15 anbefalinger til regering og Folketing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15 anbefalinger til regering og Folketing"

Transkript

1 15 anbefalinger til regering og Folketing Musiklivets mediepolitiske oplæg 2009

2 Musikken spiller med er udarbejdet af: Dansk Artist Forbund - Dansk Musiker Forbund - Dansk Skuespillerforbund DJBFA (Danske Sangskrivere og Komponister) - DKF (Dansk Komponistforening ) - DMFF (Dansk Musikforlæggerforening) DPA (Danske Populærautorer) - DUP (Danske Uafhængige Pladeselskaber) Gramex - IFPI Danmark KODA

3 Musikken spiller med 03 Musiklivet går foran I den digitale udvikling Traditionelt har musiklivets mange organisationer og virksomheder deltaget aktivt, men hver for sig, i den mediepolitiske debat i Danmark naturligvis især inden for de områder, som direkte har betydning for musikkens ve og vel. Den generelle samfundsmæssige udvikling og særligt de forandringer, som digitaliseringen har medført ikke mindst på musikområdet har imidlertid gennem de seneste år bragt musiklivets organisationer stadigt tættere sammen om udviklingen af fælles tiltag til gavn for en samlet branche og samfundet som helhed. Tidligere på året resulterede det øgede samarbejde mellem musiklivets mange aktører fx i etableringen af Musikzonen 1, som i de kommende år vil skabe øget fokus på innovation og netværksskabelse i branchen. Det er på denne baggrund naturligt for os at stå bag udarbejdelsen af dette fælles input til drøftelserne om den kommende medieaftale, ligesom vi også fremover har intentioner om at agere i fællesskab i andre relevante sammenhænge. Ikke blot for at markere vores synspunkter med større vægt, men også for at tage et fælles ansvar for udviklingen på området. 1 Musikzonen er en af de fire oplevelseszoner udpeget af Økonomi- og Erhvervsministeren jf.

4 04 Musikken spiller med MUSIKLIVET opfordringer regering og Folketing TIL: at betragte medieområdet i et bredere samfundsperspektiv Læs mere side 05 at omlægge opkrævningen af medielicensen til en frameldeordning Læs mere side 11 at sikre og udvikle den kulturelle mangfoldighed i medierne Læs mere side 07 at sikre et formelt grundlag for DR s public service-forpligtelser Læs mere side 07 at stille et krav om afspilning af dansk musik på DR på min. 40 % af den samlede musikafspilning Læs mere side 08 at bestemmelsen i public serviceaftalen med DR, der drejer sig om omfanget af dansk musik i tv, udvides til også at omfatte radio Læs mere side 08 at afsætte væsentlige midler til at sikre den fortsatte digitalisering og tilgængeliggørelse af DR s programarkiv Læs mere side 11 at gennemføre den tidligere besluttede replanlægning af FM-båndet for at sikre, at alle aktører på radiomarkedet får optimale vilkår. I den sammenhæng opfordrer vi endvidere regering og Folketing til at sikre, at DR beholder den fjerde landsdækkende radiokanal (P2) Læs mere side i forbindelse med omlægningen af FM-båndet at udbyde en frekvens til en ny public service aktør Læs mere side 15 at indskrive en forpligtelse i TV2/DAN- MARK A/S public service-aftale, der sikrer alsidighed, mangfoldighed og kvalitet i stationens musikprogrammer Læs mere side 08 at indskrive en forpligtelse i TV2- regionalstationernes public serviceaftale til at øge omfanget af programmer og programindslag med dansk musik Læs mere side 09 at etablere en public servicemusikpulje Læs mere side 09 at forlænge de kommercielle lokalradioers sendetilladelser til fx 2013 Læs mere side 15 at øge støtten til ikke-kommercielle radio- og tv-stationer og samtidig gøre støtten teknologineutral Læs mere side 17 at fastholde de frie forhandlinger om vilkårene for radio- og tv-stationers brug af musik Læs mere side 18

5 Musikken spiller med 05 Musiklivet hilser digitaliseringen velkommen Digitaliseringen har i nogen grad udvisket grænserne mellem de traditionelle politikområder, fordi digital teknologi i dag udgør et fundamentalt element i stort set alle samfundsmæssige anliggender og i praktisk taget enhver økonomisk transaktion. Musiklivet har været blandt de første til at erkende dette især fordi musik som produkt er oplagt at distribuere digitalt. Og vi har, drevet af den teknologiske udvikling, dermed været centralt placeret i et paradigmeskift, hvor både branches og brugeres legitime behov for tidssvarende kulturformidling i langt højere grad end tidligere påvirkes af forhold, som musiklivet selv kun har begrænset indflydelse på. Udbredelsen af bredbånd, ulovlig digital kopiering og telekommunikationsindustriens forretningsstrategier er blot nogle få eksempler på forhold, som for 10 år siden var stort set uden praktisk betydning for musikbranchen, men som i dag fremstår som afgørende udfordringer for vore udviklingsmuligheder. Musikken i en globaliseret verden Musik har til alle tider været et universelt sprog, og er derfor pr. definition global i sin natur. Men digitaliseringen har også medført en forretningsmæssig globalisering, som fundamentalt har ændret det lokale produktionsmiljøs muligheder for at agere selvstændigt - og på de lokale kunstneres muligheder for at få ørenlyd - i direkte, hård konkurrence med de internationale aktører på markedet. Konsekvenserne er både positive og negative. Et markant eksempel er Apple s itunes-service, der på både verdensplan og i Danmark er den største butik med salg af lovlige musikdownloads via internettet. På den ene side har itunes indiskutabelt været den primære driver af et helt nyt marked til gavn for musiklivet. På den anden side har butikken haft et naturligt - internationalt fokus 1, som har betydet en mindre eksponering (og dermed markedsandel) for dansk produceret musik 2. Efter en lang periode med stigende markedsandel for salget af danske musikindspilninger, har vi således i det seneste år i takt med fremgangen for online-musiksalget konstateret en samlet tilbagegang for salget af dansk repertoire 3. 1 itunes har fx ikke en selvstændig afdeling i Danmark. Udbuddet i den danske butik tilrettelægges centralt. 2 Jf. Pladebranchen:08, fig 3 3 Jf. Pladebranchen:08, fig 2 4 Digital Britain, der offentliggjordes den 16. juni 2009, kan læses her: Behov for en samlet digital samfundsstrategi I andre lande har man taget konsekvensen af udviklingen og forsøgt at udforme, hvad man kunne kalde, en samlet digital samfundsstrategi. Det seneste, og måske bedste, eksempel er det britiske regeringsudspil Digital Britain 4. I ni kapitler over 240 sider analyserer den britiske regering her udviklingen og giver sit bud på de væsentligste udfordringer, digitaliseringen skaber. Samtidig anviser Digital Britain konkrete, koordinerede strategier for, hvorledes landet bedst udnytter de kulturelle samt erhvervs- og samfundsmæssige potentialer, som denne teknologiske revolution giver indholdsproducenter, radiomarked, uddannelsessektor, offentlig administration etc. Endelig, og set med musiklivsbriller vigtigst, forholder rapporten sig til de helt særlige problemstillinger, som digitaliseringen skaber i relation til de kreative industrier, ligesom et kapitel er helliget sikkerhed og brugertryghed. Musiklivet er af den opfattelse, at et grundlæggende udredningsarbejde svarende til det britiske også er påkrævet herhjemme for at kvalificere den fremtidige debat og politikskabelse på området. Musiklivets første anbefaling i forbindelse med det kommende medieforlig skal derfor være, at regering og Folketing ikke ser medieområdet isoleret, men i højere grad betragter området i dets samfundsmæssige kontekst. Det må fx høre fortiden til at betragte radio- og tv-stationer som isolerede størrelser i forhold til andre udbydere af digitalt indhold. Ligesom andre enkeltområder, der traditionelt ville blive adresseret i fx en mediekommission med et typisk snævert opdrag, efter vores opfattelse skal ses i en større sammenhæng. Vi foreslår derfor, at der snarest tages initiativ til iværksættelsen af et analyse- og udviklingsprojekt fx under overskriften Det digitale Danmark - der kan sikre en koordineret, fremtidssikret strategi og medvirke til at bringe diskussionen af digitaliseringen og dens samfundsmæssige potentialer, især inden for kulturformidling, videre. Musiklivet bidrager meget gerne til et sådant projekt. I det følgende vil vi herudover fremkomme med en række anbefalinger på konkrete kultur- og mediepolitiske områder, som vi har forventninger om vil indgå i drøftelserne om den kommende medieaftale.

6 06 Musikken spiller med

7 Musikken spiller med 07 PUBLIC SERVICE At sikre den kulturelle mangfoldighed i mediebilledet er et logisk og nødvendigt element i Danmarks proaktive ageren i en globaliseret verden. Og dét er ikke bare noget, et samlet dansk musikliv mener. UNESCO s konvention om kulturel mangfoldighed fra 2005, slår i artikel 6 (2) (h) fast, at Danmark er forpligtet til at beskytte og promovere kulturel mangfoldighed 6. Særligt på radio- og tv-området er den kulturelle mangfoldighed, bl.a. på grund af de implicerede aktørers stadigt mere anstrengte økonomiske situation, i de senere år kommet under pres. Musiklivet finder det af helt afgørende betydning, at den kulturelle mangfoldighed i medierne udvikles og udbygges i den kommende periode. Det indebærer bl.a. en forpligtelse for ikke mindst DR til at sikre genremæssig bredde i stationens formidling af den professionelle musik. Dette bør især ske ved, at der lægges større vægt på aktiv musikjournalistik frem for blot den ofte uannoncerede og ukrediterede - musikafspilning, som seere og lyttere konfronteres med i dag, særligt på de generelt uformidlende net- og DAB-kanaler. Den kulturelle mangfoldighed ligger i øvrigt også som et implicit krav i de public service-forpligtelser, der ligger til grund for DR s og TV2 s programvirksomhed, og hvis formål ikke mindst er at sikre netop alsidighed og kvalitet i programmerne. DR og public service Med udgangspunkt i kravet om kulturel mangfoldighed, skal DR s public service-forpligtelser på musikområdet tages seriøst. Public service-forpligtelserne kan ikke opfyldes ved at lade kanaler med et stort lyttergrundlag være domineret af mainstream-musik, mens knapt så umiddelbart bredt appellerende genrer 6 Teksten lyder ordret: [ ] measures aimed at enhancing diversity of the media, including through public service broadcasting. - fx samtidsmusik, klassisk, jazz, verdensmusik og programmer af mere generel kulturformidlende karakter - henvises til kanaler med et meget begrænset lyttergrundlag, herunder net- og DAB-kanalerne. Public service skal naturligvis vurderes under ét for sendefladen, og der skal findes en realistisk balance mellem DR s grundlæggende kulturpolitiske forpligtelser og et naturligt ønske om seer/lyttertal, som står i et rimeligt forhold til DR s investering i den pågældende del af programvirksomheden. Seer/lyttertal udgør tilsyneladende et stadigt vigtigere succesparameter for DR s hovedkanaler (DR1, P3 og P4) trods DR s som udgangspunkt ikke-kommercielle målsætning. Dette kvantitative fokus truer med at underminere DR s rolle som kulturel institution. Og stationens public service-forpligtelser opfyldes efter musiklivets opfattelse ikke tilfredsstillende, hvis alsidighed, mangfoldighed og kvalitet primært afspejles på de kanaler, der har færrest lyttere og seere. Det gælder uanset om der er tale om folkelige musikgenrer som dansktop, eller mindre bredt appellerende musikformer som hiphop, der i dag helt overvejende er henvist til DR s ikke-formidlende net- og DAB-kanaler. Det er ofte blevet sagt, at public service kommer til udtryk gennem de kulturelle oplevelser, lytterne og seerne får, når de ikke venter det. Det er i den definition således public service, når en lytter på en af DR s radiokanaler hører noget, som han eller hun ikke havde forventet. Deraf følger imidlertid også, at det ikke er i overensstemmelse med public service-begrebet kun at spille den musik, som lytterne på den pågældende radiokanal forventer. Så også af den grund forekommer DR s genreopdelte net- DAB-kanalstruktur, som en helt utilstrækkelig måde at leve op til stationens public service-forpligtelser på kanalernes øvrige kvaliteter ufortalt. Hertil kommer, at kun 25 procent af de danske radiolyttere overhovedet kan modtage DAB ifølge DR s egne oplysninger. Efter musiklivets opfattelse burde DR i langt højere grad anvende net- og DAB-kanaler til at udvikle radio som koncept og eksperimentere med nye formater og formidlingsformer. I dag fremstår de for hovedpartens vedkommende som DR s pendant til/kopi af de kommercielle

8 08 Musikken spiller med konkurrenter med formater som Pop og Hit som tydelige eksempler. Formidling af musik og anden form for kultur, der ikke er mainstream, er, som det fx ses i England og andre store musiknationer, ikke nødvendigvis ensbetydende med lave seer- og lyttertal. Det er et spørgsmål om at prioritere og investere i formidlingen af stoffet på en måde, som både respekterer modtageren og indholdet. Denne udfordring kender musiklivet selv fra sit daglige virke, og branchen samarbejder gerne med DR om at udvikle nye idéer og koncepter, som kan bidrage til at optimere denne formidling. Krav til public service Musiklivets organisationer opfordrer til, at det specifikt kommer til at fremgå af public service-kontrakten med DR, at kravene til alsidighed, mangfoldighed og kvalitet, når det gælder dansk musik, kun opfyldes, hvis de umiddelbart mindre tilgængelige musikgenrer også formidles på kanaler med mange lyttere og seere. Belært af de hidtidige erfaringer, finder musiklivets organisationer, at det er nødvendigt at understrege betydningen af DR s public service-forpligtelser ved at sikre et mere formelt grundlag indeholdende sanktionsmuligheder, så det er muligt at skride ind, hvis forpligtelserne ikke overholdes. Det bør ske på tre måder: Genetablering af det officielle public service-råd bl.a. med deltagelse af indholds-skaberne; Indførsel af et bodssystem svarende til det, der gælder i relation til TV2/DANMARK A/S, for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-program-virksomhed; Styrkelse af Radio- og tv-nævnet, der samtidig bør gives en bredere sammensætning bl.a. med deltagelse af indholdsskaberne. DR s formidlerrolle skal styrkes At stille specifikke minimumskrav til radiostationernes afspilning af musik er et velkendt fænomen. Ikke blot internationalt men også herhjemme fra fx den 5. FM radiokanal (nu NOVA FM). I lyset af det pres, dansk musik er under, foreslår musiklivets organisationer, at der indføres et minimumskrav til DR s radiokanaler, hvorefter andelen af dansk musik skal være minimum 40 %. Det er i øvrigt en konservativ afspejling af forholdene på markedet, hvor dansk musik trods tilbagegang i 2008 udgjorde 45,1 % af pladeselskabernes salg af musik 7. Skævheden i forholdet mellem, hvad radiostationernes spiller, og hvad publikum køber, er ikke ny. Men udviklingen af det digitale marked har ført til en øget internationalisering af salget, og en mindsket eksponering af dansk repertoire. Det er efter musiklivets opfattelse en passende anledning til at styrke særligt DR s formidlerrolle i relation til dansk musik 8. Det er i den gældende public service-kontrakt med DR anført, at DR mærkbart skal øge omfanget af tv-programmer om dansk musik. Musiklivets organisationer finder det væsentligt, at denne klausul bibeholdes i den kommende public service-kontrakt, og at den udvides, så den også kommer til at omfatte radioprogrammer. Sætningen kunne herefter lyde: DR skal øge omfanget af radio- og tv-programmer om og med dansk musik væsentligt. Det ville efter organisationernes opfattelse tillige være ønskeligt, at denne omfangsforøgelse blev præciseret, og dermed gjort målbar, så den kan indgå i den kontrol, som er nævnt ovenfor. TV2 og public service Musiklivets organisationer finder, at det er en markant mangel ved den gældende aftale med TV2/DANMARK A/S om at yde public service-programvirksomhed, at der ikke er nogen reference til musikprogrammer eller -indhold. I tilladelsen fremhæves en lang række andre programtyper, mens musik er helt forbigået. Det er et velkendt faktum, at TV2 DANMARK A/S særligt på hovedkanalen har nedprioriteret (specielt dansk) musik i de senere år, og musiklivets organisationer foreslår derfor, at der i den kommende tilladelse til 7 Jf. Pladebranchen:08, fig. 2 8 Naturligvis med relevante undtagelser for fx kanaler dedikeret til verdensmusik etc.

9 Musikken spiller med 09 TV2/DANMARK A/S indføjes en specifik forpligtelse til at sikre alsidighed, mangfoldighed og kvalitet med hensyn til musikprogrammer. I lyset af at TV2-regionalstationerne får større sendetid, bør der også i public service-forpligtelserne være udtrykkelige krav til, at stationerne øger omfanget af programmer med dansk musik, idet vi særligt peger på potentialet i en øget dækning af det regionale musikliv oplagt i samarbejde med de regionale spillesteder. Etablering af public service-musikpulje Musiklivet konfronteres ofte fra såvel de public service-baserede som de kommercielle radio- og tvkanaler med argumentet om, at det ikke kan betale sig at producere musikprogrammer. Underforstået i forhold til det forventede antal lyttere eller seere. Det er efter vores opfattelse en klassisk hønen-ogægget problemstilling: Hvis man på forhånd tror, at en bestemt programgenre eller -type ikke kan tiltrække tilstrækkeligt mange seere eller lyttere, vil man som radio- eller tv-station være tilbøjelig til at investere færre penge i den pågældende produktion og/eller programsætte den uden for den populæreste sendetid. Derved bliver der på én gang tale om en selvopfyldende profeti og en ond cirkel: Fordi der ikke er brugt de fornødne ressourcer og/eller programmet udsendes på et tidspunkt, hvor kun få lytter eller ser det, fremstår det som uattraktivt programindhold med relativt få lyttere/seere, hvorved argumentet om, at det ikke kan betale sig får en slags (selvskabt) belæg. Al erfaring fra såvel ind- som udland peger imidlertid på, at veltilrettelagte, originale musikprogramidéer og -koncepter, der programsættes på en relevant måde i forhold til deres målgrupper, rummer potentialet til at skabe store lytter- og seertal. Det er på mange måder en parallel problemstilling, som man kender fra fx drama- og dokumentarproduktion. Og inspireret af netop public service-puljen til udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer, foreslår musiklivets organisationer, at der etableres en public service-musikpulje. Vi foreslår, at der afsættes 25 mio. kroner til puljen hvert år i en fireårig forsøgsperiode finansieret af licensprovenuet. Public service-musikpuljen, som tænkes administreret af Mediesekretariatet under Styrelsen for Bibliotek og Medier, skal have til formål at støtte produktion og udsendelse af danske musikprogrammer på radio og tv-kanaler inkl. netbaserede medier.

10 10 Musikken spiller med

11 Musikken spiller med 11 Gør medielicensen TIL en frameldeordning En del af de forslag, musiklivet fremlægger i dette udspil, herunder særligt de public service-relaterede anbefalinger, tænkes finansieret af licensmidler. Derfor er det centralt for os, at provenuet fra medielicensen ikke undermineres af brugere, som ikke betaler. For at gøre opkrævningen så billig og effektiv som muligt bør administrationen omlægges fra den nuværende tilmeldeordning til en frameldeordning. I praksis betyder det, at man som udgangspunkt antager, at alle husstande benytter public service-tilbuddene og derfor opkræves medielicens, men at en husstand kan framelde sig mod at erklære, at man ikke har tv, radio, computer m.v. Ved at omlægge opkrævningen af medielicensen til en frameldeordning vil man kunne opnå højere provenu og færre administrationsomkostninger og dermed få mere public service for pengene. Det er endvidere vores opfattelse, at de fleste borgere vil opleve en frameldeordning som mindre vilkårlig, og dermed mere retfærdig, end den nuværende opkrævningsordning. Den psykologiske barriere ved aktivt at framelde sig, evt. med underskrift på tro og love, vil formodentlig være større end blot at undlade at tilmelde sig licensbetaling. Digitalisering af DR s programarkiv Digitalisering af DR s programarkiv spiller en kolossal kulturpolitisk rolle. DR er allerede godt i gang på dette område bl.a. med den såkaldte Bonanza-nettjeneste og andre tiltag, som bl.a. er muliggjort af en aftale mellem DR og rettighedsorganisationerne, der sikrer, at DR har ret til at stille det meste af programarkivet til rådighed på DR s hjemmeside uden ophavsretlige problemer. Digitalisering er imidlertid en bekostelig affære. Digitaliseringsudvalgets rapport fra april 2009, Digitalisering af kulturarven 9, viser, at der er behov for ekstraordinære midler til kulturarvsinstitutionerne, herunder DR, hvis målet om en rimelig grad af digitalisering og tilgængeliggørelse af det digitaliserede arkivmateriale skal nås. Den 7. maj 2009 annoncerede kulturministeren en politisk aftale om at afsætte 150 mio. kroner over fire år til at styrke indsatsen for den fysiske kulturarv i form af monumenter og bygninger. Medierne spiller en mindst lige så stor rolle for danskernes fælles erindring. Derfor bør der også afsættes væsentlige midler til at sikre den fortsatte digitalisering og tilgængeliggørelse af DR s programarkiv. 9 Jf.

12 12 Musikken spiller med

13 Musikken spiller med 13 Giv danskerne mangfoldighed i luften Mere end tre ud af fire danskere hører radio hver dag. Alene gennem radio hører gennemsnitsdanskeren musik i mere end 2 timer om dagen. Musik er den kulturform, som optager danskerne mest. Hertil kommer bl.a. det omfattende forbrug af musik på internettet og alle de øvrige sammenhænge, man kan møde musikken i. Det er ikke tilfældigt, at musik indtager denne markante position i danskernes hverdag. Musik formidler både følelser, holdninger, livsglæde og humor. Og erhvervslivet anvender i stigende omfang musik til at tilføre deres produkter (mer)værdi 10. Musiklivets organisationer er både glade for og stolte over, at musik spiller denne betydelige rolle for danskerne. Vi mener også, at det forpligter politikerne til at tage musikken alvorligt. Både når det handler om kulturpolitik, og når det drejer sig om mediepolitik. Radio er hovedkilden til danskernes musikforbrug, og derfor har musiklivet en helt naturlig interesse i, at radio som medie indtager en tilsvarende rolle i den politik, der føres på området. Her har det efter musikorganisationernes opfattelse ofte knebet i de senere år. Grundlæggende er det en politisk opgave at sikre, at der uanset teknologi - er så mange og gode sendemuligheder som muligt. Mangfoldighed i luften har en stor samfundsmæssig værdi set i lyset af den store andel af danskernes medieforbrug, som radiolytningen udgør. Satsningen på DAB-teknologi I den mediepolitiske tillægsaftale fra foråret 2009 har et bredt flertal i Folketinget aftalt fremover at satse på DAB-teknologien. Det er et modigt og ikke uproblematisk valg. Musiklivet, som leverer hovedparten af det indhold, som formidles gennem radioen, blev ikke hørt forud for denne beslutning. Men vi vil naturligvis gøre vores til, at DAB kan blive en succes i Danmark. Valget af DAB er imidlertid en ganske stor samfundsmæssig investering. Udgiften ved at skifte FM-apparater ud med DAB-apparater er anslået til at udgøre i størrelsesordenen 6 mia. kroner nemlig prisen for at mio. FM-apparater skal skiftes til DABapparater. Denne omkostning skal afholdes af forbrugerne. Oven i købet fremgår det af den mediepolitiske tillægsaftale, at der skal satses på det såkaldte DAB+ format, som indebærer, at stort set alle de eksisterende DAB-modtagere også skal skiftes ud. Man kan være i tvivl om, hvor vidt danskerne vil lade sig tvinge til at bruge en bestemt teknologi. Og det fremstår i hvert fald ikke som den bedste forudsætning for projektets succes - uanset at vi sympatiserer med ønsket om at benytte en så aktuel teknologi som muligt frem for den ret beset forældede, originale DAB-standard. Musiklivet håber, at der i den nærmeste fremtid vil blive givet plads til en bred offentlig debat om DAB(+) og andre sendeteknologier og opfordrer til, at der også vil blive brugt de nødvendige ressourcer på sagkyndige undersøgelser af muligheder og konsekvenser. En helt central og nødvendig erkendelse i forbindelse med valget af DAB(+) som Danmarks fremtidige radioteknologi er, at udbredelsen af DAB(+) kommer til at gå langsomt, uanset om der iværksættes helt særlige initiativer for at sikre en hurtig spredning. Andre sendeformer vil derfor fortsat spille en væsentlig rolle for mange danskere. Ikke mindst blandt de i forvejen ressourcesvage dele af befolkningen. Dette bør medtænkes i det kommende medieforlig. FM-radio er vigtig i mange år fremover Meget tyder på, at FM-radio i mange år fremover vil udgøre langt den største andel af danskernes radiolytning. Derfor er optimering af sendemuligheder på 10 Et oplagt eksempel er rettighedshavernes tætte samarbejde med TDC om udviklingen af den succesfulde, abonnementsbaserede PLAY-tjeneste, som også internationalt har markeret sig som et af de fremmeste eksempler på nye, innovative forretningsmodeller i musikbranchen.

14 14 Musikken spiller med FM-båndet fortsat et centralt mediepolitisk tema. I relation til FM-båndet er der to spørgsmål, som forårets tillægsaftale ikke tager stilling til: Hvordan optimeres antallet af sendemuligheder? Hvordan skal sendemulighederne fordeles mellem DR, kommercielle landsdækkende stationer, kommercielle lokale stationer og ikke-kommercielle stationer? Det er næsten blevet en dansk mediepolitisk tradition at blande disse spørgsmål sammen. Der er fx næppe tvivl om, at fx DR s modstand mod at skabe flere sendemuligheder på FM-båndet primært er begrundet i en frygt for at få stationens egne sendemuligheder begrænset. En replanlægning af FM-båndet er samfundsgavnlig FM-frekvenser er en knap ressource. Og den nuværende frekvensplan udnytter ikke frekvenserne optimalt. Det kommer lytterne til skade, fordi de får mindre at vælge i mellem. Landsdækkende kommerciel radio i Danmark har i mange år har været en økonomisk katastrofe. De samlede tab for de helt eller delvist landsdækkende radiostationer har siden 2000 været langt over en milliard kroner. Det er ikke holdbart eller acceptabelt for hverken radiosektoren, musiklivet eller samfundet som helhed. Den primære årsag til radiostationernes tab er, at det ikke har været muligt for radiostationerne at generere tilstrækkelige reklameindtægter. Radioreklamens andel af det samlede annonceforbrug har siden landsdækkende kommerciel radio blev introduceret i 2003 ligget på ca. 2 % i Danmark. Det er under en tredjedel af det europæiske gennemsnit. En væsentlig årsag til dette er, at sendestyrke og -kvalitet på FM-båndet for de kommercielle radiostationer er utilstrækkelig. Det betyder færre lyttere og dermed færre reklameindtægter. For at få hul på det kommercielle radiomarked i Danmark er der behov for en eller flere stationer, som kan høres i god DR-kvalitet i hele landet. Det er i øvrigt også den eneste måde, hvorpå DR s fortsatte de facto monopol på radioområdet for alvor kan udfordres af det frie marked. Og det kan kun ske ved en replanlægning. Musiklivets organisationer anbefaler derfor, at en replanlægning af hele FM-båndet iværksættes hurtigst muligt. En replanlægning af FM-båndet står ikke i modsætning til en langsigtet ambition om gøre dansk radio DAB(+)-baseret. Den er et supplement, som særligt i den forventeligt lange overgangsperiode, inden DAB(+) er udbredt til hele befolkningen, skal sikre danskerne bedre radio. Omkostningerne ved en replanlægning af FM-båndet har været nævnt som et modargument. Omkostninger i størrelsesordenen 100 mio. kroner er imidlertid ikke store i betragtning af, hvor meget radio danskerne hører på FM-båndet og i øvrigt ganske beskedne i sammenligning med den samlede omkostning ved satsningen på DAB(+)-radio. Oven i købet er der mange muligheder for at finansiere denne replanlægningen. Det kan fx ske fra licensprovenuet eller fra de koncessionsafgifter, som opkræves fra de kommercielle radioer i de kommende år, indtil sendetilladelserne udbydes på ny. Det kan også overvejes at udlicitere opgaven til et privat foretagende, som kan stå for opbygning af sendenettet, hvor radiostationerne så kan leje sig ind. Derved ville replanlægningen blive omkostningsneutral for Staten. Musikken spiller med Indtægterne fra radio- og tv-stationernes brug af musik er vigtige for både kunstnere og virksomheder i musiklivet. De giver mulighed for og incitament til at skabe og udgive ny musik. De svigtende indtægter hos de kommercielle radiostationer rammer også musiklivet, og derfor er det også i vores interesse, at de kommercielle radiostationer får bedre rammebetingelser. Musiklivet ønsker desuden, at der gøres plads til flere radiokanaler på FM-båndet, fordi det giver et mere mangfoldigt udbud af musik og dermed flere valgmuligheder for lytterne. I dag betaler de fleste landsdækkende, kommercielle radiostationer efter minimumstariffer fastsat af Op-

15 Musikken spiller med 15 havsretslicensnævnet. KODA og Gramex har tilkendegivet, at i tilfælde af en replanlægning af FM-båndet er de to organisationer indstillet på, at de samlede minimumsbetalinger for kommercielle radioer ikke skal stige mere end væksten på radioreklamemarkedet. Det bør med andre ord heller ikke være frygten for høje omkostninger til musikken, som hindrer en replanlægning af FM-båndet. Fordeling af FM-sendemulighederne En replanlægning af hele FM-båndet vil gøre det muligt at give danskerne adgang til et mangfoldigt udbud af radiokanaler både kommercielle og public servicebaserede. Musiklivet anbefaler, at DR fortsat får mulighed for at sende på P2 den såkaldt fjerde landsdækkende radiokanal. Det er vigtigt, at have et stærkt DR, som kan tilbyde danske lyttere de programmer og den musik, som ikke umiddelbart finder vej til lytterne på markedsvilkår. Men der kan være grund til at styrke kravene til DR s formidling af dette stofområde. Oven på stationens omfattende besparelser i 2007 og 2008 forekommer den i dag på flere områder nærmest nødtørftig. Hvad angår forholdet mellem kommerciel lokalradio og landsdækkende kommercielle radiostationer, anbefaler musiklivets organisationer en model, hvor muligheden for netværk i tilknytning til de lokale sendetilladelser fastholdes. Hermed vil der fortsat være basis for en sund konkurrence mellem lokal og landsdækkende radio, og frekvenserne vil blive brugt på den måde, der gavner lytterne mest. Musiklivet anbefaler denne prioritering vel vidende, at antallet af sendemuligheder bliver lidt mindre, end hvis der udelukkende satses på landsdækkende kommercielle radioer. Efter vores opfattelse er der imidlertid grund til at skabe de bedst 11 mulige forhold for de lokale kommercielle aktører, som i et vanskeligt marked for manges vedkommende har vist sig at være de økonomisk mest bæredygtige og samtidig har en ønskværdig lokalforankring i såvel nyhedsformidling som i formidlingen af (lokal) musik. En replanlægning af FM-båndet vil også kunne sikre plads til helt nye radioformater. Selv om en større mangfoldighed blandt de kommercielle formater er hovedsigtet, bør der også være plads til at skabe konkurrence på klassisk public service-radio. Dette kan ske ved at udbyde en frekvens til en ny public service aktør, som kan søges af initiativer som fx Den2Radio 11 eller andre. Finansieringen kan fx sikres ved at give en sådan radio en lille del af licensmidlerne og/eller ret til at søge den tidligere omtalte public service-pulje. REALISTISKE UDBUDS- OG DRIFTSVILKÅR Den liberalisering, som skete ved udbuddet af FM 5 og FM 6 til kommercielle aktører, blev fulgt af et krav om betaling af koncessionsafgifter. Der er, som bekendt, tale om ganske betydelige beløb. For NOVA FM og Radio100 drejer det sig om henholdsvis 23 mio. kroner og 22,5 mio. kroner om året med tillæg af andele af indtægterne. Dette har reelt virket som en særskat på kommerciel radio. Det har ikke været en hjælpende hånd, men snarere et skub i afgrunden, i forhold til udbredelsen af kommerciel radio i Danmark. I tillægsaftalen til medieforliget er der i nogen grad rådet bod på denne åbenbare fejltagelse ved, at koncessionsafgifterne fremover er droppet. Det hilser musiklivet velkomment. De kommercielle radiostationer har brug for sikkerhed. Derfor er det glædeligt, at der tillige er truffet beslutning om et hurtigt udbud af FM 6. Tilsvarende har de kommercielle lokalradioer brug for stabile rammer for deres fortsat udvikling. De kommercielle lokalradiostationers sendetilladelser udløber med udgangen af De bør med det samme forlænges til fx 2013, så der også i den del af markedet skabes basis for nye investeringer og fremtidig vækst.

16 16 Musikken spiller med

17 Musikken spiller med 17 Teknologineutral mediestøtte til ikke-kommercielle radio- og tv-stationer I dag gives der støtte til ikke-kommercielle radio- og tv-stationer, der fx hviler på et kristent (eller et andet religiøst) grundlag, eller tager udgangspunkt i behovet for radio eller tv til sproglige og seksuelle minoriteter, studenter m.fl. Det er af stor værdi også ud fra et musikalsk perspektiv. Mange ikke-kommercielle stationer spiller nemlig nichemusik og nyt, mindre kendt repertoire, som ikke finder vej til de store, brede kanaler. Og her skabes i mange tilfælde den første spire til at opnå det kendskab blandt publikum, som er forudsætningen for at opnå en egentlig musikalsk karriere. Musiklivet anbefaler, også af den grund, at disse støtteordninger udvikles og styrkes. Støtteordningerne bør samtidig gøres teknologineutrale. Internetradio er som skabt til radiostationer, der ønsker at sende til afgrænsede men geografisk ofte spredte grupper i befolkningen. Efter musikorganisationernes opfattelse er det en forældet tankegang, at rene internetradioer ikke kan modtage støtte.

18 18 Musikken spiller med Frie forhandlinger af vilkårene for radio- og tv-stationernes adgang til at bruge musik For radio- og tv-stationer på den ene side og kunstnere og virksomheder indenfor musiklivet på anden side er økonomien omkring brugen af musik i sendefladerne af stor betydning. For musiklivet er indtægterne en afgørende del af grundlaget for det professionelle musikliv og udgør en væsentligt del af incitamentet til at skabe nyt. Og for radio- og tv-stationerne indebærer brugen af musik naturligvis en ikke uvæsentlig omkostning, fordi musikken udgør en betydelig del af tv s sendeflade og er selve kernen i radiostationernes program-virksomhed. Overalt i mediebranchen forhandles der hver dag aftaler om brug af indhold. Der opstår nye forretningsmodeller, og indhold anvendes på nye innovative måder. Denne udvikling er som regel initieret af frie forhandlinger mellem leverandør og køber om priser og vilkår for brug af det pågældende indhold. Traditionelt skabes den største dynamik i samfundet ved, at priser og vilkår for brug af indhold overlades til markedskræfterne og frie forhandlinger. Det er sjældent hensigtsmæssigt at blande sig i sådanne forhandlinger ved fx at fastsætte bestemte beregningskriterier eller betalingsniveauer politisk. Musikområdet er ingen undtagelse. Ny teknologi og nye aktører kommer til i et tempo, markedet aldrig tidligere har oplevet. Forbrugerne ønsker let adgang til musikken på alle flader og platforme, og overalt i musiklivet arbejdes der ihærdigt for at komme publikum i møde. Fx er det lykkedes musiklivet at sætte Danmark på verdenskortet med nye banebrydende musiktjenester som TDC PLAY, og allerede i dag findes adskillige abonnementsordninger, hvor forbrugerne via mobiltelefoner og bredbånd - uden nødvendigvis at købe musikken lovligt kan høre al den musik, som de ønsker. Sådanne nyskabelser stiller store krav til fleksibilitet og dynamik, især når det gælder de grundlæggende økonomiske betingelser. Faste, lovdikterede betalingsprincipper og priser er ikke et godt udgangspunkt for innovation og udvikling og strider grundlæggende mod armslængde-princippet. Lovgivning om tarifprincipper og vederlagsniveauer ville i øvrigt også stride mod Danmarks traktatretlige forpligtelser og EU-reglerne. Frie forhandlinger giver de bedste forudsætninger for udvikling af nye forretningsmodeller, hvilket der er et påtrængende behov for på radioområdet. Musiklivet har interesse i at musikken bliver brugt, og radio- og tv-stationerne har tilsvarende interesse i at få nem adgang til musikken, fordi den er attraktiv for lyttere og seere. Frie forhandlinger giver også mulighed for at tage særlige hensyn til radiostationer, som giver musikken en journalistisk behandling og har en stor diversitet i playlisterne 12. Det er slet og ret ikke muligt i lovgivningen at tage hensyn til de mange elementer, som i dag indgår - og i fremtiden kan tænkes at indgå - i forhandlinger om priser og vilkår for indhold. Der er i det hele taget grund til at advare mod at pille ved ophavsretten. Det er kulturens grundlov og fundamentet for skabelsen af nyt indhold, og dermed den kulturelle mangfoldighed, som det store flertal ønsker. Uden en intakt ophavsret vil der kun kunne skabes og udgives musik på et professionelt grundlag ved hjælp af massive offentlige støtteordninger. Nye forretningsmodeller og bedre rammebetingelser Når ønsket om statslig regulering af priserne på musik i radio og tv fra tid til anden alligevel dukker op i debatten, skyldes det naturligvis en forhåbning fra radio- og tv-stationernes side om derved at spare penge. Et ønske, som vi om nogen kan identificere os med, eftersom salget af indspillet musik fra 2000 til 2008 er faldet med mere end 50 %. Vi har således stor forståelse for den vanskelige økonomisk situation, visse kommercielle radiostationer befinder sig i, fordi reklameindtægterne på radioområdet er de laveste i Europa. Men det problem skal løses ved at give kommerciel radio bedre rammebetingelser og udvikle ra-

19 Musikken spiller med 19 diostationernes indhold og forretningsmodeller - ikke ved at gribe ind i de frie forhandlinger mellem leverandør og kunde om priser og vilkår for et programindhold musikken - der ofte fylder mere end 85 % af de pågældende radiostationers sendeflade. Medieaftalen fra juni 2006 bygger på principperne i loven om ophavsret: Størrelsen af vederlag for brug af ophavsrettigheder fastsættes ved aftale mellem brugerne og rettighedshaverne, og hvis der ikke kan opnås enighed, kan parterne indbringe spørgsmålet for et uafhængigt nævn med en højesteretsdommer som formand (Ophavsretslicensnævnet). Disse principper har fortsat musiklivets fulde støtte. Musiklivets organisationer finder det helt afgørende, at de frie forhandlinger om betalingen for radio- og tv-stationernes brug af musik fastholdes. Politiske indgreb i forhandlinger mellem to parter om prisen på en vare harmonerer dårligt med de frie markedsmekanismer. Der findes ikke en facitliste for, hvad en rimelig betaling er. Det tætteste, vi kommer, er den pris, som parterne kan blive enige om ved forhandling. I medieaftalen blev endvidere udtrykt en forventning om, at parterne træffer aftaler om betalingskriterier, så der i ikke uvæsentligt omfang tages højde for omsætning og antallet af faktiske lyttere og seere, og disse kriterier sammen med andre kriterier indgår i de fremtidige tariffer på området 13. Denne forventning har KODA og Gramex opfyldt i de mange, konkrete aftaler, som er forhandlet med radio- og tvstationerne siden medieforliget, hvor der ved fastsættelse af betalingen ér taget hensyn til faktisk lytning og omsætning. Også Ophavsretslicensnævnet har implementeret medieaftalen i sin praksis Det er velkendt, hvorledes overeksponering ( hot-rotation ) af bestemte numre, som det kendes fra visse kommercielle aktører på radiomarkedet, kan påvirke salget af de pågældende indspilninger (kunstnere) negativt, fordi lytternes behov for at høre disse numre, dækkes af radioens afspilning. Læs evt. mere herom i Stan Liebowitz; The Elusive Symbiosis: The Impact of Radio on The Record Industry : 13 Jf. 14 Se Ophavsretslicensnævnets kendelse nr. 100 af 11. juli 2007 i sagen mellem Talpa Radio og KODA

20 20 Musikken spiller med MUSIKLIVETS 15 anbefalinger kort fortalt Musiklivets organisationer ønsker i forbindelse med de forestående forhandlinger om en ny medieaftale at bidrage med følgende forslag og anbefalinger: 1 Vi opfordrer regering og Folketing til at betragte medieområdet i et bredere samfundsperspektiv. I den forbindelse forekommer det oplagt at iværksætte et analyse- og udviklingsprojekt fx under overskriften Det digitale Danmark med henblik på at sikre en koordineret, fremtidssikret strategi for den digitale udvikling og som en velkommen afledt fordel dermed bidrage til at bringe diskussionen af digitaliseringen og dens samfundsmæssige potentialer, herunder især inden for kulturformidling, ud af det aktuelle dødvande. 4 Vi opfordrer regering og Folketing til, at der stilles et krav om afspilning af dansk musik på DR på min. 40 % af den samlede musikafspilning. Kravet skal ses som et forsøg på at sikre, at publikum fortsat præsenteres for et bredt udvalg af dansk musik i en tid, hvor lokalt repertoire er under stigende pres på det digitale marked. Samtidig vil et sådan minimum sikre, at den musik, der spilles i radio og tv, afspejler lyttere og seeres øvrige forbrug frem for som nu markant at favorisere internationalt repertoire. 5 Vi opfordrer regering og Folketing til, at bestemmelsen i public service-aftalen med DR, der drejer sig om omfanget af dansk musik i tv, udvides til også at omfatte radio. Bestemmelsen kunne herefter lyde: DR skal øge omfanget af radio- og tv-programmer om og med dansk musik væsentligt. 2 Vi opfordrer regering og Folketing til at sikre og udvikle den kulturelle mangfoldighed i medierne. Det bør bl.a. indebære en forpligtelse for ikke mindst DR til at udøve aktiv, journalistisk formidling af professionel musik inden for alle genrer - også på DR s populæreste kanaler og digitale platforme. 3 Vi opfordrer regering og Folketing til at sikre et formelt grundlag for DR s public serviceforpligtelser. Vi foreslår i den forbindelse: Genetablering af de officielle public service-råd inkl. deltagelse af indholds-skaberne; Indførsel af sanktionsmuligheder gennem etableringen af et bodssystem; Styrkelse og bredere sammensætning af Radioog tv-nævnet inkl. deltagelse af indholdsskaberne. 6 Vi opfordrer regering og Folketing til at indskrive en forpligtelse i TV2/DANMARK A/S public service-aftale, der sikrer alsidighed, mangfoldighed og kvalitet i stationens musikprogrammer. TV2/DANMARK A/S har i forvejen en række programforpligtelser på forskellige områder, men musikken er ikke et af dem. Resultatet er, at stationens musikdækning særligt på hovedkanalen er stærkt begrænset i både omfang, genremæssig spredning og national diversitet. 7 Vi opfordrer regering og Folketing til at indskrive en forpligtelse i TV2-regionalstationernes public service-aftale til at øge omfanget af programmer og programindslag med dansk musik. Musiklivet peger i den forbindelse særligt på potentialet i en øget dækning af det regionale musikliv fx i samarbejde med de regionale spillesteder.

21 Musikken spiller med 21 8 Vi opfordrer regering og Folketing til at etablere en public service-musikpulje. Vi foreslår, at der afsættes 25 mio. kroner til puljen hvert år i en fireårig forsøgsperiode finansieret af licensprovenuet. Pengene skal støtte produktion og udsendelse af danske musikprogrammer på radio- og tv-kanaler inkl. netbaserede medier. 9 Vi opfordrer regering og Folketing til at omlægge opkrævningen af medielicensen til en frameldeordning. Det er mere retfærdigt, giver flere public servicemidler og mindre administration. 10 Vi opfordrer regering og Folketing til at afsætte væsentlige midler til at sikre den fortsatte digitalisering og tilgængeliggørelse af DR s programarkiv. Medierne spiller en lige så vigtig rolle i danskernes fælles erindring som monumenter og bygninger. Musiklivet tilslutter sig konklusionerne fra Digitaliseringsudvalgets rapport Digitalisering af Kulturarven, og foreslår at det succesfulde arbejde med DR s Bonanza - tjeneste, som rettighedshaverne var med til at muliggøre, videreføres snarest muligt. 11 Vi opfordrer regering og Folketing til at gennemføre den tidligere besluttede replanlægning af FM-båndet for at sikre, at alle aktører på radiomarkedet får optimale vilkår. Den primære årsag til det skrantende danske marked for kommercielle radiostationer er, at det ikke har været muligt at generere tilstrækkelige reklameindtægter. En væsentlig forklaring på det er den manglende sendestyrke- og kvalitet. Det problem kan kun løses gennem en replanlægning. Radiostationernes problemer er akutte, og vi foreslår replanlægningen iværksat snarest. I den sammenhæng opfordrer vi endvidere regering og Folketing til at sikre, at DR beholder den fjerde landsdækkende radiokanal (P2), idet vi samtidig foreslår, at der stilles krav til DR om formidlingen af det stofområde, som kanalen dækker, således at kvaliteten øges væsentligt. 12 Vi opfordrer regering og Folketing til i forbindelse med omlægningen af FMbåndet at udbyde en frekvens til en ny public service aktør. Formålet hermed er at skærpe konkurrencesituationen i forhold til DR. Finansieringen kan sikres fra licensmidler og/eller fra den under pkt. 8 nævnte public service-musikpulje. 13 Vi opfordrer regering og Folketing til snarest muligt at forlænge de kommercielle lokalradioers sendetilladelser til fx Hermed gives de berørte radiostationer stabile rammer for fortsat udvikling og vækst. 14 Vi opfordrer regering og Folketing til at øge støtten til ikke-kommercielle radio og tv-stationer og samtidig gøre støtten teknologineutral. De ikke-kommercielle radio- og tv-stationer spiller en ikke uvæsentlig rolle for nichemusikkens muligheder for at nå et større publikum. Internetradio er oplagt som teknologisk platform for sådanne tiltag, og støtten bør derfor være uafhængig af, hvilken transmissionsteknologi, der anvendes. 15 Vi opfordrer regering og Folketing til at fastholde de frie forhandlinger om vilkårene for radio- og tv-stationers brug af musik. Principperne fra medieaftalen i 2006 tager afsæt i ophavsretslovens bestemmelser på området, og bør alene af den grund fastholdes. Dertil kommer, at et evt. lovindgreb om betalingerne for radio- og tv-stationernes brug af musik risikerer at være ude af trit med udviklingen, endnu inden det træder i kraft.

22 22 Musikken spiller med FREMSYNET OG FLEKSIBEL MEDIEPOLITIK Musiklivets organisationer håber, at regering og Folketing vil opfatte vore forslag i den positive og konstruktive ånd, som de er tænkt. Danmark i almindelighed og musiklivet i særdeleshed står midt i et teknologisk paradigmeskift, som kalder på drastisk nytænkning. Samtidig er det også set i et oplevelsesøkonomisk perspektiv - af afgørende betydning, at de kulturskabende og bevarende miljøer sikres optimale forhold. Ikke mindst i betragtning af den økonomiske krise verdenssamfundet for tiden befinder sig i. Det er erkender vi - en hårfin balance, som stiller krav til alle aktører om både fremsynethed og fleksibilitet på tværs af politisk vanetænkning og dogmatik. Musiklivet har hermed taget hul på dialogen, som vi ser frem til at fortsætte i den kommende tid.

23 KONTAKT Dansk Artist Forbund Dansk Musiker Forbund Dansk Skuespillerforbund DJBFA Danske Sangskrivere og Komponister DKF Dansk Komponistforening DMFF Dansk Musikforlæggerforening DPA Danske Populærautorer DUP Danske Uafhængige Pladeselskaber Gramex IFPI Danmark pladeselskabernes brancheforening KODA PDF version af Musikken spiller med kan downloades på Design: Fotos: Tryk: Oplag: Papir: Henrik Siegel / Siegel Design istockphoto.com mfl. Lassen Offset stk 100% genbrugspapir Musikken spiller med er en klimakompenseret tryksag. Det betyder at papirets miljøbelastning geninvesteres i et miljøprojekt i Mozambique.

24 MUSIKKEN SPILLER MED - musiklivets mediepolitiske oplæg 2009 For første gang er musiklivets mange organisationer gået sammen om et mediepolitisk udspil. Musikken spiller med indeholder 15 gennemarbejdede forslag inden for forskellige dele af mediepolitikken. Fra opfordringen til at gennemføre et omfattende analyse- og udviklingsprojekt om Det digitale Danmark, over forslag til at sikre den kulturelle mangfoldighed i medierne og styrke public service, til konkrete bud på en bedre fremtid for formidlingen af dansk musik i radio og tv. Musiklivet ønsker at tage medansvar for udviklingen, og lægger op til tættere samarbejde med medieområdets mange aktører. Naturligvis med udgangspunkt i frie forhandlinger mellem parterne om brugen af musik på radio, tv og internettet.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv.

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. Et indlæg i debatten om en rimelig betaling for musikken i radio og tv Fri forhandling frem for lovindgreb I

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

Notat. Beredskabsstyrelsen, Bilbranchen, Forbrugerombudsmanden, KODA og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgav høringssvar uden bemærkninger.

Notat. Beredskabsstyrelsen, Bilbranchen, Forbrugerombudsmanden, KODA og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgav høringssvar uden bemærkninger. Notat Høringsnotat - høring over udkast til bekendtgørelse om udbud af tilladelse til distribution af digital radio i DAB-blok 1 og udkast til bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. NOTAT 2. september 2015 Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 af 28. april 2015 om digital radio mv., at: Der gennemføres

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL) Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

Læs mere

Bilag 2. Vejledning til udbud af ledig sendetid på lokalradioområdet

Bilag 2. Vejledning til udbud af ledig sendetid på lokalradioområdet Bilag 2 Radio- og tv-nævnet 8. juni 2012 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. Vejledning til udbud af ledig sendetid på lokalradioområdet 2012 rpl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3369 Radio- og

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Høringssvar til høring over justeret udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed

Høringssvar til høring over justeret udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Sendt per mail: medi@kulturstyrelsen.dk Aalborg, den 5. november 2015 Høringssvar til høring over justeret udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Aftale om ikke-kommercielle lokalradioers brug af musik

Aftale om ikke-kommercielle lokalradioers brug af musik Aftale om ikke-kommercielle lokalradioers brug af musik 1. Parter: Denne aftale er indgået mellem på den ene side KODA og på den anden side SAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet), som tilsammen

Læs mere

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister. Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til min@kum.dk Aalborg, den 21. oktober 2011 Kære Uffe Elbæk Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Året der kommer. Medieområdet

Året der kommer. Medieområdet Året der kommer Medieområdet Foreningen for Entertainment- og Medierets seminar den 17. januar 2013 Lars M. Banke, Kulturministeriet Disposition 1. Medieaftalen - medieaftale-instrumentet - forberedelsen

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3 Radio- og tv-nævnet 11. maj 2015 Sagsnr. 2014-021630 Lill-Jana Vandmose Larsen Juridisk specialkonsulent lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33 73 33 35 Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser

Læs mere

1. 6 affattes således:

1. 6 affattes således: Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 90 Offentligt Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S

Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S RADIO- OG TV-NÆVNET Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S Bodssystem for tilsidesættelse af vilkår for tilladelse til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S M I N I S T E R I E T BILAG 5 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk.

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Notat 20. marts 2014. Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om Radio- og tvnævnets genudbud af den femte jordbaserede FM-radiokanal

Notat 20. marts 2014. Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om Radio- og tvnævnets genudbud af den femte jordbaserede FM-radiokanal Notat 20. marts 2014 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om Radio- og tvnævnets genudbud af den femte jordbaserede FM-radiokanal Kulturstyrelsen sendte den 27. januar 2014 et udkast til

Læs mere

Frihed, fællesskab og kvalitet. Medieudspil fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre. Socialdemokraterne SF Det Radikale Venstre

Frihed, fællesskab og kvalitet. Medieudspil fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre. Socialdemokraterne SF Det Radikale Venstre Frihed, fællesskab og kvalitet Medieudspil fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre Socialdemokraterne SF Det Radikale Venstre Frihed, fællesskab og kvalitet - Medieudspil for elektroniske medier

Læs mere

KULTURMINISTERIET NYBROGADE 2 POSTBOKS 2140 1015 KBH. K WWW.KUM.DK. Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 157 Offentligt

KULTURMINISTERIET NYBROGADE 2 POSTBOKS 2140 1015 KBH. K WWW.KUM.DK. Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 157 Offentligt KULTURMINISTERIET NYBROGADE 2 POSTBOKS 24 5 KBH. K WWW.KUM.DK Medieudspil_omslag3.indd Medieudspil_omslag3.indd Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 57 Offentligt MEDIER TIL TIDEN FLERE MULIGHEDER, MERE

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

Notat. I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.

Notat. I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar. Notat 24. november 2014 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om tilskud til produktion af dansk public service tv og bekendtgørelse om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

Landsmødevedtagelse om medier og kultur

Landsmødevedtagelse om medier og kultur Vedtagelse fra DSUs Landsmøde oktober 2004, Slagelse Landsmødevedtagelse om medier og kultur Indledning For DSU handler kulturpolitik ikke kun om, hvorledes man skal støtte de forskellige kunstformer,

Læs mere

Morgendagens musikforbrugere - Fra monolog til dialog

Morgendagens musikforbrugere - Fra monolog til dialog Morgendagens musikforbrugere - Fra monolog til dialog John R. Kristensen Adm. direktør, Gramex 9. oktober 2013 Copyright John R. Kristensen Hvilken branche og firma står bag denne reklame? Om Gramex Gramex

Læs mere

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning 11. juni 2003 Referat af arbejdsgruppens 4. møde den 14. maj 2003 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET

Læs mere

NOTAT. Medieaftale for 2012-2014

NOTAT. Medieaftale for 2012-2014 NOTAT 9. oktober 2012 Medieaftale for 2012-2014 Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Danske Folkeparti, Enhedslisten og Det

Læs mere

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed. Radio- og tv-nævnet Efteråret 2015 rtv@kulturstyrelsen.dk Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og tvvirksomhed (uddannelsespuljen) Baggrund

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 I medfør af 45, stk. 5, og 48 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

(herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr.

<Ansøgers navn og adresse> (herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr. (herefter tilladelseshaver) Radio- og tv-nævnet 1. juli 2015 Sagsnr: 2014-022763 Lill-Jana Vandmose Larsen Specialkonsulent, cand.jur. lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv.

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv. 11 juni 2007 Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv. A: Overordnet fordeling af digitale tv-sendemuligheder Der er

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Mediepolitisk aftale for 2007-2010

Mediepolitisk aftale for 2007-2010 1 6. JUNI 2006 Mediepolitisk aftale for 2007-2010 Der er enighed mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 I medfør af 45, stk. 5, og 48 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s RADIO- OG TV-NÆVNET Tilladelse til programvirksomhed på sendemulighed Y med en kapacitet på 128 kbit/s (kaldet DAB

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790

Læs mere

Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV. alexheick@dadlnet.dk side 1. Foretræde for Folketingets Kulturudvalg 26. september LOKAL-TV KANALEN

Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV. alexheick@dadlnet.dk side 1. Foretræde for Folketingets Kulturudvalg 26. september LOKAL-TV KANALEN Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 278 Offentligt Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV. alexheick@dadlnet.dk side 1 Foretræde for Folketingets Kulturudvalg 26. september Vision for lokal-tv i Mux

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Pladebranchen.08 - årsskriftet fra pladeselskabernes brancheorganisation er kommet.

Pladebranchen.08 - årsskriftet fra pladeselskabernes brancheorganisation er kommet. Kulturudvalget 2008-09 KUU alm. del Bilag 328 Offentligt representing the worldwide Til Folketingets medlemmer af Kulturudvalget København K, 28/08 2009 Pladebranchen.08 - årsskriftet fra pladeselskabernes

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att.

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att. Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K I/S DIGI-TV Banestrøget 21 DK-2630 Taastrup Att. Lene Gelting Erik H. Kjeldsen D +45 3520 3194 F +45 3520 4380 E ekd@dr.dk 9. maj 2008 NOTAT Gennemgang af

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Aftale mellem DR, TV2 m.fl. om fælles forhandling med henholdsvis KODA og Gramex

Aftale mellem DR, TV2 m.fl. om fælles forhandling med henholdsvis KODA og Gramex Aftale mellem DR, TV2 m.fl. om fælles forhandling med henholdsvis KODA og Gramex Journal nr. 3/1120-0301-0323/SEK/MM Rådsmødet den 15. december 2004 Resumé 1. Sagen vedrører en anmeldelse af en samarbejdsaftale

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten,

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, RADIO- OG TV-NÆVNET 1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, Kamillevænget 8 Sundeved, Broager og Sønderborg 5270 Odense

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vidensdag 27. september 2010

Vidensdag 27. september 2010 Vidensdag 27. september 2010 De kreative branchers erhvervspotentiale Musikzonen en af fire oplevelseszoner under EBST Kort status på analyse området musik som erhverv Hvad er fremtidens analyse behov

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

Aftale om udsendelse af ikke-kommercielt TV

Aftale om udsendelse af ikke-kommercielt TV Aftale om udsendelse af ikke-kommercielt TV mellem på den ene side SAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet) Søndergade 12, 3. Postboks 1221 9100 Aalborg Og på den anden side KODA Landemærket

Læs mere

Aftale. Foreningen Radiokassen. Benyttelse af udgivne litterære værker i DR s udsendelsesvirksomhed mm.

Aftale. Foreningen Radiokassen. Benyttelse af udgivne litterære værker i DR s udsendelsesvirksomhed mm. 2010 Formateret Aftale mellem DR og Foreningen Radiokassen om Benyttelse af udgivne litterære værker i DR s udsendelsesvirksomhed mm. Præambel Denne aftale er indgået efter, at parterne har været uden

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 17.12.2015 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at

Læs mere

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk TORSDAG TORSDAG DEN DEN 25. 25. OKTOBER OKTOBER spildansk.dk MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS ÅRLIGE ÅRLIGE FESTDAG FESTDAG dagen 2012 Bliv Spil Dansk kommune og få en Spil Dansk kommunepakke Et partnerskab mellem

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte 16. maj 2011 Henning Dyremose Formand for Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Program for høringen Kl. 10.00-10.20 Velkomst Kl. 10.20-11.30

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014 OM DANSK MUSIKOMSÆTNING 2014 DANSK MUSIKOMSÆTNING 2014 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2014. Musik er overalt

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Bliver din musik spillet i udlandet?

Bliver din musik spillet i udlandet? Bliver din musik spillet i udlandet? Her fortæller vi om: Hvad KODA og NCB gør, når din musik bliver spillet eller solgt i udlandet Hvad du selv kan gøre for at sikre, at du får penge, når din musik bliver

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning RADIO- OG TV-NÆVNET NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning 6. maj 2003 Referat af arbejdsgruppens 3. møde den 11. april 2003 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET Til stede:

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere