Forord. Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Nordfyn og Kerte,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Nordfyn og Kerte,"

Transkript

1 Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Nordfyn og Kerte, 2016

2 Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Nordfyn og Kerte, 2016 Udgiver: Assens Kommune, Miljø og Natur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens Udgivelsesår: 2016 Udarbejdet af: Miljø og Natur, Assens Kommune: Rikke Kirk Andersen, Kortmateriale: Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen, Assens Kommune og Naturstyrelsen ISBN nr.: Forord Denne plan er baggrund for grundvandsbeskyttelsen i den nordlige del af Assens Kommune og er derfor et vigtigt skridt mod, at sikre at vi også i fremtiden har drikkevand af en god kvalitet. Planen skal sikre at vi beskytter grundvandet der, hvor det er sårbart og at det samtidig sker i fornuftig balance med benyttelsen af arealerne. Med planen sikrer vi drikkevandsforsyningen fremadrettet med en kombination af vandbesparelser, harmonisk kildepladsstyring og beskyttelse af grundvandsressourcernes kvalitet. Denne indsatsplan er skrevet på baggrund af statens kortlægning for to områder; Nordfyn og Indvindingsoplande udenfor OSD, Fyn og Sydjylland. Kortlægningerne er udført i perioden Indsatsplanen omfatter 4 private almene vandværker, Andebølle, Etterup-Grønnemose, Rørupo og omegn og Kerte og omegn vandværk. Planen er udarbejdet i samarbejde med vandværkerne og interesseorganisationer i området. Det er vigtigt at alle parter herunder borgere, landbrugserhvervet, virksomheder, vandværker og kommunen bakker op omkring indsatserne, da kun samarbejde kan skabe konkrete resultater! Du bor på dit grundvand! Planen er i offentlig høring i 12 uger i periode xx.xx 2016 til xx.xx Herefter vil planen blive politisk behandlet med forventet endelig vedtagelse primo Planen kan ses på Kommentarer og forslag kan du sende til os pr. mail jordvand@assens.dk. Borgmester Søren Steen Andersen Forsidefoto: Uffe Johansen for Assens Kommune Formand for Miljø og Teknikudvalget Hans Bjerregaard 2

3 Indhold 1. Indledning...side 4 2. Indsatser 2.1. Foranstaltninger.side Retningslinjer.side 7 3. Redegørelse 3.1. Beskrivelse af indsatser...side Områder udpegninger.side Vandværker i kortlægningsområderne...side 17 Andebølle Vandværk.....side 19 Etterup-Grønnemose Vandværk......side 21 Rørup og Omegn Vandværk..side 23 Kerte og Omegn Vandværk...side Kortlægningen side Referenceliste...side Økonomi.side 32 3

4 1. Indledning Denne plan handler om beskyttelse af grundvandet i Assens Kommunes del af kortlægningsområderne: Nordfyn og Indvindingsoplande udenfor OSD, Fyn og Sydjylland. I Assens kommune drejer det sig om Kerte og Omegn vandværk. Indsatsplanen skal vise, hvilke muligheder, der er for at beskytte grundvandet fremover. Flere steder i området er jordlagene ikke i stand til fuldstændigt at nedbryde nitraten, der udvaskes fra rodzonen. Dette ses ved, at flere vandværker indvinder grundvand, der indeholder nitrat. Andre steder er vandet helt nitratfrit. Miljøfremmede stoffer fra landbrugsaktiviteter, bymæssig bebyggelse og jordforureninger udgør også en trussel mod vandkvaliteten i flere af vandværkernes indvindingsoplande. De miljøfremmede stoffer findes i de øverste grundvandsmagasiner. Stofferne udgør en trussel mod drikkevandskvaliteten og kan med tiden også true vandkvaliteten i det dybe magasin. Der er fundet både godkendte/regulerede og forbudte sprøjtemidler i grundvandet. Grundvandsdannelsen i området er tilstrækkelig i dag til at levere vand til forbrugerne, men da ressourcens kvalitet er truet, er det nødvendigt, at grundvandets tilstand ikke forringes ved de nuværende kildepladser og indenfor hele OSD, således at det også vil være muligt at finde nye indvindingsmuligheder indenfor OSD. Miljømål: Formålet med indsatsplanen er beskyttelse af drikkevandsinteresser. Beskyttelsen skal sikre, at koncentration af problematiske stoffer ikke overskrides, så grundvandsressourcen også i fremtiden kan bruges til drikkevandsindvinding. Planens bestemmelser: I denne indsatsplan fastsættes en række indsatser, som har til hensigt at forhindre, at grundvandet forurenes med nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Det er formålet med denne indsatsplan, at sikre overblik over hvilke initiativer, der skal iværksættes for at opnå beskyttelse af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. Indsatserne består af foranstaltninger og retningslinjer. Foranstaltninger er aktive indsatser eller handlinger, som de ansvarlige aktører skal gennemføre, f.eks. en aftale om skovrejsning, et skærpet tilsyn med en virksomhedstype eller en overvågning af grundvandet. En retningslinje er styrende for kommunens myndighedsudøvelse, f.eks. i forbindelse med tilladelser eller godkendelser. En retningslinje beskriver med andre ord, hvad kommunen vil lægge vægt på i sin daglige sagsbehandling. En retningslinje er ikke bindende for borgerne, men kommunen forpligtiger sig til at følge retningslinjens bestemmelser. Planens opbygning: I de følgende afsnit er de konkrete foranstaltninger og retningslinjer for kortlægningsområde Nordfyn og Indvindingsoplande udenfor OSD beskrevet. Indsatserne har et nummer, som i det følgende afsnit 3. beskrives nærmere. Her er der også en gennemgang af de enkelte vandværker i området. Til slut er der et afsnit med resume af statens sårbarhedskortlægning. Retsvirkninger: Indsatsplanens retsvirkninger er fastlagt i Vandforsyningslovens 13 a-d-samt i Miljøbeskyttelseslovens 26a. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en indsatsplan kan ifølge Vandforsyningslovens 76, stk. 1.nr. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed. Denne plan revideres, når der er væsentlige ændringer i grundlaget for indsatsplanen. 4

5 2.1.Foranstaltninger Alle vandværker Tidsplan 1 Forsvarlig vandindvinding: Vandværkerne skal fortsat praktisere en forsvarlig op pumpning på kildepladserne, så grundvandsstanden sænkes så lidt som muligt og magasinerne ikke overudnyttes. Løbende 2 Sikring af boringsudformning: I boringer, der er ældre end 30 år, skal der laves et tjek af boringerne, hvor det tjekkes om forerør og topudformning er tætte. Eftersyn skal foretages af en autoriseret brøndborer. Frekvensen af tjekket aftales med Assens Kommune. Løbende 3 Informationskampagne: Vandværkerne skal iværksætte kampagner om den betydning spild eller brug af pesticider, kan have på drikkevandet. Kampagnen laves i samarbejde med Assens Kommune. Senest udgangen af Gentages hvert 5. år. 4 BNBO: I det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) skal vandværkerne være opmærksom på, at der ikke foregår aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Løbende 5 Overvågning af grundvandet: Vandværkerne skal fortsat som minimum udtage grundvandsprøver til analyse i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Herudover kan der suppleres med stoffer afhængigt af forureningskilderne i det enkeltes vandværks indvindingsopland. Det nøjagtige analyseprogram aftales med Assens Kommune. Senest udgangen af 2018 Andebølle og Etterup-Grønnemose vandværk skal have udarbejdet et overvågningsprogram i forhold til pesticider og nitrat. 6 Reduktion af nitrat- og/eller pesticidudvaskning fra landbrugsjorder: Vandværkerne vil, hvis overvågningen viser, at det er nødvendigt, eller hvis det er muligt og ønskeligt at indgå frivillige aftaler, arbejde for at reducere nitrat og /eller pesticidudvaskningen indenfor indvindingsoplandet til vandværket. Dette vil i givet fald ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. Løbende 7 Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer: Vandværkerne skal forsøge at finde ubenyttede brønde og boringer, som er ukendte for Assens Kommune indenfor indvindingsoplandet til vandværket. Løbende 5

6 Assens Kommune Tidsplan 8 Tilsyn med planteavlsbrug: Assens Kommune foretager lovpligtige tilsyn med husdyrbrug. Tilsynet skal i indvindingsoplandet også omfatte momsregistrerede planteavlsbrug uden husdyr. Tilsynet føres hvert 3. år. Første gang senest i BNBO: Staten udpeger BNBO omkring alle almene vandværksboringer. Assens Kommune vurderer på baggrund af udpegningen, hvilke forureningskilder, der kan udgøre en risiko for forurening. Assens Kommune vil sikre gennem planlægning at der ikke sker uhensigtsmæssig aktiviteter i BNBO Løbende 10 Skovrejsning og naturområder: Assens Kommune vil undersøge om det er muligt at etablere nye naturområder i indsatsområder i forbindelse med klimatilpasning og vandplanarbejde og sikre de planmæssige forudsætninger for skovrejsning og arbejde for konkrete projekter. Senest 2018 Løbende 11 Pesticidfri drift: Assens Kommune vil, på arealer ejet og drevet af Assens Kommune, sikre pesticidfri drift i OSD. Løbende 12 Oprensning af forurenede grunde: Assens Kommune arbejder for at Region Syddanmark prioriterer at oprense forurenede grunde i indsatsområder. Løbende 13 Grundvandssamarbejde: Senest udgangen af 2019 Assens Kommune vil tage initiativ til grundvandssamarbejde mellem vandværker. 6

7 2.2. Retningslinjer Assens Kommune 14 Ubenyttede brønde og boringer: Assens Kommune har besluttet at kræve alle ubenyttede brønde og boringer sløjfet på ejers regning i områder med særlige drikkevandsinteresser. Påbud udstedes løbende af Assens Kommune. 15 Regulering af nitratudvaskning ved miljøgodkendelser af husdyrbrug: Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug må koncentrationen af nitrat fra rodzonen maksimalt være 50 mg nitrat/l, på de arealer, der både ligger inden for indsatsområdet (IO) og i indvindingsopland til et vandværk, mens der samtidig forekommer indhold af nitrat i én eller flere af indvindingsboringerne til det konkrete vandværk eller andre boringer i indvindingsoplandet, hvor der indvindes fra samme grundvandsmagasin. Efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven kan der ikke stilles mere skærpede krav end svarende til et planteavlsbrug med et standardsædskifte. Reglen træder kun i kraft, i de konkrete indvindingsoplande, hvor en beregning viser, at den gennemsnitlige koncentration af nitrat fra rodzonen i hele oplandet er større end 50 mg nitrat/l. Ved beregning af nitratkoncentrationen anvendes områdets aktuelle klima, jordbund og arealanvendelse. Skovarealer og naturarealer har typisk lavere udvaskning af nitrat, end arealer der dyrkes med et almindeligt sædskifte. Det betyder, at vandværker med indvindingsoplande med stor andel af natur-og skovarealer er robuste overfor nitratforurening fra landbruget. 16 Mulighed for dyrkningsrestriktioner og rådighedsindskrænkninger: Hvis overvågningen viser det nødvendigt kan Assens Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner og rådighedsindskrænkninger om mindsket brug af gødning og pesticider efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes erstatningerne af de relevante almene vandværker. Tidsplan Løbende Løbende Løbende 17 Miljøgodkendelser: Ved nye miljøgodkendelser indenfor følsomme områder (NFI) og indvindingsoplande, vil Assens Kommune stille skærpede vilkår om sikring mod grundvandsforurening. 18 Råstofindvinding: Når Regionen giver tilladelser til råstofindvinding indenfor følsomme områder (NFI) og indvindingsoplande, vil Assens Kommune foreslå skærpede vilkår om sikring mod grundvandsforurening. 19 Skovrejsning og naturområder: Assens Kommune vil i kommuneplanlægningen udlægge skovrejsningsområder og potentielt naturområder i indsatsområderne og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det vil dog ske under hensyntagen til andre arealudlæg som f.eks. uønsket skovrejsning og byzone. Løbende Løbende Løbende 20 BNBO: Indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) vil Assens Kommune være restriktiv i forbindelse med etablering af nedsivningsanlæg, anlæg til Lokal Afledning af Regnvand (LAR anlæg), udbringning af spildevandsslam, opstilling af nye olietanke, jordvarmeanlæg og lignende. Løbende 7

8 3.1. Beskrivelse af indsatser Assens Kommune arbejder som udgangspunkt efter det princip for grundvandsbeskyttelse, at grundvandsbeskyttelsen differentieres, så den mest intense beskyttelses sker tæt på boringerne, og den mere generelle beskyttelse sker længere væk. I afsnit 2 fremgår de foranstaltninger og retningslinjer parterne skal udføre for at beskytte grundvandsressourcen. I dette afsnit gennemgås de forskellige indsatser og baggrunden herfor forklares. Indsatnummeret referer til foranstaltningerne og retningslinjerne fra afsnit 2. Vandindvinding og boringer Indsats 1 og 2: Disse indsatser skal sikre at vandindvindingen i sig selv ikke forringer kvaliteten af grundvandsressourcen. Kommunen vil tage punkterne op i forbindelse med tilsyn. Den måde, der oppumpes på de enkelte vandværker, kan have stor virkning på grundvandet. Hvis der indvindes med kraftig sænkning og for mange start/stop af pumper kan de forringe grundvandets kvalitet. Der kan opstå en større sænkningstragt, som vil ilte grundvandet dybere end nødvendigt, og eventuelt trække forurenet overfladevand ned til magasinet. Det er derfor Assens Kommunes holdning, at vandværkerne skal forsøge at sprede indvindingen så meget som muligt og at driftsydelsen skal minimeres ved at fordele indvindingen jævnt over døgnets 24 timer. Endvidere skal boringerne holdes i god stand, så der er ikke kan sive forurenet overfladevand ned til grundvandet langs borerørene. For ældre boringer skal der laves et tjek af boringerne, således det sikres at boringerne er i god stand. Hyppigheden af dette tjek vil blive aftalt med Assens Kommune på baggrund af boringernes nuværende tilstand. Herudover vil Assens Kommune i det tekniske tilsyn med vandværker have fokus på at dårligt udførte boringer udfases med henblik på sløjfning. Beskyttelseszonen på 25 m omkring indvindingsboringer skal sikre, at det mest boringsnære område beskyttes. Der må ikke anvendes sprøjtemidler, gødskes eller dyrkes i en afstand af 25 m fra indvindingsboringer. Assens Kommune vil, hvis vi oplever overtrædelser, henvende os til NaturErhvervsstyrelsen, der har tilsynet med 25 m-zonerne. Kampagner Indsats 3: Der iværksættes en oplysningskampagne rettet mod private grundejere i indsatsområder. Indsatsen skal forebygge udvaskning af pesticider og andre miljøfremmede stoffer fra boligområder. Brug af miljøfremmede stoffer i boligområder kan udgøre et problem overfor grundvandet. Som oftest er boligejere ikke uddannede i håndtering, opbevaring og dosering. Det er derfor vigtigt, at boligejere oplyses om stoffernes egenskaber og hvilken risiko, der er ved brugen. 8

9 BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Indsats 4 og 9: Det er indsatsplanens målsætning at øge grundvandsbeskyttelsen i Assens Kommune. Staten udpeger boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene vandforsyningers boringer. Denne udpegning vil ske i løbet af Inden for BNBO, kan kommunalbestyrelsen påbyde rådighedsindskrænkninger, for eksempel i form af ændret dyrkningspraksis, jf. miljøbeskyttelseslovens 24. Arealer er ikke bindende for de enkelte lodsejere, før kommunalbestyrelsen har udstedet et eventuelt påbud med rådighedsindskrænkninger. Et påbud om rådighedsindskrænkninger jf. 24, vil altid blive konkret vurderet på hver ejendom, og lodsejeren er i henhold til miljøbeskyttelsesloven berettiget til fuldstændig erstatning. I henhold til miljøbeskyttelsesloven afholdes erstatningen af de brugere, der har fordel af påbuddet, det vil sige den relevante vandforsyning. Indsats 20: Det er Assens Kommunes mål, at BNBO friholdes for forurenende aktiviteter og at forurenet overfladevand ikke ledes direkte ned i grundvandsmagasinerne. Vaske- og fyldpladser og nedsivningsanlæg bør som udgangspunkt ikke ligge i BNBO. Endvidere vil Assens Kommune som udgangspunkt ikke tillade udbringning af spildevandsslam i BNBO, nye olietanke eller jordvarmeanlæg. Overvågning Alle indvindingsboringer følger den lovpligtige kontrol af grundvandskvaliteten. Indsats 5: Denne indsatser sikrer, at der sker en overvågning af problemstoffer i indvindingsoplandet, så kommunen kan følge den tidslige udbredelse ud over de oplysninger, der kommer fra den lovpligtige kontrol. Overvågningsprogrammer skal udarbejdes i samarbejde med Assens Kommune. Den fortløbende overvågning af grundvandskvaliteten kan vise, at der er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand. Her kan dyrkningsaftaler blive nødvendige. Frivillige deklarationer om dyrkningsrestriktioner tinglyses efter vandforsyningsloven 13d. Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandværk og lodsejere inden for en fastsat tidsfrist, vil Assens Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes erstatningen af de relevante almene vandværker. Assens Kommune vil, når der er identificeret et behov for indsats, fastsætte en tidsfrist for indgåelse af frivillige aftaler. Tidsfristens længde vurderes i den konkrete sag, men vil typisk være 2 år. Grundvandssamarbejde Indsats 13: Assens Kommune vil tage initiativ til, at de almene vandværker organiserer sig lokalt i grupper og arbejder sammen om grundvandsbeskyttelse. Grundvandssamarbejdet kan blandt andet udgøres af konkrete områder som sløjfning af brønde, oplysningskampagner, overvågning, handleplaner for bæredygtig vandindvinding, nedsivningsanlæg og håndtering af kemikalier. 9

10 Ubenyttede brønde og boringer Indsats 7 og 14: Assens Kommune har besluttet at alle ubenyttede brønde og boringer skal sløjfes (jf. 36 i vandforsyningsloven). Overflødige brønde og boringer kan fungere som passage mellem forurenet overfladevand og underliggende grundvandsmagasiner. Assens Kommune vil påbyde alle ubenyttede brønde og boringer sløjfet i forbindelse med at brønden bliver overflødig ved tilslutning til almen vandforsyning. Herudover vil vi opsøge gamle ubenyttede brønde, der ikke har været i brug i mange år, og efterfølgende give påbud om sløjfning. Skovrejsning og natur og vådområder Indsats 10 og 19: Assens Kommune ønsker, at gøre det mere attraktivt at rejse skov i indsatsområder og prioriterede områder, da skovområder generelt har lav nitratudvaskning og pesticidforbrug fra rodzonen. Derfor vil vi arbejde for at arealer, der har en gunstig placering i forhold til beskyttelsen af grundvandet, vil blive udlagt til positive skorejsningsområder. Naturområder og vådområder prioriteres også højt på grund af lavt pesticid- og gødskningsniveau i denne type arealanvendelse. Assens Kommune vil ved udlægning af nye bolig- og erhvervsområder tage hensyn til OSD og indvindingsoplande. Forurenede grunde Forurenede grunde kortlægges på vidensniveau 1 (V1), når der har været en aktivitet på grunden, der kan have givet anledning til forurening. Er der konkret viden om forurening tilvejebragt ved en undersøgelse af jord og grundvand, kortlægges grunden på vidensniveau 2 (V2). Region Syddanmark prioriterer årligt de V2 kortlagte grunde til videregående forureningsundersøgelser og oprensning af forureningen. Prioriteringen foretages ud fra en risikovurdering af forurening i forhold til grundvand og arealanvendelse. Såfremt regionen ikke har mulighed for at prioritere oprensning af konkrete grunde i indvindingsoplandet, har vandværket mulighed for at gennemføre undersøgelser og oprensning for egne midler. Så- danne frivillige oprensninger bør foregå i tæt dialog med Region Syddanmark. Indsats 12: Indsatsen skal sikre, at eventuel forurening fra forurenede grunde ikke truer grundvandet. En gang om året beslutter Region Syddanmark, hvor der skal sættes nye undersøgelser og oprensninger i gang det kommende år. Programmet for nye undersøgelser og oprensninger sendes hvert år i høring til bl.a. Assens Kommune inden det vedtages endeligt. Region Syddanmark har derfor ikke mulighed for at fremsende en tidsplan der rækker flere år frem. Assens Kommune vil forsøge at få regionen til at prioritere oprensning af forurenede grunde i indsatsområder og indvindingsoplande. 10

11 Nitrat I menneskekroppen omdannes nitrat til nitrit, der kan være kræftfremkaldende, give fosterskader og hæmme iltoptagelsen hos spædbørn. Nitrat kommer primært fra udvaskning af kvælstof fra planternes rødder. Den største udvaskning sker fra landbrugsarealer, hvor handels- og husdyrgødning kunstigt bidrager med høj kvælstofmængde. Forskellige former for dyrkningspraksis kan dog mindske udvaskningen. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger bl.a. af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Nitrat kan også strømme gennem sprækker i lerlag, hvorved reduktionskapaciteten i jorden får mindre betydning. Kortlægningen har udpeget områder sårbare overfor nitrat. I indvindingsboringerne er der ikke konstateret nitrat. Assens Kommune vurderer på den baggrund, at der i øjeblikket ikke er baggrund for at gennemføre erstatningskrævende indsatser, ud over den gældende lovgivning. Indsats 6, 15 og 16: Med henblik på at sikre miljømålet for grundvandet i kortlægningsområdet er der opstillet retningslinje (indsats 15) om landbrugets påvirkning af grundvandets kvalitet. Efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven kan der ikke stilles mere skærpede krav end svarende til et plantebrug med standartsædskifte. Målsætning nitrat: At der i drikkevandet er et naturligt indhold af nitrat. Den naturlige grundvandskvalitet (< 1 mg nitrat/l) søges opretholdt. At nitratudvaskningen inden for indsatsområder fremadrettet ikke må stige i forhold til det nuværende niveau, og at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen inden for hvert delopland ikke må overstige 50 mg nitrat/l. Udover den generelle regulering (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) kan der blive behov for en målrettet indsats ( 26a). Dette gælder i de deloplande, hvor nitratkoncentrationen overstiger 50 mg nitrat/l. Nødvendigheden af en sådan supplerende målrettet indsats skal ses i lyset af, at miljømålet ikke i alle tilfælde nås via anden regulering. Den målrettede indsats bygger overordnet på at sikre drikkevandskvaliteten for områdets nuværende og fremtidige almene indvindinger ved at opretholde en minimumsbeskyttelse. Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandværk og lodsejere inden for en rimelig tidsfrist, vil Assens Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes af de relevante almene vandværker. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Assens Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for vandforsyningerne. 11

12 Pesticider Pesticider i grundvandet stammer fra marker, gårdspladser, langs veje og jernbaner, landbrugets vaske- og fyldpladser, private boligområder og lignende. I mennesket virker pesticider meget forskelligt. Nogle er akut giftige, nogle er hormonforstyrrende og nogle tilsyneladende uskadelige. I vandindvindingsboringer er der flere steder fundet pesticider og på den baggrund er det blevet forbudt at benytte mange af dem. En forudsætning for at et pesticid kan tilladelses til brug i Danmark, er at det kan forventes at være nedbrudt, når det forlader rodzonen. Der findes kun få fund af tilladte pesticider i grundvandsmagasiner under marker. Der er magasiner, der er så følsomme, at det kan være nødvendigt at sikre kildepladsen mod nedsivning af pesticider. Man bør altid ud fra et forsigtighedsprincip være opmærksom på pesticidanvendelse i indvindingsoplandet. I kortlægningsområdet Helnæs er der konstateret fund af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler i koncentrationer under grænseværdien i det primære grundvandsmagasin. Der er ikke fund af sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler i de aktuelle indvindingsboringer. Målsætning pesticider: Det er indsatsplanens målsætning: at der ikke må opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i BNBO at håndtering i øvrigt sker med de nødvendige foranstaltninger til at sikre grundvandet at kortlægge, undersøge og afværge mulige eksisterende punktkildeforureninger med pesticider, hvor der er en risiko for, at miljømålet ikke nås. Pesticidpunktkilder er afgrænsede områder med høje koncentrationer af pesticider. Punktkilder kan dannes, hvor pesticider håndteres; det er for eksempel vaskepladser, hvor der er foretaget påfyldning og vask af sprøjteudstyr, og hvor der eventuelt er sket spild eller uheld. I forbindelse med afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3-5 og godkendelser af husdyrbrug efter husdyrbrugsloven, vil Assens Kommune som udgangspunkt stille krav om, at vaskepladser etableres uden for BNBO ( 24). Ved afgørelser uden for BNBO vil Assens Kommune som udgangspunkt stille vilkår til indretning af vaskepladser, svarende til de krav, der stilles til øvrige virksomheder med forureningsrisiko i områder med særlige drikkevandsinteresser. Det kan for eksempel være overdækning, afledning til dobbeltbundede kar (generel lovgivning og en prioritering af Assens Kommune). Indsats 6, 8, 11 og 16: Indsatser, der skal forebygge, at pesticider, der bruges på jorden, ender i indvindingsboringer. Indsats 17 og 18: Indsatsen skal sikre sårbare områder mod grundvandstruende aktiviteter. Assens Kommune vil som udgangspunkt stille krav om at der ved råstofindvinding i indsatsområder og indvindingsoplande efterbehandles til naturformål eller ekstensiv landbrug uden brug af pesticider eller gødskning. Frivillige deklarationer om dyrkningsrestriktioner tinglyses efter vandforsyningsloven 13d. Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandværk og lodsejere inden for den fastsatte tidsfrist, vil Assens Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes erstatningerne af de relevante almene vandværker. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Assens Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for vandforsyningen. 12

13 13

14 3.2. Områdeudpegninger I denne plan behandler vi nogle forskellige områdeudpegninger. De er beskrevet i det nedenstående og kan ses på kortene figur 3.1., 3.2., og 3.3. OSD: Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand. Områderne udpeges af staten. Se figur 3.1 og 3.2. Kortlægningsområde: Det område statens grundvandskortlægning dækker. Kortlægningsområderne er større end Assens kommune. Yderligere oplysninger findes i kortlægningsredegørelserne /1/ og /2/ Indvindingsopland: Indvindingsoplande til hvert enkelt vandværk er beregnet på baggrund af computermodeller af grundvandets strømninger og vandværkets indvinding. Oplandet omfatter de arealer, hvor grundvandsmodellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. Størrelsen af oplandet er afhængig af indvindingsmængden for hvert vandværk. Så hvis indvindingsmængden ændres, skal indvindingsoplandet også ændres. Se figur 3.2 og 3.3. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI): Nitratfølsomme indvindingsområder, se figur 3.1., er udpeget af Naturstyrelsen (staten) indenfor OSD eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger, hvor følgende er opfyldt: Områder med nogen eller stor grundvandsdannelse Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet, eller Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet, eller Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat Indsatsområder: Indsatsområder, se figur 3.2 og 3.3., udpeges indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet. Det er områder, hvor der på bagrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af vandressourcerne, er identificeret et behov for en særlig indsats for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområder udpeges af naturstyrelsen, hvor det vurderes, at der er behov for: Skærpede krav til nuværende nitratudvaskning. Her skal udvaskningen være lavere end den er i dag. Krav til stabilisering af nitratudvaskning svarende til status quo. Her må nitratudvaskning ikke blive højere. Krav til lavere nitratudvaskning over tid, men ikke nødvendigvis lige nu. Det kan være, hvor den nuværende nitratudvaskning er acceptabel, men hvor ny eller øget fremtidig indvinding i NFI vurderes at medføre øget nitratudvaskning. Indsatsområder er vigtig, idet flere af de generelle indsatser i denne plan skal ske inden for disse områder. Samtidig opfatter staten indsatsområder, som områder, der også er sårbare overfor andre stoffer end nitrat. Det kan f.eks. være pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I Vejledning om indsatsplaner /3/er indsatsområder omdefineret til indsatsområder, der er karakteriseret ved en mere generel sårbarhed. Indsatser indenfor indsatsområderne har hjemmel i vandforsyningslovens

15 Figur 3.1 viser OSD (blå/lilla farve) og NFI (gul vandret skravering) for hele kommunen. Den røde viser området, som denne indsatsplan omhandler. 15

16 Figur 3.2 viser OSD (blå/lilla), indsatsområder (rød skravering) og indvindingsoplande (blå streger). 16

17 3.3 Vandværker i området Planen omfatter 4 vandværker, der hver især er beskrevet på de følgende sider. Figur 3.3 viser kort med placering af vandværker i området, boringer og indvindingsopland. Figur 3.3. viser indvindingsboringer (orange prikker) og indvindingsopland (blå streg) samt indsatsområder (rød skravering). 17

18 Figur 3.4 viser en tabel over vandværkerne i kortlægningsområderne og størrelse på indvindingstilladelserne og indvindingen for Der er i alt tilladelse til at indvinde m 3 /år i kortlægningsområdet. I 2015 blev der indvundet i alt m 3 /år. Vandværk Ejer Tilladelse til indvinding Indvinding i 2015 (m 3 /år) (m 3 /år) Andebølle privat (2014) Etterup-Grønnemose privat Rørup og Omegn privat Kerte og Omegn privat I alt Figur 3.4. viser oversigt over vandværker. 18

19 Andebølle Vandværk Andebølle vandværk er et basisvandværk, der har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2014 indvandt vandværket m 3 og over en tre-årigperiode har vandværket indvundet i gennemsnit m 3 /år. Vandværket er ikke forbundet med andre vandværker. Dette udgør et problem i forbindelse med forsyningssikkerheden. Rentvand: Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Grundvand: Vandværket indvinder fra 2 boringer, DGU nr og I boring DGU nr indvindes vand med indhold af nitrat (3,9 mg/l i prøve fra 2015). Nitratniveauet er faldende. Vandet har et relativt højt indhold af sulfat (92 mg/l i prøve fra 2015), men indholdet er svagt faldende. Klorid og arsen indholdet er stabilt og uproblematisk. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. I boring DGU nr indvindes nitratfrit grundvand. Der er et højt (110 mg/l i prøve fra 2013), men faldende indhold af sulfat. Klorid og arsen indholdet er stabilt og uproblematisk. I boringen er der i seneste prøve påvist indhold af pesticiderne BAM (0,015 µg/l (2013)) og 2,6 dichlorbenzosyre (nedbrydningsprodukt fra BAM) (0,014 µg/l (2013)). Begge stoffer i koncentrationer under grænseværdien. Boring er filtersat i 37,5-47,5meter under terræn. Magasinet er spændt og dækket af ca. 22 m ler. Se figur 3.5. Der indvindes fra et øvre grundvandsmagasin (KS1) og vandet, der indvindes, er vand fra nitratzonen (vandtype Bx). Det er relativt ungt grundvand der indvindes (25-50 år gammel). Boring DGU nr er filtersat i 46,5-57,5 og 70,5-82,5 meter under terræn, og øverste filter er dækket af 17 m ler. Se figur 3.5. Vandværket indvinder fra det nederste filter, der er sat i et mellem grundvandsmagasin (KS2). Fra boringen indvindes reduceret vand fra jern- og sulfatzonen (vandtype C) og vandet er relativt gammelt ( år gammelt). Indvindingsopland: Naturstyrelsen har udpeget indvindingsoplandet, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder. Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 1,67 km % af oplandet er udpeget til indsatsområde. Se figur 3.6. Arealanvendelsen består af naturarealer, skov, mindre byområde og landbrugsarealer. Øst for kildepladsen findes hovedsagelig landbrugsarealer. Risikovurdering: Boringerne vurderes som sårbare. Der er udpeget indsatsområde med hensyn til nitrat i en mindre del af indvindingsoplandet. Forslag til indsatser: Vandværket skal have udarbejdet et overvågningsprogram for pestcider og nitrat, så koncentrationerne følges. Indsatsplanen giver vandværket mulighed for at lave dyrkningsrestriktioner, hvis det vurderes at være nødvendigt. I indsatsplanen er der vilkår om en højst tilladelig nitratudvaskning på 50 mg/l, der gælder hvor indsatsområde er sammenfaldende med indvindingsopland. 19

20 Figur 3.5.Geologisk profilsnit gennem Andebølle vandværk indvindingsopland fra vest mod øst. Blå pile illustrerer vandets strømningsretning. Blå trekant angiver vandværksboringer. Figur 3.6. Andebølle Vandværks indvindingsboringer, BNBO, indvindingsopland og indsatsområder. 20

21 Etterup-Grønnemose Vandværk Etterup-Grønnemose vandværk er et basisvandværk, der har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2015 indvandt vandværket m 3 og over en tre-årigperiode har vandværket indvundet i gennemsnit m 3 /år. Vandværket er forbundet med Rørup og Aarup vandværker. Det er kun Aarup, der kan forsyne vandværket fuldstændigt. Rentvand: Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Grundvand: Vandværket indvinder grundvand fra 3 boringer, DGU nr , og Boringerne DGU nr og indvinder nitratfrit grundvand. I DGU nr er der et stabilt nitratindhold på 1,9 mg/l i seneste prøve. Sulfat indholdet er stabil i alle boringerne. Kloridindholdet er generelt lavt og svagt stigende. Arsen -indholdet er højt, men det er ikke noget problem at fjerne det i den almindelige vandbehandling. I DGU nr blev der fundet spor af pesticidet simazin, men det er ikke påvist siden. Derudover er ikke fundet miljøfremmede stoffer. Boring DGU nr er filtersat i meter under terræn. Magasinet er spændt og dækket af 36 m ler. Se figur 3.7. Boring DGU nr er filtersat i og 56,5-62,5 og dækket af 34 m ler. Disse boringerne indvinder fra et mellem grundvandsmagasin (KS2) og vandet er ungt (0-50 år gammelt). Boring DGU nr er filtersat i meter under terræn og har lerdække på 89 m i et spændt magasin. Boringen indvinder fra et dybtliggende grundvandsmagasin (KS3) og vandet er relativt gammelt ( år gammelt). Vandet fra boring DGU nr og er reduceret vandtype C (jern- og sulfatzonen), mens vandet fra boring DGU nr er en oxideret vandtype fra iltzonen (Ax). Indvindingsopland: Naturstyrelsen har udpeget indvindingsoplandet, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområde. Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 2,02 km 2. Ca. 30 % af oplandet er udpeget til NFI og indsatsområde. Se figur 3.8. I hele indvindingsoplandet er der hovesaglig intensivt landbrug. Imellem er der mindre områder med natur. Der er ingen skov i oplandet. Der er 5 kortlagt forurening i indvindingsoplandet. Tre grunde er kortlagt som V1 (formodet forurening) og 2 på V2 niveau (konstateret forurening). Risikovurdering: Boringerne ved vandværket vurderes som sårbare. Boringen øst herfor er velbeskyttet. Omkring 30 % af oplandet er udpeget til indsatsområde med hensyn til nitrat og det betyder at magasinet er sårbart overfor nitrat i disse områder. Forslag til indsatser: Vandværket skal have udarbejdet et overvågningsprogram for pestcider og nitrat, så koncentrationerne følges. Indsatsplanen giver vandværket mulighed for at lave dyrkningsrestriktioner, hvis det vurderes at være nødvendigt. I indsatsplanen er der vilkår om en højst tilladelig nitratudvaskning på 50 mg/l, der gælder hvor indsatsområde er sammenfaldende med indvindingsopland. 21

22 Figur 3.7. geologisk profil gennem Etterup- Grønnemose vandværks indvindingsopland. Blå pile illustrerer vandets strømningsretning i KS2. Strømningsretningen i KS3 er formentlig nordlig. Figur 3.8. Etterup-Grønnemose Vandværks indvindingsboringer, BNBO, indvindingsopland og indsatsområder. 22

23 Rørup og Omegn Vandværk Rørup og omegn vandværk er et basisvandværk, der har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2015 indvandt vandværket m 3 Vandværket er forbundet med Etterup-Grønnemose og Aarup vandværker. Det er kun Aarup, der kan forsyne vandværket fuldstændigt. Rentvand: Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Grundvand: Vandværket indvinder grundvand fra 2 boringer, DGU nr og Indvindingsboringerne indvinder nitratfrit grundvand. Sulfatindholdet ligger på et moderat niveau, men har en svag stigende tendens. Arsen-indholdet er højt, men det er ikke noget problem at fjerne i vandbehandlingen. Kloridindholdet er lavt og uproblematisk. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer. Boring DGU nr er filtersat i 50,5-55,5 meter under terræn. Magasinet er spændt og dækket af ca. 39 m ler. Se figur 3.9. Vandet er relativt gammel ( år gammelt) og vandet en reduceret vandtype fra jern- og sulfatzonen (vandtype C). Boringerne er velbeskyttede. Indvindingsopland: Naturstyrelsen har udpeget indvindingsoplandet, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder. Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 1,64 km 2. Der er ikke udpeget indsatsområde eller nitratfølsomt indvindingsområder i oplandet. Se figur Arealanvendelsen består af mindre naturarealer, spredt bebyggelse og landbrugsarealer. Om kildepladsen er hovedsagelig landbrugsarealer. Indvindingsoplandet gennemskæres af den Fynske motorvej. Der er en kortlagte forurening på V1 niveau (formodet forurening) i indvindingsoplandet. Risikovurdering: Indvindingsboringerne er velbeskyttede og der er ikke udpeget indsatsområde eller nitratfølsomt indvindingsområde i oplandet. Derfor er der ikke specifikke forslag til indsatser for Rørup og omegn vandværk. 23

24 Figur 3.9. Geologisk profil gennem Rørup og Omegn vandværksindvindingsopland fra sydøst til nordvest. Blå pile illustrerer vandet strømningsretning. Blå trekant angiver vandværksboringer. Figur Rørup og Omegn Vandværks indvindingsboringer, BNBO, indvindingsopland og indsatsområder. 24

25 Kerte og Omegn Vandværk Kerte og omegn vandværk er et basisvandværk, der har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af en tidligere tilladelse på m 3 /år. I 2015 indvandt vandværket m 3 og over en tre-årigperiode har vandværket indvundet i gennemsnit m 3 /år. Vandværket har nødforbindelse til Aarup vandværk. Rentvand: Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Grundvand: Vandværket indvinder grundvand fra 2 boringer, DGU nr og Der er ikke påvist indhold af nitrat i boringerne. Sulfatindholdet ligger stabilt på omkring 30 mg/l. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer. Arsen-indholdet er relativt højt og vandværket har tilladelse til at tilsætte jernklorid for at vandværket kan holde arsen niveauet under grænseværdien på 5 µg/l. Boringen DGU nr er filtersat i meter under terræn. Magasinet er spændt og dækket af ca. 30 m ler. Se figur Vandet en reduceret vandtype fra jern og sulfatzonen (vandtype C). Boringen er velbeskyttet. Indvindingsopland: Naturstyrelsen har udpeget indvindingsoplandet, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder. Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 7,2 km 2. Der er ikke udpeget til NFI og indsatsområder udenfor OSD, men et mindre område på 0,44 km 2 i den yderste del af indvindingsoplandet (indenfor OSD) er udpeget til NFI og indsatsområde. Se figur Arealanvendelsen består af mindre naturarealer, spredt bebyggelse og landbrugsarealer. Om kildepladsen er hovedsagelig landbrugsarealer. Der er 4 kortlagte forureninger på V1 (formodet forurening) og 4 områder kortlagt på V2 (konstateret forurening) i indvindingsoplandet. Risikovurdering: Indvindingsboringerne er velbeskyttede og der er ikke udpeget indsatsområde eller nitratfølsomt indvindingsområde i oplandet udenfor OSD dog et mindre område i den alleryderste del af indvindingsoplandet. Forslag til indsatser: Indsatsplanen giver vandværket mulighed for at lave dyrkningsrestriktioner, hvis det vurderes at være nødvendigt. I indsatsplanen er der vilkår om en højst tilladelig nitratudvaskning på 50 mg/l, der gælder hvor indsatsområde er sammenfaldende med indvindingsopland. 25

26 Figur Geologisk profil af Kerte og Omegn vandværks indvindingsopland. Figur 3.12 Kerte og Omegn vandværks indvindingsboringer, BNBO, indvindingsopland og indsatsområder. 26

27 4. Kortlægningen Kortlægningen af grundvandet i kortlægningsområderne er udført af Naturstyrelsen. Nedenstående afsnit er et resume af Naturstyrelsen redegørelse /1/ og /2/. Geologien i kortlægningsområderne Kortlægningsområderne er beliggende i et landskab, der primært er formet af gletschere og smeltevand ved slutningen af sidste istid. Geologien består nederst af skrivekridt, der blev aflejret i dybhav for mere end 65 millioner år siden, da der var tropisk klima i området. Ovenpå kridtet formodes der at ligge Danien kalk fra perioden Palæogen. De lidt yngre lag fra Palæogen, der er fundet i området er fed ler eller mergel (ler med kalk) bl.a. Kerteminde Mergel og Æbleø-ler. Disse sedimenter er aflejret i en tid, hvor klimaet blev gradvist køligere. For 2,5 millioner år siden begyndte klimaet at blive koldere og flere istider og mellemistider indtraf (kvartærtiden). I istiderne blev der aflejret moræneler under gletsjerne og smeltevandsand i floderne eller sletterne foran isen. Det er i disse lag af smeltevandssand- og grus, vi i dag finder hovedparten af de grundvandsmagasiner, vi indvinder vand fra. Moræneleret fungerer som vandstoppende dæklag, der beskytter magasinerne. De øverste 10 m kan være op sprækket, så den beskyttende effekt kan her være begrænset. Landskabet i kortlægningsområderne domineres landskabstyperne dødislandskab mod syd og øst og morænelandskab mod nord og vest. I den syd og østlige del karakteriseret ved dødisrelief, som bl.a. ses som fladbakker med issøler. Terrænet er generelt uroligt med talrige huller uden afløb, hvori ferskvandssedimenter er aflejret. Derimellem ses flader med moræneler og smeltevandssedimenter. Der findes ingen prækvartære lag, der rummer grundvandsmagasiner med drikkevandspotentiale i kortlægningsområderne. Grundvandsmagasinerne er derfor alle af kvartær oprindelse. Der er identificeret tre overordnede grundvandsmagasinlag, KS 1, KS 2 og KS 3, bestående af sand og grus adskilt primært af moræneleraflejringer og nogle steder også af smeltevandsler. De mange geofysiske undersøgelser, der er foretaget i området, har afsløret, at prækvartæroverfladen er stærkt præget af begravede dale dannet ved kvartær erosion. Det dybeste af grundvandsmagasinlagene forekommer primært i disse begravede dale. 27

28 Grundvandsmagasiner Istidens sandaflejringer er for overskuelighedens skyld inddelt i tre overordnede enheder de øvre, mellem og nedre magasiner (KS1, KS2 og KS3 på figuren herunder), adskilt af lerede aflejringer. Andebølle Vandværk indvinder fra KS 1. Kerte og Omegn og Rørup og Omegn vandværker indvinder fra KS2 og Etterup-Grønnemose vandværk indvinder både fra KS2 og KS3. Den overordnede inddeling i tre hovedmagasiner er en forsimpling af virkeligheden, for at gøre det muligt at håndtere geologien i en grundvandsmodel. Det overordnede billede bliver dog sløret af mange lokale variationer, og man kan derfor ikke forvente at finde de tre overordnede magasiner i en aktuel boring. Ligeledes kan grundvandsstrømningen lokalt være anderledes, end beregnet i grundvandsmodellen. Se figur 4.1 og 4.2. Hydrostratigrafiske lag Lithologi Magasin Kvartær Lag 1 Lag 2 Blandet lithologi. Sammensat lagdefinition Moræneler, smeltevandsler, smeltevandssilt Lag 3 Smeltevandssand og grus og morænesand KS 1 Lag 4 Moræneler, smeltevandsler, smeltevandssilt Lag 5 Smeltevandssand og grus og morænesand KS 2 Lag 6 Moræneler, smeltevandsler, smeltevandssilt Lag 7 Smeltevandssand og grus, morænesand, indslag af moræneler og smeltevandsler KS 3 Kvartær/Paleogen Kridt Bund af model Lag 8 Lag 9 Kalk Fed paleogen ler, moræneler og kvar-tært smeltevandsler Danien kalk og Skrivekridt Bunden af modellen er placeret 50 m under Top Kalk (top lag 9) Figur 4.1 De tolkede hydrostratigrafiske flader for kortlægningsområderne. Figur 4.2 Skitse, der angiver den hydrostratigrafiske laginddeling /1/. Sand 1, Sand 2 og Sand 3 svarer til magasinlagene KS 1 (Lag 3), KS 2 (Lag 5) og KS 3 (Lag 7) på figur

29 Hydrologiske forhold Den gennemsnitlige grundvandsdannelse i hel modelområdet er beregnet til 235 mm/år for Nordfyn området. Infiltrationen reduceres til de enkelte grundvandsmagasiner naturligt med dybden. Således er den gennemsnitlige grundvandsdannelse til KS1 45 mm/år, mens den er beregnet til 39 og 27 mm/år til henholdsvis KS2 og KS3. Figur 4.3 og 4.4 viser den arealmæssig fordeling af grundvandsdannelsen. I Kerte området er grundvandsdannelsen til KS mm/år. Figur 4.3. viser grundvandsdannelse til KS2 i Nordfyn kortlægningsområde. Figur 4.4 viser grundvandsdannelsen til KS2 i kortlægningsområdet ved Kerte vandværk. 29

30 Grundvandet i et magasin vil ofte stå under tryk, hvis der er nogenlunde tætte dæklag over magasinet. Potentialet er den højde grundvandsspejlet vil stige til i en boring, der er filtersat i grundvandsmagasinet. På figur 4.5 og 4.6 ses potentialekortet for det mellemste magasin (KS2) i det område, planen dækker. Grundvandet vil strømme fra områder med et højt potentiale til områder med et lavere. Som det fremgår af figurerne har grundvandet toppunkt omkring Etterup-Vissenbjerg. Herfra strømmer vandet i vestlig retning mod Lillebælt eller i nordøstlig retning mod Odense Fjord. I Kerte-området er strømningen mod vest mod Lillebælt. Figur 4.5 viser grundvandspotentialet i KS2 i Nordfynsområdet. Figur 4.6 viser grundvandspotentialet i KS2 i Kerteområdet. 30

31 På figuren 4.7 og 4.8 er grundvandet transporttid fra til boringernes filtre vist. Transporttiden angiver det antal år, som vandpartiklerne strømmer i de vandmættede jordlag. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er altså ikke indregnet. Som det fremgår er transporttiden kortest fra den del af det grundvandsdannende opland, der ligger nærmest boringerne. Figur 4.7 Figur 4.8 Grundvandsressourcens sårbarhed: Resultatet af sårbarhedsvurderingen er sammenfattet på figur 3.1, 3.2 og 3.3. På baggrund heraf er Områder med særlig drikkevandsinteresser, indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder udpeget. 31

32 5. Referenceliste /1/ Naturstyrelsen 2014: Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 /2/ Naturstyrelsen 2015: Redegørelse for indvindingsoplande udenfor OSD, Fyn og Sydjylland. Middelfart og Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 /3/ Assens Kommune. Vandforsyningsplan Plandel. /4/ Vejledning om indsatsplan 21. april Miljøministeriet Økonomi Referenceliste Assens Kommunes øgede ressourceforbrug til tilsyn, påbud mm., der opstår som følge af indsatsplanen finansieres af særskilt gebyr, der opkræves af skat. De øvrige almene vandværker vil have udgifter til f.eks. øget overvågning, eftersyn af indvindingsboringer og lignende. Udgiften til handlingerne betales af vandværkernes forbrugere over vandprisen. 32

33 Assens Kommune By, Land og Kultur

Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Helnæs

Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Helnæs Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Helnæs 2016 Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Helnæs, 2016 Udgiver: Assens Kommune, Miljø og Natur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens Udgivelsesår:

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Høringsudkast Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 MÅLSÆTNING... 1 2.3 BAGRUNDSMATERIALE...

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 GRUNDVANDSBESKYTTELSE I SVENDBORG OMRÅDET... 2 DEFINITN AF INDSATSOMRÅDET... 3 FORMÅL MED INDSATSPLANEN... 3 PROBLEMSTILLINGER I SVENDBORG

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Heden Aslundve j Øs te rh a ss in lun As er g t Øs Ve j in Sk db am Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vester Hassing Vandværk, Øster Hassing Vej Juni 2013 ej gv jer Bro d d Udgiver: Aalborg Kommune,

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse 3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes miljømål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet grundvand. For at opfylde dette, er Kommunens målsætning

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Rammeplan for Indsatsplanlægning

Rammeplan for Indsatsplanlægning Rammeplan for Indsatsplanlægning Indholdsfortegnelse Rammeplan 3 Målsætninger og indsatser 4 Overordnede indsatser 5 Retningslinjer 9 Om indsatsplaner 10 Opbygning 11 Udarbejdelse 12 Statens kortlægning

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Odense Vest

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Odense Vest Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Odense Vest 2014 Titel: Indsatsplan for grundvandsbesky else for Odense Vest, 2014 Udgiver: Assens Kommune, Miljø og Natur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens Udgivelsesår:

Læs mere

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af

Læs mere

Kortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune

Kortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune Kortlægning og planlægning af indsatsområder Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune Disposition Hvordan kortlægger Naturstyrelsen Juridisk grundlag, rollefordeling og proces

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Præsentation Tina Callesen, Afdelingsleder, Vand & Jord Henrik Züricho, Geolog, Vand & Jord Louise Appel Bjergbæk,

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare

Læs mere

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk

Læs mere

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. Punkt 14. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. 2013-1974. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om pålæg af rådighedsindskrænkninger

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg Senest udgang 20xx

4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg Senest udgang 20xx Bruttoliste over indsatser Kolding Kommunes indsatsplaner - 2016 Bruttoliste over indsatser - 2016 er Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværkerne skal indføre/ bibeholde/undersøge muligheden for at

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest. Bilag 1. Abildå Vandværk

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest. Bilag 1. Abildå Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 1 Abildå Vandværk 1 Abildå Vandværk Abildå Vandværk forsyner ca. 160 forbrugere og leverer knap 140.000 m 3 vand om året. En stor del af vandet

Læs mere

Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser

Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 21. marts 2016 Sagsnr. 14/3594 Løbenr. 51400-16 Sagsbehandler Ole Stokholm Lauridsen Direkte telefon 79 79 74 60 E-mail olla@kolding.dk Emne: Indsatsplaner

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Indsatsplaner i Kolding Kommune fokus på kvælstoftrinmodellen

Indsatsplaner i Kolding Kommune fokus på kvælstoftrinmodellen Indsatsplaner i Kolding Kommune fokus på kvælstoftrinmodellen Indsatsplaner i Kolding Kommune 8 indsatsplaner - vedtaget Follerup Kongsted Vonsild og Agtrup (2012) Trudsbro Viuf-Bramdrupdam Christiansfeld

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Niels Peter Arildskov, COWI

Niels Peter Arildskov, COWI Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet.

Læs mere

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere