PROFESSIONSHØJSKOLEN KØBENHAVN UNIVERSITY COLLEGE COPENHAGEN GLADSAXE SEMINARIET 2008 DEN SKRIFTLIGE TEORIFAGS EKSAMEN PSYKOLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFESSIONSHØJSKOLEN KØBENHAVN UNIVERSITY COLLEGE COPENHAGEN GLADSAXE SEMINARIET 2008 DEN SKRIFTLIGE TEORIFAGS EKSAMEN PSYKOLOGI"

Transkript

1 PROFESSIONSHØJSKOLEN KØBENHAVN UNIVERSITY COLLEGE COPENHAGEN GLADSAXE SEMINARIET 2008 DEN SKRIFTLIGE TEORIFAGS EKSAMEN PSYKOLOGI Per Steen Andersen Indholdsfortegnelse 1. Indledning PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING GADERUMMET/REGNBUEN OG BRUGERNE...3 Præsentation af Gaderummet TEORI Kritisk Psykologi...4 Klientens udvikling af sin opfattelse af de indre sammenhænge i sine problemer samt muligheder for at overvinde dem Empowerment...9 Forståelse af begrebet...9 Menneskesyn...11 Magt Anerkendelses teori DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING...15 Litteraturliste...17 Internetkilder:...17

2 1. Indledning Eksamensnummer: Holdnummer: 05A. Gladsaxe Seminariet 2008 I arbejdet med unge hjemløse, hvor en del af disse brugere, også har psykologiske og psykosociale problemer, er det spændende at finde ud af, hvorledes de psykologisk reagerer på at blive mødt med anerkendelse i den pædagogiske praksis. Faktum er, at langt de fleste af dem har en forudindtaget negativ holdning, overfor pædagoger og psykologer, på grund af tidligere negative oplevelser, med netop de to faggrupper. Danmark og den vestlige verden har været, og er i en rivende udvikling, på alle planer, og på det psykosociale plan er det evnen og velviljen til, at kunne omstille sig til nye udfordringer, at tilegne sig kompetencer der gør det muligt at være en del af samfundet uden at blive marginaliseret og udstødt. Ofte er det de opvækstvilkår, disse brugere har haft, der er årsag til, at de får psykiske og sociale problemer. Alkohol og narkotika relaterede problemer hos deres forældre, og skilsmisse problematikker, er ganske ofte medvirkende årsager til, at de familiemæssige netværk og positive sociale relationer ikke er tilstede, og dermed er der ingen til at agere og reagere som en støtte for de unge i deres opvækst. En opvækst uden kærlighed, omsorg, empati, nærvær, støtte, begrænser mulighederne for at holistisk at blive et sundt og raskt og velfungerende menneske. Det er dog ikke kun den familiemæssige del af de unges opvækst der er vigtig, men i lige så høj grad den samfundsmæssige. Man kan her tale om dobbeltsocialisering. Man har konstateret at en del af disse unge ikke har kunnet rummes i de offentlige tilbud der er til rådighed Det er her Gaderummet/Regnbuen kommer ind i billedet. Dette er et tilbud, der arbejder bevidst med en psykologisk og pædagogisk praksis, der imødekommer disse unges behov. Ved at benytte en anden psykologisk og pædagogisk praksis, end det der normalt tilbydes i det offentlige system, er det faktisk muligt, at møde disse brugere, hvor de er, og derved opnå resultater og succeser, der indenfor det etablerede offentlige system oftest er umuligt. Disse praktikker og teorier vil jeg forsøge at belyse i denne opgave PROBLEMFORMULERING Hvilke psykologiske/pædagogiske metoder/værktøjer kan man som pædagog tage i brug i arbejdet med unge, med psykosociale problemstillinger, for at fremme deres evne til at kunne tage vare på eget liv?

3 1.2 AFGRÆNSNING Jeg har primært valgt at arbejde med mit felt ud fra Kritisk Psykologi Empowerment og Anerkendende Pædagogik. Jeg har taget mit udgangspunkt i brugerne af Gaderummet/Regnbuen. Dette fordi at man i Gaderummet/Regnbuen arbejder med Kritisk psykologi Empowerment og Anerkendende pædagogik, der primært tager sit udgangspunkt i at skabe livsduelige social og samfunds kompetente unge, og man har gode resultater med brugere, der som oftest opnår sociale og samfundsmæssige kompetencer, der kommer dem til gode her og nu, og på længere sigt. 2. GADERUMMET/REGNBUEN OG BRUGERNE Præsentation af Gaderummet Gaderummet/Regnbuens egen betegnelse for stedet, er et socialpsykologisk fristed for unge. Denne betegnelse dækker over et døgnåbent være - og bosted for hjemløse og andre marginaliserede unge, samt for såkaldte normale unge, som ikke har råd til at søge psykologhjælp, og/eller har dårlige erfaringer med det etablerede socialpsykologiske/psykiatriske system. Til Gaderummet/Regnbuen knytter sig den psykologiske rådgivning Regnbuen, hvor unge kan få gratis psykologhjælp, dette gælder både unge knyttet til Gaderummet, samt unge bosiddende udenfor Gaderummet. Gaderummet har eksisteret siden 1996, og var en naturlig videreudvikling af praksis i Regnbuen, der har eksisteret siden Initiativtager og grundlægger af hhv. Regnbuen og Gaderummet er Kalle Birck - Madsen, cand. psyk., som fungerer som stedets leder, på trods af en tilstræbt flad struktur med udligning af skel, ansatte og brugere imellem. I gennemsnit bor omkring unge permanent i Gaderummet, mens mere end 75 benytter stedet dagligt, og flere hundrede i løbet af en uge. Derudover er der ca. 60 udefra kommende unge, der går i et psykologisk forløb i rådgivningen, hvor af længden varierer fra enkelte samtaler til måneder, endsige år. I nogle sager vil der være et samarbejde Regnbuen og Gaderummet imellem. Dette er dog langt fra altid tilfældet. Brugerne kommer med vidt forskellige baggrunde og behov. Ofte har de unge et langt forløb, indenfor den etablerede psykiatri, bag sig, med skiftende bosteder, psykologer, psykiatere, socialrådgivere, pædagoger, fængselsvæsen etc..

4 Herudover er der, med udgangspunkt i den enkelte bruger, en uendelig række af individuelle behov, drømme og ønsker der søges udviklet. Alt fra iværksættelse af skoleforløb, kørekort og lærepladser til støtte til anskaffelse af lejlighed, flytning mv. Gaderummet er funderet på et kritisk psykologisk idégrundlag og bygger på åbenhed og gennemskuelighed, og en høj grad af medbestemmelse og brugerstyring, hvor det direkte arbejde foregår på brugerens præmisser, og ikke på den ansattes. Disse principper medfører at brugerne er beslutningstagere og så at sige har magten i Gaderummet. Ligeledes varetages den daglige vedligeholdelse, indkøb, oprydning mm. af den faste stab af bosiddende brugere, hvor ugentlige møder fungerer som et felt for uddelegering af opgaver, diskussion og konfliktløsning. Stedet lægger desuden vægt på, at der skal være plads til alle - særligt de, der ikke har kunnet tilpasse sig de etablerede bo - og væresteder, og derfor er udelukkede fra langt de fleste sociale og samfundsmæssige sammenhænge. I kraft af stedets strukturering vedr. åbenhed og rumlighed, eksisterer der ingen visitation til stedet, hvilket medfører at man i bogstaveligste forstand blot kan slå sig ned og flytte ind! Med udgangspunkt i Gaderummets rapport Projekt indre lænke, synes Gaderummet at varetage følgende funktioner i den daglige praksis: Et terapeutisk kollektiv, en kammeratskabsgruppe, et refugium, et udvidet hjem, et informationssted, et anerkendelses/identitetsskabende sted og et aktivitets-/lærested... Den generelle metode er, at bidrage til at opbygge en ramme, nogle betingelser, et sted, hvor man på lige fod med andre og på egne præmisser kan være med til at præge indhold og udvikling. 3. TEORI I dette afsnit vil jeg beskrive de tre teoribegreber, der implementeres og benyttes i Gaderummet/Regnbuen Kritisk Psykologi

5 Kritisk Psykologi er en marxistisk funderet helhedskonception om empirisk subjektivitet 1, med udgangspunkt i Vygotsky og A.N. Leontjevs kulturhistoriske skole. En holistisk opfattelse af mennesket, baseret på den historiske udvikling af menneskets personlige/psykiske egenskaber i samfundsmæssig kontekst. Den så kaldte kulturhistoriske skole blev grundlagt af Vygotsky omkring 1930, og søgte på baggrund af, og i tråd med marxismen, på videnskabelig vis at udvikle en række psykologiske grundbegreber for en marxistisk psykologi. Særligt begreber som virksomhed, tilegnelse af bevidsthed og behov blev grundlaget for Vygotskys elev Leontjevs videre systematiske arbejde. 2 Den kritiske psykologi har sit udspring i slutningen af 1960 erne, hvor samfundsudviklingen var med til at sætte fokus på et opgør med den almene borgerlige psykologis opfattelse af mennesket som isoleret individ under fremmede samfundsmæssige livsbetingelser, samt den borgerlige psykologis studie af menneskets psykiske funktioner som enkeltstående og adskilte aspekter. Kritisk Psykologi er en omfangsrig historisk, logisk rekonstruktion af menneskets udviklingshistorie, med fokus på de tidlige naturhistoriske former, som går forud for udviklingen af de psykiske funktioner, så som tænkning, bevidsthed, sprog, motivation, iagttagelse og indlæring. Den er et studie af det konkret levede liv, og af menneskets handling, som muliggør dets overlevelse og udvikling i og af dette liv. 3 Herved forvandles psykologien til en videnskab om levende individer, og de indbyrdes forbindelser, hvorigennem de psykiske funktioner i handlingen bestemmes. Resultaterne af dette arbejde sammenfattes senere i en subjektkonception, der afbilder individuelle subjekters erfaringer, forholdemåder og handlegrunde i relation til deres livsforhold. Der arbejdes altså ud fra en helhedskonception, der omhandler den samlede samfundsmæssige formidling af individets liv, uden at tabe de mangfoldige måder af syne, hvorpå individuelle subjekter umiddelbart erfarer deres liv og forholder sig til det. 4 Dette forstås som empirisk subjektivitet. I Gaderummet er denne synsvinkel gennemgående.. Det enkelte menneske, forstået ud fra en given samfundsmæssig kontekst, bliver således omdrejningspunktet i Kritisk Psykologi, hvor samfundet ses som en overgribende handlesammenhæng, med en samlet betingelsesstruktur (eksempelvis vedtagne love, uddannelsesstruktur, normer og værdier) af betydninger for hvad der må gøres for at reproduktion af samfund samt individer kan finde sted. For hvert enkelt individ fremstår et udsnit af betydningsstrukturen som en struktur af objektive handlemuligheder, individet, i sin egen særlige livssituation, kan benytte sig af for at tilfredsstille sine behov for reproduktion, 1 En holistisk opfattelse af mennesket, baseret på den historiske udvikling af menneskets personlige/psykiske egenskaber i samfundsmæssig kontekst. 2 Karpatschop, Dreier,1993 s Dreier,1993 s. 111

6 udfoldelse og udvikling. Hvilke af disse handlemuligheder individet vælger at gribe fat i, afhænger af, hvordan det forbinder sin egen individuelle udvikling og reproduktion med den samfundsmæssige. Dette forudsætter, at jeg et bevidst, i større eller mindre grad og på forskellig vis, kan forholde sig til sine samfundsmæssige handlemuligheder idet at bevidsthed for det enkelte subjekt grundlæggende set er en mulighed, men at denne mulighed på den anden side er en objektiv samfundsmæssig nødvendighed for at et omfattende samfundsmæssigt liv kan reproduceres. 5 Det enkelte subjekts objektive handlemuligheder har igen betydning for dets handlegrunde, forstået således, at individets erfarede viden om betydningen af sine handlemuligheder i forhold til opfyldelse af sine behov og interesser afgør sine handlegrunde! Jeg fødes ind i bestemte objektive sammenhænge, og i min handlen, gør jeg brug af givne sammenhænge og muligheder - jeg ændrer dem og skaber nye sammenhænge. Mine samlede subjektive forudsætninger for at gøre dette, udgør min såkaldte personlige handleevne 6. Den personlige handleevne er det, der gør det enkelte menneske i stand til at leve under givne omstændigheder. Ved at råde over omstændighederne som midler til tilfredsstillelse af behov, skaber denne handleevne et subjektivt råderum betinget af tidligere erfaringer, samt foregribende vurderinger om fremtidige mulige råderum set i erfaringens lys. Dette råderum er det, der søges udvidet i Gaderummets terapeutiske praksis. Dette muliggør selvrefleksion og selverkendelse, gennem at sætte sig rekonstruerende ind i hver mit forhold 7 til min handlesammenhæng. Den kritiske psykologi fremhæver at subjektet altid befinder sig i en umiddelbar objektiv situation på et særligt sted i det samfundsmæssige liv, og at dens begreber skal hjælpe subjektet med at finde sig selv der hvor det befinder sig, og med at orientere sig der ud fra. 8 Subjektets individuelle perspektiver og ståsteder ses altså i relation til, og under indflydelse af, konkrete samfundsmæssige forhold, og skal forstås i samspil med disse for at muliggøre udvidelse af den personlige handleevne I sin bog Psykosocial Behandling, fremhæver Ole Dreier vanskeligheden i, at konkretisere hvad det reelt er terapeuten gør i den psykologiske praksis. Det leder måske i højere grad tankerne hen på et bestemt menneskesyn, samt hvad psykologerne forsøger at afstå fra at gøre! 5 Dreier,1993 s Dreier,1993 s KP term vedr. egne psykologiske funktioner ifht. opfattelse af sociale relationer. 8 Dreier1993, s. 114.

7 For at kunne udøve tilstrækkelig terapeutisk praksis, synes det at være af (logisk) afgørende betydning, at formå at definere sin egen terapeutiske rolle i denne interaktion. Kritisk Psykologi er et opgør med den almindelige tanke om psykologen, som individuel ekspert i den andens liv. Et opgør med terapeuten, som en personifikation af bestemte teknikker og begreber, der alene og egenrådigt skal kunne helbrede klienten - og hvis dette mislykkes, ja så rettes skylden enten mod klientens terapiresistens, terapeutens personlige utilstrækkelighed eller forkert anvendt terapiteknik (der evt. kan afhjælpes ved brug af en bedre ). Den kritiske psykologi fremhæver vigtigheden, for terapeuten, i at bevidstliggøre egne handlemuligheder og subjektive råderum. På samme vis som klienten, ses terapeutens råderum i terapien, influeret af samfundsformidlede arbejdssammenhænge - altså objektive betydningsstrukturer. Det være sig terapikoncepter, samfundsmæssige sprogformer om den terapeutiske praksis, ideologier og konsekvenser. Disse omfattende betydningsstrukturer er selvfølgelig umulige for den enkelte terapeut at overskue, endsige gennemskue, hvorfor den individuelle bevidstliggørelse af handlesammenhænge bliver en selektiv og begrænset tankemæssig gengivelse af de objektive betydningsstrukturer, som influerer på netop den enkeltes handlesammenhæng, og hvilke er en forudsætning for den enkeltes terapeutiske praksis. Den enkelte terapeut må altså, i stil med klienten, udvikle en subjektiv handleevne i forhold til at kunne udvide sine handlemuligheder i sin samfundsmæssige terapeutiske praksis. Dette synes selvfølgeligt, men i følge Dreier er det langt fra den gængse opfattelse i almen praktiseret psykologi, hvor terapeuten og terapien fremstår som abstrakte usamfundsmæssige størrelser af individuel, interaktiv eller åndelig natur 9 I udvidelsen af terapeutens handlemuligheder, samt ønsket om at bidrage til en udvidelse af klientens handlemuligheder, ligger en erkendelse af, at terapien må udforme sig som en interaktion terapeuten og klienten imellem. Med andre ord må der gives plads for klientens tænkning og handling samt et fælles ansvar for og rådighed over terapiprocessen, en såkaldt intersubjektiv handlekonstellation 10. Den relevante viden, mulighederne, opgaverne og de forskellige bidrags betydning er fordelt mellem subjekterne og sættes i relation til hinanden. Selv tankeopgaverne forhandles, organiseres, koordineres og bestrides intersubjektivt. Ingen opfatter, tænker og gør det hele. 11 Det er altså tilstræbelsesværdigt, at terapien præges af så stor en grad af åbenhed og gennemskuelighed som muligt! Fokuset må anses at være 9 Dreier,1993 s Dreier,1993 s Dreier,1993 s. 224

8 Klientens udvikling af sin opfattelse af de indre sammenhænge i sine problemer samt muligheder for at overvinde dem. Ofte er den almene terapeutiske praksis præget af skjulte dagsordener, hvor terapeuten på forhånd søger at kontrollere terapiens forløb, hyppigt ud fra diagnosticering og behandlingsplaner. Terapien præges da ofte af, at terapeuten søger at få klienten til at indse givne sammenhænge ud fra egne normer og værdier. Og i forsøget her på må terapeuten udøve en tankemæssig selvkontrol fra et ydre standpunkt, nemlig klientens. Forstået således at terapeuten, ifølge Ole Dreier, indenfor den almene psykologi ofte søger at analysere sig frem til hvorledes klienten opfatter terapeutens måder at forholde sig til klienten på, og samtidig søger terapeuten at fremstå således at klienten ikke gennemskuer dette forsøg på at påvirke og kontrollere denne, eftersom dette følgelig vil afstedkomme uhensigtsmæssige og ikke autentiske reaktioner fra klienten! Dette er der ligeledes stor fokus på i Gaderummet. Det før nævnte inferno af tilslørede intentioner i ekspertisens navn, er i følge Kritisk Psykologi ikke blot manipulerende, men ganske enkelt uhensigtsmæssig og absurd (bl.a.) af den simple grund at terapeuten på ingen måde har kontrol over behandlingens overføring til klientens daglige sammenhænge, endsige har indsigt i den mangfoldighed af daglige sammenhænge klienten indgår i. Terapeutens handlinger og tænkning udgør blot en del af klientens handlesammenhænge, hvorfor et rent individuelt handleforløb bliver inadækvat og virkelighedsfjernt. Eftersom terapeuten befinder sig i en sekundær position i forhold til klientens primære konfliktsammenhænge, må der altså finde en decentrering af tankeprocesser sted. Decentreringen må strække sig ud over terapien, og rekonstruere klientens tilstedeværelse, samt terapeutens indflydelse på klientens middelbare steder. 12 Dette følgelig for at udvide klientens/brugerens råderum. Den kritiske psykologi vil på marxistisk grundlag hævde, at det borgerlige samfund har skabt en kultur, hvor hvert enkelt individ må hævde sin særegenhed og eneståenhed, og søge at hævde sin almagt inden for sin samfundsmæssige afmagt, hvilket ofte medfører selvværdsproblemer, samt uhensigtsmæssige følelsesudsving mellem almagt og afmagt. 13 Her ud over er diskursen i samfundet præget af et personlighedsfokus, hvor der sættes lighedstegn mellem individuelle evner og formåen og personlighed. Der er dog afgørende forskel på hvilke egenskaber det i samfundsmæssig handlesammenhæng findes betydningsfulde at besidde, og hvilke man helst skal være foruden:...de samfundsmæssige krav til individers adfærd giver os målestokke til at vurdere personligheden. (Schmidt 1982,s.27) 14. Dette synes at være en fremherskende samfundsmæssig diskurs, hvilket logisk medfører stigmatisering af givne befolkningsgrupper, og kan lede til selvstigmatisering. 12 Dreier,1993, s Dreier,1993, s Dreier,1993,

9 Dette underbygges yderligere af følgende citat fra Kritisk Psykologis marxistiske forskning:...at menneskelig individualitet og menneskelig personlighed i første række er objektivt samfundsmæssigt betingede. Ganske vist er individuel egenart givet på forhånd biologisk, men den præges og udfoldes samfundsmæssigt og antager først da sine specifikke humane kvaliteter og former 15 Dette leder videre til fællesskabets betydning i Gaderummet, hvor det enkelte individs udvikling og lyst hertil ses som en motivation opstået gennem fællesskabet. Et fællesskab, hvor mangfoldighed, tilstræbt ubetinget åbenhed og udligning af psykolog/bruger-magtforhold fremstår som en modpol til de samfundsmæssige personlighedsdannende normer og værdier. Individet mødes her af et fællesskab der oprigtigt og inkluderende støtter op om det enkelte individ. 3.2 Empowerment Den samfundskritiske empowerment tager sit udspring i Paulo Freires frigørende pædagogik, også kaldet emancipatorisk pædagogik, og skal ikke forveksles med den neoliberalistiske minimalstats variant eller den social liberale (third way) variant. Forståelse af begrebet Det har vist sig, at empowerment-teorien er svært at oversætte direkte til dansk, og at begrebet dækker over så meget, at teoretikerne har vanskeligt ved at sætte et tydeligt ideologisk ståsted for empowerment. Der er da også meget at tage hensyn til, eftersom empowerment overordnet handler om mennesket og dets relation til samfundet dvs. stort set alt, hvori mennesker er involveret. Så hvad er empowerment? Ifølge bogen empowerment på dansk, tager empowerment sit udgangspunkt i en kritisk forståelse af samfundet og et syn på magten, der både afspejler den ulige fordeling af ressourcer og troen på menneskers muligheder for at tilkæmpe sig mere magt over eget liv. Den er kritisk over for den herskende fordeling af magt, ressourcer og indflydelse og ser uligheden, der i disse år forstærkes, som udtryk for, at de kapitalistiske strukturer skaber, fastholder og forstærker menneskers ulige vilkår og muligheder for at påvirke udformningen af deres eget liv Dreier,1993, s Andersen, 2000.

10 Lundemark Andersen, Brok og Mathiasen definerer empowerment som værende at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt, hvis de ikke har kontrollen. Andre definerer empowerment som værende en kollektiv tilstand; a theory concerned with how people may gain collective control over their lives, so as to achieve their interest as a group, and a method by which social workers seek to enhance the power of people who lack it. (Thomas and Pierson 1995). Rappaport har defineret empowerment som værende en proces hvor enkelte individer, grupper, organisationer og lokalsamfund skaffer sig magt over egen situation og engagerer sig i og anvender demokratiske beslutningsprocesser i lokalsamfundet i et forsøg på at påvirke egne livsbetingelser. 17 I forståelsen af empowerment, er det vigtigt man indser, at det både drejer sig om følelse, motivation og handling, og at det i bund og grund omhandler udviklingen af færdigheder og omstændigheder, der får brugeren til at stå op om morgenen og føle sig som et lykkeligt menneske Dvs. hvordan brugeren kan frigøre egne ressourcer og færdigheder, bygget op livet igennem. Når disse tildækkede færdigheder genkendes og gøres betydningsfulde, kan der hos det enkelte individ opstå en stolthed og værdighed, og individet bliver dermed empowered. Koblingen til Paulo Freire og radikal og anti-diskriminations praksis kan ses både i sproget og i indholdet. Empowerment drejer sig ikke kun om forandring og om at løse sociale problemer, men også, om restrukturering af samfundets organisering. Empowerment practice seeks to change not only through winning power but also through transforming it. (Mullender and Ward 1991). 18 Det er i denne sammenhæng væsentligt at bemærke, at i empowerment-teorien forstås begrebet magt (eller power ) ikke som en konstant størrelse. at man ved at empowre den anden, ikke nødvendigvis behøver at afgive eller miste magt (power); man har tværtimod brugt sin magt til at lade den anden bestemme. Paulo Freire siger: sand undervisning gennemføres ikke af A for B eller af A om B, men snarere af A sammen med B med verden som bindeled - en verden som præger og udfordrer begge parter og derved giver synspunkter og meninger om den. Desuden siger Paulo Freire, at en sand frigørende dialog er baseret på kærlighed, ydmyghed, tro, håb og kritisk tænkning. Empowerment er i sit grundlag anti-autoritær, anti-fundamentalistisk og antinormativ. Empowerment er baseret på fælles ligeværdig dialog og fælles besluttede løsningsstrategier og fælles handlinger Vincenti,1998 s Vincenti,1998 s Andersen, 2000

11 Menneskesyn Eksamensnummer: Holdnummer: 05A. Gladsaxe Seminariet 2008 Empowerment fokuserer på brugernes ressourcer nærmere end på deres problemer. Det er et humanistisk menneskesyn, som er baseret på troen og respekten for den enkelte og troen på at individet er i stand til at tage vare på sig selv og selv definere hvad værdierne i deres liv skal være de besidder en ret til selv at tage beslutninger og skabe forandring. Det humanistiske menneskesyn forudsætter dermed at mennesker opfattes som frie men ansvarlige individer, som i samspil med andre mennesker og det omkring liggende samfund (miljø) skaber muligheden for at benævne egen virkelighed og evnen til at ændre den. Magt Empowerment er meget fokuseret på magt-anvendelse og hvordan eksperten kan frigøre magt til brugerne. Kim Kromann udtaler: Empowerment handler jo om magt og om at give magt fra sig. Når man arbejder i et system, som jeg jo gør, så handler det om at give magten til folkene og lade dem få lov til at overtage styringen. Man er bare en del af processen og ikke den, der styrer processen. Det er helt afgørende at kunne afgive magt, for det er ikke svært at arbejde med empowerment når det går godt. Det er svært når det går skidt, og når du møder modgang. Når du mærker du får nogle konflikter med brugerne, bliver det svært at arbejde med empowerment. Så er det, du skal kunne træde tilbage og give det åbne rum. Så skal du turde kaste los og respektere, at det ikke er dit ansvar, at I får succes. Alle må finde ud af det, og den enkelte må selv definere, hvad han/hun vil give og have 20 Desuden kommer Kim Kromann ind på, at brugerne bedre kan forholde sig til og håndtere en synlig magtudøvelse. Om ikke andet kan de klage. Usynlig magtudøvelse skaber frustration, ligegyldighed og afmagt, som giver sig udslag i at brugerne forholder sig passive og tavse og udviser modvillighed eller aggressivitet. Et sikkert tegn på magtesløshed er at antallet af voldelige konflikter på de offentlige kontorer og institutioner er stigende. 21 Afslutningsvis synes det vigtigt at nævne, at empowerment vedholder, at alle er en del af samfundet. Følelsen af at være ekskluderet skabes altså af fastsatte normer og værdier. Derfor er der et udpræget fokus på vigtigheden af koblingen til det sameksisterende samfund, herunder kommunen, socialforvaltningen og civilsamfundet. Empowerment fokuserer altså på: Et individbasis: at opnå magt over eget liv, bestemme/udføre det man ønsker. På gruppebasis: at indgå i grupperelationer, udvikle dialektikken i gruppen samt skabe og styrke socialt støttende netværk. 20 Andersen, Andersen, 2000

12 Samfundsmæssigt: at kunne ytre sig og tale andres sag, forlange og forvente indflydelse og respekt og kæmpe mod ulighed og for større social retfærdighed. En sidste definition af Empowerment lyder som følger: et dynamisk dialektisk begreb, som ved anvendelse kan udvikle sig til en metode og proces, hvorved individer, grupper, organisationer og lokalsamfund kan skabe ændringer af både deres strukturelle og institutionelle livsbetingelser og de processer/mekanismer som er med til at forme deres livsbetingelser. Kravet til den enkelte socialarbejder, som vil anvende en empowerment approach er, at de er konstant reflekterende over betydningen af interaktion mellem teori og praksis og de brugere, som de vil støtte. 22 Igen kan det samme vel siges, at gøre sig gældende for anvendelsen af den kritiske psykologi. 3.2 Anerkendelses teori Jeg vil i dette afsnit tale om den tyske socialfilosof og sociolog Axel Honneth, der er Jurgen Habermas` efterfølger som professor ved Johann Goethe Universitetet i Frankfurt, og hans anerkendelses teorier. Han har skrevet flere bøger, hvoraf to er oversat til dansk. Behovet for anerkendelse (2005) og Kampen om anerkendelse (2006). Han forbinder anerkendelse med begreber om individualisering, selvrealisering og selvagtelse/selvværdsættelse. Honneth er bl.a. inspireret af den tyske filosof G.W.F. Hegel. Axel Honneth arbejder ud fra et relationelt menneskesyn der er baseret på tanken om anerkendelse som en universel betingelse for individets identitet, autonomi og frihed, hvor anerkendelse og identitet er tæt knyttet til det sociale. Dvs. at mennesket kun er sig selv i kraft af at blive anerkendt af en anden, og ifølge Honneth betyder det derved at mennesket kun er noget i kraft af andre. Honneth analyserer menneskets muligheder for at realisere egne evner og færdigheder, dvs. den enkeltes mulighed for at opnå identitet. I denne proces spiller selvtillid, selvrespekt og selvværd en helt central rolle. Mangel på anerkendelse kan føre til depression og sygdom, og Honneths bidrag til socialfilosofien er derfor af etisk karakter. Honneths tese er: at menneskets evne til at fungere som socialt vellykket individ er afhængig af anerkendelse som bekræftelse af autonomi og individualitet. Der er tale om en opbygningsproces i det enkelte menneske, som angår kærlighed, ret og samfundsmoral og som formidles via moralsk motiverede konflikter og kampe (Juul og Høilund 2005). 23 Honneth taler om tre former for anerkendelse: 22 Vincenti, 1998 s

13 1: Den første form angår de menneskelige primærrelationer, dvs. de kærlighedsmæssige bindinger mellem få personer. 2: Den anden form for anerkendelse er retslig. Hvis der i samfundet ikke er reel anerkendelse af det enkelte individs ret og værd, nytter det ikke meget med formelle rettigheder. 3: Den tredje form for anerkendelse er ifølge Honneth, social værdsættelse. Det er en anerkendelsesform, der rummer et udviklingspotentiale, som gennem de senere årtier har fået stadig større betydning.

14 4. DISKUSSION Jeg har arbejdet ud fra den tese at kritisk psykologi empowerment samt anerkendelse, i praksis skulle, kunne supplere hinanden. Den kritiske psykologi bygger i høj grad på åbenhed og gennemskuelighed, med fokus på at udvikle de unges evne til at forstå deres problemstillinger, samt udvikle færdigheder til at klare at løse disse. Det der har været kendetegnet for netop denne gruppe unge, er et møde med et system, hvor de har været sat udenfor indflydelse og har mistet magt over eget liv. Da disse unge har vandret gennem det offentlige system, med tilbud rettet mod helbredelse snarere end accept og duelighed, har den psykologiske og pædagogiske praksis i Gaderummet/Regnbuen givet disse unge en mulighed for at få troen på, at det er muligt at tage vare på eget liv, at selv definerer værdierne i livet, og troen på at være beslutningsdygtige og skabe de forandringer, der er vigtige for dem. Man kan undre sig over, at mange af disse unge har negative erfaringer med det offentlige sociale og psykologiske system, der tilsyneladende er så bredmasket, at en stor restgruppe falder igennem. Er det fordi at metoderne og praksis i det offentlige system, er bestemt af en politisk diskurs? Et system der nedskærer de økonomiske vilkår og fokusere på individets formåen på et arbejdsmarked, nærmere end at styrke den enkelte i sin forskellighed og kvaliteten i dette? Ofte har den almene offentlige terapeutiske praksis, de unge har mødt været præget af skjulte dagsordner, hvor terapeuten på forhånd søger at kontrollere terapiens forløb, hyppigt ud fra diagnosticering og behandlingsplaner. Terapien præges ofte af, at terapeuten søger at få den unge til at indse givne sammenhænge, ud fra egne normer og samfundsmæssige værdier. Den kritiske psykologi lægger op til gennemsigtighed og åbenhed. I Gaderummet/Regnbuen har man yderligere den fordel, at psykologen og pædagogen er i daglig kontakt med de unge, og følger deres daglige liv, og dermed får en indsigt i de unges levevilkår. Det gør det i højere grad muligt at forstå forskellene i de unges opståede relationelle konflikter. Da Gaderummet/Regnbuens fundament bygger på en kollektiv forståelse, er empowerment en vigtig del af arbejdet med de unge, da empowerment overordnet handler om mennesket og dets relationer og frigørelse. 5. KONKLUSION De forskellige beskrevne teorier/metoder har alle til formål at støtte den unge i egen formåen/selvforvaltning, og at fastsætte egne mål for nutid og fremtid.

15 Som jeg ser det, støtter Gaderummet/Regnbuen gennem deres praksis disse ønsker og behov. Samtidigt er Gaderummet et fristed for de unge, hvor de frit og uhindret lever deres sociale liv, ud fra de betingelser de har på det givne tidspunkt. Ved første øjekast kan Gaderummet virke kaotisk og ustruktureret, ja nærmest anarkistisk. Dette er fordi at Gaderummet fungere efter en særdeles flad struktur, og de principper/teorier/metoder som jeg har nævnt i denne opgave, der indebære at de unge er selvstyrende. Da man arbejder ud fra empowerment princippet, har personalet bevidst frasagt sig magten, og giver hermed de unge en høj grad af selvforvaltning, der samtidigt fungere som en træning i at mestre relationer og løse problemstillinger. At arbejde bevidst med empowerment betyder, at det bevidstgøre de unge om, at alle er en del af samfundet, og i dette tilfælde kan Gaderummet ses som et minisamfund, hvor alle inkluderes, og færdigheder og kompetencer kan trænes og afprøves. Da disse unge ofte er marginaliserede, stigmatiserede, ekskluderet og har været igennem utallige behandlingssystemer, institutioner og lignende, er det unge, der ofte er usikre på egen formåen og har dårligt selvværd. Samfundet er ofte en trussel, som vil noget bestemt med dem, de ikke har lyst til. De unge har derfor ofte en modstand og mistro til psykologer og pædagoger. Det er derfor yderst vigtigt, at praksis lægger op til selvforvaltning, accept af deres valg, accept af egen målsætning, alt sammen efter demokratiske spilleregler. Det er ligeledes vigtigt at psykologer og pædagoger, er medvirkende til at skabe et miljø, hvor gode relationer og anerkendelse er en selvfølgelighed. Jeg oplever at kritisk psykologi empowerment anerkendelse, fungere godt sammen da de grundlæggende principper i disse teoriformer, supplere og understøtter hinanden. 6. PERSPEKTIVERING Man taler i disse år meget om unge, som ikke er tilpassede det normale samfundssystem. Der er en vis accept af subkulturer, som man fra samfundets side anser for en del af det at være ung. Herudover taler man om utilpassede unge, måske mest definerede, som ikke arbejdende unge, og unge uden uddannelse. I gamle dage var vores roller i samfundet afstukket. Vi står i dag med en globaliseret verden, der kræver stillingtagen, evner, uddannelse, læring, færdigheder, omstillingsparathed, kompetencer, rummelighed osv. Man har en ide om, at hvis man ikke magter dette, er der en problematik. Man kan ikke indgå i arbejdsstyrken, man er ikke duelig, og bliver derfor stigmatiseret, marginaliseret og ekskluderet af samfundet. Med denne gruppe skal psykologer, pædagoger og andet fagpersonale forsøge at rette op på det tabte.

16 I Gaderummet kommer denne gruppe mennesker, og de er på dette tidspunkt langt henne i en marginaliseringsproces. Her bliver de mødt i deres forskellighed, mødt hvor de er med en bevidst pædagogik/psykologi, der arbejder på at skabe hele mennesker, ikke nødvendigvis på samfundets betingelser, men ud fra egne ønsker og behov.

17 Litteraturliste Bøger: Andersen, John (2005), Empowermentperspektivet-vejen frem til en kritisk handlingsorienteret socialforskning?, Social Kritik,nr.101. Andersen,M. Brok,P. Mathiasen,H. (2000), Empowerment på dansk, Dafolo Forlag. Birck-Madsen,K. (2006) Projekt Indre Lænke - en undersøgelse af fastlåsthed blandt marginaliserede unge, Gaderummet-Regnbuen. Christensen,S. Larsen,K. Schwartz,I. (1994), Pædagogisk Udviklingsarbejde-en nødvendighed, Semi-Forlaget. Dreier,O. (1993), Psykosocial Behandling-en teori om et praksisområde, Dansk psykologisk Forlag. Karpatschop,B. Katzenelson,B. Prætorius,N. (1981), Psyke & Logos, Dansk Psykologisk Forlag. Kirstein,T. Leide,F. Mousten,L. (1986), Psykologiske Retninger, Leif Moustens Forlag. Madsen,B. (2005), Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund, Hans Reitzels Forlag. Villadsen,K. (2004), Det Sociale Arbejdes Genealogi, Hans Reitzels Forlag. Vincenti,G. (1998), Empowerment i socialt arbejde, Dafolo Forlag. Internetkilder: Sociologiskforum.dk

Mellem Marx og Fremtiden

Mellem Marx og Fremtiden Mellem Marx og Fremtiden - en samstilling af Kritisk Psykologi og Empowerment, og den mulige brug i Gaderummet Institutioner under forandring Forfattet af: Gruppe 7 Morten Lynge, Per Andersen, Bo Falkenskov,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Skolens kerneopgave Lærings-matrix Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring

Læs mere

Sammenhængende. Børne. politik

Sammenhængende. Børne. politik Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Empowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015

Empowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015 Empowerment behandling og frivillighed Vingsted 6. Maj 2015 Hvad er empowerment? Akademisk begreb, som bruges til at teoretisere om borgers forhold til magt og magtesløshed Retorisk begreb, som bruges

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere