Udkast til Interne regionale principper for udvikling og organisering af 3. generations sundhedsaftaler - Politisk og administrativt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til Interne regionale principper for udvikling og organisering af 3. generations sundhedsaftaler - Politisk og administrativt."

Transkript

1 Notat Udkast til Interne regionale principper for udvikling og organisering af 3. generations sundhedsaftaler - Politisk og administrativt. (070114) I forbindelse med udvikling af 3. generations sundhedsaftale er det er nødvendigt, at der er en regional holdning til en række forhold for at det kan lykkes politisk og administrativt at gå i gang med det tværsektorielle udviklingsarbejde velovervejet og velforberedt. Det handler om følgende områder: 1. De nationale rammer for indgåelse af sundhedsaftaler 2. Regionale politiske rammer 3. Regionale administrative rammer Gennem dette notat gives et oplæg til de drøftelser, der skal være fremadrettet regionalt politisk og administrativt. 1. Nationale rammer for indgåelse af sundhedsaftaler: I 2014 skal Region Nordjylland og de nordjyske kommuner forhandle nye sundhedsaftaler som skal fremsendes til godkendelse i sundhedsstyrelsen med udgangen af januar måned De rammer, der ligger for 3. generations sundhedsaftale, er følgende: Sundhed og Sammenhæng Specialkonsulent Jane Pedersen Direkte: Ref.: Jane Pedersen Sagsnummer: En sundhedsaftale pr. region med mulighed for indgåelse af supplerende aftaler om udviklingsprojekter med en eller flere kommuner. 7. januar 2014 Der indgås en politisk sundhedsaftale med en understøttende administrativ udmøntningsaftale, der konkretiserer samarbejdet omkring følgende 4 obligatoriske indsatsområder: 1. Forebyggelse 2. Behandling og pleje 3. Genoptræning og Rehabilitering 4. Sundheds-IT og digitale arbejdsgange Aftalerne skal håndtere en række tværgående temaer - herunder eks. social ulighed i sundhed, patient/brugerinddragelse, fælles mål og målbare indikatorer.

2 Sundhedsaftalerne skal sikre, at psykiatri og somatik ligestilles i alle indsatser. Dvs. at en indsats fra det somatiske sundhedsvæsen, skal være i stand til sikre at patientens evt. psykiatriske udfordringer håndteres og omvendt. Aftalerne indgås mellem Regionsrådet og Kommunalbestyrelserne. Det vil sige at samarbejdsprojekter mellem driftsorganisationerne og enkelte kommuner skal være politisk behandlet, for at kunne være en del af sundhedsaftalerne ligesom de skal være i overensstemmelse med den gældende politiske strategi på området. Sundhedskoordinationsudvalget godkender sundhedsaftalen forinden godkendelse i Regionsråd og Kommunalbestyrelser. Hvorefter sundhedsaftalen fremsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Dette skal ske senest den 31. januar Sundhedskoordinationsudvalget skal årligt gøre status og vurdere om aftalerne skal justeres. Udover de meget konkrete lovmæssige rammer for udarbejdelse af sundhedsaftalen, ligger der en række nationale strategier, som har indflydelse på sundhedsaftalerne, herunder bl.a. : Den Danske Kvalitetsmodel National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Regionale politiske rammer og præmisser: Med henblik på at få sat den politiske ramme for det kommende arbejde, skal der uarbejdes regionale politisk principper for hvordan regionens administration skal tilgå forhandlingerne med kommunerne i form af: Hvilke sundhedspolitiske målsætninger der regionalt ønskes indarbejdet i den politiske sundhedsaftale En politisk præmis for hvad der kan indgås aftaler generelt og bilateralt En politisk præmis for hvordan regionen ønsker 3. generations sundhedsaftaler organiseret 2.1 Sundhedspolitiske målsætninger strategi 2018: Region Nordjyllands mission og vision er Et godt liv for alle borgere i Region Nordjylland og Det sammenhængende Nordjylland. Region Nordjylland vil arbejde for parallelt at forbedre befolkningens sundhedstilstand, forbedre patienters oplevelse Side 2 af 9

3 af mødet med sundhedsvæsenet og reducere omkostninger pr. indbygger til sundhedsvæsenet - det såkaldte Triple Aim. Et godt liv for alle borgere i regionen skabes kun i samarbejde med andre samarbejdspartnere og i dialog med borgerne. Region Nordjylland har gode erfaringer og succeser, der er skabt via tæt samarbejde med nordjyske kommuner, private aktører og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Samarbejde, netværk og partnerskabsaftaler er derfor fundamentet for at nå de resultater, der er væsentlige og betydningsfulde for alle nordjyder. Gennem strategi 2018 opstilles følgende strategiske mål og værdier: Strategiske mål Regionernes 6 værdier: Sikre Patientforløb Patientsikkerhed (Behandlingen skal være sikker hver gang) Effektive patientforløb Effekt (Patienterne skal have den behandling der virker bedst) Rettidighed (Behandling og pleje ved behov og i rette tid) Omkostningseffektivitet (Mest mulig sundhed for pengene) Mennesket i centrum Patientfokus (Patienten og pårørende er omdrejningspunktet) Lighed (Der skal være lige pleje og behandling for alle borgere) Fokus i Strategi 2018 er, at der i højere grad skal knyttes sammenhænge mellem kvalitet og økonomi, sammenhæng mellem bedre kvalitet i behandlingen, bedre patientforløb og bedre prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer. Danske Regioner udgav i foråret 2013 regionernes bidrag til en ny sundhedspolitisk dagsorden, hvor de sundhedspolitiske målsætninger på fornem vis rummer den nordjyske mission og visioner: En sund befolkning: Det vil sige, at der skal opstilles målsætninger for forbedring af middellevetiden herunder konkrete mål for, regionen og de nordjyske kommuners ambitioner i forhold til ex. Antallet af rygere, overvægtige, mental trivsel, kronisk syge etc.. Ved hjælp af de tilbagevendende sundhedsprofilundersøgelser er det mu- Side 3 af 9

4 ligt at fastsætte fælles mål, og at følge udviklingen i nordjydernes sundhedstilstand over tid. Sundhed på nye måder: Det vil sige, at nye sundhedsløsninger skal understøtte et sundhedsvæsen i hastig udvikling. Det der er specialiseret i dag, kan være alment i morgen. Det betyder, at den ekspertise, der findes på sygehusene, skal komme patienten til gode i hele patientforløbet i både sekundær og primær sektor, gennem nye former for fælles sundhedsløsninger sammen med kommuner og almen praksis, ex. telemedicinske løsninger, let tilgængelighed til diagnostik, specialiseret viden, læring, faglig videnspredning, delestillinger etc. Løsninger med øget fokus på overgange mellem sektorerne. Patienten som partner: Det vil sige, at patienterne i fremtiden skal have mere indflydelse på eget behandlingsforløb, gennem inddragelse af egen/pårørendes viden, personlige og sociale ressourcer. Herved identificeres også de patienter, der har behov for en særlig indsats. Det vil også sige, at borger- og patientperspektivet skal inddrages i forhold til tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets tilbud, gennem samarbejde med patientforeninger og andre NGO er på sundhedsområdet. Mere sundhed og kvalitet for pengene: Det vil sige, at der kontinuerligt skal arbejdes på at forbedre omkostningseffektiviteten i alle dele af sundhedsvæsenet. Det handler om at optimere og kvalitetssikre processerne på sygehusene og om at samarbejde med kommunerne, almen praksis og den øvrige praksissektor om opgaven. Endvidere handler det om, at anvende bestemte metoder til at identificere konkrete patienttyper, hvor en indsats vil have størst betydning i forhold til de opstillede mål og økonomiske rammer. Et lærende sundhedsvæsen: Det vil sige, at det samlede sundhedsvæsen skal lære af og drage nytte af erfaringer gjort andre steder, kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det vil også sige, at regionen og de nordjyske kommuner skal bidrage til udvikling af ny viden gennem konkrete forskningssamarbejder og fælles uddannelsesforløb. Et lærende sundhedsvæsen indebærer også at systematisk viden deling på tværs af regioner, sygehuse og kommuner skal styrkes gennem konkrete aktiviteter, ex. Delestillinger, fælles skolebænk, sidemandsoplæring, kompetenceudvikling etc. Ovennævnte målsætninger søges indarbejdet i en fælles politisk sundhedsaftale. Side 4 af 9

5 2.2 De regionale politiske præmisser for 3. generations sundhedsaftale. Sundhedsaftalerne indgås mellem regionen og de nordjyske kommuner men en række andre aktørers medvirken, er en forudsætning for det sammenhængende patientforløb herunder almen praksis. Udgangspunktet må derfor være, at der etableres en ligeværdig og respektfuld dialog med de aktører, som sundhedsaftalen omfatter, således at de aftaler der indgås, vil blive konkret udmøntet. Særlig fokus ønskes der på følgende spor: Lighed Inddragelse af borgere/patienter En operationel sundhedsaftale der kan omsættes til handling herunder fastsættelse af klare oprationelle mål Enkelhed i organiseringen Lighedsspor: Lige adgang samme tilbud ensartethed Dette er et indholdsspor, der indebærer, at sundhedsaftalerne skal tage fat om social ulighed i sundhed, og forsøge at finde løsninger på sikre, at alle patienter kan få et optimalt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud, og at udbyttet ikke er afhængigt af uddannelse eller social status. Samtidig er det et organisatorisk, kapacitets- og kvalitetsmæssigt spor, som betyder, at alle borgere skal have samme mulighed for tilbud, uanset hvor i regionen de bor. Det udfordrer driftsorganisationerne på at sikre en vis ensartethed i tilbuddene til samme patientgruppe, både i forhold til tilgængelighed og kvalitet. Regionen skal således kunne forvente en vis ensartethed på tværs af kommuner i kvalitet og serviceniveau i tilbud til bestemte patientgrupper. Regionen kan som udgangspunkt søge at få dette defineret dette i sundhedsaftalen. Det betyder på den anden side også, at kommunerne på samme måde kan forvente en vis ensartethed i kvalitet og serviceniveau i sygehusenes behandlingstilbud til bestemte patientgrupper. Regionen skal være parat til også at få dette defineret i sundhedsaftalen. Selv om der i den nye bekendtgørelse lægges op til én sundhedsaftale pr. region, er det fortsat muligt at indgå supplerende aftaler med en enkelt kommune. Der kan være demografiske, geografiske eller kulturelle forskelle, der tilsiger, at dette er nødvendigt. Som udgangspunkt er det dog regionens overordnede princip, at det, der indgås aftale om med en kommune, i princippet skal kunne tilbydes alle kommuner. Det betyder dog ikke, at regionen ikke kan indgå i udviklingsprojekter med en eller flere kommuner, men i det øjeblik, der er tale om at implementere og forankre i driften, da skal alle kommuner have samme muligheder. Side 5 af 9

6 Inddragelsesspor: Konkrete aftaler om patientinddragelse. Dette spor handler om at sikre at parterne inddrager patienterne i deres eget patientforløb, samt sikrer inddragelse af patientperspektivet i den organisatoriske tilrettelæggelse af sundhedsvæsenet eks. i sundhedsplanen, udarbejdelse af forløbsprogrammer/ rehabiliteringsforløb m.v. Patienter og pårørende har mange ubrugte ressourcer, som kan bringes i spil, hvis sundhedsvæsenet inddrager deres viden og erfaringer i behandlingen. Der er brug for et opgør med den passive patientrolle og et nyt syn på patienters og de pårørendes ressourcer. I fremtidens sundhedsvæsen bør patienter og pårørende være samarbejdspartnere, der medvirker til nye og bedre patientforløb. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Kl og Danske Patienter har medio 2013 lanceret en overordnet fælles vision for borgerinddragelse. Visionen er et afsæt for et struktureret samarbejde mellem parterne for at styrke inddragelse af borgere i udvikling af det danske sundhedsvæsen: Den fælles vision er et sundhedsvæsen som: Anerkender borgernes viden som nødvendig og ligeværdig Reelt inddrager borgeren i beslutninger om egen sundhed og behandling, så indsatsen så vidt muligt tilrettelægges i overensstemmelse med borgerens livssituation, behov og ressourcer Inddrager borgeres, patienters og pårørendes perspektiver i udvikling af sundhedsvæsenet Er tilgængeligt og fleksibelt i forhold til den hverdag og det liv, borgeren lever Denne fælles vision for inddragelse bør være en politisk præmis for 3. generations sundhedsaftale. En operationel sundhedsaftale der kan omsættes til handling herunder synlighed og fastsættelse af klare mål. De to første generationers sundhedsaftaler har været omfattende og komplekse. Dette har givet parterne store udfordringer i forbindelse med implementeringen. Status for 2. generations sundhedsaftale i 2012 viste imidlertid, at vi er godt på vej, at aftalerne i det store hele er blevet implementeret, men at det kræver et kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus. Dette arbejde skal fortsætte i driften, og 3. generations sundhedsaftaler skal bygge ovenpå det gode fundament, der er lagt, men sundhedsaftalerne bør forenkles på en måde, så driftsorganisationerne bedre kan håndtere aftalerne i praksis. Sundhedsaftalen skal indeholde: klare mål for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet, der bidrager til opfyldelse af de sundhedspolitiske målsætninger. klare aftaler om ansvarsfordelingen i hele patientforløbet, der omfatter alle aktører sygehuse, kommuner, almen praksis og andre ydere. Side 6 af 9

7 klare aftaler om ansvaret for at sundhedsaftalerne synliggøres og implementeres, på en måde der giver mening i den kliniske hverdag. Parterne har i forhold til deres driftsenheder ansvaret for at frontpersonalet er bekendt med aftalerne og at de efterleves. klare aftaler om hvordan der følges op, så der administrativt og politisk er overblik over status for implementeringen, herunder eventuelle områder, der er vanskelige. I forbindelse med udvikling af 3. generations sundhedsaftale, skal der tænkes i nye sundhedsløsninger, så den bedste specialiserede viden på området kommer i spil i hele patientforløbet. Det betyder ikke, at sygehusene har en række udgående funktioner i form af speciallægeniveauet rykker ud i borgerens eget hjem. Regionalt er der følgende synspunkt, der skal tages udgangspunkt i. En udgående funktion fra regionens sygehuse handler at sikre tilgængelighed til den specialiserede viden både i forhold til den konkrete patient og generel tilgængelighed til specialiseret viden. Udgangspunktet bør hele tiden være, at de specialiserede ressourcer skal anvendes med omtanke, så flest mulige borgere kan få den rette behandling. Indsatsen bør tage udgangspunkt i LEON princippet (lavest effektive omsorgs niveau) Ministeriet for sundhed og forebyggelse har udstukket rammerne for indholdet i sundhedsaftalerne, og som indledningsvis nævnt, skal der indgås aftaler om: 1. Forebyggelse 2. Behandling og pleje 3. Genoptræning og rehabilitering 4. Sundheds It og digitale arbejdsgange Disse indsatsområder erstatter nuværende indsatsområder: Indlæggelse og udskrivning, Træningsområdet, Behandlingsredskaber og hjælpemidler, Forebyggelse og sundhedsfremme herunder patientrettet forebyggelse, Indsatsen for mennesker med sindslidelse samt Opfølgning på utilsigtede hændelse. Fastsættelse af de nye områder betyder ikke at de eksisterende aftaler opsiges men at områderne integreres i de nye områder, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt og nødvendigt, og i det omfang det alene kan overlades til daglig drift skal dette ske. Særligt skal bemærkes, at der foreligger et nationalt krav om, at indsatsen for mennesker med sindslidelser skal tænkes ind på lige fod med indsatsen for mennesker med somatiske lidelser. Sundheds-IT og digitale arbejdsgange er, som noget nyt, et selvstændigt indsatsområde, men det skal samtidig betragtes som et tværgående tema i de tre øvrige områder. Side 7 af 9

8 Enkelhed i organiseringen Den fælles organisering omkring sundhedsaftalerne, skal løse flere udfordringer: sikre at aftalerne bliver omsat til handling sikre inddragelse af relevante aktører herunder patient/borgerinddragelse følge udviklingen indenfor de fastsatte faglige indikatorer for målopfyldelsen og udarbejde den nødvendige ledelsesinformation sikre at aftalte udviklingsprojekter indenfor indsatsområderne kommer i gang sikre ensartethed i opgaveløsningen på sygehuse, i kommunerne og i praksissektoren sikre at der er lokalt ejerskab til aftalerne, politisk, administrativt/fagligt. Sundhedskoordinationsudvalget er det øverste fælles politiske organ. SKU har ansvaret for at følge op på sundhedsaftalerne minimum en gang årligt, og tage stilling til evt. behov for justeringer. Den politiske organisering skal dog også imødegå den udfordring, at ikke alle 11 kommuner er repræsenteret i Sundhedskoordinationsudvalget, og det skal overvejes om de kommunale politiske styregrupper er et godt supplement til SKU, eller om der kan dannes 4 politiske klyngestyregrupper, der matcher kommunernes klyngestruktur. For at aftalerne bliver implementeret i praksis, ses det at være nødvendigt at lægge ansvaret herfor ud i driftsorganisationerne, hvor aftalerne skal omsættes til handling. Der er sideløbende behov for, at der konstrueres en administrativ og fagligt organisering, som sideløbende kan arbejde med den tværgående udvikling, monitorering og ledelsesinformation. Der bør sondres skarpt mellem hvad driftsorganisationerne skal have ansvar for at implementere, og hvad der er behov for at have en central styring af. Det politiske budskab er, at Administrationen skal arbejde på at forenkle organiseringen, og sikre at ansvaret for implementering af aftalerne bliver så driftsnær som mulig. 3. De interne regionale administrative rammer I lighed med, at der bliver vedtaget en politisk strategi for udviklingen af 3. generations sundhedsaftale, er der også et behov for, at der på det regionale administrative niveau træffes beslutning om, hvordan der skal arbejdes med området herunder: Klarhed over den regionale arbejdsdeling i forbindelse med de konkrete indsatser herunder Klarhed over de indre linjer i organisationen herunder en synlig arbejdsdeling mellem regionens fælles administration (stabe) og driftsenhederne (sygehusene) hvilket er en forudsætning for en vellykket implementering af sundhedsaftalerne. Side 8 af 9

9 Klarhed og regional beslutningskraft. Når processer kører i et tværsektorielt spor, er der risiko for at de interne regionale beslutningsprocesser dekobles. Arbejdet med arbejdsdelingen for konkrete indsatser skal vurderes i forhold til, hvor den ledelsesmæssige forankring af opgaven ligger bedst muligt, for at sikre at implementeringen sker efter hensigten og for at der er ledelsesmæssig fokus på at vurdere opgavens omfang. En måde at definere arbejdsdelingen mellem regionens fællesadministration (stabe) og driftsenhederne (sygehusene) kunne være: - Opgaver og produkter der kræver nyudvikling på vegne af alle sygehuse, løses i en fællesproces som regionens fællesadministration har ansvar for. Løsningerne skal som hovedregel indeholde model for monitorering af indsatsen, plan for overgang til drift, samt overordnede implementeringsaktiviteter, der sikrer god overdragelse af opgaven fra fællesadministration til driftsorganisationerne. Dette sker gennem hensigtsmæssig inddragelse af Programstyregruppe, Klinikforum og Udvidet Direktion. Opgaven leveres ind af fordøren på sygehusene. - Koncepter og samarbejdsmodeller, der er udviklet og overleveret til implementering i og af driftsenhederne, afsluttes i den regionale fællesadministration, som flytter fokus til monitorering med henblik på politisk rapportering i Sundhedskoordinationsudvalget, samt til at forsyne den ansvarlige driftsenhed med data til brug for opfølgningen. - Opgaver, der vedrører lokalt tværsektorielt samarbejde efter et fastlagt koncept, løses lokalt i en proces, den enkelte driftsenhed har ansvar for. Klarhed og regional beslutningskraft, er en forudsætning for at regionen kan møde sine samarbejdspartnere velovervejet og med klarhed over mandat. Sundhedsaftalerne er aftalt i en fælles proces med andre aktører, og der bliver i 3. som i 2. generations sundhedsaftale, etableret en tværsektoriel organisering, der skal varetage udvikling af de aftalte områder, og opfølgning på om aftalerne udvikles og implementeres efter hensigten. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet de nødvendige kommissorier for det kommende arbejde. De opgaver, der er kendte på forhånd, volder sjældent problemer, men ex. afledte opgaver og nye udviklingsopgaver kan være vanskelige at vurdere i forhold til hvilket ressourceforbrug opgaven vil trække, både i forhold til udvikling, og i nogle tilfælde også i forbindelse med den efterfølgende implementering i driften. Der ses et behov for at skærpe opmærksomheden på dette, for at der ledelsesmæssige kan prioriteres på rette vis og dermed udvikles en model der kan skabe overblik over delelementerne i aftalerne, samt over implikation af omprioriteringer i aftalernes levetid. Side 9 af 9

Udkast til Interne regionale principper for udvikling og organisering af 3. generations sundhedsaftaler - Politisk og administrativt.

Udkast til Interne regionale principper for udvikling og organisering af 3. generations sundhedsaftaler - Politisk og administrativt. Notat Udkast til Interne regionale principper for udvikling og organisering af 3. generations sundhedsaftaler - Politisk og administrativt. (250214 ) I forbindelse med udvikling af 3. generations sundhedsaftale

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Sundhedskoordinationsudvalget Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014 Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel 10. April 2014 Begrebet Sundheds-IT Hvad mon det gavner med de sundhedsaftaler? SUNDHEDSAFTALER Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Temagruppen for børn og unge, somatik

Temagruppen for børn og unge, somatik Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*

Læs mere

Vores sundhedsaftale. 1. udkast

Vores sundhedsaftale. 1. udkast Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Den nye sundhedsaftale

Den nye sundhedsaftale Den nye sundhedsaftale 2015 2018 www.sundhedsaftalen.rm.dk Hvad er sundhedsaftalen? En politisk aftale ml region og kommuner (myndigheder) Udarbejdes for hver valgperiode Sundhedsloven 205 Fastsætter rammer

Læs mere

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet

Læs mere

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

i temagruppen om behandling, pleje, genoptræning ning og rehabilitering 5. februar 2014

i temagruppen om behandling, pleje, genoptræning ning og rehabilitering 5. februar 2014 1. møde m i temagruppen om behandling, pleje, genoptræning ning og rehabilitering 5. februar 2014 Anders Kjærulff, kommunal formand Jens Bejer Damgaard, regional formand Dagens program 8.30: Velkomst,

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Sundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland

Læs mere

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Kerne i kommunalreform på sundhedsområdet Et mere effektivt og bedre sammenhængende

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

Historie Strukturreformen af 2007

Historie Strukturreformen af 2007 Historie Strukturreformen af 2007 Nedlæggelse af amter, dannelse af regioner og kommunesammenlægninger Sundhedsloven 2007: Regionerne har ansvaret for hospitaler (somatisk og psykiatrisk) og praksissektoren

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedsaftalen 2015 2018 Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget sammensætning Fra Regionen: Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen (A) (formand) Regionsrådsmedlem Pia Illum (A)

Læs mere

Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale

Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale 2011-14 Med grundlag i sundhedslovens 205 skal der indgås en sundhedsaftale mellem Region Syddanmark og hver af de 22 kommuner i regionen. Tilvejebringelsesprocessen

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018

Region Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018 Region Hovedstaden Sundhedsaftale 2015-2018 1 Sundhedsaftalens opbygning Politisk aftaledel: Mål og visioner Administrativ aftaledel: Indsatsbeskrivelser Bilagsdel: Konkrete aftaler, vejledninger m.m.

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Orientering vedr. arbejdet med Sundhedsaftalen

Orientering vedr. arbejdet med Sundhedsaftalen Orientering vedr. arbejdet med Sundhedsaftalen 2015-2018 møde d. 6. juni 2014 Anders Broholm Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen skal sikre koordinering og sammenhæng

Læs mere

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering

Læs mere

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.

De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang. Status for samarbejdet med indsatsområderne i Sundhedsaftalen 2011 2014 Generel indledning. Regionen og kommunerne skal indgå nye sundhedsaftaler med virkning fra 2011. Sundhedsaftalen skal understøtte,

Læs mere

Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007.

Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007. Region Syddannark Den 9. december 2006. Psykiatristaben Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007. 1. Indledning. I henhold til bekendtgørelsen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Læs mere

NOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,

NOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, Bilag 1. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen NOTAT Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, behandling Dato: 19. december 2017 Af: Trine Wulff Larsen og Michael Jensen Formål

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle

Læs mere

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Hvad er en sundhedsaftale?

Hvad er en sundhedsaftale? Hvad er en sundhedsaftale? Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Den justerede Nordjyske Kronikermodel

Den justerede Nordjyske Kronikermodel Den justerede Nordjyske Kronikermodel Forudsætningerne Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 31. august den justerede Nordjyske Kronikermodel. Uændrede forudsætninger for det tværsektorielle

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 5. februar 2013 Torben Gaarskær 1 Kommunerne sætter dagsordenen 5. februar 2013 Torben Gaarskær 2 Det nære sundhedsvæsen Ambitiøst udviklingsprojekt

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Forslag til administrativ organisering

Forslag til administrativ organisering Forslag til administrativ organisering Sundhedskoordinationsudvalget Den Administrative Styregruppe Sundhedsaftalens udviklingsdel Sundhedsaftalens driftsdel Sundhedsaftalens Porteføljestyregruppe Sygehus

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018.

Forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018. Forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018. (31/10 2017 uj/ak) I forbindelse med vedtagelsen af en ny sundhedsplan for i efteråret 2017, er der udarbejdet et notat med forslag til indsatsområder

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere