picnic ok strategi mirakelkur sat udenfor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "picnic ok strategi mirakelkur sat udenfor"

Transkript

1 picnic ok strategi mirakelkur sat udenfor

2 Fyret uden varsel le Medarbejderne i køkkenet på Røde Kors Trænings- og Bocenter i Kolding er blevet fyret på gråt papir. De kan ikke lave pædagogisk mad, mener forstanderen. Det er givetvis ikke første gang, det er sket, men det er første gang, at vi får så krystalklar en melding om grov tilsidesættelse af køkkenets kostfaglige medarbejdere. Fyring uden varsel og uden en eneste forudgående samtale om ændrede krav og ønsker til de ansattes arbejdsindsats er udtryk for en meget besynderlig og tilmed uetisk personalepolitik. Og den bliver ikke mindre besynderlig af, at man ikke helt ved, hvem eller hvad man vil sætte i stedet for de fyrede som det tilsyneladende er tilfældet i Kolding. Bo- og træningscentret ønsker at inddrage beboerne i madlavningen. Men de erkender, at beboerne har hårdt brug for hjælp til maden, da de er meget lidt selvhjulpne. Måske er det væsentligste, at de kan få lov at være til stede i køkkenet, når maden bliver lavet. lligevel mener forstander og bestyrelsesformand ikke, at de nuværende medarbejdere er kvalificerede til at inddrage beboerne. Eller at de ville kunne lære det. I hvert fald har de ikke fundet det umagen værd at diskutere mulighederne for et samarbejde om nye mål for maden med køkkenets ansatte. Ligesom ledelsen overser, at det kostfaglige personale på mange andre institutioner og i leve-bomiljøer laver mad med beboerne. mtet, der har udskrevet fyresedlerne, begrunder fyringerne med, at institutionen ønsker pædagoger til at lave mad med beboerne. Og det gør den tilsyneladende uden at bekymre sig om beboernes ernæring. I hvert fald overser den, at pædagoger ikke er kvalificerede til at sørge for, at brugere med meget lille appetit og behov for tygge-synkevenlig mad får, hvad de har brug for. Sagen understreger tydeligt behovet for god kommunikation på tværs af medarbejderne i institutionen. Hvis ikke kolleger og ledelse af sig selv er åbne og nysgerrige overfor vores arbejde, må vi skabe denne nysgerrighed ved at bringe os selv på banen og sætte fokus på madens betydning. Og i fælleskab diskutere institutionens målsætning og forventninger til køkkenet. 2 økonomaen

3 siden hen der Status i ernæringskandidater Også gift i økoæg Indholdet af dioxin i danske økoæg er højere end i æg fra burhøns. Det kan skyldes, at økologiske høns går frit i naturen og roder i jorden, hvor dioxin fra luften har lagt sig. Eller det kan stamme fra foderet, mener Økologisk Landsforening. Op til fire procent af foderet må stamme fra fisk, og findes i form af fiskemel. Specielt de fede fisk og specielt fisk fra Østersøen indeholder meget dioxin. Vi tager udfordringen op og kræver, at samfundet må løse miljøproblemerne, der rammer os alle sammen, ikke kun de økologiske høns. Vi har trods alt også vores børn til at gå udenfor, pointerer formanden Landsforeningen, Knud Erik Sørensen, overfor Tænk+Test. I gennemsnit stammer tre procent af den mængde dioxin, vi får, fra æg. Mens 58 procent kommer fra fisk. I Danmark har vi ikke haft en uddannelse i klinisk ernæring på kandidatniveau. Her har vi brugt diætister, som har stor rutine i at instrurere folk, når det gælder kost. Men der skal også være nogle, der laver anbefalingerne, som vi ellers får fra udlandet. Det vil give større gennemslagskraft, hvis vi har kandidater og forskere selv, siger Jens Kondrup, Institut for Human Ernæring til Uddannelsesavisen. Han håber der opstår en række job indenfor forebyggelse og behandling til de nye kandidater, der netop nu starter deres uddannelse på Landbohøjskolen. Fast føde. Digtsamlingen fra i formiddags får lov at vente i skyggen på bænken, mens kunstneren tilfreds ta r imod tilbuddet om en hurtig picnic. Digtene kan vente, mens fløden bliver sur. Og maven rumler. forsidefoto: henrik frydkjær 3

4 Forbrugernes Hus gør sig umage I Forbrugernes Hus har de læst Mage eller umage i Økonomaen 12/04. Kommentaren handlede om partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder og så blandt andet kritisk på samarbejdet mellem Forbrugernes Hus og McDonalds. Direktøren for Forbrugernes Hus, Louise Holck, kommenterer kritikken: I artiklen Mage eller umage bliver der sat kritisk spørgsmålstegn ved det umage par Forbrugernes Hus og McDonalds. I Forbrugernes Hus er vi meget opmærksomme på kritikken, for diskussionen sætter spørgsmålstegn ved vores gode navn og troværdighed i budskaberne, som bærer vores oplysningsvirksomhed forbrugere vælger hver dag at købe et måltid hos McDonalds. Der er ingen der lytter, hvis Forbrugernes Hus sidder på den høje hest og siger:»det må man ikke«. Forbrugerne har valgt og det skal vi respektere i vores rådgivning ellers bekæmper vi aldrig fedmeepidemien. Vores rådgivning til Mcdonalds kunder tog udgangspunkt i på den ene side, at de havde valgt McDonalds og på den anden side, at en sund kost skal være billig, let, tilgængelig, sund, velsmagende. Forbrugernes Hus var eneansvarlig for udformning og indhold og står helt inde for pjecen til McDonalds kunder men vi kan ikke leve med mistanken om, at vores troværdighed er til salg. Derfor kommer vi ikke til at gentage samarbejdet med McDonalds eller indgå i andre former for samarbejde med private virksomheder, der på nogen måder kan drage tvivl om vores, Forbrugerens Hus s troværdighed. Vi finder andre, utraditionelle veje til at rådgive om sund kost for den enkelte. Det er nødvendigt, og vi vil i hvert fald gøre os umage. Vi mangler D-vitamin Ældre bør have et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin om dagen sammen med kalk og plejehjemsbeboere skal have 20 mikrogram. Det anbefaler en arbejdsgruppe i Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. 80 procent af de ældre har lav D-vitaminstatus og 25 procent mangler vitaminet, viser en opgørelse, der i øvrigt slår fast, at vi alle generelt vil have gavn af mere D-vitamin. Solen er den vigtigste kilde. Vitaminet dannes i huden ved hjælp af solens stråler. Men i Danmark er der kun tilstrækkeligt sollys til, at vi kan danne D-vitamin i sommerhalvåret. Den største produktion sker midt på dagen og man skal være opmærksom på, at dannelsen af D-vitamin nedsættes, hvis man bruger solcreme. Mangel på D-vitamin fører til nedsat knoglestyrke og risiko for knoglebrud, men kan også betyde muskelsvækkelse og muskelsmerter. Foruden de egentlige mangelsymptomer som rachitis, sprøde knogler, hos børn, og osteomalaci, bløde knogler, hos voksne. 4

5 siden hen Din kemi Natrium lauryl sulfat, triclosan og parabener. Kosmetik indeholder ofte mange, lange og besværlige udtryk for blandt andet konserveringsmidler og parfumer. Nogle af dem er under mistanke for at have hormonforstyrrende effekt, og stadig flere reagerer allergisk på indholdet i diverse plejeprodukter lige fra tandpasta til parfume. Nogle bruger mange, andre få plejeprodukter, men tandpasta, balsam, deodorant, ansigtscreme, bodylotion, læbepomade, barberskum, mascara mv. står som regel i kø på de fleste badeværelseshylder, og det kunne være rart at vide, om de er til gene for én selv eller for miljøet. Pjecen Krop og kemi i serien Ren besked udgivet af Forbrugernes Hus giver gode råd om plejemidler, deklarationer, holdbarhed, dyreforsøg, miljø og sundhed, love og regler. D-vitamin i maden D-vitamin findes i begrænset mængde i fødevarer undtagen i torskelever og torskelevertran, hvor der er 25o mikrogram i 100 gram. I laks og ål er der 30 mikrogram, i sild 11, æg 1,4 og sødmælk 0,1 mikrogram pr. 100 gram. Lægeplanter på marken Udvidelsen af EU kan betyde større konkurrence for de danske landmænd, mener danske forskere ifølge Politiken. Og de foreslår danske landmænd at lægge om til dyrkning af blandt andet lægeplanter. Men der mangler forskning, der dokumenterer lægeplanternes virkning. Det forsøger et netværk financieret af Fyns mt sammen med Dansk JordbrugsForskning og UdviklingsCenter arslev at råde bod på og forsker netop nu i lægeplanternes virkning. Ting ta r tid. Et feudalt samfund som Irak bliver ikke et demokrati på et par år. Hvad har de tænkt på? Det hele handler om tid. En tomat bliver ikke en god tomat, hvis den ikke får lov at udvikle smag og næring. I sidste ende ligger afgørelsen hos forbrugerne. Hvis man vil købe fem svinekoteletter til 19 kr. så kan man regne ud, at det er gået så hurtigt, at grisene står i stabler ude hos landmanden. Og han ender med at blive træt og trist, fordi han er så langt væk fra det, som det egentlig handlede om. lle gode ting tager tid. Og tid koster penge. Det gælder det hele. lting. Siger kokken Henrik Boserup, til Ud & Se. økonomaen

6 Forbrugets minister Vi har fået et nyt ministerium og en ny minister: Familie og forbrugsministeriet med Henriette Kjær (K) i spidsen. Regeringens mål er at sætte fokus på familiens hverdag i hjemmet, i daginstitutionen og i butikken. Og det betyder, at ministeren overtager sager fra fem andre ministerier? blandt andet Fødevareministeriet. Om det går godt, er der delte meninger. Det giver ingen mening at løsrive kyllingen i indkøbskurven fra landmanden, der opfostrer dyret, mener Christian H. Hansen (DF). Fødevaresikkerheden sættes overstyr. Forbrugeren bliver sorteper, siger han og får opbakning fra Forbrugerrådet. Kæden fra jord til bord er brudt, siger kritikerne. Men det er en misforståelse, mener den nyudklækkede minister. Vi sprænger ikke kæden fra jord til bord, siger hun til Politiken. For processen ligger fortsat indenfor Fødevaredirektoratet. Hvis der bliver fundet salmonella i supermarkedets køledisk er det fødevaredirektoratet, der sporer bakterien tilbage til slagteri og besætning og træffer foranstaltninger over for landmanden. Forbrugerstyrelsen og Danmarks Fødevare- og veterinærforskning flytter også ind hos Familie- og forbrugsministeriet. Og ingen af direktørerne ser det som et problem. Tværtimod. nders Munk Jensen fra Fødevaredirektoratet mener, at kost og ernæring vil få mere opmærksomhed under den nye hat. siden hen Moderne tider. Der er mode i alting, også i mad. Og til efteråret holdes den første modemesse om mad i Herning. Messen sætter fokus på udviklingen i madbranchen, og trendsætterne forudser, at: Kokkenes heltestatus forsvinder, functional food og convenience dør som begreber, køkkenet vil ikke længere være hjemmets vigtigste rum, mens foodservice og catering vinder markedsandele. tegning: stinne jensen 6

7 Blæst i en kop mælk Det er ganske vist. Tilskuddet til skolemælken bygger på traditionelle og utidssvarende principper. Og det er i strid med regeringens folkesundhedsprogram at støtte fede produkter på bekostning af fedtfattige. Og det er i strid med kosteksperternes anbefalinger, der siger, at børn har bedre af den magre mælk end den fede. Men det er lige så vist, at det er en gammel historie. Og derfor er det interessant, at den kan rydde avisforsider flere dage i træk og chokere såvel politikere som ernæringseksperter. Tilskuddet til skolemælk har fulgt fedtet i årevis, og sidst i 2000 forsøgte Danmark at lave om på ordningen i EU. På den anden side der er fokus på landbrugets støtteordninger, der er kommet en ny familieog forbrugsminister, børnene er lige startet i skole og den 14. august er det international skolemælksdag i FN. Det forklarer interessen. Og sagen er værd at tage op igen. Som tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard peger på, så er EU s skolemælksordning ikke lavet af hensyn til forbrugerne, det er først og fremmest en landbrugsordning: indenfor EU er der overproduktion af mælk og ikke mindst mælkefedt. Øges salget af mager mælk, øges puklen af mælkefedt i EU. Det ser ikke godt ud, og derfor gælder det om at få os til at købe fedtet ( selvom det heller ikke klæder os). For at afsætte den fede mælk får en kvart sød 39 øre i støtte, mens minimælken kun får 23 øre. Den magre mælk er dog stadig den billigste. En kvart liter ligger omkring 2,50 for den magreste og 4,30 for den fedeste. Prisen falder i takt med fedtprocenten. Så der er ingen økonomiske grunde til, at forældre skulle vælge en mere fedtholdig mælk til deres børn, siger Winnie Pauli, Mejeriernes Skolemælksordning. Og det gør de heller ikke. 57 procent vælger mager mælk. Mens knapt seks procent vælger den sødmælk, hvorom blæsten står. Til gengæld drikker børnene masser af sodavand fra skolernes eller den nærliggende købmands beholdning. Men det er en anden sag. Og selvfølgelig skal der være sammenhæng i regeringens sundhedspolitik og EU-politikken. Og skolemælkshistorierne har også haft effekt. Den nye fødevareminister, Hans Christian Schmidt (V), vil sætte skolemælken på EU s dagsorden i september i håb om en hurtig modernisering af støtten. Mens vi venter, kan vi i realiteten lave vores egen skolemælksordning. Mejeriforeningen, der sælger skolemælk til rigtigt mange skoler, kan nøjes med at tilbyde skolebørnene skummetmælk. Eller takke nej til fedtstøtten, så prisforskellen på sød og mager mælk bliver endnu større. Den enkelte skole kan også selv vælge hvilken mælk, den vil tilbyde eleverne. Ligesom forældre og børn kan vælge mager mælk af hensyn til sundheden. Der er mange niveauer at drive fedtpolitik på. Tekst: Mette Jensen 7

8 mad som medicin Til bords med sclerose Piskefløde og margarine findes ikke længere i køleskabet på sclerosehospitalerne i Ry og Haslev. Forskellige kostundersøgelser tyder nemlig på, at dyrisk og hærdet fedt er skadeligt for mennesker med sclerose. Kort tid før kl. 12 middag hænger der en liflig duft af stegt fisk i køkkenet på sclerosehospitalet i Ry. Én af køkkenets i alt fire ansatte passer den store pande med fisk, mens en anden er ved at lægge sidste hånd på sovsen. I dag får patienterne på sclerosekost sejfilet, mens patienter på fedtfattig kost skal have skinkeschnitzler. I daglig tale kaldes sclerosekosten for MS-kost. MS står for multipel sclerose. På sclerosehospitalet i Ry er der plads til 36 indlagte, og der er stort set fyldt op året rundt. Hospitalet tilbyder rehabiliteringsophold af tre til fem ugers varighed. Og som noget nyt livsstilskurser af en uges varighed, hvor scleroseramte kan lære om kostens betydning for deres sygdom. Kurset består både af teori og praktisk madlavning. Såvel køkkenet som ergoterapien og plejen er med til at afvikle 8 Tekst: Birgit Søes Rasmussen

9 foto: søren holm Sclerose Sygdommen angriber centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven. I begyndelsen viser sygdommen sig ofte ved attakker, sygdomsangreb, som forværrer symptomerne i løbet af timer til dage for derefter langsomt at aftage i løbet af uger til måneder. Man ved endnu ikke, hvad der gør, at nogle mennesker får sclerose. Nogle forskere mener, at sygdommen skyldes virus eller en mikroorganisme. Eftersom årsagen ikke er kendt, er det heller ikke muligt at helbrede sclerose. Omkring danskere er ramt af sygdommen. Scleroseforeningen driver to hospitaler, et i Haslev på Sjælland og et ved Ry i Jylland. Formålet med behandlingen er at optræne den scleroseramte til at udnytte egne ressourcer bedst muligt. Den daglige behandling består af fysioterapi, sygepleje og ergoterapi, ligesom der tilbydes sund kost, kostterapi, og korte livsstilskurser. Kilde: Scleroseforeningen. kurserne, der i løbet af kort tid er blevet særdeles populære. Færre attakker MS-kosten er i høj grad baseret på de konklusioner, som den amerikanske læge Roy L. Swank nåede frem til efter at have fulgt 150 sclerosepatienter i 35 år fra 1949 til Forud for undersøgelsen indsamlede han viden og data om sygdommen. På den måde fandt han ud af, at der var en markant forskel i udbredelsen af sclerose mellem land- og kystområderne i Norge. Han gik ud fra, at forskellen kunne have en sammenhæng med kosten. Hans teori var, at folk bosat ved kysten nød en vis beskyttelse, idet de spiste meget fisk, mens landbefolkningen havde en øget risiko, fordi de spiste fedt fra kød- og mælkeprodukter. Roy L. Swank baserede blandt andet sin kostvejledning af de 150 deltagere i undersøgelsen på denne antagelse. Han fulgte udviklingen i deres symptomer. Både i forhold til hvor nøje de overholdt den anbefalede diæt og i forhold til andre scleroseramte, der ikke lagde kosten om. Resultaterne af den storstilede undersøgelse var særdeles positive. Patienter, som fulgte diæten, reducerede i gennemsnit antallet af angreb attakker til en tiendedel efter fem år. Fra i gennemsnit et attak om året til et hvert tiende år. Lægen konkluderede derfor, at scleroseramte bør undgå dyrisk og hærdet fedt. Og i stedet spise olier fra fisk og planter. Mennesker med sclerose anbefales derfor at spise magert kød og fisk, mens indmad og æg så vidt muligt skal undgås. Forklaringen er, at dyrisk og hærdet fedt indeholder arakidonsyre, der har tendens til at fremme betændelsestilstande i kroppen. Mens olier fra planter og fisk fremmer dannelsen af betændelseshæmmende stoffer. fortsættes næste side t økonomaen

10 mad som medicin Kostråd ved sclerose Maden skal indeholde mindst mulig arakidonsyre, en af de fedtsyrer som fremmer betændelsesreaktionen. rakidonsyre findes i animalsk fedt. Tilstrækkelige vitaminer, især antioxidanterne E-vitamin, og C-vitamin, zink og selen, har stor betydning for sygdommen. De praktiske råd er: 1. Kød - højst to gange om ugen 2. Æg - højst to om ugen 3. Mælk - kun fedtfattig 4. Fisk - to, tre gange om ugen 5. Planteolie - en til tre spiseskefulde dagligt 6. Frugt og grønt - dagligt 7. Undgå det, du ikke tåler Du kan læse mere om kostrådene, vitaminer, mineraler og fedstoffer på Scleroseforeningens hjemmeside. Her finder du også en oversigt over forskning, bøger, netadresser mv. Ændringer i køkkenet I Ry og Haslev spiser patienter på MSkost fisk tre til fire gange om ugen, mens der er magert kød som kalkun eller kylling uden skind samt magert svine- eller kalvekød på menuen to gange om ugen. Resten af menuerne er vegetariske. MS-kosten består af masser af grøntsager og frugt. Fede mælkeprodukter fløde, smør og nogle ostetyper er stort set røget ud af køleskabet til fordel for skummetmælk, minimælk og mager ost. I stedet for margarine til bagning og stegning bruger køkkenet nu vegetabilske olier fra for eksempel oliven, raps, solsikke eller vindruekerner. Store kager med masser af smør og fløde, som man førhen serverede for patienterne, findes ikke længere på køkkenets repertoire. I stedet serverer man nu groft brød og frugt eller andre fedtfattige alternativer til eftermiddagskaffen. Omlægningen til MS-kost har medført en række ændringer i køkkenet. Ledende økonoma Marian Justesen fra sclerosehospitalet i Ry fortæller: Vi bruger meget mere tid på at bage, end vi gjorde før. Stort set alt brødet, lige undtagen rugbrødet, bager vi selv, for så ved vi lige præcis, 10

11 foto: søren holm hvad der er puttet i. Omlægningen har også betydet, at vi bruger mange flere grøntsager og mere tid på at rense dem. Kartoflerne skræller eller piller vi også selv, fordi de simpelthen bare smager meget bedre end de færdigprodukter, man kan købe. Det tager tid, men vi lægger stor vægt på kvaliteten af måltiderne. Patienterne har generelt taget godt imod sclerosekosten. De vælger for en uge ad gangen, om de vil have dén eller den fedtfattige mad. Sidstnævnte indeholder ikke tilnærmelsesvis så meget fisk som MS-kosten. Hovedretterne er hovedsageligt baseret på kød. Marian Justesen oplyser, at mellem en tredjedel og halvdelen af patienterne vælger MS-kosten lidt flere kvinder end mænd og flest blandt de nydiagnosticerede. Nogle er vildt begejstrede, mens andre ikke bryder sig så meget om mad, der indeholder så meget fisk. Nogle synes, at de får det bedre af MS-kosten. For at opnå fuld effekt skal man være på den i lang tid og overholde diæten ret nøje. Det tager tid at nedsætte indholdet af arakidonsyre, som er bundet i kroppen og langsomt skal skiftes ud. Man regner med, at der går et par måneder eller tre, før der er effekt. Og der går mellem to og tre år, inden man opnår den fulde virkning af diæten. Den positive virkning færre attakker og måske også en generel bedring af sygdommen er til gengæld stabil, så længe patienten overholder diæten. Kostomlægningen skal være varig, forklarer Marian Justesen. Hun gætter i øvrigt på, at de to sclerosehospitaler om nogle år vil gå over til udelukkende at lave MS-kost, for som hun siger:»hvorfor ikke, når man nu ved, at den målrettede sclerosekost har en gavnlig effekt«. Har udgivet kogebog Det er selvfølgelig meningen, at patienter på MS-kost skal kunne gå hjem og lave maden i deres eget køkken. Derfor er der undervisning i teorien bag og i praktisk madlavning, mens patienterne er på sclerosehospitalet. Køkkenassistent Helle Juul står for undervisningen sammen med personale fra plejen og ergoterapien, og undervisningen varer cirka to timer. Herudover tilbyder hospitalet et ugelangt livsstilsforløb for scleroseramte, som virkelig ønsker at fordybe sig i emnet. Marian Justesen og Helle Juul har sammen med nni Baun Olsen, der er ledende økonoma på hospitalet i Haslev, lavet en kogebog med opskrifter på MS-kost. Den indeholder stort set alt. Fra morgenmad til fedtfattige snacks og kager til festmad. Bogen tager udgangspunkt i to kostplaner for to uger ad gangen. Den giver desuden en stribe praktiske anvisninger på, hvordan man kan erstatte usunde fedtstoffer med gode, hvad man kan bruge i stedet for æg i kageopskrifter osv. Ernæringsterapeuter Marian Justesen har været med i den arbejdsgruppe, der blev nedsat i forbindelse med kostomlægningen i efteråret Gruppen havde til opgave at indsamle viden om særlig anbefalet kost til sclerosepatienter. Den bestod af ansatte fra hospitalerne i Ry og Haslev nærmere bestemt personale fra både køkkenområdet, plejen, ergoterapien og ledelsen. Der var også to brugere med i arbejdsgruppen. Den ene af dem, Gunda R. Jensen, er læge og har i årenes løb sat sig grundigt ind i problematikken omkring sclerose og kost og har selv levet efter Swanks anbefalinger med et godt resultat til følge. Inden omlægningen var køkkenpersonalet fra begge hospitaler på et kursus på Institut for Optimal Ernæring i København. Her prøvede man at lave mad ud fra de nye principper. Inden premieren på den nye madordning blev der holdt orienterende møder for hele personalet, så alle vidste, hvad der skulle ske, og kendte baggrunden for det nye tiltag. Marian Justesen og Helle Juul er begge blevet så grebet af»mad som medicin«, at de nu er ved at uddanne sig til ernæringsterapeuter på»center for ernæring og terapi«, der har til huse i København. De får uddannelsen betalt af deres arbejdsplads som en form for Ny løn. økonomaen

12 Ud med køkkenansatte ind med pædagoger Handicapinstitution i Kolding nedlægger sit centralkøkken til fordel for»pædagogisk mad«, som ledelsen ikke mener, at køkkenpersonalet har ressourcer til at lave. Der var ikke så meget at diskutere eller rafle om, da Dansk Røde Kors Trænings- og Bocenter i Kolding for nyligt fyrede hele sit køkkenpersonale. En økonoma, fire køkkenassistenter og to køkkenassistentelever fik en barsk start på sommerferiesæsonen, da de enkeltvis blev kaldt til samtale hos forstander Peter Wulff Jørgensen den 7. juni. Det var lidt forskelligt, hvad vi fik at vide, men Peter Wulff Jørgensen lod forstå, at der var planer om ændringer i centralkøkkenet, men at intet var besluttet endnu. Men allerede to dage efter blev der indkaldt til ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget, hvor det blev besluttet at nedlægge køkkenet inden 1. januar 2005 og opsige personalet. Det kunne vi læse i referatet fra mødet, fortæller ledende økonoma Helene Hellesøe, der igennem 12 år har været køkkenleder på institutionen. Dansk Røde Kors Trænings- og Bocenter (DRKTB) er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Vejle mt. Så da køkkenpersonalet få dage efter mødet modtog deres opsigelser, kom de fra amtet. Her stod som begrundelse for afskedigelserne, at køkkenet skal tilføres ressourcer gennem personer, der formår at varetage»pædagogisk madlavning«. Ressourcer, som det faguddannede køkkenpersonale ikke forventes at besidde. Ramt på fagligheden DRKTB er en 92-institution, primært for sen-hjerneskadede. Helene Hellesøe og hendes personale laver mad til 27 beboere og 10 brugere af et dagcenter foruden bespisning til institutionens møder m.m. Hun undrer sig over, at hverken hun eller personalet blev taget med på råd, før beslutningen om at nedlægge køkkenet blev truffet. Rent fagligt tager jeg det nært at få at vide, at vi ikke skulle have kompetence til at lave pædagogisk mad. I de 12 år, jeg har været her, er hverken min indlevelsesevne eller min kompetence blevet anfægtet. Tværtimod har jeg fået ros for mit gode forhold til både beboere og husets øvrige personale. Ideen om pædagogisk mad kommer fra Peter Wulff Jørgensen. Han er pædagog med stort P, men siden han tiltrådte 1. oktober 2003 og til nu, har han ikke interesseret sig for køkkenet eller maden. Jeg har faktisk ikke haft nogen kontakt med ham ud over, når han har bestilt mad til møder, siger Helene Hellesøe. Og I er ikke afvisende over for at inddrage beboerne i madlavningen? På ingen måde. Vi har altid været imødekommende over for beboernes ønsker og behov. Beboerne kommer dagligt i køkkenet, og vi har en enkelt, som gerne vil og kan hjælpe til. Det får vedkommende lov til på en måde, hvor vi selvfølgelig overholder kravene til hygiejne og egenkontrol, siger Helene Hellesøe. Køkkenlederen tilføjer, at køkkenet dagligt laver tygge- og synkelet mad til beboere med dysfagi. Diæter og individuelle ønsker efterkommes også. Magter ikke at medvirke Med hensyn til beboernes medvirken i madlavningen forstår jeg ikke, at Peter Wulff Jørgensen kan gøre sig tanker om, at det kan ske i større omfang. Beboerne er svært handicappede, og de fleste kan næppe medvirke ud over at smage en sovs til. Den forrige forstander havde en idé om, at beboerne skulle hjælpe til ved at sortere deres eget vasketøj, men det måtte 12 Tekst: Carsten Tolbøll

13 hun opgive. Beboernes liv er så svært, at de ikke magter at skue ud over egen næsetip. Hvis jeg spørger dem om, hvilken menu de ønsker til deres fødselsdag, kan der gå dage, før jeg med pædagogernes hjælp får svar. Sådan er realiteterne. Jeg ville gerne have haft lejlighed til at tale med Peter Wulff Jørgensen om ændringer i køkkenstrukturen, men det har han ikke ønsket. Jeg må konstatere, at jeg er den eneste gruppeleder på institutionen, som forstanderen ikke har haft en personlig samtale med efter sin tiltræden. Vi kunne måske have fundet en løsning, der kunne have imødekommet hans ønsker og samtidig reddet nogle af stillingerne i køkkenet. I stedet er fyringerne blevet gennemført så klodset og forkert, som det er muligt, konstaterer Helene Hellesøe. foto: nils rosenvold Mangel på kontakt De ansatte er ikke blevet fritstillet i forbindelse med afskedigelsen og skal således i opsigelsesperioden møde hver dag på den arbejdsplads, der ikke længere mener, at de kan bruges. I et høringssvar til amtet skriver køkkenassistenterne om forholdet til forstanderen:»vi føler også, at Peter mangler både en menneskelig og omsorgsfuld kontakt ikke bare over for os, men over for alle i huset. Men han har specielt aldrig vist interesse for, hvad der foregår i køkkenet. Vi tror ikke, han er klar over, hvor mange hensyn der skal tages over for beboernes spisevaner.«fortsættes næste side t Sat udenfor. Jeg ville gerne have talt med Peter Wulf Jørgensen om ændringerne i køkkenstrukturen, men det har han ikke ønsket. Fyringerne er gennemført så klodset, som det er muligt, mener Helene Hellesøe. På billedet (fra højre) tre af køkkenets seks ansatte: Gitte Kloth, Mai Luong og Louise Jensen. økonomaen

14 ud med køkkenansatte Ikke utilfreds med personalet Jeg har ikke grund til at være utilfreds med køkkenpersonalet. Det her handler udelukkende om hensyn til og fokus på beboernes behov. Sådan siger Peter Wulff Jørgensen, forstander på DRKTB i Kolding. Han tilføjer, at planerne om kraftige ændringer i institutionens køkkenfunktion har været drøftet internt i huset gennem nogle måneder, og at køkkenpersonalet kunne have fået indflydelse, hvis det havde valgt en tillidsrepræsentant og ladet sig repræsentere i samarbejdsudvalget. Jeg har en fortid på en anden institution for hjerneskadede, hvor vi praktiserede madfremstilling i bogrupperne. Da jeg for ca. et halvt år siden begyndte at drøfte den problematik her på stedet, kunne jeg fornemme, at det ikke lå fjernt for personalet at se dette som et kvalitetsløft i en ellers triviel dagligdag for beboerne. De skal inddrages i madlavningen, men det skal være pædagogisk uddannet personale, der står for maden? Det er min vision, men hvilken faggruppe, der bliver tale om, er det endnu for tidligt at afgøre. En tværfagligt sammensat medarbejdergruppe arbejder med planerne for at lægge maden ud i boenhederne, og den endelige beslutning bliver først taget i september. Er du bekendt med, at Økonomaforeningens medlemmer rundt om i landet i stort omfang laver mad sammen med beboere i leve-bo miljøer? Ikke der, hvor jeg har været. Jeg ved, det sker på hospitaler, hvor personalet nogle steder er husholdningsog ernæringsøkonomer. Hos os drejer det sig om, at madprocessen fremover skal være en væsentlig pædagogisk del af bogruppernes samlede tilbud. Derfor bliver der i højere grad fokus på andre kompetencer end dem, som økonomaer og køkkenassistenter har. I pressen er jeres bestyrelsesformand og en fuldmægtig fra Vejle mt citeret for at sige, det nuværende køkkenpersonale er velkomment til at søge de stillinger, der vil blive opslået omkring den ny madfunktion. Er det ikke blot en formalitet, når du samtidig slår fast, at der er brug for andre kompetencer? Det synes jeg ikke. Hvis de pågældende på linie med andre mener, at de kan gøre sig gældende i den forbindelse, som det vil blive beskrevet, er de velkomne til at søge, siger forstanderen. Sagen er ikke slut Økonomaforeningen har protesteret mod sagligheden af afskedigelsen af fem medlemmer hos DRKTB i Kolding. Men eftersom centralkøkkenet nedlægges, er der ikke tale om kollektive afskedigelser i strid med reglerne. Sådan som opsigelserne var udformet og begrundet og set i sammenhæng med udtalelserne på et forhandlingsmøde den 30. juni, måtte vi formelt acceptere dem, siger Økonomaforeningens forhandlingskonsulent Erik Just Pedersen. På mødet fik han slået fast, at de afskedigede afvikler eller får betaling for afspadsering i løbet af deres opsigelsesperiode. DRKTB ville derimod ikke gå med til at give de fyredes uddannelsesønsker særlig prioritet, således at de fem kunne få et rygstød at gå videre med. Derimod vil de to elever, som institutionen i starten også regnede med at kunne skille sig af med, kunne fortsætte deres uddannelse et andet sted i Vejle mt, idet amtet har erkendt sit ansvar i den forbindelse. Efterfølgende har Peter Wulff Jørgensen imidlertid udtalt til Jydske Vestkysten, at man måske vil genopslå køkkenassistent- eller økonomastillinger. Det tyder på, at man vil af med dem, man har ansat nu, og det er usagligt. Efter samråd med vores advokat tager vi derfor sagen op igen over for Vejle mt, siger Erik Just Pedersen. 14

15

16 Pendl dig til et godt job rbejdet behøver ikke ligge lige som økonoma på sygehuset i Odense, i baghaven. Det kan faktisk være arbejdet i Kolding som ledende økonoma og været distributionsleder i Centralopvasken på sygehuset i Odense. en livsform at pendle et pænt stykke vej til arbejde. Og det er Jeg havde lyst til at prøve at være lettere at finde job, når man er leder og alene om ansvaret. Og i køkkenverdenen på Fyn er der ikke ligefrem mange ledige job. Så man er mobil. t få lov til at få et godt job som sektorleder og leder af produktionen af selv. Hvis ens job-radius må øges, ja nødt til at være åben og gøre noget mad til beboerne på plejehjemmet og så må den øges. Det er jo lettere at Skælskør Kommunes ældre er rigeligt finde job, når man er mobil, siger prisen værd. Og prisen er blandt andet Gitte Fogh Nielsen. tre timers transport hver dag, når tog og bus transporterer Gitte Fogh Nielsen fra hjemmet i Odense og til Skæl- Børnene havde første prioritet, derfor Nu tid til mig skør i det vestlige Sjælland. blev Gitte Fogh Nielsen 40 år, før uddannelsen som økonoma var færdig. t pendle hver dag er også en livsform. Jeg når både at forberede mig på Men nu er der til gengæld ud over tid arbejdsdagen, og når den er slut, får til leder-jobbet også turbo på uddannelse. jeg koblet af, tænkt nogle tanker og da også en lur, før jeg er hjemme igen. Merkonomuddannelsen var indgangen til at lære mere om andet end fkoblingen på vejen hjem er genial. Man når lige at sove 20 minutter, og køkkenverdenen. Men den uddannelse var nu ikke så kompetencegivende, så er arbejdsdagen arkiveret, når man når frem til sin anden verden, siger som Gitte Fogh Nielsen kunne ønske Gitte Fogh Nielsen. sig. Derfor blev det i stedet til første Hun er 43 år og blev udlært som del af en HD uddannelse i Odense. økonoma for tre år siden. Siden da har Taget ved at bruge to aftener om hun blandt andet arbejdet i et vikariat ugen. HD en er i ledelse og organisa- Skælskør Plejecenter. Køkkenet er den daglige arbejdsplads for otte køkkenfolk foruden lederen. Køkkenet leverer mad til 250 ældre. Køkkenet skal snart renoveres for omkring en million kroner, fordi kølefaciliteterne fra 1978 ikke længere står mål med nutidens krav. tion, og det er Gitte Fogh Nielsens plan at tage speciale i Human Ressource Management. nden del af HD en tager hun på Handelshøjskolen i København. Så fra efteråret hedder det også pendling fra Odense til København fredag-lørdag en gang om måneden. Fredagen har Gitte Fogh Nielsen fået lov til at holde fri fra arbejdet i Skælskør, mod at opgaverne selvfølgelig løses på andre tidspunkter. Jeg vil bruge min HD til ikke at være så sårbar jobmæssigt, som man er, når man kun har en økonomauddannelse. Ved hjælp af videreuddannelse udvider man jo sit interesseområde og sine muligheder for et karriereskift. Så ens felt er bredere. Og så giver det også en kolossal selvudvikling og selvværd, siger Gitte Fogh Nielsen. Hun betaler selv for HD en, men får til gengæld et kæmpe netværk. Og tiderne er overstået, hvor man kunne isolere sig i sit job, siger Gitte Fogh Nielsen. Den største barriere for pendlingen er næsten, at andre kan have svært ved at forstå, hvorfor man gør det. ndre synes enten, det er helt fantastisk eller fuldstændig åndssvagt. Men jeg pendler jo ikke for at pendle, men fordi jobbet, jeg pendler til, er spændende, siger Gitte Fogh Nielsen. 16 Tekst: Susanne Zehngraff

17 foto: johnny wichmann Prisen Der er også kontante omkostninger ved at arbejde på den måde, som Gitte Fogh Nielsen gør. Det er dyrt at pendle, ikke mindst med offentlig transport, selv om det går nogenlunde lige op med kørselsfradraget og lidt ekstra for at pendle over Storebæltsbroen. I øvrigt kan det dårligt lade sig gøre med små børn. Men mine tvillinger er efterhånden 21 år, siger hun. Hendes arbejdsdag begynder, når vækkeuret ringer kl Hun er ude af døren og på vej på cykel til stationen i Odense kl for at nå toget, der kører kl Efter en tur med rutebilen er Gitte Fogh Nielsen med dagens bedste forbindelse fremme ved plejecenteret kl og klar til at give sig i kast med arbejdsdagen. Den slutter ved tiden, når der igen står Odense på skiltet udenfor togvinduet. økonomaen

18 Strandløver. Vi blev enige om en strandtur efter fyraften. Det er jo ikke til at vide, hvor længe vejret holder. Så synes jeg det skulle være lidt eksklusivt. Og maden er rigtig god, fortæller fyren bag skovturskurven. Ja, det er næsten for meget. Skovtursmad plejer jo at være sådan noget man pakker ned i madkasserne hjemme ved køkkenbordet, siger veninden dog uden at se det mindste nedtrykt ud ved tanken om den lækre mad, der venter hende. foto: henrik frydkjær

19

20 Banen kridtes op for OK 05 Om cirka en uge bliver det aftalt, hvilke krav Økonomaforeningen og Sundhedskartellet præsenterer arbejdsgiverne for ved forhandlingerne om de nye overenskomster, som skal gælde fra april Sundhedskartellets forhandlingsudvalg, hvor Økonomaforeningens formand er med, beslutter nemlig onsdag den 1. september, hvilke krav arbejdsgiverne i kommuner og amter skal have fra organisationerne i kartellet. Før da mødes alle medlemmerne fra Sundhedskartellets hovedbestyrelser til et seminar den 20. august. Og midt i oktober udveksles kravene med arbejdsgiverne. I det seneste års tid er der blevet diskuteret strategi og krav og analyseret tal til den store guldmedalje. Og sekretariatet i Økonomaforeningen har haft ekstra tryk på med udarbejdelsen af analyser og strategier til brug for politikernes beslutninger. lt sammen for at kunne finde frem til krav, som forhåbentlig kan gennemføres, så medlemmernes løn og arbejdsforhold forbedres. Løn i fokus Midt i juni afgjorde Økonomaforeningens hovedbestyrelse, hvilke krav foreningen vil arbejde for at få gennemført. Kravene er summen af de diskussioner og krav, der har været på dagsordenen over hele landet, efter at tillidsfolkene fra Sundhedskartellets organisationer på et stormøde i marts blev enige om, at hovedtemaerne i 2005 skal være: løn, pension og arbejdstid. På hovedbestyrelsens ønskeseddel står en ny lønskala for Sundhedskartellets medlemmer, og at køkkenassistenternes grundløn forhøjes fra løntrin 15 til løntrin 17 med fuldt gennemslag. Reguleringsordningen, der sikrer offentligt ansatte en delvis kompensation for de privatansattes lønforspring, skal diskuteres. Hovedbestyrelsen ønsker også, at der afsættes midler til at forhandle løn lokalt og sikkerhed for, at pengene nu også bruges til løn. Og at køkkenassistentelevernes løn forbedres. Pensionsindbetalingerne skal forhøjes, mener hovedbestyrelsen, så både miniordningen og den almindelige pensionsordning ad åre kommer op på 18 procent. rbejdstidskravene vil dreje sig om justeringer af de mange nye regler for arbejdstiden, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i Nogle af de nye regler trænger til en finpudsning. Forhandlingsudvalget Hovedbestyrelsen har udpeget et forhandlingsudvalg, som skal være sparringspartner for forhandlerne og hovedbestyrelsen. Når forhandlingerne går i gang, er det som regel formanden og forhandlingslederen fra sekretariatet, der sidder overfor arbejdsgiverne og forhandler. Men forhandlingsudvalget skal konstant være klar. Forhandlingsudvalget skal hele tiden have alle medlemmer af Økonomaforeningen for det indre blik. For det er alle, der forhandles for. Uanset 20 Tekst: Susanne Zehngraff

21 om jobbet er køkkenassistent på en daginstitution eller cheføkonoma på en stor arbejdsplads. Forhandlingsudvalgets opgave er at være klar med gode argumenter og kunne vurdere situationen plus ikke mindst at kunne rådgive om de arbejdsforhold, der forhandles om som de kender fra hverdagen på deres arbejdsplads. Hovedbestyrelsen har ikke fralagt sig det politiske ansvar for overenskomsterne. Men det er forhandlingsudvalgets ret at indstille til politisk beslutning. Urafstemning Når forhandlerne er kommet frem til et resultat, skal resultatet til urafstemning blandt samtlige medlemmer af Økonomaforeningen. Hvert enkelt medlem får altså muligheden for selv at sige ja eller nej til resultatet af forhandlingerne. Hidtil har Økonomaforeningens repræsentantskab besluttet, om der skulle siges ja eller nej til et overenskomstresultat. Men i april i år besluttede repræsentantskabet, at det i 2005 skal være hvert enkelt aktivt medlem, der selv skal tage stilling ved en urafstemning. lle de øvrige organisationer i Sundhedskartellet afgør også, om resultatet af overenskomstforhandlinger skal godkendes eller forkastes ved urafstemning blandt alle medlemmer. Forhandlingsudvalget formand Irene Kofoed-Nielsen næstformand Ghita Parry Udpeget af hovedbestyrelsen: cheføkonoma Connie Søltoft, Centralkøkkenet, Næstved produktionsleder/kredsformand Lise Lotte bjerge, Produktionskøkkenet, Møldrup afdelingsøkonoma/tillidsrepræsentant Marianne Reitz, Centralkøkkenet, Næstved køkkenassistent/tillidsrepræsentant Lotte Søndergaard, Odense Universitets Hospital økonomaen

22 kort Husk kvaliteten Nyt formandskab på vej Ghita Parry, Økonomaforeningens nuværende næstformand, bliver forningens nye formand efter generalforsamlingen i oktober. Og Connie Søltoft bliver næstformand. Connie Søltoft er cheføkonoma i centralkøkkenet i Næstved, og medlem af hovedbestyrelsen. Valget blev afgjort søndag den 1. august, da fristen for at stille op til formandsposterne og hovedbestyrelsen udløb. Da der kun var én kandidat til henholdsvis formands- og næstformandsposten, blev de to valgt uden modkandidater, ved passivt valg. Posterne skifter efter foreningens generalforsamling den 23. oktober, hvor den nuværende formand Irene Kofoed- Nielsen takker af efter 25 år som formand. Den oktober er der kvalitetstræf i Forum for kvalitetsudvikling. Gennem indlæg fra kolleger og andre sættes der fokus på kvalitetsarbejdet. Vi hører blandt andet om erfaringerne fra projektet i Vestsjællands mt: Sunde fødevarer af bæredygtig oprindelse. Vi arbejder desuden med selvevaluering en metode til at følge op på de aktiviteter, vi har i gang, og vurdere resultatet af dem. Og vi får nogle bud på, hvordan alle medarbejdere bliver engagerede i kvalitetsprojekterne. Se hele programmet og tilmeld dig på 22

23 1 Kredsformænd og kredskontorer 1 København og Frederiksberg kommuner Else Toft Jensen, , arb: Kildevæld Sogns Plejehjem, kredskontor: Struenseegade 13, 2., 2200 København N, , 2 Københavns mt Birgitte Schaumburg-Muller, , arb: Broparken, , 3 Frederiksborg mt lice Linning, arb./priv: , 4 Vestsjælland og Roskilde amter nnette Kræmer, ; arb: Slagelse Centralsygehus, Storstrøms mt fventer ekstraordinær generalforsamling. 7 Fyns mt Ulla Rosenfeldt, , 8 Nordjyllands mt Lene Dahl Larsen, , arb: Hjørring/Brønderslev Sygehus, kredskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 alborg SV, , 9 Århus mt Jette Irene Rasmussen, , kredskontor: Mindegade 10D, 2.sal, 8000 Århus C, , 10 Viborg mt Lise Lotte Bjerge, , arb: Produktionskøkkenet Møldrup, Ringkøbing mt Ulla Møller Christensen, , arb: ktivcenter Syd, Højbo, Vejle mt Pia Løvschal, , arb: Velux /S, Ribe mt Birthe Starup ndersen, , arb: Centralkøkkenet i Bramming, kredskontor: Norgesgade 19, stuen, 6700 Esbjerg, Sønderjyllands mt nna Lajer, , arb: Plejecentret Åløkke, Bornholms mt Michael Nielsen, , arb: Ø-mad, Færøerne Bente Else Kjær, (00298) ; arb: Landssjukrahusid, (00298) kredskontor: Jakup Stova, J. Patursone Gøra 24, FO-100 Torshavn, (00298) Grønland Birgitte Nathanielsen, , arb.: Personalekantinen, Grønlands-fly-Box 1012, kredsene Giv plads til køkkenassistentelever Der er bevilliget og snart ansat fire køkkenassistentelever på amtets sociale institutioner. Det er en god udvikling, men ikke tilstrækkelig. Vi har mange andre køkkener, som kunne have elever. Så derfor denne opfordring til at ansætte flere elever i køkkenerne. Er jeres køkken godkendt til at have elever? Hvis ja, har I elever i køkkenet? Hvis ikke, så er tiden inde til at presse de lokale politikere til at afsætte penge til elever. Budgetterne for det kommende år lægges fra nu og frem til oktober, og her er jeres indflydelse vigtig. Grib chancen og vær med at skabe udvikling på arbejdspladsen. Hvis du har brug for hjælp til opgaven, så ring, skriv eller mail til kredsformanden. Kredsbestyrelsen arbejder aktivt for at sikre flere elevpladser i kommunerne og i amtet, så der er mulighed for at bevare uddannelsen på Hamlet i Hillerød. Og vi også i fremtiden får mad til mange, som er planlagt og tilberedt af kostfagligt uddannet personale. lice Linning, kredsformand økonomaen

24 Riget vandt mager Fra september skal Rigshospitalets centralkøkken stå for produktionen af mad til patienterne på mager Hospital og i de tre kantiner på mager Hospital. Både Rigshospitalet og mager Hospital er en del af Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). Rigshospitalet overtager produktionen efter et udbud, hvor tre gav tilbud. Et af budene kom fra mager Hospitals eget centralkøkken. Ekstra salg Da den kommunale madordning i Brørup manglede kunder i butikken, måtte der lidt nytænkning til, skriver Jyske Vestkysten. Det førte blandt andet til et tilbud om madpakker til pensionisterne. Og det viste sig at være en god ide, for i løbet af året er der solgt madpakker. Køkkenet levere også mad til skoleboderne. Kredsgeneralforsamlinger Onsdag den 15. september Thorupgården, København 2 Onsdag den 22. september Plejecentret Ørbygård, Rødovre 3 Tirsdag den 21. september Erhvervsskolen Hamlet, Helsingør 4 Tirsdag den 21. september stershjemmet, Roskilde 5 Tirsdag den 14. september Hotel Falster, Nykøbing F. 7 Tirsdag den 7. september Plejecenter Havebæk, Odense M 8 Tirsdag den 7. september Stigsborg Brygge 5, Nørresundby 9 Torsdag den 16. september Skejby Sygehus 10 Tirsdag den 7. september Pinenhus, Roslev 11 Tirsdag den 14. september Herning Højskole 12 Onsdag den 8. september Ceres Centret, Horsens 13 Onsdag den 8. september Hotel rnbjerg, Varde 14 Onsdag den 15. september Møllemærsk, Åbenrå 15 Torsdag den 30. september Hotel Balka Strand, Nexø 16 Onsdag den 29. september Kredskontoret, Torshavn 17 Tirsdag den 14. september En anden slags energi Madspildet fra sygehuskøkkenerne på Fyn bliver til lys og varme. Spildet samles stadig i de blå grisespande. Men da maden ikke længere må bruges til svinefoder, bliver den i stedet kørt til biogasanlægget i Kolding, som sygehuskøkkenet i Odense og centralkøkkenet i Svendborg har en aftale med, skriver Fyns mts vis. I biogasanlægget bliver madspildet forvandlet til lys og varme. 24

25 Maskinel magasinpost Ud med køkkenansatte og ind med pædagoger Fyret på gråt papir. Det er hvad medarbejderne på Røde Kors centret i Kolding har oplevet. De kan ikke lave pædagogisk mad, mener forstanderen. foto: nils rosenvold 8 foto: søren holm Maden som medicin. På sclerosehospitalet i Ry laver køkkenet mad, der følger anbefalingerne for sclerosepatienter. Og de lærer patienterne at følge kostrådene. 16 Pendl dig til et godt job Fra Odense til Skælskør og tilbage igen. For Gitte Fogh Nielsen er det blevet en livsform at pendle. Og jobbet er transporten værd. 20 Banen kridtes op til OK Strategien er klar, og ønskelisten med krav fra Sundhedskartellet er på vej. E Fagblad for kostforplejningspersonale Udgivet af Økonomaforeningen 82. årgang Nørre Voldgade 90, 1358 København K Tel , Fax Redaktion: Mette Jensen, redaktør Susanne Zehngraff, journalist nsvarshavende redaktør: Irene Kofoed-Nielsen Layout: Torben Wilhelmsen Næste nummer udkommer: 9. sep. (økonomaen 15) Næste frist for indlæg: 1. sep. (økonomaen 16) Prisliste for annoncer kan rekvireres på issn Oplag: Medlem af Dansk Fagpresse Tryk: Laursen Grafisk Bladet er afleveret til postvæsenet den 23. august.

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen Nyt job sæt pris på dig selv Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001 Må gengives med angivelse

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Dig og dine knogler. Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge

Dig og dine knogler. Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge Dig og dine knogler Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge Udarbejdet af Mejeriforeningen i samarbejde med Osteoporoseforeningen og overlæge, dr.med. Bente Langdahl

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring

:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring :leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring Indhold: Forord: På arbejde i de ældres hjem....... side 3 Nye boligformer nye udfordringer........ side 5 På tværs af fagene................ side 8

Læs mere

prøvet at falde? frygter du at falde?

prøvet at falde? frygter du at falde? Har du også prøvet at falde? eller frygter du at falde? Husk der er altid en grund til man falder og det er ikke kun alder! Undgå fald For ældre er faldulykker den hyppigste ulykkestype. Et fald kan medføre

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Mød dine nye sunde guider

Mød dine nye sunde guider 7 dages kickstart til en sundere krop Mød dine nye sunde guider Andrea og louise Andrea Elisabeth Rudolph og Louise Bruun er to travle kvinder, der har gjort det naturlige til deres levevej. På de næste

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn Børnepålæg mad med mere introducerer en serie af pølser og pålæg, der er udviklet til børn og deres madpakker. Serien er godkendt af et panel af børn, der har vendt tommelfingeren op efter at have smagt

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere