Hvad er det for en /d vi lever i?

Transkript

1 Et arbejdsliv i accelera/on - Tidens karakter og kvaliteter i videnarbejdet Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet, Hus 08.2 Postbox Roskilde Tlf. arb , mobil E- mail llund@ruc.dk Tre enkle forskningsspørgsmål: - Hvorfor kan vidensarbejdere ikke få styr på Rden i deres arbejde? - Har de alrd for lidt Rd eller handler det nogle gange om for få grundrytmer i arbejdet? - Kan grundrytmer i hverdagen bruges som indsats mod psykisk nedslidning? Hvad er det for en /d vi lever i? Megatrends: HøjhasRghedssamfundet Livet i hamsterhjulet En forjaget Rd Et tempokrar: Tempoet styrer vores levevis Tidsnød i hverdagen 24/7 samfundet Drivere og dynamikker: Høj hasrghed eller srlstand Dem med mange muligheder og dem med få muligheder Vi vil på forkant for at være i kontrol Jagten på evigt liv 1

2 Pointe: Livets hasrghed er kulturbåret (Wiseman) Typiske udsagn - Fortravlethed - AlRd travlhed i nuet - Kronisk underskud på Rd - Rdspres - Stress i hverdagen - Savner koncentraron og fordybelse - Vanskelige berngelser for at være nærværende - Et ængsteligt forhold Rl Rden - bekymringer for fremrden (Kan jeg holde Rl det?) Håndtering af Rdskonflikter Tidskonflikter i hverdagen opleves obe som et personligt problem og ikke et organisatorisk problem Coping- og personlig udvikling paradigmet dominerer frem for beskycelsesparadigmet Øger forbruget af brug af selvhjælpsteknikker og individualiserer håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø 2

3 Du skal og kan klare det selv Fjern stress på 20 min Problemet løst på 5 min 3

4 Carpe diam så er Rden ikke noget problem Få styr på dine værdier og mål, så er /den ikke noget problem det personlige ansvar for eget liv Tænker posirvt så er knaphed på Rd ikke noget problem 4

5 Problemet med selvledelse i vidensarbejdet Selvransagelse, selvudvikling, selvstyring, selvrealisering, udfordre sig selv, selvrlrecelæggende = Selvaccelerering = Det er min egen skyld BeskyIelsesparadigmets ansvarshierarki Hvad burde regeringen gøre? Hvad burde parterne gøre? Hvad burde arbejdspladsen gøre? Hvad burde fælleskabet/teamet gøre? Hvad burde jeg selv gøre? Udviklingsparadigmets ansvarshierarki Typiske indsatser Udvikling: - Stresskursus - Anerkendelse - Coach eller mentor - Weelness/moRon (Krop- psyke kobling) - Sjove fester, venskaber og kærlighed - Terapi/Health Care - Ingen problemer kun udfordringer BeskyIelse: - Ændring af arbejdets organisering - Fjerne risikofaktorer/ stressorer - Flere ressourcer - KriRsk arbejdspladsdemokrar - Fælles Indflydelse - Kvalitetsarbejde - AkRvt arbejdsmiljøarbejde Hvilke typer indsatser er der på jeres arbejdsplads? 5

6 Hovedpointe 1: Selvhjælpsteknikker, individuel ansvarliggørelse og selvledelse er quickfix på komplekse problemer i organisaronen FokusskiMe: Grænseløshed, standardisering og /d Grænseløst arbejde et paradoks ift. psykisk belastning Det grænseløse arbejde er sjovt, udfordrende og selvrealiserende Tilsyneladende har vidensarbejdere aldrig hab det så godt og følt sig så dårligt Rlpasse 6

7 I grænseløst arbejde arbejde bliver håndtering af /den en kernekompetence Tidsarbejde hvor man jonglerer med Rden mht. at gøre de rigrge Rng på de rece Rdspunkter for at opnå: Overholdelse af Rdsfrister, kvalitet i arbejdet Timing Koordinering og planlægning under uforudsigelighed At bruge Rden på det vigrgste 19 Grænseløshedens /dsskimer og /dskonflikter - Møder - Forberedelse - Nærvær overfor elever/kunder/ borgere/studerende - Nærvær overfor kolleger - AdministraRon - Teamsamarbejde - Øvrige opgaver Grænseløst arbejde - Hvad kommer det af? Manglende stabilitet som institution Nye ledelseskoncepter Alt for mange projekter og forandringer Det nye som ideal Ny IT-teknologi Høje ambitioner (indre krav) Uendeligt arbejde 7

8 ArbejdsRdens længde versus mentale fylde Jens Bonke: - Lange arbejdsdage er mindre stressende end korte - Mulig fortolkning: Det handler måske nogle gange mere om arbejdets mentale fylde end arbejdsrd og konkrete opgaver - Lange arbejdsdage reducerer arbejdets mentale fylde Hvordan oplever I belastningerne i forholdet mellem nedlagt Rd i opgaverne og arbejdets mentale fylde? Sammenhængende arbejds/d er som regel at foretrække men ikke hvis: Tempoet og intensiteten er for høj Hvis stedet ikke egner sig Rl løsning af opgaven i Rd og rum Det fysiske arbejdsmiljø er for dårligt Hvis Rmeingen ikke passer Rl opgaven Hvis privatlivet ikke kan hænge sammen Hvis planlægning og koordinering kommer Rl at stå i vejen for de øvrige opgaver 8

9 De to spor som megatrends i vidensarbejdets udvikling 1. Det standardiserende spor (Låst tid) 2. Det grænseløse spor (kaotisk tid) De to spor i et og samme arbejde - Modsatsrettede forventninger Frihed kombineres med ekstern kontrol Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med standarter for arbejdets udførelse Mulighed for personligt udviklende arbejdsforhold kombineres med forventninger om spændende f.eks. lavere sygefravær Hvordan kommer de to spor /l udtryk i jeres arbejde? Hovedpointe 2: - Grænseløst arbejde er forbundet med psykosociale belastninger i arbejdet - Det gælder især når arbejdet både gøres mere grænseløst og standardiseret på samme Rd 9

10 FokusskiMe: Lineær /d, cyklisk /d og rytmer Vores liv i lineær /d Fra lineær /d /l cyklisk /d - Tidens karakter og kvalitet Vores grundrytme er afgørende for vores psyke Vi bliver syge når vi over Rd ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer Måske kan fremme af rytmer i arbejdet reducere den massive udbredelse af arbejdsrelaterede psykiske lidelser 10

11 Tidssociologiske begreber Accelereret Rd Øjeblikkelig Rd Komprimeret Rd MellemrumsRd Polykrom Rd Tidsløs Rd Hovedpointe 3: - Vi planlægger vores Rd i lineær Rd, men de største belastninger opstår når der er problemer med de rytmer der skabes af den cykliske Rd FokusskiMe - Tidsmiljø 11

12 Tidsmiljøet er oplevelser af /den Tiden som form og oplevelse skabt af: 1. Opgaver 2. RuRner, ritualer, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interakroner osv. 3. Hvem gør hvad, hvorhenne, med hvem og i hvilket tempo? Iden/ficering af /dsmiljøets kvalitet Bæredyg/gt arbejde (Arbejde med en stærk grundrytme) Sund /d Human standardisering Indflydelse Human fleksibilitet Psykisk belastende /d Ekstrem standardisering (Tayloriseret og låst arbejde med brutale rytmer) Ekstrem grænseløshed (KaoRsk og rytmeløst arbejde) Kilder /l psykisk nedslidende /d Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges Øget kompleksitet i arbejdet Høj forandringstakt og for mange gode ideer Uforudsigelighed Manglende rolleklarhed og rollekonflikter 12

13 Kilder /l psykisk nedslidende /d: Arbejde rundt om arbejdes kerne Tiden bruges ikke på det vigrgste Irrelevante e- mails OrganisaRonsforandringer Nye arbejdsgange og nye regler Kontrolsystemer og dokumentaron Klagende kunder/borgere Sund /d i praksis Sund /d gennem pauser Lange arbejdsdage må nødvendigvis indeholde reelle pauser Uomgængeligt ib. energi Energimanagement og Rmemanagement også ib. arbejde/øvrigt liv 13

14 Kilder /l sund /d Reducere aprydelser og forstyrrelser der forhindrer arbejdsflow Plads Rl rolige perioder når det er muligt Tidslig balance mellem kerneopgave og biopgaver lece og svære opgaver ProdukRon af mening gennem forrd, nurd og fremrd Sund /d gennem fællesskabet Tid /l at være social Hvorfor er det ikke spildrd og hvorfor er det vigrgt: - Skaber rytmer i hverdagen - Bidrager Rl synkronisering - Opbygger organisatorisk kapacitet - Buffer mod belastninger - Mennesker der kender hinanden godt arbejder bedre sammen Tidsmiljøinterven/oner Skab opmærksomhed omkring at arbejdspladsen former Rden i fællesskab IdenRficer handlerummet for at disponere Rdsligt i fællesskab 14

15 Tidsmiljøinterven/oner Lave regler, abaler og kutymer som skaber: Større regelmæssighed Fastlagte Rdspunkter for overgange, pauser og frokost etc. Abaler om reduceret Rlgængelighed i perioder (under hensyn Rl behovet for vidensdeling) Dialog om /dsmiljøet En mere enkel aylaring af /dsmiljøets karakter Langsom Rd versus hurrg Rd Synkronisering versus desynkronisering Tidsløs Rd versus fragmenteret Rd ProdukRv Rd versus uprodukrv Rd (decelereret Rd) 15

16 Spørgsmål /l begrebspar 1: Langsom og hur/g /d Er der negarv adfærd når der er hurrg Rd? Hvornår går hurrg Rd ud over kvaliteten i arbejdet? Bliver perioder med hurrg Rd afløst af perioder med langsom Rd? Hvornår fører hurrg Rd Rl at der ikke bliver holdt pauser? Spørgsmål /l begrebspar 2: Fragmenta/on og flow Hvad kendetegner en arbejdsdag med hhv. flow og fragmentaron? Hvornår oplever I flow som mentalt Rlstand og hvornår oplever I Rdsløs Rd som fælles arbejdsproces? Hvornår er der unødvendige forstyrrelser og fragmentaron som forhindrer flow? Spørgsmål /l begrebspar 3: Synkronisering og desynkronisering Hvornår er det svært at finde ud af om kolleger har travlt og har brug for hjælp? Hvornår oplever I at stå alene med en umulig arbejdssituaron? Hvornår oplever I at planlægningen og koordineringen hhv. lykkes og ikke lykkes? Hvornår er I asængelige af hinanden for at lykkes med opgaverne? 16

17 Spørgsmål /l begrebspar 4: Uproduk/v og produk/v /d Hvornår sker det at energien går ud af arbejdet? Hvornår opstår der barrierer for at komme videre med arbejdet? Hvad er kilderne Rl de typiske frustraroner over at arbejdet ikke foregår på den mest hensigtsmæssige måde? Hvornår oplever I opgaver der ikke bidrager Rl produkrvitet? (IllegiRme opgaver) Hovedpointe 5 Tidsmiljøbegrebet kan bidrage med et nyt sprog Rl at tale om belastninger Opleves arbejdet kaorsk, uforudsigeligt, kompliceret og intenst så er det givetvis brug for rytmeskabende vaner Rytmer skaber ro Den enkelte kan sjældent selv skabe bæredygrge rytmer Yderligere liceratur Et arbejdsliv i acceleraron: Tiden og det grænseløse arbejde Kamp, A., Hvid, H. S., Lund, H. L. & Holt, H Roskilde: Samfundsliceratur. Tid, belastning og fællesskaber i det grænseløse arbejde. Kamp, A., Lund, H. L. & Hvid, H. S I : Psyke & Logos. 2, s s. Tidsmiljøets i grænseløst arbejde. Lund, H. L. apr 2012 ArbejdsRlsynet, København. 39 s. Time and Employee Control in the TemporaliRes of Boundaryless Work: A conceptual discussion paper. Lund, H. L.apr 2012 NegoRaRng Rme, meaning and idenrty in boundaryless work. Kamp, A., Lund, H. L. & Hvid, H. S I : Journal of Workplace Learning. 23, 4, s s. Recen Rl egen Rd: Rd i spændingsfeltet mellem professions- og lønmodtagerstrategier. Kamp, A., Lund, H. L., Holt, H. & Hvid, H. S I : Tidsskrib for Arbejdsliv. 13, 1, s s. 17