Greenpeace kommentarer til Energistyrelsens oplæg til VE-handlingsplan

Transkript

1 3. maj 2010 Greenpeace kommentarer til Energistyrelsens oplæg til VE-handlingsplan Energistyrelsen er blevet sat til at udarbejde en VE-handlingsplan, der kan godtgøre, at Danmark i 2020 kan levere 30 % (netto-)ve i forhold til det udvidede endelige energiforbrug (inklusive ledningstab og egetforbrug, som normalt ikke indregnes i det endelige energiforbrug). Herunder at vise, hvordan man kan nå en 10 % VE-andel i transportsektoren i Det er ikke nemt for ikke at sige umuligt - at kommentere på det forslag til denne VEhandlingsplan, som Danmark skal fremsende til EU-Kommissionen med udgangen af juni, da en sådan plan endnu ikke er lavet og fremlagt. Vi vil på trods heraf fremkomme med en række kommentarer og forslag til, hvad den kommende VE-handlingsplan bør indeholde, idet vi stærkt beklager, at det ikke bliver muligt via en egentlig høringsproces at få mulighed for at kommentere den færdige VEhandlingsplan, inden regeringen fremsender den til EU-Kommissionen med udgangen af juni Målet om en VE-andel på 30 % i 2020 Regeringen har ikke fremlagt planer for, hvordan man vil nå det byrdefordelte mål, der svarer til en EU-reduktion af drivhusgas-udslippet på 20 % i 2020 i.f.t herunder hvordan man vil opfylde målet om 20 % reduktion af drivhusudslippet i 2020 i.f.t for non-ets-sektoren. Regeringen har heller ikke planer for, hvordan Danmark skal kunne opfylde de mål, som vil blive konsekvensen, når EU hæver sit mål reduktionsmål fra 20 til 30 % i.f.t For ikke at tale om en plan for, hvordan regeringen vil reducere udslippet af drivhusgasser med mindst 40 % i 2020 i.f.t. 1990, som Danmark og andre I-lande skal, hvis man skal gøre sig håb om at holde stigningen i den globale middeltemperatur under 2 grader i.f.t. præ-industriel tid det mål, som der er bred enighed om. Det, som regeringen og dermed Energistyrelsen har gjort, er, at anvende årets basisfremskrivning 2 for at vurdere, hvor langt markedet med de indtil nu trufne beslutninger vil bringe Danmark i retning af at nå de givne EU-mål herunder en andel af VE på 30 % i 2020 af det endelige energiforbrug med EU s formel herfor. Men basisfremskrivningen er baseret på en række temmelig usikre forudsætninger om bl.a. den fremtidige økonomiske udvikling, CO2-kvotepris og brændselspriser for fossile brændsler og biomasse. Dette er erkendes klart i Basisfremskrivningen: 1 Perioden, som EU og Danmark har til at nå et eventuelt skærpet mål, udskydes ikke i takt med, at beslutningen om en international klimaaftale udskydes. Ved planlægningen af den danske klimapolitik skal derfor tages højde for, at EU kan påtage sig et mere ambitiøst mål. (Klimapolitisk redegørelse 2010) 2 Danmarks Energifremskrivning, Energistyrelsen, april

2 Fremskrivninger af denne art vil altid være underlagt mange centrale og usikre antagelser, og en anderledes udvikling end den antage vil derfor kunne rykke resultatet i begge retninger. Årets energifremskrivning er forbundet med en særlig usikkerhed som følge af den store usikkerhed om varigheden af den økonomiske krise for den globale økonomi. Hvor nyttig en sådan fremskrivning end måtte være, så har den intet at gøre med en handlingsplan, som ville forudsætte en beskrivelse af, hvilken omstilling af det eksisterende energisystem, regeringen ønsker for at nå givne mål og de virkemidler, der kan realisere en sådan omstilling. Regeringens svigt på dette område er en af årsagerne til, at eksempelvis Greenpeace, Teknologirådet, IDA og Ea Energianalyse har udarbejdet energiscenarier, som beskriver omstillinger af det danske energisystem, som indfrier de nødvendige, ambitiøse krav til energieffektivisering, udfasning af de fossile brændsler, CO2-reduktion og VEudbygning. Greenpeace s opdaterede energiscenarie (offentliggøres i løbet af maj) viser, hvordan Danmark kan reducere CO2-udslippet fra energisektoren med 46 % i 2020 og med 73 % i 2030 i.f.t Her bliver VE-andelen 34 % i 2020 og 52 % i Forbruget af kul reduceres heri med knapt 60 % i 2020 og er udfaset i el- og fjernvarmesektoren i Men det danske udslip af drivhusgasser reduceres ifølge basisfremskrivningen kun med ca. 20 % i.f.t Forklaringen er, at kulforbruget til el- og fjernvarme kun reduceres lidt frem mod 2020, mens naturgasforbruget halveres. Fremskrivningen viser også, at man kun når en reduktion på 9 % i den ikke-kvotebelagte sektor i 2020 i.f.t. 2005, hvor målet er 20 %. Et mål der vil blive hævet, når EU hæver sin reduktionsmål fra 20 til 30 % i.f.t Angående VE-andelen, så fremgår det af basisfremskrivningen, at allerede trufne beslutninger og de forventede markedsbetingelser fører til overopfyldelse af VE-målet til og med 2018 men at der mangler 1,7 % for at nå de 30 % VE-andel i (2019) VE-andelen kan øges enten ved at styrke udbygningen med vedvarende energi eller gennem energieffektiviserende tiltag, der reducerer det endelige ( udvidede ) energiforbrug. Man kan indhente de manglende 1,7 % i 2020 enten ved en yderligere VEudbygning på 12 PJ eller ved at sænke det endelige energiforbrug med 40 PJ i forhold til basisfremskrivningen. Men med de store usikkerheder i forudsætningerne især for brændselsprisen for biomasse relativt til kul er det en farlig politik, hvis regeringen tror, at der ikke er behov for gennemtænkte energipolitiske beslutninger for både yderligere energibesparelser og øget VE-udbygning. Hvis regeringens hidtidige alt for markedsfikserede energipolitik fortsætter og man vælger stort set at sidde på hænderne og regne med, at markedet plus 2

3 lidt ekstra vil sørge for, at vi i 2020 når målet om 30 % VE - så er der stor risiko for, at det ikke sker. Hvis eksempelvis biomasse-prisen stiger med 20 % udover det forudsatte, så reduceres anvendelsen af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion i 2020 fra 60 PJ til 28 PJ - og leder til en sænkning af VE-andelen på 3,7 procent-point (fra 28,3 % til 24,6 %) 3. Hvis de 32 PJ mindre biomasse forbliver på kul, så fører det til et 3 mio. tons større CO2- udslip. Vi skal derfor stærkt anbefale, at man udarbejder en plan, der kan realisere opfyldelsen af et reduktionsmål for drivhusgasudslippet på mindst 40 % i Gør man det, så vil man i tilgift kunne overopfylde målet om en VE-andel på 30 % i Og det ville leve op til det første 2 principper i regeringens klimapolitisk redegørelse 2010 : At Danmark lever op til vores internationale forpligtelser til reduktion af drivhusgasser på både kort ( ) og længere sigt ( ), og at det sker med robusthed. At Danmark på længere sigt skal blive uafhængigt af fossile brændsler. Mere specifikt bør man i VE-handlingsplanen inddrage yderligere tiltag for at indhøste betydelige energibesparelser. Det endelige energiforbrug vil ellers stige med 3,4 % fra 2009 til 2020 i følge basisfremskrivningen. I Greenpeace energiscenarie reduceres det endelige energiforbrug med ca. 15 % i samme periode. Vi foreslår, at der i VE-handlingsplanen indgår en udbygningsplan, der i forhold til i dag sikrer mindst en fordobling af elproduktionen fra vind i 2020 og yderligere mere derefter, så vind mindst udgør halvdelen af elproduktionen henimod Endvidere foreslår vi, at man i VE-handlingsplanen sikrer, at solceller, bølgekraft, geotermisk varme og solvarme indgår med et stigende bidrag i perioden til 2020 og derefter 5. Endelig anbefaler vi, at man regulerer elmarkedets rammebetingelser på en måde, så de eksterne omkostninger ved brug af de fossile brændsler internaliseres fuldt ud på markedet. Det sker i dag kun i begrænset omfang via den relativt lave CO2-kvotepris, grundet et for højt EU-loft. Og hertil kommer andre ekterne samfundsomkostninger (sundheds- og miljøskader), som ikke afspejles i de brændselspriser, som elproducenterne handler efter. Delmålet om en VE-andel på 10 % i transportsektoren i Danmarks energifremskrivning 2010, s. 21og Mens en opfyldelse af ambitiøse CO2-reduktionsmål sikrer opfyldelse af VE-målet, så er det ikke sikkert, at det omvendte er rigtigt. Se følgende regneeksempel, hvor VE-andelen mere end fordobles, mens CO2- udslippet er uændret: NuSenereElforbrug (enhed ligegyldig)100120elproduktion i kulfyrede kraftvarmeværker8080fjernvarme fra kulfyrede kraftvarmeværker11080kulforbrug200200elproduktion fra vindmøller2040endeligt energiforbrug (el + fjernvarme)210200ve (vind)2040ve-andel (VE/endeligt energiforbrug)9,5 %20 % 5 Disse energikilder indgår ikke i beregningen, der ligger bag Prognosedokument i henhold til direktiv 2009/28/EF og fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi fra 16. december

4 Delmålet om 10 % VE i transportsektoren i 2020 var oprindeligt formuleret som et mål om 10 % biobrændstof i transportsektoren i 2020, men blev omformuleret bl.a. på grund af dansk ønske. Det viser, hvad den egentlige hensigt med dette delmål handler om nemlig om at fremme produktionen af biobrændstoffer (agro-ethanol og agro-diesel), som landbruget, biotekvirksomheder og bilindustrien ønsker. Og delmålet blev opstillet, inden man på rimelig måde havde undersøgt og sikret, at de biobrændstoffer, man ville fremme, kunne produceres på en bæredygtig måde og med betydelig CO2-reduktion ved iblanding til følge. Dette betyder, at man gennem krav om iblanding af 5,75 % og senere 10 % biobrændstof i benzin og diesel vil søge at opfylde det givne del-mål med i første omgang helt uacceptable 1G biobrændstoffer, og senere 2G bioethanol produceret på basis af halm og anden biomasse, der anvendt til substitution af kul i kraftvarmeværker giver 3-4 gang så stor CO2-reduktion. Det er Greenpeace stærkt i mod, og opfordrer derfor Danmark til at holde fast i, at delmålsætningen for transportsektoren enten droppes eller søges opfyldt gennem en massiv indsats for at fremme eldrevne biler, busser, tog og sporvogne. Figuren viser med udgangspunkt i Greenpeace energiscenarie, hvordan en sådan ambitiøs satsning på el i transportsektoren med de givne forudsætninger ville kunne opfylde delmålet for transportsektoren kun et par år senere end i 2020, og nå en VE-andel i transportsektoren på over 30 % i Der er forudsat en gennemsnitlig personbil kørsel på km pr. år, og elforbrug på 0,14 kwh/km for elbiler. Se i øvrigt bilag 1. 4

5 VE-andelen i transportsektoren med elbiler ,55 mio. elbiler 1,60 mio elbiler 25 Procent Med 2,2 mio. personbiler i 2020, hvoraf de 0,55 mio. (som i figuren) er forudsat at være elbiler ville Bilag 1 Antal elbiler El til elbiler El til bussser El til tog&sporvogn VE-andel i el EU-måde EU-måde VE-andel VE til Benzin/diesel Energi til af transport til transport transport transport (mio.) (PJ) (PJ) (PJ) (%) (PJ) (PJ) (PJ) (%) ,55 4,71 0,285 3,34 57,5 9,10 141,9 154, ,66 5,61 0,336 3,76 58,8 10,94 133,8 148, ,76 6,51 0,387 4,17 60,0 12,85 125,7 142, ,87 7,41 0,438 4,59 61,3 14,83 117,6 137, ,97 8,31 0,489 5,00 62,5 16,87 109,5 131, ,08 9,21 0,54 5,42 63,8 18,99 101,4 125, ,18 10,11 0,591 5,83 65,0 21,18 93,3 120, ,29 11,01 0,642 6,25 66,3 23,44 85,2 114, ,39 11,91 0,693 6,66 67,5 25,76 77,1 109, ,50 12,81 0,744 7,08 68,8 28, , ,6 13,71 0,795 7, ,62 60,9 98,12 31 Med venlig hilsen Tarjei Haaland 5

6 Biobrændstoffer er ingen løsning på transportsektorens drivhusgasudslip tværtimod. Danmark bør undgå at tage biobrændstoffer i brug som led i VE-mål Som det fremgår af EEA grafen herunder hører transportsektoren absolut til blandt de mest problematiske sektorer med stigende GHG-udslip. Grunden til transportsektorens GHG problem er den ineffektive forbrændingsmotor. I forbrændingsmotoren går ca 80% af energien i brændstoffet tabt mens kun ca 20 % omsættes til hjul-omdrejninger. Løsningen til dette problem er ikke at hælde grønt brændstof på de ineffektive motorer. Løsningen er at udskifte den ineffektive forbrændingsmotor med el-motorer. El-motoren omsætter ca. 80% af energien til omdrejninger mens energitabet reduceres til ca. 20%. Det er således absolut usandt når biobrænd-industrien fremstiller biobrændstoffer som et skridt på vejen mod en mere klimavenlig eller energieffektiv transportsektor. Biobrændstoffer vil tværtimod forlænge forbrændingsmotorens levetid og dermed forsinke den nødvendige omstilling til elmotorer. El-biler kan umiddelbart halvere CO2 udslippet per kørt kilometer, og samtidigt er en batteribaseret transportsektor med intelligente opladningssystemer en meget vigtig flaskehalsknuser der gør det muligt at basere en større andel af den danske elforsyning på energi fra sol, vind og bølger. Efterhånden som kul-strøm erstattes med VE-strøm vil CO2 udslippet fra en el-baseret transportsektor mindskes yderligere. En El-bil (der bruger ca 0,13kWt/km) der kører på DONG-strøm vil efterhånden som DONG gennemfører sin egen reduktionsplan udlede mindre og mindre CO2 per kørt kilometer. DONG udleder i dag 638g CO2/kWt det betyder at el-bilen med det nuværende kulbaserede el-mix har udslip på ca 80gCO2/km altså ca halvdelen af en benzinbils ca 160g/km. Når DONG når sit 2020 mål vil samme elbil udlede ca 42gCO2/km og i 2040 vil elbilens CO2 udslip være blot 13gCO2/km Biobrændstoffer er ikke en midlertidig løsning Biobrænd-industrien forsøger at præsentere deres biobrændstoffer er en midlertidig løsning indtil el-bilen har erstattet forbrændingsmotoren. Biobrændstoffer er specielt dårlig midlertidig løsning grundet forskydningseffekten. Mange GHG-beregninger for biobrændstoffer medtager ikke det GHG-udslip der skyldes forskydningseffekten (indirect land use change, ILUC). Når eksisterende fødevare- og fodermarker omlægges til at producere biobrændstoffer mindskes udbuddet af foder og fødevareafgrøder. For at efterkomme den umindskede efterspørgsel på fødevare og foder bliver der taget nye arealer i brug andre steder i verden. Ifølge Searchinger et al (Science 2008) "We calculated that an ethanol increase of 56 billion liters, diverting corn from 12.8 million ha of U.S. cropland, would in turn bring 10.8 million ha of additional land into cultivation. Locations would include 2.8 million ha in Brazil, 2.3 million ha in China and India, and 2.2 million ha in the United States". Dvs at det må forventes at når 100 hektar eksisterende mark omlægges til biobrændstoffer resulterer det i at 84 nye hektar pløjes op Oppløjning af nye arealer resulterer i store GHG-udslip. CO2 udslippet varierer afhængigt af om det er brakjord, savanne eller regnskov der pløjes op til erstatning for 6

7 den jord der bruges til biobrændstof. Det udslip der kommer fra oppløjning/afskovning udgør en CO2-gæld (carbon debt) som GHG-besparelserne fra biobrændstofferne skal afbetale før der samlet set bliver tale om GHG reduktion. Hvor længe afbetalingstiden er afhænger både af hvilken type jord der inddrages og af hvor effektiv en biobrænd afgrøde der dyrkes. For majsethanol er afbetalingstiden meget lang, for sukkerrør er den væsentligt kortere. Også 2. generation bioethanol (fra energiafgrøde dyrket på eksisterende marker) resulterer i betydelig carbon debt: Cellulosic ethanol could use wastes that do not trigger land-use change. But if American corn fields of average yield were converted to switch-grass for ethanol, replacing that corn would still trigger emissions from land-use change that would take 52 years to pay back and increase emissions over 30 years by 50%".(Searchinger et al, 2008) I en rapport af Professor Søren Wibe for det svenske finansministerium (2010) Ethanolens kuldioxideffekter illustreres carbon-gælden i grafer: Som det tydeligt fremgår af graferne herover er biobrændstoffer absolut ikke nogen god midlertidig løsning. Det er det første år, når ny jord tages i brug, at CO2-gælden skabes. En gæld der først er tilbagebetalt efter halve og hele århundreder. Når først CO2-gælden er skabt bliver den ikke slettet bare fordi man senere opdager at biobrænd rent CO2 mæssigt er en elendig investering. Som betingelse for vedtagelse af VE-direktivet i 2008 lovede EU-kommissionen at producere en rapport om GHG fra indirect land use change (ILUC) og til at foreslå tiltag der kan mindske ILUC. EU-kommissionen har derfor bestilt fire rapporter om ILUC. Den første fra IFPRI anbefaler at der maksimalt anvendes 5,6% biobrænd-iblanding. Ifølge Reuter foreligger der en hemmeligholdt rapport for EU-kommissionen hvor Reuter fik aktindsigt. Ifølge Reuter viser denne rapport at når de drivhusgasser fra ILUC medregnes er sojadiesel 4 gange værre end fossil diesel ((399kgCO2/GJ for soja diesel imod ca 85kgCO2/GJ for fossilt diesel) og at europæisk raps diesel er (150kgCO2/GJ) ca dobbelt så slemt som fossil diesel. Biobrændstoffer er altså altså absolut ikke et tiltag der hverken klimamæssigt (eller mht fødevareforsyning eller beskyttelse ag biodiversitet giver nogen mening). Rapporten for det svenske finansdministerium konkluderer således (s50): "Slutsatsen av vår kalkyl är alltså att det svenska etanolprogrammet hittills inneburit ökade utsläpp på mellan 20 och 25 miljoner ton CO2e under de aktuella åren. Det är svårt att se hur det verkliga utfallet kan ligga under detta spann". (s 55) Detta betyder i sin tur att etanolförbrukningen under åren getts en subvention i utebliven skatt på cirka 8 miljarder, och att subventionen nu är cirka 1,5 miljard per år (note: Till detta skall naturligtvis läggas värdet av miljöbilspremien samt diverse förmåner som t.ex. fri parkering eller befrielse från trängselskatt)" Anstændighed forpligter Det er velkendt at biobrændstoffer rent regnskabsteknisk er et meget taknemmeligt trick. Biobrændstofloven fra 2009 tvinger danske bilister til at anvende på 5,75% biobrændstoffer. Dvs at ca 10,2 PJ fossit brænstof erstattes med biobrændstof. Der er jvf 7

8 bæredygtighedskriterierne tale om biobrændstoffer med 35% GHG reduktion i forhold til fossilt brændstof. Fossilt diesel og benzin har et CO2 udslip på 74Kg CO2/GJ. De 10,2 PJ fossil brændstof der erstattes ville således have et udslip på ca ton CO2 og da der er tale om 35% reduktion giver det (når de faktiske udslip fra ILUC ikke medregnes) en reduktion på ton CO2. Men disse ton CO2 vil klimaministeriet bogføre som en reduktion på ton. Dette bedrag er regnskabsteknisk lovligt, da Danmark kun skal redegøre for udslippet på dansk territorium og ikke for de ekstra CO2 udslip som dansk brug af biobræbdstoffer vil medføre på globalt plan. Det er dog en højst kritisabel tilgang. Som foregangsland på den internationale klimascene bør regeringen satse på tiltag der har en virkelig CO2-reducerende effekt og ikke spekulere i at omgå sine internationale reduktionsforpligtelser med regnskabstekniske trick. Klimamæssig alternativomkostningen ved bioethanol udvundet af biomasse Biobrændstoffer produceret af biomasse er endnu kun på pilot-niveau. Som det fremgår af figur 6 i den svenske rapport medfører også biobrændstoffer udvundet af biomasse (også kaldet 2. Generation og cellulose-ethanol) en betydelig carbon gæld når eksisterende marker omlægges til produktion af energiafgrøder. Det forventes at energiafgrøder også i Danmark vil blive dyrket på eksisterende marker, da det simpelthen er for irrationalt at dyrke på marginaljorder. Den halm der allerede er til rådighed i Danmark vil dog formentligt ikke resultere i forskydningseffekt. Den halm der ikke anvendes til dyr anvendes allerede klimamæssigt fornuftigt. CO2 mæssigt giver det langt større reduktion at anvende halmen til erstatning for kul i kraftvarmeproduktionen, end at benytte halmen til at lave bio-ethanol. Den halm der ikke bjerges pløjes ned i jorden og er dermed med til at øge kulstofindholdet i landbrugsjorden. Danmark anvender art 3(4) i Kyoto protokollen og medregner derfor jordens kulstofindhold i det danske CO2 regnskab. Det vil derfor formentlig ikke være nogen gevinst hverken for klimaet eller for det danske CO2 regnskab at benytte den ikke bjergede halm til produktion af bioethanol. Med venlig hilsen Dan Belusa, Greenpeace 8