Januar 2007 EVALUERING. af Arbejdsmarkedsstyrelsens selvaktiveringsnetværk for seniorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Januar 2007 EVALUERING. af Arbejdsmarkedsstyrelsens selvaktiveringsnetværk for seniorer"

Transkript

1 Januar 2007 EVALUERING af Arbejdsmarkedsstyrelsens selvaktiveringsnetværk for seniorer

2 Indhold Resume... 4 Konklusion 7 Anbefalinger 8 1. Indledning Om Puljen til selvaktiveringsgrupper for seniorer Om netværkene Om evalueringen Metode/dataindsamling Mål og strategi Netværkenes mål Kontaktstrategi overfor større virksomheder Netværkenes IT-samarbejde Nye regler fra Gennemstrømning Gennemstrømning i Seniorerhverv Danmark og seniorers ledighed 2002 medio Medlemsgennemstrømning i de enkelte netværk i evalueringsperioden Netværkets bestyrelse Økonomi Medlemmer Medlemmernes faglige profil og uddannelsesbaggrund Fordeling mellem ledige, erhvervsaktive og efterlønnere Tidligere medlemmer Aktiviteter Organisering Udadvendte aktiviteter Kompetenceafklaring Sociale aktiviteter Aktivitetsniveau

3 6. Metoder Kontakt til virksomheder Rekruttering Drift af netværket Kontaktflader AF/Jobcentre A-kasser Andre lokale aktører Samarbejde med andre aktører Koordinatorer og andre seniornetværk

4 Resume Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) pulje til selvaktiveringsgrupper for seniorer finansierer 26 seniornetværk, der er etableret som selvstændige foreninger og tilsammen udgør Senior Erhverv Danmark. Der er en overledighed for seniorer i aldersgruppen år, og netværkene har ifølge retningslinjerne for puljen som hovedformål at støtte ledige seniorer over 50 år og derved medvirke til at de opnår ordinære jobs på arbejdsmarkedet. Et netværk skal have en samarbejdserklæring fra et jobcenter samt mindst 25 a- medlemmer - ledige over 50 år, som er tilmeldt jobcentret. Også erhvervsaktive og personer, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet kan tilknyttes netværkene med status som b-medlemmer. To landskoordinatorer er tovholdere og støtter vidensdeling netværkene imellem bl.a. ved at udgive nyhedsbreve, afholde kurser for netværksmedlemmer mv. Denne evaluering dækker perioden 1. januar 2005 til 30. juni Evalueringen skal dels vurdere netværksaktiviteterne generelt, dels vurdere effekten af de ændringer, der blev foretaget i puljens retningslinjer i forbindelse med en tidligere evaluering af netværkene i 2003 og endelig skal denne evaluering give fremadrettede anbefalinger til udviklingsretninger for netværkene. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af alle 26 netværk og på en række kvalitative interviews med koordinatorerne, netværksmedlemmer, virksomheder og samarbejdspartnere. Gennemstrømning I denne evaluering måles netværkets samlede resultat både på antallet af medlemmer, der finder beskæftigelse og på antallet af nye medlemmer, der kommer ind i netværket og derigennem finder beskæftigelse. Altså gennemstrømningen af medlemmer i netværket. Medlemsgennemstrømningen i netværkene har været stigende. I alt er 719 medlemmer kommet i ustøttet job i 2005, og 524 medlemmer i løbet af første halvdel af I den samlede periode er yderligere mindst 150 medlemmer kommet i støttet beskæftigelse. Også tilgangen af medlemmer er stigende. I 2005 har netværkene tilsammen fået 860 nye a- medlemmer og i første halvdel af 2006 har der været en tilgang på 533 a- medlemmer. Da afgangen af medlemmer, der finder beskæftigelse eller af andre årsager forlader netværket, er større end tilgangen af nye medlemmer, er det samlede medlemstal faldet fra 1359 a-medlemmer og 736 b-medlemmer primo 2005 til 1101 a-medlemmer og 890 b-medlemmer medio Altså et fald på 5 %. Flere netværk har på grund af dette fald derfor haft svært ved at leve op til minimumskravet om 25 a-medlemmer. Mål og strategi Netværkenes mål er at øge medlemsgennemstrømningen og medlemmernes aktivitetsniveau. Netværksmedlemmerne finder primært beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder, men ønsker også at slå igennem over for store virksomheder. En rundspørge blandt virksomheder med over 500 ansatte viser, at HR-afdelingerne 4

5 på disse virksomheder i vid udstrækning selv tager sig af alt vedrørende virksomhedens rekruttering og derfor ikke har behov for netværkenes service vedr. matchning mv. Virksomhederne rekrutterer i stadig højere grad via deres websider, hvor ledige stillinger slås op, og hvor der er mulighed for at søge uopfordret. De personaleansvarlige anbefaler derfor generelt ledige at søge individuelt via virksomhedernes websider. Både koordinatorer og netværk har et ønske om at udvikle netværkenes ITsamarbejde. Et flertal af netværkene benytter en fælles skabelon udviklet af netværksmedlemmer til deres CV-databaser. Denne database fungerer dog ikke optimalt, hverken for virksomheder, der søger medarbejdere eller for netværksmedlemmer, der opdaterer databasen eller bruger den ved kontakt til virksomheder. En fælles opkvalificeret database for alle netværk kunne løse en række praktiske problemer, men rejser samtidig problemstillinger vedr. bl.a. personregistrering på grundlag af alder, offentlig støtte til en database, der i princippet ikke adskiller sig fra privatfinansierede databaser med jobsøgende personer. Også netværkenes websider er udviklet af netværksmedlemmer, men giver ikke i samme omfang anledning til praktiske problemer. Fra 1. januar 2007 indføres som en del af velfærdsaftalen nye regler for dagpenge samt for aktivering af ledige mellem år, så denne gruppe i større grad ligestilles med ledige i andre aldersgrupper. For ledige over 55 indføres desuden fra 1. januar 2008 en løntilskudsordning samt seniorjob for ledige, der har mistet dagpengeretten. Medlemsprofil Netværksmedlemmernes faglige baggrund er især inden for administration og kontor, salg og marketing, og ca. halvdelen har ledelseserfaring. 55 % er faglærte og 42 % har en videregående uddannelse. Ca. halvdelen har været ledige i mere end et år. Gennemstrømningen er generelt størst i de netværk, hvor medlemmerne har den bredeste faglige/erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige baggrund. Andelen af b-medlemmer er steget til ca. 45 % af det samlede medlemstal. B- medlemmerne er dels erhvervsaktive medlemmer, som stadig er tilknyttet netværket, dels efterlønsmodtagere. De erhvervsaktive medlemmer giver netværket større kontaktflade til virksomhederne og vender desuden ofte tilbage til netværket, hvis de igen bliver ledige. Efterlønsmodtagerne giver i mange tilfælde netværket kontinuitet ved at løse administrative opgaver. Men i de tilfælde, hvor de kun har ringe incitament til at finde job og sidder fast i netværket, kan det have negativ indflydelse på de øvrige medlemmers engagement i netværket. Aktiviteter Netværkene er organiseret i arbejdsgrupper, fordi erfaringer viser, at det medvirker til øget medlemsgennemstrømning og til at skabe kontinuitet i et netværk. Netværkets hovedopgaver er at synliggøre netværkene over for potentielle arbejdsgivere samt understøtte medlemmernes egen jobsøgning. Synliggørelsen sker over en bred front, men især ved direkte henvendelser til virksomheder pr. post, telefon eller ved korte møder på virksomheden. Netværkene udarbejder selv netværkets salgsmateriale ; brochurer, pressemeddelelser mv. Støtten til de enkelte medlemmers egen jobsøgning sker bl.a. ved sparring og kompetenceafklaring for det enkelte medlem samt intern kursusvirksomhed i netværket, hvor 5

6 medlemmerne henter inspiration til at forbedre deres ansøgninger og evt. søge inden for nye jobområder. I nogle netværk er der med stor succes afholdt kurser, hvor de enkelte medlemmer selv underviser andre medlemmer, bl.a. i IT eller jobsøgning efter den såkaldte Jobsol-model. Endelig har det sociale samvær med andre i samme situation i netværket stor betydning for medlemmernes selvtillid. Omkring 40 % af netværksmedlemmerne er aktive i netværket i løbet af en uge, og det finder mange netværk og medlemmer for lavt. Da 60 % af jobbene findes via netværksrelaterede aktiviteter, mens 40 % findes ved medlemmernes egenaktivitet, er aktive medlemmer en forudsætning for at et netværk opfylder sit formål. Medlemmernes aktivitetsniveau i et selvaktiveringsnetværk afhænger af netværkets evne til motivere medlemmerne og af medlemmernes eget engagement. Erfaringerne viser, at dette øges af medlemmernes mulighed for at tage ansvar for og påvirke egen situation i positiv retning og indgå i et meningsfuldt arbejdsfællesskab med andre i samme situation. Metoder Virksomhedsbesøg i mindre grupper er den metode, der giver størst medlemsgennemstrømning. Det sker ved at synliggøre netværket over for potentielle arbejdsgivere og finde mulige jobåbninger. En del netværk tilbyder at servicere virksomhederne ved at matche job og ledige medlemmer, men de kan have svært ved at leve op til dette, navnlig når der er stor medlemsgennemstrømning. De virksomheder, som har oplevet, at netværket ikke kan leve op til deres forventninger om service, fravælger ofte netværket som rekrutteringskanal. Rekruttering af netværksmedlemmer sker ad mange forskellige kanaler, fx ved annoncering, afholdelse af åbent hus arrangementer i de lokale netværk samt udsendelse af introduktionsmateriale om netværket til ledige via jobcentrene. Mange medlemmer har indledningsvist søgt informationer på internettet og benyttet sig af muligheden for at besøge netværket under uformelle former. Medlemmerne søger især til netværk, hvor mange medlemmer finder beskæftigelse, og hvor der er gode historier om de medlemmer, der er kommet i job. En del netværk oplever, at stor medlemsgennemstrømning vanskeliggør drift af netværket og arbejder derfor på at udvikle strategier, der skal gøre netværket i stand til at fungere effektivt på trods af en stor gennemstrømning. Kontaktflader De fleste netværk har samarbejdet med AF/jobcentre om henvisning af potentielle medlemmer til netværket. Medlemmerne opfatter ofte aktiviteter i netværket og kontakten til andre netværksmedlemmer som en modpol til de kontrolforanstaltninger, de oplever hos AF/jobcentrene. Fra 2007 vil netværkene kontakte jobcentre vedrørende samarbejdserklæringer og rekruttering af nye medlemmer. Lidt færre netværk samarbejder med a-kasser. Derudover har netværkene kontakt til fx den lokale presse og erhvervsråd eller -foreninger, der medvirker til at øge netværkenes synlighed over for potentielle arbejdsgivere. Størstedelen af netværkene har kontakt til andre private aktører vedrørende udvikling og afholdelse af afklaringskurser for netværkets medlemmer. De fleste netværk har løbende kontakt til koordinatorerne, fx hvis de har spørgsmål om ansøgningen til AMS. Koordinatorerne har udarbejdet handlingsplaner i nogle netværk, som ikke selv kunne løse fx problemer med svigtende medlems- 6

7 gennemstrømning eller vanskeligheder i forbindelse med stor personudskiftning i bestyrelsen. Der er desuden afholdt både internatkurser og en-dags-kurser samt lokale erfa-møder og de årlige lands- og formands-/ næstformandsmøder. Disse kurser og møder har stor betydning for netværksmedlemmernes mulighed for at hente viden og inspiration på tværs af netværkene. KONKLUSION Netværkene lever i alt væsentligt op til puljens retningslinjer. Samlet set har der i perioden siden netværkene sidst blev evalueret i 2003 været en stadigt stigende medlemsgennemstrømning, og netværkene må derfor siges at opfylde deres formål. Men der er stor forskel på resultaterne i de enkelte netværk. Selvom netværkene løbende udveksler erfaringer og selv om netværkene er selvstændige foreninger, er der altså stadig god grund til, at netværk med lav gennemstrømning tager ved lære af og lader sig inspirere af erfaringerne fra de netværk, der har en høj medlemsgennemstrømning. Det er kendetegnende for netværk med stor gennemstrømning, at de foretager mange virksomhedsbesøg i mindre grupper. Besøgene giver mulighed for direkte kontakt mellem virksomheden og netværksmedlemmer, som formidler viden om jobåbninger videre i deres eget netværket og evt. andre seniornetværk. Netværkene servicerer således virksomhederne med det formål at øge den enkelte lediges synlighed og kontaktflade til potentielle arbejdsgivere. Men serviceringen er ikke jobformidling i traditionel forstand. Netværkenes force er først og fremmest, at medlemmerne kvalificerer deres egen jobsøgning ved at bruge deres faglighed og i fællesskab tage ansvar for deres egen situation frem for at være et nummer i rækken. Netværkene skal derfor fastholde deres identitet som netværk og ikke etablere sig som professionelle enheder, der konkurrerer med fx jobcentre, vikarbureauer eller andre private aktører om at finde beskæftigelse til ledige eller servicere virksomheder, der søger nye medarbejdere. Det er ikke muligt at vurdere i hvor høj grad det samlede gode resultat skyldes effekten af ændringerne i puljens retningslinjer i 2003 eller det generelle fald i ledigheden i den mellemliggende periode. Der er dog i forhold til sidste evaluering en bedre dokumentation af medlemsgennemstrømningen samt en mere udbredt og personuafhængig vidensdeling på tværs af netværkene, hvilket ikke mindst skyldes koordinatorernes indsats. Anbefalingerne, der blev givet i forbindelse med evalueringen i 2003, har i meget stor udstrækning dannet grundlag for både AMS, koordinatorernes og netværkenes arbejde og altså med et samlet godt resultat til følge. De følgende anbefalinger skal derfor ses som et supplement til og ikke en erstatning for de anbefalinger, der er givet i den tidligere evaluering. 7

8 ANBEFALINGER Anbefalingerne sigter på øget medlemsgennemstrømning med hensyntagen til at bevare kontinuiteten i netværkene, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med netværkenes egne mål og strategier. Det vil kort sagt sige at synliggøre netværket så bredt som muligt over for virksomheder og potentielle medlemmer, fremme enkle administrative løsninger samt motivere medlemmer til aktivt engagement i netværket. Til AMS og koordinatorer Efter samråd med AMS og på baggrund af en helhedsvurdering af det enkelte netværk, skal koordinatorerne kontakte netværk - hvor få medlemmer finder beskæftigelse og/eller - har en lav tilgang af nye medlemmer og/eller - har et kritisk lavt medlemstal - på anden vis har problemer, der påvirker medlemsgennemstrømningen negativt og på basis af erfaringer fra mere effektive netværk i samarbejde med det enkelte netværk udarbejde en handlingsplan for at ændre dette forhold. Koordinatorerne besøger de enkelte netværk mindst en gang årligt for at kunne medvirke til at løse evt. problemer i netværket så tidligt som muligt. Besøgene kan evt. ske i forbindelse med at koordinatorerne afholder kurser eller møder i de lokale netværk. AMS orienterer i 2007 alle nye jobcentre om netværkene og opfordrer jobcentre til at indgå samarbejde med netværkene om rekruttering af nye medlemmer. Koordinatorerne afholder flere kortere kurser i de lokale netværk. Deltagerne kan evt. komme fra flere forskellige netværk, så flere medlemmer får direkte udbytte af kurserne. Således kan også nye medlemmer hurtigst muligt får viden om gode erfaringer fra andre netværk vedr. drift, virksomheds- og medlemsservice, og derved kvalificere sig til at gå aktivt ind i netværket. AMS afklarer mulighederne for at understøtte udarbejdelsen af en medlemsdatabase som et redskab til at kvalificere netværkenes opsøgende arbejde over for virksomheder. Koordinatorerne og AMS undersøger, hvilke muligheder de nye regler for aktivering af de lidt ældre ledige åbner for at udnytte netværksmedlemmernes aktivering positivt. Evt. i samarbejde med andre aktører og jobcentre. 8

9 Til de lokale netværk Organisering Bestyrelsen arbejder på i videst muligt omfang at gøre drift og administration af netværket så personuafhængigt som muligt. Det kan de fx gøre ved at uddelegere opgaver til de øvrige medlemmer og i det hele taget forenkle administrationsopgaver mest muligt for at undgå, at bestyrelsesarbejdet bliver for tidskrævende for den enkelte, eller at aktiviteterne i netværket hæmmes af stor medlemsgennemstrømning. Organiseringen i arbejdsgrupper bibeholdes, men større arbejdsgrupper inddeles i mindre enheder og samarbejde på tværs af arbejdsgrupperne understøttes for at opnå større dynamik. Netværket skal undgå at etablere sig som en semiprofessionel organisation, der kun kan fungere optimalt, hvis medlemmer får fast arbejde i netværket. B-medlemmer påtager sig som udgangspunkt kun administrative opgaver og bestyrelsesposter, hvis der ikke er a-medlemmer, som kan gøre det. Netværkene udarbejder en strategi for indsats over for medlemmer, der har været ledige i længere tid eller måske er groet fast i netværket. Rekruttering Netværkene tilstræber bredde i medlemmernes køn, faglige og uddannelsesmæssige baggrund samt erfaring med ledelse for derved at forøge mulighederne for inspiration og erfaringsudveksling medlemmerne i mellem. Netværket træffer aftale med jobcentre i lokalområdet om at - de skal udlevere materiale om netværket til ledige i målgruppen, fx i forbindelse med åbent hus eller andre aktiviteter - netværket deltager i jobmesser og lignende arrangementer med henblik på øget synlighed Netværkene udbygger deres samarbejde med a-kasser vedr. rekruttering. Aktiviteter Netværkene koncentrerer deres indsats om at tage på virksomhedsbesøg i mindre grupper, især på små og mellemstore virksomheder, hvor erfaringer viser, at der er flest jobåbninger. Netværksmedlemmer, der har erfaringer med virksomhedskontakter, overfører disse til andre mindre erfarne medlemmer, evt. ved følordninger, så der åbnes mulighed for at flest mulige medlemmer deltager i den aktivitet, der giver størst medlemsgennemstrømning. Netværkenes tilbud om servicering af virksomheder i form af tilbud om matchning af ledige og job - afpasses kapaciteten i netværket, - så høje ambitioner om servicering af virksomheder ikke afholder netværksmedlemmer fra at gennemføre virksomhedsbesøg. 9

10 - så skuffede forventninger ikke fører til at virksomhederne fravælger netværket som rekrutteringskanal eller at netværksmedlemmer mister lysten til at engagere sig i netværket. Netværkene arbejder med kompetenceafklaring og yder sparring til medlemmernes jobansøgninger, formulering af CV mv. Fx i samarbejde med andre private aktører eller ved at sende medlemmer på kursus som Jobsol - instruktører. Netværkene skaffer sig viden om mulighederne for støttet job. Eksempelvis via jobcentre, a-kasser eller andre samarbejdspartnere. Netværkene udnytter medlemmernes kompetencer til at afholde fagligt relevante kurser, internt eller på tværs af netværk. Netværkene understøtter sociale aktiviteter for derigennem at øge medlemmernes udbytte af medlemskab af netværket. Det kan også medvirke til at øge deres motivation til at deltage aktivt og give den nødvendige selvtillid til at søge job på egen hånd. Netværket gør klart, at medlemmernes egen aktivitet er nødvendig både for at få et godt netværk og for øge chancen for, at de selv får job. Hvilke faktorer, der øger medlemmernes egenaktivitet, diskuteres og afprøves løbende i de enkelte netværk og på tværs af netværk. Kontaktflader Netværkene udnytter alle muligheder for at synliggøre netværket for potentielle medlemmer og arbejdsgivere. Fx ved - aktivt at pleje pressekontakter, da journalisterne sjældent har tid til at være opsøgende - at melde sig ind i lokale erhvervsorganisationer og bruge dem som genvej til større grupper af potentielle arbejdsgivere. - løbende at orientere lokale samarbejdspartnere om netværket og evt. holde kontakt til disse via en eller flere kontaktpersoner. - løbende at udvikle deres egne websider med henblik på øget synliggørelse af netværket og øget brugervenlighed for både webmaster og brugere. Netværkene opfordrer medlemmer, der kommer i beskæftigelse midlertidigt såvel som varigt til at fortsætte som b-medlem af netværket, da denne kontakt medvirker til at udbygge de øvrige ledige medlemmers kontakt til arbejdsmarkedet. Netværkene tager indbyrdes kontakt for at etablere arrangementer og tiltag på tværs af netværk, fx deltagelse i messer o. lign., henvendelser til organisationer og mulige samarbejdspartnere eller udarbejdelse af konkrete projekter. 10

11 1. INDLEDNING 1.1 Om Puljen til selvaktiveringsgrupper for seniorer Puljen 1, der administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), har som hovedformål at støtte netværk, der både medvirker til at ledige over 50 opnår ordinære jobs og fremmer nye beskæftigelsesområder for målgruppen. Målgruppen omfatter alle ledige jobsøgende over 50 år, som er tilmeldt et jobcenter. Dvs. både forsikrede, kontanthjælpsmodtagere, jobsøgende efterlønsmodtagere samt fritstillede og ledige uden offentlig forsørgelse. Der kan ikke stilles krav om, at medlemmerne fx skal have en bestemt uddannelse eller erhvervserfaring. Netværkene skal være etableret som foreninger og have en samarbejdserklæring fra et jobcenter tidligere fra AF. Der skal i hvert netværk være mindst 25 ordinære medlemmer, der opfylder målgruppekriterierne (a-medlemmer) og der kan desuden optages ikke-ordinære medlemmer (b-medlemmer), som dog ikke har stemmeret og ikke kan deltage i kurser mv., som finansieres af puljemidler. Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne samt formanden skal være a-medlem. Selvaktiveringen består bl.a. af jobsøgningsaktiviteter, kurser, virksomhedsbesøg, markedsføring mv. Driftstilskud samt finansiering af aktiviteter i netværket ydes som årlige tilskud til etablerede seniornetværk. Der bevilges højst kr. årligt til et netværk. Dette kan dog efter en konkret vurdering i enkelte tilfælde forhøjes til kr., fx til høj husleje for netværk i de større byer. Puljen finansierer desuden de fællesaktiviteter, der foregår på tværs af netværkene, fx afholdelse af kurser. Der er en medfinansiering på 50 %, som bygger på medlemmernes deltagelse i netværkets aktiviteter og som beregnes som den maksimale dagpengesats pr. time et medlem deltager i aktiviteter i netværket. 2 landskoordinatorer er tovholdere på Seniorerhverv Danmark, som er netværkenes netværk. Koordinatorerne har bl.a. til opgave at udarbejde den overordnede strategi, rådgive netværkene, afholde kurser for medlemmer mv. 1.2 Om netværkene De første netværk blev etableret midt i 90 erne af ledige seniorer. Selvaktiveringspuljen blev etableret i 2000, og der er løbende oprettet netværk over hele landet, så der ultimo 2006 er i alt 28 netværk fordelt over hele landet. 2 Hovedformålet for et netværk er at medvirke til, at så mange ledige seniorer som muligt finder beskæftigelse. For at kunne leve op til dette formål skal netværket både have en løbende tilgang af nye medlemmer og understøtte, at de hurtigst 1 Supplerende retningslinier til ansøgere / tilskudsmodtagere vedr. puljen til Selvaktiveringsgrupper for seniorer, 2006, FL MG Management Group, der alene har modtaget puljemidler i 2005, og Seniorerhverv Vestegnen, der er etableret i efteråret 2006, indgår ikke i denne evaluering. 11

12 muligt kommer i beskæftigelse igen. Et godt netværk er således et netværk med stor gennemstrømning. Netværkene er etableret som selvstændige foreninger med en bestyrelse, som tegner netværket juridisk ved ansøgninger til puljen mv. Netværkene har det fællestræk med en virksomhed, at de fx har afdelinger med hvert sit ansvarsområde. Medlemmerne opfatter i mange tilfælde netværket som en arbejdsplads, der giver dem social kontakt til kolleger, faglig anerkendelse og mulighed for personlig udvikling. Men netværkene er først og fremmest et mødested, hvor aktive ledige samarbejder om at øge deres synlighed over for potentielle arbejdsgivere og afklarer deres kompetencer samt synliggører disse på den mest hensigtsmæssige måde. Koordinatorerne modtager hvert kvartal opgørelser fra de enkelte netværk for hhv. antallet af a-medlemmer antallet af a-medlemmer, der kommer i job tilgangen af nye a-medlemmer antallet af medlemmer, der deltager i kurser. Disse nøgletal sammenholdt med netværkenes egne måltal på disse områder for hele året gør det muligt at følge udviklingen over året i de enkelte netværk, både for netværket, koordinatorerne og AMS. Måltallene fastlægges af netværkene i forbindelse med den årlige ansøgning om puljemidler og bruges som grundlag for netværkenes selvevaluering for det forløbne år. 1.3 Om evalueringen Evalueringen tager afsæt i de supplerende retningslinier for. puljen til Selvaktiveringsgrupper for seniorer som er omtalt på forrige side. 3 Den forrige evaluering, som DISCUS foretog af netværkene i 2003, indeholdt en række anbefalinger til netværk, AMS og koordinatorerne. 4 Ansøgninger til puljen er siden prioriteret på grundlag heraf, og anbefalingerne dannede desuden grundlag for en revision af retningslinjerne for puljen. Revisionen bestod i en præcisering af kriterierne for målgruppen, betingelser for støtte samt krav til hvilke aktiviteter, der kan støttes. Evalueringen har som formål at vurdere effekten af ændringerne i retningslinjerne i 2003 evaluere netværksaktiviteterne generelt i henhold til bl.a. - Finanslov og retningslinier - struktur - metoder og aktiviteter - samarbejdsrelationer - administration 3 Se note 2. 4 Arbejdsmarkedsstyrelsens Selvaktiveringspulje Evaluering april Findes på 12

13 - kontaktstrategi over for virksomheder, herunder navnlig til større virksomheder komme med fremadrettede anbefalinger til AMS, netværk og koordinatorer, herunder en vurdering af mulige udviklingsretninger samt metoder til sikring af dynamikken i de enkelte netværk. 1.4 Metode/dataindsamling Evalueringen dækker perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006, altså 1½ år. Data for perioden er, hvor det er relevant, inddraget for at kunne følge udviklingen, siden ordningen sidst blev evalueret i 2002 og for at kunne vurdere effekten af de ændringer, der blev gennemført i Der bliver i evalueringen primært lagt vægt på at give et samlet billede af netværkenes resultater og aktiviteter på landsplan frem for at give karakterer til de enkelte netværk. Men for at kunne pege på udviklingsområder og give fremadrettede anbefalinger, behandles også de variationer, der er på resultater og udvikling i de 26 netværk. Managementgruppen, der ikke modtager støtte i 2006, indgår ikke, efter aftale med AMS, og data vedr. dette netværk indgår således ikke i evalueringen. Netværket Hovedstaden er reorganiseret/genetableret medio Der er ved udregninger af gennemsnitstal mv. taget højde for disse forhold. Evalueringen bygger på kvantitative såvel som kvalitative data: Den kvantitative dataindsamling er sket via en gennemgang af tilgængelige data fra AMS og koordinatorerne samt en spørgeskemaundersøgelse i alle eksisterende netværk, der har modtaget støtte fra puljen i Data fra AMS og koordinatorerne omfatter bl.a. tilsagnsskrivelser, koordinatorernes nyhedsbreve, netværkenes hjemmesider mv. Evaluator har gennemgået dette og dermed sikret, at spørgeskema og interview er dækkende for de aktiviteter, der har været i netværkene i evalueringsperioden. Koordinatorerne opgør hvert kvartal nogle nøgletal for netværkene dvs. antallet af a-medlemmer, medlemmer i job, nye a-medlemmer samt medlemmernes kursusdeltagelse i netværksregi. Evaluator har taget udgangspunkt i netværkenes egne besvarelser, der dog ikke altid afgrænser sig til evalueringsperioden, ligesom nogle netværk ikke har set sig i stand til at besvare alle spørgsmål. Hvis netværkenes besvarelser afviger væsentligt fra deres opgørelser til koordinatorerne eller går ud over evalueringsperioden, suppleres netværkenes besvarelser med tal fra koordinatorernes opgørelser. Desuden indgår data fra evalueringen af netværkene i 2003 som sammenligningsgrundlag. Spørgeskemaundersøgelsen har som formål at opnå overblik over og indsamle kvantificerbare data for netværkenes aktiviteter herunder netværkenes metoder til hvervning af nye medlemmer, kontakt til virksomheder mv. 13

14 organisering af de enkelte netværk og deres indbyrdes samarbejde herunder vidensdeling, deltagelse i kursusaktiviteter og erfa-møder mv. kontaktflader til diverse eksterne samarbejdspartnere og koordinatorerne gennemstrømningen i netværket herunder antallet af medlemmer, som er kommet i beskæftigelse samt tilgangen af nye medlemmer. Spørgeskemaet er baseret på evalueringsskemaet, der blev benyttet ved evalueringen i 2003, så det er muligt at drage sammenligninger mellem netværkene dengang og nu og dermed vurdere effekten af 2003 ændringerne, men er dog også justeret så det tager højde for diverse ændringer i retningslinjer for netværkene. Spørgeskemaet er udsendt til og besvaret elektronisk af 26 netværk, primært bestyrelsesmedlemmer. En kort vejledning i besvarelsen af spørgeskemaerne samt en orientering om evalueringen fra AMS er udsendt sammen med spørgeskemaet. Da netværkenes grad af registrering og organisering er forskellig, har evaluator valgt ved flere spørgsmål at bede netværkene angive, om besvarelsen er sket ved skøn eller på baggrund af diverse registreringsredskaber. Graden af registrering af aktiviteter, medlemmernes baggrund, hvor medlemmerne finder job mv. varierer. Endvidere er nogle bestyrelser ganske nye både nyvalgte og nye i netværket og har derfor ikke haft viden om netværkets aktiviteter mv. i hele evalueringsperioden. Evaluator har desuden i spørgeskemaet stillet spørgsmål om emner, som netværket ikke er forpligtet til at føre optegnelser over. Det er derfor nødvendigt at holde sig for øje, at de kvantitative data, der præsenteres i denne evaluering, bygger på objektive beregninger og analyser af tal, der i nogen udstrækning beror på respondenternes skøn. Respondenternes uddybende kommentarer samt beskrivelser af det enkelte netværks strategier og mål for 2006/7 indgår også i evalueringen. Kvalitative interviews Der er gennemført en række kvalitative interviews som supplerer, nuancerer og kvalificerer resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, og herfra har evaluator hentet input til de fremadrettede anbefalinger i evalueringen. Interview med koordinatorerne. Formålet har været at indhente oplysninger om koordinatorernes aktiviteter og metoder samt deres vurdering af de enkelte netværk og dette har også været temaerne for interviewet. Fokusgruppeinterview med deltagelse fra forskellige netværk. Der er gennemført i alt tre fokusgruppeinterviews med medlemmer fra i alt otte netværk. Deltagerne er udvalgt af evaluator på tværs af netværk og under hensyntagen til, hvor lang tid de har været i netværkene og hvilke netværksaktiviteter, de har deltaget i. Formålet har været at indhente ideer til de fremadrettede anbefalinger. Temaerne har bl.a. været organisation og aktiviteter i 14

15 de enkelte netværk og samarbejdet med bl.a. andre netværk og koordinatorerne. Interview med medlemmer fra netværkene Der er gennemført ni interviews med enkeltpersoner fra fire forskellige netværk både forholdsvis nyetablerede og lidt ældre netværk. Medlemmerne er udvalgt af evaluator efter samme principper som ved fokusgruppeinterview. Formålet med disse interviews har været at opnå indsigt i, hvad netværket betyder for det enkelte medlem. Emnerne har bl.a. været at belyse medlemmernes baggrund for at deltage i netværket, hvordan deres første kontakt til netværket har været, hvad de synes om netværkets aktiviteter og hvordan netværket har støttet deres jobsøgning. Telefoninterview med virksomheder Der er gennemført otte telefoninterview med virksomheder, som har rekrutteret netværksmedlemmer. Evaluator har udvalgt de otte virksomheder blandt en større gruppe virksomheder udpeget af netværkene. Formålet har været at få virksomhedernes vurdering af netværkene som rekrutteringskanal og samarbejdspartner. Der er desuden gennemført 15 telefoninterview med personaleansvarlige eller ledere på store virksomheder (over 500 medarbejdere) samt med formanden for Personalechefer i Danmark. Virksomhederne er udvalgt af evaluator. Formålet har været at afklare perspektiverne i og få input til en relevant strategi for netværkene ved kontakt til virksomheder af denne størrelse. Temaet har derfor været virksomhedernes behov i forhold til netværkene som rekrutteringskanaler. Interview med lokale samarbejdspartnere. Der er gennemført 10 interviews med samarbejdspartnerne. Det er repræsentanter for hhv. to AF afdelinger, to A-kasser, to erhvervsråd, et regionalt arbejdsmarkedsråd, et dagblad samt for to Andre Aktører. Samarbejdspartnerne er udvalgt på grundlag af netværkenes spørgeskemabesvarelser. Der er udvalgt samarbejdspartnere, som har haft et længerevarende og udbygget samarbejde og andre, som har et mindre udbygget samarbejde. Formålet har været at belyse deres vurdering af netværkenes resultater og betydning som samarbejdspartnere. 15

16 2. MÅL OG STRATEGI I dette afsnit gøres kort rede for netværkenes mål og strategier. Desuden behandles særskilt netværkenes strategi på 3 hovedområder, nemlig kontakten til store virksomheder, opgradering af netværket fælles cv-database samt nye regler for ledige seniorer. Resume Netværkenes strategi går primært ud på at øge medlemsgennemstrømningen og medlemmernes aktivitetsniveau. De fleste netværksmedlemmer finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder og har haft sværere ved at slå igennem over for store virksomheder. Virksomhederne rekrutterer i udstrakt grad blandt de uopfordrede ansøgninger, de modtager via deres websider. Og først når de ikke finder egnede kandidater her, begynder de at afsøge andre rekrutteringsmuligheder. Netværkenes websider og cv-databaser afspejler, at netværkene er uafhængige foreninger og en strømlining af web og databaser vil ikke være uden problemer. Som en del af velfærdsaftalen indføres fra 1. januar 2007 nye regler for dagpenge og for aktivering af ældre ledige, så denne gruppe fremover ligestilles med ledige i andre aldersgrupper. Anbefalinger Det anbefales, at netværkene koncentrerer deres opsøgende indsats over for små og mellemstore virksomheder, hvor erfaringer viser, at der er flest jobåbninger. medlemmerne søger såvel uopfordret som opslåede job individuelt på større virksomheders hjemmeside AMS afklarer mulighederne for at understøtte udarbejdelsen af en medlemsdatabase som et redskab til opkvalificering af netværkenes opsøgende arbejde over for virksomheder. netværkene løbende udvikler deres egne websider med henblik på øget synliggørelse og brugervenlighed for både webmaster og brugere. koordinatorerne i samarbejde med AMS undersøger, hvilke muligheder de nye regler åbner for at udnytte netværksmedlemmernes aktivering positivt. Evt. i samarbejde med andre aktører og jobcentre Netværkenes mål Netværkenes overordnede mål for 2006 drejer sig - ikke overraskende - primært om at øge medlemsgennemstrømningen, altså dels at rekruttere flere nye medlemmer og dels at udbrede kendskabet til netværket over for arbejdsgiverne. Endelig har de fleste netværk som mål at højne medlemmernes aktivitetsniveau samt bevidstgøre medlemmerne om deres reelle kompetencer og muligheder. 16

17 Netværkenes strategier bærer præg af, at der i de enkelte netværk er en ret klar viden om, hvilke metoder og aktiviteter, der fremmer medlemsgennemstrømningen. Mange netværk tilkendegiver da også, at de navnlig får impulser og inspiration fra andre netværk. 2.2 Kontaktstrategi overfor større virksomheder De medlemmer, der finder beskæftigelse, finder det i over halvdelen af tilfældene på små virksomheder med under 25 ansatte. 35 % finder beskæftigelse på mellemstore virksomheder og 8 % på større virksomheder med over 100 ansatte. Denne fordeling er stort set uændret siden seneste evaluering, som i øvrigt anbefalede netværkene at fokusere på små og mellemstore virksomheder, da erfaringerne viste, det var her chancerne for jobskabelse var størst. Hos netværk og koordinatorer er der imidlertid et udbredt ønske om, at medlemmerne i højere grad finder job på de større virksomheder. Dette ønske indebærer samtidig et ønske om en øget professionalisering af netværkene for lettere at kunne slå igennem over for de større virksomheder. De enkelte seniorer har erfaring for, at større virksomheder er mere kræsne end mindre, både i valg af medarbejdere og samarbejdspartnere. Flere medlemmer vurderer, at de har større chancer for beskæftigelse på mindre virksomheder, mens andre mener, at stigende mangel på arbejdskraft er et gunstigt udgangspunkt for en målrettet indsats over for de større virksomheder. Evaluator har i en spørgerunde til 15 større virksomheder med over 500 medarbejdere undersøgt mulighederne for forbedret kontakt og øget afsætning til store virksomheder. 5 af de 15 virksomheder, som har medvirket i undersøgelsen, havde ikke hørt om netværket før, mens 3 har rekrutteret fra netværket og yderligere 2 har rettet henvendelse til netværket med henblik på rekruttering. Desuden har 2 af de personaleansvarlige holdt oplæg i netværk i deres lokalområde. De 10 virksomheder, der kendte til netværket, havde bl.a. haft besøg af netværksmedlemmer på virksomhedsbesøg, fået tilsendt materiale om et eller flere lokale netværk eller set netværket omtalt i medierne. Generelt er virksomhederne positivt indstillede over for netværkene og ideen bag dem og ser i lighed med de mindre virksomheder de lokale netværk som en mulig rekrutteringskanal blandt mange. Virksomhedernes egne HR-afdelinger tager sig i de allerfleste tilfælde af alt vedr. virksomhedens rekruttering og indgår kun yderst sjældent i et samarbejde med eksterne partnere. De fleste større virksomheder modtager mange uopfordrede ansøgninger via virksomhedernes websider. Her slås også ledige stillinger op, og det bliver mere og mere almindeligt, at virksomhederne ansætter medarbejdere ad denne vej, fordi det er forbundet med langt færre omkostninger end annoncering i dagblade. Desuden gør de store virksomheder som alle andre brug af deres eget netværk, når de skal finde egnede kandidater til en ledig stilling. 17

18 Tre virksomheder har rekrutteret netværksmedlemmer, fordi de enten akut manglede medarbejdere til sæsonarbejde, eller fordi de manglede en erfaren medarbejder til en speciel funktion. I sidstnævnte tilfælde fandt den personaleansvarlige på virksomheden sin nye medarbejder i netværkets cv-database. De store virksomheder finder det ikke interessant, at netværket tilbyder at matche kandidater med ledige job i virksomheden. Virksomhedens egen HR-afdeling vil under alle omstændigheder selv foretage en vurdering af den enkelte kandidats kompetencer og erfaringer i forhold til de konkrete arbejdsopgaver. Virksomhederne foreslår i stedet, at medlemmerne individuelt søger stillinger, der slås op på virksomhedens webside og i den forbindelse evt. henleder HRafdelingens opmærksomhed på netværkets CV-database. Lederne og personalecheferne vurderer, at en personlig ansøgning modsat en henvendelse fra netværket kræver en indsats fra det enkelte medlem, og det tydeliggør over for virksomheden, at vedkommende reelt er interesseret i et job. Det kan ikke forventes, men på den anden side heller ikke afvises, at virksomhedernes rekrutteringsansvarlige vil bruge tid på at søge efter egnede kandidater på netværkets database. Og som regel vil det først ske, når der ikke har vist sig egnede kandidater blandt de uopfordrede ansøgninger i virksomhedens eget materiale. 3 af de 15 virksomheder alle inden for detailhandel - har haft negative oplevelser ved henvendelser til netværket. En oplever, at netværket ikke har fulgt op på hendes henvendelser hverken på mail eller telefon. Hun har derfor mere eller mindre opgivet at henvende sig til netværket. En anden har oplevet, at der kun kom en ansøgning fra ét medlem til flere job, som virksomheden havde meldt ud til netværket. Mens den tredje klart fornemmer, at netværksmedlemmerne enten ikke reelt er interesserede i de ledige job, eller forlanger en urealistisk høj løn. De er heller ikke er interesserede i at starte på et lavere niveau i virksomheden til en tilsvarende løn og derefter arbejde sig op. Virksomhederne ser netværkets medlemsdatabase som en mulig rekrutteringskanal blandt mange andre, især hvis databasen er brugervenlig og giver mulighed for at søge på medlemmernes erfaringer, uddannelse og jobønsker. Men først og fremmest opfordrer de personaleansvarlige på større virksomheder medlemmerne til at søge uopfordret på lige fod med alle andre og evt. i netværket samarbejde om at holde øje med virksomhedernes jobopslag på nettet. Det anbefales derfor, at netværkene fortsat koncentrerer deres opsøgende indsats over for små og mellemstore virksomheder, hvor erfaringen viser, at der er flest jobåbninger. Det anbefales desuden, at netværksmedlemmerne individuelt søger såvel uopfordret som opslåede job på større virksomheders hjemmeside. 18

19 2.3 Netværkenes IT-samarbejde CV-database Både koordinatorer og netværk har udtrykt ønske om at udvikle netværkenes webside og cv-database. Medio 2006 benytter 5 netværk deres egen cvdatabase, der er af varierende kvalitet, mens de øvrige netværk bruger en fælles skabelon, der er udviklet for år tilbage af netværksmedlemmer. Den fælles database giver brugeren - den potentielle arbejdsgiver - mulighed for at søge på hhv. geografi (amter), 16 jobfunktioner/jobtyper og 11 brancher. I første niveau af søgningen præsenteres brugeren for medlemmets mini-cv i form af en kort præsentation af jobønske og kompetencer. I andet niveau præsenteres en mere detaljeret profil med oplysninger om fx uddannelse, karriereforløb og personlige egenskaber. Oplysningerne er i de fleste tilfælde anonyme og virksomhederne retter henvendelse til de enkelte medlemmer via netværket. Der er flere ulemper ved den nuværende fælles database. Både netværk og medlemmer oplever vanskeligheder med at bruge den. Flere finder den for langsom og tung at arbejde med og oplever, at der sker mange fejl. Den er derfor i manges øjne et dagligt irritationsmoment, som besværliggør driften af netværket. Også en af de rekrutterende virksomheder har haft vanskeligt ved at finde rundt i databasen og brugte megen tid på at finde frem til de relevante kandidater blandt medlemmerne. De større virksomheder lægger som nævnt især vægt på en opdateret cvdatabase, der giver mulighed for at søge på jobønsker, erfaring og uddannelse samt geografi. Søgekriterierne i den nuværende fælles database gør det ikke muligt at søge specifikt på bestemte kvalifikationer. Og da der som nævnt er flere forskellige databaser, må rekrutterende virksomheder gå ind i flere forskellige og forholdsvis små databaser for at få et samlet overblik over alle kandidater i Seniorerhverv Danmark. Også når netværkene henvender sig til virksomheder, er det vigtigt, at de har et værktøj en opdateret og brugervenlig medlemsdatabase, som gør det muligt hurtigt at besvare eventuelle forespørgsler på bestemte kompetencer mv. Det understøtter også den aktivitet, der giver størst medlemsgennemstrømning. Der er således flere ting, der taler for et fælles initiativ for at opkvalificere eller udvikle en fælles database. Så netværksmedlemmerne selv med et minimum af instruktion kan udfylde og opdatere deres cv og så potentielle arbejdsgivere overskueligt og let kan søge på både de ovennævnte søgekriterier og på specifikke kvalifikationer og jobønsker. Men oprettelsen af en fælles database rejser også en række problemstillinger. Fx spørgsmålet om det er lovligt i en database at registrere personer, der har alder som det grundlæggende kriterium for optagelse. Og hvad skal man stille op, hvis ledige over 50 år, der ikke er medlem af et netværk, ønsker optagelse i databasen? Det kunne også være en konflikt i det forhold, at AMS som offentlig myndighed støtter en database, der i princippet ikke adskiller sig fra andre privatfinansierede databaser med jobsøgende personer. Endelig er netværkene selv- 19

20 stændige foreninger og kan derfor ikke uden videre tvinges til at bruge en bestemt database. Det anbefales derfor, at AMS afklarer mulighederne for at understøtte udarbejdelsen af en medlemsdatabase som et redskab til at kvalificere netværkenes opsøgende arbejde over for virksomheder. Websider Der er adgang til samtlige netværks egne websider fra den fælles portal Alle disse websider giver et meget forskelligartet indtryk. Og selvom navnet Seniorerhverv går igen, sender websiderne ikke et klart signal om, at netværkene er en del af en helhed. Denne forskellighed afspejler, at netværkene er selvstændige enheder, der er uafhængige af hinanden og inden for puljens retningslinjer bør bevare og udvikle deres forskellighed. Denne forskellighed og konstante forandringsproces frustrerer nogle netværksmedlemmer. Vi er selvstændige. Men det nytter kun et stykke ad vejen. Hvis vi skal være synlige, så skal vi gøre noget for at forenkle og ensrette. Vores hjemmesider skal i hovedtræk være ens og genkendelige. På grundlag af erfaringer fra netværk med stor medlemsgennemstrømning, er det muligt at pege på metoder og aktiviteter, som fremmer gennemstrømningen. Men der udvikles konstant nye metoder og ideer i netværkene, og det er netop denne metodeudvikling, der er med til at give det enkelte netværk og Seniorerhverv Danmark dynamik. Udvikling af diverse administrative værktøjer, hjemmesider mv. har i nogle tilfælde været drivkraften for medlemmernes motivation. Nogle medlemmer får via opgaver i netværket deres selvtillid igen og holder deres faglighed vedlige eller lærer nyt ved at løse opgaver i netværket. Endelig giver både udviklingsopgaver og mere rutineprægede opgaver medlemmerne noget konkret at mødes om. Samtidig hjælper det nogle medlemmer til at fastholde deres følelse af at have struktur i hverdagen. På den anden side er der som nævnt både medlemmer og samarbejdspartnere, der mener, at nogle netværk indbyder til, at medlemmerne sidder og fedter med administrative opgaver og at dette er med til at legitimere deres fortsatte ledighed, både over for dem selv og deres omverden. Det anbefales derfor, at netværkene løbende udvikler deres egne websider med henblik på øget synliggørelse af netværket og brugervenlighed for både webmaster og brugere. 20

21 2.4. Nye regler fra 2007 Både overledigheden blandt seniorer og ønsket om at understøtte deres senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har ført til, at der som en del af velfærdsaftalen 5 er aftalt ændringer i dagpengeregler for ældre, så de fremover får samme vilkår som andre ledige. Aftalerne gælder fra 1. januar 2007 og medfører Udfasning af den forlængede dagpengeret for årige, så kun de personer, der 31. januar er 54 år eller mere, har forlænget dagpengeret. Fjernelse af særregel om mulig fravigelse af aktivering for årige. Forøgelse af dagpengeretten for personer over 60 år fra 2½ til 4 år. Ligesom alle andre ledige vil de lidt ældre fremover blive tilbudt aktivering, når de har været ledige i 9 måneder og derefter hver gang, der er gået 6 måneder siden sidste aktiveringsforløb. intensiv aktivering, når de har været ledige i 2½ år for at undgå, at ledige opbruger deres 4-årige dagpengeret uden at have fundet beskæftigelse. Endvidere lempes fradrag i efterlønnen for efterlønsmodtagere med lav arbejdsindkomst. Desuden indføres fra 1. januar 2008 en særlig løntilskudsordning ved ansættelse i private virksomheder for personer over 55, der har modtaget fx dagpenge eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder. seniorjob for ledige, der er fyldt 55 og har mistet dagpengeretten i forbindelse med ændringer i regler om forlænget dagpengeret for årige. Disse ændringer, som koordinatorerne har oplyst medlemmerne om i nyhedsbreve mv., ligestiller således ledige i netværkenes målgruppe med ledige i andre aldersgrupper, idet regler for aktivering, dagpengeret mv. gælder for alle uanset alder. Nogle medlemmer har ved interview udtrykt den holdning, at ledige, som alligevel snart vil trække sig tilbage på efterløn, burde fredes for aktivering; og at de selv har følt sig jaget i aktivering uden jobperspektiv. Det var helt skørt og spild af ressourcer. Der sad mig og nogle unge nyuddannede og så to ældre, som alligevel ville på efterløn om kort tid, og skulle lære at skrive jobansøgninger! Mange oplever desuden, at deres egne forslag til kurser mv. afvises, og de opfatter aktiveringen som en form for straf. Netværksmedlemmerne har delt deres primært negative oplevelser med hinanden, men har ikke i drøftet, hvordan aktiveringen kunne udnyttes mere positivt. Mange netværksmedlemmer har udtrykt frustrationer over ikke at kunne lægge en større indsats eller ligefrem være 5 Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Aftale om fremtidig indvandring. Se afsnit 2. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 21

22 aktiverede i netværket, hvor de føler de får større udbytte end ved anden aktivering. Det anbefales derfor, at koordinatorerne i samarbejde med AMS undersøger, hvilke muligheder de nye regler åbner for at udnytte netværksmedlemmernes aktivering positivt. Evt. i samarbejde med andre aktører og jobcentre. 22

23 3. GENNEMSTRØMNING I dette afsnit beskrives Seniornetværkenes medlemsgennemstrømning samt forhold i bestyrelser og netværkenes økonomi. Resume Der er i evalueringsperioden oprettet ét nyt netværk, så der medio 2006 er 26 netværk, der modtager støtte fra Selvaktiveringspuljen. Medlemsgennemstrømningen har været stigende. 55 % af medlemmerne har fundet beskæftigelse i 2005 mod 28 % i I alt er 719 medlemmer kommet i ustøttet job i 2005, og 524 medlemmer i løbet af første halvdel af I den samlede periode er yderligere mindst 150 medlemmer kommet i støttet beskæftigelse. Således er antallet af medlemmer, der kommer i beskæftigelse stigende, dog med store variationer fra netværk til netværk. Også tilgangen af medlemmer er stigende, men dog ikke så meget som afgangen af medlemmer, der kommer i job eller af andre årsager forlader netværket. Det samlede medlemstal er derfor faldende og flere netværk har haft svært ved at leve op til minimumskravet om 25 a-medlemmer. Udsving i et netværks medlemstal og aktivitetsniveau er ofte en følge af, at der har været stor afgang af medlemmer, der er kommet i job og netværket dermed har levet op til sit hovedformål. Netværk med stor gennemstrømning formår løbende at supplere medlemstallet ved at rekruttere nye medlemmer og igen øge aktivitetsniveauet. Også gennemstrømningen i netværkets bestyrelser er stigende. De bestyrelsesmedlemmer, der bedst formår at uddelegere opgaver er også bedst til at motivere menige medlemmer og sikre kontinuitet i netværket. Økonomien er generelt god i de allerfleste netværk. Anbefalinger Det anbefales, at den nuværende opstartsprocedure for nye netværk bibeholdes. koordinatorer efter samråd med AMS og på baggrund af en helhedsvurdering af det enkelte netværk, kontakter netværk, hvor få medlemmer finder beskæftigelse og/eller har en lav tilgang af nye medlemmer og/eller et kritisk lavt medlemstal og på basis af erfaringer fra mere effektive netværk i samarbejde med det enkelte netværk udarbejder en handlingsplan for at ændre dette forhold. netværkene skaffer sig viden om mulighederne for støttet job. Eksempelvis via jobcentre, a-kasser eller andre samarbejdspartnere. bestyrelsen i videst muligt omfang uddelegerer opgaver til de øvrige medlemmer for dermed at undgå, at bestyrelsesarbejdet bliver for tidskrævende for den enkelte eller at arbejdet hæmmes af stor medlemsgennemstrømning. 23

EVALUERING. April 2003. Arbejdsmarkedsstyrelsens Selvaktiveringspulje 2002

EVALUERING. April 2003. Arbejdsmarkedsstyrelsens Selvaktiveringspulje 2002 EVALUERING April 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsens Selvaktiveringspulje 2002 Indholdsfortegnelse Resume 5 Resultater...5 Medlemmer...6 Organisering...6 Aktiviteter...7 Metoder...7 Kontaktflader...9 Koordinatorer...9

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Evaluering af seniornetværk

Evaluering af seniornetværk 17 Evaluering af seniornetværk Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING OG TVÆRGÅENDE LÆRINGSPUNKTER... 4 2.1. MEDLEMMER OG JOBMÆSSIGE RESULTATER...4 2.2. MEDLEMMERNES ØVRIGE UDBYTTE...

Læs mere

Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service

Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år

Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år Ansøgningsskema for Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år Finanslovskonto 17.46.43.30 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Seniorvikar

Læs mere

Pulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4.

Pulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4. Pulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4. december Formålet med puljen på i alt ca. 26,5 mio. kr. er at gennemføre et

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Senior Erhverv Kurser 2015. Kursuskatalog. Side 1 af 15

Senior Erhverv Kurser 2015. Kursuskatalog. Side 1 af 15 Kursuskatalog Side 1 af 15 Kursuskatalog 2015 med kurser 3 Deltagelse i kurser 3 Kursernes varighed 4 Introduktionskursus for nye medlemmer 5 Virksomhedsservice 6 Virksomhedsservice Struktur, 1-dagskursus

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Seniorjob i Ikast-Brande Kommune. Version 2,0

Seniorjob i Ikast-Brande Kommune. Version 2,0 Seniorjob i Ikast-Brande Kommune Version 2,0 April 2019 1 Seniorjob ordningen generelt Personer der har ret til efterløn og hvis ret til dagpenge udløber indenfor 5 år før efterlønsalderen, har ret til

Læs mere

Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig

Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig Indhold Oversigt over forskellige typer af fagligt indhold du kan vælge mellem ved en samtale i A-kassen...

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer November 14 ser- Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer Virksomhedsundersøgelse 14 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING OG INDSATSMÆSSIGE

Læs mere

LinkedIn Vejledning. Formålet med LinkedIn. Den grundlæggende opbygning af din profil

LinkedIn Vejledning. Formålet med LinkedIn. Den grundlæggende opbygning af din profil LinkedIn Vejledning Formålet med LinkedIn LinkedIn fungerer på en måde ligesom Facebook bare med fokus på faglighed. Det er en god måde at holde kontakten vedlige med tidligere kollegaer og chefer, søge

Læs mere

Opkvalificering. af ny medarbejder. Opdateret september 2018

Opkvalificering. af ny medarbejder. Opdateret september 2018 Opdateret september 2018 Opkvalificering af ny medarbejder Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde de rigtige tilbud om kompetenceudvikling. I dette dokument kan du få et overblik

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Ansøgning om midler til projekt

Ansøgning om midler til projekt LBR Jobcenter Frederikshavn Hangaardsvej 5 9900 Frederikshavn Att.: LBR-konsulent Tina Kjellberg Ansøgning om midler til projekt Hermed ansøges om midler til udvikling og gennemførelse af et pilotprojekt

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Rekrutteringsanalyse 2013/14

Rekrutteringsanalyse 2013/14 e s y l a n a s g n i r Rekrutte 2013/14 Indhold Baggrund Side 3 Resumé Side 4 Fire vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren Side 5 Øvrige rekrutteringstendenser Side 17 Highlights fra rekrutteringsanalyserne

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling

Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU - Arbejdsgange og rollefordeling Indholdsfortegnelse 1. Formål med opkvalificering 2. Rollefordeling omkring opkvalificering

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Arbejdsmarkedspolitik Udkast Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med

Læs mere

Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse

Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Beskæftigelses- og Socialudvalget igangsatte d. 6/2 2018 en undersøgelse af, hvad borgerne oplever som den primære årsag til,

Læs mere

Notat. Jobmesse Fyn Evaluering. Oktober Kontaktperson: Julie Tang - dir. tlf.:

Notat. Jobmesse Fyn Evaluering. Oktober Kontaktperson: Julie Tang - dir. tlf.: Notat Jobmesse Fyn 2016 Evaluering Oktober 2016 Kontaktperson: Julie Tang - dir. tlf.: 6474 7061 Evaluering af Jobmesse Fyn 2016 Ca. 5.500 personer og 115 virksomheder og uddannelsesinstitutioner deltog

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

DE OPLEVEDE ÅRSAGER TIL JOB OG UDDANNELSE HVAD GØR EN FORSKEL FOR DEN ENKELTE BORGER?

DE OPLEVEDE ÅRSAGER TIL JOB OG UDDANNELSE HVAD GØR EN FORSKEL FOR DEN ENKELTE BORGER? HVAD GØR EN FORSKEL FOR DEN ENKELTE BORGER? Et øjebliksbillede af, hvad udvalgte borgere oplever som årsagen til at de er kommet i job og uddannelse. DE OPLEVEDE ÅRSAGER TIL JOB OG UDDANNELSE Undersøgelsen

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark

Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark ANALYSE Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark Resumé De danske virksomheder oplever i disse år en mangel på arbejdskraft, som ikke er oplevet magen siden dagene før finanskrisen i slutningen

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Den 9. november 2012 Borgmesterens Afdeling Tilvejebringelse af akutjob der er målrettet dagpengemodtagere, som risikerer

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

September 2016 MARKEDSANALYSE 2017 CABI CV- OG JOBPORTAL VEDR. SMÅJOBS MAJ 2017 PRÆSENTATION

September 2016 MARKEDSANALYSE 2017 CABI CV- OG JOBPORTAL VEDR. SMÅJOBS MAJ 2017 PRÆSENTATION September 2016 MARKEDSANALYSE 2017 CV- OG JOBPORTAL VEDR. SMÅJOBS CABI PRÆSENTATION MAJ 2017 MARKEDSANALYSE 2017 Om undersøgelsen KORT OM UNDERSØGELSEN B-t-B undersøgelse med 424 interviews gennemført

Læs mere

STARTPAKKE for ledige maskinmestre

STARTPAKKE for ledige maskinmestre Denne vejledning vil give dig en række gode råd, når du skal til at søge et nyt job. Vejledningen henvender sig primært til ledige maskinmestre eller dem, der er i en opsagt stilling. Der går normalt tre

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar

Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013.. 2013-14582. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at at status på fleksjobordningen

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4

Læs mere

Snitflader for a-kasse og jobcenter Få registreret eventuel manglende pasningsmulighed uden for institutioners åbningstid hos dit jobcenter

Snitflader for a-kasse og jobcenter Få registreret eventuel manglende pasningsmulighed uden for institutioners åbningstid hos dit jobcenter Dagens program A-kassen og Jobcentret Kontaktforløb, workshops og selvbook ved Jobcenter Aarhus Joblog, Mit CV og kandidatbanker Rekrutteringstendenser Virksomhedspraktik og virksomhedskampagne Faglig

Læs mere

Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder

Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget har defineret et tæt samarbejde med virksomhederne, som ét

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering)

Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering) Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering) Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sammenhængende forløb for dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere (match 1 og 2) med særlig risiko for

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft

Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft 2 Danmark har behov for en dygtig arbejdsstyrke med høje kvalifikationer og kompetencer på et foranderligt arbejdsmarked. Derfor skal mennesker i job vedvarende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg og jobplaner

Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg og jobplaner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland August 2012 2. udgave J.nr.: 2012-0005641/bdk Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Informationsmøde. jobsøgende dagpengeforsikrede. Dagens program: Arbejdet som ledig. JobNet. Dagens program

Informationsmøde. jobsøgende dagpengeforsikrede. Dagens program: Arbejdet som ledig. JobNet. Dagens program Dagens program Informationsmøde jobsøgende dagpengeforsikrede Dagens program: Jobcenter /A-kasse Forløbet hos Jobcentret Virksomhedsrettet tilbud Arbejdet som ledig Jobmarkedet 6-ugers selvvalgt uddannelse

Læs mere

Frikommuneforsøg I. Evaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse for varighedsregler

Frikommuneforsøg I. Evaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse for varighedsregler Frikommuneforsøg I Evaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse for varighedsregler Odense Kommune Oktober 2018 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Frikommuneforsøget åbner for at give mere end 6 ugers vejledning

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Få gode råd til, hvordan du bruger LinkedIn som et værktøj til din jobsøgning.

Få gode råd til, hvordan du bruger LinkedIn som et værktøj til din jobsøgning. Miniguide Sådan bruger du LinkedIn i din jobsøgning LinkedIn er meget mere end en online profil, hvor du synliggør dit CV for omverdenen. Få gode råd til, hvordan du bruger LinkedIn som et værktøj til

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

VEDTÆGTER for getahead.dk. Navn og hjemsted. Netværkets hjemsted følger den til enhver tid siddende kasserers adresse. 2 Formål og aktivitet

VEDTÆGTER for getahead.dk. Navn og hjemsted. Netværkets hjemsted følger den til enhver tid siddende kasserers adresse. 2 Formål og aktivitet April 2010 VEDTÆGTER for getahead.dk 1 Navn og hjemsted Netværkets navn er getahead.dk. Netværkets hjemsted følger den til enhver tid siddende kasserers adresse. Netværkets CVRNR er 32 63 95 69. Netværkets

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Tænk større. (og hør om en a-kasse, der gør det samme)

Tænk større. (og hør om en a-kasse, der gør det samme) Tænk større (og hør om en a-kasse, der gør det samme) Din brobygger MA understøtter et supervigtigt møde: Mødet mellem ledige medlemmer og arbejdsgivere. De skal få øje på hinanden, de skal tænke større.

Læs mere

Flere end. medlemmer har fået nyt job med Metal JobService

Flere end. medlemmer har fået nyt job med Metal JobService METAL A-KASSE MÅLRETTER INDSATSEN Se de konkrete indsatser og forløb under a-kasseforsøget i 00-03, der hjælper ledige hurtigere i job og uddannelse. Flere end 11.000 medlemmer har fået nyt job med Metal

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

TRAFIK OG JERNBANE RÅDIGHEDSLØN OG SERVICEMEDLEMMER DEN 25. APRIL 2018

TRAFIK OG JERNBANE RÅDIGHEDSLØN OG SERVICEMEDLEMMER DEN 25. APRIL 2018 TRAFIK OG JERNBANE RÅDIGHEDSLØN OG SERVICEMEDLEMMER DEN 25. APRIL 2018 HVAD VIL VI FORTÆLLE JER SIDE: 2 / Hvilke betingelser skal der til for at få dagpenge og hvor længe. / Hvad må jeg mens jeg får dagpenge.

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

arbejdsmarkedsbalancen

arbejdsmarkedsbalancen Sådan bruger du arbejdsmarkedsbalancen på www.brhovedstadensjaelland.dk et godt fundament når du har samtaler BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Et godt fundament... når du har Gå ind på»www.brhovedstadensjaelland.dk«vælg»arbejdsmarkedet

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra 1.1.2017 31.12.2018 Som en del af budget 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen i oktober 2016 at

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Senior Erhverv Kurser 2016. Kursuskatalog. Side 1 af 16

Senior Erhverv Kurser 2016. Kursuskatalog. Side 1 af 16 Kursuskatalog Side 1 af 16 Kursuskatalog 2016 med kurser 3 Deltagelse i kurser 3 Kursernes varighed 4 Introduktionskursus for nye medlemmer 5 Virksomhedsservice 6 Virksomhedsservice Struktur, 1-dagskursus

Læs mere