Årsberetning. Det kommunale tilsyn med plejeboliger

Transkript

1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr K Årsberetning Det kommunale tilsyn med plejeboliger 2015 Udarbejdet af sundhedsfaglig konsulent Inge Hjortshøj, Hjortshøj Care

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Konklusion på de kommunale tilsyn Horsens Kommune Baggrund - tilsynets form og metode Fokusområdet for tilsynet Beboernes oplevelse af de leverede ydelser Personlig pleje, praktisk bistand Kost og ernæring på plejecentrene Aktiviteter Ledelse organisation og udvikling Gennemgang af anbefalinger/bemærkninger fra Beboersammensætningen Information, trivsel og kommunikation Arbejdsmiljø Udviklingsområder Personalet på plejecentrene De fysiske rammer på plejecentrene Redegørelse om magtanvendelse i plejeboliger Magtanvendelse i Bilag 1: Tilsyn med de kommunale plejeboliger

3 1.0 Konklusion på de kommunale tilsyn Horsens Kommune uanmeldte kommunale tilsyn er aflagt på plejecentrene. (Bilag1) Anbefalinger til 17 plejecentre Bemærkninger til 3 plejecentre I tilsynet i 2015 indgår stikprøvetilsyn i forhold til aflastningspladser. Sammenlignet med resultatet af de kommunale tilsyn 2014 kan det konstateres, at den positive udvikling på plejecentrene er stationær. I 2015 er der ligeledes aflagt uanmeldt tilsyn i de alternative plejeboliger, beliggende på Vesterled i Horsens. Tilsynet fandt ikke forholdene i orden og vurdere forholdene til: Betydende mangler. Efterfølgende har Vesterled udarbejdet handleplan, og chef for Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte er orienteret. Tilsynsrapport for tilsynsbesøg på Vesterled, Horsens er vedhæftes separat, og indgår derfor ikke som en del af årsrapporten. Tilsynet oplevede på plejecentrene At der er mange positive udviklingstiltag på plejehjem / plejecentre til gavn for beboerne, pårørende og personalet, jf. afsnit 5.6. Udviklingsområder for personale og ledelse. At de 6 demensenheder, der blev samlet under en ledelse i 2014, samarbejder målrettet for at styrke fagligheden på demensområdet. At beboerne gav udtryk for, at de får den service, de har behov for til personlig pleje og praktisk bistand. Beboerne virker generelt velsoignerede. At rengøringen på plejecentrene generelt er tilfredsstillende i forhold til Horsens Kommunes kvalitetsstandard. At beboere og pårørende gav udtryk for, at personalet håndterer hverdagen for beboerne og deres sociale trivsel tilfredsstillende. Den enkelte beboer har egen kontaktperson dag og aften. At der er flere aktivitetstilbud til beboerne i de stille timer sidst på eftermiddagen og i weekender, hvilket bl.a. skyldes ældrepuljemidlerne. Plejepersonale og beboere giver udtryk for, at de individuelle og fælles aktiviteter for beboerne giver liv på plejecentrene. Tilsynets samlede Anbefalinger for 2015 til kvalitetssikring og- udvikling At plejepersonalet fortsat skal arbejde tværfagligt med implementering af Resultat og Effekt Måling(REM) i Sundhed og Omsorg og med beboerens scoringsevne på de fysiske og psykiske funktioner fra 0-4 i omsorgssystemet. At plejepersonalet skal operationalisere målene fra REM til ADL- hjulet 1. At ledelse og plejepersonale skal arbejde med forandringskompasset. At plejepersonalet fortsat skal udarbejde retningsgivende mål/ resultatmål i beboernes døgnrytmeplaner i samarbejde med beboerne. Det gælder også for beboere på aflastningsophold At personalet skal kende proceduren for rengøring og isætning af høreapparater, så beboerne oplever, at apparatet fungerer tilfredsstillende. At plejepersonalet skal have mere fokus på at bevare beboerens selvrespekt i den personlige pleje: at neglene klippes, renses, og håret klippes. At personalet skal have fokus på den rehabiliterende tankegang i det daglige arbejde jf. REM. At den varme mad skal være mere varieret, kødet gennemstegt og maden skal være varm ved serveringen. At personalet fortsat skal motivere beboerne til at være aktive og deltage i de gøremål/aktiviteter, der har betydning i hverdagen, så beboerne får god livskvalitet. 1 ADL- hjulet er et farvelagt diagram, der viser hvilke funktioner beboeren selv kan klare, og hvilke funktioner beboeren skal have hjælp til. 3

4 At udenomsarealerne omkring Egebo plejecenter skal vedligeholdes tilfredsstillende. Tilsynets samlede bemærkninger for 2015 At personalet skal holde aftalebøgerne ajour. At personalet skal have udarbejdet en livshistorie 3 mdr. efter, at beboerne er flyttet ind eller dokumentere, hvis beboeren ikke ønsker dette. At ledelsen sammen med personalet skal sørge for, at rengøring af beboernes bolig lever op til Horsens Kommunes kvalitetsstandarder for rengøring. At ledelsen og personalet skal planlægge, så der ved vagtskifte og efter ferie eller sygdom er afsat tid til at videregive information om beboerne således, at personalet kan leve op til kravet om at være velorienteret om beboerne. De 3 plejecentre, der har fået bemærkning jf. ovenstående, har afleveret skriftlige handleplaner på kvalitetsforbedringer. Tilsynet har accepteret handleplanerne. Opfølgende tilsyn I 2015 er der foretaget opfølgende tilsyn på de alternative plejeboliger på Vesterled. Der er sket forbedringer, men tilsynet vurdere fortsat forholdene som betydende mangler. Der er efterfølgende udarbejdet handleplan, og tilsynet er orienteret om, at der arbejdes målrettet på at forbedre forholdene og med hjælp fra andre afdelinger. 2.0 Baggrund - tilsynets form og metode Horsens Kommune har pligt til at føre tilsyn med de sociale og sundhedsmæssige forhold på plejecentrene efter Lov om social service 151. Tilsynene skal tage udgangspunkt i Socialministeriets Bekendtgørelsen og i de af Horsens Byråd vedtagne kvalitetsstandarder for praktisk hjælp og personlig pleje. Der skal gennemføres et årligt kommunalt tilsyn på alle plejecentre. Formålet med de kommunale tilsyn er: At myndigheden blandt andet via de ældres oplysninger kan sikre sig, at de ældre får den hjælp, de er visiteret til, og at hjælpen udføres på faglig kvalificeret med fokus på personlig pleje/omsorg, praktisk bistand, genoptræning og vedligeholdelsestræning. At tilsynene indeholder opfølgning på anbefalinger / bemærkningerne fra tilsyn i At tilsynene skaber mulighed for læring og faglig udvikling. At der føres tilsyn med en række aspekter vedr. fysiske ressourcer, organisation og trivsel. Tilsynet har talt med 2-3 beboere på hvert plejecenter samt med personale, ledelse og pårørende. På to plejecentre blev der talt med borger på midlertidigt ophold i aflastningsbolig. Tilsynene har som tidligere været udbytterige. Beboere, pårørende, personale og ledelse har vist imødekommenhed og åbenhed. Ligeledes har det været udbytterigt at opleve miljøet på plejehjem/ centre sidst på dagen. I år har plejecentrene Malteriet, Gefionshave og Skovly haft besøg fra ca. kl De kommunale tilsyn er foretaget af ekstern sundhedsfaglig konsulent Inge Hjortshøj, Care. Ved tilsynsbesøgene har medlemmer fra Ældrerådet og fra Velfærds- og Sundhedsudvalget deltaget meget engageret som observatører og fået indblik i beboernes daglige liv samt i personalets mangeartede arbejdsopgaver på plejecentrene i Horsens Kommune. Deltagere fra Ældrerådet og Velfærds- og Sundhedsudvalget har ved tilsynsbesøgene i 2015 haft fokus på ernæring og aktiviteter i aftentimerne og i weekends. Deltagernes observationer indgår i den udarbejdede rapport for det enkelte tilsyn. Tilsynsrapporterne er sendt til de respektive ældrerådsmedlemmer, der har deltaget i tilsynene. Endvidere er tilsynsrapporterne sendt til de respektive plejecentre, fremlagt for personalet og for 4

5 bruger-/pårørenderåd. Årsrapporten og rapporten for tilsyn på de alternative plejeboliger på Vesterled i Horsens vil blive forelagt Velfærds- og Sundhedsudvalget Horsens Kommune. 3.0 Fokusområdet for tilsynet Fokusområdet for det kommunale tilsyn har i 2015 været flg.: Udredning af beboernes mestringsevne Tilsynet er orienteret om, at pleje- og terapeutpersonale har været på kursus i Resultat og effektmåling i , for at kunne implementere metoden i praksis. Formålet med REM er at afdække hvilke faglige indsatser, der er behov for at igangsætte for at understøtte den enkelte beboeres fysiske, psykiske og sociale mestringsevne. REM udredningen sker i et samarbejde med den enkelte beboer, sygeplejerske, terapeut og beboerens kontaktperson med udgangspunkt i et spørgeskema på vurderingsområder inden for fysiske og psykosociale forhold. Vurderingsområder scores på en skala fra betyder, at beboeren er fuld funktionsdygtig fysisk og psykisk/ socialt velfungerende. 4 betyder, at beboeren skal hjælpes med alt og har store begrænsninger i mestringsevnen. Et overordnet tværfagligt mål indarbejdes i beboernes ADL- HJUL, hvor det fremgår, hvilke funktioner beboeren selv kan klare, og hvilke funktioner beboerne skal have hjælp til. Dette fremgår også af beboerens døgnrytmeplan. Tilsynet konstaterede, at der bliver arbejdet med implementering af REM. Ledelse og medarbejdere er enige om, at REM er et velegnet redskab, der skaber sammenhæng og kontinuitet i opgaveudførelsen hos beboeren. Tilsynet gennemgik dokumentationen hos de besøgte beboere. Der var udarbejdet helhedsbeskrivelse ud fra Fælles sprog 2, døgnrytmeplaner med retningsgivende mål og fokusområder. Nogle beboernes livshistorie var ikke beskrevet. Nogle beboernes aftalebøger skulle føres ajour. Tilsynet anbefaler: At plejepersonalet fortsat skal arbejde tværfagligt med implementering af Resultat og Effekt Måling i Sundhed- og Omsorg og med beboerens scoringsevne på de fysiske og psykiske funktioner fra 0-4 i omsorgssystemet. At plejepersonalet skal operationalisere målene fra REM til ADL- hjulet. At ledelse og plejepersonale skal arbejde med forandringskompasset. At plejepersonalet fortsat skal udarbejde retningsgivende mål/ resultatmål i beboernes døgnrytmeplaner i samarbejde med beboerne. Dette er også gældende for beboere, der er på et aflastningsophold. Bemærkninger: At personalet skal holde aftalebøgerne ajour. At personalet skal have udarbejdet en livshistorie 3 mdr. efter, at beboerne er flyttet ind eller dokumentere, hvis beboeren ikke ønsker dette. 4.0 Beboernes oplevelse af de leverede ydelser 4.1 Personlig pleje, praktisk bistand Ved hvert tilsynsbesøg blev 2-3 beboere interviewet. Beboerne var flyttet ind i 2015 eller På Gedvedhus og på Skovly var en af de borgere, der blev interviewet, borger på midlertidig ophold i aflastningsbolig. Beboerne gav udtryk for: 5

6 At de havde fået en god modtagelse, at de er tilfredse med personalet og den hjælp, de får til personlige pleje. Det er hjælp til brusebad minimum 1 x ugentligt og hjælp til den daglige personlige pleje og påklædning. En beboer klagede over, at personalet havde besvær med at hjælpe ham med høreapparatet, at få det renset og sat rigtig i øret, så det fungerer. Pårørende gav udtryk for et ønske om fokus på beboernes selvrespekt: personlige pleje, at neglene klippes, renses og håret klippes. Beboerne gav udtryk, at de var tilfredse med rengøringen. Tilsynet vurderede: At rengøringen på 2 plejecentre ikke var tilfredsstillende i beboernes badeværelse og på fælles arealerne. Rengøringen af beboernes boliger varetages enten af plejepersonalet eller ansat rengøringspersonale. Tilsynet anbefaler: At personalet skal kende proceduren for rengøring. At personalet kender isætning af høreapparater, så beboerne oplever, at apparatet fungerer tilfredsstillende. At plejepersonalet skal have mere fokus på at bevare beboerens selvrespekt i den personlige pleje: at neglene klippes, renses, og håret klippes. At personalet skal have fokus på den rehabiliterende tankegang i det daglige arbejde jf. REM Tilsynet giver bemærkning på: At ledelsen sammen med personalet skal sørge for, at rengøring af beboernes bolig/aflastningslejlighed lever op til Horsens Kommunes kvalitetsstandarder for rengøring Kost og ernæring på plejecentrene I 2014 har personalet været på kursus i fokus på beboernes mad. Ved tilsynsbesøgene gav beboerne generelt udtryk for tilfredshed med maden. Personalet var omkring beboerne ved måltidet. Enkelte beboere gav udtryk for, at den varme mad skal være mere varieret kødet gennemstegt og maden varmt. Tilsynet anbefaler: At den varme mad skal være mere varieret, kødet gennemstegt og maden skal være varmt ved servering. 4.3 Aktiviteter Personalet på samtlige plejecentre gav udtryk for, at det er en succes med de afsatte puljemidler til opprioritering af aktivering og træning for beboere, der ønsker / mestre det. Der er aktivitetstilbud sidst på eftermiddagen, om aftenen og i weekender. På langt de fleste plejecentre fortalte personalet, at det har haft stor betydning, at der er personale til at varetage aktiviteter i et samarbejde med de pårørende, der yder en stor indsats. Plejecentrene tilbyder: Gymnastik 1-2 gange ugentligt, boldspil, gåture, bowling, petanque, cykelture med dobbelt cyklen m.m. Motionsrum med gode træningsfaciliteter hvor beboerne kan få vejledning af en fysioterapeut i brugen af træningsredskaber. Personalet og de frivillige tilbyder beboerne gå- og skubbeture (for borgere i kørestol). Busture/ud-i-det-blå ture er meget populære. Højtlæsning, sang, film, gudstjeneste Frivillige kommer med besøgshunde. På nogle plejehjem / plejecentre er der aktiviteter i form af sang, musik, strikkeklub, fremvisning af film om aftenen og i weekender m.m. 6

7 Tilsynet anbefaler: At personalet fortsat skal motivere beboerne til at være aktive og deltage i de gøremål/aktiviteter, der har betydning i hverdagen, så beboerne får god livskvalitet. 5.0 Ledelse organisation og udvikling 5.1 Gennemgang af anbefalinger/bemærkninger fra 2014 Ved tilsynsbesøgene er der generelt arbejdet med de anbefalinger og bemærkninger, der blev givet ved det kommunale tilsyn Tilsynet oplevede, at der målrettet bliver arbejdet med personaleudvikling og projekter samt på fortsat at forbedre forholdene for beboerne og deres pårørende. 5.2 Beboersammensætningen Aldersspredning er fra ca. 50 til 100 år. Ca. 70 % er beboerne er demente. Mange beboerne er demensudredte. Mange beboere har komplekse lidelser og flere diagnoser, hvilket stiller krav om et fagligt veluddannet personale til specialopgaver. 5.3 Information, trivsel og kommunikation På nogle plejecentre er der nedsat beboer- pårørenderåd. På andre plejecentre mødes ledelsen med de pårørende og frivillige hvert halve år. Nogle af de frivillige er pårørende og tidligere ansatte. Der er et godt samarbejde med begge grupper. Tilsynet talte med pårørende på 4 plejecentre. Generelt gav de udtryk for tilfredshed med den service, der blev givet og var tilfredse med at have deres pårørende på plejecenteret. 2 pårørende gav udtryk for et ønske om, at der var mere kontinuitet i personalets viden om beboerne dag / aften. Når de spurgte personalet, havde de flere gange oplevet, at var svaret: Vi har haft ferie, været syge. I demensenhederne giver personalet udtryk for, at det er vigtigt, at beboerne kan genkende og overskue forløbene i forbindelse med de pleje- og omsorgsmæssige opgaver. Personalet har et grundigt kendskab til den enkelte beboer og pårørende. Personalet har et godt samarbejde med gerontopsykiatrisk team. De holder møde efter behov. De assisterende områdeledere indkalder personalet til faglig supervision ca. hver 2. mdr. De assisterende områdeledere i demensenhederne udarbejder individuelle strategiplaner. På plejecentrene afholdes der møder for personalet med gennemgang af dokumentationen i CSC-omsorgssystemet og REM- udredning af beboerne ca. 1x ugentligt. På flere plejecentre har man indført bryde-vane-møder 15 minutter daglig, hvor dagens problemstillinger bliver drøftet. Plejepersonalet arbejder ud fra kontaktpersonprincippet. På flere plejecentre udarbejdes individuelle procedure for kontaktpersonens ansvarsområde. Personalemøder afholdes ca. hver 3. måned, hvor der gives information/ orientering. Tilsynet giver bemærkning på: At ledelsen og personalet skal planlægge, så der ved vagtskifte og efter ferie eller sygdom er afsat tid til at læse advis og/eller videregive information om beboerne således, at personalet kan leve op til kravet om at være velorienteret om beboerne. 5.4 Arbejdsmiljø De assisterende områdeledere oplyste: At der er fokus på personalets sygefravær, og korttidssygefraværet på plejecentrene ligger lavt < 5 %. Der er få ansøgninger om magtanvendelse overfor beboerne. På demensenhederne kan der være udad reagerende beboere. For disse udarbejder personalet en social pædagogisk handleplan. Samarbejdet med geronto -psykiatrisk team er godt. Beboere, der vil gå fra stedet, er udstyret med en GPS. 7

8 Beboere, der står op om natten, er udstyret med bevægelsescensor. Der er uddannede forflytningsvejleder på alle plejecentrene Udviklingsområder Implementering af dokumentationen i CSC- omsorgssystemet: Resultat og effektmåling i Sundhed og Omsorg. Projekt ældrepuljemidler. Den fast tilknyttede aktivitetsmedarbejder tilrettelægger/ varetager i samarbejde med beboere, personale og frivillige individuelle og fælles aktiviteter. Det er vigtigt, at beboerne er medbestemmende om valg af aktiviteter, og at de inddrages, når aktiviteterne sættes i gang. Af en månedlig aktivitetsoversigt fremgår det, at der er aktivitetstilbud både formiddag, eftermiddag og aften. Det oplyses, at det fungerer godt med aktivitetstilbud til beboerne både på hverdage og i weekender. Plejepersonalet har været på kursus i Lean for med fokus på daglig arbejdstilrettelæggelse og bedst mulig ressourceudnyttelse. Undervisning af personalet i fælles medicinkort (FMK) mellem sygehus, egen læge og plejehjem. Kurset afvikles i sep.- okt Implementering af teknologiske hjælpemidler, installering af toiletter med ekstra skyl er ikke foretaget på alle plejecentre. Der er indkøbt eleverebare plejesenge, 1 eleverebare badeog bækkenstol, 2 toiletløfter og bevægelsescensorer. Rotationskursus for SOS- personalet er afsluttet foråret 2015 En ny akkrediteringsrunde i forhold til Den Danske kvalitetsmodel påbegyndes til efteråret Kontinuerlig fokus på mad i et tæt samarbejde med produktionskøkkenerne. Demensenhederne: Skal i gang med at udarbejde en strategiplan for På Slotsgården og Klovenhøj arbejdes der videre med kommunikationsplatformene. I hver bolig er installeret en Skype- computer, således at beboerne kan chatte med familie og venner med hjælp fra personalet. Kommunikationsplatformen bruges også til musik og kognitivtræning sammen med beboerne. Undervisning i neuropsykologi Tidlig opsporing af sygdom (TOPS) i forhold til demenssygdomme REM udredning hos beboere på udredningspladserne. Modulkursus på Vejle Fjord: Bruge sine talenter: Work and Talk 6.0 Personalet på plejecentrene. Tilsynet talte med 1-2 medarbejdere i plejen på hvert tilsyn. Værdigrundlag: De 4 værdier helhed, resultater, respekt og kvalitet er vigtige i den daglige pleje hos beboerne. Medarbejderne fortalte, at de tager udgangspunkt i beboernes døgnrytmeark og forsøger at skabe helheder for beboerne i døgnets 24 timer. De er opmærksomme på at vise beboerne respekt, arbejde målrettet og fastholde livskvalitet for den enkelte beboer. Kvalitetssikring/ kvalitetsudvikling: I forbindelse hermed nævnte medarbejderne kvalitetssikring af dokumentationen med gennemgang af beboerne i CSC- omsorgssystemet hver 3. måned. Medicinhåndteringen kvalitetssikrer de ved at krydse af på skema, når beboeren har indtaget medicinen. Det har medført færre U.T.H. De arbejder med Den danske kvalitetsmodel, dokumentationen i CSC- Omsorgssystemet og en sundhedsfremmende tankegang. Kompetence: Medarbejderne oplever, at der er fokus på personalets kompetencer. De arbejder tværfagligt for at kunne udføre forskellige pleje- og omsorgsmæssige opgaver. Introduktion: På alle plejecentre er der udarbejdet introduktionsprogram for nyansatte. Kursus: 8

9 Medarbejderne gav udtryk for, at de har gode muligheder for at komme på kursus, som f.eks. demenskursus, rotationskursus, forflytnings- og praktikvejlederkursus. Samarbejde: Generelt oplever medarbejderne, at samarbejdet mellem dag- aften- og nattevagter er tilfredsstillende på plejecentrene. Med hensyn til personaleoverlap har nogle plejecentre ikke overlap mellem aften- og nattevagterne, men ved de øvrige vagtskifte. På andre plejecentre er der ikke personaleoverlap ved de 3 vagtskifte, men personalet læser Advis. På de fleste plejecentre har personalet indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø: Medarbejderne fortalte, at plejecentrene har uddannede forflytningsvejleder og et godt samarbejde med tilknyttet ergoterapeut. Alle plejecentre har de nødvendige hjælpemidler. Det psykiske arbejdsmiljø er godt. Kontakten til daglig leder: Medarbejderne på plejecentrene giver udtryk for, at de har et godt samarbejde med den daglige leder. 7.0 De fysiske rammer på plejecentrene Generelt er de fysiske rammer på Horsens Kommunes plejecentre i orden med velholdte udenomsarealer. På plejecenteret Egebo er der fortsat er et stort ønske/ behov for et fælleshus. Udenomsarealerne ved plejecenteret er ikke vedligeholdt tilfredsstillende, hvilket der er gjort opmærksom på i rapporten. Tilsynet anbefaler: At udenomsarealerne omkring Egebo plejecenter skal vedligeholdes tilfredsstillende. 8.0 Redegørelse om magtanvendelse i plejeboliger Servicelovens kapitel 24 giver mulighed for at anvende magt i særlige situationer med det formål at undgå omsorgssvigt i form af personskade. Servicelovens muligheder: giver mulighed for at anvende pejle- og alarmsystemer giver mulighed for at fastholde en person a giver mulighed for at fastholde en person i hygiejnesituationer giver mulighed for at tilbageholde en person i boligen giver mulighed for at anvende beskyttelsesmidler giver mulighed for at optage en person i et bestemt botilbud uden samtykke. Anvendelse af magt skal registreres på stedet og indberettes til den tilsynsførende iht. servicelovens 136. Da der er tale om indgreb i den personlige selvbestemmelse, må magt kun anvendes som en sidste udvej, når alle pædagogiske midler er udtømt. Det er absolut nødvendigt for at undgå væsentlig personskade. Horsens Kommune har udarbejdet retningslinjer for anvendelsen af magt i plejecentrene. Retningslinjerne er revideret i juni Som opfølgning blev alle områdeledere og ass. områdeledere undervist i reglerne for magtanvendelse samt proceduren for indberetning. Der blev den 3. marts 2015 afholdt en ½ dags undervisning af områdeledere og ass. områdeledere i de reviderede regler om magtanvendelse m.v. 6.1 Magtanvendelse i 2015 I 2015 har den tilsynsførende modtaget 13 indberetninger om anvendelse af magt efter servicelovens bestemmelser, hvoraf én af tilsynet ikke ansås for at være magtanvendelse, hvorfor den er udeladt i nedenstående oversigt. Indberetningerne vedrører 7 borgere, hvoraf 1 borger står for 5 indberetninger, jfr. 126a. Fordeling af indberetninger ses her: 9

10 Borgere Indberetninger a Uden hjemmel Sundhedscenter Ceres Ceres Centret Orions Hus Præsthøjgården Slotsgården, demensafsnit Åpark Centret Gefionshave Malteriet I alt Sundhedscenter Lindehøj Drivhuset Nørrevang Lindehøj Skovly Gedvedhus I alt Sundhedscenter Søndergården Klovenhøj Centret Egebo Vesterled Søndergården Tamdrup Centret Egebakken Birkebo I alt Totalt Indberetningerne i 2015 drejer sig primært om fastholdelse af personer i hygiejnesituationer eller i situationer, hvor der er nærliggende risiko for væsentlig personskade. Antallet af indberetninger faldt markant i årene fra 2008 til 2010 og har ligget nogenlunde stabilt siden. År Antal indberetninger

11 Bilag 1: Tilsyn med de kommunale plejeboliger 2015 Slotsgården demens Ceres Centret, plejeboligerne 1. sal Gefionshave Orions Hus *Præsthøjgården afdeling B og C *Præsthøjgården afdeling Fog F parterre Malteriet Åpark Centret, demens *Lindehøj, Roden, Stammen og Kronen *Lindehøj, Grenen og Kvisten Nørrevang Skovly Birkebo Egebakken Egebo Ceres Centeret st., demensenheden Klovenhøj Centret Søndergården Tamdrup Centret Lindehøj, demensenheden Drivhuset Vesterled Gedvedhus *Der er aflagt èt tilsynsbesøg med almene plejeboliger på henholdsvis Lindehøj og Præsthøjgården. Afrapporteringen er fortaget afdelingsvis. 11

12 Signaturforklaring Ingen bemærkninger Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Bemærkninger Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på få områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Der er uhensigtsmæssige forhold som assisterende områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på pågældende mangler. Planen sendes til, sundhedscenterleder, chefkonsulent og den tilsynsførende. Betydende mangler Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på flere områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Assisterende områdeleder skal sammen med plejeenheden og / eller områdelederen udarbejder indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på de påpegede mangler. Planen sendes til sundhedscenterleder, chefkonsulent og den tilsynsførende. Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på mange vigtige områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Assisterende områdeleder skal sammen med plejeenheden og områdelederen udarbejder indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at få rettet op på påpegede mangler. Planen sendes til områdelederen, sundhedscenterleder, chefkonsulent og den tilsynsførende. 12