En have uden kemi. Pjece nr.1/maj til glæde for mennesker og miljø. Hold kroppen En have uden kemi. Postbesørget blad (0900 KHC)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En have uden kemi. Pjece nr.1/maj 97. - til glæde for mennesker og miljø. Hold kroppen En have uden kemi. Postbesørget blad (0900 KHC)"

Transkript

1 Postbesørget blad (0900 KHC) Forbrugerstyrelsen Rådgivning Råd & Resultater Pjecer Kort og Godt Bestilling E-post Forbrugerstyrelsen er en styrelse i Erhvervsministeriet, og er sekretariat for Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden og Statens Husholdningsråd samt produktsikkerhedsmyndighed. Forbrugerstyrelsens Rådgivning er åben mandag til fredag mellem kl. 10 og 14 på telefon Forbrugerstyrelsens tidsskrift Råd & Resultater bringer resultater af vareundersøgelser og aktuelt forbrugerstof om ernæring, sikkerhed, forbrugerrettigheder m.v. Årsabonnement 1997, 10 numre kr. 60,-. Løssalgspris: kr. 15,- plus porto. Forbrugerstyrelsens pjecer behandler emner inden for ernæring, bolig, sikkerhed, miljø, forbrugerjura m.v. Årsabonnement 1997, 4 numre kr. 32,-. Løssalgspris: kr. 7-15,- plus porto. Kort og Godt indeholder generelle oplysninger om bestemte emner. Løssalgspris: kr. 5-10,- plus porto. Publikationer og abonnement kan bestilles hele døgnet på telefon Øvrige henvendelser på telefon X400: C=dk; A=dk400; P=fs; S=forbrugerstyrelsen Hold kroppen En have uden kemi Pjece nr.1/maj 97 Statens Husholdningsråd En have uden kemi - til glæde for mennesker og miljø Hjemmeside på Internet Fotos: Biofoto/Steen Agger, Søren Breiting, Kenneth Gregers Buk, Arthur Christiansen, Knud Garmann, Lars Gejl, Benny Génsbøl, Elvig Hansen, Gerth Hansen, Karna Maj, Ulla Koustrup, Jens Meulengracht-Madsen, Klavs Nielsen, Ruth Nøjgaard, Karsten Schnack, Jens Theisen, Niels Westergaard Knudsen, Aksel Øye. Tekst: Ruth Nøjgaard og Christian Ege Jørgensen, CASA med bistand fra Jens Povl Andersen, Det Danske Haveselskab Øerne og Lars Fock og Bent Lauge Madsen, Miljøstyrelsen. Layout: Kristin Wiborg MDD Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Pjece nr. 1 / maj 1997 Licens nr Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej København S Giro Pris kr. 7,- ISSN ISBN Kr. 7,00

2 Denne pjece fortæller, hvordan man kan dyrke sin have uden brug af bekæmpelsesmidler til gavn for natur og miljø. Indhold Nogle almindelige dyrkningsråd 5 Havens planter ønskede og uønskede 9 Nyttedyr og skadedyr 14 Plantesundhed og svampesygdomme 21 Hvad får vi, hvis vi lader være med at sprøjte? 28 Kære abonnent Denne pjece, som du nu har fået tilsendt, er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Derfor vil du også finde den samme pjece i et andet format bl.a. i havecentre. Da vi gerne vil bidrage til mere viden om, hvordan man kan dyrke sin have uden kemi, har vi fået tilpasset pjecen til Forbrugerstyrelsens pjeceserie. Vi håber, du kan bruge pjecen, og hvis du ikke selv har have, så kender du sikkert en, der vil blive glad for den. Med venlig hilsen Bekæmpelsesmidler har i de senere år været stadigt mere i fokus. Der rapporteres f.eks. jævnligt om rester af sprøjtemidler i grundvand, og det er derfor en målsætning at få begrænset brugen af sprøjtemidler mest muligt. Hovedparten af forbruget sker inden for jordbruget, og de fleste initiativer for at begrænse brugen har derfor været rettet mod dette område. Men det er også muligt at nedsætte forbruget på f.eks. veje, stier og i haver. Ud af det samlede forbrug tegner haverne sig for 5%, hvoraf knap 90% er jernvitriol til mosbekæmpelse. Resten bruges til bekæmpelse af andet ukrudt, plantesygdomme og insekter. Det kan være fristende at tage en dunk sprøjtemiddel ned fra hylden når bladlusene gør roserne grimme, eller hvis mælkebøtterne i plænen generer for meget. Men sammen med lus og mælkebøtter dræbes dyr, planter og organismer som er til nytte i havens miljø. Nogle ukrudtsmidler kan desuden udgøre en fare for havens prydplanter og træer. De kan efter flere års brug slå selv et stort træ ihjel. Sprøjtemidlerne ser ofte tilforladelige og miljøvenlige ud på pakningen. Ikke desto mindre er det gift man har med at gøre. Selvom midlerne er godkendt, har de alle en form for giftvirkning. Og de kan have en virkning som man i dag ikke har viden om. Pesticiddræbte bier har tungen ud af munden Mere at læse 30 Forbrugerstyrelsen 3

3 Der er over en million private haver, og de er med tiden blevet vigtige oaser i det intensivt dyrkede Danmark. I vores haver finder vilde dyre- og plantearter et vigtigt fristed. Som haveejer skal man ikke leve af havens produkter, og man har som regel også både bedre tid og råd end landmanden til at pleje sine planter. Der er derfor al mulig grund til at skabe en oase til glæde for mennesker og natur. Og i virkeligheden er det ikke så svært. Meget giver sig selv, når man først kommer i gang. Det gælder om at få sunde robuste planter, der kan klare sig godt i kampen mod ukrudt, sygdomme og skadedyr. Denne pjece er ment som inspiration og som en slags miniopslagsbog i sprøjtefri havedyrkning. Sæt en snor i den, og hæng den i skuret eller i køkkenet så den er ved hånden når der er brug for det. Rigtig god fornøjelse!! Nogle almindelige dyrkningsråd Vælg robuste planter, der passer til forholdene Planterne skal helst være så robuste som muligt, og passe til havens forhold. F.eks. skal man ikke plante rhododendron på kalkrig jord, eller bøg på jord der ofte er meget våd. Hvis man ønsker at dyrke sarte eller modtagelige planter er risikoen for angreb selvfølgelig større, og man må være mere på vagt for at komme problemerne i forkøbet. Sorter der er resistente over for plantesygdomme, vil derimod nedsætte risikoen for tab som følge af angreb. 4 Bland planterne de kan have glæde af hinanden I blandingskulturer efterligner man naturens plantesamfund hvor planterne kan have nytte af hinandens forskelligheder. Det kan f.eks. være røddernes eller den øvrige plantes udformning, eller de duftstoffer planterne udskiller. Krydderurter tiltrækker mange nytteinsekter som er med til at holde f.eks. bladlus nede. Et andet eksempel er at nogle sorter af tagetes mellem kartofler modvirker rodgalle-nematoder i jorden. Det drejer sig om Tagetes erecta og Tagetes patula. Grønsagsbed med blandingskultur 5

4 Regnorm i arbejde Ikke den samme afgrøde på det samme sted to år i træk I et sædskifte dyrker man ikke den samme afgrøde i det samme bed som man gjorde sidste år. Sædskifte i køkkenhaven betyder færre sygdomme og et større udbytte. Det skyldes bl.a. at man undgår opformering af skadevoldere og at nogle planter kan udskille stoffer gennem rødderne, som generer deres egne artsfæller eller andre tilsvarende planter. Samtidig udnytter man at planterne har forskellige næringsbehov. En måde at lave sædskifte på er at dele sine afgrøder op i de meget næringskrævende, dem med et middelstort behov og de nøjsomme, og lave et sædskifte ud fra dette. Nøjsomme planter er bl.a. bælgplanter (ærter, bønner, lupin, kløver m.m.) som efterlader kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder. Sædskifte er især vigtigt i større haver. I mindre haver er det normalt nok at have blandingskulturer, hvor man har flere forskellige slags planter i samme bed. Dæk jorden Det er en god ide at holde jorden dækket. På den måde holdes jorden fugtig, ukrudtet kan ikke komme til og planterne gødes. Det ukrudt der luges væk, kan sagtens bruges som jorddække hvis blot det ikke har sat frø. Om efteråret kan man rive de visne blade ind i bedene og omkring træerne. Om foråret vil man så opdage hvordan regnormene arbejder på højtryk med at hive blade og dødt plantemateriale ned i jorden. Ja, man kan ligefrem høre dem på en stille aften. Regnorme øger mulddannelsen i jorden ved at blande planterester og jord. Deres gange sørger for at holde jorden løs og luftig, og på indersiden af gangene sidder næringsholdigt slim som planterne nyder godt af. I god havejord vil der være flere hundrede regnorme under hver kvadratmeter. Vidste du i øvrigt: at grøngødning er planter man dyrker for at bruge dem som gødning. Det er både de overjordiske dele og den rodmasse de efterlader i jorden, som er vigtig som gødning. En god grøngødningsplante har en kort udviklingstid og et stort rodsystem. Den skal helst også kunne tilføre jorden kvælstof. Derfor er bælgplanter gode grøngødningsplanter fordi de er i stand til at fange kvælstof fra luften ved hjælp af knold-bakterier på rødderne. Brug f.eks. lupin, hvid-kløver eller vikke. at der i husdyrgødning er mere kvælstof end i kompost. Husk at frisk husdyrgødning og ikke-færdigomsat kompost aldrig må graves ned, men blot skal sikres kontakt med jorden ved f.eks. en let kultivering. Og så skal det dækkes til for at omsætningen kan fortsætte bedst muligt. Kompost Muldindholdet og jordens struktur kan også forbedres ved at bruge kompost. Det kan være praktisk at anskaffe sig en kompostbeholder til planterester og grønsagsaffald fra køkkenet. Hvis det ikke er sikkert at der bliver tilstrækkeligt varmt i komposten, dvs over 60 C, skal man ikke komme ukrudtsplanter med frø i, især ikke hvis man vil bruge den til jorddække. Mange kommuners genbrugsstationer har fin gratis kompost til afhentning. Kompostplads med kompostsamlebunke 6 7

5 Jorddække mellem løg Lad være med at efterårsgrave Tidligere mente man at frosten gjorde efterårsgravet jord mør, og at planterne på den måde fik bedre voksebetingelser. Men det er meget bedre at passe på den struktur og orden som jordens organismer (især regnormene) har opbygget. I stedet for at grave, kan du løsne jorden med en greb. Stik den helt i bund og vip lidt frem og tilbage. Så kommer der luft ned i jordbunden til gavn for rødderne. Derefter kan man give jorden lidt gødning og dække den til med planteaffald. Tænk på hvordan det foregår ude i naturen. I skoven ligger der f.eks. et tykt lag visne blade ovenpå jorden. Tag angreb i opløbet Om foråret starter man også med at løsne pjorden med greben. Måske er det nok at kultivere og rive det øverste lag før man sår eller planter ud. Man skal helst kultivere, rive, så og dække jorden i én arbejdsgang for at jorden ikke skal tørre for meget ud. Når du har sået, er det også godt at få dækket jorden til igen. Sårillen kan evt. holdes fri. Det kan være med resterne af vinterdækket eller f.eks. med årets første plæneafklip/afriv. Frisk plænegræs må kun lægges ud i et tyndt lag da det ellers har tendens til at rådne. Det er lettest at få angreb af ukrudt, skadedyr og sygdomme under kontrol hvis man sørger for at holde øje med planterne så man hurtigt kan gribe ind, hvis der er problemer. I mange havebøger findes gode illustrationer af sygdomme og insekter som kan være en stor hjælp. En god saks kan afhjælpe mange problemer, f.eks. ved at fjerne skud før smitten spredes. Dette gælder f.eks. frugttrækræft og solbærknopgaller. Havens planter ønskede og uønskede Ukrudt er en forkert plante på et forkert sted. Om det er ukrudt, afhænger af øjnene der ser. Havesnerlen kan være den smukkeste slyngplante og skvalderkål de fineste stauder, en pryd i buketten. Kartofler er derimod uvelkomne gæster midt i ærtebeddet. Men ukrudt konkurrerer med pryd- og nytteplanter og derfor skal det helst ikke tage overhånd. Tænk på at nytteplanterne skal have et forspring for ukrudtsplanterne. De skal have godt med næring, vand, lys, luft og plads. For yderligere at give kulturplanterne et forspring kan der bruges udplantning af småplanter, hvor det er muligt. Man kan f.eks. bruge en drivbænk til dyrkning af småplanter. I løbet af sæsonen kan du genplante de steder hvor der er høstet. Her kan du måske bruge planter som alligevel skulle tyndes ud, hvis de ikke er alt for store. Hvis et større areal er høstet, kan der sås efterafgrøde, f.eks. honningurt. Honningurt spirer hurtigt, dækker hurtigt jorden og kan sås hele vækstsæsonen indtil udgangen af september. Ved tidlig såning blomstrer honningurt i juni-juli og tiltrækker bier. En anden mulighed er at vælge en bælgplanteblanding eller spinat som man også kan få glæde af i køkkenet vinteren igennem. 8 9

6 Brug bunddække I prydhaven er det oplagt at anvende bunddækkeplanter som forener det smukke med det nyttige. Der er mange muligheder for at få dækket jorden med planter. Overskydende udløbere af jordbær kan sættes på steder hvor man ønsker et tæt tæppe af planter, f.eks. bag kompostbeholderen. Spørg konsulenten eller i planteskolen. Spagnum eller tørv er ikke godt at dække jorden med selvom det ser pænt ud. Det indeholder ingen næringsstoffer (med mindre de er tilsat), og på langt sigt gør det jorden mere sur. Brug derfor kun spagnum til surbundsplanter. Et 5 10 cm lag barkflis er meget anvendeligt i haver ligesom det flis, du selv kan lave af tynde grene. Ren træflis derimod bruger meget kvælstof for at blive nedbrudt, og kan på den måde stjæle fra nytteplanterne. Hvis man skal bruge det, kan der derfor være brug for ekstra gødning i starten. Senere vil næringsstofferne frigives igen fra flislaget. Det samme gælder halm som er mest anvendeligt mellem jordbærplanterne for at undgå jord på bærrene. Hvis man bliver ved med at arbejde med jorden og luge, kan rodukrudtet stresses ihjel. Det er ikke godt at bruge fræser da den kører rødderne i bittesmå stykker, der hver især igen bliver til en ny plante. Brug en greb når ukrudtet graves op. Hvis man ikke har nået at luge, kan det hjælpe meget at fjerne blomster- og frøstande. Så sår planterne sig i det mindste ikke påny Skvalderkål Skvalderkål er vanskeligt ukrudt, som kræver intensiv lugning. Hvis der er meget skvalderkål rundt om haven, kan man anlægge en klippet græsgang på mindst 1 meters bredde uden om det område som ønskes fri for skvalderkål. Hvis græsset slås en gang om ugen, vil skvalderkålen ikke kunne komme forbi græsset. Havepest eller ensidig klokke Skarpe redskaber letter arbejdet Lugejernet må i brug Man slipper ikke uden om at skulle luge selvom jorden dækkes efter alle kunstens regler. Der ligger nemlig tusinder af ukrudtsfrø parat i jorden, og der vil altid være nogle der spirer, når muligheden byder sig. Det er lettest at luge hvis man begynder tidligt, mens ukrudtsplanterne er helt små og nemme at få op. Derfor bør man regelmæssigt gå over bedene og fjerne hvad der kommer. Et skuffejern mellem havens planter gør underværker, og hvis det er varmt og solrigt vejr tørrer ukrudtet (ikke frøbærende) hurtigt ind på stedet og bliver del af bunddækket. Rodukrudt er mere besværligt end frøukrudt. Planterne har dybtgående rødder og ofte lange udløbere til alle sider. Hvis man vil bekæmpe det, er det nødvendigt at rense jorden grundigt for roddele eller man kan dække jorden med planterester eller gode bunddækkende planter. Skvalderkål en smuk staude hvis man har plads og nerver til det Kvik (eller senegræs): Fjernes når planten har 3-5 blade. Derved stresses ukrudtet væk over en periode. Rødderne ligger oftest i de øverste 5-8 cm. Tidsler: Det er vigtigt at få fjernet planterne før deres rødder kommer alt for dybt ned (de vandrette rødder vokser i 50 cm s dybde). Mest effektivt er det at grave jorden igennem og fjerne rødderne. Havepest (eller ensidig klokke): Meget besværligt ukrudt at få i sin have. Skal graves op med pælerod og knolde. Agersnerle: Udryddes kun ved stædig håndlugning. Rødderne går ned til 2 meters dybde 10 11

7 Terrasser, indkørsler m.v., hvor al vegetation ønskes fjernet Græsplænen Mælkebøttejern og greb hjælpemidler til dem som ikke vil have de gule blomster i haven Tænk på ukrudtet før anlægsarbejdet går i gang. Hvor der er mulighed, vil der komme ukrudt. Mellem brosten er der f.eks. store revner hvor ukrudt kan trives, og arbejdet med at fjerne det vil her være væsentlig større end hvis man bruger regulære fliser. Der findes i handelen forskellige tætte fibermaterialer som kan anvendes som underlag under asfalt og fliser. Man kan indlægge lodret spærremateriale eller fiberdug og undgå sprækker her. På den måde kan man i stor udstrækning forhindre at der vokser ukrudt ind fra siden. Sten med huller, hvor der kan vokse græs, (armeret græs) er en god løsning i indkørslen. Er indkørslen eller terrassen allerede anlagt, må man i gang med hakke- og skuffejern eller kogende vand. Flammebehandling er også en mulighed. Der findes gasbrændere til brug i mindre målestok. De koster kr. og fås hos byggemarkeder o.lign. Husk at ukrudtet kun skal opvarmes blancheres ikke brændes væk. Det drejer sig om få sekunder. Der kommer et blivende mørkegrønt mærke hvis man presser et blancheret blad mellem tommel- og pegefinger. Ærenpris fortæller at her er jorden rig på næring Græsplænen er det sted i haven der bruges mest tid på. Til leg, solbadning og ikke mindst græsslåning. Det er også et af de steder haveejerne bruger flest ukrudtsmidler, først og fremmest mos-fjerner. Mos i græsplænen kan i nogen udstrækning afhjælpes ved at sætte græsslåmaskinen op så den klipper 4 cm over jorden. På den måde får græsplanterne et bedre rodsystem der vil altid være ca. 4 gange så meget under jorden som over den og så kan græsset bedre klare sig over for mosset. Det er i øvrigt svært at undgå mos i plæner som ofte ligger i skygge. Der findes på markedet forskellige river som kan give luft til græsset og fjerne noget af mosset. Det kan være nødvendigt at efterså med græsfrø. Græsplænen skal også helst have lidt gødning så den er i tilpas god vækst. Søg eventuelt råd om udtagning af en jordprøve hos et laboratorium eller en konsulent som kan fortælle, hvad plænen mangler. Der bruges en del kemikalier på at undgå blomster i plænen. Det skyldes nok drømmen om et slidstærkt og pletfrit tæppe. Men børnene (og de voksne) mister i samme omgang muligheden for at flette kranse af bellis og mælkebøtter, og spændende insekter mister et levested i haven

8 Nyttedyr og skadedyr Mariehøne Der findes mange forskellige mariehøns. Både voksne og larver lever hovedsageligt af bladlus. En larve æder frem til sin forpupning bladlus. Øjeplettet mariehøne Alle kender bladlus, men hvor mange kender mariehønens larve. Her i færd med at æde bladlus Gode insektplanter er morgenfruer, tagetes, boghvede, stolte kavalerer, dild, koriander, honningurt og hør. Det er vigtigt at kende skadedyrene godt så fejlbehandling og unødig ængstelse undgås. Så kan man fjerne dem, så snart de viser sig. Men ligeså vigtigt er det at kende de mange nyttedyr som hjælper med at holde ubehagelighederne i skak. Her er vist de vigtigste nyttedyr. De kan være ret effektive hvis de får gode forhold. Sørg derfor for at have planter som nytteinsekter kan få nektar og pollen fra. Blomstrende krydderurter tiltrækker både bier, insekter og sommerfugle. Det samme gælder blomstrende kål, løg og porre. Den feagtige guldøje (tv) og guldøjelarve (bladlusløve) (th) 14 Fugle Hvis man opsætter fuglekasser og har et fuglebassin, kan man få flere fugle i haven som hjælper med at holde skadedyrene nede. Guldøje Én larve æder frem til sin forpupning bladlus foruden andre skadegørere. Guldøjeæg er meget følsomme over for olieholdige bekæmpelsesmidler, der bruges mod insekter. Pas på overvintrende guldøjer i haveskure og lignende kølige bygninger. 15

9 Svirrefluer ligner kun på afstand bier og hvepse Løbebille Æder store mængder pupper, larver og snegle. De findes i mange forskellige størrelser og er som regel sorte eller brune. Biller som spiser blade og derfor normalt er skadedyr, er ofte metalglinsende og farvestrålende. Svirreflue (blomsterflue) De voksne fluer hjælper med til bestøvningen i haven og larverne æder masser af bladlus. Frem til sin forpupning kan én larve æde bladlus. Svirrefluer elsker skærmplanter. Lad f.eks. dild og persille blomstre. Også honningurt er godt for svirrefluer. Svirrefluelarve æder bladlus Rovtæge udsuger larve af sommerfugl Edderkopper Fanger i deres net fluer, sommerfugle og biller. Næbtæger/rovtæger Tager gerne bladlus, men også spinde- og andre mider og små larver. Lær dem at kende som nyttedyr. Løbebiller har lange ben og er oftest sorte Snyltehveps lægger æg i en sommerfuglelarve Korsedderkop i sit spind 16 Snyltehveps Snylter på mellus og bladlus. Én hun kan lægge æg i bladlus. De større snyltehvepse er i stand til at lægge æg i selv spindemøl i deres tætte spind. Snyltehvepse der går på bladlus kan købes til væksthuset. Pas på de bladlusmumier som snyltehvepsene overvintrer i. Brænd ikke frugttrægrene straks efter beskæring. Parasiterede bladlusmumier med snyltehvepse Rovmide spiser spindemide Rovmider Æder spindemider og er meget vigtige i væksthuse og i frugttræer. Kan købes til brug i drivhuset. Pindsvin, spidsmus, frøer, tudser og firben æder alle store mængder insekter, larver og snegle. Hvis de skal kunne lide at være i haven, må den ikke være alt for velfriseret. 17

10 Skjoldlus Her er vist nogle almindelige skadedyr som kan blive problemer i haven og væksthuset. Et begrænset angreb af skadedyr er sjældent et problem i en sund have. Nyttedyr som fugle og mariehøns skal jo også have noget at leve af. Får du et stort angreb, så prøv om det kan løses ved at bedre forholdene for nyttedyrene eller ved at dyrke på en anden måde. Prøv med vandslangen Bladlus En hård vandstråle kan fjerne mange bladlus. Men bladlus har også mange fjender. Find dem og placer dem mellem bladlusene. Bladlus er desuden føde for mindre fugle i haven. Spulning kan også bruges mod andre insekter, f.eks. bladlopper og cikader. Agersnegle på jordbær Snegle Kan godt blive et problem når man bruger meget jorddække. Læg rabarberblade eller andet ud som tiltrækker sneglene, og slå dem herefter ihjel, eller sæt ølfælder ud som de drukner i. En ølfælde er et bæger med lidt øl i bunden som graves ned i niveau med jordoverfladen. Der findes biologisk bekæmpelse Trips, mellus (hvide fluer) og spindemider Mest i væksthus. Hvis man opdager angreb i tide, kan man opnå gode resultater med biologisk bekæmpelse: Man kan f.eks. købe rovmider lige til at sætte ud på agurkeplanterne hvor de straks går i gang med at fortære spindemider. Mod mellus kan man udsætte mellus-snyltehveps som også kan købes i handelen, og mod bladlus kan bruges bladlusgalmyg. Hvis angrebet er godt i gang, er det en god ide at sprøjte med f.eks. insektsæbe før nyttedyrene sættes ud. Kålsommerfugl et smukt syn Kan fjernes med hænderne Skjoldlus Kan skrabes af. Kålsommerfuglelarver i modsætning til kålplanten dens larve har besøgt Prøv med insektnet/fiberdugdækning eller blandingskultur Gulerodsflue Første generation flyver og lægger æg i maj-juni, anden i august-september. Ved sen såning eller tidlig høst undgås altså én af generationerne. Net lægges ud i starten af maj. Blandingskultur med løg virker bedst hvis der er 3 rækker løg til én række gulerødder. Det virker kun så længe løgene står der. Blandingskultur med lucerne har vist sig at virke mod gulerodsfluer. Det sikreste er dog at bruge net-dækning. Den voksne gulerodsflue ser man sjældent 18 19

11 Porremøl Navnlig 2. generation volder skade. Den flyver i august-september, og nettet skal derfor ud i slutningen af juli. Plantesundhed og svampesygdomme Porremøllarve i gang Den lille kålflue Særlig første generation gør skade, den flyver i maj hvor nettet skal være lagt ud. Prøv at se det fra den positive side Æblevikler Orm i æblet får det til at tvangsmodnes, d.v.s. at man får spiseklare æbler lidt før tiden hvor ormen blot skal skæres væk. Der er som regel æbler nok i haven til at man kan undvære de mest ormstukne. Det er en god ide at fjerne nedfaldne ormstukne æbler Den lille kålflues larve på radiser Det er bedre at forebygge end at behandle også for planter. Fornuftig dyrkningspraksis og modstandsdygtige sorter er nøgleord når du dyrker din have. Bruges organisk gødning og jorddække, vil det fremme et rigt liv af mange forskellige jordlevende organismer, og de skadelige organismer vil få sværere ved at klare sig. Men skulle sygdommene dukke op, er det vigtigt at kende dem. Så kan man hurtigt sætte ind hvis det er muligt. F.eks. ved at klippe syge plantedele af, brænde dem eller smide dem i skraldespanden. Nogle almindelige sygdomme er vist herunder. I urtehaven Andre muligheder Rodnematoder Blandingskultur eller sædskifte med sorter af Tagetes erecta eller Tagetes patula kan modvirke nematoder og såkaldt jordtræthed. Myrer Prøv med kogende vand. Sæbevand kan bruges bl.a. mod bladlus. Det skal være kalium-sæbe, som f.eks. kan købes i handelen som insektsæbe. Kartoffelskimmel Angriber også tomat. Syge plantedele fjernes og komposteres eller kommes i skraldespanden. Sørg for at få kartoflerne tidligt i jorden (forspiring er en god ide) så de når at få en vis vækstperiode før skimmelen sætter ind. Brug modstandsdygtige sorter, god hypning og optagning af kartoflerne når toppen visner ned. Evt. kan man allerede klippe toppen af i slutningen af juli før angrebet sætter ind. Syge kartofler og toppe fra syge kartofler må aldrig komposteres. Smid dem i skraldespanden eller brænd dem. Kartoffelskimmel 20 21

12 Gråskimmel på jordbær Gråskimmel på jordbær Åbne planter med adgang til lys og luft bliver mindre angrebet. Derfor skal jordbærplanter ikke gødes. Brug gerne halm mellem planterne. Umiddelbart efter bærrene er plukket er det en god ide at klippe jordbærplanterne ned, hvilket vil sige inden udgangen af juli måned. Dermed fjernes noget smittekim. Stikkelsbærdræber, meldug på stikkelsbær Brug så vidt muligt resistente sorter. Stikkelsbær bør stå frit og i fuld sol. Rust på solbær Undgå cembrafyr i nærheden, da solbærrust i sin udvikling har brug for både solbær og cembrafyr. Meldug på stikkelsbær også kaldet stikkelsbærdræber I prydhaven Stråleplet på roser Brug evt. resistente sorter. Forsøg med at klippe roserne cm tilbage, efter de har haft første blomsterflor. De vil skyde igen, og man har så forhåbentlig fjernet nogle smittekim. Stråleplet smitter fra nedfaldne blade så den vigtigste forebyggelse er at få dem fjernet. Meldug på f.eks. roser Brug robuste sorter, undgå overgødskning, og klip roserne tilbage til rask plantemateriale. Skurv på æbler Skurv på æbler varierer meget fra år til år. Selvom æblerne det ene år kan være slemme at se på, kan der det næste år komme de flotteste pletfri frugter. Skurv på æbler forringer i øvrigt ikke smagen, og skurvpletterne er ikke farlige at spise

13 Modstandsdygtige sorter Det er vigtigt at købe robuste planter som ikke så nemt bliver angrebet af sygdom og som passer til havens miljø. F.eks. kræver roser masser af lys og luft, og egner sig derfor ikke til en lukket og mørk have. Her er et bud på nogle gode sorter til frugt- og prydhaven: Æbler: Discovery, Redfree, Guldborg, Rød Ananas (særlig hårdfør), James Grieve, Rød Aroma, Filippa (særlig hårdfør), Prima, Rød Belle de Boskoop og Bramley (særlig hårdfør) de førstnævnte er de tidligst modne, sorterne er kun lidt modtagelige over for svampesygdomme. Ribs: Solbær: Stikkelsbær: Jordbær: Stanza (frugtbar og ret modstandsdygtig over for sygdomme) Titania (god modstandsdygtighed over for meldug, skivesvamp og filtrust), Ben Lomond og Ben Alder (lidt modtagelige, men giver alligevel et godt udbytte). Achilles og Invicta (ret modstandsdygtige mod stikkelsbærdræber) Dania, Polka og Korona (sorterne er noget modtagelige over for gråskimmel, men er ret modstandsdygtige over for meldug) Blommer: Pærer: Rivers Early Prolific og Victoria (særligt hårdføre) Colorée de Juillet (bedst egnet til dyrkning i Vestdanmark), Conference, Grev Moltke, Herrepære, Gråpære og Pierre Corneille (ikke så modtagelige over for svampesygdomme) Paradisæbler: Brændkær og Gorgeus (meget modstandsdygtige over for skurv) Bitterfri Røn: Rosina (hårdfør og velegnet til gelé) Et gammelt råd siger at de blankbladede roser er de mest modstandsdygtige over for svampe, men ellers anbefales: 24 Haveroser: Slyngroser: Historiske : roser Ingrid Bergmann, Astrid Lindgren, Friesia, Egeskov, Nina Weibull, Bonica og Peace New Dawn (en god gammel sort) Rose de Resht, Jaques Cartier, Louise Odier (de historiske roser er ikke helt så modstandsdygtige som de nævnte have- og slyngroser, men dufter til gengæld himmelsk!) 25

14 I køkkenhaven Grønsagssorter er meget sværere at give råd om. Udbuddet er stort og meget foranderligt, og der bliver ikke lavet sortsafprøvninger specielt rettet mod havedyrkning. Forskellige haveblade har nogle gange sortsanbefalinger. Hold øje med disse eller spørg dig for. Generelt skal man gå efter: Kartofler: Det er vigtigt at bruge sorter som er resistente over for kartoffelbrok og kartoffelnematoder. Sorten skal heller ikke være alt for modtagelig for skimmel. Revelino, Torva, Folva (alle tre resistente mod kartoffelnematoder og kartoffelbrok) og Sava (brokresistent) anbefales især. Sunde, robuste og sygdomsresistente sorter Økologisk dyrkede eller sorter specielt fremavlede til økologisk avl Disse vil egne sig godt til sprøjtefri dyrkning De vil have det godt med organisk gødning, men de er svære at få fat i Friske frø Væksthusavlede frø giver en ekstra sikkerhed for at materialet er sygdomsfrit Marion har det godt med organisk gødning, men er svær at få fat i. Andre gode sorter er Amadeus (egnet til økologisk dyrkning p.g.a. lille skimmel-modtagelighed), Elvira, Octavia og Ukama (alle både brok- og nematoderesistente). Det er ikke nogen god ide at bruge frø af egen avl da faren for frøbårne sygdomme er for stor

15 Hvad får vi hvis vi lader være med at sprøjte? 28 Lader vi være med at sprøjte, bliver haven et sundere sted at færdes. Et sted hvor afgrøderne kan spises direkte fra grenen, planten eller jorden uden frygt for rester af giftstoffer. Og man er sikker på ikke at bidrage til sprøjtemiddelforurening af hverken jord, luft eller grundvand. Hvis man samtidig sparer på gødskningen, og f.eks. bruger naturgødning, er det den bedste baggrund for et sundt mini-økosystem som er i harmoni med omgivelserne. Nogle planter er også mere modtagelige for sygdomme og skadedyr hvis de overgødes. Hvis der ligger ukrudtsfrø eller knolde i jorden, dukker planterne helt sikkert op når de får de rigtige forhold. Det fortæller noget om det sted, de dukker op, og den viden kan haveejeren bruge til at tilrettelægge haven så naturen bliver en medspiller og ikke en modspiller. Samspillet mellem de vilde og de dyrkede planter er også mere indviklet end man umiddelbart skulle tro. En ukrudtsplante kan f.eks. godt øge væksten hos afgrøden. En spændende mangfoldig verden. Lader man være med at bruge gift, vil der komme flere dyr i haven. Pindsvin og fugle vil få mere at komme efter. Hvis man i øvrigt føl- ger fornuftige dyrkningsregler, vil der være mange regnorme i usprøjtet jord, og et væld af forskellige nyttige og smukke insekter vil uhindret kunne boltre sig i haven. Der er en naturlig variation mellem årene f.eks. bladlusår eller mariehønseår, år med mange æbler fra et bestemt træ eller kun få og grimme. Hvis man ikke forsøger at sprøjte sig fra disse forskelle, står de tydeligere frem og skiller årene fra hinanden. I en mangfoldig have vil der altid være noget der lykkes. Det gælder derfor om ikke kun at satse på én afgrøde eller f.eks. én æblesort. Til gengæld oplever man glæden ved at se hvordan naturen i høj grad selv skaber balance. Haven er jo et sted hvor man hele tiden kan lære nyt om sammenhænge i naturen. I den usprøjtede have skal man være nysgerrig og tålmodig. Så ser man ofte hvordan naturen på mange måder klarer problemerne selv. Og med lidt indsigt kan man hjælpe yderligere på vej. Ved at lade være med at sprøjte tager du vare på et stykke dansk miljø med hvad deraf følger af fugle, bier, bladlus, muld, grundvand og rige oplevelser. 29

16 Schmid, Otto og Silvia Henggeler, 1988: Økologisk plantebeskyttelse. Skarv s havebrugs-serie. Det Danske Haveselskab Øerne, Jægersborgvej 47, 2800 Lyngby, tlf. nr Stengaard Hansen, Lise, 1983: Skadedyr og Nyttedyr. De danske Haveselskaber. Østergaard, Mette, 1988: Den økologiske Have. Aschehoug Fakta. Østergaard, Troels V., 1994: Økologisk Køkkenhave. Skarvs Havebøger. Det jydske Haveselskab, Postbox 2446, Åby Bækgårdsvej 6, 8230 Åbyhøj, tlf. nr Det Kgl. danske Haveselskab, Pile Allé 4, 2000 Frederiksberg, tlf. nr Mere at læse? Landsforeningen Praktisk Økologi, Maglevænget 61, 4571 Grevinge, tlf. nr Foreningen udgiver medlemsbladet Praktisk Økologi. Tilsammen udgør de 3 selskaber Det Danske Haveselskab, som udgiver medlemsbladet Haven. 30 Alm, Gustaf, Inger Palmstierna, Nils Tiberg m.fl., 1992: Kompostbogen. Jordbrugsforlaget. Bisschop-Larsen, Ella Maria, 1995: Bedre miljø og mere natur på offentlige arealer. Larsen, Jesper Lund, 1994: Grøn pleje. SID. Olesen, Anemette, 1996: Den økologiske køkkenhave. Erhvervsskolernes Forlag. Riotte, Louise, 1990: Gulerødder elsker tomater. Sesam. 31

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler Bunddækkeplanter I naturen er der næsten aldrig store flader med samme art. Når et bed består af flere arter, er det ikke så udsat for angreb af plantesygdomme og skadedyr. Der er biologisk mangfoldighed.

Læs mere

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,

Læs mere

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt KOMPOST OG GRØNGØDNING Grønsagerne i køkkenhaven har brug for næring for at kunne vokse. I den traditionelle have tilfører

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre: Plantefrø.dk Mere om Økologi Plant-Routes Baggrunds artikler (1) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Introduktion At dyrke grøntsager og blomster i haven er en både sjov og sund hobby. Der er i de sidste 20

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde 19 januar 2011 Magnus Gammelgaard Siden 1980 hos: Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. -fra høst til forår. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. -fra høst til forår. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE -fra høst til forår Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt HAVEN I SENSOMMER OG EFTERÅR Når køkkenhaven bugner af høstklare grønsager, er det en skøn tid. Inden

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt

Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt Sådan dyrker du økologiske ÆRTER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt SUNDHED Ærter smager dejligt. Allerbedst når de spises direkte fra bælgene en sommerdag. Ærter indeholder mange gode næringsstoffer.

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Dias 1 Økologisk havekursus 2015. Dias 2. Dias 3 Fra græs til grønsager. Dias 4. Køkkenhaven

Dias 1 Økologisk havekursus 2015. Dias 2. Dias 3 Fra græs til grønsager. Dias 4. Køkkenhaven Dias 1 Økologisk havekursus 2015 Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Køkkenhaven Anlæg en køkkenhave Sædskifte Kompost og gødning Skadedyr og nyttedyr Dias 3 Fra

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

praktiske råd til pleje og pasning af den giftfrie have

praktiske råd til pleje og pasning af den giftfrie have praktiske råd til pleje og pasning af den giftfrie have danmarks naturfredningsforening landsforeningen praktisk økologi forord Have uden gift sådan gør du! Haven er et fristed. Her slapper vi af, hygger

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Tøm ofte spanden med det grønne køkken affald, så undgår du lugt i køkkenet. Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Giftfri-have.dk i din kommune - krudt i FruGrøn s have?

Giftfri-have.dk i din kommune - krudt i FruGrøn s have? Giftfri-have.dk i din kommune - krudt i FruGrøn s have? Den 9. og 10 maj 2015 kl. 14 Arrangeret af DN, Sorø, SPIS SORØ vildt og lokalt og PØ Husholdningsøkonom og grøn idemager, Anne Grete Rasmussen, FruGrøn.dk

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

den levende legeplads

den levende legeplads RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Januar i kolonihaven

Januar i kolonihaven Januar i kolonihaven Beskær ny væksten. Fjern visne grene. Klip kviste til podning. Beskær evt. frugttræer. Du kan beskære dine æble- og pæretræer nu - især hvis du alligevel skal skære podekviste af.

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Før du åbner havelågen

Før du åbner havelågen Åbn din havelåge Før du åbner havelågen Afstem dine forventninger Inden du åbner din havelåge for første gang er det vigtigt, at du tænker over hvad du gerne vil med din åbne havelåge. Er det for at møde

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk

Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk Pindstrup med Neutral ph Pindstrup Plus Pindstrup Plus er næringsberiget sphagnum, det vil sige sphagnum tilsat kalk (ph 6) og næringsstoffer.

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011 Sommer og havearbejde Kalenderen siger sommer, og endeligt er varmen også kommet. Vi er atter i gang i haven med havearbejde. Det indebærer, at der anvendes maskiner til forskellige gøremål og støjniveauet

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg Frugtbuske De fl este husejere har jo alligevel brugt tid og energi på anlæggelse af have, og hvad enten man er til prydhave eller nyttehave eller begge dele, kan frugt- og bærbuske sagtens integreres

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand

Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand Det rene postevand i Danmark er indbegrebet af sundhed og livskvalitet, men det smager meget forskelligt. Fredag 10. oktober

Læs mere

Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf 36 44 12 02. Telefax 36 44 05 33. Giro 5 40 O2 87

Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf 36 44 12 02. Telefax 36 44 05 33. Giro 5 40 O2 87 I EG Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf 36 44 12 02. Telefax 36 44 05 33. Giro 5 40 O2 87 Strukturdirektoratet Toldbodgade 29 1253 København K Projektet har været opdelt i 2

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere