Ugeskrift for Læger 1997; 159: Underernæring på sygehuse STATUSARTIKEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ugeskrift for Læger 1997; 159:3755-3760 Underernæring på sygehuse STATUSARTIKEL"

Transkript

1 Ugeskrift for Læger 1997; 159: Underernæring på sygehuse STATUSARTIKEL Jens Kondrup & Lars F Ovesen 1 Ifølge flere undersøgelser, fra midten af 1980 erne og til endnu upublicerede nye undersøgelser, er op til 30% af de indlagte patienter på danske sygehuse underernærede og patienternes kostindtagelse udgør kun ca. 60% af behovet. Lignende forhold kendes fra udlandet, også fra andre nordiske lande. En engelsk undersøgelse har desuden vist, at de fleste patienter, som er underernærede ved indlæggelsen, er endnu mere underernærede ved udskrivelsen, dvs. at manglende opmærksomhed om ernæringsproblemer under sygehusophold er en medvirkende årsag til underernæringen. Underernæring er ledsaget af en større hyppighed af belastende sygdomsforløb, og en større dødelighed, i forhold til patienter, som ikke er underernærede. Underernæring ledsages både af længere indlæggelsestid og af større sengedagsomkostninger (1). Problemet med underernæring på sygehuse er blevet genstand for politisk opmærksomhed og indgår i en konference om institutionskost d , som er arrangeret af Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet. Nærværende statusartikel har til formål at orientere om baggrunden for problemet og de videre perspektiver for klinisk praksis. Årsager til underernæring Der er mange årsager til, at syge har en betydelig risiko for at blive underernærede: fejlsynkning, forsnævringer i mave-tarmkanalen, mangel på hjælp/motivation til spisning, dårlig tilberedning eller anretning af måltider, mangel på mellemmåltider og/eller særlige retter til småtspisende patienter, samt utilstrækkelig erfaring med supplerende ernæringsformer: kosttilskud, sondeernæring og parenteral ernæring. Den primære årsag er dog den dårlige appetit og de øgede behov for næringsstoffer, særligt for protein, der ledsager de fleste sygdomme i aktiv fase. Alle sygdomme med en inflammatorisk komponent medfører en abnorm endokrin tilstand: stress-metabolisme (Fig 1). Stress-metabolisme er bedst beskrevet hos abdominalt opererede/septiske patienter, eller i tilsvarende dyremodeller (2, 3, 4), men der synes at være tale om generelle mekanismer, som også optræder ved stress-metabolisme som følge af cancer og andre sygdomme. Det skal understreges, at området er i hastig udvikling, hvorfor den følgende fremstilling kun skal opfattes som et aktuelt overblik. Antigener fra nekrotisk væv, translokation af bakterier og/eller bakterielle endotoksiner fra tarmlumen til blodbane fører til frigørelse af cytokiner (interleukin-1β, interleukin-6, tumor necrosis factor-α). Cytokiner stimulerer immunsystemets celler og øger leverens produktion af akut fase proteiner, glutathion og glukose. Immunsystemets celler øger forbruget af aminosyrer til celledeling og produktion af antistoffer, særligt øges forbruget af glutamin. Leveren øger også forbruget af aminosyrer (skønsmæssigt med 4-6 g/kg per d), særligt øges forbruget af aromatiske aminosyrer (akut fase proteiner), cystein (glutathion) og alanin (glukoneogenese). Uden exogen proteintilførsel stammer disse aminosyrer fra nedbrydning af andre vævsproteiner (muskler, tarm, hud). Musklers øgede afgift af aminosyrer under stress-metabolisme skyldes øget proteinnedbrydning og nedsat proteinsyntese (2), formentlig betinget af, at cytokiner a) reducerer plasma koncentrationen af aminosyrer som følge af det øgede forbrug i immunceller og lever, b) øger plasma cortisol via påvirkning af centralnervesystemet og c) reducerer leverens produktion af IGF-I (insulin-lignende vækstfaktor-i). Afgiften af aminosyrer fra muskulatur er karakteriseret ved et højt indhold af glutamin og alanin, der dannes i musklerne ud fra de aminosyrer, som frigøres ved proteinnedbrydningen. De celler, der er ansvarlige for regeneration (fibroblaster mv.) har også et øget behov for særlige aminosyrer (f.eks. glutamin, prolin, glycin), som også frigives i stor mængde fra muskulatur (5). 1 H:S Rigshospitalet, Ernæringsenheden og Levnedsmiddelstyrelsen, Afdeling for ernæring

2 Det øgede proteinforbrug fremkommer formentlig ved, at sammensætningen af det øgede aminosyreforbrug i immunceller, regenerationsceller og lever er væsentligt forskelligt fra sammensætningen af nedbrudt vævsprotein, hvorfor de overskydende aminosyrer udskilles efter omdannelse til urinstof (6). Desuden vil anaerob glykolyse i sårområdet (se nedenfor) producere laktat, og syreækvivalenter herfra udskilles til dels som ammoniumioner i urinen efter fraspaltning af ammoniak fra glutamin (som stammer fra muskulatur). Vævsproteinet har en begrænset kapacitet: den stressmetabole tilstand er karakteriseret ved aminosyrekoncentrationer, som er 15-35% lavere end normalværdier. Selv under indgift af parenteral ernæring persisterer hypoaminoacidæmi, hvilket illustrerer det høje forbrug af aminosyrer hos disse patienter. Uden tilførsel af protein vil tabet hos patienter, som har gennemgået større gastrokirurgiske indgreb, og hos patienter i intensiv terapi, være 1-3 g protein/kg per dag, svarende til 1-2% af kroppens normale proteinindhold. Årsagen til den dårlige appetit ved stress-metabole tilstande er endnu mere ufuldstændigt belyst. En væsentlig faktor er formentlig, at cytokiner i hypothalamus øger syntesen af serotonin og reducerer syntesen af neuropeptid Y, hvilket er ændringer i neurotransmittere som begge menes at reducere appetitten (7). Stress-metabolisme kan være nyttig for at sikre heling og overlevelse efter en inflammatorisk påvirkning, men efter et vist tab af vævsprotein (10-15%, svarende til vægttab på ca. 10%) begynder muskelfunktionen at aftage, hvilket hos den akut syge patient særligt kan være kritisk for respirationsmuskulaturen (8). Mere specifikt menes den øgede hepatiske glukoneogenese (og hyperglykæmien) at være nødvendig for energiforsyning via anaerob glykolyse i de immunceller og regenererende celler, som er aktive i det initialt karløse/dårligt perfunderede beskadigede område. Leverens produktion af akut fase proteiner og glutathion menes at have til formål at begrænse det cytokininducerede immunrespons (2), og kan opfattes som en biokemisk indkapsling af den inflammatoriske process. Regenerationen reguleres formentlig overvejende af lokalt producerede vækstfaktorer, men visse aminsyrer kan være begrænsende for processen, idet f.eks. arginin synes at spille en væsentlig regulerende rolle for sårheling (9). Den ernæringsmæssige strategi ved stress-metabolisme er derfor bl.a. at tilføre de aminosyrer, der limiterer de anabole immunologiske og regenererende processer. Ifølge denne tankegang er det ikke hensigtsmæssigt alene at hæmme nedbrydningen af muskelprotein eller at neutralisere cytokiner, idet man herved formentlig fratager organismen mulighed for at stimulere de anabole immunologiske og regenererende processer. Behandlingsforsøg med antistoffer mod cytokiner har da også hidtil givet skuffende resultater (10). Indgift af større mængder ren glukose kan heller ikke anses for hensigtsmæssigt, idet øgningen i plasma insulin vil virke stærkt hæmmende på nedbrydningen af vævsprotein. Det er uvist, om behovet for andre essentielle næringsstoffer også er øget ved stressmetabole tilstande, og derfor må det principielt tilstræbes at tilføre alle essentielle næringsstoffer ved ernæringen af disse patienter. Klinisk dokumentation for effekten af ernæringsintervention En metaanalyse fra 1987, overvejende baseret på studier med parenteral ernæring, var pessimistisk med hensyn til den mulige kliniske gevinst af ernæringsintervention (11). Billedet er imidlertid vendt dramatisk siden da, ikke mindst efter at de kliniske fordele ved enteral ernæring vs. parenteral ernæring er blevet kendt (12). Tabel 1 er en oversigt over randomiserede undersøgelser i forskellige patientkategorier, med angivelse af antal undersøgelser samt de kliniske resultater. Det ses, at målrettet ernæring generelt forebygger infektioner, øger den fysiske aktivitet og i visse tilfælde kan forkorte indlæggelsestiden og reducerere mortaliteten. Tabellen er redigeret og opdateret, men i øvrigt baseret på baggrundsmaterialet for en indstilling til studienævnet ved det sundhedsvidenskabelige fakultet i København vedrørende undervisning i klinisk ernæring (januar 1995, kopi af indstilling inkl. opdateret litteraturliste fremsendes efter anmodning til JK). Enkelte undersøgelser skal omtales kort. Med tidlig sondeernæring, påbegyndt 4 timer efter afslutning af større gastrokirurgi, reduceres

3 forekomsten af infektioner, især sårinfektioner, med 85% (13). Med kosttilskud, påbegyndt 6 dage efter større gastrokirurgi, reduceres antallet af infektioner og tab af muskelfunktion undgås (14). Underernærede kvinder med collum femoris fraktur, som fik sondeernæring efter operationen, kunne gå ved egen hjælp efter 16 dage, mens de underernærede kvinder, som ikke fik tilstrækkelig ernæring (kontrolgruppen) i gennemsnit først kunne gå ved egen hjælp 23 dage efter operationen. De kvinder, der ved indlæggelsen ikke var underernærede (og som selv spiste tilstrækkeligt) kunne gå ved egen hjælp efter 10 dage. D.v.s. at underernæring i sig selv medførte en (23-10=) 13 dages længere periode, før patienterne kunne gå ved egen hjælp, og dette kunne nedbringes til (16-10=) 6 dage ved at tilføre tilstrækkelig ernæring - altså ca. en halvering af 'omkostningen' ved underernæring. Indlæggelsestiden blev forkortet tilsvarende (15). Hos underernærede cirrhosepatienter medførte 3 ugers sondeernæring en større overlevelse (16). Hos patienter under geriatrisk genoptræning efter hospitalsophold medførte indtagelse af kosttilskud en større fysisk aktivitet og større overlevelse (17). Hos kranietraume patienter medførte sondeernæring færre infektioner og kortere ophold i intensivafsnit (18). Alle disse undersøgelser er udført med kommercielle fuldkost-ernæringspræparater, men de samme resultater vil i mange tilfælde kunne opnås med almindelig sygehuskost, hvis indtagelsen kunne øges tilstrækkeligt. Herudover har de seneste års kontrollererede undersøgelser vist, at supplement med aminosyrer, der er limiterende for immunsystemets celler (glutamin og arginin), medfører færre infektioner efter abdominale operationer, hos patienter i intensiv terapi, hos traumepatienter, hos brandsårspatienter og hos knoglemarvstransplanterede patienter (19-23), i forhold til patienter, som fik almindelig sondeernæring. Som en følge af det bedre kliniske forløb medfører ernæingsinterventionen en økonomisk gevinst. En amerikansk undersøgelse af ca. 800 indlæggelsesforløb (1) viste, at forekomsten af komplikationer er ca. 3 højere blandt underernærede patienter, i forhold til ikke-underernærede patienter. Undersøgelsen viste også, at de variable omkostninger for en underernæret patient med komplikation er højere end for en ikke-underernæret patient med komplikation. Som følge af større komplikationshyppighed, og øget omkostning per komplikation, er en gennemsnitlig indlæggelse for en underernæret patient 50% dyrere end en gennemsnitlig indlæggelse for en ikke-underernæret patient. Ifølge de foreliggende lodtrækningsundersøgelser kan mer-forekomsten af komplikationer blandt underernærede patienter reduceres med % ved en målrettet ernæringsindsats. Nyligt offentliggjorte beregninger tyder på, at komplikationer i forbindelse med underernæring koster det danske sygehusvæsen ca. 2 mia. kr. årligt, og at der kan spares ca. 500 mio. kr. årligt ved en målrettet ernæringsindsats. Afhængigt af forudsætningerne kan besparelsen være mellem 300 mio. og 1 mia. kr. årligt (24). Perspektiver for klinisk praksis På grundlag af de omtale kliniske undersøgelser har Levnedsmiddelstyrelsen formuleret generelle retningslinjer for identifikation af risikopatienter i ernæringsmæssig forstand (25): 1) moderat underernærede patienter, som gennemgår et belastende sygdomsforløb 2) ikke-underernærede patienter, som gennemgår en særligt belastende behandling 3) svært underernærede patienter, som er alment svækket. I udlandet har man flere steder gjort en målrettet indsats for bedre ernæring på sygehuse. I USA inddrages sufficient ernæring i de generelle krav til godkendelse af sygehuse (26). JCAHO (= Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations), som overvåger kvaliteten af sygehuse i USA, har i 1995 bl.a. stillet krav om at: 1) Alle patienter skal have vurderet ernæringstilstanden ved indlæggelsen. Ernæringstilstanden skal monitoreres løbende under hele indlæggelsen, også hos de patienter der ikke havde påvirket ernæringstilstand ved indlæggelsen. 2) Der skal foreligge kriterier for identifikation af risikopatienter i ernæringsmæssig forstand. Den enkelte afdeling fastsætter selv disse kriterier.

4 3) Kost, sondeernæring m.v. til risikopatienter skal ordineres i patientens journal. 4) Der skal ske en monitorering af effekten af ernæringsintervention hos risikopatienter. 5) Hospitalet skal have en funktion ( functioning mechanism ) der standardiserer og udbreder kendskabet til ovennævnte procedurer (på større sygehuse har et tværfagligt ernæringsteam denne opgave). I USA er der tværfaglige ernæringsteams på 20% af alle hospitaler med mere end 150 senge (27) og i England er der ernæringsteams på ca. 25% af alle sygehuse (28). I Danmark gør de fleste sygehuse mere end ingenting (f.eks. godt spisemiljø, mellemretter, særlig kost til småtspisende, forsøg med sondeernæring eller lign.), men ingen sygehuse kan sige, at de generelt gør en professionel målrettet indsats (som f. eks. angivet i Levnedsmiddelstyrelsens anbefalinger eller JCAHO), og der findes næppe heller nogen sygehusafdeling i landet, hvor en sådan indsats er etableret for alle patienters vedkommende. Der er dog mange sygehuse eller afdelinger, hvor enkeltpersoner eller nogle få entusiater udfører projekter eller forsøgsordninger med udvalgte patientgrupper. Der mangler imidlertid en generel indsats, som omfatter alle sygehusets patienter i ernæringsmæssig risiko. Dette fremgår tydeligt af den undersøgelse, som Levnedsmiddelstyrelsen har foretaget på et repræsentativt udvalg af danske sygehuse (24). Undersøgelsen viste, at en vurdering af patienternes ernæringstilstand på indlæggelsestidsunktet, og under indlæggelsen, kun sjældent blev udført systematisk, og det var karakteristisk, at ændringer i ernæringstilstanden først blev opdaget sent i indlæggelsesforløbet. Ernæringsenheden ved Rigshospitalet er et af de få steder i Danmark, hvor man systematisk har forsøgt at forbedre forholdene. Ved Ernæringsenhedens oprettelse i 1990 var der klart en manglende viden blandt læger og sygeplejersker om ernæringens betydning for det kliniske forløb, og om ernæringsregimers gennemførelse i praksis. Denne mangel skyldes primært den utilstrækkelige/ikkeeksisterende undervisning i ernæring i læge- og sygeplejerskestudierne. Det var også en udbredt holdning, at et 'trivielt' område som kost ikke behøver megen opmærksomhed på et sygehus. Blandt de interesserede var der imidlertid også en udtalt mangel på struktureret erfaring med opgavefordelingen: hvem gør hvad i forløbet af et målrettet ernæringsregime (patient-læge-sygeplejerske-klinisk diætist-køkken). Endeligt manglede de særlige ernæringsregimer, som kunne udfylde et tomrum mellem den sædvanlige hospitalskost og parenteral ernæring, dvs. en særlig næringsrig, appetitvækkende kost til småtspisende patienter i risikogruppen samt regimer for sondeernæring i forskellige former. I årenes løb er der blevet holdt et stort antal seminarer, og de manglende ernæringsregimer er blevet etableret. Ernæringsenheden har indtil nu varetaget målrettet ernæring for 1016 patienter indlagt på næsten alle voksenafdelinger, i et tæt samarbejde med patienter, læger og sygeplejersker på de enkelte afdelinger. Ca. 90% af patienterne har kunnet opnå den planlagte energi- og proteinindtagelse samt vedligeholde eller øge legemsvægten. Resultaterne med de første 500 patienter er tidligere publiceret (29). Imidlertid er der heller ikke på Rigshospitalet generelle krav til afdelingerne om, at patienternes ernæringsproblemer skal behandles. De fleste patienter henvises til Ernæringsenheden fra visse afdelinger, som er meget engagerede, mens der fra andre afdelinger først kommer en henvendelse, når patienten har tabt kg under indlæggelse. For at styrke udviklingen blev Dansk Selskab for Klinisk Ernæring oprettet i december Selskabet har allerede ca. 180 sygehusansatte medlemmer, heraf ca. 45% er læger. Denne tilslutning viser tydeligt, at der er en stor interesse for området, men 180 sygehusansatte er dog kun en dråbe i havet. Hvis der virkelig skal gøres en indsats af betydning for de ca underernærede patienter, der til dagligt skønnes at ligge i danske sygehussenge, er det nødvendigt med en generel opprioritering af indsatsen indenfor kostforplejning og ernæringsproblemer på alle niveauer indenfor sundhedvæsenet. Der kræves en betydelig indsats med hensyn til uddannelse af læger og sygeplejersker, både i studietiden og i efteruddannelsesforløbet. Det kræves desuden, at sygehusejerne, dvs. politikerne, stiller konkrete krav om, at der gøres en forsvarlig ernæringsmæssig indsats for disse patienter. Det er ikke akceptabelt, at en patient taber kg under indlæggelse, uden at nogen forsøger

5 at gribe ind. De enkelte afdelinger bør indføre bestemmelser om, at patienternes kostindtagelse og ernæringstilstand skal observeres løbende (som det allerede sker med hensyn til væskeindtagelse og hydreringsgrad), og der bør indføres retningslinjer for hvornår der skal gribes ind. Effekten af ernæringsintervention hos disse risikopatienter skal registreres i journalen (lige som man registererer effekten af væsketerapi). Hvis den ernæringsmæssige målsætning ikke kan opnås, bør erfaringerne samles ét sted på sygehuset med henblik på en målrettet indsats overfor de generelle problemer på de enkelte afdelinger og det enkelte sygehus. Det er derfor nødvendigt at have et team, bestående af læge, sygeplejerske og diætist, der har det som en del af deres arbejde at blive tilkaldt til problempatienter, at iværksætte generelle forbedringer i procedurer eller kosttilbud, og at sprede de positive erfaringer til andre afdelinger på sygehuset. Som anført i indledningen berører problemet med underernæring på sygehuse et meget bredt spektrum af sygehusets aktiviteter, fra køkken til cellebiologi. En stor del af de praktiske problemer vil formentlig kunne løses ved politisk beslutning indenfor eksisterende nationale eller lokale puljemidler og lign. Løsningen af de biologiske problemer kræver dog forskningsmidler fra de samme fonde, som finansierer al anden sundhedsvidenskabelig forskning. Her er det erfaringsmæssigt vanskeligt at komme i betragtning som en ny disciplin, særligt i en tid hvor forskningsprioriteringen koncentrerer sig om at udbygge de eksisterende store forskningsmiljøer. Man kan kun appellere til forskningsfonde om at støtte et nyt lovende dansk forskningsmiljø, som internationalt allerede har markeret sig stærkt, specielt indenfor kirurgisk og medicinsk gastroenterologi samt hepatologi (13, 30, 31). Erfaringer fra studiebesøg ved ernæringsenheder i USA og England viser, at her, som for alle andre områder, gælder det, at ny viden udveksles i byttehandel: når vi kommer med vore bidrag, står dørene åbne, også med hensyn til praktisk vejledning i, hvordan man bærer sig ad med at gennemføre målrettet ernæring på sygehuse. 2 2 Reprints: Jens Kondrup, Ernæringsenheden-2111, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

6 Litteratur 1. Reilly JJ, Hull SF, Albert N, Waller A, Bringardener S. Economic impact of malnutrition: a model system for hospitalized patients. J Parenter Enteral Nutr 1988; 12: Grimble RF. Interaction between nutrients, pro-inflammatory cytokines and inflammation. Clin Sci 1996; 91: Van Leeuwen PAM, Boermeester MA, Houdijk APJ, Ferwerda ChC, Cuesta MA, Meyer S et al. Clinical significance of translocation. Gut 1994; suppl 1: S Ziegler TR, Gatzen CG, Wilmore DW. Stategies for attenuating protein-catabolic responses in the critically ill. Annu Rev Med 1994; 45: Hill GL. Body composition research: implications for the practice of clinical nutrition. J Parenter Enteral Nutr 1992; 16: Moore FA, Feliciano DV, Andrassy RJ, NcArdle AH, Booth FV, Morgenstein-Wagner TB et al. Early enteral feeding, compared with parenteral, reduces postoperative septic complications. The results of a meta-analysis. Ann Surg 1992; 216: Beier-Holgersen R, Boesby S. Influence of postoperative enteral nutrition on postsurgical infections. Gut 1997; 39: Levnedsmiddelstyrelsen. Offentlig kostforplejning i Danmark. København: Levnedmiddelstyrelsen Ovesen L, Pedersen A (eds). Anbefalinger for den danske institutionskost. København: Levnedsmiddelstyrelsen Kondrup J, Beck AM, Hansen BS, Hartvig C, Ipsen B, Ronneby H et al. Ernæringsterapi hos 542 hospitaliserede patienter. Ugeskr Læger 1996; 158: Komplet litteraturliste kan fås hos forfatterne.

7 Patientkategori Tabel 1. Klinisk effekt af ernæringsbehandling. Antal randomiserede undersøgelser Klinisk effekt Perioperativt (gastrokirurgi) 11 Færre infektioner Bedre muskelfunktion Kortere indlæggelsestid Lårbensbrud 3 Færre komplikationer Bedre gangfunktion Kortere indlæggelesestid Levercirrhose 8 Bedre leverfunktion Mindre mortalitet Levercirrhose, ambulant 1 Færre infektioner Færre indlæggelser AIDS, ambulant 1 Færre indlæggelser Hals-kræft 1 Bedre livskvalitet Geriatrisk optræning 1 Større fysisk aktivitet Mindre mortalitet Kranietraume 1 Færre infektioner Kortere indlæggelsestid Forbrænding 2 Færre infektioner Kortere indlæggelsestid Knoglemarvs-transplantation 3 Færre infektioner Kortere indlæggelsestid Mindre mortalitet

8 Nekrose - antigen - endotoxin Immunceller Regeneration (fibroblaster, endothelceller) Akut fase proteiner Glutathion Cytokiner Vævsprotein Glutamin, andre aminosyrer Lever Arginin Glukose Fig1. Antigener fra nekrotiske celler eller bakterier, eller bakterielt endotoksin, stimulerer immunsystemets celler til at afgive cytokiner. Cytokiner stimulerer andre celler i immunsystemet til proliferation og produktion af antistoffer, og cytokiner stimulerer leveren til øget produktion af glukose og akut fase proteiner. Lokale vækstfaktorer stimulerer proliferationen af fibroblaster, endothelceller og andre celler, der er involveret i helingsprocessen. Det øgede forbrug af aminosyrer til disse processer medfører en reduktion i plasma koncentrationen af aminosyrer. Dette resulterer i øget nedbrydning af vævsproteiner i muskulatur, hud og tarm. Cytokiner bevirker desuden en øgning i plasma cortisol og en reduktion i plasma IGF-I (insulin-lignende vækstfaktor-i) og disse hormonelle ændringer medfører en yderligere øgning i nedbrydningen af vævsproteiner. Det øgede behov for aminosyrer i immunceller, regenererende celler og lever gælder især glutamin, arginin og alanin.

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Til Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).

Til Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Til Redaktionen Ernæringsenheden-5601 Abdominalcentret Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 16-05-02 Til Redaktionen Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Se

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik

Læs mere

Hvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes?

Hvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes? Hvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes? Benedicte Wilson Overlæge, afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, S, Odense Universitetshospital Malnutrition

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Kost- og Ernæringspolitik

Kost- og Ernæringspolitik Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kost- og ernæringspolitik for

Læs mere

TILORIENTERING RrcsHospr,or-er

TILORIENTERING RrcsHospr,or-er tb TILORIENTERING RrcsHospr,or-er cr Professor Niels Tygstrup og 1. reservelæee Jens Kondrup medicinsk afdeling A. Tll Fu-møds den r f ii ts}{i $'+t {l lltåf, tt 3 t {i ilt. i$fl$ r-it jourriål ni".: DI

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Manual Patienter i ernæringsmæssig risiko Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen August 2002 Indhold Side Indsats for patienter i ernæringsrisiko...

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

BEDRE MAD TIL SYGE - FÆLLESRAPPORT. Erfaringer fra 14 projekter og idøer til den fremtidige ernæringsindsats

BEDRE MAD TIL SYGE - FÆLLESRAPPORT. Erfaringer fra 14 projekter og idøer til den fremtidige ernæringsindsats BEDRE MAD TIL SYGE - FÆLLESRAPPORT Erfaringer fra 14 projekter og idøer til den fremtidige ernæringsindsats 2007 Bedre mad til syge - fællesrapport Erfaringer fra 14 projekter og idéer til den fremtidige

Læs mere

Ernæring gruppearbejde 1

Ernæring gruppearbejde 1 Ernæring gruppearbejde 1 Deltagere: Sara, Lisa, John, Karin og Birte Hvordan identificere I risikoen for Næstved: ernæringsproblemer? Ernæringsscreening indenfor 24 timer. Alle betragtes som risikopatienter

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fra køkken til patient

Fra køkken til patient Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Forgrenede aminosyrer (BCAA) Er der evidens for at leverpatienter skal behandles?

Forgrenede aminosyrer (BCAA) Er der evidens for at leverpatienter skal behandles? Forgrenede aminosyrer (BCAA) Er der evidens for at leverpatienter skal behandles? Gitte Dam, Peter Ott, Mette Borre Susanne Keiding og Michael Sørensen. Isoleucin Leucin Valin Vores opgave At identificere

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk Bedre mad til syge Hvorfor? Hvordan? Forfatter, udgiver, ansvarlige institution & copyright: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Ernæringsscreening i ældreplejen m.m. 42952 Udviklet af: Birgitte Højlund Social

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;

Læs mere

MEDICINSKE PATIENTERS ERNÆRINGSPLEJE. En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (4)

MEDICINSKE PATIENTERS ERNÆRINGSPLEJE. En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (4) MEDICINSKE PATIENTERS ERNÆRINGSPLEJE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

OM FORFATTERNE. Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

OM FORFATTERNE. Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? HÅNDBOG I ERNÆRING OM FORFATTERNE ANNE MARIE BECK er autoriseret klinisk diætist, MSc i gerontologi og ph.d. Hun har i mange år arbejdet med området ældre og ernæring, bl.a. via sin ansættelse på Danmarks

Læs mere

Proteiner. - til glæde og gavn

Proteiner. - til glæde og gavn Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere