Stress fra studietid til arbejdsliv
|
|
- Steffen Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stress fra studietid til arbejdsliv Der har i de sidste år i pressen været fokus på stress - og det med god grund. Forskningsbaserede erfaringer fra professionsuddannelsen i klinisk arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet indikerer, at stress og andre belastningsreaktioner kan vise sig som et mønster, der begynder allerede i studietiden og fortsætter ind i arbejdslivet. Det er en problemstilling, der forgrener sig, idet det for den enkelte indebærer store menneskelige omkostninger, samtidigt med at det giver betydelige konsekvenser på arbejdspladserne; dels er årgangene små og dels udklækkes nyuddannede, der allerede har lært en stressfremkaldende arbejdsform. Erfaringer fra en seminarrække om stresshåndtering blandt studerende ved Ing-Nat-Sund fakultetet på Aalborg Universitet viser, at de studerende oplever stadigt flere faglige, sociale og organisatoriske belastninger. Hele 92% af seminardeltagerne følte sig stressede. Da undersøgelsen er foretaget på baggrund af tilmeldte seminardeltagere, kan vi ikke vide, om der er tale om et repræsentativt grundlag, men der tegner sig et billede, der kunne være interessant at undersøge nøjere. Af Stud. Psych. Ane Søndergaard Thomsen, specialestuderende BA Psych. Anne Mette Hoffmann og Cand. Psych. Sara Lundhus. Forskere og studerende ved kandidatoverbygningen i Klinisk Organisations- og ArbejdsPsykologi (KOAP) ved Aalborg Universitet har i en årrække beskæftiget sig med moderne HR-psykologi. Initiativet til denne aktuelle seminarrække udsprang af to studenterforas erfaringer vedr. en stigning i antallet af langtidssygemeldinger på visse studier. Man ønskede at sætte fokus på stress og afdække problemets omfang blandt universitetsstuderende ved Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Der etableredes en seminarrække under ledelse af Arbejdspsykolog Sara Lundhus (Center for Arbejds- og OrganisationsPsykologi, CAOP) suppleret af studerende fra KOAP. De tre seminarer foregik som en blanding mellem faglige oplæg og workshopdiskussioner, med udgangspunkt i viden om stress, stresshåndtering og de organisatoriske faktorers betydning. Ligeledes blev der indledningsvist lavet en anonym spørgeskemaundersøgelse, for at afdække problemets omfang. Tilrettelæggelsen af undervisningen blev revideret undervejs efter behov med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaet og diverse diskussioner. Denne seminarform gør det
2 muligt såvel at undersøge forholdene som at formidle viden og give de studerende indblik i forebyggende håndteringsstrategier på alle niveauer individ, gruppe og studie/organisation. Erfaringer fra forløbet I spørgeskemaundersøgelsen viste de studerendes stressniveau sig at være alarmerende højt. Som figur 1 viser, føler 92% sig stressede, hvilket underbygges af, at ca. halvdelen angiver ofte eller dagligt at lide af gener, der kan være symptomer på stress. Det være sig i form af hovedpine, glemsomhed, koncentrationsbesvær, irritabilitet og lavt energiniveau. Desuden angiver lidt under halvdelen ofte eller dagligt at opleve nedtrykthed, negative tanker om sig selv, selvbetvivlelse, søvnproblemer og at tænke mere på problemer end løsninger. Der tegnede sig et billede af, at mange af de fysiske symptomer som søvnproblemer, dårlig mave og hovedpine er alment kendte og accepterede som en et vilkår for at gennemføre studiet. Det er ofte først, når de kognitive problemer som koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer for alvor sætter ind, at de studerende sygemelder sig, og det er ikke usædvanligt at en sådan sygemelding ender som en langtidssygemelding. Hvorfor skal vi tage det alvorligt? Undervisningen på seminaret indeholdt bl.a. en indføring i nogle af de nyere erfaringer fra stressforskningen, der omhandler de generelle påvirkninger af hjernefunktionen som kan konstateres ved længerevarende stresspåvirkning. Det er et indhold, som måske kan opfattes som unødvendigt abstrakt, men det viste sig at blive en vigtig del af seminaret, for at de studerende kunne forholde sig til stress som en potentiel trussel for de personlige ressourcer, de som akademikere skal leve af. Stress har en række uheldige og usynlige konsekvenser udover de ovennævnte symptomer. Længerevarende stress påvirker netop de intellektuelle kompetencer, vi gør brug af i studietiden og efterfølgende i det vidensbaserede arbejde. Kvaliteten af vores beslutninger påvirkes, idet vi mister overblikket. Vi bruger derfor kostbar tid på at forholde os til unyttige valgmuligheder og fravælger gode alternativer. Vi vælger tit de forkerte løsninger og overser, at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt. Arbejdspres påkalder sig en hurtig beslutning og en effektiv, umiddelbar handling. Derfor trækker vi på de allerede etablerede ideer, der erfaringsmæssigt er forbundet med gode chancer for succes. Der er ikke ressourcer til at tænke ud over det vante, dvs. til at være kreativ.nytænkning og kreativitet kræver, at vi har god tid, hvor
3 hjernen har overskud til at eksperimentere med nye måder at forbinde tanker, erfaring og viden på. Derfor er det så vigtigt med pauser undervejs i opgaverne og ikke mindst mellem travle perioder. Dette behov tilgodeses ikke i studiets organisering og det blev i workshopdiskussionerne tydeliggjort, at manglende pauser og mangel på andre aktiviteter end de studierelaterede er problematisk for de studerende. En anden vigtig konsekvens af langvarigt arbejdspres er, at vi mister fornemmelsen for tid. Den tillader os normalt at huske sammenhænge og situationer, ikke kun enkelte hændelser. Vi kan anvende tidligere erfaringer til at lave en realistisk planlægning af nye hændelser. Uden fornemmelsen for tid kan vi ikke estimere vores opgaver; vi bliver for optimistiske og påtager os mere end vi kan nå. Dette resulterer ofte i at man får gentagne nederlag i forhold til at overholde deadlines og opfylde forventningerne til sin egen formåen. Stress truer således den intellektuelle formåen. Workshopdiskussionerne peger på en central problematik, idet studierne og universiteternes vidensproduktion i stigende grad organiseres på en måde, der retter sig mod en effektivisering af indlæring og vidensproduktion, men paradoksalt set modarbejder dette de ressourcer, der er grundlaget for indlæring, fastholdelse og udvikling af viden. I et større perspektiv er det et paradoks i det udviklende vidensarbejde, at man modarbejder netop de ressourcer, der er behov for. Der er derfor gode grunde til at mindske vores stress. Ikke kun for at undgå at gå ned eller for at få et bedre studie- og arbejdsmiljø, men også for at kunne få et godt udbytte af studiet og/eller udføre et ordentligt arbejde. Hvorfor bliver vi stressede? En hyppigt anvendt forklaring på stress er travlhed. Over halvdelen af deltagerne har da også en arbejdsdag på 9 til 12 timer, ligesom hovedparten af de resterende har en arbejdsdag, der er endnu længere, jf. figur 2. Studieaktiviteten beslaglægger således i perioder næsten al vågen tid. For over halvdelen strækker den meget travle periode sig tillige med over mere end en måned, jf. figur 3. Travlhed må imidlertid ikke forveksles med stress. Når travlhed stresser, skyldes det ikke altid kun mængden af arbejde, men at man hverken lever op til egne eller andres forventninger mht. kvalitet og kvantitet.
4 Ifølge den traditionelle belastningstankegang kan stress tolkes som resultatet af, at summen af belastninger overstiger summen af personlige ressourcer, fx arbejde + privat + studie > personlige ressourcer Det er en meget bekvem tolkning for en uddannelsesinstitution eller en arbejdsgiver. Denne kan give den enkelte skylden, enten ved fokus på private problemer eller personlige begrænsninger. Vores spørgeskemaundersøgelse reflekterede i høj grad disse generelle fordomme om at gå ned med stress. Mange af de studerende vælger at forklare den stress, de lider under, med deres egen sårbarhed. Men set ud fra det, de fortæller om studiets organisering og det generelt voksende arbejdspres, er der imidlertid ingen grund til at antage, at den identificerede problemstilling handler om, at det er de svage led i kæden, der knækker under pres. Der er som regel gået en årrække med denne form for arbejdsliv før de studerende får de kognitive problemer som hukommelsesvanskeligheder og koncentrationsbesvær, der får muligheden for at præstere til at forsvinde og gør en sygemelding uundgåelig. Der er således tale om at stress rammer de dygtige, motiverede og ambitiøse, hvilket er i overensstemmelse med de generelle erfaringer fra behandling af stress hos vidensarbejdere. De svage havde sygemeldt sig straks eller stoppet studiet. Det er påfaldende, at selvom de stressramte kan se mange ganske gode og indlysende grunde til, hvorfor de har stress, så er det stadig en del af stressens symptombillede, at man (ofte fejlagtigt) som det første bebrejder sig selv og henter årsagsforklaringen i sin egen sårbarhed. Dette anskueliggør, at den ovenstående simple formel for belastninger ikke er tilstrækkelig til at forklare arbejdsrelateret stress. En af de supplerende faktorer er, hvor stor betydning for deres identitet de studerende tillægger studiet. I spørgeskemaundersøgelsen angiver mere end halvdelen af de studerende at være tilfredse med at bruge al tid på studiet, jf. figur 4; de opfatter det både som deres fag og deres fritidsinteresse. Vi ser en tydelig sammenhæng mellem det faktum at disse engagerede, ambitiøse unge mennesker investerer hele deres person i studiet og omfanget af den belastning, studiet udgør. Organisation og identitet Pga. det store tidsforbrug udgør studiegruppen næsten hele det sociale netværk og studiet bliver derved de studerendes eneste identitetsmæssige ståsted. Man får en fælles opfattelse af, hvad det vil
5 sige at være studerende og efterfølgende færdiguddannet inden for sit specielle fagområde. Den enkeltes ambitionsniveau kommer til at afspejle gruppens. Man får dårlig samvittighed, hvis man ikke lever op til gruppens/fagets forventninger, idet man overtager dem som sine egne. Næsten alle i vores undersøgelse finder det afgørende at leve op til egne faglige forventninger og finder at karakteren 8 er en dårlig karakter. Denne identifikation med studiet betyder, at en enkelt dårlig faglig præstation ikke blot rammer den pågældende eksamen, men kommer til at afspejle hele personen. Det er ikke muligt at lave en fejl ét sted og have succes et andet. Man er således ikke mere værd end sin sidste præstation, hvilket er i overensstemmelse med vores erfaringer fra det vidensbaserede arbejde. De studerende lærer arbejdsformen af den organisation de indtræder i og de rollemodeller, de møder under studiet. Vejledere og undervisere brænder for deres fagområde og er selv underlagt samme vilkår med lange arbejdsdage etc. Det forventes at de studerende følger deres eksempel. Det er et vilkår, man accepterer og tager på sig selv, når man begynder på uddannelsen. Det er vores erfaring fra seminarrækken, at det var givtigt for deltagerne at udveksle deres forståelser af arbejdsdagen på studiet ud fra en konstruktiv stillingtagen til, hvad der bidrager til belastninger til daglig. Det gav de studerende mulighed for at træde et skridt tilbage i forhold til den organisation, de befinder sig i. Man forholdte sig til, hvilke initiativer man selv kunne tage og hvilke man skulle reagere på som gruppe. Det blev mere konkret eller tydeligt for dem, hvad det er for nogle påvirkninger, der repræsenteres af den magtstruktur, de som studerende er en del af, men som de ikke reflekterer over til daglig. Det er tydeligt, at de studerende ikke har nogen tradition for at give de ledende instanser et reelt kollektivt modspil, hvilket også kan ses i lyset af, at der er tale om uddannelser, der handler meget om individualitet og at markedsføre sig selv. Der er ikke tradition for at se sin egen situation som ligestillet med sidemandens ej heller at identificere og handle overfor kollektive problemer. Konklusion Det skal understreges, at denne seminarrække blev afholdt over et tre måneders interval i et normalt efterårssemester på 4 måneder og med deltagere fra alle årgange på nær første. Der er således IKKE tale om, at vi fanger stressede studerende lige op til en eksamen. Vi påstår dog ikke, at denne seminarrække udgør en videnskabelig forskningsindsats, da deltagerne muligvis ikke er repræsentative, men undersøgelsen giver et tydeligt fingerpeg om voksende problemer.
6 Ud fra den problematik som seminaret belyser, mener vi, at de problemer man har iagttaget på arbejdsmarkedet i de sidste år nu kan ses i studietiden. Man kan kalde det et motivationens paradoks, at man tidligere som leder skulle motivere sine ansatte, eller studerende i denne situation, til at udføre sit arbejde. I dag er udfordringen at undgå at opbruge de mentale ressourcer, idet de studerende er villige til at investere hele deres person i deres studieidentitet. Man skal betragte de mentale ressourcer som noget, der nedslides og skal lades op igen, og organisationen skal kunne forvalte denne videnskapital på en bæredygtig måde. Derudover skal man sikre sig, at gener, der kan betragtes som sygdomssymptomer, ikke bliver en normaltilstand. Det er en glidebane på vej mod noget sundhedsskadeligt, hvis generne accepteres som et vilkår, man må leve med. Erfaringerne fra seminarrækken klargjorde, at det for den enkelte er en god ide at adskille eller få et hensigtsmæssigt forhold mellem studie, fritid og arbejde. Den egentlige forebyggelse skal imidlertid ske i gruppen, hvad enten det er en studie- eller arbejdsgruppe i organisationen. Fx ved at få fastlagt forventningerne til hinanden, hvordan man samarbejder og støtter hinanden ol. Alene det at få drøftet deres rolle i organiseringen af studiet og den måde, de som gruppe kan påvirke denne rolle, var meget givende for deltagerne i denne seminarrække. At de fik en fælles forståelse for hvad der sker og hvorfor, samt at tale om måder at passe på hinanden. Det er et socialt og organisatorisk problem i gruppen, hvis én går ned med stress, ligesom det udgør et såvel etisk som økonomisk problem for organisationen. Vi mener, at vores erfaringer er særligt relevante for studerende og nyuddannede, og dermed den virksomhed, der ansætter og udvikler de nyuddannede. Derudover kan vi gennem hele forløbet drage paralleller til vores erfaringer fra vidensarbejdet. Studiets rammer og vilkår har store ligheder med en ganske almindelig moderne organisation. Stressreaktioner er forbundet til præmisserne i vidensarbejdet, hvor såvel studerende som medarbejdere er personligt involverede og identificere sig med arbejdet på en måde, der gør det til en stor del af identiteten. Vi vender i høj grad både succeser og fiaskoer indad, hvilket gør den enkelte mere sårbar over for nederlag, fx i forhold til at opfylde høje krav eller overfor konflikter på arbejdspladsen.
7 Vi kan kontaktes på mailadressen: Se desuden KOAP s hjemmeside:
8 Figur 1: Følelsen af stress % Stress Nej Ja Figur 2: % Det daglige antal timer anvendt på studieaktiviteter i de meget travle perioder timer 9-12 timer timer timer
9 Figur 3: % Varighed af de meget travle perioder uger eller derunder 2-3 uger 4-5 uger 6-7 uger 8-9 uger 10 uger eller derover Figur 4: % Tilfredshed med tidsfordeling I meget høj grad I høj grad I tilpas grad Lav grad
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereLÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Tabelrapport Januar 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER, PROF.BACH. 2 1 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER,
Læs mereBehandling af arbejdsbetinget stress
Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken
Læs merestud_puls: Udviklingsplan
stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold: Hold 2013 D Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder): Nabil Karas Dato (stud_puls tilbagemelding): 28.05.14 Udviklingsplan
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereUdkast til spørgeskema til studerende
Notat Udkast til spørgeskema til studerende Følgende er andet udkast af spørgeskema til studerende i kvalitetsmålingen. Spørgeskemaet er blevet testet blandt studerende i en kvantitativ pilottest i maj
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereFørst vil vi gerne spørge dig om dit nuværende uddannelsesforløb. Hvilket situation beskriver bedst dit uddannelsesforløb dette semester?
DANSK - UFM - STUD Intro Spørgsmål Uddannelsessituation - Filterspørgsmål Tak for dit samtykke og tak fordi du tager dig tid til at hjælpe med at kortlægge og dermed udvikle kvaliteten af videregående
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende
Læs mereNavigating in Higher. Bilag 1: Komplet spørgeskema med svar fra studerende
Navigating in Higher Education - NiHE Et to-delt blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen Bilag 1: Komplet spørgeskema med fra studerende au AARHUS
Læs mereLedelse af stressramte medarbejdere
Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige
Læs mereMestringsforløb. 6 moduler for borgere på sygedagpenge
Mestringsforløb 6 moduler for borgere på sygedagpenge Velkommen! nye som gamle. Om løbende opstart og en introduktion til mestring. Undervisningsforløbet Bæredygtig beskæftigelse psykolog Mestringsteknikker
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? Hvordan vurderer du mastermodulets
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Hvordan vurderer du 4. semesters relevans for dig? Hvordan vurderer du 4. semesters faglige
Læs merePsykiske signaler på stress
stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt
Læs mereStress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog
Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet
Læs merePerspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
Læs mereNoter: 2
1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,
Læs mereDet Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereMastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereFra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress
Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereRapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet
Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at
Læs mereGuide til praktisk stresshåndtering
Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereINVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING
INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING Stress som samspil STRESS KAN JEG HÅNDTERE KRAVENE? KAN JEG HANDLE MIG UD AF DET, HVIS JEG IKKE
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereStresspolitik for Bakkehusene:
Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereStudieordninger 2012 og 2013:
Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage!
Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereoptagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen
Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved
Læs mereProjektets karakteristika
Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs merePsykisk sårbare på arbejdspladsen
Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme
Læs mereSTRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb
STRESS OG MESTRING Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb OVERSIGT Baggrund for forskningsprojektet Forskningsspørgsmål Forskningsdesign Foreløbige resultater Konklusion og næste
Læs mereTAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN
TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN Christina Pedersen og Ann Cathrine Lebech Hobro, 7. maj 2019 9.00 11.00 DAGENS PROGRAM Dagens program 9.00-9.15: Velkomst og kort introduktion til Cabi bedre
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereJURASTUDERENDES TRIVSEL OG STUDIELIV
JURASTUDERENDES TRIVSEL OG STUDIELIV en undersøgelse af Bech-Bruun Mange studerende oplever et højt forventningspres både fra andre men også fra dem selv, og de er blevet meget fokuserede på den skærpede
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereStudenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereBetydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær
Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!
Læs mereNotat: Internationale studerende i Danmark
Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereArbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende
Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereForskningsansatte ingeniører
januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mereOrganisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereHvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nfa.dk Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, jss@nfa.dk Program 1. Baggrund for projektet
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 85% (32 besvarelser ud af 356 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereRetningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress
Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereUddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018
Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018-1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau?
Læs mereProfessionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse
Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog Programmet 12.00-12.45 Frokost. 12.45-13.45 Grænsen mellem arbejde og privatliv
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereRetningslinjer for stresshåndtering
Retningslinjer for stresshåndtering Målet med disse retningslinjer er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og arbejdsmiljøet. De
Læs merestress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress
stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere
Læs mere