Ombygning af rundkørsel på Esbjerg Havn
|
|
- Per Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ombygning af rundkørsel på Esbjerg Havn Afgangsprojekt Louise Nielsen
2 Titel: Ombygning af rundkørsel på Esbjerg Havn Udgivelsesår: 2017 Antal sider: 52 Studerende: Louise Nielsen Universitet: Aalborg Universitet Esbjerg Vejleder: Jens Schmidt, Rambøll Danmark A/S Projekt: Diplomingeniørafgangsprojekt Periode: 17/10/ /01/2017 Bilag: 4 Appendiks: 3 Louise Rævskær Nielsen Synopsis Dette projekt er udarbejdet ud fra ønsket om en ombygningen af den eksisterende rundkørsel ved H. E. Bluhmes Vej/Helgolandsgade/Nyhavnsgade/Adgangsvejen/Auktionsgade. Rapporten tager udgangspunkt i Esbjerg Havns projekt omhandlende en renovering af den gennemgående havnevej, som strækker sig fra Molevej til Hulvejen. Projektet udarbejdet af Esbjerg Havn, er en omprofilering af vejen, som bl.a. indeholder en ombygning af begge rundkørsler på strækningen. Dette projekt indeholder detailprojekteringen af rundkørslen ved H. E. Bluhmes Vej/Helgolandsgade/Nyhavnsgade/Adgangsvejen/Auktionsgade., med fokus på trafiksikkerhed, fremkommelighed og æstetik. Projektet består af en hovedrapport med tilhørende detailtegninger. Dokumentation for hovedrapporten findes i appendiks og bilag.
3 Forord Denne rapport er udarbejdet af diplomingeniørstuderende Louise Nielsen i forbindelse med afgangsprojektet på 7. semester. Afgangsprojektet henvender sig til medstuderende, vejledere og andre med interesse. Projektet består af nærværende rapport, samt tilhørende appendiks, bilag og tegningsmappe. Appendiks og bilag refereres til ved et nummer og et navn, som beskriver indholdet. Tegningerne i tegningsmappen er navngivet ud fra indholdet med et bogstave og et nummer. Alle tegninger starter med H, som står for hovedprojekt. Derefter er der angivet et løbenummer, som er struktureret efter hvilken kategori tegningen er i, fx oversigtstegning, tværsnit osv. Første tegning i tegningsmappen er et tegningsliste, hvorpå koderne for de forskellige tegninger kan ses. Appendiks indeholder: 1. Besigtigelsesnotat 2. Kørekurver 3. Oversigtsforhold Bilag indeholder: 1. Trafiktællinger 2. Trafikdata_Grontmij 3. Trafikken i Esbjerg_COWI 4. Anlægsoverslag Tegningsmappen indeholder: Tegningsliste Oversigtskort Eksisterende forhold Situationsplan Længdeprofil Tværsnit Belægningsplan Afmærkningsplan Skilteplan Belysningsplan Afvandingsplan Alt anvendt materiale er angivet i afsnit 2. Grundlag. Specifikke kilder er angivet i fodnoter. Figurer og tabeller i rapporten er eget materiale, med mindre andet er oplyst.
4 Indhold 1. Indledning Problemformulering Grundlag Eksisterende forhold Trafikforhold Ledningsoplysninger Miljøforhold Geotekniske forhold Vurdering af løsningsforslag Endelig løsning Designkriterier Placering af rundkørslen Projektering af rundkørsel Valg af dimensionsgivende køretøj Valg af planlægningshastighed Udformning af rundkørslens elementer Oversigtsforhold Vejens opbygning Rundkørslens tværsnit Rundkørslens længdeprofil Vejudstyr Vejafvanding Trafikafvikling under udførelse Anlægsoverslag Anlægstidsplan Diskussion Konklusion Summary... 53
5 1. Indledning Esbjerg Havn blev anlagt i 1868 og er siden hen blevet udbygget til at være Danmarks største havn ved Nordsøen, samt en vigtig skandinavisk port til hele verden. Forretningsområderne er i dag inden for vind, olie og gas, intermodal transport og arealudlejning. Esbjerg Havn udlejer arealer til kunder, og tilbyder fleksibilitet og udvikling af arealer, faciliteter og infrastruktur. Ingeniørerne hos Esbjerg Havn står bl.a. for alt infrastruktur på havnen, og i 2016/17 har et stort projekt været en omprofilering af den gennemgående havnevej. Den gennemgående vej på Esbjerg Havn er en strækning, som servicerer mange af havnens brugere, og god fremkommelighed er derfor vigtigt. Vejstrækningen er ca. 3,0 km lang mellem krydset H. E. Bluhmes Vej/Molevej og krydset Toldbodvej/Hulvejen. H. E. Bluhmes Vej er tidligere blevet forlænget til Hjertingvej, hvilket har medført en større mængde trafik, herunder især bløde trafikanter. For at imødekomme det fremtidige trafikbehov har der været stor grund til at forbedre strækningen, for også samtidig at sikre et ensformigt udtryk, en tilfredsstillende sikkerhed og en god fremkommelighed. Detailprojekteringen af den gennemgående havnevej indeholder etablering af delte stier i begge sider, ombygning af to rundkørsler, ombygning af tre kryds, vejbelysning, vejafmærkning og skiltning samt etablering af to signalreguleres kryds. Den ene af de to rundkørsler som skal ombygges, er særlig speciel i form og størrelse. Den er placeret ca. midt på den gennemgående havnevej med fem vejgrene ved H. E. Bluhmes Vej/Helgolandsgade/Nyhavnsgade/Adgangsvejen/Auktionsgade. På figur 1 ses rundkørslens placering på havnens hovedåre. Figur 1: Rød firkant markerer Esbjerg Havn, rød cirkel markerer eksisterende rundkørsels placering. 1
6 Rundkørslen er uoverskuelig pga. dens uregelmæssige form og der er ikke fokus på de bløde trafikanter. Der kommer en stor mængde trafik igennem rundkørslen og med placeringen på havnen, er det en nødvendighed, at særtransporter kan anvende rundkørslen på sikker vis. Dette projekt omhandler ombygningen af denne rundkørsel, med fokus på den bedst mulige løsning. En ombygning af den eksisterende rundkørsel skal skabe en god fremkommelighed og trafiksikkerhed, samtidig med muligheden for en æstetisk bedre løsning. Dette er netop målsætningen for et vejanlæg i almindelighed. 1.1 Problemformulering Dette projekt udarbejdes på grundlag af følgende problemstilling: Hvordan ombygges rundkørslen ved H. E. Bluhmes Vej/Helgolandsgade/Nyhavnsgade /Adgangsvejen/Auktionsgade, således den forbedres i forhold til trafiksikkerhed, fremkommelighed og æstetik? 2
7 2. Grundlag I følgende afsnit opstilles referencer, som har været til grundlag for dette projekt. 2.1 Vejregler Håndbog Grundlag for udformning af trafikarealer (Oktober 2012) Håndbog Planlægning af vejkryds i åbent land (Oktober 2012) Vejledning Guide Planlægning og projektering af rundkørsler (Oktober 2016) Håndbog Rundkørsler i åbent land (Marts 2015) Håndbog Byernes trafikarealer (Oktober 2010) Vejledning Anvendelse af arealbehovskurver for typekøretøjer (Maj 2014) Håndbog Færdselsarealer for alle (Januar 2013) Håndbog Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger (November 2013) Håndbog Afmærkning på kørebanen, længdeafmærkning (November 2012) Håndbog Afmærkning på kørebanen, tværafmærkning (November 2012) Håndbog Afmærkning på kørebanen, dimensioner (Maj 2013) Håndbog Tavleoversigt (Februar 2013) Håndbog Vejbelysning (April 2015) 2.2 Softwareprogrammer Word 2010 AutoCAD Map 3D 2015 NovapointDCM MMOPP Kildekritik Vejregler og øvrige kilder fra Vejdirektoratets hjemmeside forventes at være pålidelige. 3
8 3. Eksisterende forhold Den eksisterende rundkørsel er beliggende i et industriområde på Esbjerg Havn, se figur 2. Figur 2: Oversigtskort af rundkørslen H. E. Bluhmes Vej/Helgolandsgade/Nyhavnsgade/Adgangsvejen/ Auktionsgade 1. Rundkørslens tilsluttede veje er opstillet i tabel 1. Yderligere består rundkørslen af en midterø med en radius på 14 m og et overkørselsareal omkring midterøen, som er 2 m bredt. Cirkulationsarealet i rundkørslen er ikke cirkulær, og kan derfor være en krævende kurveændring for bilisten, med risiko for uheld. Tabel 1: Vejegrene i rundkørslen. Vejgren Vejbredde Hastighedsbegrænsning H. E. Bluhmes Vej (Nord) 10 m 50 km/t Helgolandsgade 11 m 50 km/t Nyhavnsgade 9 m 50 km/t Adgangsvejen (Syd) 10 m 50 km/t Auktionsgade 13 m 50 km/t På de tilstødende vejgrene er der to kørespor med varierende bredde, mens der i rundkørslen er ét kørespor. Bredden af køresporret i rundkørslen varierer fra ca m, grundet den uregelmæssige form. Den lille vinkel mellem H. E. Bluhmes Vej og Helgolandsgade vanskeliggør det for køretøjer at dreje fra Helgolandsgade til H. E. Bluhmes Vej, og for at give mere plads er cirkulationsarealet gjort bredere i denne del af rundkørslen. 1 Google Earth 4
9 Der er cykelbane rundt i hele rundkørslen med bredden 1,7 m, samt på Auktionsgade. På H. E. Bluhmes Vej og Adgangsvejen er der cykelsti i begge sider, mens der på Nyhavnsgade og Helgolandsgade kun er cykelsti i den ene side. Efter Esbjerg Havns projekt med omprofilering af den gennemgående havnevej er udført, vil der på H. E. Bluhmes Vej og Adgangsvejen være delte stier i begge sider med en bredde på 3,2 m, mens der i rundkørslen vil være cykelsti med bredden 1,7 m, samt blåt cykelfelt ved krydsning af vejgrenene. Omkring rundkørslen har Esbjerg Havn udlejet arealer til virksomheder. Følgende virksomheder har skel mod rundkørslen: Granly Steel A/S på Nyhavnsgade North Sea Shipbrokers på Nyhavnsgade VASE A/S på Helgolandsgade LJ Truck Teknik på Auktionsgade Blue Water Shipping Workshop på Adgangsvejen Esbjerg Tømrerfirma A/S på Adgangsvejen TS tech på Adgangsvejen Alle de omkringliggende firmaer har behov for, at kunne komme problemfrit til og fra deres arealer, især med brug af varebiler og evt. lastbiler. Da de alle har ud- eller indkørsler i rundkørslens til- og frafarter er det vigtigt med gode oversigtsforhold og brede kørespor. Den eksisterende rundkørsel er mere detaljeret beskrevet i Appendiks 1 Besigtigelsesnotat, hvor der kan findes billeder af rundkørslen samt særlige forhold omkring den. 3.1 Trafikforhold I februar 2015 udførte NIRAS trafiktællinger i rundkørslen til Esbjerg Havn. Rapporten kan findes i bilag 1 Trafiktællinger. Rapporten fra trafiktællingerne fortæller, at morgenspidstimen i rundkørslen er mellem kl og eftermiddagsspidstimen er placeret mellem kl Om morgenen inden morgenspidstimen er der observeret et forholdsvist stort antal sættevognstog, hvorefter der i morgenspidstimen er flest personbiler. Efter morgenspidstimen og før eftermiddagsspidstimen er antallet af køretøjer nogenlunde ligeligt fordelt. Andelen af tunge køretøjer (sololastbiler, lastbiler m. påhæng, sættevognstog og busser) er opgivet som et gennemsnit i både morgen- og eftermiddagsspidstimen. I rundkørslen er fordelingen 8,47 % i morgenspidstimen og 3,80 % i eftermiddagsspidstimen. Der er observeret en del særtransporter, herunder vindmøllevinger eller naceller, samt Esbjerg Havns egen traktor, kraner, entreprenørmaskiner, containertruck og terminaltraktor. Generelt er disse særtransporter ikke registreret i spidstimerne. Yderligere anvender cyklister rundkørslen, hvor størstedelen er registreret i morgen- og eftermiddagsspidstimerne samt lige før og efter. 5
10 På figur 3 ses resultatet af trafiktællingerne i morgenspidstimen, mens der på figur 4 ses resultatet for eftermiddagsspidstimen. I bilag 1, afsnit 6.6 side findes resultaterne for de talte køretøjer i tabeller, opdelt på halvtimes-intervaller i de registrerede spidstimer. Figur 3: Den totale trafik for morgenspidstimen (kl ). 6
11 Figur 4: Den totale trafik for eftermiddagsspidstimen (kl ). En opsummering af trafiktællingerne viser, at der i rundkørslen i de talte timer i alt kom Tællingerne foregik over 6 timer af dagen, hvilket vil give en ÅDT på hvis denne trafikmængde er generel over døgnets 24 timer. Da trafiktællingerne foregik i spidstimerne kan det ikke forventes, at den samme mængde kører i de resterende 18 timer og trafikintensiteten om natten vil heller ikke være så stor. I forbindelse med støjkortlægning har Esbjerg Kommune i 2011 udgivet trafikdata for udvalgte strækninger. Dette viser, at der på strækningen omkring rundkørslen på Esbjerg Havn er en ÅDT på ca Yderligere har Esbjerg Kommune i 2012 udgivet en analyse af den forventede trafikafvikling i Esbjerg by frem til år I analysen er der beskrevet, at vejkryds er et særligt indsatsområde, da fremkommeligheden i et trafiksystem ofte er afhængig af, at krydsene er optimeret. Rapporten nævner, at forlængelsen af H. E. Bluhmes Vej i 2016 vil få stor betydning for trafikken til/fra havnen. Grundet dette, forventes der en stigning i trafikintensiteten i rundkørslen ift. NIRAS trafiktællinger fra Der er lavet trafikmodelberegninger i udvalgte snit og strækningen H. E. Bluhmes Vej ved Isbrogade er ét af dem. Dette kryds ligger ikke langt fra rundkørslen, se figur 5. 2 Esbjergkommune.dk. Bilag 2 Trafikdata_Grontmij. 3 Esbjergkommune.dk. Bilag 3 Trafikken i Esbjerg_COWI. 7
12 Figur 5: Markering af krydset H. E. Bluhmes Vej/Isbrogade og rundkørslen ved H. E. Bluhmes Vej/Helgolandsgade/Nyhavnsgade/Adgangsvejen/Auktionsgade. Der er lavet beregninger af ÅDT i 2009 og 2020 og resultaterne er illustreret i tabel 2. Tabel 2: Udsnit af resultaterne af trafikmodelberegningerne i Esbjerg Kommunes rapport. Snit inkl. nye veje Forskel H. E. Bluhmes Vej, ved Isbrogade En sammenligning af tallet fra 2011 og tallet fra 2009 viser, at der har været en stigning i trafikken på strækningen og dermed antaget, at det samme gælder for rundkørslen. Den beregnede ÅDT i 2020 er endnu højere, hvilket hænger sammen med forlængelsen af H. E. Bluhmes Vej og tilslutningen til Hjertingvej. Hvis disse tal anvendes og åbningsåret for den ombyggede rundkørsel sættes til 2017, vil ÅDT i åbningsåret være ca
13 3.2 Ledningsoplysninger Ledningsregistret (LER) er et landsdækkende register over ledningsejere og deres interesseområder og det er igennem ledningsregistret, at der skal søges ledningsoplysninger ved ombygningen af rundkørslen. Graveaktører har pligt til at indhente ledningsoplysninger, før et gravearbejde påbegyndes. Det er ledningsejerne, som skal betale de udgifter, der er forbundet med flytning af ledninger i forbindelse med vejarbejde. I bilag 4 Ledningsoplysninger findes en plan over ledningerne i og omkring rundkørslen. Følgende ledningsejere er registreret i den eksisterende rundkørsel: Esbjerg Havn DIN forsyning Syd Energi Esbjerg Kommune TDC Private ledninger 3.3 Miljøforhold Danmarks Miljøportal er et datagrundlag på miljøområdet, hvor der er adgang til miljødata i Danmark. Miljøportalen indeholder bl.a. data omkring naturen, vand, fredning, fortidsminder, jordforurening osv. Omkring rundkørslen er der registreret jordforurening på vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2), se figur 6. Figur 6: V1 (blåt) og V2 (rødt) kortlagte arealer omkring rundkørslen. 9
14 Hvis et areal er V1 kortlagt, er der en faktisk viden om aktiviteter, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Hvis et areal er kortlagt på V2 kan der med høj grad af sikkerhed siges, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Som det ses på figur 6 er der et V2 kortlagt areal tæt ved rundkørslen, hvilket betyder, at der som udgangspunkt skal søges om tilladelse ved kommunalbestyrelsen til bygge- og anlægsarbejder. 3.4 Geotekniske forhold Det ses ud fra GEUS jordartskort, figur 7, at jordarten i rundkørslen er under kategorien fyld, havne, dæmninger, diger m.m. (gråt). Lige op til rundkørslen ses et område med smeltevandssand og grus (lyserødt). Figur 7: GEUS jordartskort. Rød cirkel markerer eksisterende rundkørsel. I GEUS database er der ingen boringer i rundkørslen. Nærmeste geotekniske boring er ved Målerhusvej på Esbjerg Trafikhavn. Denne borings lagfølge består af fyld til 4,7 m.u.t, hvorefter der er 0,6 m postglacial saltvandssand, 5,6 m sand og igen sand til 18,2 m.u.t. Vandstanden står i 3,2 m.u.t. 10
15 4. Vurdering af løsningsforslag Til løsning af problemformuleringen kan der principielt anvendes følgende krydstyper. Valget af løsning er ofte betinget af trafiksikkerhedsmæssige, kapacitetsmæssige eller geometriske forhold. Prioriteret vejkryds Forsatte vejkryds Rundkørsel Signalreguleret vejkryds Toplanskryds Ombygning af rundkørslen til et prioriteret vejkryds er muligt, hvis to af de eksisterende vejgrene lukkes. Da det vurderes vigtigt for havnens trafik at kunne komme til den gennemgående havnevej, ville det være Helgolandsgade og Nyhavnsgade, som lukkes. Ifølge trafiktallene kommer der dog en del trafik fra Helgolandsgade, som ville få en længere omvej for at komme til havnen, hvis denne vej lukkes. Det prioriterede vejkryds vil beslaglægge et mindre areal end den nuværende rundkørsel, men det vil ikke give Esbjerg Havn mere areal til udlejning. Prioriterede vejkryds er jf. Vejreglerne mindre egnede til at afvikle trafikintensiteten fra sekundærretningen, og vinklen i T-krydset vil vanskeliggøre gennemkørslen for pladskrævende køretøjer. Rundkørslen kan ombygges til et venstreforsat kryds ved at lukke Nyhavnsgade. Primærvejen vil være H. E. Bluhmes Vej/Adgangsvejen, hvor Helgolandsgade skal vinkles ind på H. E. Bluhmes Vej og Auktionsgade skal vinkles ind på Adgangsvejen. Afstanden mellem de to T-kryds bør ifølge Vejreglerne ikke være mindre end m. For at overholde dette, er der behov for at ekspropriere flere af havnens udlejede grunde omkring rundkørslen. Det forsatte vejkryds vil ikke give betydelig mere plads til arealudlejning, og derfor vil denne løsning gøre, at havnen mister udlejningsindtægter. Yderligere kan forsatte kryds give nedsat fremkommelighed for tværretningen. En rundkørsel i krydset vil give en glidende trafikafvikling og tilgodeser de svingende trafikstrømme. Det vil ikke være nødvendigt at lukke vejgrene, og i forhold til krydsets uregelmæssige form er en rundkørsel at foretrække. Ombygningen af den eksisterende rundkørsel vil være den billigste løsning, idet mange elementer kan genanvendes. Rundkørslen giver god fremkommelighed, især for sekundærtrafikken, ingen generende ventetid, og vil virke hastighedsdæmpende for den ligeudkørende trafik. Et signalreguleret kryds kan etableres som firevejskryds ved at lukke en af vejgrenene. Ved denne løsning lukkes Nyhavnsgade, mens Helgolandsgade rykkes og tilsluttes krydset længere mod Adgangsvejen og på den måde mere vinkelret. Der vil være behov for at anvende arealet mellem Helgolandsgade og Nyhavnsgade, hvorfor havnen her mister en indtægt fra udlejningen. Løsningen kan indebære generende ventetider for trafikanterne, og vinklerne vil vanskeliggøre svingforholdene for store køretøjer. Yderligere vil et signalreguleret kryds være dyrere i drift og vedligehold. I princippet kan et toplanskryds være en løsning i stedet for rundkørslen. En bro over krydset eller en tunnel er en mulighed, men dette vil være en væsentlig dyrere løsning. 11
16 Toplanskryds har stor kapacitet og fremkommelighed, men vil være vanskelig at indpasse i krydset. Ud over disse krydstyper, kan en anden løsning være, at lukke tre af de fem vejgrene og dermed undgå et kryds. Ved denne løsning begrænses en del af havnens trafik og det besværliggøres for store køretøjer, at komme fra trafikhavnen til den gennemgående havnevej. Samtidig lukkes forbindelsen til rundkørslen på Strandby Plads, hvorigennem mange personbiler og bløde trafikanter kommer til havnen. Havnens kunder, som har lejet et areal omkring rundkørslen, vil ved denne løsning også få flere udfordringer i at komme til og fra grunden. 4.1 Endelig løsning På baggrund af ovenstående vurderes det, at en ombygning af rundkørslen til en ny rundkørsel vil være mest fordelagtigt i forhold til trafiksikkerhed, kapacitet og geometri, samt æstetisk og økonomi. Der tilstræbes, at skabe en ensartet rundkørsel med gode forhold for både trafikanter og cyklister, samt god fremkommelighed for lastbiltrafikken. For at undgå, at ekspropriere for store arealer af de udlejede grunde omkring rundkørslen, vil det være svært at ændre den uregelmæssige form betydeligt. Midterøen kan rykkes, men der vil stadig være en lille vinkel mellem vejgrenene H.E. Bluhmes Vej og Helgolandsgade, samt mellem Nyhavnsgade og Adgangsvejen. For at forbedre dette, vælges det alligevel at lukke tilslutningen til Nyhavnsgade. Ifølge trafiktællingerne anvendes denne vejgren minimalt af bilister, mens enkelte bløde trafikanter er observeret. 12
17 5. Designkriterier I følgende afsnit beskrives forudsætningerne for projekteringen og designet af rundkørslen. Projekteringen af rundkørslen tager udgangspunkt i Vejreglerne, som er vejsektorens grundlag for bl.a. at planlægge og projektere vejinfrastrukturen i Danmark. Vejreglerne består hovedsagligt af retningslinjer og vejledninger. Detailprojekteringen følger vejreglen Rundkørsler i åbent land, som beskriver projekteringsforløbet i 27 punkter. Begrænsningslinjerne i til- og frafartssporene fastlægges ud fra arealbehovskurven for valgte typekøretøjer. Det dimensionsgivende køretøj benyttes til at fastlægge tværsnittet og arealbehovet ved svingning. Det tilgængelighedskrævende køretøj benyttes til udformningen af overkørselsarealer. Overkørselsarealer bestemmes som forskellen mellem begrænsningslinjerne for det dimensionsgivende køretøj og det tilgængelighedskrævende køretøj. I tabel 3 ses de typekøretøjer, som benyttes, hvor bredderne er opgivet eksklusiv sidespejle. Tabel 3: Typekøretøjer. Typekøretøj Køretøjslængde [m] Køretøjsbredde [m] T: Traktor med anhænger og kost 6,86 1,40 PV: Person- og varebil 4,80 1,85 BUS: Bus 12/13,7/15 2,55 REN: Renovationskøretøj/lastbil 9,62/10 2,55 LV: Lastbil 12 2,60 PVT: Påhængsvogntog 18,75 2,55 SVT: Sættevogntog 16,5 2,55 MVT: Modulvogntog 25,25 2,55 SK: Specialkøretøj 22/26/30 2,55 Ud over typekøretøjerne i tabel 1, findes der såkaldte særtransporter, som kan være op til 3,65 m brede. Særtransporter anvendes til gods, som er særligt overvægtigt eller i overstørrelse. Som beskrevet i afsnit 3.1 er der en større mængde køretøjer, som kører igennem rundkørslen, herunder en del lastbiler og sættevognstog. Da rundkørslens placering er på havnen, skal der yderligere tages hensyn til særtransporter, primært i form af vindmølletransporter. Omfangsrige særtransporter kan køre på fremkommelighedsvejnettet og behøver ikke en tilladelse fra politiet, hvis dimensionerne ikke overskrider: længde 30,0 m, bredde 3,65 m eller højde 4,10 m 4. Hvis køretøjet overskrider disse dimensioner, skal der søges om særtransporttilladelse fra politiet. Tunge særtransporter klassificeres i forhold til vejslid og skal, så vidt muligt, køre på tungvognsvejnettet, hvor der ligeledes skal søges om tilladelse fra politiet. 4 Vejdirektoratet.dk 13
18 Fremkommeligheds- og tungvognsvejnettet er dele af vejnettet, som er særligt udpeget til kørsel med særtransporter. På disse dele kan politiet give særtransporttilladelse, uden forhandling med vejbestyrelserne. Dette gælder for tunge transporter under forudsætning af, at samtlige broklasser på strækningen er større end køretøjets klasse. På modulvogntogsvejnettet skal et modulvogntog kunne køre lovligt, dvs. uden at overskride heller, spærreflader og uden at bruge modsatte kørebane. Rundkørslen ved H. E. Bluhmes Vej/Helgolandsgade/Nyhavnsgade/Adgangsvejen/ Auktionsgade er ikke en del af hverken modulvogntogsvejnettet, fremkommelighedsvejnettet eller tungvognsvejnettet, og det er dermed ikke et krav, at rundkørslen dimensioneres til disse køretøjer. 14
19 6. Placering af rundkørslen Placeringen af rundkørslen har stor betydning for udformningen af rundkørslens elementer, hvorfor flere mulige placeringer er overvejet. Ved valg er placeringen, er det vigtigt at tage højde for, at trafikanterne kan: Opfatte rundkørslens tilstedeværelse i tide, herunder at de nærmer sig en rundkørsel og ikke en anden krydstype og tilpasse hastigheden herefter Erkende vigepligtsforholdene og de andre trafikanter, som de har vigepligt overfor Orientere sig om, i hvilken vejgren udkørsel skal ske Rundkørslens centrum bør placeres i vejmidterlinjernes skæringspunkt. Hvis vejgrenene ikke to og to ligger i forlængelse af hinanden, kan der være andre muligheder for placering af rundkørslens centrum, herunder bl.a. at placere centrum midt i mellem de forskellige skæringspunkter. Afstanden mellem to vejgrene bør være minimum 25 m, for at det dimensionsgivende køretøj kan udføre højresving fra en tilfart til den efterfølgende frafart. I den eksisterende rundkørsel er der en lille vinkel mellem vejgrenene H. E. Bluhmesvej og Helgolandsgade, samt mellem Nyhavnsgade og Adgangsvejen. Da Nyhavnsgade lukkes for bilister, vil denne vinkel ikke længere være et problem. Afstanden mellem H. E. Bluhmesvej og Helgolandsgade er i den eksisterende rundkørsel ca. 14 m, målt retlinjet mellem midterlinjernes skæringer med cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje. Ved at flytte den nye midterøs centrum længere mod nord, kan afstanden mellem de to nabo vejgrene gøres større. Skel til matriklerne er en begrænsning for, hvor meget midterøen kan rykkes. For at få den størst mulige afstand mellem vejgrenene, er det valgt at ekspropriere en lille del af matriklen, som LJ Truck Teknik lejer. Det drejer sig om et areal på ca. 50 m 2 ind mod rundkørslen, hvilket kræver, at virksomheden fjerner de maskiner, som er placeret foran deres bygninger. Det vil ikke være muligt at rykke midterøen længere mod nord, grundet bygninger på de andre grunde rundt om rundkørslen. Afstanden mellem midterlinjerne på H. E. Bluhmesvej og Helgolandsgade bliver dermed 16,5 m, se figur 8. 15
20 Figur 8: Koncentriske cirkler med midterø, overkørbar areal, cirkulationsareal, rabat, fælles sti samt mål mellem centerlinjer. 16
21 7. Projektering af rundkørsel Følgende del af rapporten vil være detailprojekteringen af rundkørslen. Følgende afsnit omhandler den geometriske udformning. 7.1 Valg af dimensionsgivende køretøj Valg af køretøj vedrører den geometriske udformning af rundkørslen. Normalt skal følgende være gældende: Det dimensionsgivende køretøj skal kunne gennemkøre rundkørslen uden brug af overkørselsarealer. Det tilgængelighedskrævende køretøj skal kunne gennemkøre rundkørslen ved anvendelse af overkørselsarealer. Det hastighedsmaksimerede køretøj skal kunne køre ind i eller ud af cirkulationsarealet inden for begrænsningslinjerne med henblik på god komfort. Ud fra NIRAS trafiktællinger vides det, at rundkørslen i høj grad belastes af sættevognstog, som også normalt ved rundkørsler sættes som det dimensionsgivende køretøj. Som det kan ses i tabel 3 er modulvogntog længere end sættevognstoget, men da rundkørslen ikke er en del af modulvogntogsvejnettet, vælges SVT som dimensionsgivende køretøj. Ifølge Vejreglerne er arealbehovet for de to køretøjer stort set ens. Typekøretøjet for SVT kan ses på figur 9. Figur 9: Dimensioner på typekøretøjet sættevognstog, SVT 5. Som tilgængelighedskrævende køretøj vælges specialkøretøjet, se figur 10. Denne skal kunne gennemkøre rundkørslen med nedsat hastighed, samt ved brug af overkørselsarealer. Ud fra trafiktællingerne er der registreret få specialkøretøjer i rundkørslen, som kan forventes at anvende rundkørslen i form af adgang til havnen eller virksomheder i nærheden af rundkørslen. 5 Grundlag for udformning af trafikarealer. 17
22 Figur 10: Dimensioner på typekøretøjet specialkøretøj, SK. For at begrænse hastigheden for mindre køretøjer ved indkørsel i cirkulationsarealet, vælges det hastighedsmaksimerede køretøj til personbiler, se figur 11. Herved kan det hastighedsmaksimerede køretøj anvendes til at fastlægge begrænsningslinjen for overkørselsarealet i tilfarten, indenfor det dimensionsgivende køretøjs arealbehov. Figur 11: Dimensioner på typekøretøjet personbil, PV. 7.2 Valg af planlægningshastighed Planlægningshastigheden er den hastighed der ønskes, at bilerne skal benytte vejen med. På veje, hvor der ønskes et højt sikkerhedsniveau, bør hastigheden ved kryds ikke overskride 50 km/h. Hvor der er risiko for påkørsel af cyklister og fodgængere, bør hastigheden ikke overskride 30 km/h. I rundkørsler er det en forudsætning, at biltrafikkens hastighed ikke overstiger 30 km/h, hvor cykeltrafikken krydser vejgrene. Hastigheden på de tilstødende vejgrene er, som tidligere nævnt, middel hastighed 50 km/h. Ind- og udkørselshastigheden ved tilslutningen mellem cirkulationsareal og hver enkelt til- og frafart er den maksimale hastighed, hvormed det er muligt for det hastighedsmaksimerede køretøj at gennemkøre rundkørslen. Målinger har vist, at en rundkørsel med en midterøradius på mindst 10 m giver ind- og udkørselshastigheder på km/h for personbiler. Samme hastighed gør sig gældende i cirkulationsarealet. Af trafiksikkerhedsmæssige forhold for den cirkulerende cykeltrafik, som krydser vejgrenene, vælges planlægningshastigheden til 30 km/h. 18
23 7.3 Udformning af rundkørslens elementer Projekteringen af rundkørslen vil starte inde fra midterøen og bevæge sig udad, hvilket sikrer en systematisk projektering hvor alle elementer indgår Midterø Rundkørslens midterø bør være cirkulær, for at undgå, at cirkulationsarealet er uventet for bilisten. Midterøens størrelse er afhængig af: Disponibelt areal i krydsområdet Antal vejgrene i krydset og vinklerne mellem disse Antal spor i til- og frafart og cirkulationsareal Hastighed ved cirkulation, ved ind- og udkørsel samt på vejgrenene uden for krydsområdet Dimensionsgivende og tilgængelighedskrævende køretøjer Behovet for forsætning af retningsskift af trafikstrømme gennem rundkørslen Begrænsning af omvejskørsel Økonomi. Ifølge undersøgelser opnås god trafiksikkerhed bedst med midterøens radius på m, i kombination med den rette udformning af rundkørslens andre elementer. En mindre radius anvendes, hvor dimensionsgivende og tilgængelighedskrævende køretøjer ikke er særligt arealkrævende og hvor alle tilsluttede veje er mindre betydende. Større radius anvendes, hvis rundkørslen har fem eller flere vejgrene, hvor der tages hensyn til arealkrævende køretøjer, samt hvor der er spidse vinkler mellem to nabo vejgrene. En stor midterø giver større afstande mellem vejgrenene, hvilket giver trafikanterne bedre tid til erkendelse og orientering af forholdene for hver enkelt vejgren. Som tidligere beskrevet er radius på midterøen i den nuværende rundkørsels 14 m. Ud fra de ovenstående argumenter, vil en større midterø være at foretrække. Da der skal være plads til at anlægge cykelstier rundt i rundkørslen og for at gøre rundkørslens form mere cirkulær, vælges størrelsen på midterøen alligevel til 10 m. Højden af midterøen har betydning for sikkerheden. Ud fra undersøgelser anbefales en højde på minimum 2 m i centrum af midterøen. Ved denne højde fremhæves rundkørslens tilstedeværelse, mens sigtbarheden hen over midterøen hindres. Da specialkøretøjer skal kunne gennemkøre rundkørslen, kan lavthængende dele forhindre, at midterøen kan have en højde på 2 m. Yderligere skal særtransporter have mulighed for at anvende rundkørslen. Som beskrevet i afsnit 6.1 er særtransporter ikke valgt som det tilgængelighedskrævende køretøj, da dette vil forårsage et bredt cirkulationsareal som henviser til højere hastigheder. For at tilgodese særtransporterne vælges det, at lave et spor på midterøen overkørbar, og der vil derfor ikke være mulighed for, at midterøen får en højde på 2 m. 19
24 7.3.2 Kørespor Den samlede mængde trafik i rundkørslen er mindre end 1500 køretøjer i spidstimen, jf. trafiktællingerne, hvorfor der ifølge Vejreglerne ikke er kapacitetsmæssig behov for en tosporet rundkørsel. Dermed vælges der at udforme et 1-sporet rundkørsel. Med henblik på de lette trafikanters sikkerhed bør der kun anlægges én vognbane i til- og frafarten i hver vejgren. I den nye rundkørsel etableres der cykelsti hele vejen rundt, med en bredde på 1,7 m inklusive kantsten. Dette vil blive behandlet senere i rapporten. Bredden af de samlede cirkulations- og overkørselsarealer, b co, afhænger af midterøens størrelse, samt at det tilgængelighedskrævende køretøj skal kunne gennemkøre rundkørslen på det samlede areal. Bredden, b c, af cirkulationsarealet bestemmes ud fra, at det dimensionsgivende køretøj skal kunne passere uden brug af overkørselsarealet. Bredden, b o, af overkørselsarealet vil derfor blive forskellen mellem b co og b c. På figur 12 ses en definition af de ovenstående bredder, samt radier til begrænsningslinjerne i rundkørslen. Figur 12: Radier og bredder for rundkørslens centrale elementer. 6 I Vejreglen Rundkørsler i åbent land er der i figur 2.4 opgivet sammenhængende værdier af radier og begrænsningslinjer for SVT som dimensionsgivende køretøj og SK som tilgængelighedskrævende køretøj. Ud fra den valgte radius på 10 m til midterøens begrænsningslinje, opstilles følgende radier for midterøen og bredder af cirkulationsarealet i tabel 4. 6 Rundkørsler i åbent land. 20
25 Tabel 4: Radier og bredder for rundkørslens centrale elementer. R mø [m] R ci [m] R cy [m] b co [m] b c [m] b o [m] 10,0 14,1 20,2 10,2 6,1 4, Sekundærheller Sekundærheller anvendes til at adskille til- og frafarten i de tilsluttede veje, og der bør i rundkørsler anlægges sekundærheller i alle vejgrene. Sekundærhellerne medvirker til at synliggøre krydset, samt til at dæmpe ind- og udkørselshastigheden, og er derfor et af de vigtigste elementer i en rundkørsel. Sekundærhellen kan have følgende funktioner: Tydeliggørelse af rundkørslens tilstedeværelse Forsætning af indkørende trafik Tilvejebringelse af ind- og udkørselshastigheden på højst 30 km/h Adskillelse af ind- og udkørende trafik Støtte til cirkulerende lette trafikanters krydsning af vejgrenene Placering af færdsels- og vejvisningstavler Der findes tre principielle udformninger af sekundærheller, herunder trekanthelle, parallelhelle og trompethelle. Trekantheller anvendes, hvor der ønskes en moderat fartdæmpning med et enkelt og overskueligt kørselsforløb frem mod rundkørslen. Parallelheller anvendes, hvor der ønskes høj fysisk fartdæmpning samtidig med en mindre hellebredde. Trompetheller anvendes, hvor der er begrænset plads til rådighed. Undersøgelser viser, at trekantsheller er det sikreste i 1-sporede rundkørsler i byzone 7. På baggrund af dette og af ovenstående betragtninger, vælges trekantsheller som sekundærheller til Adgangsvejen og Auktionsgade. På grund at, at rundkørslen er flyttet så langt mod nord som muligt, er der ikke plads til trekantheller i de resterende vejgrene. Derfor vælges parallelheller til H. E. Bluhmesvej og Helgolandsgade. Grunden til, at parallelheller vælges frem for trompetheller er, at der tilstræbes at lave en støtte til lette trafikanters krydsning af vejgrenene. En basis-udformning af trekantshellen kan ses på figur 13, mens parallelhellen ses på figur Evaluering af effekter af rundkørsel med forskellig udformning (April 2013). 21
26 Figur 13: Principskitse af trekanthelle og kørselsforløb med forsætning 8. Figur 14: Principskitse af parallelhelle og kørselsforløb med forsætning. Hellen placeres normalt symmetrisk omkring vejmidterlinjen. Bredden af trekanthellen bør ikke være mindre end 4,0 m for at sikre en ind- og udkørselshastighed på 30 km/h, mens bredden for parallelhellen ikke bør være mindre end 2,1 m. Dette er bredden nærmest cirkulationsarealet, som normalt vil være dimensionsgivende for hellekonstruktionen. Hvis hellen krydses af cykelsti eller fodgængerfelt, bør den være minimum 2,5 m bred. Hellens længde bør ikke være under 20 m, da der her er risiko for, at personbiler kan opnå højere hastighed end den ønskede nær rundkørslen. En længere helle vil medføre, at vinkeldrejningen af hellens retlinjede side bliver mindre, hvilket betyder, at der opnås en større forsætning og dermed lavere indkørselshastighed. Den kantstensbegrænsede del af hellen bør have en længde på 2-15 m. Det indledende retningsskift i kørselsforløbet langs trekanthellen er fartdæmpende. En større vinkeldrejning vil tilsvarende reducere den forsætning, som sker ved passage af rundkørslens centrale elementer. Vinkeldrejningen er typisk 1:5-1:15. 8 Rundkørsler i åbent land. 22
27 Trekanthellerne konstrueres ud fra, at de lette trafikanter skal krydse hellen 10 m fra cirkulationsarealet. Her er hellen 3 m bred. Vinkeldrejningen vælges til 1:10 og hellen får dermed en bredde på 5 m nærmest cirkulationsarealet. Længden af trekanthellen på Adgangsvejen bliver 20 m, mens længden af hellen på Auktionsgade bliver 10 m. Bredden af parallelhellen på H. E. Bluhmes Vej vælges til 3 m, for at tilpasse bredden til det eksisterende tværsnit. Længden af hellen er 20 m. Parallelhellen på Helgolandsgade vælges til at være 2,1 m, således den overholder minimumsbredden, dog ikke minimumsbredden for en støttehelle, hvor lette trafikanter skal krydse vejgrenen. Det vurderes ud fra trafiktællingerne, at det er muligt for cyklisterne at krydse både til- og frafart i én omgang, uden at opleve væsentlig ventetid. På den frie strækning af Adgangsvejen etableres afrundingskurver med en længde på 10 m, så der ikke forekommer et visuelt knæk mellem til- og frafartssporene og det tilhørende spor. På de resterende vejgrene tilpasses køresporene de eksisterende Til- og frafart Der tilstræbes så smalle tilfartsspor som muligt, for visuelt at medvirke til fartdæmpning. En køresporsbredde på 3,0 m anbefales, men der skal samtidig tages højde for, at det dimensionsgivende køretøj kan passere rundkørslen uden brug af overkørselsarealer. Svingmanøvrer fra det dimensionsgivende køretøj er ikke kun afhængig af bredden af tilfartssporet, men også af cirkulationsarealets bredde, størrelsen af midterøen, helleudformningen og afstanden til de efterfølgende frafarter. Ligeledes tilstræbes frafartssporet så smalt som muligt, som fartdæmpende foranstaltning. Frafartssporets bredde anbefales til 4,0 m, med fokus på det dimensionsgivende køretøjs arealbehovskurver. Da de tilstødende vejgrene alle er forholdsvis bredde, jf. afsnit 3, er der ikke behov for en væsentlig breddeændring af køresporene. Det nye vejprofil på H. E. Bluhmes Vej og Adgangsvejen har kørespor på 3,5 m, samt et midterareal på 3 m. Køresporene i tilfarten fastholdes dermed til 3,5 m med en kantbane på 0,5 m, mens køresporene i frafarten sættes til 4 m, ligeledes med 0,5 m kantbane. De brede kørespor er til gavn for den store mængde af tunge køretøjer. Samme bredder for til- og frafartsspor er anvendt til Auktionsgade, hvor der også forventes, at en del tung trafik kører til og fra rundkørslen. På Helgolandsgade er tilfartssporet reduceret til 3 m med 0,5 m kantbane, mens frafartssporet er 4 m med 0,5 m kantbane. Ifølge trafiktællingerne er der ikke observeret en stor mængde tung trafik fra Helgolandsgade og ind i rundkørslen, og et mindre tilfartsspor vurderes tilstrækkeligt. Yderligere synes tilfartsspor på 3,4-4,3 m og frafartsspor på 3,8-4,7 m at give den bedste sikkerhed ifølge en dansk undersøgelse 9. 9 Evaluering af effekter af rundkørsel med forskellig udformning (April 2013). 23
28 7.3.5 Begrænsningslinjer Køresporene begrænses af kantlinjer i både højre og venstre side. Den ydre begrænsningslinje af kørebanen består af kantsten. Dette medvirker til, at hastigheden i tilfarterne mindskes, idet kantstenen visuelt gør tværprofilet snævrere. Ligeledes begrænses sekundærhellen med kantsten Tilslutningskanter Tilslutningskanterne mellem vejgrenens ydre begrænsningslinjer og cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje konstrueres ved hjælp af cirkelbuer, se figur 15. Figur 15: Principskitse af tilslutningskant ved vejgrenens tilslutning til cirkulationsarealet 10. Cirkelbuernes radier R t og R f bestemmes ud fra arealbehovskurven for det dimensionsgivende køretøj. Der tilstræbes at få den mindst mulige radius af cirkelbuen, da denne har indflydelse på forsætningsstrækningens længde. Kortere forsætningsstrækning giver lavere hastighed for personbilen. R t anbefales til at være m, mens R f anbefales til at være m. Arealbehovskurvens størrelse og form afhænger af, hvilken køremåde der benyttes. Køremåde A svarer til fri fremkommelighed, og typekøretøjet skal fremføres med 15 km/h for tunge køretøjer. Køremåde B svarer til begrænset fremkommelighed. I kryds fremføres køretøjet med 5 km/h, og arealbehovet kan lægge beslag på køresporsarealer for modsatrettet trafik samt kantbaner. Arealbehovskurverne afspejler det teoretisk mindste arealbehov, og der bør altid anvendes et arealtillæg på 30 cm i begge sider. Arealtillægget kan benyttes til vurdering af, hvor der kan placeres vejudstyr og personer, så de ikke påkøres. Kørekurven for det dimensionsgivende køretøj SVT skal ligge inden for køresporets og cirkulationsarealets afgrænsning, og køretøjet skal fremføres med køremåde A. Det tilgængelighedskrævende køretøj SK må benytte sig af overkørselsarealet langs midterøen, og fremføres med køremåde B. 10 Rundkørsler i åbent land. 24
29 Tilslutningskanternes radier bestemmes til 14 m både til- og frafarterne for Adgangsvejen. På Auktionsgade er radius i tilfarten 14 m, mens der er behov for en radius på 18 m i frafarten, grunden vejgrenens knæk. Tilfartens radius på H. E. Bluhmes Vej fastsættes til 14 m, mens tilslutningskanten i frafarten får en radius på 18 m. På grund af den måde, hvorpå Helgolandsgade vinkles ind på rundkørslen og den lille vinkel til H. E. Bluhmes Vej, er det vanskeligt at skabe tilstrækkeligt store radier for tilslutningskanterne. Alternativt kunne sekundærhellen gøres mindre eller fjernes, hvorfor der vil blive mere areal til at lave radierne på tilslutningskanterne større. Da sekundærhellen fungerer som et støttepunkt for de bløde trafikanter, og da dette projekt har fokus på trafiksikkerhed for især de bløde trafikanter, vælges det at bibeholde sekundærhellen. I stedet vælges det, at SVT skal være tilgængelighedskrævende på denne vejgren, således køretøjet må benytte sig af overkørselsarealer. I appendiks 2. Kørekurver kan arealbehovskurverne for SVT og SK findes Overkørselsarealer Der bør etableres overkørselsarealer, hvis det tilgængelighedskrævende køretøj har et væsentlig større arealbehov end bredden af kørebanen. Overkørselsarealet kan placeres i højre eller venstre side af køresporet. Fordelen ved at anlægge overkørselsarealet i højre side er, at det ikke sætter store krav til chaufførens kørselsmanøvrer, mens ulempen er, at der kan opstå konflikt mellem køretøjet og de bløde trafikanter i tilfarten. Fordelen ved at vælge overkørselsareal langs venstre side er, at det ikke giver mindre køretøjer mulighed for øget hastighed. Ulempen er, at sekundærhellen skal gøres mindre, hvilket markerer rundkørslens tilstedeværelse dårligere og der stilles højere krav til chaufførens kørselsmanøvrer. Grundet rundkørslens placering på havnen er der behov for, at særtransporten skal kunne anvende rundkørslen. Derfor etableres der et overkørbart areal gennem rundkørslens midterø. Denne kan anvendes af køretøjer fra Adgangsvejen til H. E. Bluhmes Vej og omvendt, da disse vejgrene er en del af hovedåren på Esbjerg Havn, som servicerer mange tunge køretøjer. Det overkørbare areal er 4,0 m bredt. Da det tilgængelighedskrævende køretøj må benytte sig af overkørbare arealer, kan SK også anvende overkørselsarealet gennem midterøen, jf. appendiks 2. Kørekurver. Dermed er der ikke behov for at etablere overkørbare arealer i vejgrenene Adgangsvejen og H. E. Bluhmes Vej. Jævnfør trafiktælleringerne er der ikke vurderet behov for, at SK skal kunne benytte sig af Helgolandsgade. 25
30 På Auktionsgade går det tilgængelighedskrævende køretøjs arealbehovskurve ind over rabatarealet. Derfor vælges der at etablere et overkørbart areal i højre side af køresporet i både til- og frafarten Delte stier Ved planlægning og udformning af vejkryds, skal der tages hensyn til cyklisters trafiksikkerhed, fremkommelighed og komfort. Om der kører cykeltrafik sammen med biltrafik i cirkulationsarealet uden eget cykelareal eller om der anlægges cykelbane eller cykelsti, vil have en betydelig forskel for sikkerheden. Undersøgelser viser, at den sikreste løsning er at etablere cykelsti, adskilt fra rundkørselen med en skillerabat, samt pålægge cyklisterne vigepligt ved krydsning af vejgrenene med tilbagetrukket cykelsti. Ved hver vejgren bør sekundærhellen udformes som et støttepunkt, hvor den gennembrydes der, hvor den er mindst 2,5 m bred. Det skal sikres, at en cykel med anhænger kan stå på hellen, uden at rage uden for hellens begrænsningslinjer. Længden af tilbagetrækningen afhænger af faktorer som cyklisternes sikkerhed og tryghed, bilernes hastighed, omvejskørsel for cyklister og arealforbrug. Da der omkring rundkørslen er udlejede arealer, med bygninger tæt ud til cirkulationsarealet, vil der ikke være plads til en stor tilbagetrækning. En lille tilbagetrækning på m indebærer en vis risiko for cyklisterne, idet de på kort tid skal opfatte bilisterne. Ligeledes skal bilisterne på kort tid opfatte cyklisterne, som er ved at krydse en vejgren. Til gengæld medfører en lille tilbagetrækning, at hastigheden sænkes for biler i både til- og frafart, samt omvejskørslen for cyklister er relativt lille. På den gennemgående havnevej anlægges der delte stier i begge sider af vejprofilet. Delte stier er cykelsti og fortov i samme niveau. Dette anvendes, hvor cykel- og gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor pladsforholdene er begrænsede. For at tilgodese de bløde trafikanter, samt for at opnå en så ensartet geometri gennem havnevejen, vælges der ligeledes at etablere delte stier i rundkørslen. Bredden af de delte stier er 3,2 m, heraf 1,7 m cykelsti og 1,5 m fortov. Den delte sti adskilles fra cirkulationsarealet med en skillerabat. Ved krydsning af vejgrenene anvendes en tilbagetrækning af cykelstien på 10 m, med vigepligt for de bløde trafikanter. Skillerabattens bredde bestemmes ud fra en vurdering af arealforbrug, krav om afstand til faste genstande, oversigtskrav og ønsker om beplantning. Rabatten fastlægges til en bredde på 1,0 m. Dette sikrer en god adskillelse af bløde trafikanter og køretøjer, samtidig med, at bilisterne stadig er opmærksomme på cyklisterne. 26
31 7.4 Oversigtsforhold Oversigtsforholdene i en rundkørsel er vigtige for at opnå den bedste afvikling af trafikken. Der skal tages højde for oversigt for bilister i retning mod rundkørslen, bilister i stopposition på vejgrenene, udkørende bilister, cyklister under kørsel samt cyklister og fodgængere med vigepligt. En sigtlængde er den længste sammenhængende strækning en bilist kan se Stopsigt Der bør ikke være færdselselementer i rundkørslen, der begrænser oversigten før stopposition, dog kan alt for god oversigt før rundkørslen forværre trafiksikkerheden. Stopsigtelængden er afhængig af reaktionslængden og bremselængden og er den sigtlængde, som en trafikant skal kunne se og nå at bremse før en hindring rammes. Stopsigtlængden bestemmes ud fra følgende formel: L stop = L re + L br Reaktionslængden er den længde, som bilisten kører med hastigheden i reaktionstiden. Reaktionslængden bestemmes således: L re = V d t re 3,6 Hvor: V d t re dimensionerende hastighed [km/t] reaktionstiden [s] Den dimensionerende hastighed er ifølge Vejreglerne 11 den samme hastighed som den skiltede for veje i byområder, idet vejene forventes at være indrettet til disse hastigheder. Reaktionstiden for vejkryds i byområder fastsættes til 2,5 sekunder. L re = 50 km 2,5 s h = 34,7 m 3,6 Bremselængden er den længde, som køretøjet tilbagelægger, fra der bremses til at køretøjet holder stille. Bremselængden beregnes ved følgende: (V d ) 2 L br = 2 g (μ + i t ) 3,6 2 Hvor: g tyngdeaccelerationen [m/s 2 ] μ bremsefriktionskoefficient vejstrækningens længdegradient i t 11 Grundlag for udformning af trafikarealer. 27
32 Bremsefriktionskoefficienten er fundet ved opslag til 0,33, mens længdegradienten sættes til 0, da området i rundkørslen er relativt fladt. L br = Dermed bliver stopsigtlængden følgende: (50 km h ) m = 29,8 m s2 (0,33 + 0) 3.62 L stop = 34,7 m + 29,8 m = 64,5 m På Auktionsgade og Helgolandsgade er det nødvendigt at forvarsle vigepligten 50 m før vigelinjen, mens der på H. E. Bluhmes Vej og Adgangsvejen ingen begrænsninger er for stopsigt Oversigt fra stopposition I en rundkørsel skal man fra 3,0 m bag vigelinjen kunne se: Forrige tilfart indtil mindst 5 m bag vigelinjen Cyklister på cykelsti eller bane eller i ydersiden af cirkulationsareal Cirkulationsareal i længden L pri målt cirkelformet imod kørselsretningen På figur 16 kan oversigtsarealet ses. Oversigtslængden svarer til standselængden ved cirkulationshastigheden, som i rundkørslen er km/h. Dermed bliver L pri = 35 m. 28
33 Figur 16: Oversigtsarealet i og omkring rundkørslen fra stopposition. En opmåling af oversigtsforholdene kan findes i appendiks 3 Oversigtsforhold Sigtarealer I rundkørsler falder sigtarealet hen over arealer uden for kørebanen, og muligvis også uden for vejarealet. Det er nødvendigt at tage højde for eventuel bevoksning, faste genstande, færdselsudstyr mv. på sigtarealet, og ved oversigtsareal udenfor vejarealet pålægges der servitut om oversigt. Følgende højder antages på sigtarealet: Cykelsti og fortov: 0,00 m Græsklædte heller, skillerabatter: 0,20 m af hensyn til sne og græs Yderrabatter og uden for kronekant: 0,50 m, medmindre arealerne løbende holdes under 0,2+ m Ved rækværk eller autoværn: rækværket eller autoværnets højde Hvis sigtarealet ligger uden for vejarealet, skal en servitut sikre, at der på arealet ikke forefindes noget, der er større end en bestemt højde. Hvis det er tilfældet, at genstande generer oversigten, kan det overvejes at afgrave arealet. 29
34 7.4.4 Oversigt for cyklister under kørsel En cyklist bør kunne overskue forløbet fremad i sin færdselsretning i tilstrækkeligt længde til, at kørslen bliver sikker og komfortabel. Oversigtslængderne ad vandret cykelsti og cykel- og knallerttrafik er angivet i tabel 5. Tabel 5: Oversigtslængder for cykel- og knallerttrafik under kørsel. Kun cykeltrafik Cykel- og knallerttrafik Dimensionerende hastighed [km/h] Standselængde [m] Oversigt under kørsel [m] Oversigt for cyklister og fodgængere med vigepligt Når de lette trafikanter har vigepligt ved krydsning af vejgrenene, bestemmes en oversigtslængde, som skal sikre, at en fodgænger kan krydse køresporene uden at en bil behøver at bremse, når den nærmer sig krydsningen. Ved en køresporsbredde på 4,0 m skal der være en oversigtslængde på 56 m, hvor hastigheden er 50 km/t. 30
35 7.5 Vejens opbygning Det er afgørende, at vejkassen er opbygget og designet, så den kan betjene trafikken. Vejkassen består af vejbefæstelsen og den jord, som vejbefæstelsen hviler på. Jorden under befæstelsen afgrænses af råjordsoverfladen, planum. Denne underbygning er et resultat af, om vejen ligger i afgravning, hvor overskydende jord er fjernet, eller om den ligger i påfyldning, hvor jord er tilføjet. Vejbefæstelsen består af følgende lag, nævnt nedefra og op: Bundsikringslag Bærelag Bindelag Slidlag Bundsikringslaget har til formål, at begrænse opfrysningen af underbunden, samt fungere som fladedræn, der bortleder vand, som er trængt ind i befæstelsen. Bærelagets funktion er at give vejbefæstelsen den fornødne bæreevne, ved at fordele belastningerne fra trafikken, således de tilladelige påvirkninger i underbunden ikke overskrides. Der vil ofte være flere bærelag, bestående af ubundne og bundne lag. Bindelaget er placeret mellem bærelagene og det afsluttende slidlag, med det formål, at sikre god vedhæftning mellem lagene. Det øverste lag i vejbefæstelsen er slidlaget, som er den vejoverflade, som trafikanterne ser og færdes på. Slidlaget skal have god friktion og en hensigtsmæssig farve, som ikke reflekterer lyset. Yderligere skal slidlaget have egenskaber der bidrager til kørselskomfort, afvanding, tæthed, slidstyrke og holdbarhed Dimensionering af vejbefæstelsen Dimensioneringen forudsætter, at der fastlægges en dimensioneringstrafik. Trafikbelastningen udtrykkes ved N Æ10 og beregnes af følgende formel: N æ10 = K F K K K R F SS Σ(F Æ10 L) Hvor: K F K K K R F SS F Æ10 L korrektionsfaktor, der tager højde for lastbilernes fordeling tværsnittet korrektionsfaktor, der tager højde for kanalisering af trafikken korrektionsfaktor, der tager højde for særlige forhold, fx vridning korrektionsfaktor, der tager højde for dækmonteringen korrektionsfaktor, der er afhængig af køretøjsart og vejtype antal lastbiler pr. år i begge retninger Korrektionsfaktorerne K F, K K, K R, F SS, F Æ10 findes ud fra tabelopslag i Vejreglerne 12. Resultaterne er opstillet i tabel Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. 31
36 Tabel 6: Korrektionsfaktorer til beregning af trafikbelastning. Beskrivelse Korrektionsfaktor Trafikken kører i et spor K F = 1,0 Miljøprioriteret gennemfart K K = 1,5 Rundkørsel med enkelt kørespor K R = 2,0 Vej med væsentlig andel af tung trafik F SS = 1,4 Sættevognstog F Æ10 = 1,15 Andelen af lastbiler L, beregnes således: L = ÅDT 365 ( lastbilprocent ) 0, Årsdøgnstrafikken er i afsnit 3.1 antaget til køretøjer i Da vejbefæstelsen skal holde hele dimensioneringsperioden på 15 år fra åbningsåret, fremskrives ÅDT en til år Dette gøres ved følgende formel, antaget at trafikken stiger med 2,0% pr. år: ÅDT 2032 = ÅDT 2017 (1 + p 100 ) n ÅDT 2032 = ( ) 15 = Det antages, at fordelingen af tunge køretøjer i rundkørslen ikke ændres væsentligt, og derfor bruges procentdelen af tunge køretøjer fra trafiktællingerne fra NIRAS. Her er angivet antallet af sololastbiler, påhængsvogntog, sættevognstog og busser, hvoraf procentdelen af hver er henholdsvis 5,6%, 0,7% og 5,8%. Der er kun registreret to busser i rundkørslen i de talte timer, og begge er uden for spidstimerne. De tre bidrag til L beregnes: L lastbil = ( 5,6 ) 0,86 = L påhæng = ( 0,7 ) 0,86 = L sæt = ( 5,8 ) 0,86 = Herefter kan trafikbelastningen beregnes: N Æ10 = 1,0 1,0 2,0 1,4 (0, , , ) =
37 Den beregnede N Æ10 er trafikbelastningen for dimensioneringsperioden. For at bestemme trafikklassen, skal trafikbelastningen pr. år findes: N Æ10 /år = = I tabel 7 ses det, at dimensioneringstrafikken ligger mellem trafikklasse T3 og T4. Tabel 7: Trafikklasser. Klasse Lastbiler på vejen pr. døgn i begge retninger tilsammen N Æ10 pr. dag i spor Dimensioneringstrafik N Æ10 /år T0 Kun lette køretøjer - - T1 Mindre end 1 0,5 75 T2 Op til T3 75 til T4 150 til T5 600 til T til T7 Flere end I trafiktællingerne fra NIRAS er der registreret 246 tunge køretøjer i de talte timer. Hvis dette fremskrives i dimensioneringsperioden, dvs. 18 år frem, vil antallet være 351 tunge køretøjer. Dermed fastsættes trafikklassen til T4. Ud fra trafikbelastningen kan materialerne til befæstelsen bestemmes. Som slidlag kan der anvendes tyndlagsbelægning (TBK), asfaltbeton (AB), skærvemastiks (SMA), drænasfalt (DA) og semifleksibel belægning. Til slidlaget vælges SMA, da denne er fordelagtig til veje med middelstor og stor ÅDT. Til bindelaget anvendes asfaltbeton bindelag (ABB) for at undgå sporkøring, og til bærelagets top vælges grusasfaltbeton (GAB II). Bunden af bærelaget kan bestå af knust asfalt, knust beton, stabilgrus (SG), singelsmakadam (SIM) eller skærvemakadam (SKM). Der vælges at anvende SG I. Opbygningen med SMA, ABB og GAB II anvendes ligeledes til den øvrige del af den gennemgående havnevej. Dimensioneringsprogrammet MMOPP anvendes til at fastlægge lagtykkelserne. Følgende opbygning til vejbefæstelsen er bestemt: SMA 8 40/60 35 mm ABB mod. 40/60 60 mm GAB II 40/60 80 mm SG I 150 mm BL 485 mm 33
38 Koblingshøjden bliver dermed 810 mm. SMA 8 40/60 er en traditionel SMA med maksimal kornstørrelse på 8 mm. 40/60 angiver intervallet for bitumenpenetration, som er et mål for en bitumens bearbejdelighed. Jo større bitumenpenetration, des blødere er den pågældende bitumen. ABB modificeret betyder, at vejbelægningen bliver mere modstandsdygtig overfor vrid, hvilket er hensigtsmæssig i rundkørslen. I afsnit 3.4 er det beskrevet, at jordarten i rundkørslen består af fyld, hvorfor der vælges at lave beregningen med frostfarlig jordbundsforhold. Den mindste koblingshøjde for trafikklassen T4 og frostfarlig underbund er 800 mm af hensyn til frosthævningsrisiko. Dette overholdes ved de valgte lagtykkelser. Opbygningen af den delte sti dimensioneres ligeledes vha. MMOPP. Der vælges, at dimensionere ud fra trafikklassen T2, da der kan være risiko for, at køretøjer parkerer ind over stien. Dette skyldes især rundkørslens placering på havnen, hvor tunge køretøjer skal til og fra matriklerne. Lagtykkelserne bliver således: AB 160/ mm GAB 0 40/60 53 mm SG I 160 mm BL 405 mm Koblingshøjden bliver dermed 643 mm. Til de overkørbare arealer anvendes brosten, og opbygningen vælges ud fra Kataloget 13 omhandlende befæstelser med belægningssten. Det vil ikke være alle lastbiler, som køre igennem rundkørslen, som skal benytte de overkørbare arealer, og derfor vil trafikklassen være mindre end T4. Da det forventes, at de køretøjer, som har behov for de overkørbare arealer er tunge, vælges det at slå op i Kataloget ud fra T3. Katalogbefæstelserne er for trafik på frosttvivlsom underbund, og da der er frostfarlig underbund i rundkørslen skal tykkelsen af bundsikringslaget justeres. For trafikklasse T3 skal koblingshøjden være 700 mm ved frostfarlig underbund. Lagtykkelserne vælges til følgende: BBS 100 mm AG 30 mm SG I 270 mm BL 320 mm Koblingshøjden bliver dermed 700 mm. BBS er betonbelægningssten. Til de overkørbare arealer anvendes der brosten med en tykkelse på 10 cm. Brostenene udlægges på et lag afretningsgrus (AG). 13 Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. 34
39 7.6 Rundkørslens tværsnit Den eksisterende rundkørsel er placeret i et vertikalt relativt fladt terræn. I den ideelle situation vil dette give det bedste æstetiske og mest funktionelle resultat. Der anbefales et fald på 25 væk fra midterøen, for både cirkulationsareal og overkørselsareal, som vist på figur 17. Figur 17: Vandret rundkørsel med hældning bort fra midterøen. 14 Hældningen skal sikre god afvanding, samt medvirke til at gøre midterøen synlig for trafikken, som nærmer sig rundkørslen. Sidehældningen vælges med henblik på sikkerhed og komfort, og bør maksimalt være 25 på grund af risikoen for udskridning i glat føre, samt af hensyn til lastbiler. De tilstødende vejgrenes tværsnit er tagformet og for H. E. Bluhmes Vej og Adgangsvejen er normaltværsnittet med 25 sidefald. Vejgrenens tværhældning tilpasses rundkørslens ved en vipning af kørebanen over så kort en strækning som muligt. Da der på vejgrenene er ringe længdefald vil der være risiko for områder med stillestående vand, på grund af det lille resulterende fald. For at afhjælpe dette, vendes sidehældningen vha. en såkaldt vandrende højderyg, som sikrer, at der altid er tilstrækkeligt resulterende fald på kørebanen. Et eksempel på vipning med højderyg ses på figur 18. Figur 18: Vipning af kørebanen i sving. 14 Rundkørsler i åbent land. 35
40 Vendestrækningens længde beregnes ud fra følgende formel: L vend = (i 1 + i 2 ) b 0,006 Hvor: L vend vendestrækningens længde [m] i 1 sidehældningen før vendestrækningen [ ] i 2 sidehældningen efter vendestrækningen [ ] b kørebanebredden [m] L vend = (0, ,025) 10 m = 83,3 m 0,006 Med forudsætning af en stigning på 6 mod rundkørslen, skal vendestrækningens længde være 83,3 m. Ved cykel- og gangstier langs veje skal der tages hensyn til afvandingen af stien, som normalt udføres med en sidehældning på Til den delte sti vælges der en sidehældning på 25 ind mod rabatten og cirkulationsarealet. På figur 19 ses rundkørslens normaltværsnit, som består af midterø, overkørbart areal, cirkulationsareal, rabat og delt sti, symmetrisk om midterlinjen. Figur 19: Rundkørslens normaltværsnit. Midterøen har en radius på 10 m og det overkørbare areal har en bredde på 4,1 m. Køresporet er 6,1 m bredt af hensyn til det dimensionsgivende og tilgængelighedskrævende køretøj. Skillerabattens bredde er 1,0 m, mens den delte sti har en bredde på 3,2 m. Både cykelsti og fortovets bredde varierer ved vejgrenene grundet pladsmangel. Bredderne vurderes tilstrækkeligt, da der er ganske få fodgængere og cyklister. Cykelstien fra Nyhavnsgade og ud til rundkørslen er 2,25 m bred. 36
41 For at etablere en klar adskillelse mellem trafikantformer og elementer, anlægges kantsten. Ved overgangen fra midterø til overkørbart areal anvendes granitkantsten med lysning på 10 cm. Langs kørebanen etableres en fortovskantsten med en lysning på 10 cm og til afgrænsning af fortov og bagvedliggende arealer anvendes en albertslundkantsten med 0 cm lysning. 37
42 7.7 Rundkørslens længdeprofil Længdeprofilet er en afbildning af vejens vertikale forløb, og afhænger af linjeføringen og terrænet, hvorigennem vejen løber. Længdeprofilet bør anlægges med så svage stigninger som muligt med hensyn til det eksisterende terræn. Stigninger har indflydelse på bilernes hastighed, hvor især de tunge køretøjer er følsomme. Den maksimale resulterende hældning bør ikke oversige 70, da bilerne skal kunne manøvrere på isglatte veje med lav friktion. Hældninger større end 30 kan resultere i store vandmængder i afvandingskonstruktionerne og erosion. Et fald på mindre end 5 vil medføre, at der skal anlægges særlige foranstaltninger for at lede vandet væk fra kørebanekanten. Dette kunne være tættere liggende brønde eller kunstigt rendestensfald. Da den eksisterende rundkørslen ligger i relativt fladt terræn, er det vanskeligt at skabe et passende længdeprofil. For at tilpasse længdeprofilet bedst muligt til terrænet, fås hældninger på 3 4,1 5. Et så lille fald vil gøre det vanskeligt for entreprenøren, da det betyder, at koterne skal rammes helt præcist. Der vælges at etablere længdeprofilet, men det kunne være en mulighed at holde ekstra tilsyn med entreprenørens arbejde. De tilstødende vejgrene bør udformes med en hvilestrækning i en afstand på 20 m fra vigelinjen, med en maksimal længdegradient på 25. Hældningen på vejgrenene udformes således, at der ikke løber vand ud i cirkulationsarealet. Der er ikke udført længdeprofil for de tilstødende vejgrene i dette projekt. 38
43 7.8 Vejudstyr Skilte og kørebaneafmærkning har i rundkørsler følgende formål: At oplyse trafikanten om, at der er en rundkørsel så betids, at vedkommende kan nå at standse ved vigelinjen At lede trafikanten sikkert gennem rundkørslen Færdsels- og vejvisningstavler Vigepligten i rundkørsler forvarsles altid med vigepligtstavlen B11 Ubetinget vigepligt med undertavlen U1 som angiver, hvor langt er der til vigepligten. Maks 20 m før vigelinjen opsættes endnu en B11 Ubetinget vigepligt. For at skabe ekstra opmærksomhed og især på hovedveje, suppleres vigepligtstavlen i højre vejside med en vigepligtstavle placeret i sekundærhellen. På alle sekundærheller placeres vejnavnveskilte. Almindelige rundkørsler bør altid forvarsles med en G14 Diagramorienteringstavle. Tabel 8 viser, hvor langt en trafikant kører, mens information af varierende mængde læses ved forskellige hastigheder. Tabel 8: Nødvendig køreafstand under læsning af orienteringstavler km/h 26 m 30 m 33 m 37 m 50 km/h 32 m 37 m 42 m 46 m 60 km/h 39 m 44 m 50 m 56 m 70 km/h 45 m 52 m 58 m 65 m 80 km/h 52 m 59 m 67 m 74 m Adgangsvejen På vejgrenen Adgangsvejen placeres en B11 tavle med undertavlen U1,1 i højre side, 100 m fra rundkørslen. Tavlen opsættes ved bagkanten af den delte sti, som er tværsnittets ydre afgrænsning. For at tilgodese de udenlandske lastbilchauffører, som der antages at være en del af på havnen, placeres en G14 Diagramorienteringstavle 65 m fra rundkørslen, jf. tabel 6. Tavlen opsættes ved den ydre begrænsning af fortovet. Tavlen henviser til Centrum via Helgolandsgade, Hjerting og Oksbøl via H. E. Bluhmes Vej og 1. og 2. bassin via Auktionsgade. I venstre side af vejgrenen, 15 m fra rundkørslen, placeres påbudstavlen D26,2 Delt sti, på den ydre side af afgrænsningen mod skel. Tavlen er henvendt til udkørende cyklister og fodgængere, som fortsætter på Adgangsvejen. På sekundærhellen placeres påbudstavlen D15,3 Påbudt passage (højre) vendt mod tilkørende trafik. 39
44 Den anden B11 tavle placeres i højre side af vejgrenen, 15,0 m fra vigelinjen. Tavlen suppleres af en B11 tavle på sekundærhellen i samme afstand. For enden af vejgrenen placeres påbudstavlen D11,3 Påbudt kørselsretning på rundkørslens midterø, for at markere færdselsretningen. Grundet det overkørbare areal gennem midterøen vil tavlen stå lidt forskudt i forhold til tilfarten. Nyhavnsgade I venstre side af den aflukkede vejgren Nyhavnsgade placeres en D26,2 tavle på ydersiden af bagkanten mod skel. I højre side fjernes den eksisterende B11 vigepligtstavle, da bilister ikke kan køre ud i rundkørslen her. Til gengæld opsættes en vigepligtstavle for cyklister, som placeres 0,5 m før vigelinjen for cyklister. Denne B11 tavle skal have en størrelse på minimum 50 cm, og kan anvendes, hvor trafikanter på en sti har vigepligt for trafikanter på en anden sti. Et eksempel på brug af en mindre vigepligtstavle til cyklister og knallertkørere kan ses på figur 20. Figur 20: Vigepligtstavle for lette trafikanter. I krydset Nyhavnsgade/Vesterhavsgade, 60 m fra rundkørslen, placeres oplysningstavlen E18,1,1 Blind vej, med angivelse af, at vejen fortsætter i en sti til cyklister. I højre side af Nyhavnsgade er der parkeringspladser ind til en virksomhed. Her skal der udformes en parkeringsplads til personer med handicap. Parkeringspladsen afmærkes med oplysningstavlen E33,1 Parkering med oplysningstavlen E23 Vejledning for invalide under. 40
45 Helgolandsgade På Helgolandsgade forvarsles rundkørslen med en B11 tavle samt undertavle U1,1 i en afstand på 50 m fra vigelinjen. Tavlen placeres i højre side af vejen ved den ydre begrænsningslinje. Næste vigepligtstavle placeres 17 m fra vigelinjen ved bagkanten af fortovet. På sekundærhellen placeres påbudstavlen D15,3 Påbudt passage (højre) vendt mod tilkørende trafik. På midterøen placeres en D11,3 tavle for markering af kørselsretningen. Grundet det overkørbare areal gennem midterøen kommer tavlen til at stå forskudt for tilfarten. H. E. Bluhmes Vej Vigepligten forvarsles 100 m før rundkørslen på H. E. Bluhmes Vej med en B11 tavle samt undertavlen U1,1. Tavlen placeres på ydersiden af den ydre begrænsningslinje mod skel. Der placeres en G14 Diagramorienteringstavle 65 m fra rundkørslen. Tavlen henviser til 1. og 2. bassin via Auktionsgade, E20 og Ribe via Adgangsvejen og Centrum via Helgolandsgade. Vigepligten markeres igen med to B11 tavler, placeret i højre side i rabatarealet og i sekundærhellen, 17 m fra vigelinjen. På sekundærhellen placeres yderligere en D15,3 tavle vendt mod den tilkørende trafik. Den delte sti markeres med en D26,2 tavle i højre side af frafarten, placeret på ydersiden af bagkanten mod skel, 20 m fra rundkørslen. På midterøen lige ud for tilfarten placeres en D11,3 til markering af kørselsretningen. Auktionsgade På Auktionsgade forvarsles vigepligten med en B11 tavle og undertavlen U1,1 50 m før rundkørslen. Tavlen er placeret ved den ydre begrænsningslinje mod skel i den højre side af tilfarten. I højre side af frafarten placeres tavlen D26,2 i en afstand på 15 m fra rundkørslen. Tavlen placeres på den ydre side af afgrænsningen. På sekundærhellen placeres en D15,3 vendt mod den tilkørende trafik. Vigepligten markeres igen ved en B11 tavle, som placeres 15 m fra vigelinjen og opsættes i rabatarealet. På midterøen placeres en D11,3 tavle lige ud for tilfartssporet, for at markere færdselsretningen. I nedenstående tabel er alle anvendte tavler opgivet med dimensioner, reflekstype og opstillingshøjde til underkant af tavle. Dimensionerne er valgt til de nødvendige inden 41
46 for byzone, med hastighedsklassificeringen M for 50 km/h. Reflekstypen angiver, hvilken materialetype tavlen er lavet af, og afhænger af afstanden, hvorfra tavlen skal kunne ses. Tavlerne vinkles med 3-5 på den færdselsretning, de er gældende for, for at undgå generende reflekser. Tabel 9: Tavleoversigt. Tavle B11 Dimensioner [cm] Reflekstype Opstillingshøjde til underkant [cm] 70 (kantlængde) 50 (kantlængde) D11,3 50 (diameter) 4 40 D15,3 50 (diameter) 4 40 D26,2 30 (diameter) E18,1,1 50 (højde) E23 50 (højde)
47 E33,1 50 (højde) G mm (versalhøjde) U1,1 30x Tavlerne placeres ved fortovets bagkant, men afstanden fra kanten af kørebanen til færdselstavlens midtlinjen må ikke overstige 4,5 m, hvis tavlen henvender sig til trafikanter på kørebanen. De tavler, som placeres på sekundærhellerne skal stå i en afstand på minimum 0,3 m fra kantbanen. G14 tavlen på Adgangsvejen etableres som en RHS stander, således tavlen udkrages over fortovet. Frihøjden over cykelsti skal være 2,3 m, hvorfor højden til underkanten af tavlen fastsættes til 2,3 m jf. tabel Kørebaneafmærkning Der afmærkes med en 0,3 m bred ubrudt kantlinje, Q46,1, som indre afgrænsning af cirkulationsarealet mod overkørselsarealet. Til den ydre afgrænsning af cirkulationsarealet afmærkes en 0,5 m bred kantbane med en 0,1 m smal ubrudt kantlinje, Q46,2. Forbi til- og frafarter er kantlinjen brudt. S11 Vigelinjen for enden af tilfarterne placeres ca. 1,0 m fra den brudte kantlinje. Den ydre begrænsning af til- og frafarten afgrænses med en 0,1 m bred ubrudt kantlinje i en afstand fra kantstenen på 0,5 m. Den indre begrænsning af til- og frafarten afmærkes med en 0,1 m bred kantlinje i en afstand på 0,2 m fra den kantstensbegrænsede del af sekundærhellen, således bredden af kantbanen er 0,3 m. Vognbanelinjen på H. E. Bluhmes Vej og Adgangsvejen er en 0,3 m bred punkteret linje, som afgrænser midterrabatten. Q45 Spærrefladen, som er en del af sekundærhellen, bør have en total længde på minimum 20 m, for at medvirke til at begrænse hastigheden ved ind- og udkørsel i rundkørs- 43
EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave
EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne eksempelsamling indeholder eksempler på ombygning af vejanlæg, så der
Læs mereRUNDKØRSLER I ÅBENT LAND
HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING OKTOBER 2012 Afventer ikrafttræden af bindende bestemmelser FORORD Denne håndbog omhandler projektering af rundkørsler i åbent land. Håndbogen er en del af vejregelserien Udformning
Læs merePROJEKTERINGSVEJLEDNING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave
PROJEKTERINGSVEJLEDNING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne projekteringsvejledning beskæftiger sig med planlægning af nye
Læs mereRundkørsler i åbent land
HÅNDBOG Rundkørsler i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler projektering af rundkørsler i åbent land. Håndbogen er en del af vejreglen for Udformning
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereHÅNDBOG OM RUNDKØRSLER I ÅBENT LAND
HØRINGSBOG VEJE OG STIER I ÅBENT LAND HÅNDBOG OM RUNDKØRSLER I ÅBENT LAND FEBRUAR 2015 HØRINGSBOG Indhold 1. Gennemførelse af høringen 3 1.1 Høringsbrev 4 1.2 Høringsparter 6 2. Resultater af høringen
Læs mereOmbygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej
Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet
Læs mereNy dagligvarebutik i Skallebølle
Ny dagligvarebutik i Skallebølle Trafiksikkerhedsrevision, Trin 2 Januar 2017 PROJEKT Ny dagligvarebutik i Skallebølle Trafiksikkerhedsrevision, trin 2 Projekt nr 227476 Dokument nr 1222360528 Version
Læs mereNy dagligvarebutik i Skallebølle
Ny dagligvarebutik i Skallebølle Trafiksikkerhedsrevision, Trin 2 Januar 2017 PROJEKTERENDES SVAR AF 07-06-2017 Bygherres beslutning af 16-06-2017 PROJEKT Ny dagligvarebutik i Skallebølle Trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereNOTAT KRYDSUDFORMNING MELLEM KLEPHOLMVEJ OG HOBROVEJ. 1 Indledning
NOTAT Projektnavn Infrastrukturprojekt Støvring Ådale, Etape 2 Projektnr. 1100035423 Kunde Rebild Kommune Notat nr. 01 Version 3.0 Til Rebild Kommune Fra Michael Eilersen Udarbejdet af MLE, ANJEN, MNSS
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse
Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine
Læs mereUndersøgelse af kørsel med MVT mellem Roldvej, Industriparken og Harverslevvej, Rebild
Undersøgelse af kørsel med MVT mellem Roldvej, Industriparken og Harverslevvej, Rebild FORUDSÆTNINGER Køremåde A: Der køres med MVT type 3. 15 km/t og 30 cm tillæg. Køremåde B: Der køres med MVT type 3.
Læs mereTSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2
Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof
Læs mereProjekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger
COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Ringsted Kommune Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger
Læs mereUDKAST. Alberslund og Glostrup Kommune. 0 Indledning. Modulvogntog UPS Danmark. NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh
UDKAST Alberslund og Glostrup Kommune Modulvogntog UPS Danmark NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh 0 Indledning I forbindelse med et ønske fra UPS Danmark om at få tilladelse til at køre med modulvogntog mellem
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereTRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4
SKANDERBORG KOMMUNE TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende forhold
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA
UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel
Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 16.4.2015
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereRundkørsel ved Øster Lindet Udformningsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt
Rundkørsel ved Øster Lindet Udformningsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC
GRUE + KIRKGAARD NY BEBYGGELSE VED VIBORGVEJ I MEJRUP ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKAL VURDERING INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.
UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...
Læs mereKværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted
Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereI foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet
NOTAT Projekt Ørbæksvej - Alsvej Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Rambøll By og Trafik Kopi til Charlotte Skov 1. Baggrund I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereFleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land
Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land En ny håndbog for tværprofiler i åbent land er under udarbejdelse, og den forventes endeligt godkendt i foråret 2013. Håndbogen er baseret på en mere fleksibel
Læs merePrioriterede vejkryds i åbent land
HÅNDBOG Prioriterede vejkryds i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler projektering af prioriterede vejkryds i åbent land. Håndbogen er en del af vejreglen
Læs mereNordfyns Kommune. Rundkørsel ved Lunde. Etablering af firbenet rundkørsel
Nordfyns Kommune Rundkørsel ved Lunde Etablering af firbenet rundkørsel April 2009 Nordfyns Kommune Rundkørsel ved Lunde Etablering af firbenet rundkørsel April 2009 Ref 09629002 LD00096-2-MAW(2) Version
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereMODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN
Til Fredensborg og Hørsholm kommuner Dokumenttype Memo Dato Marts 2019 MODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN MODULVOGNTOGSKØRSEL PÅ ISTERØDVEJEN Projektnavn MVT Isterødvejen Projektnr. 1100037496 Modtager
Læs merePRIORITEREDE VEJKRYDS I ÅBENT LAND
HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING OKTOBER 2012 Afventer ikrafttræden af bindende bestemmelser FORORD Denne håndbog omhandler projektering af prioritererede vejkryds i åbent land. Håndbogen er en del af vejregelserien
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold
NOTAT Projektnavn Kryds ved Mejeribakken Projektnr. 1100037209 Kunde Allerød Kommune Notat nr. 1 Version 0 Til Niels C. Nordvig, Allerød Kommune Fra Thomas Bredahl Madsen, Rambøll Udarbejdet af THBM Kontrolleret
Læs mereVejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag
Læs mere- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark
Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereKrydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget. Ombygning af kryds
Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget Ombygning af kryds 2015 Udarbejdet af: Lene Hansen/Iben Vinsteen Kontrolleret af: Erik Herning Hansen Godkendt af: Erik Herning Hansen Dato: 08.08.2015
Læs mereBachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Krydstype, afmærkning, udstyr
Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering Krydstype, afmærkning, udstyr Agenda Om vejkryds Krydstyper Varianter Oversigt Valg af krydstype
Læs mereHOLBÆK HAVE INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Grundtrafik Biltrafik Lastbiltrafik Cykeltrafik 6. 3 Nygenereret trafik 7
HOLBÆK HAVE TRAFIKANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 3 2 Grundtrafik 5 2.1 Biltrafik 5 2.2 Lastbiltrafik
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel
Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel v/ Lene Hansen, MOE A/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Placering VEJFORUM 2015 SIDE 2 Baggrund Uheldsbelastet og utryg Ombygget
Læs mereHÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013
HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
Læs mereKørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter
NOTAT Projekt Guldborgsund/Modulvogntog Kunde Guldborgsund Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-01-04 Til Fra Kopi til Jan Uhre-Nielsen Rune Lyster Kørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter Dato
Læs mereMetroselskabet Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade
Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade NOTAT 06. aug 2014 MS/CMO/UVH 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 2 3 Eksisterende forhold... 3 4 Forslag
Læs mereRundkørsel i Bredsten
Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereUNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE
UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE FORUDSÆTNINGER Køremåde A: Der køres med MVT type 3. 15 km/t og 30 cm tillæg. Køremåde B: Der køres
Læs mereTRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP
REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan
Læs mereDer er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.
NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereRundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister
Søren Underlien Jensen Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Systematisk litteraturstudie - Meta-analyse, syntese af tidligere studier Før-efter uheldsevaluering - 332 ombygninger af kryds til rundkørsler
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereI dette notat belyses forskellige tilslutningsmuligheder til Toftegårdsvej. Mulighederne kan overordnet opdeles i:
NOTAT Projekt Trafikanalyser i Hørning Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. - Dato 2017-09-11 Til Ditte Hvidegaard Nielsen Fra Marie Kjellerup Thesbjerg Anders Kusk Kopi til - 1. Indledning I forbindelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereUDKAST. Rudersdal Kommune
UDKAST Lette trafikanters krydsning af Birkerød Kongevej Trafiksikkerhedsinspektion NOTAT 5. maj. 2015 ph/jvl 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 2.1 Trafiktælling... 3 3 Trafikulykker...
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereDines Jørgensen & Co. 1 Indledning. Klokkergården Trafiksikkerhedsrevision trin Revisionsprocessen. 1.2 Revisionsprocessen
Klokkergården Trafiksikkerhedsrevision trin 3 7. april 2016 BRJ/jvl 1 Indledning 1.1 Revisionsprocessen Projekterende Dines Jørgensen & Co. har på vegne af bygherren Sorø Kommune anmodet firmaet Via Trafik
Læs mereAlbertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse
(sydlig adgang) Trafikanalyse NOTAT 14. september 2017 adn/tfk 1 Indledning Krydset (sydlig adgang) har gennem en lang årrække været overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Det ønskes undersøgt, om den
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereNotat. Dragør Kommune Møllevej 14 i St. Magleby Ny dagligvarebutik INDHOLD 1 BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD FREMTIDIGE FORHOLD...
Notat Dragør Kommune Møllevej 14 i St. Magleby Ny dagligvarebutik 31. august 2016 Projekt nr. 225097 Dokument nr. 1220030130 Version 2 INDHOLD 1 BAGGRUND...2 2 EKSISTERENDE FORHOLD...2 3 FREMTIDIGE FORHOLD...4
Læs mereLøsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.
Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende
Læs mereFÆLLES GRUNDLAG OG PLANLÆGNING FOR VEJKRYDS I ÅBENT LAND
HØRINGSBOG VEJE OG STIER I ÅBENT LAND FÆLLES GRUNDLAG OG PLANLÆGNING FOR VEJKRYDS I ÅBENT LAND Marts 2018 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 4 1.1 Høringsbrev... 5 1.2 Høringsparter...
Læs mereBrådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google
Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus
Læs mereRundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt
Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereRundkørsel ved Øster Lindet Hovedrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt
Rundkørsel ved Øster Lindet Hovedrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster Linde
Læs mereKørsel med modulvogntog fra virksomheder- Guldborgsund Kommune har bedt Rambøll om en vurdering af aremed modulvogntog mellem de to virksomhe-
NOTAT Projekt Guldborgsund/Modulvogntog Kunde Guldborgsund Kommune Notat nr. 2 Dato 2011-01-04 Til Fra Kopi til Jan Uhre-Nielsen Rune Lyster Kørsel med modulvogntog fra virksomheder- ne Sax-Trans og Nyscan
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 1 Baggrund. 2 Anbefalede tiltag. Christiansmindevej Trafiksikkerhedsvurdering. NOTAT 7. februar 2018 LLJ/ks
UDKAST Skanderborg Kommune Christiansmindevej Trafiksikkerhedsvurdering NOTAT 7. februar 2018 LLJ/ks 1 Baggrund Da der påtænkes udvikling af et areal på sydsiden af Christiansmindevej nær Låsbyvej til
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereRevisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.
Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.
Læs mereSkanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte
Skanderborg Kommune Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet i Ry bymidte Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato
Læs mereEgedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO
Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO 1 Indledning... 3 2 Problemstillinger... 5 3 Trafiktal... 9 4 Løsningsforslag... 11 4.1 Løsningsforslag 1... 11 4.2 Løsningsforslag
Læs mereBILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B
Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereKørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter
NOTAT Projekt Guldborgsund/Modulvogntog Kunde Guldborgsund Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-01-17 Til Fra Jan Uhre-Nielsen Rune Lyster Kørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter Dato 2011-01-17
Læs mereFodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds
Søren Underlien Jensen Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Oplevet tilfredshed for fodgængere og cyklister, der går/cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne
Læs mereProjekt 13 Nyt tværsnit Teglovnsvej forudsætninger
COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Ringsted Kommune Projekt 13 Nyt tværsnit Teglovnsvej forudsætninger (Læses sammen med tegning A020320-SK-13-1, A020320-
Læs mereVESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING
Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.
Læs mereHÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE April 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter...
Læs mereAFMÆRKNING PÅ KØREBANEN
EKSEMPELSAMLING DECEMBER 2016 FORORD Denne eksempelsamling omhandler afmærkning på kørebanen og indgår i vejregelserien om afmærkning på kørebanen, der består af følgende publikationer: Generelt om afmærkning
Læs mereKrydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole
Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé Eksisterende forhold Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Ny Hollænderskolen Frederik Barfods Skole
Læs mereCyklisters oplevede serviceniveau i kryds
Serviceniveau i kryds Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Undersøgelse af oplevet tilfredshed for cyklister, der cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne tilfredshed og
Læs merePlanlægning af vejkryds i åbent land
HÅNDBOG Planlægning af vejkryds i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler planlægning af vejkryds i åbent land. Håndbogen er en del af vejreglen for Udformning
Læs mereUDKAST. Metroselskabet. Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade. NOTAT 11. juni 2014 MS/CMO/UVH
UDKAST Metroselskabet Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade NOTAT 11. juni 2014 MS/CMO/UVH 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 2 3 Eksisterende
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Gladsaxe Kommune NOTAT 31. maj 2010 TVO/PSA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Kryds 1: Klausdalsbrovej/Hillerødmotorvejen... 2 2.1 Analyse... 3 2.1.1 Trafiktælling... 3 2.1.2 Observationer...
Læs mereFaaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 2 UDFORMNING AF BUSSTOPPESTEDER
Notat Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 6. marts 2017 Projekt nr. 227174 Dokument nr. 1222929334 Version 2 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af RKLA Godkendt
Læs mereDette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.
NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel
Læs mereRoskilde Kommune. NOTAT 14. juni 2018 mlm/mm. Lindenborgvej. Vurdering af krydsningsmuligheder ved Lynghøjen
Roskilde Kommune NOTAT 14. juni 2018 mlm/mm Vurdering af krydsningsmuligheder ved Lynghøjen 1 Indledning I 2017 vurderede de trafikale forhold omkring Svogerslev på udvalgte fokussteder. Krydsningen mellem
Læs mere