Skal der laves basistilstandsrapport? v/susie Björch og Helene Frewert Pedersen, Miljøstyrelsen Virksomheder

Transkript

1 Skal der laves basistilstandsrapport? v/susie Björch og Helene Frewert Pedersen, Miljøstyrelsen Virksomheder ATV 17. juni 2015

2 1. Hvornår skal der tages stilling til BTR-spørgsmålet? Fokus på aktiviteten Anlægsbegrebet 2. Særligt om deponier 3. Hvilke oplysninger skal virksomheden levere? Gennemgang i forhold til EU vejledningens trin 1-3 Trin 1 liste over farlige stoffer Trin 2 Vurdering af stoffernes forureningsrisiko Trin 3 Vurdering af den reelle risiko for forurening Hvad skal myndigheden vurdere? 4. Hvornår skal et anlæg ikke udarbejde BTR? 2

3 Hvornår skal der tages stilling til BTRspørgsmålet? Godkendelsesbekendtgørelsens 13, stk. 1: De bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en aktivitet omfattet af bilag 1, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 33, eller revurdering, jf. miljøbeskyttelseslovens 41 a eller 41 b. Hvad mener vi med bilag 1-virksomheder og aktivitet omfattet af bilag 1? SIDE 3

4 Hvornår skal der tages stilling til BTRspørgsmålet? Vi mener at: Der skal tages stilling til BTR-spørgsmålet for alle aktiviteter omfattet af bilag 1, også for virksomheder hvor bilag 1-aktiviteten er en biaktivitet. Der skal kun tages stilling til BTR-spørgsmålet for aktiviteter omfattet af bilag 1, dvs. ikke nødvendigvis for alle virksomhedens aktiviteter. Rækkevidden af godkendelsespligten efter IED er afgørende for hvilke aktiviteter mv. der skal vurderes i forhold til om der skal laves BTR. Dermed bliver afgrænsningen af det konkrete bilag 1-anlæg afgørende. SIDE 4

5 Fokus på aktiviteten Godkendelsesbekendtgørelsens 2, nr. 2: Bilag 1-virksomhed: De virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger, der er optaget på listen i bilag 1. Bilag 1 omfatter det, der er omfattet af IED. SIDE 5

6 Fokus på aktiviteten Fra fokus på virksomheden (IPPC) IPPC blev implementeret i dansk ret i 1999: Fra lovbemærkningerne til L om ændring af mbl: For det fjerde kan der i visse tilfælde blive tale om en overimplementering af praktiske grunde. Dette hænger sammen med, at direktivet opererer med anlægstyper, mens den danske godkendelsesordning som hovedregel foreskriver godkendelsespligt for hele virksomheden. 11, stk. 2 i godkendelsesbekendtgørelsen med nr. 807/1999: Hvis der på en virksomhed, som udfører en (i)-mærket aktivitet, udføres andre godkendelsespligtige aktiviteter, finder bestemmelsen i stk. 1 også anvendelse på disse aktiviteter. SIDE 6

7 Fokus på aktiviteten til fokus på aktiviteten (IED) IED blev implementeret i dansk ret ved L , om ændring af mbl. Der er tilsigtet en direktiv nær implementering. Lovbemærkningerne om basistilstandsrapport: Hvis der på en virksomhed udøves en anden aktivitet, herunder en (bi)aktivitet, der ikke er omfattet af godkendelsespligten efter IEdirektivets bilag I, vil denne aktivitet ikke udløse krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport, selvom aktiviteten kan indebære risiko for jord- og grundvandsforurening, såfremt (bi)aktiviteten teknisk er adskilt fra aktiviteten omfattet af IE-direktivet eller ikke kan påvirke emissionerne og forureningen. SIDE 7

8 Fokus på aktivitet bilag 1-virksomheder og aktivitet omfattet af bilag 1 Der skal tages stilling til BTR-spørgsmålet for alle aktiviteter omfattet af bilag 1, også for virksomheder hvor bilag 1-aktiviteten er en biaktivitet. Der skal kun tages stilling til BTR-spørgsmålet for aktiviteter omfattet af bilag 1, dvs. ikke nødvendigvis for alle virksomhedens aktiviteter. SIDE 8

9 Anlægsbegrebet Hvornår er der tale om en aktivitet omfattet af bilag 1? Selvfølgelig de aktiviteter der fremgår af bilag 1 direkte. Herudover: Rækkevidden af godkendelsespligten efter IED er afgørende for hvilke aktiviteter mv. der skal vurderes i forhold til om der skal laves BTR. Dermed bliver afgrænsningen af det konkrete bilag 1-anlæg afgørende. SIDE 9

10 Anlægsbegrebet Godkendelsesbekendtgørelsens 2, nr. 2: Bilag 1-virksomhed: De virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger, der er optaget på listen i bilag 1. Godkendelsesbekendtgørelsens 2, nr. 6: Anlæg: En stationær teknisk enhed inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1 og 2, eller i bilag 1 til bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter, og som kan påvirke emissionerne og forureningen. Fra lovbemærkningerne til L : En sådan aktivitet vil være omfattet af godkendelsen efter IEdirektivet, idet denne skal omfatte hele det pågældende anlæg. SIDE 10

11 Anlægsbegrebet Afgrænsningen af det konkrete bilag 1-anlæg: Anlægsbegrebet betyder at en aktivitet, som ikke i sig selv er omfattet af bilag 1, er en del af et bilag 1-anlæg, hvis den: 1. Gennemføres inden for en stationær teknisk enhed 2. Er direkte forbundet med bilag 1-aktivitet på anlægget 3. Udføres på samme anlægsområde som bilag 1-aktivitet på anlægget 4. Er teknisk knyttet til bilag 1-aktivitet på anlægget 5. Og kan påvirke emissioner og forurening Alle fem betingelser skal være opfyldt. SIDE 11

12 Anlægsbegrebet Kommissionen har i 2007 fortolket anlægsbegrebet i IPPC-direktivet. stallation_guidance.pdf MST Virksomheder lægger Kommissionens fortolkning til grund ift. afgrænsningen af bilag 1-anlæg, og dermed ift. hvilke aktiviteter, der skal vurderes ved stillingtagen til om der skal udarbejdes BTR. IED art. 3, nr. 3:»anlæg«: en stationær teknisk enhed, inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag I eller i bilag VII, del 1, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter og kan påvirke emissionerne og forureningen IPPC art. 3, nr. 3:»anlæg«: en stationær teknisk enhed, hvor der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag I, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der teknisk er knyttet til de aktiviteter, der udføres på denne lokalitet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening SIDE 12

13 Anlægsbegrebet 1. Stationær teknisk enhed At anlægget er en stationær enhed betyder at aktiviteterne udøves indenfor anlægsområdet. Aktiviteter, der hører til en teknisk enhed, kan f.eks. være udstyr, konstruktioner, rørføringer, maskineri, værktøj, private togspor, læsseramper, losningsanlæg, kajanlæg, pakhuse eller lignende konstruktionsanlæg, og anlæg til modtagelse, opbevaring, håndtering og forbehandling af materialer til input og output til procesanlægget, og anlæg til styring, monitering og arkivering af miljødata. De enkelte dele af anlægget skal ikke nødvendigvis være faste installationer. Det kan være mobile enheder så som trucks, dosere eller lignende. SIDE 13

14 Anlægsbegrebet 2. Direkte forbundet Kræver at aktiviteterne er tæt relateret på en operationel måde: Hjælpeaktiviteter beliggende på anlægsområdet som f.eks. administrationsbygning, vaskeplads for interne køretøjer, tankområde til tankning af køretøjer, der bruges internt på bilag 1-aktiviteten. Vurderingen skal tage udgangspunkt i det konkrete anlæg: F.eks.: Ligger virksomhedens analyselaboratorium på lokaliteten, skal man overveje om det ville ligge der uden den pågældende bilag 1-aktivitet. Hvis ja, er de to aktiviteter sandsynligvis ikke direkte forbundet. F.eks.: Et administrationskontor er en forudsætning for at bilag 1-aktiviteten kan finde sted. Ligger det på samme anlægsområde er det direkte forbundet med produktionsaktiviteten. Ligger det på en helt anden lokalitet, er det forbundet med produktionsaktiviteten, men ikke direkte. SIDE 14

15 Anlægsbegrebet 4. Teknisk knyttet til Kræver ikke nødvendigvis faste installationer. Det er derimod et krav at der er en forbindelse i form af en proces og et materialeflow, som udgør én operation. F.eks. transport af råstoffer fra virksomhedens råvarelager til produktionsproces, uanset om det sker via gaffeltruck, rørforbindelser, eller på anden vis. F.eks. håndtering af mellemprodukter mellem to procestrin, håndtering af færdigvarer, herunder oplagring, behandling af oplag og bi-produkter, affald og emissioner, herunder spildevandsbehandlingsanlæg SIDE 15

16 Anlægsbegrebet 2 og 4. Direkte forbundet og teknisk knyttet til: Hvis aktiviteten også er knyttet til andre anlæg, vil det være en konkret vurdering, om aktiviteten skal betragtes som direkte forbundet med bilag 1-aktiviteten. Eksempel: Et mindre kraftværk, ikke på bilag 1, leverer el til flere virksomheder, herunder en bilag 1-aktivitet. Hvis kraftværket ligger på samme anlægsområde som bilag 1-aktiviteten og hovedsagelig leverer el til denne aktivitet, er det både direkte forbundet og teknisk knyttet til denne aktivitet. Hvis kun en lille del af produktionen leveres til bilag 1-aktiviteten, så kan kraftværket med rimelighed betragtes som ikke direkte forbundet med bilag 1-aktiviteten, og dermed er kraftværket ikke en del af samme anlæg. SIDE 16

17 Anlægsbegrebet 3. Samme anlægsområde Handler om den geografiske lokalitet. Udstrækningen heraf er en konkret vurdering. 5. Kan påvirke emissionerne og forureningen Betingelsen er opfyldt hvis der er påvirkning fra både bilag 1- aktiviteten og fra den anden aktivitet. Betingelsen er også opfyldt hvis der kun er påvirkning fra den anden aktivitet. Dvs. det er ikke et krav ift. anlægsbegrebet, at der er tale om samme påvirkning. Der er ikke krav om at der skal ske en påvirkning, men om at der kan: dvs. uheld og spild. SIDE 17

19 Særligt om deponier Deponier er omfattet af regelsættet om basistilstandsrapport Deponeringsanlæg er på bilag 1. Godkendelsesbekendtgørelsens 2, nr. 11 Relevante farlige stoffer: Stofferne er relevante, når karakteren og mængden af det brugte, fremstillede eller frigivne stof medfører en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Stofferne er farlige, når de er omfattet af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. For så vidt angår farligheden henvises til CLP artikel 3. SIDE 19

20 Særligt om deponier CLP forordningens artikel 3 Et stof eller en blanding, der opfylder de kriterier vedrørende fysiske farer, sundhedsfarer eller miljøfarer, der er fastlagt i del 2-5 i bilag I, er farligt og skal klassificeres ifølge de fareklasser, der er fastlagt i det pågældende bilag. CLP forordningens artikel 2, nr. 3 Affald, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald, er ikke et stof, en blanding eller en artikel i betydningen i artikel 2 i denne forordning. Henvisningen til CLP-forordningens definition af farlighed er ikke nødvendigvis en henvisning til forordningens anvendelsesområde. Udgangspunktet i Kommissionens vejledning er, at deponeringsanlæg er omfattet af krav om basistilstandsrapport. SIDE 20

21 Særligt om deponier Kun deponier eller enheder klassificeret til modtagelse af farligt affald er omfattet af reglerne om basistilstandsrapport farlige stoffer i godkendelsesbekendtgørelsens 13 er stoffer der er omfattet af artikel 3 i CLP-forordningen. Affald klassificeres som inert, mineralsk, blandet eller farligt. Alle aktive deponeringsanlæg og enheder er klassificeret til at måtte modtage inert, mineralsk, blandet eller farligt affald. Farligt affald er i affaldsreglerne og deponeringsreglerne (bekendtgørelser og direktiver) også defineret med henvisning til CLPforordningen. SIDE 21

22 Særligt om deponier Ikke deponier eller enheder der ikke har modtaget affald efter 7. januar 2013 Ældre nedlukkede anlæg, som ikke modtog affald, da deponeringsdirektivets krav til indretning, drift og monitering trådte i kraft 16. juli 2001, falder uden for reglerne om basistilstandsrapport. Anlæg, der var nedlukket pr. 7. januar 2013, som har været drevet i overensstemmelse med deponeringsdirektivet, forventer vi ikke vil blive mødt af reglerne om basistilstandsrapport! SIDE 22

24 Hvilke oplysninger skal virksomheden levere? Ved ansøgning om miljøgodkendelse og i forbindelse med revurdering, skal virksomheden fremsende oplysninger, der gør det muligt for myndigheden at klarlægge om virksomheden skal udarbejde BTR. Oplysningerne svarer til trin 1-3, jf. EU s vejledning om BTR. Ansøgning - og der tidligere er lavet fuld BTR: Der suppleres med BTR i forhold til det ansøgte Ansøgning - og der ikke tidl. er lavet fuld BTR: Udgangspunktet er en fuld BTR (= alle bilag 1 aktiviteter), men kan efter en konkret vurdering afgrænses til det ansøgte 24

25 EU vejledningens trin 1-3 = Fastlæggelse af, om der skal udarbejdes en BTR Trin 1 Liste over farlige stoffer Fastlæggelse af, om der skal udarbejdes en BTR Trin 2 Vurdering af stoffernes forureningsrisiko Trin 3 Vurdering af den reelle risiko BTR Trin 4-8 En tragt hvor uinteressante stoffer trinvis bliver sorteret fra 25

26 Trin 1 Liste over farlige stoffer Oplysninger virksomheden skal tilvejebringe En liste over de farlige stoffer som bruges, fremstilles eller frigives i forbindelse med hovedlistepunkt 1- aktiveteten. Listen skal indeholde stoffets klassificering jf. CLP-forordningen Formål fastlægge om der bruges, fremstilles eller frigives farlige stoffer eller ej mhp. at afgøre, om der er behov for at udarbejde BTR. 26

27 Trin 2 Vurdering af stoffernes forureningsrisiko Oplysninger virksomheden skal tilvejebringe Beskrivelse af stoffernes (fra trin 1) kemiske og fysiske egenskaber Dvs. en vurdering af hvilke stoffer der er relevante i forhold til forurening af jord eller grundvand Det gøres ved, at se på stoffernes kemiske og fysiske egenskaber, såsom: sammensætning, fysisk tilstand (fast form, flydende eller gasform), opløselighed, giftighed, mobilitet, persistens osv. Formål At begrænse yderligere overvejelser til de relevante farlige stoffer for at afgøre om der er behov for at udarbejde BTR. Det betyder: 1. at få identificeret de farlige stoffer som kan give anledning til længerevarende negativ påvirkning af jord/grundvand (=> de føres videre til trin 3). 2. at udelukke de stoffer, som ikke kan give anledning til forurening af jord og grundvand. Nogle virksomheder anvender en række stoffer som fysisk/kemisk er sammenlignelige. I de tilfælde, kan det være en mulighed at beskrive relevansen for jord/grundvand for grupper af stoffer. Dog skal der redegøres nærmere for, at stofferne er sammenlignelige. Bemærk: Oplysningerne og det rationale, der ligger bag fortolkningen af dem, bør præsenteres på en sådan måde, at det er klart hvorfor stofferne er inkluderet eller ekskluderet. 27

28 Trin 3 Vurdering af den reelle risiko for forurening Oplysninger virksomheden skal tilvejebringe Der skal redegøres for: under hvilke forhold en emission til jord og grundvand kan finde sted hvor stor sandsynligheden er for, at sådanne emissioner sker samt hvilke stoffer der kan blive udledt til miljøet og hvilken forureningsrisiko de udgør. Sigtet er at vurdere forureningsrisikoen, enten som følge af én emission eller som følge af en akkumulering af flere emissioner. Formål At få fastlagt hvilke af de relevante stoffer (fra trin 2), som kan udgøre en forureningsrisiko på anlægsområdet. Dvs. der foretages en vurdering af den reelle risiko for forurening af jord eller grundvand, herunder sandsynligheden for, at stofferne frigives og hvad følgerne er heraf. 28

29 Trin 3 - fortsat For de stoffer som videreføres fra trin 2 oplyses derfor om følgende: Mængde Lokalisering Foranstaltninger Mængde af hvert af stofferne eller grupper af lignende farlige stoffer Det beskrives hvor de enkelte farlige stoffer: lagres hvad det bruges til hvordan det transporteres rundt på virksomheden hvor det ledes ud osv. især med henblik på jordbundens og grundvandets karakter på den pågældende del af anlægsområdet. Det skal endvidere beskrives, hvor der er en risiko for at stofferne kan blive frigivet. Drejer det sig om et eksisterende anlæg, skal følgende beskrives: a. Beskrivelse af foranstaltninger b. Er foranstaltningerne fyldestgørende og effektive? c. Under hvilke forhold kan der ske emission og med hvilken sandsynlighed? 29

30 Hvad skal myndigheden vurdere? Godkendelsesmyndigheden skal ud fra de fremsendte oplysninger (trin 1-3) vurdere om: - oplysningerne er fyldestgørende - hvorvidt der er grundlag for, at virksomheden skal udarbejde BTR Rækkefølgen af trin 1-3 er uvæsentlig, men konklusioner svarende til de tre trin skal fastholdes 30

32 Hvornår skal et anlæg ikke udarbejde BTR? Et anlæg skal ikke udarbejde BTR hvis: Trin 1 Trin 2 Der ikke anvendes stoffer klassificeret efter CLP Stofferne ikke kan give anledning til længerevarende negativ påvirkning af jord/grundvand Trin 3 a. Hvis det er helt klart, at der ikke er nogen væsentlig risiko for forurening af jordbunden eller grundvandet på grund af mængden af de farlige stoffer, der bruges, fremstilles eller frigives b. Hvis det er helt klart, at der ikke er nogen væsentlig risiko for forurening på grund af jordbundens eller grundvandets karakter (F.eks. at der ikke findes grundvand, at grundvandet ligger meget dybt eller at jordbunden består af ren klippe. I Danmark vil det derfor sjældent være relevant.) c. Foranstaltningerne i praksis gør det umuligt at forurene jordbunden og grundvandet. 32

33 Strandgade København K Tlf: mst@mst.dk MST VIRKSOMHEDER, ATV JORD OG GRUNDVAND, 17. JUNI

34 BTR - cases ATV møde om basistilstandsrapporter 17. juni 2015

35 Cases Case 1a/1b: Kedelcentral På en produktionsvirksomhed (på bilag 1) findes en kedelcentral, der producerer damp til produktionsanlægget. Kedelcentralen er ikke på bilag 1. Kedelcentralen er placeret i sin egen, selvstændige bygning på anlægsområdet. Kedlen drives med diesel. Kedlen producerer vanddamp, der via rørføringer ledes til produktionsanlægget i et lukket system. Dampen bruges til opvarmning i forbindelse med syntese. Der anvendes i øvrigt ikke diesel på selve produktionsanlægget. 1a: Er kedelcentralen en del af anlægget? 1b: Hvad hvis kedelcentralen alene anvendes til rumopvarmning? Case 2a/2b: Laboratorie På en produktionsvirksomhed (på bilag 1) findes et laboratorie. På laboratoriet udføres prøver fra produktionsanlægget. Laboratoriet er placeret i sin egen, selvstændige bygning på anlægsområdet. Prøver udtages fra hver batch fra produktionsanlægget og leveres manuelt til laboratoriet af personalet. Prøvematerialet består udelukkende af stoffer, der ikke er relevante og farlige for forurening af jord og grundvand. Til brug for de kemiske analyser anvendes nogle få ekstraktionsmidler, som potentielt kan forurene jord og grundvand. 1a: Er laboratoriet en del af anlægget? 1b: Hvad hvis der ikke udføres prøver fra produktionsanlægget på laboratoriet. I stedet foretages der udelukkende analyser til brug for udvikling af nye produkter, som endnu ikke er sat i produktion? INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 35

36 Case 1a: Kedelcentral Tilknyttet bilag 1-produktionsanlæg 1: Stationær teknisk enhed: Ja: Aktiviteten udøves indenfor anlægsområdet. 2: Direkte forbundet? Ja: Dampen er en forudsætning for, at produktionsanlægget kan drive en syntese. Der er en operationel sammenhæng. 3: Udføres på samme anlægsområde? Ja. 4: Teknisk knyttet? Ja: Der er en driftsmæssig sammenhæng mellem aktiviteterne og et materialeflow. Der er en fysisk rørforbindelse. 5: Kan påvirke emissioner og forurening? Ja: Diesel er et kendt stof, der kan påvirke emissioner og forurening. F.eks. forbrændingen eller fra håndteringen, uheld eller spild. Anlæg? Ja. Aktiviteten går videre til trin 1-3. INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 36

37 Case 1b: Kedelcentral til rumopvarmning Tilknyttet bilag 1-produktionsanlæg 1: Stationær teknisk enhed: Ja: Aktiviteten udøves indenfor anlægsområdet. 2: Direkte forbundet? Nej: Rumopvarmning er ikke en forudsætning for produktionsanlægget. Der er ikke en operationel sammenhæng. 3: Udføres på samme anlægsområde? Ja. 4: Teknisk knyttet? Nej: Der er ikke en driftsmæssig sammenhæng og ingen materialeflow. 5: Kan påvirke emissioner og forurening? Ja: (samme argumentation som første eksempel). Anlæg? Nej. Aktiviteten udgår af BTR. INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 37

38 Case 2a: Laboratorie Tilknyttet bilag 1-produktionsanlæg 1: Stationær teknisk enhed: Ja: Aktiviteten udøves indenfor anlægsområdet. 2: Direkte forbundet? Ja: Der analyseres alene prøver fra bilag 1-anlægget. Der er en operationel sammenhæng. 3: Udføres på samme anlægsområde? Ja. 4: Teknisk knyttet? Ja: Der er en driftsmæssig sammenhæng mellem aktiviteterne og et materialeflow. 5: Kan påvirke emissioner og forurening? Ja: Hvis der f.eks. er spildevand, luftemission eller det ikke kan udelukkes, at der kan ske en påvirkning fra ekstraktionsmidlerne, f.eks. fra håndteringen eller fra uheld eller spild. Anlæg? Ja. Aktiviteten går videre til trin 1-3. INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 38

39 Case 2b: Laboratorie - udvikling Tilknyttet bilag 1-produktionsanlæg 1: Stationær teknisk enhed: Ja: Aktiviteten udøves indenfor anlægsområdet. 2: Direkte forbundet? Ja: Laboratoriet ville ikke have haft den beliggenhed, hvis ikke produktionsanlægget havde været der. 3: Udføres på samme anlægsområde? Ja. 4: Teknisk knyttet? Nej: Der er muligvis en driftsmæssig sammenhæng mellem aktiviteterne, men der er ikke noget materialeflow. 5: Kan påvirke emissioner og forurening? Ja: Hvis der f.eks. er spildevand, luftemission eller det ikke kan udelukkes, at der kan ske en påvirkning fra ekstraktionsmidlerne, f.eks. fra håndteringen eller fra uheld eller spild. Anlæg? Nej. Aktiviteten udgår af BTR. INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 39