Stress fra studietid til arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress fra studietid til arbejdsliv"

Transkript

1 Stress fra studietid til arbejdsliv Der har i de sidste år i pressen været fokus på stress - og det med god grund. Forskningsbaserede erfaringer fra professionsuddannelsen i klinisk arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet indikerer, at stress og andre belastningsreaktioner kan vise sig som et mønster, der begynder allerede i studietiden og fortsætter ind i arbejdslivet. Det er en problemstilling, der forgrener sig, idet det for den enkelte indebærer store menneskelige omkostninger, samtidigt med at det giver betydelige konsekvenser på arbejdspladserne; dels er årgangene små og dels udklækkes nyuddannede, der allerede har lært en stressfremkaldende arbejdsform. Erfaringer fra en seminarrække om stresshåndtering blandt studerende ved Ing-Nat-Sund fakultetet på Aalborg Universitet viser, at de studerende oplever stadigt flere faglige, sociale og organisatoriske belastninger. Hele 92% af seminardeltagerne følte sig stressede. Da undersøgelsen er foretaget på baggrund af tilmeldte seminardeltagere, kan vi ikke vide, om der er tale om et repræsentativt grundlag, men der tegner sig et billede, der kunne være interessant at undersøge nøjere. Af Stud. Psych. Ane Søndergaard Thomsen, specialestuderende BA Psych. Anne Mette Hoffmann og Cand. Psych. Sara Lundhus. Forskere og studerende ved kandidatoverbygningen i Klinisk Organisations- og ArbejdsPsykologi (KOAP) ved Aalborg Universitet har i en årrække beskæftiget sig med moderne HR-psykologi. Initiativet til denne aktuelle seminarrække udsprang af to studenterforas erfaringer vedr. en stigning i antallet af langtidssygemeldinger på visse studier. Man ønskede at sætte fokus på stress og afdække problemets omfang blandt universitetsstuderende ved Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Der etableredes en seminarrække under ledelse af Arbejdspsykolog Sara Lundhus (Center for Arbejds- og OrganisationsPsykologi, CAOP) suppleret af studerende fra KOAP. De tre seminarer foregik som en blanding mellem faglige oplæg og workshopdiskussioner, med udgangspunkt i viden om stress, stresshåndtering og de organisatoriske faktorers betydning. Ligeledes blev der indledningsvist lavet en anonym spørgeskemaundersøgelse, for at afdække problemets omfang. Tilrettelæggelsen af undervisningen blev revideret undervejs efter behov med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaet og diverse diskussioner. Denne seminarform gør det

2 muligt såvel at undersøge forholdene som at formidle viden og give de studerende indblik i forebyggende håndteringsstrategier på alle niveauer individ, gruppe og studie/organisation. Erfaringer fra forløbet I spørgeskemaundersøgelsen viste de studerendes stressniveau sig at være alarmerende højt. Som figur 1 viser, føler 92% sig stressede, hvilket underbygges af, at ca. halvdelen angiver ofte eller dagligt at lide af gener, der kan være symptomer på stress. Det være sig i form af hovedpine, glemsomhed, koncentrationsbesvær, irritabilitet og lavt energiniveau. Desuden angiver lidt under halvdelen ofte eller dagligt at opleve nedtrykthed, negative tanker om sig selv, selvbetvivlelse, søvnproblemer og at tænke mere på problemer end løsninger. Der tegnede sig et billede af, at mange af de fysiske symptomer som søvnproblemer, dårlig mave og hovedpine er alment kendte og accepterede som en et vilkår for at gennemføre studiet. Det er ofte først, når de kognitive problemer som koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer for alvor sætter ind, at de studerende sygemelder sig, og det er ikke usædvanligt at en sådan sygemelding ender som en langtidssygemelding. Hvorfor skal vi tage det alvorligt? Undervisningen på seminaret indeholdt bl.a. en indføring i nogle af de nyere erfaringer fra stressforskningen, der omhandler de generelle påvirkninger af hjernefunktionen som kan konstateres ved længerevarende stresspåvirkning. Det er et indhold, som måske kan opfattes som unødvendigt abstrakt, men det viste sig at blive en vigtig del af seminaret, for at de studerende kunne forholde sig til stress som en potentiel trussel for de personlige ressourcer, de som akademikere skal leve af. Stress har en række uheldige og usynlige konsekvenser udover de ovennævnte symptomer. Længerevarende stress påvirker netop de intellektuelle kompetencer, vi gør brug af i studietiden og efterfølgende i det vidensbaserede arbejde. Kvaliteten af vores beslutninger påvirkes, idet vi mister overblikket. Vi bruger derfor kostbar tid på at forholde os til unyttige valgmuligheder og fravælger gode alternativer. Vi vælger tit de forkerte løsninger og overser, at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt. Arbejdspres påkalder sig en hurtig beslutning og en effektiv, umiddelbar handling. Derfor trækker vi på de allerede etablerede ideer, der erfaringsmæssigt er forbundet med gode chancer for succes. Der er ikke ressourcer til at tænke ud over det vante, dvs. til at være kreativ.nytænkning og kreativitet kræver, at vi har god tid, hvor

3 hjernen har overskud til at eksperimentere med nye måder at forbinde tanker, erfaring og viden på. Derfor er det så vigtigt med pauser undervejs i opgaverne og ikke mindst mellem travle perioder. Dette behov tilgodeses ikke i studiets organisering og det blev i workshopdiskussionerne tydeliggjort, at manglende pauser og mangel på andre aktiviteter end de studierelaterede er problematisk for de studerende. En anden vigtig konsekvens af langvarigt arbejdspres er, at vi mister fornemmelsen for tid. Den tillader os normalt at huske sammenhænge og situationer, ikke kun enkelte hændelser. Vi kan anvende tidligere erfaringer til at lave en realistisk planlægning af nye hændelser. Uden fornemmelsen for tid kan vi ikke estimere vores opgaver; vi bliver for optimistiske og påtager os mere end vi kan nå. Dette resulterer ofte i at man får gentagne nederlag i forhold til at overholde deadlines og opfylde forventningerne til sin egen formåen. Stress truer således den intellektuelle formåen. Workshopdiskussionerne peger på en central problematik, idet studierne og universiteternes vidensproduktion i stigende grad organiseres på en måde, der retter sig mod en effektivisering af indlæring og vidensproduktion, men paradoksalt set modarbejder dette de ressourcer, der er grundlaget for indlæring, fastholdelse og udvikling af viden. I et større perspektiv er det et paradoks i det udviklende vidensarbejde, at man modarbejder netop de ressourcer, der er behov for. Der er derfor gode grunde til at mindske vores stress. Ikke kun for at undgå at gå ned eller for at få et bedre studie- og arbejdsmiljø, men også for at kunne få et godt udbytte af studiet og/eller udføre et ordentligt arbejde. Hvorfor bliver vi stressede? En hyppigt anvendt forklaring på stress er travlhed. Over halvdelen af deltagerne har da også en arbejdsdag på 9 til 12 timer, ligesom hovedparten af de resterende har en arbejdsdag, der er endnu længere, jf. figur 2. Studieaktiviteten beslaglægger således i perioder næsten al vågen tid. For over halvdelen strækker den meget travle periode sig tillige med over mere end en måned, jf. figur 3. Travlhed må imidlertid ikke forveksles med stress. Når travlhed stresser, skyldes det ikke altid kun mængden af arbejde, men at man hverken lever op til egne eller andres forventninger mht. kvalitet og kvantitet.

4 Ifølge den traditionelle belastningstankegang kan stress tolkes som resultatet af, at summen af belastninger overstiger summen af personlige ressourcer, fx arbejde + privat + studie > personlige ressourcer Det er en meget bekvem tolkning for en uddannelsesinstitution eller en arbejdsgiver. Denne kan give den enkelte skylden, enten ved fokus på private problemer eller personlige begrænsninger. Vores spørgeskemaundersøgelse reflekterede i høj grad disse generelle fordomme om at gå ned med stress. Mange af de studerende vælger at forklare den stress, de lider under, med deres egen sårbarhed. Men set ud fra det, de fortæller om studiets organisering og det generelt voksende arbejdspres, er der imidlertid ingen grund til at antage, at den identificerede problemstilling handler om, at det er de svage led i kæden, der knækker under pres. Der er som regel gået en årrække med denne form for arbejdsliv før de studerende får de kognitive problemer som hukommelsesvanskeligheder og koncentrationsbesvær, der får muligheden for at præstere til at forsvinde og gør en sygemelding uundgåelig. Der er således tale om at stress rammer de dygtige, motiverede og ambitiøse, hvilket er i overensstemmelse med de generelle erfaringer fra behandling af stress hos vidensarbejdere. De svage havde sygemeldt sig straks eller stoppet studiet. Det er påfaldende, at selvom de stressramte kan se mange ganske gode og indlysende grunde til, hvorfor de har stress, så er det stadig en del af stressens symptombillede, at man (ofte fejlagtigt) som det første bebrejder sig selv og henter årsagsforklaringen i sin egen sårbarhed. Dette anskueliggør, at den ovenstående simple formel for belastninger ikke er tilstrækkelig til at forklare arbejdsrelateret stress. En af de supplerende faktorer er, hvor stor betydning for deres identitet de studerende tillægger studiet. I spørgeskemaundersøgelsen angiver mere end halvdelen af de studerende at være tilfredse med at bruge al tid på studiet, jf. figur 4; de opfatter det både som deres fag og deres fritidsinteresse. Vi ser en tydelig sammenhæng mellem det faktum at disse engagerede, ambitiøse unge mennesker investerer hele deres person i studiet og omfanget af den belastning, studiet udgør. Organisation og identitet Pga. det store tidsforbrug udgør studiegruppen næsten hele det sociale netværk og studiet bliver derved de studerendes eneste identitetsmæssige ståsted. Man får en fælles opfattelse af, hvad det vil

5 sige at være studerende og efterfølgende færdiguddannet inden for sit specielle fagområde. Den enkeltes ambitionsniveau kommer til at afspejle gruppens. Man får dårlig samvittighed, hvis man ikke lever op til gruppens/fagets forventninger, idet man overtager dem som sine egne. Næsten alle i vores undersøgelse finder det afgørende at leve op til egne faglige forventninger og finder at karakteren 8 er en dårlig karakter. Denne identifikation med studiet betyder, at en enkelt dårlig faglig præstation ikke blot rammer den pågældende eksamen, men kommer til at afspejle hele personen. Det er ikke muligt at lave en fejl ét sted og have succes et andet. Man er således ikke mere værd end sin sidste præstation, hvilket er i overensstemmelse med vores erfaringer fra det vidensbaserede arbejde. De studerende lærer arbejdsformen af den organisation de indtræder i og de rollemodeller, de møder under studiet. Vejledere og undervisere brænder for deres fagområde og er selv underlagt samme vilkår med lange arbejdsdage etc. Det forventes at de studerende følger deres eksempel. Det er et vilkår, man accepterer og tager på sig selv, når man begynder på uddannelsen. Det er vores erfaring fra seminarrækken, at det var givtigt for deltagerne at udveksle deres forståelser af arbejdsdagen på studiet ud fra en konstruktiv stillingtagen til, hvad der bidrager til belastninger til daglig. Det gav de studerende mulighed for at træde et skridt tilbage i forhold til den organisation, de befinder sig i. Man forholdte sig til, hvilke initiativer man selv kunne tage og hvilke man skulle reagere på som gruppe. Det blev mere konkret eller tydeligt for dem, hvad det er for nogle påvirkninger, der repræsenteres af den magtstruktur, de som studerende er en del af, men som de ikke reflekterer over til daglig. Det er tydeligt, at de studerende ikke har nogen tradition for at give de ledende instanser et reelt kollektivt modspil, hvilket også kan ses i lyset af, at der er tale om uddannelser, der handler meget om individualitet og at markedsføre sig selv. Der er ikke tradition for at se sin egen situation som ligestillet med sidemandens ej heller at identificere og handle overfor kollektive problemer. Konklusion Det skal understreges, at denne seminarrække blev afholdt over et tre måneders interval i et normalt efterårssemester på 4 måneder og med deltagere fra alle årgange på nær første. Der er således IKKE tale om, at vi fanger stressede studerende lige op til en eksamen. Vi påstår dog ikke, at denne seminarrække udgør en videnskabelig forskningsindsats, da deltagerne muligvis ikke er repræsentative, men undersøgelsen giver et tydeligt fingerpeg om voksende problemer.

6 Ud fra den problematik som seminaret belyser, mener vi, at de problemer man har iagttaget på arbejdsmarkedet i de sidste år nu kan ses i studietiden. Man kan kalde det et motivationens paradoks, at man tidligere som leder skulle motivere sine ansatte, eller studerende i denne situation, til at udføre sit arbejde. I dag er udfordringen at undgå at opbruge de mentale ressourcer, idet de studerende er villige til at investere hele deres person i deres studieidentitet. Man skal betragte de mentale ressourcer som noget, der nedslides og skal lades op igen, og organisationen skal kunne forvalte denne videnskapital på en bæredygtig måde. Derudover skal man sikre sig, at gener, der kan betragtes som sygdomssymptomer, ikke bliver en normaltilstand. Det er en glidebane på vej mod noget sundhedsskadeligt, hvis generne accepteres som et vilkår, man må leve med. Erfaringerne fra seminarrækken klargjorde, at det for den enkelte er en god ide at adskille eller få et hensigtsmæssigt forhold mellem studie, fritid og arbejde. Den egentlige forebyggelse skal imidlertid ske i gruppen, hvad enten det er en studie- eller arbejdsgruppe i organisationen. Fx ved at få fastlagt forventningerne til hinanden, hvordan man samarbejder og støtter hinanden ol. Alene det at få drøftet deres rolle i organiseringen af studiet og den måde, de som gruppe kan påvirke denne rolle, var meget givende for deltagerne i denne seminarrække. At de fik en fælles forståelse for hvad der sker og hvorfor, samt at tale om måder at passe på hinanden. Det er et socialt og organisatorisk problem i gruppen, hvis én går ned med stress, ligesom det udgør et såvel etisk som økonomisk problem for organisationen. Vi mener, at vores erfaringer er særligt relevante for studerende og nyuddannede, og dermed den virksomhed, der ansætter og udvikler de nyuddannede. Derudover kan vi gennem hele forløbet drage paralleller til vores erfaringer fra vidensarbejdet. Studiets rammer og vilkår har store ligheder med en ganske almindelig moderne organisation. Stressreaktioner er forbundet til præmisserne i vidensarbejdet, hvor såvel studerende som medarbejdere er personligt involverede og identificere sig med arbejdet på en måde, der gør det til en stor del af identiteten. Vi vender i høj grad både succeser og fiaskoer indad, hvilket gør den enkelte mere sårbar over for nederlag, fx i forhold til at opfylde høje krav eller overfor konflikter på arbejdspladsen.

7 Vi kan kontaktes på mailadressen: Se desuden KOAP s hjemmeside:

8 Figur 1: Følelsen af stress % Stress Nej Ja Figur 2: % Det daglige antal timer anvendt på studieaktiviteter i de meget travle perioder timer 9-12 timer timer timer

9 Figur 3: % Varighed af de meget travle perioder uger eller derunder 2-3 uger 4-5 uger 6-7 uger 8-9 uger 10 uger eller derover Figur 4: % Tilfredshed med tidsfordeling I meget høj grad I høj grad I tilpas grad Lav grad

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold: Hold 2013 D Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder): Nabil Karas Dato (stud_puls tilbagemelding): 28.05.14 Udviklingsplan

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Hvordan vurderer du 4. semesters relevans for dig? Hvordan vurderer du 4. semesters faglige

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14

Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb STRESS OG MESTRING Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb OVERSIGT Baggrund for forskningsprojektet Forskningsspørgsmål Forskningsdesign Foreløbige resultater Konklusion og næste

Læs mere

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk

Læs mere

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Kom stressen i forkøbet på arbejdspladsen

Kom stressen i forkøbet på arbejdspladsen Kom stressen i forkøbet på arbejdspladsen Fremtidens emne handler om forebyggelse af stress persolog Modellen: Læringsinstrumenter til ledelse af stress Undersøgelser viser: at mange medarbejdere er overbevist

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Strategisk ledelse, E13

Strategisk ledelse, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Jurastudiet Bech-Bruun Intelligence. Jurastuderende: Presset er stigende

Jurastudiet Bech-Bruun Intelligence. Jurastuderende: Presset er stigende Jurastudiet 2017 1 Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Presset er stigende Analyse Maj 2017 2 Jurastudiet 2017 Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Bech-Bruun Perspektiv 9 Data 10 Alle rettigheder

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET STRESSPOLITIK FOR PERSONALET GULDBORGSUND KOMMUNE DECEMBER 2007 Stresspolitik for personalet i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune ved vi, at gode medarbejdere giver god service. Gode medarbejdere

Læs mere

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk) Mobning - Veje til forebyggelse Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA A/S 24 28 91 51 trh@crecea.dk FORMÅL Beskrive mobning som fænomen ud fra udvalgte aspekter Sætte spot på den muld, som

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Spørgeskema. Medarbejdere. Baggrundsoplysninger. 1. Dit arbejdssted (institution/afdeling/distrikt) er :

Spørgeskema. Medarbejdere. Baggrundsoplysninger. 1. Dit arbejdssted (institution/afdeling/distrikt) er : Spørgeskema Medarbejdere Baggrundsoplysninger 1. Dit arbejdssted (institution/afdeling/distrikt) er : 2. Hvor lang er din anciennitet i dit nuværende job? 1 år eller derunder Fra 2-7 år Fra 8-14 år 15

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Evaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen

Evaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen Evaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen Tak for samarbejdet med Projekt- & Karrierevejledningen! Vi håber, at du vil udfylde nedenstående spørgeskema, så Projekt- & Karrierevejledningen

Læs mere

Stressklinikken Indhold

Stressklinikken Indhold Stressklinikken Indhold Professionsprogrammets forløb... 2 Klienten og Stressklinikken... 4 Den studerende og Stressklinikken... 5 Forskning og Stressklinikken... 6 Behandling er forskning... 6 Beriget

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere