Sundhedsforholdene på Færøerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsforholdene på Færøerne"

Transkript

1 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden, arrangeret af komitéen for velfærdsforskning under Nordisk Ministerråd.) Jeg skal hermed takke for invitationen til at have et indlæg om sundhedsforholdene på Færøerne ved denne konference om social-, sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden. Først nogle ganske få ord om mig selv og embedet. Landslægeembedet er en statslig organisation under det danske Sundhedsministerium og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen i Danmark. Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægen fører på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed, der udøves på Færøerne af det autoriserede sundhedspersonale. Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Desuden udarbejder Landslægen årlige medicinalberetninger for Færøerne. Selv har jeg fungeret som Landslæge på Færøerne i 25 år foreløbig. Sundhedsvæsenets organisation på Færøerne skal ganske kort omtales. Statsretsligt er Færøerne en del af Danmark. Færøernes hjemmestyre fastsætter siden 1995 reglerne om Sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og administration. Organisationen følger i alt væsentligt danske forhold. Sygehusvæsenet bliver drevet af Færøernes Landsstyre, som afholder alle udgifter. Der er ingen privathospitaler. Der betales ikke for undersøgelser og behandling ved indlæggelse på sygehusene. De praktiserende læger, kommunelægerne, er offentligt ansatte af Landsstyret. Jordemødrene er organiseret under sygehusvæsenet. Der findes ingen privatejede apoteker. Disse bliver drevet af det offentlige. Tandbehandling foregår hovedsagelig hos privatpraktiserende tandlæger, og sygekassen giver ca. 50% tilskud til behandlingen. Der findes gratis skoletandplejeordning. Desuden findes der en skolesundhedsordning med sundhedsplejersker og skolelæger, der samtidig arbejder som kommunelæger. Kilderne til de efterfølgende oplysninger er i alt væsentligt disse: Sundhedsstyrelsens afdeling for sundhedsstatistik, Medicinalberetning på Færøerne, Helsestatistikken for de nordiske lande, Statens Seruminstitut, De statistiske Centralbureauer i de nordiske lande, den danske Kræftens Bekæmpelse, Dansk Institut for Folkesundhed, Færøernes statistik og Det Færøske Forebyggelsesråd. Vedrørende sundhedspersonalet henvises til tabel 1. Tabellen skal tages med forbehold, idet de statistiske oplysninger fra de implicerede lande er uensartede på forskellige måder. Tabellen giver dog et vist fingerpeg om antal læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre i fem forskellige lande for året Af tabellen fremgår, at Island har det største antal, medens Grønland ligger nederst. Hvad angår kræftdødeligheden på Færøerne viste en sammenligning med Danmark for perioden , at den færøske kræftdødelighed i alt lå på et lavere niveau end den danske. I en senere undersøgelse for perioden for en række cancersygdomme fandtes, at dødeligheden af cancer i bugspytkirtlen både hos kvinder og mænd lå højere på Færøerne. Derimod lå lungekræftsdødsfald blandt mænd på Færøerne betydeligt lavere end blandt danske mænd.

2 2 Dødeligheden af ondartede svulster har generelt været lavere blandt færinger end islændinge, grønlændere og danskere de senere år. Vedrørende kræftforekomsten i øvrigt kan henvises til tabel I a, som viser forekomsten i fordelt på kvinder og mænd for Færøerne, Danmark, Bornholm og Island. Tabel I b viser den aldersstandardiserede incidens af lungekræft for mænd pr vedrørende tidsrummet for Færøerne, Danmark og Island. Et forskningsprojekt er påbegyndt med henblik på en nøjere undersøgelse af kræftdødeligheden på Færøerne i forhold til Danmark for årene 2000 og 2001 i samarbejde med den danske Sundhedsstyrelses sundhedsstatistiske afdeling. Resultaterne forventes at foreligge om ca. et halvt år. Hvad angår hjerte- karsygdomme har disse på Færøerne i lighed med de øvrige nordiske lande længe været den dominerende dødsårsag. En gennemgang af hjerte- karsygdommenes andel i den samlede dødelighed på Færøerne for perioden sammenlignet med Danmark viste, at der i hele gruppen kun var små forskelle. For karsygdomme i hjernen var der en overdødelighed på Færøerne. Oplysninger vedrørende dødeligheden af hjerte-karsygdomme for Færøerne i slutningen af 1990-erne viser, at Færøerne lå på et lavere niveau end Grønland og Danmark, og at dødeligheden ligesom f.eks. i Danmark har været faldende. I forhold til Island lå Færøerne på et lavere niveau blandt kvinder og på et højere blandt mænd. En nøjere undersøgelse af dødeligheden af hjerte-karsygdommene på Færøerne i forhold til Danmark er blevet iværksat i samarbejde med den danske sundhedsstyrelses sundhedsstatistiske afdeling, og resultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge om ca. et halvt år. Hvad angår psykisk sygdom må det anføres, at forekomsten på Færøerne i forhold til de øvrige nordiske lande indtil videre synes at være ufuldstændigt belyst. Tidligere mente man, at psykiske lidelser forekom hyppigere på Færøerne end i Danmark. Foreliggende undersøgelser har dog mod forventning vist, at den årlige incidens for psykoser er lavere end i Danmark. En undersøgelse, som de færøske forebyggelsesråd har fået gennemført med gallupundersøgelse i 2003, viste, at hver anden færøsk mand og en tredjedel af kvinderne på Færøerne er overvægtige. Ifølge undersøgelsen er 44% af mændene overvægtige og 10% direkte fede. Af kvinderne er 25% overvægtige og 10% svært overvægtige. Tallene viser således, at fedmeepidemien også har holdt sit indtog på Færøerne. Tabel II viser dødfødte pr fødte i fem af de nordiske lande. Man ser, at der de seneste år generelt har været en faldende tendens, således at Island og Færøerne har ligget lavest, Grønland højest. Tabel III viser perinatal dødelighed, dvs. dødfødte + døde i den første leveuge pr fødte. Der ses her en faldende tendens i dødeligheden for næsten alle landes vedkommende fra Lavest ligger Island og Færøerne og højest Grønland. Man kan bemærke det forholdsvis udtalte fald for Færøernes vedkommende. Grønland viser en svagt faldende tendens, men ligger dog højest. Spædbørnsdødeligheden, dvs. døde pr levendefødte i første leveår, fremgår af tabel IV. Der kan noteres et fald fra 1991 frem til 2002 i alle lande. De sidste par år har Færøerne og Island ligget

3 3 lavest, medens Grønland har de højeste tal, selv om man kan notere et tydeligt fald fra Det ses, at Færøerne og Island for de senere år ligger på et lavere niveau en Danmark og Sverige. Hvad angår dødsulykker på Færøerne ses ud for tallene i tabel V, at der har været et fald på Færøerne fra perioden 1980-erne til 90-erne. Procentuelt tegnede motorkøretøjsulykker sig for en stor andel af ulykkerne i 1980-erne med godt 45% af samtlige ulykker, medens tallet har været jævnt faldende med en andel på 25% foreløbig i det første årti af Antal af selvmord på Færøerne fremgår af tabel VI. Antallet har ligget nogenlunde stabilt de sidste 25 år, således at en stigning, der kunne konstateres for perioden ikke er fortsat. Langt de fleste selvmord på Færøerne begås af mænd, største delen unge, medens der kun er få gamle, der begår selvmord på Færøerne. Fra var der i gennemsnit 3 selvmord pr pr. år, og det var stigende perioden fra 3 til 7 pr På Færøerne ligger vi fortsat på et meget lavt selvmordsniveau i forhold til alle de andre nordiske lande. Hvad angår antal drab på Færøerne henvises til tabel VII. Det ses, at drab er en sjælden foreteelse på Færøerne med 2 drab i 80-erne og intet i 90-erne og foreløbig i det første årti af Det sidste drab på Færøerne fandt sted i Tallet er lavt, især hvis man sammenligner med forholdene i Grønland. Procentvis fordeling af daglige rygere efter køn i 2002 fremgår af tabel VIII. Vi ser her, at Færøerne både for mænd og kvinders vedkommende indtager en beklagelig førsteplads, og at kvinderne ryger mere end mænd med hele 38%. Mens der er færre kvindelige rygere på Island og i Danmark, er tendensen den modsatte på Færøerne og i Sverige. På Grønland har man ikke kunnet finde tal for andel af rygere. Alkoholforbruget er det vanskeligt at opstille pålidelig statistik for. De tilgængelige data i tabel IX er hentet fra varestatistikken, hvilket næppe giver noget særligt pålideligt billede, idet tallene blandt andet ikke omfatter toldfrie varer, grænsehandel og hjemmebrygning eller brænding. De foreliggende tal tyder på, at der på Færøerne og Island er tale om en vis stigning i forbruget, medens man for Grønlands vedkommende kan konstatere et svagt fald. Grønland ligger i modsætning til tidligere nogenlunde på niveau med Danmark for de seneste års vedkommende, medens tallene for Færøerne og Island svarer nogenlunde til de svenske. Når det drejer sig om smitsomme sygdomme skal det anføres, at tuberkulosen var en af de store dræbere på Færøerne indtil 1950, idet der indtil dette år siden forrige århundredeskifte var ca dødsfald af tuberkulose på Færøerne. Antallet er siden faldet jævnt, hvilket fremgår af tabel X, hvor tallet i starten af 60-erne svingede omkring 10-15, medens der kun har været et par tilfælde i gennemsnit om året de sidste 10 år. Dødsfald på Færøerne på grund af tuberkulose er i dag meget sjældent forekommende, ca. et hvert tiende år. Af andre smitsomme sygdomme kan nævnes meningokokmeningitis. Denne sygdom optrådte med meget stor hyppighed på Færøerne igennem 80-erne med det højeste antal pr. år i 1981, hvor der fandtes 42 tilfælde. De seneste 10 år har der kun været mellem 0 og 2 meningokokmeningitistilfælde om året, hvilket svarer til f.eks. det danske niveau. Dødeligheden af meningitis på Færøerne er lav. Hvad angår AIDS og HIV er der på Færøerne siden 1989 blevet anmeldt i alt 4 AIDS-tilfælde blandt mænd og 3 blandt kvinder. 3 af mændene er døde og alle 3 kvinder ligeledes. Senest blev et tilfælde med AIDS anmeldt i De sidste 10 år har der været 4 nye tilfælde af HIV-positive.

4 4 Ornitose eller havhestesyge, som var en alvorlig smitsom sygdom på Færøerne i den første del af det 20. århundrede, anmeldes nu gennemsnitlig med mindre end 1 tilfælde om året. Der er ikke blevet anmeldt noget tilfælde med botulisme, pølseforgiftning, siden Fra blev der anmeldt 4 tilfælde. Hvad angår kønssygdomme på Færøerne henvises til de følgende 3 tabeller. Tabel XI viser, at der ikke er blevet anmeldt noget tilfælde af syfilis i dette århundrede. Det sidste tilfælde blev anmeldt i Tabel XII viser antal anmeldte gonoretilfælde siden Det ses, at der er sket et kraftigt fald. Det sidste tilfælde blev anmeldt i år Hvad angår Klamydia henvises til tabel XIII. Klamydia er heller ikke anmeldelsespligtig på Færøerne, men fra laboratoriet i Tórshavn er antallet af positive prøver blevet oplyst. Det ses, at der efter et fald i løbet af 1990-erne på ny kan konstateres en beklagelig stigning i antal positive prøver for de seneste år. Denne tendens kan genfindes i andre nordiske lande. Den forventede middellevetid for mænd og kvinder ved alder af 0 i perioden fra fremgår af tabel XIV. Middellevetiden har som det fremgår for alle perioderne siden 1991 været højest på Island både for mænd og kvinders vedkommende, medens den har været lavest i Grønland. For alle tre lande gælder, at middellevetiden har været stigende gennem de seneste 12 år. For alle tre lande gælder tillige, at middellevetiden er betydeligt højere hos kvinder end mænd. På Færøerne er der kun blevet forsket sporadisk i sundhed i relation til køn, uddannelsesmæssig og social ulighed. En sådan forskning forekommer at være meget relevant, og der bør efter min mening gøres en indsats for at få etableret en øget, systematiseret forskning på Færøerne inden for området sundhed i forhold til køn og social stilling. For middellevetiden er det oplagt, at der burde etableres en omfattende forskning med henblik på at afdække årsagen til forskellen i middellevetiden for kvinder i forhold til mænd, ligesom det kunne være interessant herudover at søge afdækket mulige forskelle i middellevetid i forhold til social stilling i samfundet. En lignende forskning ville med fordel tillige kunne etableres med hensyn til tildeling af førtidspension, tabte leveår før 65 års alder, selvvurderet helbred, kronisk sygdom, social ulighed i livskvalitet, rygevaner, spiritusforbrug, motion i fritiden, BMI og social isolation af gamle. Jeg har her kun nævnt nogle af de mulige forskningsprojekter, som man med fordel ville kunne iværksætte samtidig og som fællesprojekt for de tre lande i Vestnorden. (Resumé Diskussion)

5 5 Tabel I Sundhedspersonale pr Læger Tandlæger Sygeplejersker Jordemødre Færøerne Island Grønland Danmark Sverige Tabel I a Kræftforekomst antal og alderstandardiseret rate (world) per Antal/år Rate Antal/år Rate Færøerne , ,7 Danmark , ,8 Bornholm , ,1 Island , ,4

6 6 Tabel I b Aldersstandardiseret incidens lungekræft, mænd per År Færøerne Danmark Island ,5 54,0 22, ,8 57,0 32, ,4 57,6 40, ,4 52,0 37, ,3 48,6 41, ,4.... Tabel II Dødfødte pr fødte 1996/ Færøerne 4,0 3,7 2,8 Island 3,5 2,7 1,7 Grønland 8,1 6,4 7,4 Danmark 4,6 4,3 4,0 Sverige 3,7 3,8 3,7

7 7 Tabel III Perinatal dødelighed pr fødte 1991/ / Færøerne 9,0 5,2 3,7 4,2 Island 5,2 5,7 4,6 2,7 Grønland 21,9 19,6 16,0 19,0 Danmark 7,0 7,6 6,9 6,9 Sverige 5,8 5,4 5,7 5,3 Tabel IV Spædbørnsdødelighed pr levendefødte 1991/ / Færøerne 6,1 1,8 0,0 2,8 Island 4,8 3,5 2,7 2,2 Grønland 28,5 16,8 16,1 19,1 Danmark 5,0 5,0 4,9 4,4 Sverige 5,0 3,6 3,7 3,3

8 8 Tabel V Dødsulykker Periode I alt Heraf motorkøretøjsulykker (46 %) (25 %) Tabel VI Selvmord Periode Antal selvmord Tabel VII Drab Periode Antal drab

9 9 Tabel VIII Rygere procentvis i 2002 Mænd Kvinder Færøerne Island Grønland.... Danmark Sverige Tabel IX Alkoholsalg i liter pr. indbygger > 15 år Færøerne 6,3 6,8 7,0 Island 4,8 6,1 6,5 Grønland 12,6 13,4 12,3 Danmark 12,1 11,5 11,3 Sverige 6,1 6,2 6,9

10 10 Tabel X Tuberkulose på Færøerne År Antal tilfælde Tabel XI Syfilis År Antal tilfælde på Færøerne

11 11 Tabel XII Gonorré Periode Antal tilfælde Tabel XIII Klamydia År Positive prøver % , , , , , ,4

12 12 Tabel XIV Middellevetid Færøerne Færøerne Færøerne Island Island Island Grønland Grønland Grønland Mænd Kvinder 73,3 80,3 75,2 81,4 76,2 81,6 76,3 80,8 77,1 81,4 78,4 82,6 62,3 68,3 62,8 68,0 63,3 69,0

13 13 Resumé 1. Dødeligheden af ondartede svulster er som helhed lavere blandt færinger end islændinge og grønlændere. 2. Færøerne synes at ligge på et lavere dødelighedsniveau af hjertekarsygdomme end Grønland. 3. Hver anden færøsk mand og hver tredje færøsk kvinde er overvægtig. 4. Perinatal dødelighed har vist en faldende tendens på Island, Færøerne og Grønland i Spædbørnsdødeligheden er faldet i alle tre lande de senere år. 6. Motorkøretøjsulykker tegner sig for en stor andel af dødsulykkerne på Færøerne. 7. Færøske mænd og kvinder ryger næsten dobbelt så meget som islandske. 8. På Færøerne findes flere kvindelige daglige rygere end mænd. 9. På Færøerne er alkoholforbruget steget lidt de senere år. 10. Smitsomme sygdomme forekommer med en lavere hyppighed på Færøerne de senere år. 11. Middellevetiden har været stigende de seneste 12 år.

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD Foredrag holdt på seminaret Sundhed og velfærd hos børn i Reykjavik 2. juni 200 Af Høgni Debes Joensen Børns helse kan belyses på flere måder. Jeg har her valgt først at

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2004

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2004 ISSN 0903-7772 MEDICINALBERETNING for Færøerne 2004 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2004 from the Chief Medical Officer in the Faroes Føroyskt úrtak úr heilsulagslýsing

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: international, sammenligning, sundhed,

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2013-2014 Heilsulýsing Landslæknans 2013-2014

Sundhedsberetning for Færøerne 2013-2014 Heilsulýsing Landslæknans 2013-2014 Sundhedsberetning for Færøerne 2013-2014 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2013-2014 Heilsulýsing Landslæknans 2013-2014 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2008

Sundhedsberetning for Færøerne 2008 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2008 Heilsulýsing Landslæknans 2008 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2008 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 2012 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2011-2012 from the Chief Medical

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2002

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2002 ISSN 9777 MEDICINALBERETNING for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Perinatal mortalitet på Færøerne 1961-89 efter diagnose

Perinatal mortalitet på Færøerne 1961-89 efter diagnose Perinatal mortalitet på Færøerne 1961-89 efter diagnose Landslægeembedet på Færøerne tog i 1988 initiativet til afholdelse af en konference på Færøerne i fjor med islandsk deltagelse. Baggrunden for initiativet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog i 28 1 anmeldelse af kighoste. En oversigt over vaccinationsdækningen ses i kapitel 5. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer.

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013

Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2012-2013 from the Chief Medical Officer

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 1999

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 1999 ISSN 9777 MEDICINALBERETNING for Færøerne 999 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 999 from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet...

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2003

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2003 ISSN 090777 MEDICINALBERETNING for Færøerne 00 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 00 from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet...

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE

LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE ISSN 0903-7772 ÅRSBERETNING 1997 LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Annual Report from the Chief Medical Officer in the Faroes 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Medicinalberetning for Færøerne 2000 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen INDHOLDSFORTEGNELSE

Medicinalberetning for Færøerne 2000 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen INDHOLDSFORTEGNELSE Medicinalberetning for Færøerne 000 INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side 34 Topografi... 5 Folketallet, levendefødte og døde... 6 Fødselsstatistik... 7 Levendefødte... 7 Fødselsoverskud... 7 Dødfødte...

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere