PLANTEPATOLOGIEN I DAG? Af David B. Collinge. infestans) der uden plantebeskyttelsesmidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLANTEPATOLOGIEN I DAG? Af David B. Collinge. infestans) der uden plantebeskyttelsesmidler"

Transkript

1 HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? Plantesygdomme forårsages af forskellige former for mikroorganismer som f.eks. virus, bakterier, ægsporesvampe (Oomycetes), (ægte) svampe (f.eks. Ascomycetes og Basidiomycetes) samt nematoder. Samlet kalder vi disse sygdomsfremkaldende mikroorganismer for patogener. I nogle lande (traditionelt ikke i Danmark) regnes også skader forårsaget af andre planter, insekter og spindlere med til plantesygdommene. Herudover kan sygdomme være genetisk betingede eller være følgen af ikke-biologiske faktorer, f.eks. ugunstigt klima eller mangel på næringsstoffer. Disse vil ikke blive beskrevet nærmere her. PLANTESYGDOMMENES PÅVIRKNING AF SAMFUNDET Den store diversitet i de organismer som forårsager sygdommene, giver sig udslag i et hav af forskellige problemer der skal løses. I Danmark forbruges der f.eks. fungicider (svampemidler) for ca. 200 mio. kr. om året inden for landbruget, og i Storbritannien er de økonomiske omkostninger ved bekæmpelse af f.eks. bygmeldug (fig. 5) anslået til ca. 1 mia. kr. årligt. Også andre sygdomme kan have store konsekvenser. Et eksempel herpå er kartoffelskimmel (forårsaget af ægsporesvampen Phytophthora Af David B. Collinge infestans) der uden plantebeskyttelsesmidler ville koste omkring 50% i udbyttetab om året. Kartoffelplanterne skal sprøjtes op til 10 gange i vækstsæsonen hvis sygdommen skal bekæmpes effektivt. I midten af 1800-tallet medførte denne sygdom ligefrem en katastrofe, idet skimmelsvampen i ødelagde kartoffelhøsten i store dele af Nordeuropa. Dette gik specielt hårdt ud over Irland, hvor befolkningen næsten udelukkende levede af kartofler. Mange hundrede tusinder døde af sult (fig. 1), og millioner flygtede for aldrig mere at vende hjem. Befolkningstallet i Irland er endnu ikke nået op på samme niveau som før den store kartoffelhungersnød. Der er flere årsager til at den store irske kartoffelhungersnød fra et videnskabeligt synspunkt er en interessant historie. Socialt viste hungersnøden at et samfund var meget sårbart hvis fødevareforsyningen afhang af en enkel afgrøde kartoflen. Bønderne i Irland dyrkede også korn, men udelukkende med eksport til England for øje, så de kunne betale deres husleje. De havde ikke råd til at spise deres eget korn hvis de ikke ville smides fra hus og hjem. Kartoffelhøsten var lige så dårlig i andre områder i Nordvesteuropa, men her havde bønderne andre afgrøder at leve af. Naturvidenskabeligt var det på dette tidspunkt forholdsvis ny viden at mikroskopiske organismer eksisterede. Forestillingen om at levende væsener kunne forårsage sygdomme (hos mennesker, dyr eller planter) havde endnu ikke vundet indpas i videnskabelige kredse. Man troede at mikroorganismer opstod i råddent materiale. Englænderen Berkeley og franskmanden de Montagne påviste i at den samme mikroskopiske skimmel som de Montagne døbte Botrytis infestans var til stede i rådne kartofler, uanset hvorfra de stammede. Den tyske videnskabsmand Anton de Bary viste i 1852 at han kunne smitte kartofler og derved forårsage råd. Senere i 1863 fremsatte Louis Pasteur sin kim-teori: at mikroorganismer forårsager forrådnelse (og derfor sygdom). Det tog dog mange år før idéen om at levende organismer forårsager sygdom (og ikke er en konsekvens af forrådnelse og sygdom) blev generelt accepteret af videnskaben. De Barys arbejde med kartoffelskimmel anerkendes nu som plantepatologiens fødsel som naturvidenskabelig disciplin. Effektiv moderne landbrugsproduktion kræver ofte at et stort areal tilplan- NATURENS VERDEN HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? 2002/8 3

2 1. Kartoffelskimmel forårsaget af Oomyceten Phytophthora infestans. A: begravelse. Kister var en mangelvare (fra London Illustrated News 30. januar 1847). B: Udsættelse, forpagterne smides ud fra deres huse som rives ned af tropperne med heste (fra London Illustrated News 16. december 1848). C: kartoffelforsøg, parcellen til venstre er meget modtagelig, den til højre resistent mod sygdommen. D: symptomer på bladene. E: kartoffelknolde smittet med Phytophthora. (V. Smedegaard) 4 8/2002 HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? NATURENS VERDEN

3 tes med den samme afgrøde der vokser synkront, så hele marken er moden til høst samtidigt. For at opnå dette er det nødvendigt at den genetiske variation i afgrøden som helhed er lav. Det vil f.eks. betyde at alle planter i afgrøden er lige modtagelige eller resistente (modstandsdygtige) over for et potentielt patogen som kan forårsage sygdom i den pågældende afgrøde. Total ødelæggelse af en afgrøde på marken er sjældent et problem i moderne industrilandes jordbrug, men udbyttetab og kvalitetsforringelse af slutproduktet kan ofte tilskrives sygdomme. Kvalitetsforringelse kan opstå både inden høst og under lagring efter høst. I mange tilfælde er det ikke synligt på høsttidspunktet at afgrøden er inficeret med et patogen, men sygdommen udvikler sig og bliver et problem under lagringen (se f.eks. gulerødderne i fig. 2). Sådanne lagersygdomme er et problem for vores jordbrug, og de kan være endog særdeles alvorlige i den 3. verden hvor transporten til markedet er langsom eller vanskelig, og hvor kølelagre er en ubetalelig luksus. Total ødelæggelse af en afgrøde i marken kan dog også forekomme. I Bengal-området i Indien blev rishøsten i 1943 ødelagt af svampen Bipolaris (Helminthosporium) oryzae. Dette bevirkede at mange døde af sult. Det var dog næppe tilfældigt at situationen blev så alvorlig som den blev: Anden verdenskrig var i gang, hvilket gjorde det vanskeligt for omverdenen at sende fødevarehjælp. Dette mønster med krig og sult har gentaget sig adskillige gange rundt om i verden siden. Det største problem forårsaget af plantesygdomme i udviklingslande er dog mere kvalitetsforringelse og ernæringsproblemer end et egentligt sultproblem. Et eksempel på hvorledes effekten af sygdom kan føre til at én afgrøde erstattes af en anden, findes på Sri Lanka. Her blev der indtil 1887 dyrket kaffe i stor stil til eksport til England. Men kaffen blev angrebet af kafferust, Hemileia vastatrix (fig. 2), og det bevirkede at udbyttet blev reduceret drastisk (fra tons i 1870 til tons i 1887). Sygdommens spredning skyldtes at kaffen blev dyrket i store sammenhængende områder på øen. Det fik den konsekvens at der den dag i dag ikke dyrkes kaffe, men derimod Ceylon-te som stadig er englændernes fortrukne te. Patogener producerer toksiner i oplagrede planteprodukter. De forringer fødevarekvaliteten alvorligt. Toksiner er stoffer som mange patogener danner for at svække værtplanten. Disse stoffer er typisk nødvendige for at patogenet overhovedet kan inficere værtplanten. Mange toksiner er uskadelige for os, men adskillige af dem mykotoksiner er giftige for både værtplanten og pattedyr som os. Eksempler er trichothecener fra arter af Fusarium og aflatoksiner produceret af svampen Aspergillus flavus (som mest er en saprofyt, dvs. den lever på dødt væv og er et svagt patogen i mange planter under lagring). Begge typer toksiner kan findes i inficeret korn der har været lagret under for fugtige forhold. Problemets omfang er i nogle lande enormt. Det er estimeret at personer i Indonesien hvert år dør af leverkræft forårsaget af aflatoksiner. Det er derfor vigtigt at sikre tørring af korn og efterfølgende lagring under tørre forhold. Hvis dette ikke praktiseres er det nødvendigt at de inficerede kornpartier identificeres, således at de ikke benyttes til spisebrug og som foder for vore husdyr. Hvis toksin-niveauet er for højt kan det forårsage nekrose i væv, f.eks. hudlæsioner, samt ødelægge leveren. Toksinerne kan endvidere være kræftfremkaldende (det drejer sig om over 300 molekyler hvoraf 20 er ret udbredte). Den toksiske effekt reduceres ikke synderligt af madlavningsprocesser som f.eks. bagning af brød. Andre typer toksiner dannes af svampe som også overføres med eller på via frø. Meldrøjer i rug er forårsaget af Claviceps purpurea, og toksinet i rugmel forårsager sygdommen rosen (på engelsk med det poetiske navn St. Anthony s fire ) der florerede i vid udstrækning i middelalderen. Der er blandt plantepatologer stor opmærksomhed på afskaffelse af frøbejdsning, sådan som det sker inden for økologisk jordbrug. Uden frøbejdsning skal man finde andre løsninger på toksinproblemet. Fusarium på korn (fusariose) er ligeledes et væsentligt problem for økologisk jordbrug hvor brugen af sprøjtemidler er forbudt. Aflatoksiner udgør også et kendt problem i jordnødder og tør frugt (f.eks. figner) importeret fra lande hvor der ikke er en løbende kvalitetskontrol. Toksiner produceret af svampe er ikke de eneste giftige stoffer i syge planter. Planter producerer et utal af stoffer som er mere eller mindre giftige over for patogener og andre organismer som vil dem til livs. Vi ved alle sammen at der findes mange planter (eller plantedele), som vi overhovedet ikke kan eller bør spise. Det gælder for eksempel grønne kartofler, da disse indeholder stoffer som er giftige for os. Dvs. at under nogle omstændigheder producerer kartofler stoffer som vi ikke kan tåle. De stoffer der produceres efter et pato- NATURENS VERDEN HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? 2002/8 5

4 A B C D E F G 2. Plantesygdomme. A: elmesyge. Elm inficeret med Ascomycet-svampen Ophiostoma novaulmi). B: ildsot på pære inficeret med bakterien Erwinia amylovora (J. Hockenhull). C: huitlacoche majsbrand. Majskolber inficeret med Basidiomycete-svampen Ustilago maydis. (KVL arkivbillede). D: rugstængelbrand. Rug inficeret med Basidiomycete-svampen Urocystis occulta. E: bygmeldug teleomorf kønnet stadium. Bygstængel inficeret med Ascomycet-svampen Blumeria (syn. Erysiphe) graminis. F: kålskimmel. Kimblade fra blomkål inficeret med Oomyceten Peronospora parasitica Planten til venstre er resistent, den til højre er modtagelig (B. Dahl Jensen). G: kafferust: Tidlig infektion af kaffeplantens blade med Basidiomycet svampen Hemileia vastatrix. H: brunbakteriose. Hvidkål i Tanzania inficeret med bakterien Xanthomonas campestris. I: gulerødder på lager angrebet af Ascomycet svampen Storknoldet knoldbægersvamp, Sclerotinia sclerotiorum (B. Dahl Jensen). J: gulrust. Hvedemark angrebet af Basidiomycet-svampen, Puccinia striiformis. K: hvedegråplet. Hvede angrebet af Ascomycet-svampen, Septoria tritici. L: hvedestinkbrand. Hvedekerner inficeret med Basidiomycet-svampen, Tilletia caries. M: courgette angrebet af gråskimmel, Botrytis cinerea. N: jordbær angrebet af gråskimmel, B. cinerea. (D.B. Collinge med mindre andet er noteret) 6 8/2002 HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? NATURENS VERDEN

5 H I J L K N M NATURENS VERDEN HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? 2002/8 7

6 A B C 3. Elmesyge: A: elmesygesvampen, Ophiostoma nova-ulmi, spredes af barkbiller som kan flyve langt. B: Svampen invaderer ledningsvævet i træerne. Dette inducerer en forsvarsrespons i træet tyller der er ballonlignende strukturer i ledningsvævet som delvis blokerer for spredning af svampen, men også blokerer for transporten af vand og andre stoffer. Resultatet er at træet dør af tørst. C: Døde elmetræer er meget synlige i landskabet i dag, mere end 10 år efter epidemien var på sit højeste. (D.B. Collinge) 8 8/2002 HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? NATURENS VERDEN

7 gen-angreb, og som har en vækst-hæmmende effekt på de indtrængende patogener, kaldes fytoaleksiner og er plantens eget antibiotika. Alle planter danner deres specifikke fytoaleksiner efter angreb, og disse kan være et effektivt forsvar mod patogener fra de forskellige grupper, dvs. bakterier, ægsporesvampe, ægte svampe osv. Hvis de er giftige for flere forskellige organismer, er det ikke overraskende at nogle også er giftige for os. Det er derfor klogt at undgå at spise syge plantedele. Det skal bemærkes at denne form for planteforsvar kun induceres i angrebne plantedele, og raske dele af en angrebet plante formodes således ikke at være giftige på grund af fytoalexiner, men kan dog være giftige på grund af mykotoksiner der kan tranporteres rundt i planten. Fytoaleksiner er dog ikke alle sammen giftige; bl.a. hævdes det at rødvin skulle være godt for hjertekar-sygdomme hos mennesker, fordi vindruer bl.a. indeholder et fytoaleksin af typen stilbener. Det akkumuleres efter patogen-angreb i vindruens blade (dvs. det er et fytoaleksin) men er altid til stede i selve druerne. Et patogen på en bestemt planteart er tilpasset denne art og dennes forsvar. Dvs. patogenet kan typisk afgifte det fytoaleksin som planten producerer for at kunne overleve. Fytoaleksiner menes at spille en væsentlig rolle ved at reducere antallet af patogen-arter som kan angribe en bestemt værtplante. Plantesygdomme har stor betydning for jordbruget, men også for landskabet som omgiver os. I USA dominerede kastanietræer tidligere landskabet i området omkring Appalacherne. Men fra 1904 forårsagede kastaniekræft (skyldes svampen Cryphonectria parasitica) at løvtræstømmerværdien i det østlige USA blev reduceret til 50% over en ca. 40 års periode. I Nordeuropa har vi inden for de seneste 40 år mistet stort set alle elmetræer pga. elmesyge (forårsaget af Ophiostoma nova-ulmi importeret fra Nordamerika). (fig. 2A og 3). Palynologi (dvs. undersøgelser af pollenforekomster i f.eks. tørvemoser) viser at denne tilbagegang af elmetræer er en cyklisk proces som er sket adskillige gange siden istiden, men for vores generation er det et uerstatteligt tab i landskabsværdier. Fælles for disse (og andre) sygdomme er at de er indført fra andre verdensdele. Sygdomme er ikke altid skadelige. Der er nogle om end få undtagelser hvor en plantesygdom er værdifuld eller endda gavnlig. Den franske dessertvin Sauterne er produceret af vindruer inficeret med gråskimmelsvampen Botrytis cinerea. Vinen er kostbar idet der kun er et kort tidsrum hvor sygdommen har den rigtige indvirkning på druerne, og kun hvis vejrforholdene op til høsten er gunstige: druerne skal håndplukkes individuelt fra klasen. En tilsvarende vin fra Sydafrika eller Australien er mærket Produced by the Botrytis method. I Mexico er majskolber inficeret med majsbrand (Ustilago maydis) en dyr delikatesse, kendt under navnet huitlacoche (fig. 2D). HVORDAN KOMMER PLANTESYGDOMME? Heldigvis er det sådan at selv om hver eneste sygdom (dvs. samspillet mellem en værtplante og en sygdomsfremkaldende mikroorganisme et patogen) er unik, så udviser forskellige plantesygdomme en del fælles biologiske egenskaber, hvilket betyder at man kan overføre viden opnået ved forståelsen af en sygdom til en anden. Den epidemiske udvikling af en sygdom forudsætter at patogenet kan spredes. For det første spredes patogener lokalt i en mark, en grøftekant eller et drivhus igennem luften, med vand eller som passager på skadedyr (f.eks. bladlus) eller landbrugsredskaber. For det andet spredes patogener mellem marker og endda verdensdele. Nogle luftbårne patogener er ret effektive i spredning over store afstande. F.eks. kan spredning gennem Europa af luftbåren sporer af bygmeldugsvampen nemt påvises vha. vejrkort og identificering af specifikke genmønstre i forekomsterne. Andre sygdomme kan ikke spredes gennem luften, men overføres med mennesker som en del af verdenshandelen med landbrugsprodukter. Forekomst af nye og mere skadevoldende typer af kartoffelskimmel-patogenet i Europa kan spores til ukontrolleret handel med kartofler fra Mexico for ca. 15 år siden eller muligvis ulovlig import af smittede kartofler foretaget af private rejsende. Dette viser at forbud mod privat transport af biologisk materiale fra ét land til et andet er hensigtsmæssig, noget alle som har besøgt f.eks. USA eller Australien kender til. Selv om smitstoffet spredes til en potentiel værtplante, er det ikke ensbetydende med at dette vil forårsage en sygdomsepidemi i afgrøden. Sporen fra patogenet skal lande på den rigtige del af planten. Nogle patogener kan trænge direkte ind i et blad, andre skal finde et sår eller en naturlig åbning som for eksempel en spalteåbning. Mange skimmelsporer og bakterier kan svømme til en åbning tiltrukket af kemiske signaler som planten utilsigtet produ- NATURENS VERDEN HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? 2002/8 9

8 cerer. Når patogenet har fundet planten og er trængt ind i den, skal den overvinde plantens naturlige forsvar (f.eks. fytoaleksiner) for at kunne vokse, reproducere og sprede sig. S YGDOMSBEKÆMPELSE Plantesygdomme er, sammen med skadedyr og ukrudt, stadig en stor trussel mod planteproduktionen i landbruget verden over. Uden bekæmpelsesmetoder ville vi ikke være i stand til at føde jordens befolkning. Men hvilke redskaber har vi til at kontrollere sygdommene med? De væsentlige elementer i at bekæmpe plantesygdomme idag er at anvende: pesticider, sunde frø og sundt plantemateriale, hvis muligt sorter med sygdomsresistens samt fornuftige kulturtekniske foranstaltninger. Biologisk bekæmpelse vinder stadig mere indpas, og anvendelse af transgene sygdomsresistente planter forventes i fremtiden at spille en væsentlig rolle. Uden kemikalier er vi ikke i stand til at bekæmpe ret mange vigtige plantesygdomme. Kemikalier bruges dels til beskyttelse af udsæd, dels til hæmning af epidemier under udvikling. De første plantebeskyttelsesmidler der blev opfundet ved et tilfælde var baseret på svovl og kobber og har været kendt i hhv. 150 og 120 år. Man kan undre sig over at nogle af disse giftige midler stadig lovligt kan bruges på visse afgrøder. For eksempel benyttes svovl- og de giftige kobberpræparater til bekæmpelse af adskillige sygdomme i frugtplantager, hvorimod transgene strategier ikke kan bruges i sådanne plantager. Der findes i dag strenge krav fra myndighederne med hensyn til registrering og brug af alle midler, og de midler som anvendes nu til dags er effektive ved meget lav dosis og har en forholdsvis lav toksicitet over for mennesker og miljø i forhold til de midler der tidligere blev benyttet. I de seneste år er pesticider blevet revurderet, og mange af dem er blevet trukket tilbage fra markedet hvis de viste sig at have utilsigtede effekter over for miljø og sundhed. Mængden af aktive stoffer i fungicider anvendt i dansk landbrug er inden for de sidste 20 år reduceret med 50%. Man har sat sig det mål at mængden af aktivstoffer skal reduceres yderligere i de næste år. Kemikaliernes effektivitet afhænger af patogenets biologi: det er meget nemmere at sprøjte mod et bladpatogen end mod et rodpatogen. Konsekvenserne for jordbunden kan være dyster, da stofferne der anvendes i jorden har en bred og uspecifik virkning. I stedet kan udsæden behandles, typisk i form af frøbejdsning. Globalt set er svampene de organismer der forårsager de største sygdomsproblemer, og de fleste af de midler der findes er udviklet til at bekæmpe svampesygdomme. Ægsporesvampe er biologisk set nærmere beslægtet med planter end ægte svampe (boks 1). Dette betyder at der er en mindre sandsynlighed for at de fysiologiske processer som hæmmes i en ægte svamp af et bestemt svampemiddel, men ikke hæmmes i en plante af samme svampemiddel, heller ikke hæmmes i en ægsporesvamp. Bakteriesygdomme er nemme at bekæmpe i pattedyr vha. antibiotika, men mærkeligt nok er det Ægte svampe (Ascomyceter og Basidiomyceter) og ægsporesvampe (Oomyceter) er meget forskellige. De har været klassificeret sammen i en menneskealder, fordi de har mycelievækst dvs. vokser som mikroskopisk tynde tråde. Blandt ægte svampe findes paddehatte, bl.a. champignon, kantareller, østershatte og de andre spiselige svampe, samt dem der forårsager de fleste af de plantesygdomme vi kender: meldug på korn, rust på pæretræer, heksekoste på birketræer og stort set alt hvad vi finder i skoven på træstubbe og under blade. Ægte svampe er nærmere beslægtede med dyr end med planter! Ægsporesvampe er i slægt med alger og planter. Dem kender vi fra bladskimmelsygdomme på bl.a. kål, salat og kartofler. Sygdommen på kartofler kender de fleste der har en køkkenhave. Den opstår i juli-august og dræber planterne. Så ved man at man skal fjerne bladene og holde øje med selve kartoflerne for at de ikke også pludselig skal rådne. Kålskimmel er normalt ansvarlig for de sorte pletter (nekrose) på gammel blomkål i bunden af køleskabet. BOKS 1: ÆGTE SVAMPE OG ÆGSPORESVAMPE 10 8/2002 HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? NATURENS VERDEN

9 mere vanskeligt i planter. Det skyldes bl.a. at antibiotika absorberes og transporteres ineffektivt i planter. I Danmark er det i øvrigt forbudt at anvende antibiotika til bekæmpelse af bakteriesygdomme i planter. Virussygdomme kan ikke behandles direkte, men indirekte ved at man bekæmper de insekter, såsom cikader og bladlus, som spreder virussygdomme når de fouragerer på syge planter. Man kan være bange for at et for højt et forbrug af plantebeskyttelsesmidler er skadeligt for naturen og vores helbred. Eftersom mange af disse kemikalier kun har været brugt i miljøet i forholdsvis kort tid, er vi usikre på deres langsigtede virkning. Derfor må vi tænke alternativt. Taget som en helhed kan det dokumenteres at et fornuftigt forbrug af de fleste kemiske sprøjtemidler er mindre skadeligt end ikke at bruge dem overhovedet. Mange naturlige stoffer produceret af patogener og værtplanter er langt mere giftige for os end de syntetiske plantebeskyttelsesmidler. På grund af deres indhold af naturlige giftstoffer ville afgrøder som kartofler eller f.eks. jordnødder aldrig have kunnet bestå de krav der stilles til godkendelse af nye plantebeskyttelsesmidler. Men tag det roligt! Der er mange ældre mennesker i Danmark der har spist kartofler hver dag i hele deres liv uden problemer. Hjemmedyrkede grønsager og frugt er et dejligt supplement i madlavningen, men ligesom tilfældet er med købte grønsager, uanset om de er økologiske eller konventionelle, så gælder det om at holde sig fra dem hvis de er angrebne. Både patogenernes toksiner og planternes forsvarsstoffer produceret mod indtrængende patogener må anses for at være skadelige for mennesker. Desværre udvikler mange patogener med tiden resistens over for pesticider. Mange af de vigtigste patogener udviser således resistens mod de tidligere mest anvendte fungicider, f.eks. midler mod kartoffelskimmel og meldug i korn. For at undgå denne form for opbygning af resistens imod sprøjtemidler er det nødvendigt at styre anvendelsen af kemikalierne. Dels må der ikke sprøjtes unødvendigt, dels skal der sprøjtes med så lave mængder som muligt. Både på grund af en stor forståelse for at problemet med resistensdannelse kan opstå, men også som følge en generel forståelse for at miljøproblemer ved anvendelse af pesticider skal begrænses mest muligt, er landmændene helt med på dette. Det koster mange penge at sprøjte så landmænd ønsker ikke at sprøjte for meget. For at reducere anvendelsen af sprøjtemidler, både mod ukrudt, svampesygdomme og insekter, har Danmarks Jordbrugs Forskning og Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med udenlandske kolleger udviklet varslingssystemer for de mest almindeligt forekommende plantesygdomme. Landmanden kan således via internettet finde ud af hvornår og mod hvad der skal sprøjtes, afhængig af lokalitet, afgrøde og valg af sort. Ved biologisk bekæmpelse forstås at man anvender gavnlige organismer til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. F.eks. bruges myxomatose (en virussygdom) til reduktion af kaninbestande. I plantesammenhæng kan der være tale om brug af svampe eller bakterier til bekæmpelse af plantesygdomme, for eksempel som en form for ikke-kemisk frøbejdsning. Mekanismerne som ligger bag biologisk bekæmpelse er ofte ikke fuldstændig videnskabeligt forstået, men erfaringsmæssigt ved man at f.eks. tilstedeværelsen af bestemte svampe ved overfladen af en rod eller et frø kan hæmme infektion af jordboende patogener. Biologisk bekæmpelse af plantesygdomme anvendes i dag i væksthuse, men har en begrænset udbredelse i markafgrøder. Man formoder dog at denne metode vil få stor betydning i fremtiden, især som alternativ til frøbejdsning med syntetiske midler. Svampe bruges også til biologisk bekæmpelse af ukrudt eller eksempelvis uønskede planter som producerer narkotika. Dette er ikke altid så heldigt, da der her skal bruges plantepatogener som bekæmpelsesprincip. Mange plantepatogener er meget snævre i deres værtspektrum. De kan stort set kun angribe én planteart. Eksempler i fig. 2 er bygmeldug (fig. 2E og fig. 5), kålskimmel og majsbrand (fig. 2C). Andre patogener er meget uspecifikke og angriber flere eller mange plantearter. Et eksempel er gråskimmel som blev nævnt tidligere for sine positive karakteristika i forbindelse med Sauterne vin, men som også er en alvorlig skadevolder i f.eks. courgette (fig. 2M) eller jordbær (fig. 2N). Brunbakteriose (fig.2h) og storknoldet knoldbægersvamp (fig. 2I) har også et bredt værtsspektrum Der er tale om at bruge en art af Fusarium til bekæmpelse af både cocaplanten (dvs. kokain) i Sydamerika og hamp (dvs. cannabis) i Florida. Dette er mindre heldigt, idet den Fusarium-svamp som man vil anvende til bekæmpelsen er mindre specifik i sit værtspektrum. Det kan ikke forudses om det vil have en negativ effekt på de økosystemer, den introduceres i eller på landmændenes afgrøder (f.eks. bønner og kar- NATURENS VERDEN HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? 2002/8 11

10 4. Forsvarsreaktionen. Patogenet kommer i kontakt med værtplanten. For at kunne trænge ind og etablere sig skal det udskille adskillige værktøjer sygdomsfremkaldende faktorer. Disse kan være: 1) enzymer som nedbryder de fysiske barrierer som cellevæggen, eller de kemiske barrierer som dannes i forsvarsreaktionen, 2) toksiner som svækker plantens primære metabolisme og 3) inhibitorer som hæmmer plantens mulighed for at forsvare sig selv. Planten har et sensorisk apparat receptorerne (der er mange forskellige af dem) som kan afsløre at et patogen er i nærheden ved at opfange de udskilte stoffer. Når værtplantens øje opdager signalet, aktiveres forsvarsaktionen gennem en proces der kaldes signal-transduktion. Forsvarsreaktionen består af: 1) ændringer i plantens cellevæg for at gøre det vanskeligere for patogenet at trænge ind, 2) fytoaleksiner antibiotika, 3) PR-proteiner antimikrobielle proteiner som f.eks. nedbryder patogenets cellevæg, 4) HR det såkaldte hypersensitive respons hvori den angrebne celle begår selvmord og samtidig standser patogenets udvikling, 5) systemiske signaler som advarer resten af planten om at den er under angreb. Forsvarsreaktionen kan aktiveres, dels ved at en række gener transkriberes og derefter danner genprodukter med en effekt i forsvaret, dels ved at der iværksættes en aktiverende kemisk ændring på de forsvarsmekanismer der er klar til brug i cellen. Planten ved ikke hvilken type patogen der angriber, og den aktiverer derfor samtlige forsvarsmekanismer der kan være individuelt effektive mod virus, bakterier, ægsporesvampe og ægte svampe, men er kollektivt effektive mod stort set alt, hvis de aktiveres i god tid og i tilstrækkelige mængder. tofler som ligeledes er modtagelige over for dette patogen. S YGDOMSRESISTENS PLANTERNES NATURLIGE FORSVAR Planter har udviklet sig sammen med patogener og skadedyr i millioner af år, det er derfor ikke overraskende at en bestemt plante er modstandsdygtig over for de fleste af disse (citat af Noel Keen, en af de mest betydningsfulde plantepatologer). Planter er under et konstant bombardement af mikroorganismer, heriblandt patogener. Hvis ikke planter havde effektive forsvarsmekanismer, ville de omkomme meget hurtigt, og vi ville f.eks. ikke have 500 år gamle egetræer i det danske landskab. Det er derfor værd at undersøge hvordan disse forsvarsmekanismer virker. Hvis vi kan forstå mekanismerne, kan vi udnytte dem i plantebeskyttelsesstrategier. F.eks. kan planterne manipuleres til at inducere forsvarsstoffer, når de udsættes for organismer eller kemiske stoffer, således at de er modstandsdygtige (resistente) over for et efterfølgende pato- 12 8/2002 HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? NATURENS VERDEN

11 5. Byg-meldug: Bygblade smittet med Ascomycet-svampen Blumeria (syn. Erysiphe) graminis). A: en modtagelig (med hvide pletter) og B: en resistent (med brune, begrænsede pletter). (D.B. Collinge) A genangreb. Ligeledes kan forståelsen for forsvarsmekanismerne gøre det muligt at frembringe transgene sygdomsresistente planter. Ud over de mere generelle forsvarsreaktioner som finder sted i planterne, så findes der inden for visse vært-patogen-interaktioner en genetisk variation både på plante- og patogensiden, således at nogle individer i en population af en værtplante f.eks. er resistente over for nogle individer i populationen af et patogen, men ikke andre, f.eks. kartoffelskimmel (fig. 1C), kålskimmel (fig. 2F) og bygmeldug (fig. 5B). Dette kan manifesteres enten som total resistens eller en grad af resistens. Nedarvning af den totale form for resistens er normalt bestemt af individuelle gener, også betegnet racespecifikke resistensgener. Når man inden for en planteart kan påvise gradsforskelle med hensyn til resistensniveau, så er der typisk flere gener som styrer udfaldet. Den genetiske variation i planter har været udnyttet i mange generationer først af landmænd og senere af planteforædlere for at opnå sygdomsresistens i afgrøderne. Landmændene valgte mere eller mindre be- B NATURENS VERDEN HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? 2002/8 13

12 vidst de syge planter fra, og høstede kun frø fra de raske. Planteforædlernes selektion for sygdomsresistens vil ofte følge en given strategi. Typisk kan man finde kilder til resistens i landracer, dvs. gamle, uforædlede sorter som i dag lagres i genbanker forskellige steder i verden. Der kan være flere problemer ved at anvende disse landracer. Dels kræver det meget arbejde at indkrydse et nyt resistensgen fra landracer til forældremateriale som anvendes til nutidens sorter, dels er der ofte problemer med at patogenerne tilpasser sig disse nye resistensgener, specielt hvis resistensen kun er baseret på et enkelt gen. Dette skyldes at nye racer af patogenet kan dannes hvis patogenet har en kønnet fase, dels at racen af patogenet kan mutere og således blive i stand til at angribe en ellers resistent sort af afgrøden. Det er set mange gange at en ny, resistent sort med et enkelt nyt, racespecifikt resistensgen introduceres på markedet, hvorefter patogenpopulationen tilpasser sig og gør resistensgenet nytteløst inden for få år. Dog findes der også eksempler på resistensgener hvis virkning har varet i årevis (f.eks. hos ært mod ærtemeldugsvampen). For at man kan forudse boom and bust (opsving og sammenbrud) af resistensgener og for at undgå denne tilpasning af patogenerne, bliver mange af de vigtigste plantepatogeners populationstruktur løbende fulgt med hensyn til angrebsegenskaber. For at modvirke denne tilpasning forskes der meget i sortsblandinger der som navnet antyder indeholder en blanding af plantegenotyper i form af forskellige resistensgener (f.eks. i kornarterne mod deres meldugsvampe). Når en mark er tilplantet med en sortsblanding, er fordelen at plantebestanden ikke er fuldstændig genetisk ens i forhold til f.eks. resistensgenerne, hvilket bevirker at patogenpopulationen som forefindes eller udvikles i marken bruger længere tid til at tilpasse sig og nedsætte de forekommende resistensgeners virkning. Planter har forsvarsmekanismer (fig. 4), både nogle som altid er til stede, og andre som induceres under patogenangreb. Blandt disse forsvarsmekanismer findes der adskillige antibiotiske stoffer og proteiner, samt strukturelle ændringer i cellevæggen som gør det mere vanskeligt for et patogen at trænge ind i værtcellen. Der findes også programmeret celledød hvor den angrebne celle begår en form for selvmord og samtidig dræber patogenet. Det er ikke altid at forsvarsmekanismerne virker, men oftest gør de! For cirka 40 år siden observerede man at behandling med et patogen (og ti år senere med visse kemikalier som f.eks. aspirin og relaterede stoffer) kan inducere resistens mod et senere angreb af det samme eller andre patogener. Ved Sektion for Plantepatologi på Landbohøjskolen undersøger vi de mekanismer som ligger til grund for denne resistens. Igennem disse studier er der identificeret gener som kan anvendes til at frembringe transgene, sygdomsresistente planter. Vi arbejder hovedsagelig med bygplanten og meldugsvampen. Byg er en vigtig afgrøde i Nordeuropa, og bygmeldug forårsager byggens vigtigste sygdom. Fordelen ved at anvende dette vært-patogen-system ligger i den synkroniserede udvikling af svampen ved angreb af planten, at svampen er godt beskrevet mikroskopisk, og at den er genetisk velkarakteriseret (fig. 5). Den synkroniserede udvikling af svampen betyder at det er muligt at behandle og dernæst undersøge store mængder af plantemateriale for forsvarsreaktioner. Den genetiske karakterisering af såvel patogen som plantemateriale gør systemet ideelt til disse videnskabelige undersøgelser. Vi har således været i stand til at identificere mange gener som aktiveres i planten i visse dele af bladet som en del af plantens forsvar mod meldugangreb. Mange af disse gener er ikke tidligere set udtrykt i planter. Nogle koder for proteiner som har en direkte antimikrobiel effekt: de hæmmer udvikling af meldugsvampen. Det interessante er at svampen undgår dem ved kun at vokse i det yderste cellelag i bladet, nemlig epidermisvævet, hvor disse proteiner ikke udtrykkes (fig. 6). Sammen med kollegaer på Risø har vi nu udviklet en transgen plante hvor vi har flyttet et af proteinerne til epidermisvævet. I disse planter udvikler meldugsvampen sig langsommere end i planter uden det indsatte protein-regulerende gen. Manipulerer vi med naturen? Ja! men dette er også tilfældet for mange andre forhold inden for fødevareproduktion f.eks. traditionel planteforædling. Hvad vi opnår med genetisk manipulering i den strategi vi følger, er blot hvad der normalt kan forekomme spontant i planten ved mutation hvis vi er indstillet på at vente længe nok. Løser vi så verdensproblemerne? Næppe. Man må ikke stole på et enkelt gen, men kan evt. bruge flere gener samtidigt. Vores mål er dog at undersøge genreguleringen for at se hvordan de styres. På længere sigt ønsker vi hermed at få viden og indsigt, således at det er muligt at udvikle planter med en sygdomsresistens, der er mere varig end den vi hidtil har benyttet. 14 8/2002 HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? NATURENS VERDEN

13 6. Nogle komponenter af bygplantens forsvarsrespons findes i overfladen af bladet: epidermisvævet hvor meldugsvampen angriber. Andre komponenter findes i bladets indre bestanddele. U DFORDRINGER FOR PLANTE- PATOLOGIEN I DANMARK Eksistensberettigelsen for plantepatologisk forskning i Danmark er at støtte samfundet, således at vi kan frembringe sygdomsfrie vegetabilske fødevarer fra jord til bord og sikre at vores landskaber ikke forarmes af syge og døende planter. Den stramme politik på pesticid-området gør at der er et stærkt stigende behov for at udvikle og tilpasse ikke-kemiske metoder som for eksempel biologisk bekæmpelse og en større anvendelse af sygdomsresistente planter i bekæmpelsen. Samtidig er det vigtigt at begrænse sygdomme ved hensigtsmæssige kulturteknikker som f.eks. at have et fornuftigt sædskifte. Dansk forskning i plantepatologi tager udgangspunkt i både danske, europæiske og tropiske jordbrugsproblemer. Ønsket er at 1) forbedre miljøkvaliteten (reducere pesticidforbruget) ved forskning i alternative bekæmpelsesstrategier, 2) forbedre kvaliteten af vegetabilske fødevarer og 3) reducere omkostningerne for industrien og landbruget. Sektion for Plantepatologi på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) er ansvarlig for forskning på internationalt niveau og for uddannelse inden for plantepatologi på højeste niveau, til støtte for forskning og konsulenttjeneste. Uddannelsessystemet står i disse år over for mange nye udfordringer. Uddannelsen får et mere globalt sigte, både hvad angår indhold og de muligheder internettet giver. De studerende er motiverede for at tilrettelægge deres egen uddannelse, og de må være indstillede på at skulle fortsætte med efteruddannelse livet igennem. På KVL har vi i disse år ud over de etablerede agronom- og forstuddannelser to specifikke nye uddannelser med plantepatologisk indhold: den nye hortonomuddannelse fælles NATURENS VERDEN HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? 2002/8 15

14 med det svenske jordbrugsuniversitet (SLU) og den nye uddannelse i bioteknologi. Forskningen på Sektion for Plantepatologi kan opdeles i fire hovedområder: 1) sygdomsresistens, 2) biologisk bekæmpelse, især af frø- og jordbårne sygdomme, 3) populationsdynamik og epidemiologi og 4) infektionsbiologi. Disse overskrifter dækker mange emner se research.htm. Fælles for forskningen er en interesse for de større linier i plantepatologi, f.eks.: hvordan kan planten se (eller fornemme ) patogenet? Hvordan kan vi bedst udnytte vor viden omkring forsvarsresponset? Hvordan kan vi holde os foran patogener som tilpasser sig vores bekæmpelsesstrategier? Hvordan er karakteren af den første kontakt mellem patogen og vært? Plantepatologi er en anvendt videnskab. Vores primære opgave er at anvende nye forskningsmetoder, ikke at udvikle dem. Dette betyder at vi må følge med i teknologiens udvikling og bruge den til at kigge interaktionerne mellem planter og patogener efter i sømmene. Vi opfinder ikke højteknologiske løsninger såsom mikroarrays der blev udviklet i forbindelse med menneskegenom projektet, men vi bruger dem til at stille biologisk relevante spørgsmål og være en del af den udvikling der bliver en følge af den totale kortlægning af organismers arvemasse genomsekvenser dvs. hvad laver alle generne? Et andet eksempel er brugen af nye mikroskoperingsteknikker, f.eks. konfokal mikroskopi med GFP (det grønne fluorescerende protein fra en art af vandmand) der eksempelvis kan indsættes i en patogen svamp således at man f.eks. kan se placeringen af et protein i en celle, hvor et patogen har angrebet værtplanten, eller hvor man kan følge med i interaktionerne mellem et patogen og en gavnlig svamp som skal anvendes til biologisk bekæmpelse. I disse år er forskningsmidlerne inden for planteforskning meget begrænsede. Det er derfor vigtigt at kunne bevare jordforbindelsen, at være lydhør over for de problemstillinger, der rører sig i det omgivende samfund samt at have viljen til at undersøge samspillet mellem to organismer. LITTERATUR Agrios, G.N., 1997: Plant Pathology. Fourth edition. Academic Press, London. Lucas, J.A., 1998: Plant Pathology and Plant Pathogens. Blackwell Science, Oxford. Neergaard, E. de & G. Kovács, 1995: Plantepatologisk terminologi. DSR Forlag, København. Nielsen, G.C. & J.P. Jensen, 1998: Markens sygdomme og skadedyr. Odense:, Dalum Landbrugsskoles Forlag. Schuman, G.L., 1991: Plant diseases: Their biology and social impact. APS Press, St. Paul, Minnesota, USA. Hjemmesiden giver adgang til en del materiale om plantepatologiske emner samt vores besøgsordning for gymnasieklasser m.m. 16 8/2002 HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? NATURENS VERDEN

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU?

Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU? Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU? Tør du spise et sprøjtet æble? Tør du farve dit hår? Tør du drikke en smoothie? Tør du ryge? Tør du få en tatovering? Tør du løbe risikoen? Hårfarvning?

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP 14. JANUAR 2014 STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP (SCLEROTINIA SCLEROTIORUM) KAN PCR-TEST FORUDSIGE ANGREB? BENT J. NIELSEN & ANNEMARIE FEJER JUSTESEN, AGROØKOLOGI UNI VERSITET Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia

Læs mere

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

52 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORBRUGEREN

52 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORBRUGEREN GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN Danske gulerødder produceres i stort omfang på dyndjord i Lammefjorden. Med denne produktionsform muliggøres at gulerødderne efter optagning (høst) kan

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Vaccination af bygplanter

Vaccination af bygplanter Vaccination af bygplanter - Methyl jasmonat som alternativ til fungicider mod meldug 1. semesterprojekt Efteråret 2008 Skrevet og bearbejdet af gruppe 2: Anna Maria Bordoy Sofie Marie Edslev Birgitte Bendiks

Læs mere

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn?

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn? Mel fra spiret korn Hvorfor mel fra spiret korn? Skønheden ved mel af spiret korn er at ved spiring ændrer en kerne sin sammensætning fra stivelse til en grøntsag. Derfor er mel fra spirede kerner kommer

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde 19 januar 2011 Magnus Gammelgaard Siden 1980 hos: Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere