Ugeskrift for Læger 1997; 159: Underernæring på sygehuse STATUSARTIKEL
|
|
- Maja Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ugeskrift for Læger 1997; 159: Underernæring på sygehuse STATUSARTIKEL Jens Kondrup & Lars F Ovesen 1 Ifølge flere undersøgelser, fra midten af 1980 erne og til endnu upublicerede nye undersøgelser, er op til 30% af de indlagte patienter på danske sygehuse underernærede og patienternes kostindtagelse udgør kun ca. 60% af behovet. Lignende forhold kendes fra udlandet, også fra andre nordiske lande. En engelsk undersøgelse har desuden vist, at de fleste patienter, som er underernærede ved indlæggelsen, er endnu mere underernærede ved udskrivelsen, dvs. at manglende opmærksomhed om ernæringsproblemer under sygehusophold er en medvirkende årsag til underernæringen. Underernæring er ledsaget af en større hyppighed af belastende sygdomsforløb, og en større dødelighed, i forhold til patienter, som ikke er underernærede. Underernæring ledsages både af længere indlæggelsestid og af større sengedagsomkostninger (1). Problemet med underernæring på sygehuse er blevet genstand for politisk opmærksomhed og indgår i en konference om institutionskost d , som er arrangeret af Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet. Nærværende statusartikel har til formål at orientere om baggrunden for problemet og de videre perspektiver for klinisk praksis. Årsager til underernæring Der er mange årsager til, at syge har en betydelig risiko for at blive underernærede: fejlsynkning, forsnævringer i mave-tarmkanalen, mangel på hjælp/motivation til spisning, dårlig tilberedning eller anretning af måltider, mangel på mellemmåltider og/eller særlige retter til småtspisende patienter, samt utilstrækkelig erfaring med supplerende ernæringsformer: kosttilskud, sondeernæring og parenteral ernæring. Den primære årsag er dog den dårlige appetit og de øgede behov for næringsstoffer, særligt for protein, der ledsager de fleste sygdomme i aktiv fase. Alle sygdomme med en inflammatorisk komponent medfører en abnorm endokrin tilstand: stress-metabolisme (Fig 1). Stress-metabolisme er bedst beskrevet hos abdominalt opererede/septiske patienter, eller i tilsvarende dyremodeller (2, 3, 4), men der synes at være tale om generelle mekanismer, som også optræder ved stress-metabolisme som følge af cancer og andre sygdomme. Det skal understreges, at området er i hastig udvikling, hvorfor den følgende fremstilling kun skal opfattes som et aktuelt overblik. Antigener fra nekrotisk væv, translokation af bakterier og/eller bakterielle endotoksiner fra tarmlumen til blodbane fører til frigørelse af cytokiner (interleukin-1β, interleukin-6, tumor necrosis factor-α). Cytokiner stimulerer immunsystemets celler og øger leverens produktion af akut fase proteiner, glutathion og glukose. Immunsystemets celler øger forbruget af aminosyrer til celledeling og produktion af antistoffer, særligt øges forbruget af glutamin. Leveren øger også forbruget af aminosyrer (skønsmæssigt med 4-6 g/kg per d), særligt øges forbruget af aromatiske aminosyrer (akut fase proteiner), cystein (glutathion) og alanin (glukoneogenese). Uden exogen proteintilførsel stammer disse aminosyrer fra nedbrydning af andre vævsproteiner (muskler, tarm, hud). Musklers øgede afgift af aminosyrer under stress-metabolisme skyldes øget proteinnedbrydning og nedsat proteinsyntese (2), formentlig betinget af, at cytokiner a) reducerer plasma koncentrationen af aminosyrer som følge af det øgede forbrug i immunceller og lever, b) øger plasma cortisol via påvirkning af centralnervesystemet og c) reducerer leverens produktion af IGF-I (insulin-lignende vækstfaktor-i). Afgiften af aminosyrer fra muskulatur er karakteriseret ved et højt indhold af glutamin og alanin, der dannes i musklerne ud fra de aminosyrer, som frigøres ved proteinnedbrydningen. De celler, der er ansvarlige for regeneration (fibroblaster mv.) har også et øget behov for særlige aminosyrer (f.eks. glutamin, prolin, glycin), som også frigives i stor mængde fra muskulatur (5). 1 H:S Rigshospitalet, Ernæringsenheden og Levnedsmiddelstyrelsen, Afdeling for ernæring
2 Det øgede proteinforbrug fremkommer formentlig ved, at sammensætningen af det øgede aminosyreforbrug i immunceller, regenerationsceller og lever er væsentligt forskelligt fra sammensætningen af nedbrudt vævsprotein, hvorfor de overskydende aminosyrer udskilles efter omdannelse til urinstof (6). Desuden vil anaerob glykolyse i sårområdet (se nedenfor) producere laktat, og syreækvivalenter herfra udskilles til dels som ammoniumioner i urinen efter fraspaltning af ammoniak fra glutamin (som stammer fra muskulatur). Vævsproteinet har en begrænset kapacitet: den stressmetabole tilstand er karakteriseret ved aminosyrekoncentrationer, som er 15-35% lavere end normalværdier. Selv under indgift af parenteral ernæring persisterer hypoaminoacidæmi, hvilket illustrerer det høje forbrug af aminosyrer hos disse patienter. Uden tilførsel af protein vil tabet hos patienter, som har gennemgået større gastrokirurgiske indgreb, og hos patienter i intensiv terapi, være 1-3 g protein/kg per dag, svarende til 1-2% af kroppens normale proteinindhold. Årsagen til den dårlige appetit ved stress-metabole tilstande er endnu mere ufuldstændigt belyst. En væsentlig faktor er formentlig, at cytokiner i hypothalamus øger syntesen af serotonin og reducerer syntesen af neuropeptid Y, hvilket er ændringer i neurotransmittere som begge menes at reducere appetitten (7). Stress-metabolisme kan være nyttig for at sikre heling og overlevelse efter en inflammatorisk påvirkning, men efter et vist tab af vævsprotein (10-15%, svarende til vægttab på ca. 10%) begynder muskelfunktionen at aftage, hvilket hos den akut syge patient særligt kan være kritisk for respirationsmuskulaturen (8). Mere specifikt menes den øgede hepatiske glukoneogenese (og hyperglykæmien) at være nødvendig for energiforsyning via anaerob glykolyse i de immunceller og regenererende celler, som er aktive i det initialt karløse/dårligt perfunderede beskadigede område. Leverens produktion af akut fase proteiner og glutathion menes at have til formål at begrænse det cytokininducerede immunrespons (2), og kan opfattes som en biokemisk indkapsling af den inflammatoriske process. Regenerationen reguleres formentlig overvejende af lokalt producerede vækstfaktorer, men visse aminsyrer kan være begrænsende for processen, idet f.eks. arginin synes at spille en væsentlig regulerende rolle for sårheling (9). Den ernæringsmæssige strategi ved stress-metabolisme er derfor bl.a. at tilføre de aminosyrer, der limiterer de anabole immunologiske og regenererende processer. Ifølge denne tankegang er det ikke hensigtsmæssigt alene at hæmme nedbrydningen af muskelprotein eller at neutralisere cytokiner, idet man herved formentlig fratager organismen mulighed for at stimulere de anabole immunologiske og regenererende processer. Behandlingsforsøg med antistoffer mod cytokiner har da også hidtil givet skuffende resultater (10). Indgift af større mængder ren glukose kan heller ikke anses for hensigtsmæssigt, idet øgningen i plasma insulin vil virke stærkt hæmmende på nedbrydningen af vævsprotein. Det er uvist, om behovet for andre essentielle næringsstoffer også er øget ved stressmetabole tilstande, og derfor må det principielt tilstræbes at tilføre alle essentielle næringsstoffer ved ernæringen af disse patienter. Klinisk dokumentation for effekten af ernæringsintervention En metaanalyse fra 1987, overvejende baseret på studier med parenteral ernæring, var pessimistisk med hensyn til den mulige kliniske gevinst af ernæringsintervention (11). Billedet er imidlertid vendt dramatisk siden da, ikke mindst efter at de kliniske fordele ved enteral ernæring vs. parenteral ernæring er blevet kendt (12). Tabel 1 er en oversigt over randomiserede undersøgelser i forskellige patientkategorier, med angivelse af antal undersøgelser samt de kliniske resultater. Det ses, at målrettet ernæring generelt forebygger infektioner, øger den fysiske aktivitet og i visse tilfælde kan forkorte indlæggelsestiden og reducerere mortaliteten. Tabellen er redigeret og opdateret, men i øvrigt baseret på baggrundsmaterialet for en indstilling til studienævnet ved det sundhedsvidenskabelige fakultet i København vedrørende undervisning i klinisk ernæring (januar 1995, kopi af indstilling inkl. opdateret litteraturliste fremsendes efter anmodning til JK). Enkelte undersøgelser skal omtales kort. Med tidlig sondeernæring, påbegyndt 4 timer efter afslutning af større gastrokirurgi, reduceres
3 forekomsten af infektioner, især sårinfektioner, med 85% (13). Med kosttilskud, påbegyndt 6 dage efter større gastrokirurgi, reduceres antallet af infektioner og tab af muskelfunktion undgås (14). Underernærede kvinder med collum femoris fraktur, som fik sondeernæring efter operationen, kunne gå ved egen hjælp efter 16 dage, mens de underernærede kvinder, som ikke fik tilstrækkelig ernæring (kontrolgruppen) i gennemsnit først kunne gå ved egen hjælp 23 dage efter operationen. De kvinder, der ved indlæggelsen ikke var underernærede (og som selv spiste tilstrækkeligt) kunne gå ved egen hjælp efter 10 dage. D.v.s. at underernæring i sig selv medførte en (23-10=) 13 dages længere periode, før patienterne kunne gå ved egen hjælp, og dette kunne nedbringes til (16-10=) 6 dage ved at tilføre tilstrækkelig ernæring - altså ca. en halvering af 'omkostningen' ved underernæring. Indlæggelsestiden blev forkortet tilsvarende (15). Hos underernærede cirrhosepatienter medførte 3 ugers sondeernæring en større overlevelse (16). Hos patienter under geriatrisk genoptræning efter hospitalsophold medførte indtagelse af kosttilskud en større fysisk aktivitet og større overlevelse (17). Hos kranietraume patienter medførte sondeernæring færre infektioner og kortere ophold i intensivafsnit (18). Alle disse undersøgelser er udført med kommercielle fuldkost-ernæringspræparater, men de samme resultater vil i mange tilfælde kunne opnås med almindelig sygehuskost, hvis indtagelsen kunne øges tilstrækkeligt. Herudover har de seneste års kontrollererede undersøgelser vist, at supplement med aminosyrer, der er limiterende for immunsystemets celler (glutamin og arginin), medfører færre infektioner efter abdominale operationer, hos patienter i intensiv terapi, hos traumepatienter, hos brandsårspatienter og hos knoglemarvstransplanterede patienter (19-23), i forhold til patienter, som fik almindelig sondeernæring. Som en følge af det bedre kliniske forløb medfører ernæingsinterventionen en økonomisk gevinst. En amerikansk undersøgelse af ca. 800 indlæggelsesforløb (1) viste, at forekomsten af komplikationer er ca. 3 højere blandt underernærede patienter, i forhold til ikke-underernærede patienter. Undersøgelsen viste også, at de variable omkostninger for en underernæret patient med komplikation er højere end for en ikke-underernæret patient med komplikation. Som følge af større komplikationshyppighed, og øget omkostning per komplikation, er en gennemsnitlig indlæggelse for en underernæret patient 50% dyrere end en gennemsnitlig indlæggelse for en ikke-underernæret patient. Ifølge de foreliggende lodtrækningsundersøgelser kan mer-forekomsten af komplikationer blandt underernærede patienter reduceres med % ved en målrettet ernæringsindsats. Nyligt offentliggjorte beregninger tyder på, at komplikationer i forbindelse med underernæring koster det danske sygehusvæsen ca. 2 mia. kr. årligt, og at der kan spares ca. 500 mio. kr. årligt ved en målrettet ernæringsindsats. Afhængigt af forudsætningerne kan besparelsen være mellem 300 mio. og 1 mia. kr. årligt (24). Perspektiver for klinisk praksis På grundlag af de omtale kliniske undersøgelser har Levnedsmiddelstyrelsen formuleret generelle retningslinjer for identifikation af risikopatienter i ernæringsmæssig forstand (25): 1) moderat underernærede patienter, som gennemgår et belastende sygdomsforløb 2) ikke-underernærede patienter, som gennemgår en særligt belastende behandling 3) svært underernærede patienter, som er alment svækket. I udlandet har man flere steder gjort en målrettet indsats for bedre ernæring på sygehuse. I USA inddrages sufficient ernæring i de generelle krav til godkendelse af sygehuse (26). JCAHO (= Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations), som overvåger kvaliteten af sygehuse i USA, har i 1995 bl.a. stillet krav om at: 1) Alle patienter skal have vurderet ernæringstilstanden ved indlæggelsen. Ernæringstilstanden skal monitoreres løbende under hele indlæggelsen, også hos de patienter der ikke havde påvirket ernæringstilstand ved indlæggelsen. 2) Der skal foreligge kriterier for identifikation af risikopatienter i ernæringsmæssig forstand. Den enkelte afdeling fastsætter selv disse kriterier.
4 3) Kost, sondeernæring m.v. til risikopatienter skal ordineres i patientens journal. 4) Der skal ske en monitorering af effekten af ernæringsintervention hos risikopatienter. 5) Hospitalet skal have en funktion ( functioning mechanism ) der standardiserer og udbreder kendskabet til ovennævnte procedurer (på større sygehuse har et tværfagligt ernæringsteam denne opgave). I USA er der tværfaglige ernæringsteams på 20% af alle hospitaler med mere end 150 senge (27) og i England er der ernæringsteams på ca. 25% af alle sygehuse (28). I Danmark gør de fleste sygehuse mere end ingenting (f.eks. godt spisemiljø, mellemretter, særlig kost til småtspisende, forsøg med sondeernæring eller lign.), men ingen sygehuse kan sige, at de generelt gør en professionel målrettet indsats (som f. eks. angivet i Levnedsmiddelstyrelsens anbefalinger eller JCAHO), og der findes næppe heller nogen sygehusafdeling i landet, hvor en sådan indsats er etableret for alle patienters vedkommende. Der er dog mange sygehuse eller afdelinger, hvor enkeltpersoner eller nogle få entusiater udfører projekter eller forsøgsordninger med udvalgte patientgrupper. Der mangler imidlertid en generel indsats, som omfatter alle sygehusets patienter i ernæringsmæssig risiko. Dette fremgår tydeligt af den undersøgelse, som Levnedsmiddelstyrelsen har foretaget på et repræsentativt udvalg af danske sygehuse (24). Undersøgelsen viste, at en vurdering af patienternes ernæringstilstand på indlæggelsestidsunktet, og under indlæggelsen, kun sjældent blev udført systematisk, og det var karakteristisk, at ændringer i ernæringstilstanden først blev opdaget sent i indlæggelsesforløbet. Ernæringsenheden ved Rigshospitalet er et af de få steder i Danmark, hvor man systematisk har forsøgt at forbedre forholdene. Ved Ernæringsenhedens oprettelse i 1990 var der klart en manglende viden blandt læger og sygeplejersker om ernæringens betydning for det kliniske forløb, og om ernæringsregimers gennemførelse i praksis. Denne mangel skyldes primært den utilstrækkelige/ikkeeksisterende undervisning i ernæring i læge- og sygeplejerskestudierne. Det var også en udbredt holdning, at et 'trivielt' område som kost ikke behøver megen opmærksomhed på et sygehus. Blandt de interesserede var der imidlertid også en udtalt mangel på struktureret erfaring med opgavefordelingen: hvem gør hvad i forløbet af et målrettet ernæringsregime (patient-læge-sygeplejerske-klinisk diætist-køkken). Endeligt manglede de særlige ernæringsregimer, som kunne udfylde et tomrum mellem den sædvanlige hospitalskost og parenteral ernæring, dvs. en særlig næringsrig, appetitvækkende kost til småtspisende patienter i risikogruppen samt regimer for sondeernæring i forskellige former. I årenes løb er der blevet holdt et stort antal seminarer, og de manglende ernæringsregimer er blevet etableret. Ernæringsenheden har indtil nu varetaget målrettet ernæring for 1016 patienter indlagt på næsten alle voksenafdelinger, i et tæt samarbejde med patienter, læger og sygeplejersker på de enkelte afdelinger. Ca. 90% af patienterne har kunnet opnå den planlagte energi- og proteinindtagelse samt vedligeholde eller øge legemsvægten. Resultaterne med de første 500 patienter er tidligere publiceret (29). Imidlertid er der heller ikke på Rigshospitalet generelle krav til afdelingerne om, at patienternes ernæringsproblemer skal behandles. De fleste patienter henvises til Ernæringsenheden fra visse afdelinger, som er meget engagerede, mens der fra andre afdelinger først kommer en henvendelse, når patienten har tabt kg under indlæggelse. For at styrke udviklingen blev Dansk Selskab for Klinisk Ernæring oprettet i december Selskabet har allerede ca. 180 sygehusansatte medlemmer, heraf ca. 45% er læger. Denne tilslutning viser tydeligt, at der er en stor interesse for området, men 180 sygehusansatte er dog kun en dråbe i havet. Hvis der virkelig skal gøres en indsats af betydning for de ca underernærede patienter, der til dagligt skønnes at ligge i danske sygehussenge, er det nødvendigt med en generel opprioritering af indsatsen indenfor kostforplejning og ernæringsproblemer på alle niveauer indenfor sundhedvæsenet. Der kræves en betydelig indsats med hensyn til uddannelse af læger og sygeplejersker, både i studietiden og i efteruddannelsesforløbet. Det kræves desuden, at sygehusejerne, dvs. politikerne, stiller konkrete krav om, at der gøres en forsvarlig ernæringsmæssig indsats for disse patienter. Det er ikke akceptabelt, at en patient taber kg under indlæggelse, uden at nogen forsøger
5 at gribe ind. De enkelte afdelinger bør indføre bestemmelser om, at patienternes kostindtagelse og ernæringstilstand skal observeres løbende (som det allerede sker med hensyn til væskeindtagelse og hydreringsgrad), og der bør indføres retningslinjer for hvornår der skal gribes ind. Effekten af ernæringsintervention hos disse risikopatienter skal registreres i journalen (lige som man registererer effekten af væsketerapi). Hvis den ernæringsmæssige målsætning ikke kan opnås, bør erfaringerne samles ét sted på sygehuset med henblik på en målrettet indsats overfor de generelle problemer på de enkelte afdelinger og det enkelte sygehus. Det er derfor nødvendigt at have et team, bestående af læge, sygeplejerske og diætist, der har det som en del af deres arbejde at blive tilkaldt til problempatienter, at iværksætte generelle forbedringer i procedurer eller kosttilbud, og at sprede de positive erfaringer til andre afdelinger på sygehuset. Som anført i indledningen berører problemet med underernæring på sygehuse et meget bredt spektrum af sygehusets aktiviteter, fra køkken til cellebiologi. En stor del af de praktiske problemer vil formentlig kunne løses ved politisk beslutning indenfor eksisterende nationale eller lokale puljemidler og lign. Løsningen af de biologiske problemer kræver dog forskningsmidler fra de samme fonde, som finansierer al anden sundhedsvidenskabelig forskning. Her er det erfaringsmæssigt vanskeligt at komme i betragtning som en ny disciplin, særligt i en tid hvor forskningsprioriteringen koncentrerer sig om at udbygge de eksisterende store forskningsmiljøer. Man kan kun appellere til forskningsfonde om at støtte et nyt lovende dansk forskningsmiljø, som internationalt allerede har markeret sig stærkt, specielt indenfor kirurgisk og medicinsk gastroenterologi samt hepatologi (13, 30, 31). Erfaringer fra studiebesøg ved ernæringsenheder i USA og England viser, at her, som for alle andre områder, gælder det, at ny viden udveksles i byttehandel: når vi kommer med vore bidrag, står dørene åbne, også med hensyn til praktisk vejledning i, hvordan man bærer sig ad med at gennemføre målrettet ernæring på sygehuse. 2 2 Reprints: Jens Kondrup, Ernæringsenheden-2111, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
6 Litteratur 1. Reilly JJ, Hull SF, Albert N, Waller A, Bringardener S. Economic impact of malnutrition: a model system for hospitalized patients. J Parenter Enteral Nutr 1988; 12: Grimble RF. Interaction between nutrients, pro-inflammatory cytokines and inflammation. Clin Sci 1996; 91: Van Leeuwen PAM, Boermeester MA, Houdijk APJ, Ferwerda ChC, Cuesta MA, Meyer S et al. Clinical significance of translocation. Gut 1994; suppl 1: S Ziegler TR, Gatzen CG, Wilmore DW. Stategies for attenuating protein-catabolic responses in the critically ill. Annu Rev Med 1994; 45: Hill GL. Body composition research: implications for the practice of clinical nutrition. J Parenter Enteral Nutr 1992; 16: Moore FA, Feliciano DV, Andrassy RJ, NcArdle AH, Booth FV, Morgenstein-Wagner TB et al. Early enteral feeding, compared with parenteral, reduces postoperative septic complications. The results of a meta-analysis. Ann Surg 1992; 216: Beier-Holgersen R, Boesby S. Influence of postoperative enteral nutrition on postsurgical infections. Gut 1997; 39: Levnedsmiddelstyrelsen. Offentlig kostforplejning i Danmark. København: Levnedmiddelstyrelsen Ovesen L, Pedersen A (eds). Anbefalinger for den danske institutionskost. København: Levnedsmiddelstyrelsen Kondrup J, Beck AM, Hansen BS, Hartvig C, Ipsen B, Ronneby H et al. Ernæringsterapi hos 542 hospitaliserede patienter. Ugeskr Læger 1996; 158: Komplet litteraturliste kan fås hos forfatterne.
7 Patientkategori Tabel 1. Klinisk effekt af ernæringsbehandling. Antal randomiserede undersøgelser Klinisk effekt Perioperativt (gastrokirurgi) 11 Færre infektioner Bedre muskelfunktion Kortere indlæggelsestid Lårbensbrud 3 Færre komplikationer Bedre gangfunktion Kortere indlæggelesestid Levercirrhose 8 Bedre leverfunktion Mindre mortalitet Levercirrhose, ambulant 1 Færre infektioner Færre indlæggelser AIDS, ambulant 1 Færre indlæggelser Hals-kræft 1 Bedre livskvalitet Geriatrisk optræning 1 Større fysisk aktivitet Mindre mortalitet Kranietraume 1 Færre infektioner Kortere indlæggelsestid Forbrænding 2 Færre infektioner Kortere indlæggelsestid Knoglemarvs-transplantation 3 Færre infektioner Kortere indlæggelsestid Mindre mortalitet
8 Nekrose - antigen - endotoxin Immunceller Regeneration (fibroblaster, endothelceller) Akut fase proteiner Glutathion Cytokiner Vævsprotein Glutamin, andre aminosyrer Lever Arginin Glukose Fig1. Antigener fra nekrotiske celler eller bakterier, eller bakterielt endotoksin, stimulerer immunsystemets celler til at afgive cytokiner. Cytokiner stimulerer andre celler i immunsystemet til proliferation og produktion af antistoffer, og cytokiner stimulerer leveren til øget produktion af glukose og akut fase proteiner. Lokale vækstfaktorer stimulerer proliferationen af fibroblaster, endothelceller og andre celler, der er involveret i helingsprocessen. Det øgede forbrug af aminosyrer til disse processer medfører en reduktion i plasma koncentrationen af aminosyrer. Dette resulterer i øget nedbrydning af vævsproteiner i muskulatur, hud og tarm. Cytokiner bevirker desuden en øgning i plasma cortisol og en reduktion i plasma IGF-I (insulin-lignende vækstfaktor-i) og disse hormonelle ændringer medfører en yderligere øgning i nedbrydningen af vævsproteiner. Det øgede behov for aminosyrer i immunceller, regenererende celler og lever gælder især glutamin, arginin og alanin.
November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereSkaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereTil Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).
Til Redaktionen Ernæringsenheden-5601 Abdominalcentret Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 16-05-02 Til Redaktionen Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Se
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereBehandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711
Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereHøringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Læs mereKostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder
Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik
Læs mereMORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge
MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereHvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes?
Hvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes? Benedicte Wilson Overlæge, afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, S, Odense Universitetshospital Malnutrition
Læs merePatienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.
Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereDSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Læs mereUniversity College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik
Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende
Læs mereKOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016
KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske Diætister Kost & Ernæringsforbundet Fresenius Kabi Rapporten kan frit refereres
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs mereKost- og Ernæringspolitik
Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kost- og ernæringspolitik for
Læs mereProtein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring
Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereTILORIENTERING RrcsHospr,or-er
tb TILORIENTERING RrcsHospr,or-er cr Professor Niels Tygstrup og 1. reservelæee Jens Kondrup medicinsk afdeling A. Tll Fu-møds den r f ii ts}{i $'+t {l lltåf, tt 3 t {i ilt. i$fl$ r-it jourriål ni".: DI
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereHvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?
Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereForum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereErnæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme
Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle
Læs mereRegion Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau
Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til
Læs merePatienters måltider. Anbefalinger
Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereRingkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Manual Patienter i ernæringsmæssig risiko Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen August 2002 Indhold Side Indsats for patienter i ernæringsrisiko...
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereErnærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland
Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs mereErnæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital
Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereFra køkken til patient
Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereMette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.
Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereSamfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016
Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring
Læs mereKlinisk lederskab i praksis
Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs merePROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs mereBirthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:
0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereFremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereSocialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B
Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereBEDRE MAD TIL SYGE - FÆLLESRAPPORT. Erfaringer fra 14 projekter og idøer til den fremtidige ernæringsindsats
BEDRE MAD TIL SYGE - FÆLLESRAPPORT Erfaringer fra 14 projekter og idøer til den fremtidige ernæringsindsats 2007 Bedre mad til syge - fællesrapport Erfaringer fra 14 projekter og idéer til den fremtidige
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereIs MORE enough? DSKE 2012
Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereErnæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder
Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,
Læs mereMad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs mereErnæring gruppearbejde 1
Ernæring gruppearbejde 1 Deltagere: Sara, Lisa, John, Karin og Birte Hvordan identificere I risikoen for Næstved: ernæringsproblemer? Ernæringsscreening indenfor 24 timer. Alle betragtes som risikopatienter
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereUnderernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereHvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor
Læs mereUdskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
Læs mereBlodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs merePRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM
PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM HVAD ER PRE-HABILITERING? Pre-habilitering, eller pre-operativ rehabilitering, betegner den proces der består i at forbedre patientens
Læs mere