Dokumentationsrapport jernbeton og fundering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsrapport jernbeton og fundering"

Transkript

1 Ny fabrikationshal i Kjersing for KH Smede- og Maskinfabrik A/S Dokumentationsrapport jernbeton og fundering B4-2-F11-H

2 Titelblad Titel: Dokumentationsrapport jernbeton og fundering Tema: Gruppe: Bygningen og dens omgivelser B4-2-F11-H111 Periode: Vejledere: Jens Hagelskjær Allan Andersen Sven Krabbenhøft Jan Kichner (Hovedvejleder) (Vejleder i stålkonstruktion) (Vejleder i geoteknik og beton) (Vejleder i afløbsteknik) Synopsis En bygherre ønsker at få projekteret en ny fabrikationshal, hvortil der er opstillet en række krav og ønsker, udspecificeret i et byggeprogram, der skal sikre at fabrikationshallen får de egenskaber, som er tiltænkt fra bygherres side. I projektet er fabrikationshallens bærende konstruktioner blevet dimensioneret såvel som 12 væsentlige samlinger og 5 forskellige fundamenter, således at bygherrens krav opfyldes, samtidig med at gældende konstruktionsnormer og anden lovgivning overholdes. Foruden dimensioneringen af fabrikationshallen fremlægges der i projektet også en analyse af eksisterende kloakeringsforhold i form af TV-inspektion af spildevandsledning samt tjek af oplandets spildevandmængder i området Kjersing i Esbjerg. Analysen er afsæt til dimensionering af en ny pumpestation, der skal lede spildevandet til Rensningsanlæg Vest. Der udover udføres der kapacitetsundersøgelse af eksisterende regnvandsledning, hvor det findes at de er underdimensioneret, og der forslås nye dimensioner. 1

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af fem bygningsingeniørstuderende på det ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige 4.semester 2011 på Aalborg Universitet Esbjerg. Dette projekt henvender sig primært til andre bygningsingeniører og ingeniørstuderende. Projektet omhandler projektering af en ny fabrikationshal i opført af stålrammer, hvor der indgår følgende typer af konstruktioner: Stålkonstruktioner Trækonstruktioner Jernbetonkonstruktioner og herunder fundering. Kloakering Det er af praktiske årsager valgt at opdele dokumentationen for projektet jævnfør ovenstående 4 punkter samt en separat rapport for laster, hvor nærværende rapport således omhandler jernbetonkonstruktioner og fundering og en samlet præsentationsrapport for alle evne. Læsevejledning Til kildehenvisninger benyttes slutnoter angivet med hævede arabertal i kronologisk rækkefølge med undtagelse af egenlasterne i dokumentationsrapporten for laster. I dette afsnit anvendes fodnoter angivet med tal for at lette adgangen til kilderne. Alle figurer og tabeller er ligeledes nummereret fortløbende, og med eventuelle kildehenvisninger angivet sidst i figurteksten. Elementerne i fabrikationshallen har fået følgende navne. Elementnavne: F= fundamenter G = gitter S = søjle B = bjælke P = plade Å= ås R = stålramme De er nummeret med 1, 2, 3 osv. Disse henvises til på tegninger og i overskrifter er de opgivet med blød parentes. Tegninger er opdelt i to hovedkategorier med forskellige bogstaver i navngivning af tegningerne. A for arkitekttegninger, I for ingeniørtegninger og herunder D for detaljetegninger med tilhørende nummer og navn til hver tegning. Henvisninger til tegninger angives med kantet parentes f.eks. [A-01] for Arkitekttegning nummer 1. Henvisning til dokumentationsrapporter fremgår med forkortelse og store bogstaver, mellemrum og afsnitsnummer, der henvises til. Forkortelserne vises herunder: DOK.L = Dokumentationsrapport for laster DOK.T = Dokumentationsrapport for trækonstruktioner DOK.S = Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner DOK.B = Dokumentationsrapport for jernbeton og fundering DOK.K = Dokumentationsrapport for kloakering 2

4 Indhold 1 Indledning Beregningsforudsætninger Jernbetonkonstruktioner Fundamenter Lasttilfælde Jernbetonkonstruktioner Betondæk (P1), [I-07] Geometri og forudsætninger Laster: Momenterne m x og m y : Armering: Kontrol af bæreevne: Reaktioner ned på bjælken Nedbøjning Betonbjælker (B5), [D-14] Geometri Laster og statik Hovedarmering Forskydningsarmering Forankring Nedbøjning Ekstra reaktioner til beregning af søjlen Betonsøjler (S8), [D-15] Geometri Laster Spændinger Armering Terrændæk (P3) Fundering [I-08] Geoteknisk rapport

5 5.2 Rammefundament (F1), [D-18] Laster Geometri Belastninger i FUK Excentricitet og effektive størrelser Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Bæreevne Sætningsundersøgelse Armering Skaftarmering Stribefundamentet (F2), [D-19] Last Geometri Belastninger i FUK Excentricitet og effektive størrelser Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Bæreevne Sætningsundersøgelse Armering Gavlsøjlefundamentet (F3), [D-20] Last Geometri Belastninger i FUK Excentricitet og effektive størrelser Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Bæreevne Sætningsundersøgelse Armering Betonsøjlefundamentet (F4), [D-16] Last Geometri Belastninger i FUK

6 5.5.4 Excentricitet og effektive størrelser Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Bæreevne Sætningsundersøgelse Armering Halvtagssøjlefundaments skaft (F5), [D-17] Geometri Laster Spændinger Armering Halvtagsøjlefundamentet (F5), [D-17] Geometri Belastninger i FUK Excentricitet og effektive størrelser Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Bæreevne Sætningsundersøgelse Armering Litteraturliste

7 1 Indledning Nærværende rapport udgør dokumentationsrapporten for jernbetonkonstruktioner og fundering i forbindelse med projektering af ny fabrikationshal til bygherre KH Smede- og Maskinfabrik A/S, på Storstrømsvej i Kjersing, Esbjerg N. I rapporten behandles følgende jernbetonelementer i nævnte rækkefølge: Betondæk Betonbjælke Betonsøjle Terrændæk Punktfundamenter Stribefundamenter 6

8 2 Beregningsforudsætninger Al beton er in situ (støbt på stedet). Normal kontrolklasse Partialkoefficient for beton: Partialkoefficient for armering: Partialkoefficient for friktionsvinkel: Andre rumvægte og densiteter: Betons densitet: Betons rumvægt: Isoleringens densitet: Isoleringens rumvægt 7

9 2.1 Jernbetonkonstruktioner Følgende forudsætninger anvendes for alle elementerne i betonkonstruktionerne Passiv miljøklasse: Tolerancetillæg: Forskreven dæklag: Da alle elementer i betonkonstruktionerne er C20 og KS 410 gælder følgende for alle elementerne: Følgende størrelser fås fra Teknisk Ståbi s for C20 og KS 410 Kontrolstørrelser for C20 og KS 410: Til brug ved beregning af de centralbelastede søjler: Fra tabel 7.1 s. 200 i Betonkonstruktioner 8

10 2.2 Fundamenter Følgende forudsætninger anvendes for alle fundamenter Aggressiv miljøklasse: Tolerancetillæg: Forskreven dæklag: Da alle elementer i betonkonstruktionerne er C35 og KS 410 gælder følgende for alle elementerne: Følgende størrelser fås fra Teknisk Ståbi s for C20 og KS 410 Kontrolstørrelser for C35 og KS 410: Til brug ved beregning af halvtagssøjlefundamentet hvor skaftet regnes som en centralbelastet søjle: Fra tabel 7.1 s. 200 i Betonkonstruktioner 9

11 3 Lasttilfælde Ved dimensionering af konstruktionen betragtes i alt otte forskellige lasttilfælde. 1. Egenlast til ugunst, dominerende vindlast fra øst, snelast og nyttelast (herunder kranlaster): Dette lasttilfælde giver det største bøjningsmoment i rammehjørnet. 2. Egenlast til ugunst, dominerende snelast, vindlast fra øst og nyttelast (herunder kranlaster): Dette lasttilfælde giver det største lodrette tryk på halkonstruktionen. 3. Egenlast til gunst og dominerende vindlast fra syd: Dette lasttilfælde giver det største løft i halkonstruktionen. 4. Egenlast til ugunst, dominerende snelast, vindlast fra syd: Dette lasttilfælde giver det største lodrette tryk på halvtagskonstruktionen. 5. Egenlast til gunst og dominerende vindlast fra øst: Dette lasttilfælde giver det største løft i halvtagskonstruktionen. 6. Dominerende vindlast fra nord alene: Dette lasttilfælde giver det største tryk i vindgitteret. 7. Dominerende vindlast fra øst alene: Dette lasttilfælde giver det største træk i vindgitteret. 8. Egenlast til ugunst og dominerende nyttelaster: Dette lasttilfælde benyttes til betonkonstruktioner og kranbjælken. 10

12 4 Jernbetonkonstruktioner 4.1 Betondæk (P1), [I-07] Betondækkene henover værktøjslageret samt værkførerkontor og toiletter er opdelt i flere plader, hvor der dimensioneres ud fra den største plade navngivet P1, og da de resterende plader ikke er nævneværdigt mindre, vil disse følge den dimensionsgivende plade. Den dimensionsgivende plade kan ses på nedenstående Figur 1, hvor dimensionsgivende plade er markeret med fede streger. Figur 1: Skitse af betondæk henover værktøjslager Geometri og forudsætninger Det statiske system for den dimensionsgivende plade P1 ses på Figur 2, hvor det fremgår at pladen er indspændt der hvor den møder en tilstødende plade, og er simpelt understøttet i de resterende 3 sider. Figur 2: Statisk system af pladen h=150 mm pladens tykkelse b=1 m bruges til armering og nedbøjning hvor pladen betragtes som en 1m bred bjælke 11

13 4.1.2 Laster: Egenlast: Nyttelast: Lasttilfælde 8 giver den maksimale regningsmæssige last (nyttelast dominerende) Lasttilfælde med den minimale regningsmæssige last (egenlast dominerende) Momenterne mx og my: Da siderne 1, 2 og 4 er simpelt understøttede bliver deres indspændingsgrad: Indspændingsgraden i side 3 bliver: Momenterne i siderne bliver derved: mx0 og my0 findes ved 12

14 De indsættes så i følgende ligevægtsligning Forholdet mellem m x og m y skønnes til at være Derefter løses ligningerne som 2 ligninger med 2 ubekendte for at finde m x og m y Armering: Herefter skønnes armeringen i henholdsvis x-retningen og y-retningen Først skønnes armeringen for x-retningen for friktionskoefficienten findes først Dernæst armeringsgraden Og derefter fås det mindste armeringsareal Så skønnes armeringen for y-retningen Armeringen vælges at være 13

15 Der tjekkes om armeringsafstandene overholder kravene Det ses at kravene til armeringsafstande er overholdt Der vælges Ø8/250 i y-retningen, hvilket giver følgende armeringsareal pr. stang og pr. meter plade: Oversidearmering: Ved simple endeunderstøtninger placeres oversidearmering svarende til 25 % af den maksimalt nødvendige armering i en udstrækning på l/5 Der vælges Ved mellemunderstøtninger vælges 50 % af den maksimalt nødvendige armering. Udstrækningen er også l/5 Der vælges Udstrækningerne bliver 14

16 4.1.5 Kontrol af bæreevne: Dernæst kontrolleres bæreevnen for den valgte armering For x-retning For y-retning m x0 og m y0 svarende til bæreevnen: Den samlede bæreevne bliver derfor: Hernæst findes reaktionerne i pladens sider svarende til bæreevnen 15

17 Hjørnekræfterne svarende til bæreevnen findes også Reaktioner ned på bjælken Herefter findes forholdet mellem bæreevne og den maksimale last for bagefter at kunne finde reaktionerne svarende til den maksimale last Herefter udføres en kontrol af beregningerne, da den totale last fra pladen, og summen og reaktionerne skal være ens. Totallast: Samlede reaktioner Det ses at de er ens Herefter findes de karakteristiske reaktioner for egenlast og nyttelast til brug ved beregning af de bærende bjælker. 16

18 Egenlast: Nyttelast: 17

19 4.1.7 Nedbøjning Nedbøjningen undersøges for den korteste spændvidde (her l x ) med armeringen A sx Først omregnes de kvadratiske laster til linjelaster, da pladen betragtes som en 1m bred bjælke til beregning af nedbøjningen Egenlast: Nyttelast: Lasttilfælde: Kvasipermanent last: Karakteristisk last: Den del af den karakteristiske last, der overskrider den kvasipermanente last, betragtes som korttidslast, dvs. Vurdering af behov for nedbøjningsberegning: Først findes α-værdierne for henholdsvis korttid og langtidspåvirkning ud fra betonens styrkeklasse i Tabel 4.1 s. 91 i Betonkonstruktioner. Langtidslast: α =37 α 0 =9,2 18

20 Dimensionsløse størrelser Betonspændingen for langtidslast Armeringsspændingen for langtidslast Korttidslast: Dimensionsløse størrelser Betonspændingen for kortidslast Armeringsspændingen for korttidslast 19

21 Den samlede spænding for karakteristisk laster bliver derfor Da spændingen ses at være mindre end 0,8*fyk, vurderes det at der sandsynligvis ikke opstår nedbøjningsproblemer. Enkel nedbøjningsberegning: Ved at bruge størrelserne fra spændingsberegningerne foretages der herefter enkle nedbøjningsberegninger. Langtidslast: Korttidslast: Den samlede nedbøjning bliver derfor: Vejledende krav for den maksimale af nedbøjningerne for langtids- og korttidslasterne er følgende: Nedbøjning er lidt større end den vejledende, men kun lidt så det vurderes ikke som alvorligt 20

22 4.2 Betonbjælker (B5), [D-14] Den bjælke der dimensioneres er den som placeres midt i rummet da den tager lasten fra 2 plader. Den er egentlig en T-bjælke, da bjælken og pladen er støbt i et, men den tilnærmes til en bjælke med rektangulært tværsnit. Det er lidt på den sikre side, men det forenkler beregningerne Geometri l=4,4 bjælkens spændvidde h=500 mm Bjælkens højde (inklusiv den del som er støbt ind i pladen) b=200 mm Bjælkens bredde d=h-c=485 mm Bjælkens effektive højde Laster og statik Bjælken regnes som en simpelt understøttet bjælke med ensformig fordelt last. Figur 3: Skitse af bjælkens tværsnit og statiske system Egenlast: reaktion for egenlast fra pladeberegning 2 reaktioner da bjælken skal bære 2 plader 21

23 Bjælkens egenlast hvor de 150 mm er pladens tykkelse Den samlede karakteristiske egenlast Nyttelast: reaktion for nyttelast fra pladeberegning 2 reaktioner da bjælken skal bære 2 plader Maksimale momenter: Reaktioner: Lasttilfælde 8 giver den maksimale regningsmæssige last (nyttelast dominerende) 22

24 4.2.3 Hovedarmering Først skønnes det nødvendige armeringsareal Der gættes på 2 Ø20 hvilket giver et armeringsareal på 628 mm 2. Herefter undersøges der om dette gæt kan klare det maksimale regningsmæssige moment. Kontrol: Det ses at kravene til tøjning og armeringsgrad er opfyldt Forskydningsarmering Forskydningsarmering kan inddeles i zoner for at spare armering når forskydningen varierer kontinuert, da der ikke er samme forskydningskraft i hele tværsnittet. Zonerne er defineret som z*cotθ I en simpelt understøttet bjælke med ensformigt fordelt last bliver forskydningen 0 i midten så der regnes kun for zoner indtil midten. hvorefter man bare kan spejle zonerne over i den anden halvdel af spændvidden zonerne vælges navngivet fra understøtningen og udad som zone a, zone b osv. Først udregnes betonens forskydningsbæreevne Cotθ vælges til at være 2,5 som er det maksimale. Derved fås zone a til at være Dvs. zone a går fra understøtningen og 1,115 m ud. 23

25 Størrelsen af forskydningen i denne afstand fra understøtningen Betonspændingen er ok i denne zone Der forskydningsbøjler med et armeringsareal på 56 mm 2. Herefter findes afstanden mellem bøjlerne, Den maksimale afstand: Den nødvendige afstand mellem bøjler i zone a: Da s a er større end s max som er den maksimale bøjleafstand sættes s a til s max. Da forskydningen kun bliver mindre vil den nødvendige bøjleafstand kun blive større, og da den nødvendige bøjleafstand allerede overstiger den maksimale, vælges bøjleafstanden igennem hele bjælken til at være s max dvs. ca. 360 mm Forankring Kraften som armeringen skal tage i forankringen Den tilsvarende spænding Forholdet mellem forankringslængden l b og armeringens diameter Ø findes i Teknisk Ståbi s. 173 Tabel

26 Basisforankringslængden Tværarmeringen langs forankringslængden vælges ud fra Teknisk Ståbi s. 173 Tabel 5.10 til at være 3 Ø6 fordelt over forankringslængden. Minimumforankringslængden: Reduktion pga. tværtryk hvis der anvendes et vederlag på 200 mm. Reduktionsfaktor Regningsmæssig forankringslængde: Den tilgængelige forankringslængde på en 200x200 søjle: Da den tilgængelige forankringslængde kun er 170 mm bliver den del af kraften F som bliver optaget kun: Der indsættes en U-bøjle ovenpå undersidearmeringen, med en diamenter D på 170 mm til at optage den resterende kraft som er: U-bøjlens minimumsarmeringsareal bliver således U-bøjlens vælges til at være Ø20 for at undgå store spændingen omkring U-bøjlen. 25

27 Spændingen mod U-bøjlen bliver derved: Spændingen er lidt højere end den tilladelige, men det er tilladeligt. Der findes herefter U-bøjlens basisforankringslængde Basisforankringslængden: Nedbøjning Lasttilfælde: Kvasipermanent last: Karakteristisk last: Den del af den karakteristiske last, der overskrider den kvasipermanente last, betragtes som korttidslast, dvs. Vurdering af behov for nedbøjningsberegning: Først findes α-værdierne for henholdsvis korttid og langtidspåvirkning ud fra betonens styrkeklasse i Tabel 4.1 s. 91 i Betonkonstruktioner. Langtidslast: α =37 α 0 =9,2 26

28 Dimensionsløse størrelser Betonspændingen for langtidslast Armeringsspændingen for langtidslast Korttidslast: Dimensionsløse størrelser Betonspændingen for kortidslast Armeringsspændingen for korttidslast 27

29 Den samlede spænding for karakteristisk laster bliver derfor Da spændingen ses at være mindre end 0,8*fyk, vurderes det at der sandsynligvis ikke opstår nedbøjningsproblemer. Enkel nedbøjningsberegning: Ved at bruge størrelserne fra spændingsberegningerne foretages der herefter enkle nedbøjningsberegninger. Langtidslast: Korttidslast: Den samlede nedbøjning bliver derfor: Vejledende krav for den maksimale af nedbøjningerne for langtids- og korttidslasterne er følgende: Det ses at der ikke er nedbøjningsproblemer Ekstra reaktioner til beregning af søjlen Søjlen skal både tage reaktionen fra den hårdest belastede bjælke og reaktionerne fra de 2 yderste bjælker, så derved udregnes også disse reaktioner som er ens. Systemet er stadig en simpelt understøttet bjælke med ensformig fordelt last, men den har en mindre spændvidde L=4,0m Spændvidden af de 2 yderste bjælker Laster: Egenlast: reaktion for egenlast fra pladeberegning Kun én reaktion da bjælken kun skal bære en plade 28

30 Bjælkens egenlast hvor de 150 mm er pladens tykkelse Den samlede karakteristiske egenlast Nyttelast: reaktion for nyttelast fra pladeberegning Kun én reaktion da bjælken kun skal bære en plade Reaktioner: Figur 4: Skitse af betonbjælken 29

31 4.3 Betonsøjler (S8), [D-15] Der regnes på den hårdest belastede af søjlerne hvilket er den midterste som skal tage reaktionerne fra 3 bjælker. Søjlens beregnes som en Eulersøjle Geometri l=2,8 m l s =1,0*l=2,8 m h=b=200mm A c =h*b=4000 mm 2 Søjlens længde Søjlens effektive længde for en Eulersøjle Søjlens højde og bredde er ens da den er kvadratisk Søjlens tværsnitsareal Laster Da en centralbelastet søjle er en idealiseret søjle, korrigeres lasten alt af afhængig af hvor i systemet den er, se Figur 5. For denne søjle skal lasten korrigeres med en faktor 1,5. Figur 5: Korrektionsfaktorer til centralbelastede betonsøjler Overslag over lasten som søjlen skal bære Figur 6. Skitse af zone som søjlen skal bære Regner lasten fra zonen ud som overslag for lasten på søjlen. der tages ikke højde for indspændingsmomenter i overslaget, så der forventes nogle afvigelser. 30

32 Areal af de dele bjælkerne som søjlen skal bære: Areal af den pladedel som søjlen skal bære: Samlet rumvægt af betonet: Betonets egenvægt: Nyttelasten som søjlen skal bære Samlet belastning: Til sidst skal lasten korrigeres med en faktor 1,5: Beregnede laster: Da den valgte søjle skal bære 3 bjælker skal den også tage 3 reaktioner Egenlast: Reaktion fra den hårdest belastede bjælke Reaktionen fra de 2 yderste bjælker 31

33 Samlede karakteristiske egenlast fra reaktioner Søjlens egenlast Samlet egenlast Nyttelast: Reaktion fra den hårdest belastede bjælke Reaktionen fra de 2 yderste bjælker Samlede karakteristiske nyttelast fra reaktioner Lasttilfælde 8 giver den største regningsmæssige last (nyttelast dominerende) Den korrigerede største regningsmæssige last: En afvigelse på ca. 30 % fra overslagsberegningerne vurderes at være acceptabelt. 32

34 4.3.3 Spændinger For centralt belastede betonsøjler gælder følgende for armeringens regningsmæssige flydespænding: Inertiradius for den kvadratiske søjle: Armering Da det ses at er mindre end f yd kan følgende formel bruges til at finde det nødvendige tværsnitsarmeringsareal: Hvis N Ed er så lille at A s,nød bliver negativ(betonens bærevne kan tage hele lasten) anvendes minimumarmering for søjler Minimumsdiameter er Ø8 for søjler. 2 Ø8 har allerede et tværsnitsareal på 100 mm 2, men da tværarmeringen skal fastholdes vælges 4 armeringsstænger. I henhold til Eurocodens krav til afstand for tværarmering vælges der dog Ø10, da det gør den krævede afstand mellem tværarmering 200mm, fremfor 160mm ved Ø8. derved spares der mere stål via færre bøjler, end der bruges ekstra på Ø10 fremfor Ø8. Dvs. at søjlens for en hovedarmering på 4 Ø10 Tværarmering: Bøjlens størrelse vælges til Ø6. Maksimal bøjleafstand i henhold til DS/EN afsnit

35 Ved søjleender gælder det at den maksimale bøjleafstand skal være: Figur 7: Skitse af betonsøjlen med armering 34

36 4.4 Terrændæk (P3) I dette afsnit dimensioneres terrændækket i hallen, efter de krav og specifikationer der er udstedt af bygherren. Dækket dimensioneres på baggrund af programmet SundDATEPS. Der er med grundlag i den geotekniske rapport konkluderet at funderingen vil foregå på senglacial smeltevandssand, da 13 ud af 15 boringer har denne jordart i råjorden. Det vælges at se bort fra et kapillarbrydende lag, da det i den geotekniske rapport er tilladt at se bort fra denne, såfremt isoleringen er kapillarbrydende, hvilket isoleringen Sundolitt S60 i er. Da der ikke er udført en detailundersøgelse der afkræfter risikoen for radon, skal der sikres mod indtrængning af den radioaktive luftart radon. Fra normen er det et krav, at dækket skal kunne optage en fladelast på 7,5. Det kræves ydermere at terrændækket skal kunne klare et akseltryk på 115 kn. Det dimensionsgivende hjultryk regnes normalt at have halvdelen af akseltrykket + 20 % stødtillæg. Det forudsættes at belastningsfladen er cirkulær, med samme areal som den reelle elliptiske flade. Dette vil så sige at hjultrykket er givet ved: Da der regnes med et kontratryk belastningsflade:, bliver radius af det cirkulære Det besluttes at regne hjultrykket som belastende på midten af terrændækket, da fugerne på langs af dækket udføres som dornfuger, mens der er skårne fuger på tværs. Der vælges normalt mellem 3 forskellige fuge-udformninger, fortandt fuge, dornfuge og skåret fuge. Fortandt fuger mindsker forskydningerne, dornfuger anses som gennemgående armering, hvormed størstedelen af forringelserne og forskydningerne undgås, skåret fuger er så smalle at der ses bort fra forringelserne og forskydningerne. Da kanten på terrændækket er helt ude ved væggen, anses det som højst usandsynlig at et køretøj ville komme derhen. Figur 4.8: de 3 mest benyttede fuge-udformninger ii Med disse forudsætninger og lasttilfælde indsat i SundDATEPS, bestemmes terrændækket til følgende dimensioner: B16 betondæk på 150 mm passiv i normal sikkerhedsklasse, med Ø16 kamstål Ks 410S for hver 275 mm i undersiden, med et 10 mm dæklag. 150 mm Sundolitt S60 isolering, over et terræn af sand. Dataene fra SundDATEPS kan ses på Figur 4.9 og Figur

37 Figur 4.9: SundDATEPS resultater, tjekkes for gennemlokning 36

38 Figur 4.10: SundDATEPS resultater 37

39 5 Fundering [I-08] 5.1 Geoteknisk rapport Til funderingsberegningerne er der udarbejdet en geoteknisk rapport. Formålet med undersøgelsen er indledende at belyse funderings-, udgravnings- og grundvandsforholdene i forbindelse med byggemodningen af fabrikationshallen. Jordbundsforhold Der er udført 15 undersøgelsesboringer hver af en dybde på 5 meter under terræn, hvor der ved hver halve meter er udtaget prøver. Fra den geotekniske rapport fremgård det at størstedelen af undergrunden er bestående af senglaciale smeltevandssand. For nærmere detaljer henvises til den geotekniske rapport Bilag B1. Grundvandsspejl Ud fra boringerne i området kan det konstateres at vandspejlskoterne ligger omkring 8,500-9,200 m. Dog er dette kun en antagelse, da størstedelen af boringerne ikke kommer ned omkring de koter. I den geotekniske rapport gøres der opmærksom på at vandspejlet er årstids- og nedbørsafhængigt. Derfor bør der regnes med, at vandspejlet varierer med ± 0,5 meter. Materialeparametre Sandpude og senglaciale (sg) smeltevandssand (sm) Funderingsforhold over grundvandsspejl under grundvandsspejl friktionsvinkel Der er ved undersøgelsen konstateret relativt velegnede funderingsforhold for direkte fundering/sandpudefundering. Yderfundering føres overalt som minimum til frostsikker dybde, svarende til 0,9 m under fremtidig terræn for opvarmede bygninger og 1,2 m for uopvarmede bygninger. Regningsmæssig friktionsvinkel angivet i radianer 38

40 5.2 Rammefundament (F1), [D-18] Laster Rammereaktioner fra Lasttilfælde 2, som er dimensionsgivende Reaktioner fra vindgitter i den samme lastsituation (vind fra øst) 39

41 Figur 11: Skitse over fundamentet og lasterne der virker derpå Geometri b=2 m Fundamentets bredde l=2 m Fundamentets længde h=0,5 m h over =0,15 m Fundamentets højde Højden af fundament over terræn 40

42 Skaft: H skaft =0,6 m B skaft =0,6 m L skaft =0,3 m Skaftets højde Skaftets bredde Skaftets længde Højde fra terræn til FUK, som skal være mindst 0,9 m Terrændæk: h b,dæk =0,15 m h isolering =0,15 m Tykkelse af betonlaget i terrændækket Tykkelse af isolering i terrændækket Bredden af den del af fundamentet, som ligger uden for skaftet Længden af den del af fundamentet, som ligger uden for skaftet Højden af den del af skaftet som ligger under terræn 41

43 Figur 12: Oversigt over de geometriske Størrelser anvendt i beregningerne Rumfang: Rumfanget af fundamentet: Rumfanget af jorden over fundamentet på siden ud af hallen: Rumfanget af betondelen af terrændækket over fundamentet: Rumfanget af isoleringen af terrændækket over fundamentet: Rumfanget af jorden over fundamentet under terrændæk: 42

44 5.2.3 Belastninger i FUK Lodrette belastninger: Vægten af jorden over fundamentet udenfor hallen: Vægten af terrændækket over fundamentet: Vægten af jorden over fundamentet under terrændækket Egenvægten af fundamentet Samlet lodret belastning i FUK Momentbelastninger i FUK Moment om breddens akse Moment om længdens akse Det effektive overlejringstryk i FUK s dybde Overlejringstrykket udenfor hallen: Overlejringstrykket under terrændækket: 43

45 5.2.4 Excentricitet og effektive størrelser I breddens retning: Da er fundamentet ikke stærkt excentrisk i breddens retning. Den effektive bredde bliver således: I længdens retning: Da er fundamentet ikke stærkt excentrisk i breddens retning. Den effektive længde bliver således: Dette giver så et effektivt areal på: Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Dimensionsløse bæreevnefaktorer Formfaktorer: Hældningsfaktorer: Da c=0 bliver hældningsfaktorerne 44

46 5.2.6 Bæreevne Lodret bæreevne: Det ses at, så den lodrette bærevne er tilstrækkelig. Vandret bæreevne/glidning Det ses at den vandrette bæreevne er tilstrækkelig til at optage begge vandrette kræfter Sætningsundersøgelse Da jordbunden består hovedsageligt af sand, er der sandsynligvis ingen sætningsproblemer. Geoteknisk rapport vurderer heller ikke at vil opstå sætningsproblemer. Dog udføres en sætningsundersøgelse for en sikkerheds skyld. Da der til geoteknisk rapport ikke er anvendt triaksialforsøg, anvendes den konventionelle metode til at give et skøn på sætningens størrelse Der undersøges udelukkende for fundamentets egenvægt Egenvægt: Konsolideringsmodulet K skønnes ud fra Teknisk Ståbi s. 357 til 30 MPa For punktfundamenter anvendes følgende tilnærmede udtryk for spændingstilvækst under fundamentet, Hvor z er dybden af det sætningsgivende lag Det skønnes at spændingstilvæksten svarer til ca. 20 % af in situ spændingen Ved at sætte disse 2 udtryk lig med hinanden findes herefter en tilnærmet værdi af z 45

47 Med en kendt z værdi kan spændingstilvæksten beregnes Da jordbunden antages at være homogen kan sætningen herefter findes med følgende integrale: Armering For dette fundament er den effektive højde: d=h-c=460 mm Snitkræfter: De maksimale momenter som fundamentet skal armeres for findes ved at finde snitkræfter i de snit, som vurderes til at blive udsat for brud først. Undersidearmering: Figur 13: Skitse over snitkræfter i en situation med tryk i fundamentet: Omregner spænding til linjelast: 46

48 Oversidearmering: Figur 14: Skitse over snitkræfter i en situation med løft i fundamentet Omregner spænding til linjelast: Undersidearmering Først skønnes det nødvendige armeringsareal Der gættes på 4 Ø10 hvilket giver et armeringsareal på 314 mm 2. 47

49 Afstanden mellem disse armeringsbøjler vil derfor blive: Den maksimale afstand er mm, så den sættes til 250 mm, dvs Ø10/250. Antal armeringsstænger når der anvendes denne afstand Dette giver et armeringsareal på 628 mm 2 Herefter undersøges der om dette gæt kan klare det maksimale regningsmæssige moment. Kontrol: Det ses at kravene til tøjning er opfyldt, men ikke kravene til armeringsgrad. Dette er dog ikke unormalt for fundamenter. Undersidearmering Først skønnes det nødvendige armeringsareal Det ses at da det krævede armeringsareal for oversidearmering er langt mindre end for undersidearmering, vælges igen samme minimumsarmering for oversiden, dvs. Ø10/250. Det ses også at brudmomentet for denne armering er langt større end momentet for oversidearmering. 48

50 5.2.9 Skaftarmering Til at bestemme skaftarmeringen findes momentet, forsaget af den største vandrette kraft, i snittet med støbeskel (der hvor skaftet slutter). Desuden findes den nødvendige armering til at klare den største trækkraft. For at være på den sikre side adderes de 2 armeringsarealer. Fra Lasttilfælde 3 fås den største trækkraft i fundamentet: De største vandrette kræfter i henholdsvis bredden og længdens retning er de samme som anvendt tidligere i eftervisningen. Det nødvendige armeringsareal til at tage træk: Den nødvendige armering i breddens retning: Samlet armeringsareal for breddens retning: Den nødvendige armering i længdens retning: Samlet armeringsareal for breddens retning: Der vælges en bøjle i begge retninger af Ø20, som har et armeringsareal på 628 mm 2 49

51 Figur 15: Skitse af rammefundament med armering 50

52 5.3 Stribefundamentet (F2), [D-19] Figur 16: Skitse af stribefundamentet Last Skøn på lasten virkende ned på stribefundamentet fra væggen og dens understøttende træsøjler Geometri b=0,25 m h=1,05 m h over =0,15 m Fundamentets bredde Fundamentets højde Højden af fundament over terræn 51

53 Terrændæk: h b,dæk =0,15 m h isolering =0,15 m Tykkelse af betonlaget i terrændækket Tykkelse af isolering i terrændækket Højde fra terræn til FUK, som skal være mindst 0,9 m Højden af jordlaget under terrændækket: Areal Belastninger i FUK Fundamentets vægt: Den samlede lodrette belastning i FUK: Det effektive overlejringstryk i FUK s dybde Det effektive overlejringstryk under terrændækket Det effektive overlejringstryk under jorden udenfor hallen Den mindste af de to værdier anvendes Excentricitet og effektive størrelser Da fundamentet er centralbelastet, er den bredde lig med den reelle bredde 52

54 5.3.5 Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Dimensionsløse bæreevnefaktorer Formfaktorer: For stribefundamenter Hældningsfaktorer: For stribefundamenter Bæreevne Lodret bæreevne: Det ses at, så den lodrette bæreevne er tilstrækkelig. Vandret bæreevne/glidning: Da stribefundamentet er centralbelastet er der ingen fare for glidning 53

55 5.3.7 Sætningsundersøgelse Da jordbunden består hovedsageligt af sand, er der sandsynligvis ingen sætningsproblemer. Geoteknisk rapport vurderer heller ikke at vil opstå sætningsproblemer. Dog udføres en sætningsundersøgelse for en sikkerheds skyld. Da der til geoteknisk rapport ikke er anvendt triaksialforsøg, anvendes den konventionelle metode til at give et skøn på sætningens størrelse. Der undersøges udelukkende for fundamentets egenvægt. Egenvægt: Konsolideringsmodulet K skønnes ud fra Teknisk Ståbi s. 357 til 30 MPa For punktfundamenter anvendes følgende tilnærmede udtryk for spændingstilvækst under fundamentet, Hvor z er dybden af det sætningsgivende lag Det skønnes at spændingstilvæksten svarer til ca. 20 % af in situ spændingen Ved at sætte disse 2 udtryk lig med hinanden findes herefter en tilnærmet værdi af z Med en kendt z værdi kan spændingstilvæksten beregnes Da jordbunden antages at være homogen kan sætningen herefter findes med følgende integrale: 54

56 5.3.8 Armering Da lasten på stribefundamentet er utrolig lille er der ingen egentlig krav fundamentet så den skønnes til minimumsarmering: Da dette kun er et skøn vælges der 2 Ø16 langsgående, i både underside og overside, hvilket er meget normalt Figur 17: Skitse af armeringen i stribefundamentet 55

57 5.4 Gavlsøjlefundamentet (F3), [D-20] Fundamentet udformes som en blok uden skaft, da den ikke skal tage træk. Figur 18. Skitse af gavlsøjlefundamentet Last Lasten virkende ned på fundamentet fra gavlsøjlen fra Lasttilfælde 6, hvor den lodrette last er egenvægten af søjlen og væggen den bærer. Den vandrette reaktion er: Fundamentet armeres med en U-bøjle til at optage den vandrette kraft, som går 3 m ind i terrændækket, hvorved den overfører den vandrette last. Derved kan fundamentet betragtes som et centralbelastet fundament Geometri b=0,25 m l=0,25 m h=1,05 m h over =0,15 m Fundamentets bredde Fundamentets længde Fundamentets højde Højden af fundament over terræn 56

58 Terrændæk: h b,dæk =0,15 m h isolering =0,15 m Tykkelse af betonlaget i terrændækket Tykkelse af isolering i terrændækket Højde fra terræn til FUK, som skal være mindst 0,9 m Højden af jordlaget under terrændækket: Rumfang: Belastninger i FUK Fundamentets vægt: Den samlede lodrette belastning i FUK: Det effektive overlejringstryk i FUK s dybde Det effektive overlejringstryk under terrændækket Det effektive overlejringstryk under jorden udenfor hallen Den mindste af de to værdier anvendes Excentricitet og effektive størrelser Da fundamentet er centralbelastet, er de effektive størrelser lig med de reele størrelse 57

59 5.4.5 Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Dimensionsløse bæreevnefaktorer Formfaktorer: Hældningsfaktorer: Da c=0 bliver hældningsfaktorerne Bæreevne Lodret bæreevne: Det ses at, så den lodrette bæreevne er tilstrækkelig. Vandret bæreevne/glidning: Der vælges at indføre en U-bøjle som går 3 m ind i terrændækket for at overføre de vandrette kræfter. Denne U-bøjle skal kunne tage den vandrette kraft. En Ø8 U-bøjle kan klare lasten, men for at gøre U-bøjlerne så ensformige så mulige vælges en Ø10 U-bøjle. 58

60 5.4.7 Sætningsundersøgelse Da jordbunden består hovedsageligt af sand, er der sandsynligvis ingen sætningsproblemer. Geoteknisk rapport vurderer heller ikke at vil opstå sætningsproblemer. Dog udføres en sætningsundersøgelse for en sikkerheds skyld. Da der til geoteknisk rapport ikke er anvendt triaksialforsøg, anvendes den konventionelle metode til at give et skøn på sætningens størrelse Der undersøges udelukkende for fundamentets egenvægt Egenvægt: Konsolideringsmodulet K skønnes ud fra Teknisk Ståbi s. 357 til 30 MPa For punktfundamenter anvendes følgende tilnærmede udtryk for spændingstilvækst under fundamentet, Hvor z er dybden af det sætningsgivende lag Det skønnes at spændingstilvæksten svarer til ca. 20 % af in situ spændingen Ved at sætte disse 2 udtryk lig med hinanden findes herefter en tilnærmet værdi af z Med en kendt z værdi kan spændingstilvæksten beregnes Da jordbunden antages at være homogen kan sætningen herefter findes med følgende integrale: 59

61 5.4.8 Armering Udover U-bøjlen som skal tage den vandrette kraft vælges minimumsarmering, da fundamentet ikke vil opleve alvorlige brudproblemer, som betonens bæreevne ikke kan klare. Dvs armeringen bliver Ø10/250 Figur 19: Skitse af gavlsøjlefundamentet med armering 60

62 5.5 Betonsøjlefundamentet (F4), [D-16] Fundamenterne som skal bære betonsøjlerne i rummene vælges udformet som en blok, uden noget skaft, da de ikke skal tage nogen form for trækkraft. Figur 20: Skitse af betonsøjlefundamentet Last Lasten virkende ned på fundamentet er reaktionen fra betonsøjlen for Lasttilfælde Geometri b=0,65 m l=0,65 m h=1,05 m h over =0,15 m Fundamentets bredde Fundamentets længde Fundamentets højde Højden af fundament over terræn Terrændæk: h b,dæk =0,15 m h isolering =0,15 m Tykkelse af betonlaget i terrændækket Tykkelse af isolering i terrændækket Højde fra terræn til FUK, som skal være mindst 0,9 m 61

63 Højden af jordlaget under terrændækket: Rumfang: Belastninger i FUK Fundamentets vægt: Den samlede lodrette belastning i FUK: Det effektive overlejringstryk i FUK s dybde Excentricitet og effektive størrelser Da fundamentet er centralbelastet, er de effektive størrelser lig med de reele størrelse Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Dimensionsløse bæreevnefaktorer Formfaktorer: Hældningsfaktorer: Da c=0 bliver hældningsfaktorerne 62

64 5.5.6 Bæreevne Lodret bæreevne: Det ses at, så den lodrette bærevne er tilstrækkelig. Vandret bæreevne/glidning: Da fundamentet er centralbelastet er der ingen vandret kraft, og derved er der ingen fare for glidning Sætningsundersøgelse Da jordbunden består hovedsageligt af sand, er der sandsynligvis ingen sætningsproblemer. Geoteknisk rapport vurderer heller ikke at vil opstå sætningsproblemer. Dog udføres en sætningsundersøgelse for en sikkerheds skyld. Da der til geoteknisk rapport ikke er anvendt triaksialforsøg, anvendes den konventionelle metode til at give et skøn på sætningens størrelse Der undersøges udelukkende for fundamentets egenvægt Egenvægt: Konsolideringsmodulet K skønnes ud fra Teknisk Ståbi s. 357 til 30 MPa For punktfundamenter anvendes følgende tilnærmede udtryk for spændingstilvækst under fundamentet, Hvor z er dybden af det sætningsgivende lag Det skønnes at spændingstilvæksten svarer til ca. 20 % af in situ spændingen Ved at sætte disse 2 udtryk lig med hinanden findes herefter en tilnærmet værdi af z Med en kendt z værdi kan spændingstilvæksten beregnes 63

65 Da jordbunden antages at være homogen kan sætningen herefter findes med følgende integrale: Armering Armeringen vælges til minimumsarmering da fundamentet ikke vil opleve alvorlige brudproblemer, som betonens bæreevne ikke kan klare. Dvs armeringen bliver Ø10/250 Figur 21: Skitse af betonsøjlefundamentet med armering 64

66 5.6 Halvtagssøjlefundaments skaft (F5), [D-17] Fundaments skaft vælges til at gå 0,75 m over terræn af hensyn til påkørselssikkerhed. Da den derved for en samlet højde på 1,5 m vælges den beregnet som en centralbelastet beton søjle Geometri l=2,8 m l s =1,0*l=2,8 m h=b=200mm A c =h*b=4000 mm 2 Søjlens længde Søjlens effektive længde for en Eulersøjle Søjlens højde og bredde er ens da den er kvadratisk Søjlens tværsnitsareal Laster Da en centralbelastet søjle er en idealiseret søjle, korrigeres lasten alt af afhængig af hvor i systemet den er, Til denne søjle vælges lasten korrigeres med en faktor 1,5 til beregningen, for at være på den sikre side. Reaktion fra halvtagssøjlen for Lasttilfælde 4 Den korrigerede last Spændinger For centralt belastede betonsøjler gælder følgende for armeringens regningsmæssige flydespænding: Inertiradius for den kvadratiske søjle: 65

67 5.6.4 Armering Da det ses at betonens bæreevne alene kan tage al lasten vælges minimumsarmering Minimumsdiameter er Ø8 for søjler. 2 Ø8 har allerede et tværsnitsareal på 100 mm 2, men da tværarmeringen skal fastholdes vælges 4 armeringsstænger. I henhold til Eurocodens krav til afstand for tværarmering vælges der dog Ø10, da det gør den krævede afstand mellem tværarmering 200mm, frem for 160mm ved Ø8. derved spares der mere stål via færre bøjler, end der bruges ekstra på Ø10 frem for Ø8. Dvs at søjlens for en hovedarmering på 4 Ø10 Tværarmering: Bøjlens størrelse vælges til Ø6. Maksimal bøjleafstand i henhold til DS/EN afsnit Ved søjleender gælder det at den maksimale bøjleafstand skal være: 5.7 Halvtagsøjlefundamentet (F5), [D-17] Som sagt er reaktionen fra halvtagssøjlen for Lasttilfælde 4 Den største trækreaktion fra halvtagssøjlen fås via Lasttilfælde 5 Denne anvendes stadig, og ikke den korrigerede last, idet fundamentet i de følgende beregninger betragtes som en helhed, som set på Figur

68 Figur 22: Skitse af halvtagssøjlefundament Geometri b=2 m Fundamentets bredde l=2 m Fundamentets længde h=0,5 m h over =0,75 m Fundamentets højde Højden af fundament over terræn Skaft: h skaft =1,5 m Skaftets højde h terræn =h skaft -h over =0,75 m Højde af skaftet under terræn b skaft =0,4 m l skaft =0,4 m Skaftets bredde Skaftets længde Højde fra terræn til FUK, som skal være mindst 0,9 m 67

69 Bredden af den del af fundamentet, som ligger uden for skaftet Rumfang: Fundamentet skal kunne opveje trækkraften N træk via sin egenvægt og jordens egenvægt. Til jordens egenvægt kan der tillægges jorde fra en 1:2 hældning som vist på Figur 22. Denne trekant behøves dog ikke medtaget til beregning af bæreevnen Belastninger i FUK Fundamentets vægt: Jordens vægt: Trekantens vægt: Vægten som skal modvirke løftet: Den samlede lodrette belastning i FUK: Det effektive overlejringstryk i FUK s dybde Excentricitet og effektive størrelser Da fundamentet er centralbelastet, er de effektive størrelser lig med de reele størrelse 68

70 5.7.4 Faktorer til beregning af bæreevnen i FUK Dimensionsløse bæreevnefaktorer Formfaktorer: Hældningsfaktorer: Da c=0 bliver hældningsfaktorerne Bæreevne Lodret bæreevne: Det ses at, så den lodrette bærevne er tilstrækkelig. Vandret bæreevne/glidning: Da fundamentet er centralbelastet er der ingen vandret kraft, og derved er der ingen fare for glidning. 69

71 5.7.6 Sætningsundersøgelse Da jordbunden består hovedsageligt af sand, er der sandsynligvis ingen sætningsproblemer. Geoteknisk rapport vurderer heller ikke at vil opstå sætningsproblemer. Dog udføres en sætningsundersøgelse for en sikkerheds skyld. Da der til geoteknisk rapport ikke er anvendt triaksialforsøg, anvendes den konventionelle metode til at give et skøn på sætningens størrelse Der undersøges udelukkende for fundamentets egenvægt Egenvægt: Konsolideringsmodulet K skønnes ud fra Teknisk Ståbi s. 357 til 30 MPa For punktfundamenter anvendes følgende tilnærmede udtryk for spændingstilvækst under fundamentet, Hvor z er dybden af det sætningsgivende lag Det skønnes at spændingstilvæksten svarer til ca. 20 % af in situ spændingen Ved at sætte disse 2 udtryk lig med hinanden findes herefter en tilnærmet værdi af z Med en kendt z værdi kan spændingstilvæksten beregnes Da jordbunden antages at være homogen kan sætningen herefter findes med følgende integrale: Armering For dette fundament er den effektive højde: d=h-c=460 mm Snitkræfter: De maksimale momenter som fundamentet skal armeres for findes ved at finde snitkræfter i de snit, som vurderes til at blive udsat for brud først. 70

72 Undersidearmering: Figur 23: Skitse over snitkræfter i en situation med tryk i fundamentet Omregner spænding til linjelast: Oversidearmering: Figur 24: Skitse over snitkræfter i en situation med løft i fundamentet 71

73 Omregner spænding til linjelast: Undersidearmering Først skønnes det nødvendige armeringsareal Der gættes på 2 Ø10 hvilket giver et armeringsareal på 314 mm 2. Afstanden mellem disse armeringsbøjler vil derfor blive: Den maksimale afstand er mm, så den sættes til 250 mm, dvs Ø10/250. Antal armeringsstænger når der anvendes denne afstand Dette giver et armeringsareal på 550 mm 2 Herefter undersøges der om dette gæt kan klare det maksimale regningsmæssige moment. Kontrol: 72

74 Det ses at kravet til tøjning er opfyldt, men ikke kravene til armeringsgrad. Dette er dog ikke unormalt for fundamenter. Oversidearmering Først skønnes det nødvendige armeringsareal Det ses at da det krævede armeringsareal for oversidearmering er langt mindre end for undersidearmering, vælges igen samme minimumsarmering for oversiden, dvs. Ø10/250. Det ses også at brudmomentet for denne armering er langt større end momentet for oversidearmering. Figur 25. Skitse af halvtagssøjlefundament med armering 73

75 6 Litteraturliste Bøger: - Bjarne Chr. Jensen, Betonkonstruktioner, 2008,1.udgave, Nyt Teknisk Forlag - Bent Bonnerup, Stålkonstruktioner, 2009, 1.udgave, Nyt Teknisk Forlag - Gunnar Mohr, Teknisk Ståbi, 2009, 20. udgave, Nyt Teknisk Forlag - Niels Krebs Ovesen, Lærebog i Geoteknik, 2009, 1.udgave, Polyteknisk Forlag - Leif Winther, Afløbsteknik, 5. udgave, 2006, Polyteknisk Forlag Planer: - Spildevandsplan , april 2008, Esbjerg kommune - Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, 2005, IDA spildevandskomiteen - Bekendtgørelse om kloakarbejde, nr. 473, 7. oktober 1983 Produkter: - Bygningsbeslag til trækonstruktioner, Simpson Strong-Tie A/S, SundDATEPS, Sundolitt, DEMAG, C 3152, ITT Flygt Eurocodes: - DS/EN 1990: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner - DS/EN : Generelle laster - Densiter, egenlast og nyttelast for bygninger - DS/EN : Generelle laster - Snelast - DS/EN : Generelle laster - Vindlast - DS/EN : Generelle laster - Kranlaster - DS/EN : Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner - DS/EN : Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner - DS/EN : Stålkonstruktioner - Samlinger - DS/EN : Generelt Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner - DS/EN : Geoteknik Generelle regler Nationale annekser: - EN 1990 DK NA EN DK NA EN DK NA EN DK NA EN DK NA EN DK NA EN DK NA EN DK NA EN DK NA EN DK NA

76 Andre: - Jysk Geoteknik, Ny udstrækning Borggårdsvej, 6731 Tjæreborg, geoteknisk rapport i ii 75

Dokumentationsrapport trækonstruktioner

Dokumentationsrapport trækonstruktioner Ny fabrikationshal i Kjersing for KH Smede- og Maskinfabrik A/S Dokumentationsrapport trækonstruktioner B4-2-F11-H111 27-05-2011 Titelblad Titel: Dokumentationsrapport trækonstruktioner Tema: Gruppe: Bygningen

Læs mere

Etablering af fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af fabrikationshal for Dokumentationsrapport for jernbetonkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 2014 Fundering B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4. semester

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation A. Konstruktionsdokumentation A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Juni 018 : 01.06.016 A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Rev. : 0.06.018 Side /13 SBi

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Ny fabrikationshal i Kjersing for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Præsentationsrapport

Ny fabrikationshal i Kjersing for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Præsentationsrapport Ny fabrikationshal i Kjersing for KH Smede- og Maskinfabrik A/S Præsentationsrapport B4-2-F11-H111 [Skriv firmaets navn] 27-05-2011 Titelblad Titel: Præsentationsrapport Ny fabrikationshal i Kjersing for

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København

Læs mere

Statisk beregning. Styropack A/S. Styrolit fundamentssystem. Marts Dokument nr. Revision nr. 2 Udgivelsesdato

Statisk beregning. Styropack A/S. Styrolit fundamentssystem. Marts Dokument nr. Revision nr. 2 Udgivelsesdato Marts 2010 Dokument nr Revision nr 2 Udgivelsesdato 12032007 Udarbejdet TFI Kontrolleret KMJ Godkendt TFI ù 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Beregningsforudsætninger 4 21 Normer og litteratur 4 22

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 2014 Trækonstruktioner B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4. semester

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen

Læs mere

Concrete Structures - Betonkonstruktioner

Concrete Structures - Betonkonstruktioner Concrete Structures - Betonkonstruktioner Opgaver Per Goltermann Department of Civil Engineering 2011 Opgaver i det grundlæggende kursus i betonkonstruktioner Denne fil rummer alle de opgaver, der anvendes

Læs mere

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning

Læs mere

Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.

Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0. alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

Ber egningstabel Juni 2017

Ber egningstabel Juni 2017 Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016 Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt. Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne april 05, LC Den viste halbygning er opbygget af en række stålrammer med en koorogeret stålplade som tegdækning. Stålpladen fungerer som stiv skive i tagkonstruktionen.

Læs mere

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION for Ombygning Cæciliavej 22, 2500 Valby Matrikelnummer: 1766 Beregninger udført af Lars Holm Regnestuen Rådgivende Ingeniører Oversigt Nærværende statiske dokumentation indeholder:

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for. Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for. Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Præsentationsrapport Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Dato: 29/05-2012 B4-1-F12 P1 Dato: 29/05-2012

Læs mere

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,).

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,). Indledning Anvendelsesområde Programmet behandler terrændæk ifølge FEM (Finite Element Metoden). Terrændækket kan belastes med fladelast (kn/m 2 ), linjelaster (kn/m) og punktlaster (kn) med valgfri placering.

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16 Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger.

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Sindshvilevej 19, st.tv. Nedrivning af tværskillevæg Underskrift Dato Udført af: Anja Krarup Hansen 09-03-2017 KONPRO ApS Rådgivende ingeniørfirma

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde : BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek 2011 Afgangsprojekt Tanja van der Beek 09-02-2011 Titelblad 1 Titelblad Titel: Campus Varde Periode: Fra d. 18. 11. 2010 til d. 01. 02. 2011 Forfatter: Vejleder: Tanja van der Beek Sven Krabbenhøft Side

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Programdokumentation - Skivemodel

Programdokumentation - Skivemodel Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Stabilitet - Programdokumentation

Stabilitet - Programdokumentation Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget

Læs mere

Schöck Isokorb type K

Schöck Isokorb type K Schöck Isokorb type Schöck Isokorb type Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 36 Produktbeskrivelse 37 Planvisninger 38-41 Dimensioneringstabeller 42-47 Beregningseksempel

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...

Læs mere

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa Aabenraa den 02.09.2014 Side 1 af 16 Bygherre: Byggesag: Arkitekt: Emne: Forudsætninger: Tønder Kommune Løgumkloster Distriktsskole Grønnevej 1, 6240 Løgumkloster Telefon 74 92 83 10 Løgumkloster Distriktsskole

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet DIMENSION Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP, Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type 62-63 Beregningseksempel

Læs mere

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP, Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type 10 Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet CQ Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige konstruktions-

Læs mere

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N Statisk Dokumentation Adresse: Bygherre: Humlebækgade 35, st.tv 2200 København N Matrikel nr. 4878 Ejendoms nr. 62740 Amanda Steenstrup Udført af: Güner

Læs mere

Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre

Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre Indhold Side Konstruktionsløsninger... 4 Karakteristiske laster... 5 Regningsmæssige laster...

Læs mere

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5.

for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5. Gennemlokning af plader iht. DS/EN 1992-1-1_2005 Anvendelsesområde for programmet Programmet beregner bæreevnen for gennemlokning af betonplader med punktlaster eller plader understøttet af søjler iht.

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 199117 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 17: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning

Læs mere

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis

Læs mere

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007 Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse

Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse Denne vejledning er udarbejdet med det formål at anskueliggøre min. krav til vægtykkelsen ud fra en given dimension på korrugerede rør. Baggrunden for udarbejdelsen

Læs mere