Stress nok til alle?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress nok til alle?"

Transkript

1 Kronik Stress nok til alle? Tage Søndergård Kristensen 1978 underviste jeg på en konference på I LO-skolen om arbejdsmiljøet i beklædningsindustrien arrangeret af de københavnske afdelinger af det daværende Beklædningsarbejderforbund. Jeg fortalte om re sultaterne fra undersøgelsen af kvinders ar bejdsmiljø, som jeg netop havde gennem ført. Mit oplæg handlede mest om det typiske kvindearbejde: Det stillesiddende, ens formige tempoarbejde. Midt under mit op læg rejste en af de københavnske fagforeningsformænd sig op og tog ordet. Han sagde, at mit oplæg efter hans mening var overflødigt og ramte helt ved siden af de reelle problemer for hans medlemmer. Han foreslog, at man derfor gik med ham ned og spillede billard i stedet for at spilde tiden på mere vås fra den unge forsker. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare og var parat til at pakke sammen og forlade arenaen. Men så rejste to syersker sig op og bad formanden om at klappe i. Efter deres mening var mit oplæg det mest relevante, de kunne hu ske at have hørt på et fagforeningsmøde. Enden på det hele blev så, at jeg fik lov til at fortsætte med at snakke om psykisk arbejds miljø. Denne fagforeningsformand, der i øvrigt var DKP er, var ikke alene om sin kritik. Da re sultaterne vedrørende skotøjsbranchen skul le formidles på en konference, hvor ar bejdsgiverne var med, måtte jeg på forhånd love, at jeg ikke ville anvende ordene stress, psykisk arbejdsmiljø eller andre frit opfundne begreber, der kun skabte problemer for branchen. Senere blev angrebene på forskningen om stress og psykisk arbejdsmiljø udvidet, idet slagteribranchens arbejdsgivere sammen med Dansk Arbejdsgiverforening indledte en generel kampagne i me dierne mod brugen af spørgeskemaer og dårlig forskning. (De to begreber blev nærmest anset for at være synonyme). Man ønskede ikke, at Arbejdsmiljøfonden fremover skulle give penge til den slags problemskabende forskning. I forlængelse heraf blev jeg kontaktet af en central person i Arbejdsmiljøfonden, der for talte mig, at jeg godt kunne finde på noget andet at forske i eller allerhelst helt for lade forskningen. Jeg ville aldrig mere få penge fra fonden, uanset hvad jeg søgte om. Vedkommende fortalte mig, at det var ment som et venneråd. Så slap jeg for at bruge min tid på at skrive ansøgninger. Hvad enten det nu skyldes dumhed, stædighed eller mangel på fantasi, så valgte jeg at fortsætte min dødsdømte karriere som stress forsker. På daværende tidspunkt så det ud til, at en sådan karriere ville komme til at bestå af løse ansættelser, afslag på ansøgninger og manglende opmærksomhed i offentligheden. Som de fleste nok ved, kom det til at gå helt anderledes. I dag kan man ikke åbne 80 Stress nok til alle?

2 en avis uden at læse om stress og psykisk ar bejdsmiljø, der er afsat store summer til forskning på området, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter prioriterer emnet meget højt, og et stort antal virksomheder arbejder seriøst med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Og, hvis sandheden skal frem, så har jeg aldrig fået så meget som et eneste afslag på en ansøgning til Arbejdsmiljøfonden. Vi har med andre ord gennemgået en næsten utrolig udvikling i løbet af cirka 20 år, og man skulle tro, at den gamle stressfor sker ville være tilfreds med denne offentlige anerkendelse af psykisk arbejdsmiljø og stress? Mit svar er, at den offentlige anerkendelse er udmærket, men at vi netop i denne tid står ved en korsvej, hvor det kan gå gruelig galt. For at forstå det, må vi se på to for hold, nemlig de forskellige stressparadigmer, der gemmer sig bag stress-diskursen, og de forslag, som fremkommer på den politiske arena som reaktioner på den megen om tale af stress. I Ramme 1 har jeg kort skitseret en række stress paradigmer, der kan identificeres i den (po pulær)videnskabelige litteratur. Listen er måske ikke udtømmende, men pointen skulle være klar. Nemlig at stressforskningen på ingen måde lægger op til en bestemt forståel se af, hvad stress er for en størrelse, eller hvad der bør gøres ved problemet. Tværtimod kan man sige, at disse paradigmer står i skarp kontrast til hinanden, og at løsningsforslagene strit ter i alle retninger. Når man studerer stress forskningens historie, viser det sig da også, at denne forskning er blevet brugt til alt muligt lige fra at gøre soldater rustede til krig og tortur til at legitimere krav om demokrati på arbejdspladsen (Viner 1999). I den danske diskussion har man kunnet høre eksperter sige, at næsten al stress er selvforskyldt, at stort set al stress skyldes arbejdsmiljøet, at stress er voldsomt overvurderet, eller at vi ingenting ved om stress. Når jeg siger, at vi står ved en korsvej, er det fordi, stressdiskursen ser ud til at være på vej ind i en slags institutionaliseringsfase, hvor en række beslutningstagere har signaleret, at der bør gives et offentligt svar på stress-epidemien i form af konkrete politiske tiltag. Der må gøres noget! Eksempler herpå er Det Radikale Venstres oplæg om stresspolitik (Radikale 2007) og FTF s krav til en offentlig stresspolitik (FTF 2006). Tilsvarende initiativer er i gang mange steder i organisationer og hos offentlige myndigheder. Blandt de forslag, der ofte nævnes, er følgende: 1. Alle virksomheder skal udforme en stresspolitik. 2. Der skal være offentlige stressklinikker i alle regioner. 3. Stress bør anerkendes som arbejdsbetinget lidelse. 4. Mere forskning i stress. Efter min opfattelse vil gennemførelsen af disse og lignende forslag ikke blot være virkningsløse, men også med stor sandsynlighed gøre ondt værre. Lad os se på et forslag ad gangen: Hvad stressklinikker angår, så har klinikken ved Karolinska i Stockholm opnået næsten mytologisk status i Danmark. Der henvises ofte til denne klinik, og det betragtes som indlysende, at vi bør etablere lignende tilbud. Imidlertid er der ingen dokumentation for, at den svenske kliniks indsats har haft nogen gavnlig effekt for de henviste patienter. En artikel, der er skrevet af kli nikkens leder, viser ingen effekt af den om fattende indsats (Perski & Grossi 2004). I Danmark har vi haft en lignende aktivitet ved den arbejdsmedicinske klinik i Hillerød, og der er for nyligt publiceret en vurdering af denne indsats (Netterstrøm et al. 2007; se også Netterstrøm 2007). Desværre er den valgte sammenligningsgruppe me- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

3 Ramme 1. Stressparadigmer 1. Belastningsparadigmet. Dette paradigme lægger afgørende vægt på de faktorer i omgivelserne, der øger risikoen for stress, de såkaldte stressorer. Det kan være livsbegivenheder (fx skilsmisse), belastende arbejdsmiljø eller dagliglivets fortrædeligheder (fx afbrydelser eller computerproblemer). I forlængelse heraf lægges der vægt på den primære forebyggelse, hvor man reducerer stress ved at reducere stressorerne. Denne tilgang er særlig stærk i Skandinavien, hvor folk som Gardell, Levi, Theorell og Karasek har været de vigtigste eksponenter (Karasek & Theorell 1990; Johnson & Johansson 1991). 2. Copingparadigmet. Copingparadigmet er så at sige belastningsparadigmets modstykke. Udgangspunktet er her, at der altid vil være stressorer. Det gælder derfor om at udvikle individets evne til at håndtere disse, med andre ord coping. Der er altså tale om en individ-centreret tilgang, hvor kurser i stress management, meditation m.v. ses som en vigtig del af svaret på den udfordring, som stress repræsenterer. De vigtigste repræsentanter for dette paradigme er amerikanerne Lazarus & Folkman (1987). 3. Personlighedsparadigmet. Personlighedsparadigmet er også et individ-orienteret paradigme, men her fokuseres der på stabile træk ved personligheden. Eksempler herpå er Type-A teorien, der fokuserer på mennesker, der er utålmodige og altid har for lidt tid (Friedman & Rosenman 1974), Antonovsky s teori om sense of coherence (Antonovsky 1987) og Kobasa s teori om hardiness (Kobasa et al. 1982). De to sidste teorier handler om positive træk ved personligheden, som fx at kunne se en mening i tilværelsen eller at kunne se på belastninger som udfordringer. Selv om personligheden anses for at være ret stabil, kan man godt arbejde forebyggende inden for dette paradigme. Dels kan man reducere stress ved at få øget indsigt i sin egen personlighed, og dels kan man i et vist omfang ændre ved adfærd og personlighed gennem træning eller terapi. 4. Det psykofysiologiske paradigme. Dette paradigme fokuserer på de fysiologiske processer, der finder sted i organismen under stress, hvor kroppen mobiliserer energi og ruster sig til kamp eller flugt. Mens kortvarig stress ofte er hensigtsmæssig for individet, kan langvarig stress være skadelig og føre til sygdomme som fx hjertesygdom eller depression. Den psykofysiologiske tilgang har været anvendt i forebyggelsen gennem påpegning af risikofaktorer som fx natarbejde, overarbejde og akkordarbejde. Dette paradigme går primært tilbage til stress-forskningens store pioner Seley (1956). Andre betydende repræsentanter er svenskerne Levi (2000), Frankenhaeuser (1987) og Lundberg (Lundberg & Wentz 2004). 5. Det anerkendende paradigme. Mens copingparadigmet opererer på det individuelle niveau, har det anerkendende paradigme specielt vundet udbredelse blandt konsulenter, der arbejder på det organisatoriske niveau. Med udgangspunkt i Appreciative inquiry lægger man stor vægt på at være handlingsorienteret og fremadrettet (Cooperrider & Srivastva 1987, Dall & Hansen 2001). Man ser stress som en indikator for forskellige problemer i organisationer, men man fokuserer ikke på stressens årsager. Paradigmet er i vidt omfang erfaringsbaseret, og der findes, mig bekendt, ikke forskningsbaseret evidens for de anvendte metoders effektivitet. (Se fx Dalsgaard 2006). 6. Det konstruktivistiske paradigme. Inden for dette meget brede paradigme ser man på stress som en social konstruktion. Et oplagt eksempel på denne tilgang er Wainwright & Calnan s bog fra 2002 om Work stress The making of a modern epidemic. Heri gør de rede for det synspunkt, at det er den meget tale om stress, der er den egentlige årsag til denne moderne syge. Når stress (og udbrændthed) har kunnet brede sig som en steppebrand over hele den industrialiserede verden, skyldes det, at denne konstruktion opfylder en række væsentlige funktioner, og at et stort antal mennesker og professioner så at sige lever af stress. I sin yderste konsekvens leverer dette paradigme opskriften på den ultimative afskaffelse af stress: Hold op med at tale om det! 7. Det benægtende paradigme. Det er nok lige på kanten at kalde dette paradigme for et stressparadigme. Det går i al sin korthed ud på at benægte eller bagatellisere betydningen af stress. I videnskabelig sammenhæng står dette paradigme meget stærkt inden for den biomedicinske og øvrige naturvidenskabelige tænkning. Typiske talemåder er: Vi kan ikke definere stress, der er uenighed, om hvad stress er, stress kan ikke måles objektivt, forskningen om stress er af ringe kvalitet og forskningen om stress viser modstridende resultater. Inden for lægeprofessionen er der størst skepsis blandt hospitalslægerne, mens de praktiserende læger er væsentlig mere åbne for betydningen af stress, hvilket måske ikke er mærkeligt i lyset af de mange patienter i deres praksis, der henvender sig med diffuse og stress-relaterede lidelser. Dette paradigme er fx det dominerende i kardiologiske kredse (dvs. blandt hjertelæger, se fx European Guidelines (2003)). I den epidemiologiske litteratur har specielt to britiske forskere argumenteret for, at sammenhængen mellem stress og hjertesygdomme er dårligt underbygget (Macleod & Davey Smith 2003). 82 Stress nok til alle?

4 get forskellig fra den gruppe, der blev tilbudt behandling i klinikken, hvilket gør det svært at vurdere effekten. Men uanset om man betragter erfaringerne fra klinikkerne som lovende eller ej, vil det ikke være noget argument for at få stressklinikker i alle regioner, hvilket den danske kliniks leder, Bo Netterstrøm, da også selv giver udtryk for. Hvis vi antager, at cirka en tiendedel af løn modtagerne har stress i et omfang, der ville retfærdiggøre henvisning til en klinik, så ville vi have behov for en enorm hærskare af ikke eksisterende læger eller psykologer til at varetage behandlingen (Kristensen 2006; 2007). En sådan indsats er med andre ord ikke realistisk for nu at sige det mildt. Der er kun én vej, når det gælder om at hjæl - pe og fastholde mennesker med stress, udbrændt hed og andre lignende problemer, nemlig et godt samarbejde mellem arbejdsplads, praktiserende læge og kommune. Det er på dette niveau, kompetencen skal udvikles. Ikke i en frit svævende klinik under sygehusvæsenet. Forslaget om, at stress og lignende tilstande skal anerkendes som arbejdsskader, er på alle måder en meget dårlig ide. For det første er der ikke tale om en sygdom, men om en tilstand, der i langt de fleste tilfælde er reversibel. For det andet vil det være umuligt at etablere et klart årsags-virkningsforhold mellem arbejde og stress, som et sådant system kræver. Stress er en multikausal tilstand, og i de enkelte tilfælde fil trer årsagerne sig sammen på uigennemskue lige og indviklede måder. For det tredje er der meget, der tyder på, at man gennem anmeldelse af stress som arbejdsskade ville sygeliggøre et meget stort antal mennesker (Kristensen 2006). Det er næsten umuligt at bli ve rask, når man skal bruge al sin tid og ener gi på at bevise, at man er syg. Og for det fjerde ville anmeldelse og behandling af tusinder af erstatningssager hvert år udgøre et enormt ressourcespild. Hvis sådanne ressourcer virkelig findes i systemet, så skal de bruges til at hjælpe de pågældende med at få det bedre og med at blive i arbejde. Kravet om, at alle virksomheder skal have en stresspolitik, er blevet meget populært på det seneste, og det lyder umiddelbart som en god ide. Man kunne forestille sig, at man derved tvang virksomhederne til at sætte stress på dagsordenen og tage pro blemet alvorligt. Imidlertid skal man også her tænke sig grundigt om. Det er i de senere år blevet almindeligt, at staten håndterer vanskelige og diffuse problemer ved at pålægge virksomheder eller institutio ner at formulere en politik. For eksempel en mob be-politik, en senior-politik, en indvandrer-politik, en ryge-politik eller en ligestillings-politik. Formuleringen af alle disse po litikker oven i de allerede eksisterende krav om dokumentation og planer (handleplaner, undervisningsplaner, APV osv.) har skabt en desillusioneret og kynisk stemning på arbejdspladserne. Nå, nu skal vi lave en til politik for politikernes skyld. Ja, ja, papiret er jo taknemmeligt. Det afgørende er naturligvis ikke, om man har en politik eller ej, men hvordan virksomheden fungerer i praksis. Når det kommer til stykket, er en stresspolitik ikke andet end en ordentlig personalepolitik, hvad enten den så er skrevet ned eller ej. Det sidste krav, der er rejst i forbindelse med den store interesse for stress, er øget forsk ning. Som forsker skal jeg ikke være den, der siger nej tak til flere ressourcer til om rådet. Men en sådan satsning vil kræve stor omtanke og et seriøst forarbejde. Den store flaskehals er ikke penge til området, men kvalificerede forskere og bæredygtige miljøer. Og de laves ikke på under fem år. Det handler om det lange, seje træk, og så kræver det, at man tager stilling til i hvert fald to spørgsmål. For det første bør man se på, hvordan en forskningsmæssig satsning skal forholde sig til de stressparadigmer, jeg har nævnt ovenfor. Skal de alle sammen Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

5 have (lige mange) penge? Og for det andet skal man overveje forholdet mellem forskning og praksis. Skal vi have en biomedicinsk og individ-orienteret forskning med hovedvægten på de arbejdsmedicinske klinikker eller en forskning, der er orienteret mod virksomhedsledelse og -samarbejde, og som inddrager handelshøjskolerne og ingeniørerne? Man kunne have nævnt flere af de krav, der, primært fra fagbevægelsens side, er rejst i forbindelse med det store fokus på stress. For eksempel kravene om øget inddragelse af psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med Arbejdstilsynets screeninger. Min personlige opfattelse er, at ingen af dem vil have nogen positiv effekt. Tværtimod vil de øge sygeliggørelsen, øge tendensen til at fokusere på fine formuleringer i stedet for daglig praksis og øge ressourceforbruget på aktiviteter med tvivlsom effekt. Jamen, hvad er så alternativet, vil man måske spørge. På NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, tidl. AMI) arbejder vi på en samlet strategi, der dels er ba seret på nogle fundamentale kvaliteter i den enkeltes arbejde ( de seks guldkorn ), dels på virksomhedernes sociale kapital, hvorved vi forstår kombinationen af samarbejdsevne, tillid og retfærdighed. Vi tror på, at en sådan satsning ikke alene vil skabe sunde ar bejdspladser med stor motivation og arbejdsglæde, men også private og offentlige virk somheder, der kan producere varer og tje nesteydelser af høj kvalitet. Ser vi specielt på den offentlige sektor, så har politikerne et stort ansvar for de meget omfattende problemer med stress og udbrændthed, som er en trus sel mod velfærdssamfundets udvikling. De mest iøjnefaldende problemer er stigende kontrol og mistillid ovenfra, manglende tid til kerneydelsen og alt for mange organisatoriske og lovgivningsmæssige for andrin ger. Hermed er det også antydet, hvad løs ningen består i, nemlig en politik ba seret på tillid og respekt for de ansatte og vel begrundede reformer, der gennemføres i et passende tempo. Det er Christiansborg og regeringen, der har brug for en stresspolitik ikke landets arbejdspladser. REFERENCER Antonovsky, A. (1987): Unravelling the mystery of health, San Francisco, Jossey-Bass. Cooperrider, D.L. & S. Srivastva (1987): Appreciative inquiry in organizational life, i Research in Organizational Change and Development, 1, Dall, M.O. & S. Hansen. (red.) (2001): Slip anerkendelsen løs Appreciative Inquiry i organisationsudvikling, København, Frydenlund. Dalsgaard, T. (red.) (2006): Stress et vilkår i det moderne arbejdsliv?, København, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. European Guidelines on CVD Prevention (2003), i European Journal of Cardiovascular Prevention & Rehabilitation, 10, Suppl. 1. Frankenhaeuser, M. (1987): Stress, hälsa, arbetsglädje, Stockholm, Arbetsmiljöfonden. Friedman, M. & R. H. Rosenman (1974): Type A behaviour and your heart, New York, Knopf. FTF (2006): Stress på FTF-arbejdspladsen, København, FTF. Johnson, J. V. & G. Johansson (1991): The psychosocial work environment: Work organization, democratization and health, Amityville, Baywood Publishing Company. Karasek, R. & T. Theorell (1990): Healthy work Stress, productivity, and the reconstruction of working life, New York, Basic Books. Kobasa, S.C., S.R. Maddi & S. Kahn (1982): Hardiness and health A prospective study, i Journal of Personality and Social Psychology, 42, Kristensen, T. S. (2006): Kan og skal stress behandles?, i Ugeskrift for Læger, 168, Stress nok til alle?

6 Kristensen, T.S. (2007): Fakta og myter om stress, København, Videncenter for Arbejdsmiljø. Lazarus, R. S. & S. Folkman (1987): Transactional theory and research on emotions and coping, i European Journal of Personality, 1, Levi, L. (2000): Guidance on work-related stress Spice of life or kiss of death?, Brussels, European Commission. Lundberg, U. & G. Wentz (2004): Stressad hjärna, stressad kropp, Stockholm, Wahlström & Widstrand. Macleod, J. & G. Davey Smith (2003): Psychosocial factors and public health a suitable case for treatment?, i Journal of Epidemiology and Community Health, 57, Netterstrøm, B. (2007): Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram erfaringer fra en stressklinik, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 9, 2. Netterstrøm, B., P. Bech & N. H. Eller (2007): Erfaringer fra en stressklinik Et pilotstudium, i Ugeskrift for Læger, 169, Perski, A & G. Grossi (2004): Behandlingen av långtidssjukskrivna patienter med stressdiagnoser, i Läkartidningen, 101, Radikale Venstres Folketingsgruppe (2007): Stress! Vi skal handle nu!, København, Folketinget. Seley, H. (1956): The stress of life, New York, McGraw-Hill. Viner, R. (1999): Putting stress in life Hans Selye and the making of stress theory, i Social Studies of Science, 29, Wainwright, D. & M. Calnan (2002): Work stress The making of a modern epidemic, Buckingham, Open University Press. Tage Søndergård Kristensen, mag.scient.soc. & dr. med., er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Inspirations-workshop Næstved Kommunes temadag 3. november 2009 Sidsel Westi Kragh og Rikki Hørsted, Rejseholdet rejsehold@vfa.dk Videncenter for Arbejdsmiljø Et formidlingscenter

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Psykisk arbetsmiljö. Jan Lorentzen 03 Okt. 12

Psykisk arbetsmiljö. Jan Lorentzen 03 Okt. 12 Psykisk arbetsmiljö Jan Lorentzen 03 Okt. 12 Faktorer i det psykiske arbejdsmiljø - De seks guldkorn inflytande Mening förutsägbarhet Social stöd belöna Krav Skal ikke nødvendigvis maksimeres, men balanceres

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter

Læs mere

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne?

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Workshop Nyborg, 11-11-2009 Birte Haugaard & Tage Søndergård Kristensen De to undersøgelser: En undersøgelse af medlemmernes

Læs mere

Konflikter i voksenundervisning

Konflikter i voksenundervisning Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Mobning og social kapital

Mobning og social kapital Mobning og social kapital Workshop nr 212 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Lotte Eriksen: loe@teamarbejdsliv.dk PROGRAM Præsentation Hvad ved vi om mobning

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Personalestyrelsens konference Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Rikki Hørsted & Inge Larsen VFAs rejsehold Program Ny viden (CATS teori om stress) Metoder til forebyggelse

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Social kapital og psykisk arbejdsmiljø

Social kapital og psykisk arbejdsmiljø Social kapital og psykisk arbejdsmiljø v v v v FTF temadag om social kapital Aalborg Kongres og Kultur Center, 3-11-2014 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det med velfærdssamfundet? Væksten

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen? Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Workshop AM2011 8.11.2011 kl. 8.45 10.15 www.amk.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lise Bache Arbejdsmiljøkonsulent i (AMK) Master

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Stress i arbejdslivet. Malene Friis Andersen, Ph.d., Post.doc Jesper Kristiansen, Ph.d, Seniorforsker

Stress i arbejdslivet. Malene Friis Andersen, Ph.d., Post.doc Jesper Kristiansen, Ph.d, Seniorforsker Stress i arbejdslivet Malene Friis Andersen, Ph.d., Post.doc Jesper Kristiansen, Ph.d, Seniorforsker Indhold Hvad er stress? Udbredelse af stress og hvordan måler man det? Det moderne arbejdsliv og stress

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:

Læs mere