbilen anno 2000 er en moderne bil, der serieproduceres på basis af eksisterende bilmodeller, hvilket giver en kvalitet og pålidelighed svarende til kendte brændstofdrevne biler (ICE-biler). Elbilen er på centrale punkter væsentligt forskellig fra den traditionelle bil, hvilket kræver en anden tankegang i forbindelse med løsning af transportopgaver ved anvendelse af elbiler. En præsentation af den moderne elbil er derfor nødvendig for forståelse af de forskelle, som ses på forbrugsområdet og de deraf afledte miljøforhold. Der har været en vis usikkerhed angående elbilernes forbrugstal ved løsning af transportopgaver. VidenCenter for Elbiler har set det som sin opgave at afdække denne problematik gennem en analyse af et stort antal kørselsdata indsamlet fra danske elbiler. På basis af disse data, hvis detaljeringsgrad er stærkt svingende, kombineret med direkte målinger på et køretøj præsenteres erfaringer med elbiler i praktisk brug ved forskellige kørselsmåder. Herudfra vurderes miljøeffekterne ved erstatning af ICE-drevne transporter med eldrevne. Erfaringerne viser, at den moderne elbil i praktisk brug er mere energiøkonomisk end selv de senest fremkomne 3Liters-modeller. Det viser sig, at de forskellige køremønstre (Motorvej, Landevej, By, Stop/Go) og kørselsmåder (forsigtigt/aggressivt ) spiller en afgørende rolle for den samlede energiøkonomi. Merforbrug på en faktor 2 er ikke usandsynligt ved f. eks. frisk Stop/Go-kørsel med en lastet elbil. Uanset disse forhold, er der for de fleste luftforurenende stoffer, også CO 2, en samlet gevinst ved elbildrift. Samlet kan denne gevinst forventes øget over de næste år som følge af den teknologiske udvikling såvel på batteriområdet som i den stadigt forbedrede elproduktion. Specielt, hvis elbilen alene lades fra vedvarende energikilder er brugen af elbilerne helt emissionsfri. 1. Den moderne elbil Dagens elbil er en moderne bil, der som nævnt serieproduceres på basis af eksisterende bilmodeller. Den traditionelle bils ICE-motor (Internal-Combustion-Engine) og transmissionsudstyr er erstattet af en elmotor med fast gearing til de trækkende hjul. Som energilager anvendes NiCd-celler sammen med nødvendig ladeudrustning og computerbaseret BMS-system (Batteri-Management-System). Samlet set er der således en række fordele ved elbiler, men også nogle begrænsninger:!"ingen emissioner i nærmiljøet!"reduktion af CO 2 -emission!"ingen støjforurening!"kan bruge elektriciteten som energibærer for vedvarende energi!"meget nem at køre uden gearskift og kobling Trafikdage på Aalborg Universitet

2 !"Elbilens motor går aldrig i stå!"kvik ved bykørsel følger uden problemer den øvrige bytrafik!"gratis parkering i Københavns og Frederiksbergs Kommuner!"Fritaget for registreringsafgift og vægtafgift/grøn afgift!"begrænset rækkevidde typisk km!"batterier levetid / anvendelse / vedligeholdelse. 2. Miljø rent nærmiljø Det øgede transportarbejde på verdensplan medfører indhug i de eksisterende olieressourcer, øget energiforbrug og øget CO 2 -udslip. Elbilen er det eneste eksisterende effektive middel til at vende denne udvikling, da en stor indførsel af elbiler virkelig vil kunne reducere CO 2 - emissioner globalt. I den forbindelse er det væsentligt, at elbilen udnytter elektriciteten som energibærer for vedvarende energi og andre miljøvenlige energikilder. Elbilens energiforbrug er lavere end den traditionelle bils, og forureningen er flyttet ud til produktionsstedet for elektricitet, f.eks. kraftvarmeværker eller vindmøller. I takt med udbygningen i Danmark af stadigt mere effektive kraftværker med forbedret røggasrensning samt øget anvendelse af vedvarende energi vil emissionerne yderligere reduceres. Ud fra en anden synsvinkel forventes det indenfor få år, at el vil blive udbudt med tilknyttede VE-beviser (Vedvarende Energi-beviser), som garanti for, at den solgte VE-el reelt er produceret på basis af vedvarende energikilder i det væsentlige vindkraft eller vandkraft (import). Ved denne kombination af VE-el og elbildrift er transportarbejdet ved eltraktion blevet gjort fuldstændig emissionsfrit såvel i nærmiljøet som globalt. Elbiler introduceret i dag bliver på sigt endnu mere miljøvenlige i takt med den øgede andel af vedvarende energi i elproduktionen. Hermed reduceres transportsektorens afhængighed af fossile brændstoffer løbende. Traditionelle biler er afhængige af den samme type fossile brændsel i hele deres levetid, da den pågældende brændstofmotor er designet til en bestemt type brændsel, og tidshorisonten er typisk år. Brændstofmotorens miljødata må endda forventes forringet i takt med motorens nedslidning. Emissioner i nærmiljøet En sammenligning af miljøparametre gældende for elbilen og den traditionelle bil er derfor relevant set ud fra situationen, som vi har i dag. Emissioner er i denne sammenhæng udslip fra en forbrændingsproces dvs. fra bilernes forbrændingsmotor eller fra elværkerne. De emissioner/udslip, som har betydning, er alle på luftform eller er luftbårne. Forurening er at betragte som den del af emissionerne, der er direkte sundhedsskadelige, forsurende eller på anden form belastende for miljøet. De stoffer der her er tale om, er hovedsageligt: NO x (kvælstofilter), HC (kulbrinter), SO 2 (svovldioxyd), CO (kulilte) Partikler Foretages en sammenligning mellem følgende, se fig.1: Dagens elbil med den nuværende elproduktion 250 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

3 Dagens benzinbiler med katalysator Dagens moderne dieselbiler fordeler den forurenende del af emissionerne sig forskelligt for sammenlignelige kørsler:!"elproduktionen giver praktisk talt ikke udslip af HC og CO, som det derimod er tilfældet med begge typer brændstofbiler.!"elproduktionen giver et større SO 2 udslip end dieselbiler, primært pga. de mange kulfyrede kraftværker i Danmark, mens benzinbilen ikke har SO 2 udslip.!"no x udslippet er lidt højere for elproduktion end for ICE-biler.!"Dieselbilen har et partikeludslip. Her er det mere et spørgsmål om partiklernes størrelse fremfor mængden, da man anser de mindste partikler for værende de farligste. På dette område er elværkernes elektrofiltre derimod højeffektive med minimale partikeludledninger. Sammenligning af emissioner for el-, benzin- og dieseldrift af henholdsvis Citroën Saxo og Berlingo 1999 Saxo Saxo Berlingo Berlingo Berlingo benzin eldrift benzin diesel eldrift El, Wh/km CO 2, g/km NO X, g/km 0,22 0,30 0,25 0,28 0,39 HC, g/km 0,45 0,009 0,50 0,32 0,011 CO, g/km 0,55 0,031 0,60 0,24 0,041 SO 2, g/km 0,020 0,29 0,023 0,034 0,39 PM, mg/km 0,024 0,015 0,028 0,046 0,020 * Disse beregninger er foretaget af VCE. Fig. 1: Sammenligning af forskellige brændstoffers emissioner.[1] Yderligere detaljerede sammenligninger af nævnte emissioner har ikke den store mening. Alene spørgsmålet om hvilke af disse stoffer, der relativt set må anses for værende de mest skadelige, er vanskeligt at give et svar på. Hertil kommer, at der inden for begge områder elproduktion og konstruktion af bilmotorer sker en rivende udvikling. Eksempelvis bruger elværkerne mange ressourcer på nytænkning inden for alternative brændsler, røggasrensning, vedvarende energi, kraftvarme optimering, samt på højere virkningsgrader totalt set. For den traditionelle bils vedkommende udledes disse forurenende stoffer i gadeniveau, hvor. cyklister, forgængere og andre trafikanter færdes. I modsætning hertil sker elproduktionens udslip normalt langt fra bebyggelser med reducerede forureningskoncentrationer til følge. CO 2 : Det globale miljø CO 2, der fremkommer ved alle forbrændinger, og som findes naturligt i atmosfæren, er ikke i sig selv giftigt, men som bekendt har man indikatorer på, at en øget koncentration kan medføre globale klimaændringer også kaldet Drivhuseffekten. Figur 2 sammenligner el- og brændstofdrevne bilers forbrug og CO 2 -udslip nu og i år 2005 [3]. Grundet en brændselssammensætning for elproduktionen med en høj andel af kul er CO 2 - Trafikdage på Aalborg Universitet

4 udledningen relativ høj i dag. Planlagte ændringer i elproduktionen mod større anvendelse af vedvarende energiformer vil straks slå igennem for hele elbilparken, modsat forbedringer for brændstofbilen, grundet dennes levetid. For selve elbilen ligger der et betydeligt udviklingspotentiale, men også for de brændstofdrevne biler forventes der en kraftig reduktion i energiforbruget i fremtiden. I år 2005 regnes der selvsagt med nye modeller - svarende til nutidens Citroën Saxo og Berlingo. Forbrug og CO 2 - emissioner: El/benzin/dieselbiler År CO 2 -emisssion CO 2 -emission Forbrug Forbrug Model g/km g/km (Citroën) kwh/ L/100 El * Benzin kwh/ L/100 El * Benzin Km km Diesel km km Diesel Saxo Electrique 0, , Saxo 1,1i Innov. 6, ,7 155 Berlingo Electrique 0, , Berlingo 1.4i 7, ,3 180 Berlingo 1.9D 6, ,8 165 * Baseret på Energistyrelsens nøgletal for CO 2 emission pr. forbrugt enhed el (1998) Fig. 2: Forbrug og CO 2 emissioner.[2-6] Med udgangspunkt i disse tal ses, at elbilen har lavere CO 2 udledning end de traditionelle biler. Værdierne for benzin- og dieselbilernes CO 2 -udslip fås i gram pr. km direkte fra EUgodkendelsesrapporterne [6]. Da de oplyste værdier for elbilerne er baseret på energiforbruget ab stikkontakt, og således indeholder alle tab fra og med elværkerne, skal energiforbruget, og det heraf følgende CO 2 - udslip fra raffinering og distribution af benzin og diesel, tillægges ovennævnte CO 2 -værdier. For hhv. benzin og diesel udgør tillægget 15 % og 6 % (letdiesel, 0,05 % S) [Ref. 2]. Disse tillæg er indregnet i figur 2. Også for de brændstofdrevne biler pågår en markant udvikling i retning af lavere energiforbrug. På dette område er der direkte indgået aftaler mellem den europæiske bilindustri og EU- Kommisionen. Disse aftaler har som mål at reducere det gennemsnitlige CO 2 -udslip fra bilerne med 25% i år 2008, set i forhold til altså over en 13-års periode. For at kunne sammenligne den traditionelle bil med elbilen i år 2005 er der regnet med den forholdsmæssige reduktion fra de angivne 1999-værdier. Over en 6-års periode er der således regnet med en reduktion af 1999-værdierne på (6/13 x 25 %) = ~ 12 %. Dagens elbil, med den danske elproduktion som udgangspunkt; har % lavere CO 2 udslip pr. kørte km end tilsvarende biler med forbrændingsmotor. Tager man udgangspunkt i de effektiviseringsmuligheder begge biltyper har sammenholdt med planlagte ændringer i den danske elproduktion, forventes elbilen at have et % lavere CO 2 udslip i Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

5 3. Analyse af energiforbrug ved kørsel i elbil I forhold til elbilernes normtal for energiforbrug, fx 200 Wh/km for en Citroën AX, har der ved forskellige undersøgelser i forbindelse med påtænkte elbilanskaffelser blevet stillet tvivl om hvilke forbrugstal, som kunne forventes i praktisk drift. Tilsyneladende blev der sat større spørgsmålstegn på dette punkt for elbiler end ved ICE-drevne alternativer. Med det formål at trænge dybere ned i denne problematik har VidenCenter for Elbiler, VCE anvendt sin egen elbil sammen med en indsamling af data fra andre elbiler. VCE s elbil, en Citröen AX bruges udelukkende til testkørsel. Brugerne er primært uerfarne brugere, eventuelle kommende elbilejere, der låner elbilen og derved stifter nærmere bekendtskab med den moderne elbil og dens evne til at løse et aktuelt transportbehov. Som betingelse for lån af elbilen skal låneren efter hver opladning registrere den brugte energi ab stikkontakt ved aflæsning af en monteret kwh-måler. Desuden skal låneren for hver transportopgave (se skemaet i fig. 3) registrere den kørte distance, samt notere bilens eget energimeters visning og karakterisere køremønsteret indenfor 4 kategorier. Energimeteret fortæller brugeren, hvor stor en %-del af batteriernes energi, der er tilbage på det aktuelle tidspunkt, og giver dermed føreren en indikation af, hvor langt, der kan køres inden, der skal oplades igen. Køremønsteret karakteriseres efter endt transportopgave ved afkrydsning i en eller flere af følgende kategorier: Motorvej, Landevej, By, Stop/Go. Denne opdeling giver mulighed for at vurdere energiforbruget i forhold til de forskellige køremønstre. Kategorier er ikke defineret yderligere, hvorfor en kørsels kategorisering alene baserer sig på den enkelte førers skøn. Udfyldes inden kørsel Kørsels oplysninger vedrørende Citroën AX VidenCenter for Elbiler VCE KWh-måler Km-tæller Udfyldes efter kørsel Energimeter stand Turen bestod af følgende typer kørsel (sæt X) Energimeter stand Fører Kommentarer Nr. Dato - efter ladning stand - start % ved start Motorvej Landevej By Stop/Go % ved endt tur Initialer Ang. kørsel/bilen Figur 3. Skemaet alle brugere af VCE s Citroën AX skal udfylde inden og efter kørsel af tur. I figur 4 ses en del af de analyser, der er foretaget på baggrund af registreringerne fra mere end 500 testkørsler. For hver tur er der udregnet, hvor mange procent energimeteret i bilen er faldet pr. kilometer (Energi%/km), bilen har kørt. Alle udregningerne er foretaget ved at stille begrænsende krav til kørslerne. For hver af inddelingerne i køremønster kan der være stillet krav om, at der skal være sat kryds ved denne kategori ( + ), eller at der ikke må være sat kryds ( % ), eller der kan undlades at stille nogle krav til kategorien ( <tomt felt> ). Derudover kan der stilles andre krav, som er noteret under Andet. Flere linjer betyder, at et givet datapunkt er medtaget når blot en af betingelserne (linje) er opfyldt. Det relative energiforbrug til et datasæt er udregnet ved at tage gennemsnittet af det relative energiforbrug pr. tur. Kilometer kørt på de korte ture vægter således mere end kilometer kørt på lange ture, men det får ikke nogen signifikant betydning for resultaterne. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Nr. Antal Kørsler Motorvej Landevej By StopGo Andet Energi- % / km Rækkevidde Km Energi Wh/km 1 + % % + % 1,38 84, % % + % % + 1,60 74, % % >5km 1,26 91, % % + % 1,51 78, % + + % 1,25 92, % + + % 1,25 92, % Eslut<>103 1,40 83, Fig. 4 Energiforbrug (Wh/km) for en Citroën AX ved forskellige typer af køremønstre. Efter en fuld opladning af bilen viser energimeteret en kapacitet på 103%. For at få så gode datasæt som muligt, opereres der derfor med 103 % opladede batterier, men det har således udelukkende noget med energimeteret at gøre. VCE har desuden erfaret, at der ved fuld opladning af batterierne kan køres adskillige kilometer (5-10 km) før energimeterets viser overhovedet bevæger sig. Af den grund er alle ture, som slutter på 103% udeladt af analysen. Stop/Go-kørsel Som nævnt baserer kategoriseringen sig på den enkelte førers skøn. Specielt vil forskellen mellem By og Stop/Go blive opfattet som to forskellige typer kørsler fra fører til fører. Kategorierne er derfor ikke fuldstændigt rene. For at belyse forholdene ved Stop/Go er der kombineret flere kriterier i fig. 4 rækkenr. 1 og 2. Det første datasæt, fig. 4 rækkenr. 1, giver et relativt energiforbrug for alle kombinationer af Motorvej, Landevej og By-kørsel, hvor der ikke samtidig er kørt Stop/Go-kørsel. Det andet datasæt, rækkenr. 2 giver et relativt energiforbrug for alle kombinationer mellem By- og Stop/Go-kørsel, hvor der ikke samtidig er kørsel på Landevej og/eller Motorvej. Det ses, at By- og Stop/Go-turene har et energiforbrug, der er 16% større end ture, hvor der ingen Stop/Go-kørsel er overhovedet. Kørselsmæssigt består de mest energiforbrugende ture således af mange accelerationer og nedbremsninger. Hvis samme afstand kunne tilbagelægges med mere jævn og konstant hastighed, ville energiforbruget blive væsentligt mindre. Motorvejskørsel Motorvejskørsel får tit skyld for at være meget energiforbrugende. For at få belyst dette nærmere benyttes et datasæt med alle kørsler på motorvej, der ikke samtidigt har indeholdt Landevejs- eller Stop/Go-kørsel. For at øge sandsynligheden for, at motorvejen er blevet brugt på en væsentlig del af strækningen, er der desuden stillet krav om, at turene skal være længere end 5 km, se fig. 4 rækkenr. 3. Til sammenligning ses datasættet af rene byture (uden anden form for kørsel) i rækkenr. 4. Det ses, at Motorvej-kørsel ikke i sig selv medfører et meget større energiforbrug end, hvis en anden form for kørsel var valgt. Faktisk kunne det se ud som om, at muligheden for at køre en 254 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

7 konstant om end høj hastighed er med til at nedsætte energiforbruget over en given strækning. Der skal dog gøres opmærksom på, at antallet af kørte ture på motorvej er væsentligt færre end ved Stop/Go-analysen. Yderligere skal det bemærkes at elbilen kører godt 90 km/t (±5 km/t) på motorvej, hvilket naturligvis giver et lavere energiforbrug, end hvis den havde kørt f.eks. 110 km/t. Rækkevidde Med ovennævnte forbehold i mente, kunne det være interessant at se, hvilken effekt de forskellige energiforbrug har på den distance, elbilen kan nå på en opladning, rækkevidden. VCE har imidlertid gjort den erfaring, at det normalt er muligt at køre knap 10 km både før energimeteret i bilen bevæger sig fra 103% og efter energimeteret har nået 0%. Det vil derfor være rimeligt at lægge et antal kilometer til de her udregnede rækkevidder. I fig. 4 er der udregnet rækkevidder for datasættene. Der er her lagt 10 km til de direkte udregnede for at give et mere realistisk billede af rækkevidden. Til en fuld opladning af elbilen (Citroën AX) bruges kwh. Der er desuden i fig. 4 udregnet det tilsvarende energiforbrug i Wh/km. Ud over den anførte rækkevidde har erfaringerne vist, at der stadig vil være yderligere ca. 10 km, hvor elbilen automatisk drosler ned på en lavere hastighed for at bringe føreren hen til en ladestation. Denne sikkerhedsmargin kan ikke anbefales anvendt i praksis, hvorfor den er udeladt i denne sammenhæng. Det ses, at der i praksis kan regnes med rækkevidder fra 70 km til godt 90 km på en opladning. Ved anskaffelse af elbiler er det derfor vigtigt at være opmærksom på hvilke transportbehov, der skal dækkes - både med hensyn til afstand og køremønster. Beregningerne i sidste række (Fig 4 Nr. 7) er baseret på det totale antal kørte ture. Med mange uerfarne elbilkørere og et meget varieret køremønster er der således opnået et gennemsnitsforbrug på 203 Wh/km til sammenligning med bilens norm på 200 Wh/km. Registrerede energiforbrug ved elbilkørsel Ud over de mere detaljerede undersøgelser på VCE s egen elbil, har VCE tilgang til data fra et antal elbiler i Københavnsområdet. I fig. 5 ses en række af de resulterende energiforbrug for forskellige elbiler. Type Start- Slut- Kørt distance Brugt energi Rel. Energiforbrug Tilhører Citroën dato dato Km KWh Wh/km Berlingo KE Berlingo KE Berlingo KK, Kirkegårdsafd. Berlingo KK, Bygge og boligdir. Berlingo DTU Berlingo R98 Saxo KK, Vejafd. AX VCE Fig. 5 Energiforbrug for forskellige Elbiler Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Det er hovedsagelig elbiler anskaffet af Københavns Kommune (KK) i forbindelse med ZE- US-projektet, (herunder Københavns Energi, KE), men også DTU s elektrikerbil og VCE s egen elbil AX er vist. Her ses VCE s AX er at have et forbrug på 209 Wh/km, hvilket er lidt større end det tidligere nævnte 203 Wh/km. Afvigelsen på 3% skyldes den tidligere beskrevne analysemetode. Specielt for kørsel i Citroën Berlingo ses et forholdsvist større energiforbrug end normen på 265 Wh/km. Et km-vægtet gennemsnit af energiforbrugene for alle Berlingo-biler giver 377 Wh/km. Det er godt 40% højere end normtallet. Disse biler anvendes fortrinsvist til varetransport, hvor den øgede køretøjsvægt selvfølgelig vil spille en rolle i opadgående retning. Det ses desuden, at der er ret stor variation i de udregnede relative energiforbrug. Det største forbrug er 30% større end den laveste, hvilket er en indikator for, hvor stor betydning forskellige køremønstre og kørselsmåder har for energiforbruget. En stor del af disse varevogne har formentligt et køremønster, som skal benævnes Stop/Go-kørsel. Regnes der med, at der skal bruges 22 kwh til en fuld opladning af en Berlingo, vil ovenstående erfaringsdata resultere i rækkevidder i intervallet fra km. Det er væsentligt lavere end forventet (80 90 km/opladning). VCE har imidlertid kendskab til, at andre el- Berlingobrugere, end de her dokumenterede, kan nå betydeligt længere på en opladning, f.eks. De Grønne Bude, der kører op til 100 km/dag med en times ekstra ladning i frokostpausen og fuld opladning om natten. Det store energiforbrug kan således hænge sammen med, at elbilerne først og fremmest er blevet sat ind, hvor transportbehovet er lavest, og hvor køremønstret fortrinsvist er Stop/Gokørsel, således at man er sikker på, at elbilen er målopfyldende. For denne type kørsel skal man være mere bevidst om anvendelse af den regenerative bremsning for derved at kunne få mere fornuftige energiforbrug. Berlingo, min. Berlingo, max. Saxo AX VW Lupo El, forbrug (Wh/km) Benzinækv. forbrug [7] (km/l) [9] Brændselsomk. [8] (kr/km) 0,43 0,55 0,32 0,27 0,41 Fig. 6 Sammenligning af relative forbrug og brændselsomk. for flere typer elbiler og VW Lupo (3L). Til sammenligning af elbilernes energiforbrug under praktiske forhold med seneste 3-Liters model (VW Lupo) ses i figur 6, at elbilernes energiøkonomi er væsentligt bedre end selv en af de mest energiøkonomiske ICE-drevne biler. Omregnet med dagens energipriser bliver fordelen dog mindre på grund af forholdsmæssige prisforskelle på de enkelte brændstoffer. 4. Kontinuert måling af strømforbrug under elbilkørsel For at sandsynliggøre og tolke de tidligere nævnte resultater opnået gennem registrering af energiforbrug og kørselsart er der gennemført enkelte målinger af strømforbrug under mere veldefinerede kørselsforhold [10]. For vurdering af energiforbrug under forskellige køremønstre er der gennemført et antal kørsler i VCE s Citroën AX-elbil, hvor motorstrømmen er målt under kørslen ved hjælp en strømprobe og et bærbart oscilloskop, hvis måledata senere er overført til PC. Kørslen blev 256 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

9 gennemført over en 550 m strækning på lukket flisebelagt bane med variation af såvel acceleration som bremsning. Der er anvendt 3 typer acceleration: a: blød - forsigtig acceleration langsommere end den normale trafikrytme b: normal - økonomisk kørsel svarende til en typisk trafikant c: hård - fuld acceleration med speederen i bund. Disse accelationsmetoder blev kombineret med 3 tilsvarende bremsningsmetoder: 1: fuld regenerering - bilen bremset alene ved regenerativ bremsning 2: normal bremsning typisk bremsning med god udnyttelse af det regenerative system 3: hård opbremsning - voldsom opbremsning, hvor der bliver stået på bremsen 250,0 200,0 150,0 Strøm [A] 100,0 50,0 0,0 0-50, ,0-150,0 Tid [s] Fig 7. Elbilens motorstrøm ved tilstandene c og 1. I fig. 7 ses et eksempel på et sådant målt forløb i tilfældet fuld acceleration og standsning ved fuld regenerativ bremsning, dvs. c1. Bilen accelererer med speederen i bund, indtil bremsning sker ved fuld udnyttelse af det regenerative bremsesystem, indtil bilen stopper. Imidlertid er de fulde 550 m ikke nået, hvorfor der skulle lidt strøm til (spids ved ca. 38s) for at komme til enden af banen. Den maksimale acceleration opnås ved konstant 200 A, medens den regenerative bremsning sker ved maksimalt -110 A, men reduceres i takt med bilens reducerede hastighed således, at der opnås en behagelig opbremsning. Energiforbrug ab batteri [wh] a1 a3 b1 b3 c1 c1 c1 c2 c2 c3 c3 c3 Acceleration Deceleration Nettoforbrug Fig. 8 Forbrug af ladning ved forskellige kørselsmåder over en kørestrækning på 550 m Ud fra de gennemførte kørsler er strømmen integreret over accelerationsperioden og decelerationsperioden. Herved kan nettoforbruget til at køre de 550 m beregnes afhængigt af accelerations- og bremsningsmetode. I fig. 8 ses resultatet af kørsler med forskelle accelerations- og bremsningsmetoder. Under forudsætning af konstant spænding på batterierne (120V) opnås et forbrug over de 550m i situation a1 (ikke praktisk relevant) på 50 Wh og i c3-situation et for- Trafikdage på Aalborg Universitet

10 brug på 150 Wh. Der er ikke i disse tal taget hensyn til tab i lader og ladning (skønnet til ca. 20%). Ved normal elbilkørsel svarende til c2 skønnes ud fra disse målinger et forbrug på ca. 175 Wh/km, eller inkl. ladetab ca. 210 Wh/km. Ved disse målinger direkte på motorklemmerne ses således, at alt afhængigt af kørselsmåden vil forbruget på en Citroën AX, elbil, ligge mellem Wh/km med et forventeligt snit på ca. 210 Wh/km for den øvede elbilkører ved blandet kørsel. Normforbruget for Citroën AX er som tidligere nævnt 200 Wh/km. 5 Konklusion Elbilen er forsat det eneste transportalternativ til effektiv afhjælpning af byernes luftforurening. Elbilen er væsentlig mere energiøkonomisk end tilsvarende ICE-drevne biler - selv de seneste 3-liters modeller har ikke bedre energiøkonomi. Den udbredte skepsis omkring elbilernes energiforbrug under praktiske forhold er vist at afhænge meget af køremønstre (Motorvej, Landevej, By, Stop/Go) og kørselsmåder (forsigtigt/aggressivt). I forhold til elbilernes normforbrug er det målt, at energiforbruget i praksis kan variere med en faktor 2. Samme tendens ses også for de mest energiøkonomiske ICE-drevne biler. Ud fra bilernes normforbrug er der givet en detaljeret vurdering af elbilernes forurening via elfremstillingen til sammenligning med ICE-drevne biler. Samlet ses lavere emissionsforhold hvad angår HC og CO og ca. samme niveau for NO x. Derimod forårsager den danske elproduktion, at elbilernes ækvivalente SO 2 -emission er lidt større end for dieselbiler. Dieselbilerne har i nærmiljøet endvidere et partikeludslip, som stort set er bortfiltreret ved elproduktionen. Ud fra danske elproduktionsforhold har elbilerne et reduceret CO 2 -udslip på 10-35% i forhold til tilsvarende ICE-drevne biler. Set ud fra et kommende elsalg med tilknyttede VE-beviser (Vedvarende Energi) kan man tale om fuldstændig emissionsfri kørsel med elbil. På grund af den forbedrede energiøkonomi er der en driftsøkonomisk fordel ved elbildrift. Elbilerne er tillige fritaget for grønne afgifter og har reducerede forsikrings- og vedligeholdelsesomkostninger. På baggrund af de behandlede erfaringer fremstår dagens elbil som et velegnet alternativ ikke kun som bybil, men også som pendlerbil med god kørselskomfort og lave kørselsomkostninger. På grund af elbilernes høje anskaffelsespris må der imidlertid yderligere initiativer til for at høste de dokumenterede energi- og miljøfordele. 6 Referencer 1. Kaj Jørgensen, Sammenligning af emissioner mellem el-, benzin- og dieseldrift. IBE, DTU, Kaj Jørgensen: Notat vedrørende systemtab for benzin og diesel (raffinering, distribution). DTU, IBE, Lyngby, februar VCE: Elbilen på vej ud i det danske samfund, VCE, juni Sigurd Lauge Pedersen: Hvor meget CO 2 kommer der ud af en kwh el brugt i en elbil? Energistyrelsen, april Godkendelsesmateriale vedr. benzindrevet Citroën Saxo og dieseldrevet Berlingo, 6. Normer for personbiler og varebilers emissioner, bl.a. EU 93/116-norm. 7. Nesa s kwh-pris august 2000: 1,27 kr/kwh. 8. Hjemmesider: Brændværdier: Benzinpris: www1.shell.com 9. Frans Villum, Kostbar sparegris, Bilen, juni Nr.6, 2000, 10. J. M. Pedersen, B.S. Dam: Temperaturen og kørselsmådens indvirkning på elbilens rækkevidde, Fagpakkeprojekt, ELTEK, DTU, Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler)

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Årsrapport 2011 Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Projekt med tilskud fra Energistyrelsen 2009-2012 Sammenfatning Indledning Gladsaxe Kommune købte fire person-elbiler af

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

SEAS-NVE statusrapport okt. 2011

SEAS-NVE statusrapport okt. 2011 SEAS-NVE statusrapport okt. 2011 Forsøg med intern el-postbil - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: SEAS-NVE: Forsøg med intern elpostbil mellem Haslev og Svinninge

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune

Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune Evaluerings resultater fra Test af Elbiler i Aalborg / Danmark Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune Jens Mogensen, Region Nordjylland! Agenda ( Forudsætninger ) Mål Projektet - set up Centrale

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

86 dage med en elbil. Alt fra vinduesviskere til kabinevarme koster energi. Det tænker man ikke over i en almindelig bil. Større fokus på energien

86 dage med en elbil. Alt fra vinduesviskere til kabinevarme koster energi. Det tænker man ikke over i en almindelig bil. Større fokus på energien Af Jesper Andersen foto lars bahl 86 dage med en elbil Alle snakker om elbiler, men kun få har prøvet dem. Henrik Egholm Andersen er en af de heldige. Han har deltaget i projektet Testenelbil.dk og har

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Hvad er opgaven? Mindske/fjerne transportsektorens udslip af CO 2 2007: ~160 gram CO 2 pr. km 2015: 130 gram CO

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson In no area will innovation be more important than in the development of new technologies to produce, use, and save energy Barack Obama 2009 NORA-elbilprojekt Dánial Jógvan Hansson 2/16/2011 1 Arbeidsgruppen:

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Bilag 1 Oversigt Hypoteser

Bilag 1 Oversigt Hypoteser Bilag Oversigt Hypoteser Bilag Oversigt hypoteser 0 0 0 - DRIFT.0 Det giver anledning til mindre CO udledning at køre elbil end at køre en tilsvarende benzinbil Hypotesen er nu testet, og resultatet vil

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indhold. ... side 4. Biler og CO 2. I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2

Indhold. ... side 4. Biler og CO 2. I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2 Hvor langt på literen 2014 Indhold I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2 ved energirigtig kørsel. Folderen indeholder desuden en

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1) LOV nr 1889 af 29/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1604999 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Test: Biler der kører længst på literen

Test: Biler der kører længst på literen Test: Biler der kører længst på literen De nye regler om energimærkning har gjort det lettere for normalforbrugeren at se, hvilke biler, der tilbyder den bedste brændstoføkonomi. Af Hans Uffe Christensen,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Gladsaxe Kommune statusrapport okt. 2011

Gladsaxe Kommune statusrapport okt. 2011 Gladsaxe Kommune statusrapport okt. 2011 Omkostninger ved drift af elbiler i Gladsaxe Kommune - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: Godt på vej elbiler i Gladsaxe

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fiat Fiorino E ombygget af Micro-Vett

Fiat Fiorino E ombygget af Micro-Vett Fiat Fiorino E ombygget af Micro-Vett - erfaringsopsamling fra Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Model: Fiat Fiorino E, ombygget af Micro- Vett. Sæder: Van: 2-personer, Combi: 5- personer Batterikapacitet:

Læs mere

EL-mobility på Færøerne

EL-mobility på Færøerne EL-mobility på Færøerne Introduktion til ChoosEV ChoosEV blev etableret i oktober 2009 ChoosEV er ejet af SYD ENERGI, SEAS-NVE og Sixt biludlejning ChoosEV har i dag 25 medarbejdere (38 ultimo 2011) ChoosEV

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Leasing - hvad skal du være opmærksom på?

Leasing - hvad skal du være opmærksom på? Forberedelse Budget Benzin, diesel eller el Leasing eller køb Bilen ved forhandleren Udstyr Garanti Prøvetur Service Rabat Finansiering Gode råd Forsikring Slutseddel BilBasens købsguide til nye biler

Læs mere

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen 1 ABSTRAKT Benzinbiler forurener luften med partikler, nitrogen og sulfur oxider, samt udsender

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Elbiler i Byen Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Hvad betyder det for infrastrukturen, når vi får flere elbiler i København? Hvordan kommer det til at ændre vores by? Hvad

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere