University of Copenhagen. GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine Publication date: 2006 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Madsen, L. M., & Holm, C. (2006). GIS og "klima, jord og vand". København. Download date: 02. Feb. 2017

2 GIS og Klima, Jord & Vand, blok 3, Formål Som en opfølgning på et udviklingsprojekt 1 omhandlende kurset GIS og Kartografi (blok 1, 1. år) på Geografisk Institut, har det været et ønske at undersøge hvordan de studerendes GIS kompetencer blev anvendt i den efterfølgende geografi-undervisning. Kurset Klima, jord & vand (blok 3, 1. år) har i de senere år været præget af høje dumpeprocenter og der har været flere mindre undersøgelser af kursets undervisningsmæssige indhold og forløb (se Laursen og Horst 2004, Friborg 2004). På baggrund af dette er der gennemført forskellige ændringer af kurset. Blandt andet er der indført løbende evaluering som en del af eksamenskarakteren og indholdet af GIS er blevet nedtonet. Der har været talt om muligheden for at det forhold, at de studerende anvender GIS til løsningen af de konkrete regneopgaver i kurset, skygger for indlæringen af naturgeografiske færdigheder og dermed kunne medvirke til den høje dumpeprocent. Undersøgelsen vedrørende GIS-kompetencer er en ret begrænset undersøgelse, som har til formål at belyse følgende: På hvilken måde indvirker anvendelsen af GIS i øvelserne på Klima, jord & vand på de studerendes erhvervelse af naturgeografiske kompetencer? Hvordan er sammenhængen mellem de krav der stilles til at kunne anvende GIS i Klima, jord & vand i forhold til de GIS-kompetencer, som de studerende har erhvervet siden studiestarten? Der er således ikke tale om et udviklings- eller evalueringsprojekt rettet mod kurset Klima, jord & vand i sin helhed. Observationer Kurset Klima, jord & vand består af en række forelæsninger og øvelser 2. Til øvelsesgangene gennemgås regneopgaver gruppevis af de studerende og næste uges opgaver præsenteres af underviserne. Mellem øvelserne forbereder de studerende sig på fremlæggelse af opgaverne. Dette sker i stort omfang med hjælp fra de til kurset tilknyttede studiesalsvagter 3. I 4 af de i alt 11 øvelser skal de studerende i større eller mindre omfang anvende GIS. Det blev af ressourcemæssige årsager valgt at fokusere på en enkelt øvelse, nemlig øvelse 10, omhandlende jordvand, grundvand og afstrømning. Der køres med 4 øvelseshold, der fordeles mellem to undervisere. Der blev lavet observationer i følgende situationer og tidsrum: 1 Udviklingsprojektet blev gennemført i efteråret 2005 (Madsen og Holm 2006). 2 Se under education, kursushjemmeside, Klima, jord & vand for oversigt over forelæsninger og øvelsesgange. 3 Studiesalsvagter er et studiemæssigt velintegreret vejledningstilbud for førsteårsstuderende på geografi, således er der en lang tradition for at anvende studiesalsvagter i den naturgeografiske undervisning. Studiesalsvagter er ældre studerende, der er ansat til at hjælpe de studerende i fastlagte tidsrum på dertil indrettede studiesale. Oftest drejer det sig om faglige spørgsmål vedrørende hjemmeopgaver, men de har ligeledes en ikke uvæsentlig funktion som social introduktion til det at studere på universitetet og i særdeleshed på Geografi. Center for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet 1

3 - Til 2 øvelsesgange, hvor øvelse 8 blev fremlagt af de studerende og øvelse 10 blev præsenteret af underviser. - Til 2 øvelsesgange, hvor øvelse 10 blev gennemgået af de studerende. - På studiesalen og tilstødende computerrum i 4 dage i alt 9 timer. Der blev fokuseret på dels de studerendes spørgsmål omkring GIS, dels mængden og indholdet af GIS-spørgsmål i forhold til øvrige spørgsmål på studiesalen. Samt de studerendes og undervisernes italesættelse af GIS i relation til naturgeografisk viden i øvelsestimerne. Resultater Der synes ikke at være nogen væsensforskel på de studerendes opfattelse af opgaver med og uden GIS. Der er ikke flere spørgsmål til GIS-opgaver end til andre opgaver. Enkelte studerende gav ligefrem udtryk for at GIS-opgaverne var nemme at gå til. De spurgte studiesalsvagterne om hvordan de skulle indtegne højdekurver for grundvandsspejlet, som virkede meget abstrakt for dem (opgave 10.1a), hvorimod de allerede havde fundet den største afstand til grundvandsspejlet ved hjælp af den vedlagte GIS-note (opgave 10.1b), som de udtrykte det: Det kunne vi nemlig godt finde ud af!. Der var generelt meget få tekniske spørgsmål til studiesalsvagterne og de enkelte øvrige GISspørgsmål der var, relaterede sig til forståelsen af input-data (eksempelvis jordtypen). Det har på grund af det lave antal spørgsmål ikke været muligt at tolke videre omkring de studerendes GISkompetencer på dette niveau i uddannelsen. Der synes at være en tendens til at de studerende deler opgaverne mellem sig og laver dem enkeltvis eller to og to indenfor gruppen. Dette gælder ikke kun GIS relaterede opgaver, og der synes ikke at være et mønster i at kun enkelte studerende mestrer GIS, og det så udelukkende er dem der udfører GIS-relaterede opgaver og fremlægger dem. Således er det ikke altid den studerende der har udarbejdet en GIS-præsentation, der efterfølgende fremlægger den. Det at de studerende vælger at fordele opgaverne mellem sig skaber potentielle og reelle forståelsesproblemer, da opgaverne ofte kræver forståelse af de første delopgaver for at kunne løse de efterfølgende. Om de meget få spørgsmål vedrørende GIS på studiesalen er et resultat af, at de studerende er gode til GIS eller at kravene til GIS er lave, kan vi ikke på baggrund af vores observationer sige noget om. Dog tyder den meget udførlige kogebogsagtige vejledning til de GIS-relaterede opgaver på, at sidstnævnte mulighed spiller en vis rolle. Her er det vigtigt at nævne, at mellem de studerendes introducerende GIS-undervisning i blok 1 og kurset i Klima, jord & vand har de haft en temauge i kultur- og naturgeografi (afslutning på blok 2), hvor de anvender GIS i en konkret projektsammenhæng. Det er vores umiddelbare indtryk, efter at have fulgt de studerende først i blok 1 og igen i blok 3, at der i temaugen er sket et forholdsvis stort ryk i de studerendes GISkompetencer. Det er vigtigt, at denne progression fastholdes og at de studerende ikke føres tilbage til en kogebogstilgang til deres GIS praksis. I fremlæggelserne til øvelserne anvendes resultater fra GIS på linie med andre resultater. Der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, at GIS skygger for indlæring af naturgeografiske færdigheder. Vi finder således ikke, at de studerende anvender så megen tid på løsning af opgaver med GIS, at de ikke efterfølgende har tid til at diskutere den naturgeografiske problemstilling i opgaverne. Vores observationer tyder på, at studerende med anvendelsen af GIS har fået et redskab, som er med til at styrke deres begrebsudvikling. Når de eksempelvis ved hjælp af GIS kan iagttage den rumlige Center for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet 2

4 udbredelse af forskellen mellem det topografiske opland og grundvandsoplandet i konkrete områder, bruger de det til at formulere faglige spørgsmål og udvikle forståelse. Som eksempelvis forskellen mellem grundvandstyveri og grundvandsgiveri i de enkelte oplande samt mellem oplandene. Dermed får de studerende lejlighed til at forholde sig til den rumlige dimension af virkeligheden (som er en central geografisk kompetence) i relation til naturgeografiske fænomener, samtidig med at de videreudvikler deres GIS-kompetencer. En meget stor del af den læring, der finder sted i kurset Klima, jord & vand sker mellem øvelsestimerne og forelæsningerne i et samspil mellem de studerende og studiesalsvagterne 4. I øvelsestimerne sker der en vigtig reproduktion og validering af denne læring. Derfor er studiesalsvagterne helt centrale for de studerendes arbejde og uden dem ville kurset i sin nuværende form formodentligt falde helt fra hinanden. Som et resultat af vores observationer, men uden for undersøgelsens formål, fandt vi tegn på, at de studerendes problemer med den matematiske forståelse muligvis giver anledning til naturgeografiske forståelsesmæssige problemer. En del opgaver i Klima, jord & vand involverer matematisk modellering og beregninger i et omfang, som ikke alle studerende kan forholde sig til med den nødvendige grad af kompetence.. Således har vi observeret, at de studerende måske nok kunne sætte ind i formler eller konstruere en graf, men samtidig ikke var i stand til at kunne forklare hvad de havde gjort, og hvorfor, endsige forholde sig kritisk til resultatet. Spørgsmål til studiesalsvagterne viser, at de har reflekterede spørgsmål, men ofte kun til det niveau, hvor de sætter ind i formlen. De studerende har problemer med at udtrykke sig omkring og reflektere over brugen af matematiske modeller og deres grundlag. Hvorvidt den måde matematik anvendes på i opgaverne, og de studerendes matematiske kompetencer, generelt giver anledning til problemer, og hvilken betydning det har for udvikling af de naturgeografiske kompetencer, kan vi på baggrund af vores observationer ikke sige noget endegyldigt om. Vi vil blot nævne, at i en forståelse af de høje dumpeprocenter, der tidligere har præget kurset, kunne dette være centralt at få belyst. I relation til undersøgelsens formål fandt vi ikke tegn på at GIS i den nuværende anvendelse skygger for indlæringen af naturgeografiske færdigheder, men at det tværtimod bidrager til at udvikle de studerendes geografiske kompetencer. Men samtidig eksisterer der et uudnyttet potentiale for at sikre en bedre progression i de studerendes GIS-kompetencer i relation til naturgeografien indenfor kursets rammer. Denne udnyttelse kan dog først ske efter en sammenkobling og bedre udnyttelse af de studerendes GIS-kompetencer på tværs af fagene på de studerendes første studieår, således at der sker en progression i de krav der stilles til de studerende i først GIS og Kartografi, dernæst i temaugen og efterfølgende i Klima, jord & vand. Dette kræver en afklaring og synliggørelse af hvilke GIS-kompetencer, der forventes i starten og slutningen af hvert af de tre kurser. 4 Vi har ikke konkrete tal for hvor mange studerende der anvender studiesalsvagterne, men i de 9 timer vi observerede, var der spørgsmål fra i alt 75 studerende. Observationerne var fordelt over fire dage med spørgsmål fra henholdsvis 20, 32, 8 og 15 forskellige studerende. De samme studerende har ofte spurgt flere gange på samme dag, så det samlede antal af spørgsmål har været større. Hvorvidt der er gengangere blandt spørgssmålsstillerne fra dag til dag, har vi ikke undersøgt.. Derudover skal det bemærkes, at disse tal dækker over, at det oftest kun er 1 eller 2 i en gruppe, der spørger når der er problemer. De øvrige medlemmer af gruppen får dermed indirekte hjælp gennem de studerende, der har spurgt. Center for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet 3

5 I forhold til Klima, jord & vand kunne relevante GIS-kompetencer være, at de studerende når de starter, skal kunne forholde sig kritisk og reflekteret til et GIS-kort, og at de i slutningen af kurset i en mere selvstændig form end nu skal kunne anvende GIS til løsning af naturgeografiske problemstillinger. Det er således vigtigt, at der stilles andre og større GIS-udfordringer til de studerende end kogebogsøvelser. Her skal det understreges, at hvis man stiller markant øgede krav til de studerendes GIS-kompetencer alene i kurset Klima, jord & vand, uden at det koordineres med de øvrige kurser på første studieår, så vil der være en risiko for at det vil få negative konsekvenser for de studerendes naturgeografiske indlæring og kursets gennemførselsesprocent. For at sikre at de studerende generelt opnår de ønskede GIS-metodiske færdigheder i deres fortsatte geografistudie, mener vi mener det er vigtigt, at der er sammenhæng og fortsat progression i kravene til de studerendes GIS-kompetencer hen over det første studieår. Dette kan ske gennem et øget fokus på og præcisering af kravene til de studerendes GIS-kompetencer før og efter hvert af kurserne. Dette vil være meget udbytterigt for de studerende, både med hensyn til GIS- og øvrige geografiske kompetencer. Disse kompetencer kommer ikke nødvendigvis af sig selv, og slet ikke, hvis de ikke gøres til genstand for undervisning og tænkes på tværs af det første studieår. Derfor er en sammentænkning med udviklingen af GIS-kompetencer i de andre kurser på første studieår helt central, og et forum for de relevante undervisere, hvor dette kan diskuteres, anbefales etableret. Lene Møller Madsen og Christine Holm, April 2006 Center for Naturfagenes Didaktik Litteratur Laursen, K. B. og Horst, S. (2004) Erfaringsindsamling: Klima, jord & Vand, Center for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Friborg, T. (2004) Notat om undervisningen i Jord-vand-klima på geografistudiets 1. år, blok 3 til brug i forbindelsen med adjunktpædagogikum. Geografisk Institut, Københavns Universitet. Madsen og Holm (2006) GIS og Kartografi et kursus om mere end kort. Center for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Center for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet 4

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

GIS og Kartografi et kursus om andet end kort

GIS og Kartografi et kursus om andet end kort Center for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Lene Møller Madsen og Christine Holm, Marts 2006 (opdateret juni 2006) Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Introduktion og baggrund...4 Formål...5

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

Spørgeskema GIS og Kartografi

Spørgeskema GIS og Kartografi Page 1 of 11 Gå til evalueringsoversigt : In English : Log af Generelt Rediger layout Vis layout Modtagere Respondenter Fønix Hold Spørgeskema GIS og Kartografi Undersøgelse i forbindelse med CND følgeprojekt

Læs mere

GIS-undervisning på universitetsniveau

GIS-undervisning på universitetsniveau 44 MONA 2006 3 GIS-undervisning på universitetsniveau Erfaringer fra et didaktisk udviklingsprojekt Lene Møller Madsen, Center for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Thomas Balstrøm, Geografisk

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter

Læs mere

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende - Version 1 Lars Ulriksen September 2011 DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af

Læs mere

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløbafholdt på skolerne i efteråret

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,

Læs mere

Skoleledelsernes første år med DASG

Skoleledelsernes første år med DASG Skoleledelsernes første år med DASG En erfaringsindsamling foretaget foråret 2007 af Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Ved Kjeld Bagger Laursen, Lene Møller Madsen og Christine

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis angives, hvor mange af de evaluerede kurser, der placerer

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007 university of copenhagen University of Copenhagen Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Prodekan for undervisning Tom Vindbæk Madsen og chefkonsulent Maya Jepsen, dekansekretariatet deltager under punkt 1-4.

Prodekan for undervisning Tom Vindbæk Madsen og chefkonsulent Maya Jepsen, dekansekretariatet deltager under punkt 1-4. Dagsorden for møde i undervisningsudvalg, Institut for Geoscience. 3. september 2014 kl. 15.15 17.15 Prodekan for undervisning Tom Vindbæk Madsen og chefkonsulent Maya Jepsen, dekansekretariatet deltager

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

NOTAT. Notat. Ramme. Resumé af Slutevaluering af undervisningsforløb E13. i E13/F14. Vedr.: Opfølgning på Slutevaluering ved BK/ATCM og KLT i

NOTAT. Notat. Ramme. Resumé af Slutevaluering af undervisningsforløb E13. i E13/F14. Vedr.: Opfølgning på Slutevaluering ved BK/ATCM og KLT i Få tankerne ned VIA University College Notat Møde mandag d.2. februar 2015 Deltagere: Uddannelsesledelsen og MEBG Vedr.: Opfølgning på Slutevaluering ved BK/ATCM og KLT i E13/F14 Ramme Ved slutningen af

Læs mere

Evaluering 3. semester efteråret 2012

Evaluering 3. semester efteråret 2012 Evaluering 3. semester efteråret 2012 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 3. semester: Evaluering af modul 4: Makroøkonomi 1 Hvordan vurderer du dine forudsætninger for at deltage i kurset? Dette spørgsmål

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærer: Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Signe, Helene, Marie, Amalie Databehandling: SPSS Eksamen: Ugeopgave efterfulgt

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. 48. Undervisningsudvalgsmøde. Forum. Møde afholdt: 3. april 2014. APL gruppens mødelokale. Sted: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. 48. Undervisningsudvalgsmøde. Forum. Møde afholdt: 3. april 2014. APL gruppens mødelokale. Sted: Ann Steendahl Søndergaard D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg M Ø D E R E F E R A T 4. APRIL 2014 Forum 48. Undervisningsudvalgsmøde Møde afholdt:

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 20. MAJ 2014 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk INSTITUT FOR ENGELSK, GERMANSK

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse

Læs mere