Center for Børn & Familie

Transkript

1 Center for Børn & Familie 0 Referat af dialogmøde 14. marts 2012 i Kridthuset i Faxe Deltagere: Regnbuen: Leder Hanne Pedersen, bestyrelsesformand Anne Christine Køhler-Johansen. Kridthuset: Leder Britt Wehlast, bestyrelsesformand Rikke Ipsen Karise Børnehus: Leder Pia Jensen, bestyrelsesformand Lone Helsted Olsen Dagplejen: Leder Karin Andreasen, Afbud fra bestyrelsesrepræsentanter grundet sygdom Repræsentant fra Center for Børn & Familie: Konsulent Louise Andersen Efter en kort præsentation af institutionerne, drøftes det faldende børnetal, som der mærkes på dagtilbudsområdet og særligt er mærket i Dagplejen. Udvalget fortæller, det faldende børnetal mærkes lidt mere i Faxe Kommune end i andre kommuner. Beregning af tilflytningen som slog fejl, beregning af skatteindtægter slog også fejl, dette afbetales i disse år. Bestyrelsesformand for Karise Børnehus rejser dilemmaet mellem besparelser i kommunen og ønske om tilflytning. Udvalget tilføjer, at prioriteringer og udvikling fortsat er i gang med f.eks. Eco park og sundhedscenter i Faxe. 1. Forældreinddragelse(politisk valgt emne). I planstrategien 2011 lægges der vægt på forældreinddragelse og forældresamarbejde. Hvordan oplever dagtilbuddene deres arbejde med dette tema, og hvordan forventer de, arbejdet vil se ud i fremtiden? Ledernes indgang til temaet er, at de generelt ønsker, at forældrene kommer lidt mere på banen i forhold til børnene og institutionerne, at de inddrages mere. Leder af Dagplejen fortæller, at Dagplejen har særlige vilkår, der er tæt kommunikation, som vi øver os rigtig meget i. Vi kalder også ind til trekantssamtale med dagplejepædagogen, vi synes det fungerer godt, og forældrene er godt inddraget. Dialogen er meget vigtig, det løser det meste. Vi har ikke mange klager, det bliver mindre og mindre. Leder Karise Børnehus fortæller, at hverdagen er det vigtigste for samarbejdet. Vi forsøger at tage de snakke, der er behov for, men der er også grænser for, hvor meget man kan i gaderoben. Ved 3 mdr. samtale snakker vi meget med forældrene om, hvis der er noget, der undrer dem. Det er ikke godt med rygter i byen, der skal ikke meget til i småbyer. Så skal vi kunne tale sammen og give en fornuftig forklaring. Igen samtale ved skolestart, eller hvis der er særlig behov. Vi har fokus på, hvad parterne hver især skal gøre i forhold til barnet. Vi har arrangeret arbejdsfredag, det giver et godt samvær mellem forældrene. Forældre er forskellige, nogle har ressourcer og overskud, andre forventer rigtig meget service. Forældrebestyrelsesformand for Karise Børnehus oplever at blive mødt med, at personalet gerne vil snakke, hvis der er noget. Det kan dog være svært, når børnene står ved siden af, og snakke om noget vedr. barnet, det kan være hæmmende for kommunikationen. Der ikke er mange pædagoger tilstede, så hvis jeg lægger beslag på en og vil snakke, så er der endnu flere børn, de andre skal håndtere. Kan jeg tillade mig at tage tiden? Men det bliver jo klaret, og man bliver mødt positivt. Der er ikke mange, der klager videre til forældrebestyrelsen. 1

2 Udvalget fortæller, at man på forrige dialogmøde var man enige om, at børnene nu havde ændret sig meget, jeg kunne ikke genkende det. Jeg tænker det bedste er forældresamarbejde, der må arbejdes med god kommunikation og forventningsafstemning mellem forældre og institution. Forældrebestyrelsesformænd og udvalget drøfter, om det er mærkeligt, at børnene er blevet mere individuelle, voksne også er det men at vi også har et vi-begreb og er en gruppe, der skal kunne modtage en besked. Leder Regnbuen fortæller, at man derude tager snakkene, vi skal turde lidt mere at vejlede forældre forældre er blevet mere usikre vi skal lave nogle aftaler om det her. Hvis ikke vi lærer børnene sociale normer, får de det svært. Vi har et opstartsmøde og en efter 3 mdr., vi har også årssamtaler. Vi synes det er en god idé at gøre det årligt også. Forældrebestyrelsesformand for Regnbuen supplerer, at de også prøver at lave aftaler om samtaler, hvis det er svært at få tid i hverdagen. I Regnbuen oplever man generelt, at børnene er meget sociale og hjælpsomme overfor hinanden. Leder af Kridthuset fortæller om, at de udstikker nogle leveregler fra starten. Hvad gør man med fødselsdag? Hvor mange skal med? Vi har børn, selvom vi skaber god dialog og tillid, så er det stadig op ad bakke vi har en meget forskellig gruppe børn hvor det kan være svært at skabe dialogen mellem forældre og pædagoger. Første samtale præsenterer vi vores leveregler. Vi er 3 udviklingsgrupper hver gruppe har deres forældremøde. Jeg efterlyser også en snak om forældres krav er større eller anderledes? Skal vi løbe hurtigere? Nogle gange servicerer vi på at finde børnenes ting. Forældrene skal også med hjælp os med det her, i må gerne være med til at servicere jer selv. Skriv navn i tøjet f.eks. Vi vil gerne have tilfredse forældre og glade børn, der er klar til skolen. Det er svært, når vi også bliver skåret. Forældrebestyrelsesformand for Regnbuen tilføjer, at der med fordel kan arbejdes med det her med fokus på, hvad barnets skal lære her hos os, så bliver de andre ting måske ikke væsentlige. Leder af Kridthuset fortæller, forældrene har en stor rolle, de inddrages til mange arrangementer, f.eks. kom en forælder ind en dag og sminkede alle ungerne og tog fri fra arbejde. Bestyrelsesformanden tilføjer, at man heller ikke holder sig tilbage, hvem kender vi, som kan hjælpe os med forskellige praktiske opgaver? Man må også gerne trække på forældrene. Forældrebestyrelsesformand for Regnbuen fortæller om deres Ressourcebank, hvor forældrene kan tilføje, hvad de har at kunne bidrage med fx at have dyr med på besøg i institutionen. Forældrebestyrelsesformand for Karise Børnehus fortæller, det handler om kommunikation forældrene er hurtigt optaget af at få hverdagen til at hænge sammen, dette kan være svært. Man vil måske gerne. Det er vigtigt, hvordan man kommunikerer det her ud leveregler det handler nok om, hvordan man kommunikerer ud omkring det man skal måske ikke fastlægge en masse politikker hvad må der være i madpakken? Hvad skal de have med af tøj? Det skal nok ikke være for fast - det skal måske være mere vejledende. En firkantet måde at gå til forældre giver også en firkantet respons. Forældrebestyrelsesformanden for Regnbuen tilføjer, at det handler meget om tillid, hvis den ikke er der, kan man blive stødt er det kritik eller vejledning? Leder af Regnbuen fortæller om børnekonferencerne med psykolog, det er vi meget glade for. Vi bruger psykologerne til, hvordan skal vi få sagt noget, der er svært. Forældrene kan også inviteres ind til en snak. Udvalget spørger, om der er nogle konkrete projekter der er sat i gang sådan formelt? Bestyrelsesformand for Kridthuset fortæller om et forældrearrangement - fest hvor vi havde boder med f.eks. dåsekast, trillebørsræs, der blev lagt lidt skillinger, der går til børnerelaterede formål 2

3 forældrene kom og tog del i det. Vores forældre har hjulpet med en del praktiske ting, så vi under arrangementet tager os af aktiviteter sammen med børnene. Lederne oplever, at det er blevet svært at tage af sted på ture grundet økonomien og hænderne men vi går da på ture eller til vandet og sådan. Der er forskellige løst-tilknyttede folk i institutionerne som hjælp i de her tider, praktikanter, løntilskudsmedarbejdere osv. Leder af Dagplejen fortæller, hvordan der er rejst nogle penge ved sponsorat af nogle billeder hvilket gik til dagplejehuset. I Haslev har vi søgt via Lions Klub til legeplads i Grøndalshuset, der søges videre det er forældredrevet. Vi har også fået sponseret træer, som forældrene har fået gravet ned. Leder af Karise Børnehuse supplerer med, at det er en balance. Vi bruger pædagogtimer på arbejdsfredage. Vores legeplads ville dog ikke se sådan ud uden forældrene. Lederne drøfter, hvordan nu ser ud med, at Center for ejendomme overtager bygningerne. Der er indtil nu rimelig gode erfaringer. Udvalget fortæller, at temaet med forældresamarbejde og inddragelse er noget, vi løbende taler om, der er mere og mere fokus på frivilligt arbejde jeg er ikke særlig berøringsangst der er fokus på at gøre forældrene mere aktive hvis man skal afstemme forældrenes ønsker mere, så skal forældrene også deltage mere. Lederne drøfter dilemmaer med forsikring, ansvar, børneattester. Pædagoger kan stadig være der og være ansvarlige. Der er så mange restriktioner nu. Det vi brænder for kan blive bremset, må vi nu det her ifølge reglerne? Forældrene drøfter, at nogle forældre har bedre muligheder end andre, ingen må få dårlig samvittighed, hvis de ikke kan bidrage mere det skal være lystpræget. Man synes jo som forældre, man i forvejen betaler for pasningen. Dialog om at institutionerne skal indbyde, så man kan byde ind hvis man kan. Bedsteforældreinddragelse? Bedsteforældredage. I Lillebo kommer en bedstemor hver tirsdag ældre har måske i forvejen mere tid. Måske er forældrene mere engagerede i skolen, der er børnene længere tid i forhold til børnehaven. 2. Brobygning Leder af Dagplejen fortæller, at nogle steder er det rigtig godt i gang f.eks. i Faxe og man besøger hinanden mere i Karise også. Nu hvor vi har husene, kan vi invitere mere børnehaverne ind her. Via distriktsteam kan vi også overlevere viden om de små børn. Leder af Karise Børnehus fortæller, at det fungerer godt med besøgene med dagplejen, så man får hilst og snakket om barnet. Vi har et godt samarbejde med skolen. Ny skolestruktur problematik med børn, der skal visiteres videre til andre tilbud der tages beslutning først i foråret måske. Det er problematisk om barnet får den bedste løsning og barnet sidder og ved ikke hvor det skal hen. Jeg mener man skal meget tidligere i gang med de visiteringer børnene er sårbare. Leder af Kridthuset tilføjer, at de også besøger skolen og SFO, men de skal måske slet ikke derover og gå. Arbejdsgangen kan vi arbejde med, men hvis de pludselig skal til Hylleholdt. Det har vi ikke ressourcer til. Udvalget svarer, at det er ganske få elever, vi snakker om, der vil blive flyttet. Forældrebestyrelsesformand for Karise Børnehus tilføjer, at selvom få børn ender med at blive berørt, er der i udgangspunktet usikkerhed for alle, indtil der kommer en afklaring. Vi ved jo ikke hvor min 3

4 datter skal gå i skole med sikkerhed. En del af brobygningen er jo tidligt at snakke om, hvor du skal skole man peger, når man kører forbi. Leder af Kridthuset fortæller om samarbejdet med Myredal, Rolloskolen og SFO Rollingen. Bamseprojektet. Fælles projekt som hedder Eventyrkufferten, der samler børns erfaringer så de har det samme udgangspunkt det sociale og sproglige så når de møder i skolen har de noget at bidrage med ud fra samme udgangspunkt, som er bamserne. Vi har lavet planerne i fællesskab mellem institutioner og skolen. SFO en skal have det først, så kommer det med over i skolen så kommer tingene tilbage til børnehaven med næste generation. Vi mødes på kryds og på tværs har aktiviteter på Heimdal og Rollingen besøg på skolen. Også børn der alligevel ikke skal på rollingen har også glæde af at deltage i det alligevel de hygger sig også med at være derovre alligevel, de er alligevel med i børnenes fællesskab. Vi har overlevering på skolen, hvor vi kommer med til møde udviklingsplaner kommer med på alle børn forældreunderskrevet. Leder af Regnbuen fortæller også om udviklingsplaner barnets bog fra vuggestuen tager de også med. Vi har mange børn til Lysholm, vi har besøg og været med til deres forældremøder info. Det er lidt svært med de få børn, der skal på de andre skoler. Skattekiste har vi ikke effektueret i oprindelig tanke, men vi arbejder med storbørnsgruppe, den varme stol hvad er man god til, tur ud af huset og øve det. 3. Sprogarbejdet Dagplejen fortæller, de har fået midler fra udviklingspuljen til at afholde kursus om babytegn. Det er et supplement til sprogpakken. Alle dagplejere får en aften. Vi har også inviteret andre institutioner til de ledige pladser. Tale-, hørepædagogerne er også med. Der skal følges op på læreplanerne i forhold til sprog de har fået sprogkasser ud i området. Leder af Kridthuset fortæller, der er mange materialer på markedet, man skal finde sin egen balance mellem, hvad vi skal arbejde med i vores institution for at komme videre med vores børn. Udvalget spørger til, hvem der bestemmer, hvad man bruger? Lederne svarer, de selv bestemmer meget, noget er besluttet med TRAS. Leder af Karise Børnehus fortæller, de laver TRAS på alle 2-årige og 3-årige - vi vil følge op, der hvor der er yderligere behov. Udvalget spørger, om det ikke er godt at alle gør det samme? Lederne svarer, man ikke ved præcis, hvor man er henne man når noget med en metode og andet med en anden. Vi udvikler også på at anvende metoderne. Lederne snakker reflekterende om, hvordan effekten vurderes af indsatsen med sproget. Men er enige om, at det er bedre at bruge kræfter på at sprogstimulere frem for at teste. Leder af Kridthuset oplever, at børnenes sprogmangler er blevet stigende, hvilket er bekymrende. Vi har mange børn med udtalefejl, der ikke rettes ind til skolealderen. Der snakkes om, der er forskel fra sted til sted. Regnbuen har ikke mange børn, der har talevanskeligheder. Geografi spiller ind ressourcesvage familier i Faxe områder, der bliver måske ikke talt så meget med børnene. Leder af Regnbuen fremhæver Marte meo som metode, da man bekræfter, siger og benævner det stimulerer meget sproget. Leder af Kridthuset fortæller, at pædagogerne er meget begejstrede for Sprogpakken - der er nye metoder og teorier. Leder af Karise børnehus fortæller om den årlige sproguge, hvor der er fokus på dialogisk oplæsning. Der er sproggrupper i hver afdeling, hvor man arbejder i 3 måneder ad gangen det virker men 4

5 hverdagen er jo den vigtige. Tale-hørepædagogen giver nu forældrene hjemmearbejde, det er forældrene glade for. Forældrebestyrelsesformand for Regnbuen fortæller, om at Tegn til tale - babytegn gør også en forskel i forhold til sprogudviklingen man sænker talen og er mere i kontakt børnene kan hurtigere blive forstået. Leder af Kridthuset fortæller om deres projekt, hvor de sidder med en gruppe og læser op af en bog, så snakker man om bogen. Vi opfordrer børnene til at komme med idéer til at danne historier efterhånden tegner børnene det så laver den voksne en historie efterfølgende det har vi stor succes med, børnene elsker det vi samler historierne i en bog. 4. Lokale emner Leder af Karise Børnehus er meget glad for udvidelsen af vuggestuen. Parkeringsforholdene er dog for trænge - vi kunne godt tænke os et indhak i vejen, så det kunne blive mere legalt for forældrene at parkere. Udvalget opfordrer Pia til at kontakte direktøren Thomas Eriksen. Leder af Dagplejen fortæller, de er glade for den nye struktur. Uroen i Rønnede området er faldet på plads. Bestyrelsen har haft det svært, da de skal kunne tilgodese hele kommunen, selvom de bor i et område, men de udtalte sig med hensyn til hele kommunen. Gæstehuskonceptet er det vigtigste og fungerer bare så godt. Udvalget spørges til ønsker med Dagplejen? Fortsætter vi med en fordeling? Maj juni ønsker 50 % af forældrene dagpleje og 50 % vuggestue. Udvalget svarer, at Dagplejen altid har været buffer for pasningsgarantien, det har fungeret. Det er svære at bruge dagplejen som buffer end en institution, som er mere fleksible. Institutionen bliver fremover mere buffer end dagplejen - nedgangen i børnetal er nok ikke slut endnu, Dagplejen bliver nok mindre endnu. Det kommer til at skride mere endnu til fordel for vuggestuepladser, det er svært at se, hvordan vi undgår det. Det er selvfølgelig godt med frit valg, men det er mere realistisk hvad der økonomisk er bedst og mest fleksibelt. Der snakkes på tværs om, at en del forældre foretrækker det mindre miljø i dagplejen, og at man får mad i prisen i dagplejen i forhold til vuggestuen. Åbningstiden kan være en udfordring i Dagplejen. Leder af Dagplejen rejser spørgsmålet vedr. manglende gæstehus i Haslev nord. Humlevænget er jeg ved at sige op, der er skimmel, vi kan ikke komme ind. Vi bruger Haslev kirkecenter nu og er glade for det. Vi skal finde et sted til gæstelegehus til de øvrige 20 dagplejere i Haslev. Udvalget svarer, at man ikke kan sige så meget, snakken tages op med budgettet. Forældrebestyrelsesformand for Regnbuen spørger til, om man kan flytte institutionens underskud ud fra budgettet og afdrage på det sådan. Udvalget svarer, at ansvaret for at nedbringe gælden ligger i institutionen. Leder af Regnbuen tilføjer, de er kommet af med underskuddet, vi har knoklet. Vi små institutioner har mere arbejde, vi skal også være på børnene. I større institutioner er der flere at trække på. Vi har slidt underskuddet af ved ikke at genansætte og ved ikke at sætte fuld vikar på for refusionerne vi har fået ekstra børn og færre personaler. Udvalget tilføjer, at når politikere beslutter et dårligt serviceniveau, så bliver servicen i institutionen også dårligere, I knokler for at opretholde det samme, men det er jo svært. Forældrebestyrelsesformand for Regnbuen tilføjer, at det er svært at snakke serviceniveau. Børnene bliver set og hørt, det er svært at skære i. Forældrebestyrelsesformand for Karise Børnehus tilføjer, vi skal øve os i at tænke nyt, strukturere, organisere vores opgaveløsning. Lederne tilføjer, man godt kan organisere sig anderledes, men det er også svært, når man arbejder med mennesker. Det er også svært at tage tiden til at tænke nyt og hæve sig op over. 5

6 6