Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011."

Transkript

1 Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser. Der er udviklet en model skimmelstyring som ud fra en beregnet prognose for angreb af kartoffelskimmel anbefaler midler og dosering. I testversion af skimmelstyring indgår forskellige delmodeller for beregning af fungiciddosis ud fra skimmelrisiko. Delmodellerne er forskellige med hensyn til hvor meget fungiciddosis eller sprøjteinterval presses i forhold til skimmelrisiko og de fungicider der anvendes. Modellerne skulle således tage højde for forskellige valgmuligheder for indsats i sprøjteplanen. Modellerne blev afprøvet i forsøg i og gav en sikker bekæmpelse af kartoffelskimmel med mulighed for at reducere anvendelsen af stærke svampemidler ved at justere doseringen i forhold til kartoffelsorternes resistens og infektionstrykket. I 2011 afprøves skimmelstyring på tre forsøgslokaliteter i forskellige sorter. Forsøgene er opdelt i 8 led hvoraf et er med det hollandske program Plant Plus fortsættes, men fokus i 2011 ligger på udvikling af danske modeller. Det er hensigten at skimmelstyring kan gøres tilgængelig på LandbrugsInfo efter det afsluttende forsøgsarbejde i Resultaterne afrapporteres i Oversigt over Landsforsøgene. 2. Kvalitetsskadegørere i læggekartofler. Læggekartofler angribes af en række sygdomme, hvoraf en del forekommer latent og først kommer til udbrud under lagring eller efter lægning. Læggekartoffelerhvervet har efterspurgt et system til at få testet kartoffelpartier for frihed for latente infektioner af sortbensyge, stængelbakteriose og blødråd for at kunne fravælge infecerede partier. Den grundlæggende idé hertil er at udnytte DNA-baseret diagnostik af mikroorganismer, som bygger på PCR. Metoden beskrives at være meget følsom, og kan påvise latente angreb af mikroorganismer. I første omgang skal der udvikles en test for latente infektioner af bakterier på læggekartofler, som forårsager sortbensyge, stængelbakteriose og blødråd. Systemet bygger på automatiseret ekstraktion af DNA fra et antal knolde og efterfølgende kvantitativ PCR-test, som med stor følsomhed kan påvise, om en given skadegører er til stede. I tilskuddet indgår køb af udstyr til automatisk DNA-ekstraktion. Systemet opbygges så det i fremtiden vil være nemt og billigere at tilføje test af nye kvalitetsskadegører, som f.eks. Phoma, Fusarium og knoldskimmel. De opnåede resultater skal danne basis for en fremtidig ansøgning til GUDP-midlerne til at automatisere prøveudtagningen, at afprøve og validere testsystemet på større læggekartoffelpartier og at udbygge systemet med andre kvalitetsskadegører. Projektet blev i første omgang beskåret, men er nu imødekommet med en tillægsbevilling, så det kan gennemføres i fuldt omfang. Resultaterne fremlægges på Plantekongressen og ved avlermøder. Multiflex-PCR metoden vil blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. 3. Kartoffelvirus Y i danske læggekartoffelfremavl. Undersøgelsen handler om kartoffelvirus Y, som har udviklet sig til et stort problem i dansk læggekartoffelavl. Der skal fremskaffes ny viden om hvilke topsymptomer, der udvikles af nye virus Y- typer og formidling af denne viden. Det skal undersøges om der i den visuelle markkontrol overses virus Y-typer, fordi de udvikler svage topsymptomer. I en demonstrationsmark følges forskellige kartoffelsorter, som smittes med forskellige Y-virus typer, så symptomudviklingen kan følges. Med basis i demonstrationsmarken skal der udarbejdes en folder med fotos og beskrivelse af symptomer af virus-y typer i forskellige kartoffelsorter til brug for markinspektører og læggekartoffelavlere. Resultaterne fremlægges på Plantekongressen og ved avlermøder. Demonstrationsmarken fremvises ved et arrangement, og der vil blive udgivet en folder med resultaterne. 7

2 4. Internationalt EUPHRESCO projekt vedrørende nye Dikeya typer. Tilskuddet er til Århus Universitets deltagelse i et internationalt europæisk forskningsprojekt om den nye aggressive Dickeya solani, som forårsager stærke angreb af sortsbensyge. Via det fytosanitære ERA-netværk EUPHERESCO iværksættes et fælles forskningsprojekt, som omfatter komponenterne: undersøgelse af bakteriens økologi og epidemiologi under europæiske klimatiske forhold, udvikling af en påvisningsmetode til brug for konsulenter i marken, forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder samt bidrag til håndtering af den nye bakterie på national og EU-niveau. Den danske del vil primært omfatte epidemiologi under danske forhold og udvikling af en påvisningsmetode til konsulenter og inspektører under markforhold. Herunder deltage i undersøgelse af symptomudviklingen under forskellige klimatiske og lokale forhold i EU-landene. Desuden måle på forekomst og fordeling i knolde, for at fastslå hvilken del af knolden, man skal udtage prøven i ved test af knolde for latent forekomst af bakterien. Undersøgelsen er skitseret over to år. Bevillingen er til første år. I projektet indgår endvidere Videncenter for Landbrug med at skaffe frisk inficeret materiale og formidling af resultaterne til avlere. Resultaterne formidles via avlermøder og ved Plantekongressen. Nye videnskabelige resultater vil blive publiceret af projektets forskere. 5. Meristemoprensning/-bank. I projektet indgår vedligeholdelse af Kartoffelmeristembanken med op til 60 sorter opbevaret som in vitro planter. Marktest af de etablerede kloner af nye sorter, der indgår i Kartoffelmeristembanken. Fuld patogentest af i gennemsnit 5 nye sorter per år, herunder dyrkning i væksthus og visuel inspektion en hel sæson af de nyetablerede meristemplanter. Tillige opretholdelse af ekspertise inden for kartoffelvirus. Specialudvalget for kartofler forestår den praktiske drift af kartoffelmeristemprogrammet med optagelse og udfasning af sorter. 6. Erstatning for angreb af farlige skadegørere. Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg kan efter ansøgning yde en delvis kompensation på op til 60 % af et beregnet tab i forbindelse med et konstateret angreb af ring- og brunbakteriose i kartofler, og hvor Plantedirektoratet har pålagt restriktioner på partier af kartofler. I de senere år har der ikke været konstateret tilfælde, men smitten optræder sporadisk, og kan forekomme efter flere års hvile. 7. Virus-Y resistens, nye kilder og genmarkører. Som det fremgik af plantekongres 2010 er de gamle danske typer af virus-y erstattet af nye og mere aggressive typer Y-ntn og Y-wilga som foruden udbyttetab også giver derforme knolde med ringe eller ingen salgsværdi. Kartoffelsorter med middelresistens med virus-y, der under normale omstændigheder ikke ville give problemer, har nu høje virustal. En god måde at imødegå virusproblemer i avlen er ved dyrkning af virusresistens sorter. I litteraturen er angivet ni gener, som giver resistens mod virus-y. Mange af disse gener kommer fra vildarter, men en del af dem er allerede krydset ind i den almindelige kartoffel. I projektet benyttes de markører, der findes for disse resistensgener, til en hurtig og effektiv udvælgelse af resistente sorter. I projektet laves nye krydsninger med forældre der har virus-y resistensgener dels fra sorter på sortsniveau og dels fra mere vilde arter. Afkommet herfra gennemgår en marktest, og blandt de valgte sorter foretages en markøranalyse for resitensgener. I det første år af projektet indgår marktest at kloner fra Forædlingsstationen med mulighed for at have resistensgener mod virus-y. Information om nye virus-y resistente kartoffellinier vil blive givet på avlermøder og åbent hus arrangement. 8. Forældrelinier med Mop-top resistens. Landbrugets Kartoffelfond opdagede i 2008 en kilde til mop-topresistens. Det er denne resistenskilde, en klon af vildarten Solanum vernei, der udnyttes i projektet. Der foretages tilbagekrydsninger 8

3 til den dyrkede kartoffel, Solanum tuberosum, og afkommet udsættes for kraftig smitte med moptop over flere år for at finde resistente sorter, der kan bruges til videre krydsninger. Under de foregående undersøgelser er det ikke lykkes af finde en markør for mop-top resistens. Testningen af kloner foregår derfor i dels i klimarum hvor planterne står i smittet vækstmedie, og dels i en moptop smitte mark. Normalt bedømmes knoldene kun for tolerance, dvs. om der er rust i knoldene. I projektet skal tolerante sorter også testes for mop-top virus for at finde krydsningspartere med lidt eller intet virus. De producerede frøknolde i 2010 lægges i den mop-top smittede mark i 2011, og der foretages udvalg for egnede knolde. Disse testes, og kun mop-top frie sorter går videre. Samtidig gentages krydsning med nye forældre for at øge den genetiske brede i programmet, om muligt med sorter, der var mop-top fri i testningen i Der informeres om resultaterne på avlermøder. 9. Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens. I projektet anvendes forskellige kilder til skimmelresistens fra både vildarter og dyrkede solanum arter af kartoffel for at introducere resistenskilder, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som alle Europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger mellem eksisterende kommercielle sorter og øvrigt forædlingsmateriale. Målet er at udvikle nye krydsningslinier af kartofler med høj resistens mod skimmel på både top og knolde. Projektet har forløbet siden 2009 og i det kommende år skabes igen nye kombinationer med god skimmelresistens gennem produktion af frø. Med basis i frø fra foregående projektår produceres 1200 frøknolde. I marken en mark med høj baggrundssmitte af skimmel foretages 1. års udvalg af knolde med acceptable agronomiske karakterer. Udvalgte knolde fra tidligere år gentests i markafprøvning under kunstig høj skimmelinfektion. Udvalgte kloner vil blive præsenteret på sortsudstilling. 10. Genbank for kartofler, suppl. og vedligehold. I kartoffelgenbanken vedligeholdes gamle sorter, nye forældrelinier og udenlandske sorter, som anses for at have værdifulde egenskaber. Blandt genbankens sorter foretages en opformering af knolde til udlevering til interesserede museer og til forskning. Et udpluk af sorterne lægges til observation i marken og vurderes på både deres agronomiske og kvalitets karakterer. Kartoffelsorterne vedligeholdes enten in vitro i laboratoriet eller i et lusetæt nethus. Sorter i nethus testes for infektion af kartoffelvira. Samlingen består af knap 500 kartoffelsorter. 11. Kartoffellinier med bred resistens mod nematoden pallida. En fortsættelse af udvikling af nye kartoffellinier med resistens mod nematoderne Globodera pallida rase 2 og 3 samtidig med god resistens mod knold- og topskimmel. Hovedvægten lægges på kartoffellinier til stivelse, men sorter til pommes frittes og spise vil også indgå. I projektet foretages krydsning af sorter med resistens, produktion af ca. 600 frøknolde fra forrige års krydsninger, dyrkning i marken af linier hvorefter kloner med de dårligste agronomiske karakterer kasseres. De høstede knolde test for pallidaresistens, skimmelmodtagelighed samt øvrige relevante egenskaber for sortstypen såsom tørstof, stegeegenskaber mm. Bedømmelse i marken forløber over 3 4 år og hver år kasseres i dårligste kloner fra. Efter fjerde år vil de tilbageblivende indgå i genbanken for kartofler og anvendes til krydsning af nye sorter. Resultaterne publiceres for Forædlingsstationens sortsudstilling. 12. Sortsforsøg med stivelseskartofler. Forsøgsserien har forløbet over nogle år og omfatter afprøvning af nye sorter til produktion af stivelses. Sorterne bliver løbende skiftet ud efter som de har været med gennem 3 års afprøvning. Antallet af sorter er steget gennem årene og bliver 12 i Der udbydes et stort antal sorter, men mange af dem er ukendte under danske forhold. Mange gange skal sorterne klare at blive testes i disse forsøg inden de bliver sat igennem den lange proces med dansk meristem opformering. Forsø- 9

4 gene er placeret 3 steder i Jylland hos AKV Langholt / LandboNord, Ytteborg / KMC og Århus Universistes forsøgsstation i St. Jyndevad. I forsøgene indgår to optagningstidspunkter dels primo september og ved modenhed. De væsentligste egenskaber der undersøges er udbytte, stivelsesprocent, skimmelresistens og lageregenthed. Endvidere understøttes et forsøg i St. Jyndevad med usprøjtede parceller af de samme sorter, til undersøgelse af sorternes resistens mod kartoffelskimmel. Samme sted foretages opformering af sorter til alle forsøgsværter til den efterfølgende års test. Resultaterne offentlighøres i Oversigt over Landsforsøgene, Dansk Kartoffelstivelse og på avlermøder. 13. Gødsknings sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Undersøgelsen skal afdække om væksten af stivelseskartofler bliver mere modtagelig overfor sygdomme eller skadedyr når næringsforsyningen af kvælstof reduceres. Undersøgelsen startede i 2009 og tilskuddet er til fortsættelse af forsøgene i Forsøgene anlægges igen dels på Ytteborg med en tidlig og en sen sort og dels ved Århus Universitet, Jyndevad med en sen sort. I praksis vurderes det ofte at velgødede kartofler er mere modstandsdygtige overfor eksempelvis kartoffelbladplet samt andre sygdomme. I forsøgene indgår 4 niveauer af kvælstof herunder en med husdyrgødning kombineret med 4 forskellige bekæmpelsesstrategier af stigende grad overfor skimmel og skadedyr. Forsøgene kan følges ved åbent hus arrangement, avlermøder og i Oversigt over Landsforsøgene. 14. Kvalitet i læggekartofler rådgivning og formidling. Avlen 2010 har vist at der var usædvanlig mange partier af læggekartofler, som blive testet negativ for virus i vintertesten og som alligevel fremkom med høje forekomst af virus i den efterfølgende generation i marken ligesom antallet af marker med fund af Erwinia er stigende. Det danske fremavlsystem for kartofler bygger på princippet om tvungen udskiftning. Indkøbte læggekartofler skal derfor være af en højere kvalitet end egen opformering. Der er derfor behov for at gennemgå hele fremavlssystemet, og komme med forslag til hvordan der kan opnås en bedre produktion og kontrol af danske læggekartofler. I projektet skal Videncentret indsamle og formidle udenlandsk viden og know-how vedrørende produktion, kvalitetssikring og certificering af læggekartofler herunder specielt forebyggelse af virus- og bakterieinfektion. Endvidere stille forslag til hvordan kvaliteten i læggekartofler kan forbedres. Resultaterne formidles via møder, Plantekongressen, i Oversigt med Landsforsøgene. 15. Nye metoder til nedvisning af kartofler. I tilknytning til dispensation til at anvende Spotlight Plus i har Miljøstyrelsen anmodet Landbrug & Fødevarer om omgående at igangsætte forskning, der kan bidrage til udvikling af alternative metoder til nedvisning af læggekartofler. Undersøgelsen omfatter en serie forsøg med forskellige former til nedvisning af kartofler, hvor nogle af behandlingerne både kan anvendes i den konventionelle og økologiske kartoffelproduktion. Forsøgene anlægges på to lokaliteter med fire forskellige behandler herunder en uden anvendelse af kemi. Undersøgelsen er en fortsættelse af forsøgene i 2010 Resultaterne præsenteres på avlermøder, i Oversigt over Landsforsøgene. 16. Reduktion af virus med olie og Teppeki, landmandspraksis. Smitte med virus-y er den hyppigteske årsag til kassation af læggekartofler i både præbasis og basisgenerationer. Det anbefales normalt ikke at sprøjte mod bladlus for at undgå spredning af virus i kartoffelmarken, idet virus-y er et ikke persistent virus, der spredes med bladlus, som blot prøvesmager i søgen efter en egnet værtsplante. 10

5 Brug af ugentlige behandlinger med olie og insektmiddel har i belgiske forsøg vist en reduktion af inficerede knolde med 75 % og olie alene med 69 %. Dette er i modstrid med tidligere danske undersøgelser, som dog er gennemført i parcelforsøg. I dette forsøg undersøges det, om effekten er større ved anvendelse af storparceller, hvor et mere naturligt spredningsmønster af bladlus er tilstede samt ved anvendelse af det systemiske insekticid Teppiki. I 2009 blev bevilget tilskud til tilsvarende forsøg, men dette udgik på grund af forsøgsfejl ved mærkning af knoldene til virustest. Der var dog stor forskel mellem de forskellige behandlinger i marken hvilket tyder på at forsøgskonceptet fungerer, og at der tilsyneladende er en forskel mellem behandlingerne. Resultaterne publiceres i Oversigt over Landsforsøgene og på avlermøder. 17. Registreringsnet, bladlus, kart.skimmel og coloradobiller. Undersøgelsen skal sikre at avlerne får et hurtigt overblik over udbredelsen af kartoffelskimmel, coloradobiller samt antallet og artsfordelingen af bladlus i kartoffelmarker. Udbredelsen af den tidlige kartoffelskimmel følges via Videncentrets kontakt til personer, der færdes meget i kartoffelmarker. Disse indsender bladprøver til Videncentret, hvor det i laboratoriet verificeres. Fund af kartoffelskimmel plottes samme dag ind på et Danmarkskort på LandbrugsInfo og PlanteInfo. Ved fund af coloradobiller anvendes samme princip som til registrering af tidlig kartoffelskimmel. Fund bliver verificeret og formidlet via LandsbrugsInfo. I egne af landet med mange kartofler fordeles repræsentativ gule fangbakker i en højde på 10 cm over kartoffeltoppen til indfangning af bladlus. Fangbakkerne tømmes hver mandag/tirsdag, og indholdet sendes til Videncentret, hvor de tælles og artsbestemmes. Dette danner basis for omregning til et smitte-indeks, der er udtryk for hvor stor risikoen for virussmitte er. Desuden angives hvor mange ferskenbladlus, der fanges. Resultaterne formidles straks via LandbrugsInfo. 18. Betydning af klortilførsel for kvalitet af spisekartofler. Det er almindeligt at anvende klorfri gødninger til stivelseskartofler i både ind- og udland, mens brug af klorfri gødning til spisekartofler næsten udelukkende er et dansk fænomen. En økonomiberegning viser, at der er mellem 10-15% at spare på gødningsudgifterne, hvis der bruges mere kloridholdige gødninger. Der anlægges forsøg på tre forsøgslokaliteter med forskellige jordtyper i sorten Folva. Forsøgsplanen er med 4 led med henholdsvis 0, 70, 120 og 170 kg klor per ha. Fremspiring og antal stængler per plante bedømmes. Tre gange i løbet af vækstsæsonen bedømmes plantefarve. Udbytte måles ligesom knoldene bedømmes for størrelsesfordeling, grønne, deforme, udkogning og mørkfarvning én og 24 timer efter kogning. Videncentret søger støtte til projektet fra EU s Landdistriksmidler (RFO1698/2005). Resultaterne publiceres i Oversigt over Landsforsøgene samt på avlermøder. 19. Sortslistegebyr (Asparges). Specialudvalget forestår opretholdelsen af frie sorter på den danske sortsliste. Asparges er stadig en delikatesse sort, og som udelukkende dyrkes i Danmark. Tilskuddet svarer til sortslistegebyret for at sorten i 2011 kan være på en europæisk sortsliste og dermed fremavles. Publiceres ved at Asparges fremgår af den officielle danske sortsliste. Ej statsstøtte da det ingen virkning har på konkurrencen. 20. Brug Knolden generisk markedsføring af kartofler. Kartoffelpartnerskabets markedsføringsindsats i Brug Knolden er kartoffelbranchens fælles generiske markedsføringsplatform. Ifølge partnerskabet er det faldende forbrug af kartofler stagneret. I 11

6 2011 vil Kartoffelpartnerskabet forsyne forbrugerne med aktuel viden om kartofler og gastronomi samt udvide paletten af værktøjer med en indsats via de sociale medier. Materiale til detailhandlen hvor Brug Knoldens stemmer taler i talebobler. Der skal udvikles comics omhandlende kartofler og gastronomi til detailhandlen til brug i tilbudsaviser eller i/udenfor butikkerne. Udvikling af 2D stregkoder til kartoffelemballage. En måde at give forbrugeren et større kendskab og mere viden om produktet i indkøbssituationen. Stregkoden scannes med telefonen, og der kan returneres yderligere information om kartofler, f.eks. billede af marken hvor kartoflerne blev avlet, en opskrift mm. Videosekvenser med kokke. Gennem små videosekvenser skal kokke inspirere til en mere mangfoldig gastronomisk anvendelse af kartofler. Disse gøres tilgængelige via brugknolden.dk og i den mobile udgave samt på kartoffel.tv. DM i kartoffelskrælning. En aktivitet, som i 2010 blev omtalt på næsten alle lokale tv-stationer, aviser samt radioer. Denne gentages og søges udbredt til endnu flere storcentre i Aktiviteterne publiceres på Kartoffelpartnerskabets hjemmeside kartofler.dk ligesom aktiviteterne vil fremgår af nyhedsmedierne. 21. Overskæring af læggekartofler. I store dele af verden anvendes overskæring af læggekartofler for at få en billigere læggekartoffel, og for at kunne udnytte den producerede avl bedst muligt. I Danmark er der meget begrænsede erfaringer med metoden. I 2010 gav fonden tilskud til et større indledende forsøg med læggekartofler. Undersøgelsen i 2011 har fokus på sortsforskelle, udbytte, risiko for spredning af sygdom samt praktiske forhold omkring overskæring. Første år indgik 10 sorter i forsøgene. Sorternes egnethed til overskæring vil blive afprøvet blandt de mest udbredte i Danmark, med hensyn til sårheling, spireevne og sygdomme. Teknik til overskæring vurderes herunder kapacitet, hygiejneforhold, tidspunkt for overskæring i forhold til lægning samt om overskæring skal foretages med eller uden tilsætning af foderkridt. Forsøg hos 5-6 avlere med overskæring af 10 partier hvor kartoflerne lægges i en bane parallelt med almindelige læggekartofler. Forsøg med 4 partier af læggekartofler i forskellige sorter. Knolde af 50/60 mm overskæres og sammenlignes med læggekartofler fra samme parti i størrelse 35/50 mm. Forsøgene anlægges som landsforsøg ved LandboNord. Afrapportering via artikler i relevante fagblade og ved avlermøder samt i Oversigt over landsforsøgene. 22. Rodfiltsvamp nedvisningsteknikkens indflydelse. I undersøgelse som skal belyse om toptrækning af læggekartofler på nedvisningstidspunktet kan reducere forekomst af rodfiltsvamp i de høstede læggekartofler og dermed i den efterfølgende avl. I undersøgelsens første år er der produceret læggekartofler som henholdsvis er nedvisning kemisk, ved toptrækning og ved opoverskæring under optimale optageforhold og sen optagning. I foråret opgøres forekomst af sclerotier og sølvskurv på knoldene. Der anlægges fire forsøg som landsforsøg. Efter fremspiring bedømmes angreb af rodfiltsvamp ligesom udbytte og sclerotiebelægning efter høst. Resultaterne bringes i Oversigt over Landsforsøgene samt i artikler. 23. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler, med og uden plastdække. Afprøvning af sorter til tidlige fremavl af spisekartofler har forløbet over flere år med skiftende sorter. Sorterne opdeles i tre grupper efter tidlighed og med 4 gentagelser. De to første optagninger er med plastdække og den seneste er uden plast. Sorterne bedømmes for udbytte, tendens til revnedan- 12

7 nelse og smag. Smag bedømmes efter anden optagning af de plastdækkede og anses for en vigtig parameter, idet der i tidligere år er fundet sorter med dårlig smag som tidlig kartoffel. Resultaterne offentliggøres i Oversigt over Landsforsøgene. Endvidere holdes åbent hus i forsøgsmarken hvor der bliver opgravet knoldprøver samt præsenteret udbytteresultater fra første opgravning. 24. Sygdomsresistens ved bioteknologi. Projektet er et bioteknologisk projekt, som tager sit udgangspunkt i traditionel Andes kartoffeldyrkning, hvor kartoffelplanter dyrkes sammen med den benzylglucosinolat producerende mushua-plante. Det har vist sig at sikre højere udbytter. Mekanismen for dette er at mushua afgive flygtige nedbrydningsprodukter fra benzylglucinolat og som hæmmer væksten af flere af kartoflens sygdomsfremkaldende patogener. Tilskuddet indgår i et DANIDA projekt, og 2011 er sidste år. De forskellige processer som foregår i cellen skal valideres og karakteriseres i tobaksplanter med henblik på at skabe stabile tobaksplanter, der kan afgive det benzylglucosinolat, som det i projektet er lykkedes at få dem til at producerer. Det skal efterfølgende sendes til Centro International Potato, hvor processen vil blive transformeret ind i kartoffelplanter. Resultaterne publiceres i nationale og internationale tidsskrifter samt på Plantekongressen. 25. Kartoffelprisen Kokkekonkurrence om kartoffelretter. En konkurrence mellem professionelle kokke om en tre-retters menu med kartoflen i centrum. Konkurrencen er med til at sætte trenden for det nye nordiske køkken, hvor bl.a. kartoflen er en vigtig ingrediens. Tilmelding er åben, men deltagerantallet er begrænset, og udvælgelsen foretages på baggrund af indsendte menuforslag. Konkurrencen afholdes i weekenden op til skolernes efterårsferie. Tilskuddet anvendes til indkaldelse af interesserede og udvælgelse af deltagere, hjemtagning af råvarer, styring af konkurrencen samt afrapportering. Ej statsstøtte da det ingen virkning har på konkurrencen. 26. Kartoffelarrangement på Egeskov. Et årligt møde på Egeskov Slot for pressen, kartoffelambassadører, protektorer og rådsmedlemmer samt kartoffelinteresserede. I Riddersalen er der fokus på beretninger om årets aktiviteter, der alle gennemføres for at udbrede kendskabet til kartoflens anvendelsesmuligheder. Årligt udpeges en kartoffelambassadør p.t. repræsenteret ved undervisningsminister Bertil Hårder. Vinderen af den norske mesterskaber i potetskrelling blev også præsenteret på mødet. Tilskuddet er til sekretariatets planlægning og koordinering af arrangementet. Ej statsstøtte da det ingen virkning har på konkurrencen. 27. Valdemarsdag, kartoffelfest for ældre. Danmarks Kartoffel Råd har stået for planlægning og koordinering af beboer på landets plejecentre kan få serveret nye kartofler på Valdemarsdag. Arrangementet trækker mange frivillige deltagere og seneste blev der serveret nye kartofler for mere end beboer på over 300 plejecentre i 93 kommuner. Tilskuddet er til sekretariatets koordinering af arrangementet. Ej statsstøtte da det ingen virkning har på konkurrencen. 28. DM i tidlig fremavl af kartofler. Årligt udskrives en konkurrence om fremavl af de tidligste kartofler på friland. Interesserede avlere kan tilmelde sig og i maj måned gennemføres opgravning og kåring af danmarksmesteren. Vinderen modtager en vandrepokal hvori der indgraveres navn samt en præmie. Vinderkartoflerne overdrages herefter til Post Danmark, som bringer dem frem til kongefamilien. Tilskuddet er til sekretariatets udskrivning og koordinering af arrangementet. 13

8 Ej statsstøtte da det ingen virkning har på konkurrencen. 29. Efterafgrøder til hæmning af fritlevende nematoder. Undersøgelse af ræddike- og sennepsorters evne til at hæmme fritlevende nematoder har forløbet over nogle år, og det kan konkluderes at sennep ikke har effekt. Undersøgelserne i den kommende sæson afgrænses til ræddikesorter. I forsøget udlægges 5 led med 2 gentagelser på to forskellige lokaliteter, hvor der har været problemer med nematoder og rodfiltsvamp. I foråret udtages jordprøver for at undersøge effekt af mellemafgrøden, måle kvælstofindhold, og for at fastslå arter af nematoder. Skader fra nematoder opgøres dels i procent ved fremspiring på det tidspunkt hvor % er fremspiret i normale dele af marken, dels ved bedømmelse af skader på spirer og dels ved udbytte og kvalitetsmålinger ved høst. Resultaterne publiceres på tilskudsmodtagers hjemmeside samt ved avlermøder. Vandel, den 7. februar 2011, rev. 1. marts

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012. 1. Kvalitetsskadegørere i læggekartofler. Læggekartofler angribes af en række sygdomme, hvoraf en del forekommer latent og først kommer til udbrud under lagring

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2011.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2011. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2011. 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser. Der er udviklet en model skimmelstyring som ud fra en beregnet prognose for angreb af kartoffelskimmel

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2012.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2012. Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2012. 1. Kvalitetsskadegørere i læggekartofler. Læggekartofler angribes af en række sygdomme, hvoraf en del forekommer latent og først kommer til udbrud

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget B => C Beløb i 1000 kr. indsendte. 100*(C-B)/B budget) Note B C D E

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget B => C Beløb i 1000 kr. indsendte. 100*(C-B)/B budget) Note B C D E Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget 2012 Budget 2012 Ændring Ændringsbudget fordeling Relativ (senest B => C Beløb i 1000 kr. indsendte 100*(C-B)/B 2012 af C i % budget) Note B C D E INDTÆGTER: 1 Overført

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.195 571-74,0 2 Produktionsafgifter 550 620

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015. 1. Anvendelse af bladanalyser til brug for behovsbestemt gødskning Kartofler kræver en optimal tilførsel af alle essentielle næringsstoffer igennem hele vækstsæsonen.

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark

Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Steen Lykke Nielsen & Tina Tønnersen, AU, DJF Lars Bødker, Videncenter for Landbrug 1 Erwinia-komplekset Tidligere navn Nye navn Erwinia

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2005

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2005 Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2005 Oktober 2004 Indtægter: 1 Overført fra forrige år 2.399 997 261-73,8 2 Produktionsafgift på kartofler 4.273 4.125 4.194 1,7 Renter 127 60 60 0,0 Andre indtægter

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011 Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2010 (senest indsendte budget)

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2010 (senest indsendte budget) Kartoffelafgiftsfonden - ændringsb indsendte budget) Ændrings budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 592 2.260 281,8 2 Produktionsafgifter

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden Regnskab for året 1. januar - 31. december 2012 2 Indholdsfortegnelse Side 3. Navn, ledelsesforhold og revision 4. Ledelsespåtegning 5. - 6. Den uafhængige revisors erklæringer 7.

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - budget fordeling 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E

Kartoffelafgiftsfonden - budget fordeling 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E Kartoffelafgiftsfonden - budget Ændring Relativ B => C fordeling indsendte 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.761 2.967 592-80,0 2 Produktionsafgifter 4.890

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75530000 Telefax 75530038 www.deloitte.dk Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18 Årsregnskab for

Læs mere

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2008

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2008 Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2008 Budget 2007 Beløb i 1000 kr. Regnskab (senest 2006 indsendte Budget 2008 budget) Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER:

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2017

Ansøgning om tilskud i 2017 1. Genbank for kartofler. Ansøgning om tilskud i 2017 2. Ansøger og projektansvarlig a. Navn og adresse: Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse: www.danespo.com d.

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter 214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.

Læs mere

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: xkar@naturerhverv.dk Vejledning i at anmelde arealer til avl af

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2009 (senest indsendte budget)

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2009 (senest indsendte budget) Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget indsendte budget) Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/ A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 1.425 2.967 108,2 2 Produktionsafgifter

Læs mere

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN

Læs mere

Udvikling i skimmelstrategier

Udvikling i skimmelstrategier Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget Budget 2006 Regnskab Beløb i 1000 kr. (senest indsendte Budget 2007 2005 budget) Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført

Læs mere

Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato).

Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato). Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato). Af Kim Madsen, Danespo, Henrik Pedersen, AKV-Langholt, Christian Feder, KMC og Lars Bødker, Dansk Landbrugsrådgivning Maj

Læs mere

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave Dato: 3. september 2015 Sagsnummer: 15-379-000040 Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave Kolofon Kontrolinstruks til undersøgelseszone

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen, Aarhus Universitet Lars Bødker (LC), Jens Grønbech Hansen (DJF), Henrik Pedersen (AKV) & Hans Hansen (DJF) Plantekongres, 14 januar 2011, Herning

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 1) BEK nr 452 af 16/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 11-0114-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget

Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget Kartoffelafgiftsfonden - Beløb i 1000 kr. Budget senest godk. Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 880 2.627 198,5 2 Produktionsafgifter

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget 2016

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget 2016 Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler 214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter

Læs mere

Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014.

Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014. NaturErhvervstyrelsen Den 8. december 2014 Sagsnr.:14-3041-000001 Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014. Tilstede: Jens Kristian Ege Olsen (Landbrugets

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014

Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014 NaturErhvervstyrelsen Den 2. februar 2015 Sagsnr.: Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014 Tilstede: Jens Kristian Ege Olsen (Landbrugets Kartoffelfond,

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Referat af UFPP arbejdsgruppe for kartofler 25. marts 2014

Referat af UFPP arbejdsgruppe for kartofler 25. marts 2014 NaturErhvervstyrelsen Center for Planter & Landbrugslov Den 11. august 2014 Sagsnr.: 11-3041-000011 Referat af UFPP arbejdsgruppe for kartofler 25. marts 2014 Til stede: Christian Feder, Carl Heiselberg,

Læs mere

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0281/2010 af Marie Moritz, tysk statsborger, om dyrkningen af den genetisk modificerede kartoffelsort

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Kartoffelafgifsfonden

Kartoffelafgifsfonden Kartoffelafgifsfonden Regnskab for året 1. januar - 31. december 2011 2 Indholdsfortegnelse Side 3. Navn, ledelsesforhold og revision 4. Ledelsespåtegning 5. - 6. Den uafhængige revisors erklæringer 7.

Læs mere

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok Dato: 24. juni 2015 23. juli 2015 Sagsnummer: 15-379-000040 Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok Kolofon Kontrolinstruks til undersøgelseszone

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Kartoffelsygdomme. Forebyggelse af blødråd

Kartoffelsygdomme. Forebyggelse af blødråd Kartoffelsygdomme Forebyggelse af blødråd 2 Kartoffelsygdomme blødråd Indhold Forebyg blødråd...3 Forebyggelse af sortbensyge...4 Kartoffelblødråd-sortbensygekomplekset... 6 Kartoffelblødråd...10 Teksten

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Placering af gødning betaler sig

Placering af gødning betaler sig sorter, gødskning og etablering Placering af gødning betaler sig Tidlige sorter Sorten Solist har igen i 2008 vist sig som en stabil og højtydende sort blandt de meget tidlige og tidlige sorter, når den

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

KMC områdemøder vedr. nye sorter

KMC områdemøder vedr. nye sorter KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger. Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter:

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Forskning og forsøg Forsøg med sorter 447 Gødningsforsøg 143 Ukrudtsbekæmpelse og reduceret

Læs mere

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Bent J. Nielsen DJF, Forskningscenter Flakkebjerg DanSeed Symposium Vissenbjerg 20. marts 2007 Baggrund Udsædsbårne sygdomme hyppige

Læs mere

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer

Læs mere

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS 16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani

Læs mere

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Skejby, maj 2010 Betydningen af læggekartoflernes forbehandling

Læs mere