Greenpeace kommentarer til Energistyrelsens oplæg til VE-handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greenpeace kommentarer til Energistyrelsens oplæg til VE-handlingsplan"

Transkript

1 3. maj 2010 Greenpeace kommentarer til Energistyrelsens oplæg til VE-handlingsplan Energistyrelsen er blevet sat til at udarbejde en VE-handlingsplan, der kan godtgøre, at Danmark i 2020 kan levere 30 % (netto-)ve i forhold til det udvidede endelige energiforbrug (inklusive ledningstab og egetforbrug, som normalt ikke indregnes i det endelige energiforbrug). Herunder at vise, hvordan man kan nå en 10 % VE-andel i transportsektoren i Det er ikke nemt for ikke at sige umuligt - at kommentere på det forslag til denne VEhandlingsplan, som Danmark skal fremsende til EU-Kommissionen med udgangen af juni, da en sådan plan endnu ikke er lavet og fremlagt. Vi vil på trods heraf fremkomme med en række kommentarer og forslag til, hvad den kommende VE-handlingsplan bør indeholde, idet vi stærkt beklager, at det ikke bliver muligt via en egentlig høringsproces at få mulighed for at kommentere den færdige VEhandlingsplan, inden regeringen fremsender den til EU-Kommissionen med udgangen af juni Målet om en VE-andel på 30 % i 2020 Regeringen har ikke fremlagt planer for, hvordan man vil nå det byrdefordelte mål, der svarer til en EU-reduktion af drivhusgas-udslippet på 20 % i 2020 i.f.t herunder hvordan man vil opfylde målet om 20 % reduktion af drivhusudslippet i 2020 i.f.t for non-ets-sektoren. Regeringen har heller ikke planer for, hvordan Danmark skal kunne opfylde de mål, som vil blive konsekvensen, når EU hæver sit mål reduktionsmål fra 20 til 30 % i.f.t For ikke at tale om en plan for, hvordan regeringen vil reducere udslippet af drivhusgasser med mindst 40 % i 2020 i.f.t. 1990, som Danmark og andre I-lande skal, hvis man skal gøre sig håb om at holde stigningen i den globale middeltemperatur under 2 grader i.f.t. præ-industriel tid det mål, som der er bred enighed om. Det, som regeringen og dermed Energistyrelsen har gjort, er, at anvende årets basisfremskrivning 2 for at vurdere, hvor langt markedet med de indtil nu trufne beslutninger vil bringe Danmark i retning af at nå de givne EU-mål herunder en andel af VE på 30 % i 2020 af det endelige energiforbrug med EU s formel herfor. Men basisfremskrivningen er baseret på en række temmelig usikre forudsætninger om bl.a. den fremtidige økonomiske udvikling, CO2-kvotepris og brændselspriser for fossile brændsler og biomasse. Dette er erkendes klart i Basisfremskrivningen: 1 Perioden, som EU og Danmark har til at nå et eventuelt skærpet mål, udskydes ikke i takt med, at beslutningen om en international klimaaftale udskydes. Ved planlægningen af den danske klimapolitik skal derfor tages højde for, at EU kan påtage sig et mere ambitiøst mål. (Klimapolitisk redegørelse 2010) 2 Danmarks Energifremskrivning, Energistyrelsen, april

2 Fremskrivninger af denne art vil altid være underlagt mange centrale og usikre antagelser, og en anderledes udvikling end den antage vil derfor kunne rykke resultatet i begge retninger. Årets energifremskrivning er forbundet med en særlig usikkerhed som følge af den store usikkerhed om varigheden af den økonomiske krise for den globale økonomi. Hvor nyttig en sådan fremskrivning end måtte være, så har den intet at gøre med en handlingsplan, som ville forudsætte en beskrivelse af, hvilken omstilling af det eksisterende energisystem, regeringen ønsker for at nå givne mål og de virkemidler, der kan realisere en sådan omstilling. Regeringens svigt på dette område er en af årsagerne til, at eksempelvis Greenpeace, Teknologirådet, IDA og Ea Energianalyse har udarbejdet energiscenarier, som beskriver omstillinger af det danske energisystem, som indfrier de nødvendige, ambitiøse krav til energieffektivisering, udfasning af de fossile brændsler, CO2-reduktion og VEudbygning. Greenpeace s opdaterede energiscenarie (offentliggøres i løbet af maj) viser, hvordan Danmark kan reducere CO2-udslippet fra energisektoren med 46 % i 2020 og med 73 % i 2030 i.f.t Her bliver VE-andelen 34 % i 2020 og 52 % i Forbruget af kul reduceres heri med knapt 60 % i 2020 og er udfaset i el- og fjernvarmesektoren i Men det danske udslip af drivhusgasser reduceres ifølge basisfremskrivningen kun med ca. 20 % i.f.t Forklaringen er, at kulforbruget til el- og fjernvarme kun reduceres lidt frem mod 2020, mens naturgasforbruget halveres. Fremskrivningen viser også, at man kun når en reduktion på 9 % i den ikke-kvotebelagte sektor i 2020 i.f.t. 2005, hvor målet er 20 %. Et mål der vil blive hævet, når EU hæver sin reduktionsmål fra 20 til 30 % i.f.t Angående VE-andelen, så fremgår det af basisfremskrivningen, at allerede trufne beslutninger og de forventede markedsbetingelser fører til overopfyldelse af VE-målet til og med 2018 men at der mangler 1,7 % for at nå de 30 % VE-andel i (2019) VE-andelen kan øges enten ved at styrke udbygningen med vedvarende energi eller gennem energieffektiviserende tiltag, der reducerer det endelige ( udvidede ) energiforbrug. Man kan indhente de manglende 1,7 % i 2020 enten ved en yderligere VEudbygning på 12 PJ eller ved at sænke det endelige energiforbrug med 40 PJ i forhold til basisfremskrivningen. Men med de store usikkerheder i forudsætningerne især for brændselsprisen for biomasse relativt til kul er det en farlig politik, hvis regeringen tror, at der ikke er behov for gennemtænkte energipolitiske beslutninger for både yderligere energibesparelser og øget VE-udbygning. Hvis regeringens hidtidige alt for markedsfikserede energipolitik fortsætter og man vælger stort set at sidde på hænderne og regne med, at markedet plus 2

3 lidt ekstra vil sørge for, at vi i 2020 når målet om 30 % VE - så er der stor risiko for, at det ikke sker. Hvis eksempelvis biomasse-prisen stiger med 20 % udover det forudsatte, så reduceres anvendelsen af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion i 2020 fra 60 PJ til 28 PJ - og leder til en sænkning af VE-andelen på 3,7 procent-point (fra 28,3 % til 24,6 %) 3. Hvis de 32 PJ mindre biomasse forbliver på kul, så fører det til et 3 mio. tons større CO2- udslip. Vi skal derfor stærkt anbefale, at man udarbejder en plan, der kan realisere opfyldelsen af et reduktionsmål for drivhusgasudslippet på mindst 40 % i Gør man det, så vil man i tilgift kunne overopfylde målet om en VE-andel på 30 % i Og det ville leve op til det første 2 principper i regeringens klimapolitisk redegørelse 2010 : At Danmark lever op til vores internationale forpligtelser til reduktion af drivhusgasser på både kort ( ) og længere sigt ( ), og at det sker med robusthed. At Danmark på længere sigt skal blive uafhængigt af fossile brændsler. Mere specifikt bør man i VE-handlingsplanen inddrage yderligere tiltag for at indhøste betydelige energibesparelser. Det endelige energiforbrug vil ellers stige med 3,4 % fra 2009 til 2020 i følge basisfremskrivningen. I Greenpeace energiscenarie reduceres det endelige energiforbrug med ca. 15 % i samme periode. Vi foreslår, at der i VE-handlingsplanen indgår en udbygningsplan, der i forhold til i dag sikrer mindst en fordobling af elproduktionen fra vind i 2020 og yderligere mere derefter, så vind mindst udgør halvdelen af elproduktionen henimod Endvidere foreslår vi, at man i VE-handlingsplanen sikrer, at solceller, bølgekraft, geotermisk varme og solvarme indgår med et stigende bidrag i perioden til 2020 og derefter 5. Endelig anbefaler vi, at man regulerer elmarkedets rammebetingelser på en måde, så de eksterne omkostninger ved brug af de fossile brændsler internaliseres fuldt ud på markedet. Det sker i dag kun i begrænset omfang via den relativt lave CO2-kvotepris, grundet et for højt EU-loft. Og hertil kommer andre ekterne samfundsomkostninger (sundheds- og miljøskader), som ikke afspejles i de brændselspriser, som elproducenterne handler efter. Delmålet om en VE-andel på 10 % i transportsektoren i Danmarks energifremskrivning 2010, s. 21og Mens en opfyldelse af ambitiøse CO2-reduktionsmål sikrer opfyldelse af VE-målet, så er det ikke sikkert, at det omvendte er rigtigt. Se følgende regneeksempel, hvor VE-andelen mere end fordobles, mens CO2- udslippet er uændret: NuSenereElforbrug (enhed ligegyldig)100120elproduktion i kulfyrede kraftvarmeværker8080fjernvarme fra kulfyrede kraftvarmeværker11080kulforbrug200200elproduktion fra vindmøller2040endeligt energiforbrug (el + fjernvarme)210200ve (vind)2040ve-andel (VE/endeligt energiforbrug)9,5 %20 % 5 Disse energikilder indgår ikke i beregningen, der ligger bag Prognosedokument i henhold til direktiv 2009/28/EF og fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi fra 16. december

4 Delmålet om 10 % VE i transportsektoren i 2020 var oprindeligt formuleret som et mål om 10 % biobrændstof i transportsektoren i 2020, men blev omformuleret bl.a. på grund af dansk ønske. Det viser, hvad den egentlige hensigt med dette delmål handler om nemlig om at fremme produktionen af biobrændstoffer (agro-ethanol og agro-diesel), som landbruget, biotekvirksomheder og bilindustrien ønsker. Og delmålet blev opstillet, inden man på rimelig måde havde undersøgt og sikret, at de biobrændstoffer, man ville fremme, kunne produceres på en bæredygtig måde og med betydelig CO2-reduktion ved iblanding til følge. Dette betyder, at man gennem krav om iblanding af 5,75 % og senere 10 % biobrændstof i benzin og diesel vil søge at opfylde det givne del-mål med i første omgang helt uacceptable 1G biobrændstoffer, og senere 2G bioethanol produceret på basis af halm og anden biomasse, der anvendt til substitution af kul i kraftvarmeværker giver 3-4 gang så stor CO2-reduktion. Det er Greenpeace stærkt i mod, og opfordrer derfor Danmark til at holde fast i, at delmålsætningen for transportsektoren enten droppes eller søges opfyldt gennem en massiv indsats for at fremme eldrevne biler, busser, tog og sporvogne. Figuren viser med udgangspunkt i Greenpeace energiscenarie, hvordan en sådan ambitiøs satsning på el i transportsektoren med de givne forudsætninger ville kunne opfylde delmålet for transportsektoren kun et par år senere end i 2020, og nå en VE-andel i transportsektoren på over 30 % i Der er forudsat en gennemsnitlig personbil kørsel på km pr. år, og elforbrug på 0,14 kwh/km for elbiler. Se i øvrigt bilag 1. 4

5 VE-andelen i transportsektoren med elbiler ,55 mio. elbiler 1,60 mio elbiler 25 Procent Med 2,2 mio. personbiler i 2020, hvoraf de 0,55 mio. (som i figuren) er forudsat at være elbiler ville Bilag 1 Antal elbiler El til elbiler El til bussser El til tog&sporvogn VE-andel i el EU-måde EU-måde VE-andel VE til Benzin/diesel Energi til af transport til transport transport transport (mio.) (PJ) (PJ) (PJ) (%) (PJ) (PJ) (PJ) (%) ,55 4,71 0,285 3,34 57,5 9,10 141,9 154, ,66 5,61 0,336 3,76 58,8 10,94 133,8 148, ,76 6,51 0,387 4,17 60,0 12,85 125,7 142, ,87 7,41 0,438 4,59 61,3 14,83 117,6 137, ,97 8,31 0,489 5,00 62,5 16,87 109,5 131, ,08 9,21 0,54 5,42 63,8 18,99 101,4 125, ,18 10,11 0,591 5,83 65,0 21,18 93,3 120, ,29 11,01 0,642 6,25 66,3 23,44 85,2 114, ,39 11,91 0,693 6,66 67,5 25,76 77,1 109, ,50 12,81 0,744 7,08 68,8 28, , ,6 13,71 0,795 7, ,62 60,9 98,12 31 Med venlig hilsen Tarjei Haaland 5

6 Biobrændstoffer er ingen løsning på transportsektorens drivhusgasudslip tværtimod. Danmark bør undgå at tage biobrændstoffer i brug som led i VE-mål Som det fremgår af EEA grafen herunder hører transportsektoren absolut til blandt de mest problematiske sektorer med stigende GHG-udslip. Grunden til transportsektorens GHG problem er den ineffektive forbrændingsmotor. I forbrændingsmotoren går ca 80% af energien i brændstoffet tabt mens kun ca 20 % omsættes til hjul-omdrejninger. Løsningen til dette problem er ikke at hælde grønt brændstof på de ineffektive motorer. Løsningen er at udskifte den ineffektive forbrændingsmotor med el-motorer. El-motoren omsætter ca. 80% af energien til omdrejninger mens energitabet reduceres til ca. 20%. Det er således absolut usandt når biobrænd-industrien fremstiller biobrændstoffer som et skridt på vejen mod en mere klimavenlig eller energieffektiv transportsektor. Biobrændstoffer vil tværtimod forlænge forbrændingsmotorens levetid og dermed forsinke den nødvendige omstilling til elmotorer. El-biler kan umiddelbart halvere CO2 udslippet per kørt kilometer, og samtidigt er en batteribaseret transportsektor med intelligente opladningssystemer en meget vigtig flaskehalsknuser der gør det muligt at basere en større andel af den danske elforsyning på energi fra sol, vind og bølger. Efterhånden som kul-strøm erstattes med VE-strøm vil CO2 udslippet fra en el-baseret transportsektor mindskes yderligere. En El-bil (der bruger ca 0,13kWt/km) der kører på DONG-strøm vil efterhånden som DONG gennemfører sin egen reduktionsplan udlede mindre og mindre CO2 per kørt kilometer. DONG udleder i dag 638g CO2/kWt det betyder at el-bilen med det nuværende kulbaserede el-mix har udslip på ca 80gCO2/km altså ca halvdelen af en benzinbils ca 160g/km. Når DONG når sit 2020 mål vil samme elbil udlede ca 42gCO2/km og i 2040 vil elbilens CO2 udslip være blot 13gCO2/km Biobrændstoffer er ikke en midlertidig løsning Biobrænd-industrien forsøger at præsentere deres biobrændstoffer er en midlertidig løsning indtil el-bilen har erstattet forbrændingsmotoren. Biobrændstoffer er specielt dårlig midlertidig løsning grundet forskydningseffekten. Mange GHG-beregninger for biobrændstoffer medtager ikke det GHG-udslip der skyldes forskydningseffekten (indirect land use change, ILUC). Når eksisterende fødevare- og fodermarker omlægges til at producere biobrændstoffer mindskes udbuddet af foder og fødevareafgrøder. For at efterkomme den umindskede efterspørgsel på fødevare og foder bliver der taget nye arealer i brug andre steder i verden. Ifølge Searchinger et al (Science 2008) "We calculated that an ethanol increase of 56 billion liters, diverting corn from 12.8 million ha of U.S. cropland, would in turn bring 10.8 million ha of additional land into cultivation. Locations would include 2.8 million ha in Brazil, 2.3 million ha in China and India, and 2.2 million ha in the United States". Dvs at det må forventes at når 100 hektar eksisterende mark omlægges til biobrændstoffer resulterer det i at 84 nye hektar pløjes op Oppløjning af nye arealer resulterer i store GHG-udslip. CO2 udslippet varierer afhængigt af om det er brakjord, savanne eller regnskov der pløjes op til erstatning for 6

7 den jord der bruges til biobrændstof. Det udslip der kommer fra oppløjning/afskovning udgør en CO2-gæld (carbon debt) som GHG-besparelserne fra biobrændstofferne skal afbetale før der samlet set bliver tale om GHG reduktion. Hvor længe afbetalingstiden er afhænger både af hvilken type jord der inddrages og af hvor effektiv en biobrænd afgrøde der dyrkes. For majsethanol er afbetalingstiden meget lang, for sukkerrør er den væsentligt kortere. Også 2. generation bioethanol (fra energiafgrøde dyrket på eksisterende marker) resulterer i betydelig carbon debt: Cellulosic ethanol could use wastes that do not trigger land-use change. But if American corn fields of average yield were converted to switch-grass for ethanol, replacing that corn would still trigger emissions from land-use change that would take 52 years to pay back and increase emissions over 30 years by 50%".(Searchinger et al, 2008) I en rapport af Professor Søren Wibe for det svenske finansministerium (2010) Ethanolens kuldioxideffekter illustreres carbon-gælden i grafer: Som det tydeligt fremgår af graferne herover er biobrændstoffer absolut ikke nogen god midlertidig løsning. Det er det første år, når ny jord tages i brug, at CO2-gælden skabes. En gæld der først er tilbagebetalt efter halve og hele århundreder. Når først CO2-gælden er skabt bliver den ikke slettet bare fordi man senere opdager at biobrænd rent CO2 mæssigt er en elendig investering. Som betingelse for vedtagelse af VE-direktivet i 2008 lovede EU-kommissionen at producere en rapport om GHG fra indirect land use change (ILUC) og til at foreslå tiltag der kan mindske ILUC. EU-kommissionen har derfor bestilt fire rapporter om ILUC. Den første fra IFPRI anbefaler at der maksimalt anvendes 5,6% biobrænd-iblanding. Ifølge Reuter foreligger der en hemmeligholdt rapport for EU-kommissionen hvor Reuter fik aktindsigt. Ifølge Reuter viser denne rapport at når de drivhusgasser fra ILUC medregnes er sojadiesel 4 gange værre end fossil diesel ((399kgCO2/GJ for soja diesel imod ca 85kgCO2/GJ for fossilt diesel) og at europæisk raps diesel er (150kgCO2/GJ) ca dobbelt så slemt som fossil diesel. Biobrændstoffer er altså altså absolut ikke et tiltag der hverken klimamæssigt (eller mht fødevareforsyning eller beskyttelse ag biodiversitet giver nogen mening). Rapporten for det svenske finansdministerium konkluderer således (s50): "Slutsatsen av vår kalkyl är alltså att det svenska etanolprogrammet hittills inneburit ökade utsläpp på mellan 20 och 25 miljoner ton CO2e under de aktuella åren. Det är svårt att se hur det verkliga utfallet kan ligga under detta spann". (s 55) Detta betyder i sin tur att etanolförbrukningen under åren getts en subvention i utebliven skatt på cirka 8 miljarder, och att subventionen nu är cirka 1,5 miljard per år (note: Till detta skall naturligtvis läggas värdet av miljöbilspremien samt diverse förmåner som t.ex. fri parkering eller befrielse från trängselskatt)" Anstændighed forpligter Det er velkendt at biobrændstoffer rent regnskabsteknisk er et meget taknemmeligt trick. Biobrændstofloven fra 2009 tvinger danske bilister til at anvende på 5,75% biobrændstoffer. Dvs at ca 10,2 PJ fossit brænstof erstattes med biobrændstof. Der er jvf 7

8 bæredygtighedskriterierne tale om biobrændstoffer med 35% GHG reduktion i forhold til fossilt brændstof. Fossilt diesel og benzin har et CO2 udslip på 74Kg CO2/GJ. De 10,2 PJ fossil brændstof der erstattes ville således have et udslip på ca ton CO2 og da der er tale om 35% reduktion giver det (når de faktiske udslip fra ILUC ikke medregnes) en reduktion på ton CO2. Men disse ton CO2 vil klimaministeriet bogføre som en reduktion på ton. Dette bedrag er regnskabsteknisk lovligt, da Danmark kun skal redegøre for udslippet på dansk territorium og ikke for de ekstra CO2 udslip som dansk brug af biobræbdstoffer vil medføre på globalt plan. Det er dog en højst kritisabel tilgang. Som foregangsland på den internationale klimascene bør regeringen satse på tiltag der har en virkelig CO2-reducerende effekt og ikke spekulere i at omgå sine internationale reduktionsforpligtelser med regnskabstekniske trick. Klimamæssig alternativomkostningen ved bioethanol udvundet af biomasse Biobrændstoffer produceret af biomasse er endnu kun på pilot-niveau. Som det fremgår af figur 6 i den svenske rapport medfører også biobrændstoffer udvundet af biomasse (også kaldet 2. Generation og cellulose-ethanol) en betydelig carbon gæld når eksisterende marker omlægges til produktion af energiafgrøder. Det forventes at energiafgrøder også i Danmark vil blive dyrket på eksisterende marker, da det simpelthen er for irrationalt at dyrke på marginaljorder. Den halm der allerede er til rådighed i Danmark vil dog formentligt ikke resultere i forskydningseffekt. Den halm der ikke anvendes til dyr anvendes allerede klimamæssigt fornuftigt. CO2 mæssigt giver det langt større reduktion at anvende halmen til erstatning for kul i kraftvarmeproduktionen, end at benytte halmen til at lave bio-ethanol. Den halm der ikke bjerges pløjes ned i jorden og er dermed med til at øge kulstofindholdet i landbrugsjorden. Danmark anvender art 3(4) i Kyoto protokollen og medregner derfor jordens kulstofindhold i det danske CO2 regnskab. Det vil derfor formentlig ikke være nogen gevinst hverken for klimaet eller for det danske CO2 regnskab at benytte den ikke bjergede halm til produktion af bioethanol. Med venlig hilsen Dan Belusa, Greenpeace 8

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

København 8. december 2011. Tiltag som Danmark umiddelbart kan gennemføre nationalt

København 8. december 2011. Tiltag som Danmark umiddelbart kan gennemføre nationalt Notat vedrørende tilpasning af danske afgifter på biobrændstoffer og el; og vedrørende tiltag Danmark bør arbejde på at gennemføre i EU mht VE-direktivets målsætning om 10 % VE i transportsektoren i 2020.

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Greenpeace høringssvar til forslag til lov om biobrændsel

Greenpeace høringssvar til forslag til lov om biobrændsel 16. februar 2009 Greenpeace høringssvar til forslag til lov om biobrændsel Et halvt skridt frem Vil skære 850.000 ton CO2 af Danmarks 2008-12 manko 5,75 % biobrændsel skulle ifølge ministeriet reducere

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi

NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi 3.maj 2010 Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere