avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Alle ønskes en rigtig glædelig jul samt godt nytår!

Transkript

1 December 2010 Nr. 81 avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Alle ønskes en rigtig glædelig jul samt godt nytår! ISSN KOrt nyt... Temadage Det nye klagesystem Værd at vide... Klik, klik, tryk og bliv klogere Fagligt talt... Oversigt over nye regler på psykiatriområdet fra 1. oktober 2010 Min mening/debat... Et delirium Landsforeningen & af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark 1 LPD avisen

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. I denne LPD-avis bl.a. John Wegener. Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 1. februar 2011 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg, Tlf Fax ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk avisen Lederen... Utroligt, at nok et år er ved at være gået og at vi snart skriver Det har været et begivenhedsrigt LPD år. Vi har fejret 20 års jubilæum som forening og inden jul udkommer den nye Håndborg for Patientrådgivere og Bistandsværger, som vi forventer os rigtig meget af. Der er virkelig blevet knoklet med denne håndbog og resultatet ser også ud til at stå mål med dette store arbejde. Temadagene på Christiansborg satte fokus på holdninger til mennesker, som på en eller anden måde kommer i berøring med psykiatrien. Temanummeret af LPD-avisen (nr. 80) gengiver de mange spændende indlæg fra dagene på Christiansborg. Vi er også kommet i gang med modulkurserne og har afholdt det første grundmodulkursus. Det er vigtigt, at kursisterne gør sig helt klart, hvad et grundmodulkursus skal indeholde, så man ikke skuffes over et for lavt fagligt niveau. I 2011 bliver der afholdt temadage april i København på Hotel Palads. (Se nærmere omtale på side 4). Der er også søgt om et grundmodulkursus og et modul 3 og 4 kursus. 1. oktober trådte en ny lov om tvungen opfølgning i kraft. Det er her vigtig at være opmærksom på de to klagemuligheder i den forbindelse. En klage over overlægens beslutning om iværksættelse af tvungen opfølgning har OPSÆTTENDE virkning, men klage over overlægens beslutning om patientens afhentning af politiet ikke har opsættende virkning. Læs inde i bladet den nye lov samt Henning Lund Sørensen fra Statsforvaltningen Hovedstadens forklaring til denne. Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Skovager Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com tlf / fax Henry Sørensen, næstformand Østervang 5, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf Mogens Michaelsen kasserer Guldborgvej Guldborg momi@mail.dk kassererenlpd@gmail.com tlf / / fax Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com jan.labusz@get2net.dk tlf / Dorte Sørensen medlem Fabriciusvej Ålborg SØ. dortemarie31@hotmail.com tlf Nye i bestyrelsen Jens Ernst Nielsen medlem Gedhusvej Bording jensernstnielsen@gmail.com / Niels Simonsen medlem ( indtrådt som 1. suppl. ) Rønnevænget Ølgod ulla.niels@mail.tele.dk Suppleanter og Regnskabskontrollant Rita Brix 2. suppleant Skovgårdsvej 8, 1. tv Charlottenlund mail@ritabrix.dk Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Vigerslev Allé Valby Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd tlf LPD avisen

3 Bestyrelsen har på opfordring fra Folketingets 71-tilsyn haft et rigtigt godt møde med tilsynet den 27. oktober. Hele bestyrelsen var med til mødet, så alle kunne få en god fornemmelse af vores gode samarbejde med udvalget. Der var som sædvanligt sendt en del spørgsmål ind til tilsynet inden mødet. (se spørgsmålene et andet sted i bladet). Vi har allerede fået svar fra Region Sjælland på et af spørgsmålene. Dette svar kan også læses i dette nummer. I starten af det nye år skal vi have et møde med Folketingets Retsudvalg. Her har vi sendt 20 spørgsmål ind til udvalget. Disse spørgsmål kan ses andet sted i bladet. I Danmark har vi ca. 40 mennesker, som har fået en forvaringsdom. Jeg er selv bistandsværge for 7 af disse personer, som sidder forskellige steder. Det er desværre min opfattelse, at det er meget lidt behandling, der finder sted af disse mennesker. De har nærmest fået en dom til»opbevarelse«. Jeg er i gang med at lave en redegørelse til Retsudvalget om problemet. Skulle nogle af Jer kære læsere også være bistandsværge for en forvaringsdømt og har samme opfattelse (eller en helt anden) end mig, vil jeg meget gerne høre fra Jer er et valgår. Psykiatrien har stadig trange kår mange steder i landet. Der spares på socialpsykiatrien flere steder og nogle kommuner nedlægger eller slår væresteder sammen for at spare penge. Det er dybt problematisk, at det er samfundets mest skrøbelige mennesker, som må holde for i kommunernes spareiver. Det kan vi som land slet ikke være bekendt. På Landsplan får psykiatrien stadig de fleste midler fra Satspuljen. Der bliver i de kommende år skåret rigtig meget ned på satspuljemidlerne, så det er mit håb, at psykiatrien fremover kommer på finansloven med et anseeligt beløb, idet der jo desværre ikke blive færre mennesker, som kommer i berøring med psykiatrien. ( danskere har en psykisk lidelse i større eller mindre grad) Kunne vi bare råbe politikerne godt op i valgkampen og måske være lige så heldig, som ved sidste valg i Australien, hvor psykiatrien pludselig blev en ting, som alle partier ville promovere sig med i valgkampen. Ja, man kan næsten sige, at psykiatrien afgjorde valget i Australien. 75 % af alle danskere mener, midt i»krisetiden«, at der bør bruges flere penge på området. Kunne området gå hen og blive en»politisk slagmark «ved det kommende valg, vil dette betyde, at vi får en langt stærkere og mere forpligtende politisk fokus på hele psykiatrien, hvad den virkelig fortjener. Vinteren er kommet tidligt i år og giver som sædvanligt store trafikale problemer, idet vi danskere altid overraskes af den første sne. Nyd de smukke sneklædte haver og de mange skønne fugle, som kommer i haven, når vi fodrer dem godt. Tag Jer god tid på landevejene og pas godt på Jer selv i vintervejret. Nyd kælkebakkerne med børn og børnebørn og tænk så samtidig på de mange mennesker, hvor det at holde en jul med god mad og gaver slet ikke er en selvfølge. Lad den indre varme komme disse mennesker til gode, så alle får en rigtig dejlig juleoplevelse. Sluttelig vil jeg ønske Jer alle en rigtig dejlig jul og et godt nytår. INDHOLD Kort nyt... Temadage Det nye klagesystem... 4 Fagligt talt... Møde med 71- tilsynet på Christiansborg tilsynets virksomhed... 8 Anvendelse af blanket - Folketingets 71-tilsyn...29 Til Folketingets Retsudvalg - Att. udvalgssekretær Maiken Borch Clausen...30 Direktoratet for Kriminalforsorgen...39 Til ledelsen på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden...43 Nævnsmedlemmer og patientrådgivere...43 Oversigt over nye regler på psykiatriområdet fra 1. oktober Betingelserne for iværksættelse af tvungen opfølgning efter udskrivning...46 Bekendtgørelser fra Sundhedsministeriet om patientrådgivere...49 Værd at vide... Kontingent Klik, klik, tryk og bliv klogere LPD-avisens historie Overlæge er årets leder på Færøerne Min mening Debat... Et delirium...33 En historie fra en patientrådgivers hverdag...41 Ole Kølle Ansvarshavende redaktør og formand for LPD 3 LPD avisen

4 Kort nyt... Temadage 2011 Det nye klagesystem Scandic Palads Hotel, Rådhuspladsen 57, København Temadage 2011 på Hotel Palads i København starter den 1. april og slutter den 3. april ca TEMAET for kurset blive DET NYE KLAGESYSTEM, hvor direktør for nuværende Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Peter Bak Mortensen sammen med medarbejderne i nævnet vil være»hovedaktører«på temadagene. Temadagene henvender sig til alle bistandsværger og patientrådgiver samt dem, der måtte ønske at blive dette. Nuværende bistandsværger og patientrådgivere har fortrinsret, hvis kurset overbookes. Der er sat et maksimum på 50 deltagere, så det er nok om at tilmelde sig hurtigt, idet det som sædvanligt er først til mølle princippet. Henning Lund Sørensen (Kommitteret i Statsforvaltningen Hovedstaden) vil sige noget om den korte erfaringsperiode fra 1. januar og til 1. april og samtidig sige noget om erfaringerne med de første 5 måneder af den nye lov om TVUNGEN OPFØLGNING EFTER UDSKRIVNING PA- TIENTENS BETÆNKNINGSTID FORUD FOR BESLUTNING OM TVANGSBEHANDLING SKAL HØJST VÆRE 3 DAGE EKSTERN REVURDERING AF BÆLTEFIKSERINGER HVER UGE EFTER 48 TIMERS REVURDERING. Ud over ovennævnte forsøges det at få nogen fra de to ministerier 71-tilsynet Retsudvalget og et par MF`ere til at belyse de politiske vinkler på lovgivningen. I februarnummeret af LPD-avisen (nr. 82) vil et mere udførligt program være at finde. Kursustilmelding findes også på vores hjemmeside. Temadagene gennemføres under forudsætning af ministeriernes bevilling til dette. Evt. spørgsmål rettes til formand Ole Kølle. 4 LPD avisen

5 Temadage for patientrådgivere og bistandsværger ALLE ER VELKOMNE Palads Hotel Kbh. den april 2011 Se beskrivelsen på side 4. Tilmelding: Temadage Hotel Palads den april 2011 Navn Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse E- mail Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): Telefon Ankomst: den 1. april Afrejse: den 3. april Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 1,90 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 20. februar Se adresserne foran i LPD-avisen. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. 5 LPD avisen

6 Værd at vide... Kontingent 2011 Nyt Spar Lolland kontonummer: Reg. nr.: 0704 Kontonr Ny kasserer: Mogens Michaelsen Kontingent er kr. 350 helårligt. Letteste - og ikke mindst den billigste måde, at indbetale det årlige kontingent er, at overfører fra egen netbank til ovennævnte konto. Kun medlemmer der har indbetalt kontingent rettidigt iht. vedtægterne har stemmeret på LPD s landsmøde. LPD og ikke mindst kassereren håber meget på din støtte i form af dit medlemskab. På forhånd tak Mogens Michaelsen HUSK venligst at påfører dit nummer, som ses først på din adresselabel der er påført LPD-avisen. Er du ny bruger af LPD og LPD-avisen er du endnu ikke registreret i LPD s kartotek. Send da en mail til kassererenlpd@gmail.com og du vil straks få fremsendt et medlemsnummer. Alternativt kan du skrive dit navn og adresse på meddelelsen ved fremsendelse af kontingentbeløbet på kr Du kan naturligvis også altid gå i dit pengeinstitut og oplyse registrerings- og kontonummer: Jeg har stemmeret på LPD s landsmøde Reg. nr.: 0704 Kontonr Kan det være lettere! Bemærk: Kontingent indbetalt efter 1. oktober 2010 er gældende helt frem til 31. december Resten af år 2010 er således gratis! 6 LPD avisen

7 Fagligt talt... Møde med 71-tilsynet på Christiansborg Den 27. oktober 2010 var hele LPD s bestyrelse til møde med 71- Tilsynet. Denne gang var det Tilsynet, som havde bedt os om et møde, hvilket jo viser det gode samarbejde, som vi har med Tilsynet. Vi havde som sædvanligt et rigtig godt møde på ca. 1½ time, hvor mange emner blev drøftet og der var en livlig spørgen fra Tilsynets medlemmer. Nedenstående spørgsmål var indsendt til Tilsynet på forhånd: 1) På Sikringen i Nykøbing Sjælland er der forskellige husordener på de forskellige afdelinger. (P1, P2 og P3). Er dette i orden ifølge lovgivningen? 2) På nogle afdelinger bestemmer personalet over patienternes køb af slik, cigaretter mv. Er dette OK? LPD s sekretær Jan Labusz orienterer om dette punkt. 3) Hvordan skal en bistandsværge forholde sig, når vedkommende i en given situation skal være patientrådgiver for samme person, som han/hun er bistandsværge for? Der sker ingen ændring i det lønmæssige. Skal»mødefrekvensen«da være som en patientrådgiver eller som en bistandsværge? 4) Skal der udfærdiges et dokument, som skal underskrives, hvis bistandsværgen/ patientrådgiveren vil være alene med sin patient? (noget med at snakke med sin patient under eget ansvar). 5) For øjeblikket er midlerne til aktivitets- og oplysningsvirksomhed for patientrådgiverne udelukkende baseret på midler fra SATS puljen. (for bistandsværgerne er vi på»den rigtige finanslov«). Med udsigt til SATS-puljens skæbne ville det være rigtig dejligt (og til stor gavn for de mange nye patientrådgivere, som forventes antaget i løbet af de kommende år, grundet en del pensionering fra begge job). Det skal også ses i lyset af, at opgaverne for patientrådgiverne i de seneste år er blevet kraftigt udvidet. Se bl. a. det nye høringsudkast om tvang i psykiatrien. 6) Den nye håndbog for bistandsværger og patientrådgivere vil kort blive præsenteret af tovholderen på projektet LPD s næstformand Henry Sørensen. Bogen forventes at blive et uundværligt arbejdsredskab for alle, som arbejder med området. 7) LPD s formand Ole Kølle vil kort orientere om vores kommentarer til høringsudkastet og aflevere disse på skrift. Vi har denne gang en enestående mulighed for at spørge et hold kursister af patientrådgivere og bistandsværger, som den oktober deltager i kursus i Svendborg. 8) Kort drøftelse af temadagene på Christiansborg, hvor det jo var»holdninger«(eller måske mangel på samme) til mennesker, som på en eller anden måde kommer i berøring med psykiatrien 9) Løst og fast. Ole Kølle 7 LPD avisen

8 8 LPD avisen Fagligt talt...

9 9 LPD avisen

10 10 LPD avisen

11 11 LPD avisen

12 12 LPD avisen

13 13 LPD avisen

14 14 LPD avisen

15 15 LPD avisen

16 16 LPD avisen

17 17 LPD avisen

18 18 LPD avisen

19 19 LPD avisen

20 20 LPD avisen

21 21 LPD avisen

22 22 LPD avisen

23 23 LPD avisen

24 24 LPD avisen

25 25 LPD avisen

26 26 LPD avisen

27 27 LPD avisen

28 28 LPD avisen

29 Fagligt talt... Anvendelse af blanket Folketingets 71-tilsyn Folketingets 71-tilsyn har ved brev af 9. november 2010 til Psykiatrien Region Sjælland anmodet om oplysninger vedrørende en blanket, som anvendes af Sikringsafdelingen, som er en del af Retspsykiatrisk afdeling i Nykøbing Sjælland. Psykiatrien har på baggrund af forespørgslen fra 71-tilsynet indhentet kommentarer fra afdelingsledelsen ved Retspsykiatrisk afdeling, og skal på denne baggrund oplyse følgende. Den omhandlede blanket udleveres i de heldigvis få tilfælde, hvor en patientrådgiver eller bistandsværge insisterer på at være alene med patienten, og dermed ikke ønsker at følge personalets råd og vejledning om, at det er for farligt for den pågældende at gå ind til patienten alene, det vil sige uden sikkerhedspersonale. I sådanne situationer ønsker Retspsykiatrisk afdeling, også af hensyn til personalet, at kunne dokumentere, at man har forsøgt at rådgive og vejlede bistandsværger og patientrådgivere. Psykiatrien Region Sjælland har ved tidligere besvarelser til Folketingets 71-tilsyn redegjort for Sikringsafdelingens helt særlige patientgruppe, ligesom tilsynet ved besøg på afdelingen er informeret herom. Fælles for Sikringsafdelingens patienter er således, at stort set alle er sindssyge, farlige og/eller flugtfarlige. Afdelingen skal derfor yde fængselsmæssig sikkerhed for patienterne samtidig med at behandlingen og plejen skal være på et niveau, der til en hver tid svarer til god og tidssvarende psykiatrisk standard. Den omhandlede blanket blev udarbejdet på baggrund af konkrete hændelser på Sikringsafdelingen, bl.a. et par tilfælde, hvor patienten har angrebet to forskellige bistandsværger/patientrådgivere, så personalet måtte redde de pågældende ud efter at de havde pådraget sig slag. Som nævnt ovenfor anvendes blanketten kun sjældent, idet man sædvanligvis har en god dialog med bistandsværger og patientrådgivere om f.eks. besøg hos patienter. Dato: 1. december 2010 Sagsnummer: 600/0008/07 Psykiatrihuset, Nørregade 54, 4100 Ringsted Tlf , psykiatrien@regionsjaelland.dk jjo@regionsjaelland.dk, Tlf Med hensyn til de forsikringsmæssige forhold antages det, at anvendelsen af blanketten ikke umiddelbart medfører ændringer for de implicerede parter, og at det derfor efterfølgende vil være op til forsikringens parter at vurdere, om patientrådgiverens eller bistandsværgens insisteren på at være alene med patienten på trods af at dette er frarådet af personalet, skal forfølges yderligere. Psykiatrien Region Sjælland håber hermed at have besvaret 71-tilsynets spørgsmål. Såfremt tilsynet ønsker yderligere oplysninger, er man selvfølgelig velkommen til at rette henvendelse til Psykiatrien herom. Med venlig hilsen Søren Bredkjær Vicedirektør 29 LPD avisen

30 Fagligt talt... Til Folketingets Retsudvalg Att. udvalgssekretær Maiken Borch Clausen Kære Maiken Hermed de foreløbig lovede punkter, som vi meget gerne vil drøfte med Retsudvalget, hvor der er god tid til dette. 1) Ændring af»kan-bestemmelsen«før et retsmøde med hensyn til beskikkelse af bistandsværge til en»skalbestemmelse«. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at mange forsvarsadvokater først ser klienten umiddelbart før retsmødet, så klienten har ingen chance for at få gennemgået sagen ej heller at få kendskab til, hvordan selve retsmødet forløber. 2) Advokater skal IKKE kunne være bistandsværge og forsvarsadvokat for den samme person. Det er en meget uheldig personsammenfald og IKKE til gavn for klienten. 3) Ændring af bestemmelsen om, at Retten i første omgang skal se sig om efter en bistandsværge i»pårørendekredsen«. Dette skal ændres til, at Retten skal finde den bedst egnede i den givne situation og evt. efter ønske fra klienten, som skal spørges om et ønske. Det skal samtidig oplyses over for klienten, at det er en fordel at få en»listebistandsværge«, idet der er meget svært for en pårørende både at være»pårørende og bistandsværge«. Der kommer alt for følelser»i klemme«med denne dobbeltrolle. 4) Hvis klienten er anbragt på en psykiatrisk afdeling, institution el. lignende i henhold til dom. En klar definering af, hvad»og lignende«er for typer bofællesskaber institutioner mv. Det giver store problemer pt. grundet mange forskellige tolkningsmuligheder. 5) Det skal klart præciseres, at selv om en klient ikke i dommens præmisser har fået at vide, at vedkommende skal være på en bestemt institution, men at han/hun kun kan være på den pågældende institution, hvortil han/ hun er bragt. Dette betyder i virkelighedens verden, at det faktisk er i henhold til»dom«, at anbringelsen har fundet sted på den pågældende institution. 5) Hvis en bistandsværge har en klient, som af en eller anden grund bliver udsat for en eller anden form for tvang, så loven om Tvang i psykiatrien træder i kraft, skal bistandsværgen nu også være patientrådgiver for den samme person. Det er for øjeblikket meget uklart, om bistandsværgen her skal arbejde efter regelsættet, der gælder for patientrådgivere eller det, der gælder for bistandsværger. Her tænkes specielt på fremmødeproceduren, som jo er væsentlig forskellig for de to grupper. Hvordan med aflønning, når et sådant dobbeltjob skal bestrides? 6) Hvordan kan der strammes op på, at der i bekendtgørelsen for bistandsværger i 10 står, at politiet skal holde bistandsværgen underrettet om, hvornår der holdes retsmøder mv. og dette i mange tilfælde ikke sker? Videre i samme står, at politiet efter»anmodning«skal 30 LPD avisen

31 udlevere dommekendelser m.v. Dette vil vi godt have ændret til, at politiet samtidig SKAL udlevere domme mv. uden anmodning. 7) Det samme gælder i 12 om forsvarsadvokatens pligt til orientering af bistandsværgen. Dette skal IKKE kun ske ved anmodning, men også automatisk, hvilket også vil sikre, at forsvarsadvokaterne»kommer mere på banen«og bedre må følge op på sagen. 8) I 13 og 14 står en del om sygehusets institutionens pligt til underretning. Denne underretning er meget mangelfuld mange steder. Kunne der ikke laves en skrivelse fra Retsudvalget eller Rigspolitiet, der præcisere de pligter, som sygehus m.fl. har og så samtidig gøre opmærksom på de konsekvenser, en manglende underretning vil indebære (ekstra udbetaling til bistandsværgen grundet fremmøde, hvor klienten eksempelvis er flyttet til et andet sted uden besked er givet ). Meget ofte er det ikke af»ond vilje«, men af simpel uvidenhed. Her kunne det så også præciseres over for sygehus institution mv., at de har en uddannelsesforpligtigelse over for personalet. 9) LPD laver jo kurser for både patientrådgivere og bistandsværger, hvor selve kurset og kørsel til dette er gratis. Det er et ønske,( hvilket jo også må gælde for lovgiverne ), at alle nye bistandsværger bør have pligt til at deltage i mindst grundmodulkurset, hvor alle de basale ting gennemgås. Dette blot for at sikre, at en ny bistandsværge ved lidt om, hvad han/hun har sagt ja til. 10) For øjeblikket skal bistandsværgen selv holde øje med, når en dom for vores klient er udløbet. Der pålægges efterhånden mange ekstraopgaver til bistandsværgen, som vi mener hører hjemme hos politiet. Det var her ønskeligt, at politiet har pligt til at underrette os om, når en dom er udløbet. Hvis ikke de gør dette, udbetales der honorar indtil beskeden er givet. 11) Det er heller ikke i loven klart præciseret, om vi skal møde op til retsmøder eller blot skal orienteres/ underrettes om dette. En stramning på dette område var også ønskelig. 12) Der søges ligeledes en stramning af manglende meddelelse, når vores klient er indlagt i henhold til dom og vi ikke får denne besked. 13) Politiet skal underrette os om vores klients adresse og ikke som nu kun et navn og et cpr. nr. Det volder tit store problemer med at finde vores klient, så derfor er det nødvendigt med en adresse. 14) Kunne bistandsværger ikke få adgang til de tolkelister, som politiet bruger, idet vi ofte har svært ved at finde tolk til et givet sprog. Selv om afdelingen i princippet skal sørge for en tolk til os, har de ofte lige så svært ved dette. 15) Selv om den samme lovgivning gælder for hele landet skulle man ikke tro dette, når det gælder udbetaling af honorar. Dette foregår meget forskelligt fra politikreds til politikreds. Kunne man ikke overveje en central udbetaling, så udbetalingen herved blev ens ligegyldigt hvor i landet man bor. 16) Vi har meget tit snakket om det underlige i, at der var forskel på honorarerne afhængig af, om der var tale om en behandlingsdom eller en anbringelsesdom. Arbejdet med de to typer klienter er det samme og ofte er der meget mere arbejde med de behandlingsdømte (kan være svære at finde har ofte svært ved at overholde aftaler mv. ). Det vil også gøre tingene meget lettere med hensyn til de forskellige anbringelser i relation til dom eller ej (se punkt 4 og 5). 17) Som bistandsværge har vi mange af vore klienter anbragt på institution eller lignende. Når disse begår noget nyt kriminelt bliver de ofte surrogatfængslet. Da vi i forvejen er bistandsværge for deres behandlingsdom får disse ikke en ny bistandsværge, men vi skal blot varetage denne nye opgave over for personale og klient. En ofte belastende ekstraopgave, som vi ikke får noget ekstra for. Vi skal selvfølgelig fortsat varetage opgaverne som bistandsværge for behandlingsdommen, men det er ikke rimeligt, at opgaverne blot kan udvides, uden at dette honoreres på en eller anden måde. Helt grotesk bliver situationen, hvis den surrogatfængslede udsættes for en eller anden form for tvang, så skal vi også være patientrådgiver til samme honorar. (se punkt 6 ) 18) Altså, vi kan nemt komme til at varetage 3 funktioner: a. bistandsværge for behandlingsdommen; b. bistandsværge for selve surrogatfængslingen; c. patientrådgiver for en tvangsforanstaltning. Vi er meget sikker på, at en almindelig»advokat«nok skulle vide at tage betaling for alle tre dele. En rimelig løsning må findes. 19) En af bistandsværgens fornemmeste opgaver (som der står i bekendtgørelsen) er at sikre, at den dom, som vores klient har fået, ikke udstrækkes længere end højst nødvendigt. Derfor skal bistandsværgen sørge for at prøve den dømtes dom med de intervaller, som loven hjemler. Alt for ofte går der mange måneder efter en sådan anmodning før dommen kommer for retten og ofte er næste frist for domsprøvelse allerede overskredet inden sagen kommer for retten. Et enkelt eksempel: En sag om domsprøvelse sendt til X politistation den 19. november 2009 er først videresendt til Statsadvokaten den 5. oktober 2010 efter flere rykkerskrivel- 31 LPD avisen

32 ser fra bistandsværgen. Stationen er kommet med en undskyldning og flere forklaringer på det sene forløb. 20) Dette kan klienten ikke bruge til noget som helst og det undergraver i den grad retsbevidstheden i samfundet. Det er mennesker vi har med at gøre, der ofte ikke har andre til at hjælpe sig end bistandsværgen. Eksemplet er ikke enestående, men heldigvis et af de mere grelle. 21) Der SKAL i den grad strammes op på de procedurer, hvorefter politiet behandler anmodninger om domsændringer. 21) I Danmark har vi ca. 40, der har en tidsubestemt forvarringsdom. Det er mennesker, som har begået voldsomme forbrydelser. Jeg (Ole Kølle) er bistandsværge for 7 af disse indsatte, placeret forskellige steder i landet. (Herstedvester Vridsløselille Horsens ). Hvis vi stadig skal bryste os af at være et Retssamfund, er vi nødt til at se på behandlingen af disse indsatte (eller måske rettere af manglen på samme). Mange af dem er unge mennesker, som selv har været udsat for voldsomme ting. Min overordnede oplevelse af disse indsatte er, at de blot»opbevares«uden at der sker nogen egentlig behandling. Jeg vil lave en nøjere redegørelse inden mødet og fremsende denne. Ole Kølle Fmd. LPD 32 LPD avisen

33 Min mening Debat... Et delirium 24. marts 2010 I folkemunde er et delirium ofte omfattet af megen moro:»han / hun jagtede»lyserøde elefanter«ja, jeg har sågar hørt en professionel behandler fortælle om de grinagtigheder, der kunne være forbundet med et delirium. I virkelighedens»uvirkelige«verden (deliriet) ser situationen ganske anderledes ud. Det er for mig totalt håbløst eller umuligt at finde noget som helst morsomt ved et delirium, tværtimod er det nok»par excellence«det mest frygtindgydende, jeg har oplevet i mit liv. At det samtidigt er en livsfarlig tilstand, gør ikke rædslen mindre. Ifølge Professor Emeritus Tom Bolwig kan et ubehandlet delir være dødeligt, og et underbehandlet delir kan koste enormt med hjerneceller. Personligt har jeg oplevet begge varianter. Det ubehandlede delirium fandt sted i Schweiz, hvor jeg boede i et slags rækkehus, hvor husene så at sige faldt ned mod en sø. Der var udlagt temmelig store fælles arealer, og disse var særdeles velforsynet med affaldskurve. Liggende i min seng hører jeg pludselig en stemme, der fortæller mig, at vor hund Bianco ligger død udenfor vort hus i en affaldskurv. Jeg styrter af sted, nødtørftigt påklædt, for at finde vor elskede hund. Men den var ikke i affaldskurven uden for vort hus, så kom stemmen tilbage og dirigerede mig rundt til de forskellige kurve. Dette tog først slut, da min daværende kone fik hevet mig ind og bragt mig til sengs igen. Herefter fortsatte disse for mig totalt virkelige uvirkeligheder. Nu blev huset beskudt af en krigs tank og aftenen endte med diverse dyr på endevæggen. Det skal her bemærkes, at intet i min hjerne registrerede, at dette kunne være et»falsum«. Alt virkede 100 % troværdigt på mig. Den næste dag var de mest uhyggelige forestillinger forsvundet, men jeg hørte fortsat stemmer, specielt var der en sætning min kone gentog om og om igen, men da jeg spurgte hende, hvad grunden var til denne repetition, meddelte hun mig, at hun ikke havde sagt et ord. På dette tidspunkt af min gengivelse af det hændte, er det vigtigt for mig at fortælle, at alt, hvad jeg oplevede, opfattede jeg som ubetinget virkelighed. De næste tilfælde af delir fandt sted ved indlæggelse på psykiatriske afdelinger. Når jeg blev»interviewet«af den vagthavende læge, så har det altid været mig magtpåliggende at betone, at jeg skulle op på meget høje doser af Fenemal, størrelsesordenen mg for at undgå et delirium. En erfaring jeg havde fået ved tidligere indlæggelser. Jeg kender til risici ved sådanne mængder for påvirkning af det respiratoriske system og har som følge heraf været indlagt på intensiv afdelinger til overvågning. 33 LPD avisen

34 Denne af mig givne information er jeg ganske overbevist om har affødt forskellige reaktioner hos lægerne: hvem var jeg,(patient) der skulle blande mig i lægens arbejde omkring dosering af Fenemal og endvidere kunne vide, hvor meget Fenemal, jeg havde behov for? Patienten er sikkert ude på et trip med Fenemal (tør alkohol) Konsekvens. Jeg er blevet startet behandlingen med halv dosis (100 mg) af det normale. Da mine indlæggelser oftest har været akut, har man ikke haft tilgang til min eksisterende journal, hvis indlæggelsen har været udenfor min hjemkommune, før tidligst 12 timer senere. Det var naturligvis venligt af en administrerende overlæge at komme ind til mig den følgende morgen for at give mig en undskyldning på hele afdelingens vegne for den uprofessionelle behandling, jeg havde været udsat for, men desværre hjælper en sådan undskyldning ikke på det faktum, at min hjerne er det eneste aktiv, jeg besidder, og det er dette aktiv, man i fare sætter, ved den berømte eller berygtede»bedre viden«, som læger så ofte og i så rigt mål demonstrerer. En ny indlæggelse på samme afdeling og med samme resultat, et delirium til, var næsten mere end jeg kunne bære. Nu kom lodne, store edderkopper ned mod min krop i deres sindige snor værk, samtidigt med at vandet steg op fra gulvet, således at jeg sad med benene trukket op under mig på sengen. Til oplevelsen hørte også afspilning af film fra Nazitiden, hvor Hitler og Göring sad i en bil sammen. Her var der dog en væsentlig skræmmende forskel fra mit første delirium, nemlig den at en lille bitte del af min hjerne sagde til mig»john, nu er du ude på det dybe vand, og en hjerneskade er ikke mere utænkelig,«hvilket naturligvis fik angsten til at accelerere. Ved det sidste delirium spurgte jeg en ny administrerende overlæge, om hun havde prøvet et delirium, hvorpå hun så med al mulig forbløffelse på mig og svarede nej, men hun vidste, at det skulle være»ganske ubehageligt«det kan man da kalde en»britisk understatement«. Ja, men vi»scorer«patienterne, for at få en objektiv måling på nødvendigheden af mere Fenemal, men desværre er denne fremgangsmåde for langsom og de ting, der scores på, er ikke eksklusive symptomer for dosseringen af Fenemal. Kan man på nogen måde konkludere på ovennævnte. Det mener jeg absolut er muligt og jeg så gerne en handlingsplan med nogenlunde følgende kontur: 1. Fra lægelig side gives en faglig estimering at risici ved indtræden af et delirium, gerne som af mig beskreven både ubehandlet og underbehandlet. 2. Såfremt farligheden ved disse delir er som beskrevet af Professor Emeritus Tom Bolwig, bør der ske en viden overførsel til de psykiatriske administrerende overlæger, der indskærper rutinerne ved sygdomme med risici for delirium, og man kunne måske for en gangs skyld, sætte patienten i centrum og lytte, jeg gentager, og lytte til dennes gengivelse af historik omkring delir. Emeritus Tom Bolwig 3. Afslutningsvis, om end en smule ude af kontekst, kan man her ikke højt nok beklage og opfordre til en revision af de forskellige regioners helt uforståelige lyst til at bygge hele deres IT system op på forskellige platforme, således at de ikke spontant»taler sammen«hvilket betyder, at man ikke aldeles omgående kan hente en»udenbys«journal ned fra nettet, men må vente i 12 + timer førend den kan være fremme. Denne uforståelige og for patienterne ulykkelige bureaukratiske beslutning har medført et af mine adskillige delir. John Wegener Hele problematikken omkring risici for at opleve et delirium trækker en række negative konsekvenser med sig. Selve indlæggelsesfasen bliver for mit vedkommende skubbet så langt ud, således at selve afgiftningen bliver langt voldsommere end den behøvede at være på grund af min paniske skræk for et nyt delirium. Alt for mange læger og andre behandlere har ingen anelse om, hvor forfærdelig et delirium er, og behandler derfor ofte patienterne med stor arrogance, idet det hele tiden virker som om, at man bliver mistænkt for at være ude efter et»trip«på Fenemal. Her kan jeg kort nævne, at det er absolut ikke særlig behageligt, at få de høje doser af Fenemal og noget»trip«, som jeg i øvrigt aldrig har prøvet, kan jeg ikke forestille mig, at det kan sidestilles med. 34 LPD avisen» fenemal, (af fenyl og malonsyre), fenobarbital, lægemiddel, der i mindre doser virker beroligende og i større søvnfremkaldende. Fenemal blev tidligere anvendt mod angst og uro samt som sovemiddel og anvendes fortsat til behandling af abstinenstilstande og epilepsi. Fenemal er et af barbituraterne, der pga. risiko for misbrug og alvorlige forgiftninger stort set er forladt til fordel for nyere, ikke så risikofyldte midler, fx benzodiazepiner. Fenemal har desuden været brugt til behandling af gravide kvinder med fx begyndende svangerskabsforgiftning eller truende for tidlig fødsel. I 1995 rejste en dansk undersøgelse mistanke om, at drenge, hvis mødre under graviditeten fik fenemal, senere klarer sig lidt dårligere ved intelligensprøver (gnsntl. intelligenskvotient ca. 100) sammenlignet med drenge, hvis mødre ikke fik det (gnsntl. intelligenskvotient ca. 107). En sikker årsagssammenhæng er ikke endelig godtgjort, idet andre årsager, fx de forhold, der udløste behandlingen, kan have været medvirkende. «

35 Værd at vide... Klik, klik, tryk og bliv klogere Efter flere års mangel på håndbog er vi nu klar til at præsentere den nye hjemmeside og håndbog (foreløbig den digitale). For at finde den, gå på internettet, skriv og tryk enter. Eller brug Googles søgeprogram. Her behøver du blot at skrive lpd og tryk enter.. Brug musen og klik på:»velkommen til LPD, Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark«. Du er nu på hjemmesiden (Forsiden). Brug musen og klik på Håndbogen, lidt længere nede klik igen på Håndbogen (grønt felt). Og så er der flere muligheder: 1) Gå i gang med at læse hele bogen forfra det vil tage tid, eller 2) Benyt søgefunktionen øverst til højre, skriv f.eks. tvangsfiksering, og nu oplyser søgningen alle steder i håndbogen, hvor ordet optræder. Brug musen, klik på pilene (blå), og du kommer videre til næste sted, osv., osv. Skriv selv andre søgeord, og meget hurtigt er du nu i stand til selv at»lege«med håndbogen. 3) Som et eksempel på, med hvilken grundighed, de enkelte afsnit (faneblade) er behandlet, vil vi tillade os her at bringe et uddrag af bogen: KAPITEL 6 BEHANDLINGSFORMER 6.1 Behandling i psykiatrien. I de psykiatriske afdelinger foretages udredning og diagnosticering samt behandling, pleje og rehabilitering af psykisk syge patienter. Behandlingen tilbydes både som ambulant behandling og som indlæggelse på sengeafsnit. Mange afsnit er integrerede åbent-lukkede afsnit, men andre steder i landet er der særskilte åbne og lukkede afsnit. Det er Psykiatriens opgave at varetage den behandling, hvor patientens behandlingsbehov er kompliceret, og/eller der er behov for en tværfaglig indsats. Al anden behandling varetages i almen praksis af almenpraktiserende læger, praktiserende psykiatere og praktiserende psykologer. Behandlingstilbud Psykoterapi og samtaleterapi Intensive ambulante behandlingsforløb Støttende samtaler Medicinsk behandling Musikterapi, fysisk aktivitet og ergoterapi anvendes i varierende grad, dvs. ikke alle steder Psykoedukation og pårørendearbejde Inddragelse af socialt netværk Udvikling af psykiatrien 35 LPD avisen

36 Tilsvarende andre specialer i sygehusvæsnet sker der i psykiatrien en stadig udvikling af behandlingsmetoder og behandlingstilbud, både på det medicinske og det psykoterapeutiske område samt omkring fysiske aktiviteter, musikterapi, diætistbehandling o.l. Forskning i psykiatrien skal sikre en fortsat udvikling af kvaliteten i behandlingen, og det skal sikres, at forskningsresultater forankres og indarbejdes i det kliniske arbejde. Der foreligger dokumentation for, at en tidlig opsporing og iværksættelse af intensiv behandling af personer med behov for psykiatrisk behandling har en gunstig effekt på det videre behandlings- og livsforløb. Mange steder i landet arbejdes der i særlige OPUS eller TIPS team for at sikre tidlig opsporing og sikring af behandlingen. Hospitalspsykiatrien, også kaldet behandlingspsykiatrien omfatter den psykiatriske behandling under indlæggelse og ambulant. Distriktspsykiatrien, omfatter den ambulante del af hospitalspsykiatrien. Håndbog for Patientrådgiver og Bistandsværger Sidst opdateret: 01/11/10. Landsforeningen for Patientrådgivere og Bistandsværger Socialpsykiatrien, er de støtteforanstaltninger til personer med psykisk sygdom, der organiseres fra kommunen. Socialpsykiatrien omfatter støtte-/kontaktpersoner, kommunale væresteder, bosteder mv. Anvendelse af tvang Det kan være nødvendigt at bruge tvang for at sikre den nødvendige behandling. Indlæggelse, tilbageholdelse og behandling ved tvang må kun finde sted, hvis patienten er sindssyg og enten 1) er til fare for andre eller sig selv, eller 2) hvis mulighederne for helbredelse vil forringes, såfremt behandling undlades. Ved alle former for tvang skal patienten have en patientrådgiver. Patienter, der har en dom til behandling eller anbringelse på psykiatrisk afdeling, skal dog ikke have patientrådgiver, da de i forbindelse med den retslige foranstaltning har en bistandsværge. Den medicinske behandling Følgende antipsykotiske præparater benyttes i den medicinske behandling. Ved tryk på navnene, der fungerer som aktive links til medicinhåndbogen, kan data vedrørende indikationer, dosering og bivirkninger ses. Solian Dogmatil Risperdal Serdolect Zeldox Leponex Zyprexa Seroquel Abilify Fluanxol Serenase Trilafon Cisordinol Truxal Nozinan Den samlede behandlingsindsats er ofte en kombination af behandling i distriktspsykiatrien og de kommunale tilbud. Ofte er indlæggelserne i psykiatrisk afdeling korte. De distriktspsykiatriske tilbud kan være intensive og opsøgende i forhold til at fastholde patienten i behandling. Det er de opsøgende psykoseteam, som har ressourcer til at være opsøgende og insisterende i forhold til opretholdelse af kontakten. Såfremt patienten vurderes at kunne følge en almindelig distriktspsykiatrisk behandling, dvs. selv kan møde op til samtaler, behandling mv., så er pågældende knyttet den almindelige distriktspsykiatri. Håndbog for Patientrådgiver og Bistandsværger Landsforeningen Sidst opdateret: 01/11/10 Herefter kan du passende vende tilbage til LPD s hjemmeside, og kigge på de øvrige faner (LPD-avisen, bestyrelsen, Info, kurser, kontakt). Og hvad kan vi så i øvrigt forvente af LPD s hjemmeside / håndbog i den nærmeste fremtid? Når alt relevant stof er bragt helt på plads, vil et diskussionsforum blive tilføjet, hvor alle kan stille spørgsmål til bestyrelsen, få svar på spørgsmålene, kommentere på disse, udveksle erfaringer, oplevelser i det daglige arbejde osv., osv. Når der sker ændringer, f. eks. nye love, bekendtgørelser mv., vil disse ændringer straks blive redigeret ind i den digitale håndbog, således at patientrådgivere, bistandsværger og mange andre brugere af håndbogen til enhver tid kan stole på håndbogens oplysninger Meget kort om den trykte håndbog. På baggrund af den digitale håndbog udgives også en trykt håndbog i to ringbind, det første bind indeholder det rent lovgivningsmæssige (love, bekendtgørelser mv.), og alle andre oplysninger vil så være at finde i det andet bind. Der vil ligeledes blive fremstillet en Cd-rom, der indeholder ringbindenes indhold. Udskiftning af faneblade vil ske efter behov (1-2 gange om året?). Bestyrelsen 36 LPD avisen

37 Værd at vide... LPD-avisens historie Efter at LPD blev dannet i 1990, opstod problemet med at få delagtiggjort medlemmerne om vigtige oplysninger. Det være sig lovændringer, gode tiltag hos nogle myndigheder og dårlige hos andre. Intet ministerium ville vide af patientrådgiverne, og Statsamterne mente, at patientrådgiverordningen var blevet presset ned over hovederne på dem. Der var ikke afsat midler til at støtte op om ordningen. I begyndelsen sendte LPD en masse breve til medlemmerne, hvilket både var dyrt og ikke særlig hensigtsmæssigt - og hen ad vej en opstod da ideen til LPD-avisen. Konceptet skulle være, at man i bladform fik trykt originale skrivelser og dokumenter sammen med gode råd fra den ene patientrådgiver til den anden. Vi fik et godt tilbud fra en bogtrykker i Fredericia som bl.a. ved en fejl lå inde med en masse rødt karton - dette kunne vi få meget billigt. Så var omslaget på plads, og den første avis gik i trykken med et oplag på 400 stk. Denne blev først udsendt i c. 150 eksemplarer som almindeligt brev, hvilket var meget dyrt og penge havde vi ingen af men alle var begejstrede, for det gav den enkelte patientrådgiver en følelse af ikke at stå alene med problemerne. Fra LPD-avisen nr. 1 (sommeren 1990) et par korte uddrag: Redaktøren skriver i sin»leder«:»kære patientrådgiver. Bladet er tænkt som et muligt middel til informationsspredning. Det er ikke et særligt flot eksemplar, du sidder med, men et udtryk for en god mening og en dårlig økonomi. Der er forsøgt at skaffe sponsorer, hvilket er svært - så kender du nogen, som kunne tænkes at ville støtte støttes vi gerne. Planen med bladet er et led i foreningens formål, nemlig at skabe ensartede og forbedrede vilkår for patientrådgivningsarbejdet, hvilket bl.a. kan gøres ved at oplyse om forretningsgangen rundt omkring i vort ellers så homogeniserede Danmark. Ideen med bladet er selvfølgelig også, at du får mulighed for at bringe dine, gode som dårlige, erfaringer videre til an- dre. Det er ikke planen, at vi alle skal være ens eller uddannes til jobbet - men det grundlag, vi arbejder på/for skal være det samme så igen nu er bladet der brug det!!«i øvrigt var bladet på 5 A4-ark + omslag! (i dag på c. 25 A4-ark) Nostalgi? - ja måske, men det viser lidt om den entusiasme, LPD også dengang var i besiddelse af. Økonomien trykkede voldsomt, så voldsomt, at vi ved blad nr. 2 måtte nøjes med en avis på 16 sider, og det blev værre endnu. Et eksemplar blev trykt af formanden på dennes kopimaskine, men vi skønnede, at informationerne skulle ud også selvom den daværende bestyrelse selv måtte tage pungen op af lommen og betale portoen. Efterhånden løb trykkeren tør for det røde omslag, som næsten var blevet et varemærke for LPD-avisen, samtidig med, at Tips og Lotto tilsendte os en check på et ikke særlig stort beløb, men nok til, at avisen kunne øge både oplaget og kvaliteten. Med det øgede oplag blev det muliggjort at udsende avisen som postbesørget blad, hvilket sjovt nok gav en portobesparelse så stor, at avisen også blev tilsendt»ikke-medlemmer«- hvilket igen gav flere medlemmer. LPD-avisen fik et nyt økologisk omslag, så dette blev mindre»hidsigt«indholdet blev mere omfangsrigt, og indholdet i avisen overtog lidt af det tidligere omslags temperament. Dette gjorde, at andre faggrupper blev interesseret i LPD s mening, så vi i dag læses både af patienter og behandlere, ligesom avisen også læses fra politisk hold. Vi har den glæde, at beskikkede advokater for psykiatriske patienter ringer for at få avisen til hjælp i retsbehandlingen. Stigningen i oplaget og dermed medlemsindbetalingerne samt tilskud fra Tips og Lotto gjorde, at vi til at begynde med kunne udsende avisen til 370 nye bistandsværger, som derved fik nogen information, disse var jo nu i samme situation som patientrådgiverne i LPD avisen

38 LPD-avisen i dag Vi skriver nu år 2000 og LPD-avisen har udstået sin prøvetid. Økonomisk set betales udgivelsen nu af puljemidlerne, styret af sundheds- og justitsministeriet. Måske stadig et primitivt blad, som lægger stor vægt på information og gerne stjæler»med arme og ben for at videregive denne til patientrådgivere, bistandsværger og hvem der i øvrigt ønsker at følge med i lovgivningen omkring den psykiatriske patient / den indsatte kriminelle. Alle nye lovmæssige»tiltag«bliver straks bragt i LPDavisen, hvorefter de havner i LPD s håndbøger ved de løbende revisioner. Samtidig er LPD-avisen nu på linie med håndbøgerne indgået på LPD s hjemmeside på Internettet ( og på den måde kan alle få friske nyheder regelmæssigt. Kan LPD-avisen på nogen måde gavne vilkårene for alle, som har deres gang i det psykiatriske system så gør vi det gerne. Vi vil lade andre bedømme form og indhold, men eet står fast: LPD-avisen er kommet for at blive for hvad er alternativet? Frem til starten af 2006 var det den fynske, der fik lov til at»styre«avisen på sin helt egen facon. Efter 1. nummer i 2006 (nr. 66), kom der ny redaktør af avisen og denne fik i starten hjælp af et bestyrelsesmedlem til de første numre. De sidste par år har redaktionen kun bestået af den ansvarshavende redaktør. Der benyttes jævnligt ad hoc medlemmer til specifikke opgaver, som blandt andet at tage til udvalgte konferencer og så komme med et referat fra denne. (se bl. a. referat fra Depressionsforeningen). De øvrige bestyrelsesmedlemmer bruges selvfølgelig også til denne opgave. Redaktionen blev hurtig enig om, at LPD-avisen skulle have et nyt og mere tidssvarende udseende og bygges op på en helt anden måde end tidligere, så den blev mere»levende«. Vi gik da fra A5 format til A4 format og valgte at trykke avisen på et andet papir og samtidig var vi enig om, at der skulle billeder i avisen. Vi opfordrede mange gange brugerne af avisen til at komme med indlæg, ligesom vi beder fagspecifikke personer beskrive et givent emne. Redaktionen prøver at følge»politikken«inden for psykiatriområdet samt selvfølgelig at beskrive den hverdag, som både patientrådgivere og bistandsværger befinder sig i. Redaktionen får heldigvis flere og flere indlæg fra vores to hovedgrupper om både egne oplevelser af ordningerne samt af»klienternes»oplevelser af«systemet«. Redaktionen prøver i flere numre at skabe et»tema«, som f.eks. nummeret med alle klagemulighederne og hvad der skal gøres med disse. Nr. 79 omhandlede eksempelvis Sikringen i Nykøbing Sjælland. Det nye udseende og den nye måde at sammensætte indholdet på, er kommet for at blive. Dette bliver heldigvis tilkendegivet fra mange sider. AVISEN BLIVER DOG ALDRIG BEDRE END BRUGERNE SELV GØR DEN TIL. Så derfor, kære læsere af LPD-avisen, send indlæg opfordringer positive og negative oplevelser fra Jeres virke som patientrådgiver og bistandsværge eller som fagperson el. anden, der arbejder med området. Når LPD om 5 år kan fejre sit 25 års jubilæum (2015), så skulle LPD-avisen gerne være den bedste på sit område. Dette bliver den kun, hvis I kære brugere, hjælper redaktionen med dette. Rigtig god fornøjelse med brugen af HÅNDBOGEN og fremtidig læsning af LPD-avisen. Ansvarshavende redaktør 38 LPD avisen

39 Fagligt talt... Direktoratet for Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen er et direktorat under Justitsministeriet, der har til opgave at fuldbyrde de straffe; frihedsberøvelse, betingede domme samt samfundstjeneste som retssystemet har idømt landets kriminelle. Konkret løses denne opgave af Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen søger samtidig med at den udfører kontrol og sørger for sikkerhed for de indsatte, at støtte og motivere de dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse, når straffen er overstået. I lighed med resten af det strafferetlige system, som også omfatter politi, anklagemyndighed og domstolene, har Kriminalforsorgen som overordnet mål at begrænse kriminalitet. Kriminalforsorgen er forpligtet til at sørge for, at de kriminelle afsoner straffen i overensstemmelse med de borgerrettigheder, der nævnes i Grundloven og menneskerettighederne, som er nedskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Udover de lovfæstede krav arbejder Kriminalforsorgen efter et principprogram med en række etiske retningslinjer for Kriminalforsorgens virke. Herunder åbenhed og et humanistisk livssyn. Direktoratet for Kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand kontrollerer ved inspektioner på Kriminalforsorgens institutioner, at gældende lovgivning og overordnede principper overholdes. Kriminalforsorgen har et årligt budget på ca. 2 mia. kr. Direktøren for Kriminalforsorgen er William Rentzmann. Om Kriminalforsorgen Kriminalforsorgens hovedopgaver Kriminalforsorgen skal fuldbyrde straffene med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men skal samtidig støtte og motivere de dømte til gennem personlig og social udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse. De to led i hovedopgaven er sidestillede og lige vigtige. Kriminalforsorgens opgaver Kriminalforsorgens rolle er som nævnt at fuldbyrde den straf, som domstolene har fastsat og sørge for kontrol og sikkerhed. Det gælder fx frihedsstraf, betingede domme og dom til samfundstjeneste. Kriminalforsorgen skal også administrere varetægtsfængsling, frihedsberøvelse efter udlændingeloven, udarbejde personundersøgelser af sigtede og føre tilsyn med psykisk syge kriminelle, som er idømt forvaring (på Anstalten i Herstedvester). Kriminalforsorgen råder over 13 fængsler, 37 arresthuse og 3 arrestafdelinger. En lige så vigtig opgave for Kriminalforsorgen, er at støtte og motivere de dømte til en kriminalitetsfri tilværelse. Det er vigtigt, at en straf fuldbyrdes på en sådan måde, at de dømte bevarer deres borgerrettigheder efter Grundloven og de regler, der findes i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Direktoratet for Kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand inspicerer Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, for at sikre, at reglerne overholdes. Desuden aflægger Den Europæiske komité med mellemrum besøg for at tjekke, at frihedsberøvede personer ikke udsættes for tortur eller anden nedværdigende behandling. Kriminalforsorgen i frihed Hovedopgaverne for Kriminalforsorgens afdelinger er at: føre tilsyn med lovovertrædere 39 LPD avisen