HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR"

Transkript

1 INTERNATIONAL KONSENSUS OPTIMERING AF velbefindende HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR FRUSTRATION STIGMA SMERTER ANGST FRYGT LUGT SKYLDFØLELSE ENSOMHED en gennemgang af en ekspertgruppe

2 HOVEDREDAKTØR Jason Beckford-Ball FORLÆGGER: Kathy Day UDGIVET AF: Wounds International Enterprise House 1 2 Hatfields London SE1 9PG, Storbritannien Tlf: + 44 (0) Fax: +44 (0) Wounds International 2012 Med støtte fra Smith & Nephew. De fremkomne holdninger og synspunkter er forfatternes egne, og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Smith & Nephew holdning. Dette dokument skal citeres på følgende måde: International consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group review. London: Wounds International, Available from: woundsinternational.com FORORD I februar 2011 mødtes en gruppe eksperter og forskere inden for sårbehandling i Cape Town, Sydafrika, for at skabe nogle faste rammer, der kunne være en hjælp til at sikre, at klinikere kan maksimere deres patienters velbefindende gennem effektiv sårbehandling. Mødet drejede sig ikke alene om kvaliteten af den sårbehandling, patienten modtager, men i højere grad om de menneskelige omkostninger ved et liv med sår og den rolle, klinikere, industrien og organisationer spiller i patientens velbefindende 1. Dette blev opfulgt af et konsensusmøde i maj 2011 i Bruxelles, Belgien, hvor der deltog eksperter fra Europa, USA og Australien, hvilket bidrog til et bredt erfaringsgrundlag og baggrundsviden inden for medicin, plejesektor, sundhedsvæsen og industriforskere. Efter konsensusmødet blev der formuleret et udkast, som blev underkastet en grundig gennemgang af ekspertgruppen. Derudover blev internationale eksperter inviteret til give deres mening til kende, hvorved praksis fra mange geografiske områder blev afspejlet. Det kulminerede i fuld konsensus fra hele ekspertgruppen, som alle vedtog og underskrev dokumentet. Der blev i oktober 2011 gennemført en workshop med to servicebrugergrupper på University of Leeds i Storbritannien. Formålet med denne workshop var at få indsigt i, hvad det vil sige at leve med sår, både for patienten, deres plejere og pårørende. Medlemmer af The Pressure Ulcer Research Service User Network (PURSUN UK) og The Bradford Wound Care Group drøftede deres personlige erfaringer og bidrog derefter ved gennemgangen af teksten. Deres citater er brugt i dette dokument til at understrege forskellige følelser. Vi ønsker med dette dokument at: øge parternes forståelse af, hvad et liv med sår indebærer for patientens velbefindende og hans/hendes plejere forbedre lægernes evne til at medinddrage patienter og deres plejere i behandlingsmæssige beslutninger, så de kan skabe større samarbejdsvillighed og mindske risikoen for komplikationer understrege vigtigheden af åben og aktiv lytning og fremhæve de måder, hvorpå der kan skabes åben dialog om velbefindende øge parternes evne til at implementere strategier til omkostningseffektiv sårbehandling, som optimerer patientens velbefindende og involverer alle parter. EKSPERTGRUPPE Matthias Augustin Director, Institute for Health Services Research in Dermatology and Nursing, University Clinics of Hamburg, Tyskland Keryln Carville Adj Professor Domiciliary Nursing, Silver Chain Nursing Association & Curtin University, Australien Michael Clark (Co-Chair) Visiting Professor, Tissue Viability, Birmingham City University, Storbritannien John Curran Director, 7bn, London, Storbritannien Mieke Flour Department of Dermatology, University Hospital Leuven, Belgien Christina Lindholm Professor of Clinical Nursing, Karolinska University Hospital/Sophiahemmet University, Sverige John Macdonald Director, Project Medishare and Hospital Bernard Mevs, Port-au-Prince, Haiti & Department of Dermatology and Cutaneous Surgery, Miller School of Medicine, University of Miami, Florida, USA Kyoichi Matsuzaki Head, Department of Plastic Surgery, Kawasaki Municipal Tama Hospital, Associate Professor, Department of Plastic Surgery, St. Marianna University School of Medicine, Japan Christine Moffatt Professor of Clinical Nursing, Nottingham University & Nurse Consultant, Storbritannien Matt Pattison Director, 7bn, London, Storbritannien Patricia Price Chartered Health Psychologist & Dean/Head of School of Healthcare Studies, Cardiff University, Storbritannien Paul Trueman Assistant Professor of Health Economics, Brunel University, London, Storbritannien Wendy White Clinical Nurse Consultant/Educator, Wendy White Woundcare, New South Wales, Australien Trudie Young (Chair) Lecturer in Tissue Viability, Bangor University and Tissue Viability Nurse, Aneurin Bevan Health Board, Wales, Storbritannien 2 INTERNATIONAL KONSENSUS

3 Optimering af velbefindende hos patienter, der lever med sår Selvom sundhedssektoren i højere grad er blevet patientcentreret, spiller klinikere, sundhedsorganisationer og -industrien alle vigtige roller i at sikre, at den behandling, patienten modtager, er effektiv og tager højde for de komplekse behov hos en person, der lever med sår. 1 Min morgen rutine tager to timer hver dag inden morgenmaden. Det er hårdt arbejde Hvorfor er patientens velbefindende vigtig? Patientens oplevelse af et liv med sår er kompleks og betinget af mange faktorer. Klinikere, industriog sundhedsorganisationer fokuserer ofte på sårheling som et vigtigt klinisk resultat. Klinikerne måler og registrerer data om såret, f.eks. sårets reducerede størrelse og dybde, og sårbundens udseende. Sundhedsorganisationer kan anmode om prævalens- og incidenstal for forskellige patientgrupper og sårtyper, og industriforskere fokuserer ofte på forskellige bandagers egenskaber, som f.eks. deres antimikrobielle virkning eller væskehåndteringsegenskaber. Trods vigtigheden af dette, vil mange patienter, der lever med sår, ofte prioritere anderledes. Det kunne f.eks. være at lindre smerter og reducere lugtgener, dække over grim gennemsivning af bandagen, eller generende bandager, som gør at patienten ikke kan tage det tøj eller de sko på, de gerne ville, eller udføre dagligdags aktiviteter. Patienter med risiko for eller som lever med sår, står pludselig over for store forandringer i hverdagslivet og skal integrere en række behandlingsrelaterede procedurer, der kan være svære at overholde på lang sigt, og som går imod vedkommendes etablerede livsstil, prioriteter og adfærd Mens de fysiske aspekter af et sår kan måles med forskellige værktøjer, forholder det sig helt anderledes, når det drejer sig om 'wellbeing'/velbefindende. Velbefindendet kan ofte påvirkes negativt hos dem, der lever med sår, som f.eks. sårets kroniske karakter (dvs. langsom sårheling eller tilbagefald), 2 mens patienter med et ophelet sår ligeledes kan have dårligere livskvalitet end befolkningen som helhed. 3 Sidstnævnte kan skyldes høje tilbagefaldsrater og/eller behovet for livslang behandling (f.eks. kompressionsbehandling). 3 Man ved, at psykosociale faktorer, som f.eks. angst og depression, er forbundet med langsom sårheling, 4-6 mens dårlig symptombehandling kan få patienter til ikke blive mindre samarbejdsvillige. 7-9 Der er nu stærk evidens for, at der, hvor patienten inddrages aktivt i sin behandling, bliver resultatet også bedre. 10 Dette kræver at patienterne medinddrages i helbredsmæssige beslutninger og har større indflydelse på og mere kontrol over de tjenester, de bruger. Derudover er nem adgang til behandling og henvisninger til klinikere med up to date viden, færdigheder og ressourcer vigtig, hvad angår tidlig påvisning, hurtig implementering af effektiv behandling og undgåelse af komplikationer. 2 Bedre helbred og velbefindende menes også i højere grad at være forbundet med økonomiske og sociale fordele 11 Konsensusgruppen vedtog en definition af wellbeing/velbefindende, der gælder sårbehandling (Boks 1). BOKS 1 Sårbehandling og wellbeing Wellbeing er et dynamisk mønster af faktorer, inklusive de fysiske, sociale, psykiske og åndelige. Vi oplever naturligvis alle sammen velbefindende forskelligt. Den varierer med tiden, den påvirkes af kultur og sammenhænge, og ikke af sårtype, varighed eller plejeregi. Når det drejer sig om sårheling, er optimering af en persons velbefindende resultatet af et godt samarbejde kliniker, patient, pårørende og plejere, sundhedssektoren og -industrien imellem. Det endelige mål er at optimere velbefindende, forbedre eller hele såret, mildne/behandle symptomerne og sikre at alle parter deltager fuldt ud i processen. OPTIMERING AF velbefindende HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR 1

4 Faktorer, der påvirker wellbeing/ velbefindende Wellbeing dimensioner Ordet helbred betyder egentlig at være 'hel, uden skavanker'. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerede første gang helbred i 1948 som en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt valbefindende og ikke bare fraværet af sygdom eller skavanker. 12 Denne definition har stadig indflydelse på politikker og forbindes typisk med tre indbyrdes relaterede wellbeing dimensioner: Fysisk velbefindende: Evnen til at fungere selvstændigt i aktiviteter så som bad, påklædning, spisning og førlighed Mentalt velbefindende: Dette indebærer, at de kognitive evner er i behold, og at patienten ikke lider af frygt, angst, stress, depression eller andre negative følelser Socialt velbefindende: Evnen til at deltage aktivt i samværet med familie, samfund, venner og medarbejdere. 1 Derudover besluttede konsensusgruppen at tilføje et fjerde domæne for at gøre definitionen af trivsel mere bred: Åndeligt/kulturelt velbefindende: Evnen til at opleve og integrere mening med og formål i livet gennem forbindelser mellem individet og andre. Dette er en vigtig del af det mentale, følelsesmæssige og fysiske helbred og kan være forbundet med en specifik religion, kulturmæssige overbevisninger eller personlige værdinormer. Jeg bliver helt dårlig i det øjeblik, huden bliver rød, eller der går hul på huden. Livet går i stå Fysisk velbefindende De fysiske parametre, der er involveret i sår, inkluderer direkte faktorer så som sårets størrelse, dybde, placering og varighed. 2 Andre fysiske parametre, der indirekte er involveret i sårets tilstand, er f.eks. lugtgener, smerter/irritation og gennemsivning af bandagen, der skyldes meget kraftige eller dårligt behandlede ekssudatniveauer. 2 Disse faktorer kan føre til: Nedsat mobilitet, f.eks. manglende evne i forbindelse med gang på trapper, almindelig gang eller brug af offentlig transport Patienten undgår social kontakt, f.eks. på grund af ineffektiv ekssudathåndtering 13 Dårlig ernæring, f.eks. vægtøgning på grund af immobilitet eller dårlig appetit på grund af depression Søvnbesvær og træthed, der kan skyldes smerter om natten. 2 Det er nemt at blive deprimeret og isoleret 2 INTERNATIONAL KONSENSUS Data fra internationale fokusgrupper identificerer igen og igen smerter som et af de symptomer, patienter med kroniske sår især finder overvældende Lugtgener og meget kraftigt ekssudat med gennemsivning af bandagen kan også være en konstant fysisk påmindelse om såret og kan føre til følelser som lede, afsky og skrumpende selvværd. 17 Selvom sårheling er det primære formål med behandlingen hos de fleste patienter med sår, kan det for patienter med ondartede eller kroniske sår være mere vigtigt at behandle de fysiske symptomer. Det kan i disse tilfælde være relevant at overveje patientens overordnede velbefindende som et lige så vigtigt resultat som sårheling. Ligeledes har patienter med kroniske sår ofte andre tilstande, der påvirker deres selvstændighed, hvilket kan føre til større afhængighed af andre, uplanlagte hospitalsindlæggelser og/eller behov for særlig boligindretning for selv at kunne mestre deres tilstand i hjemmet. Det er vigtigt, at klinikere fokuserer på patientens eksisterende evner og inddrager patienten i, hvordan han/hun kan mestre dagligdags aktiviteter Psykisk velbefindende Et liv med kroniske sår er ofte forbundet med øget angst og dårlig livskvalitet 5,7,18 (se Boks 2). Cole-King og Harding 4 fandt en vigtig sammenhæng mellem angst og depression og langsom heling hos patienter med venøse bensår. Videre forskning har vist at depression kan gå forud for såret eller være en reaktion på

5 Boks 2 Psykiske problemer i forbindelse med et liv med sår Angst/depression Frygt (f.eks. for flere traumer/infektion) Ændret eller dårlig kropsbevidsthed og lavt selvværd Fornemmelse af at være uren Vrede/frustration 'Hvorfor mig?' Stigma (f.eks. andres reaktion) Forlegenhed Ensomhed eller social isolation Skyldfølelse (har f.eks. svært ved at overholde behandlingsplan) Det (såret) kan styre dit liv. Fra at du som en ung mand ikke forstår det, til ikke at kunne svømme eller omgås andre. Du kan ikke have shorts på om sommeren. Det er en masse små ting, som f.eks. ikke at kunne være sammen med dine venner, ikke kunne svømme eller løbe rundt i haven med børnebørnene. såret (f.eks. på grund af smerter og lugtgener) og den langsomme heling. 17,19 Depression kan også være en forløber for egenomsorgssvigt, søvnbesvær og dårlig ernæring, som kan påvirke sårhelingen negativt. 4 Den psykiske påvirkning af et liv med sår kan være utrolig svær for en person at tale om. Personer, som lever med sår over en længere periode, kan miste selvtilliden og håbet, kan vælge at isolere sig for at beskytte sig selv, vælge aktivt at undgå kontakt med andre mennesker, 20 eller dække over det virkelige omfang af deres problemer. 21 Nogle nægter simpelthen at se i øjnene, hvad det vil sige at leve med sår, 22 mens andre måske giver udtryk for vrede omkring såret - Hvorfor mig? - og over de ordinerede behandlinger. 13 Det kan ofte være frustrerende, at såret aldrig vil heles 23 og 'altid er ved at heles', 24 eller man kan være utrolig bange for at ens sår bliver værre. Nedbrydning af huden kan medføre skyldfølelse og frustration, især hvis man har gjort alt i sin magt for at gøre det rigtige - man kan føle sig endnu mere magtesløs, hvilket fører til større afhængighed af læger og andre. 25 Venner og familie kan være til stor hjælp og opmuntring ved at støtte op omkring det at bevare et positivt syn på problemet, og ved at støtte dem i deres dagligdags aktiviteter. Socialt velbefindende Personer, der lever med sår, kan sidde eller være sengeliggende i mange timer, uden at have noget at tage sig til. Dette kan medføre social isolation og depression med færre muligheder for socialt samvær gennem fritidsaktiviteter eller arbejde. 15 Mange bliver nødt til at afbalancere deres sociale verden i forhold til at skulle klare potentielt pinlige aspekter af at leve med sår, f.eks. lugtgener og gennemsivning af bandagen, samt de fysiske faktorer, som smerter og nedsat mobilitet, eller psykiske problemer som depression. Derudover vil nogle på grund af deres sår være uarbejdsdygtige, og vil ofte lide identitetstab i familien og finde det svært at klare sig økonomisk. 26 Det at leve med kroniske sår kan være ekstremt forstyrrende, og mange kan have svært ved at tilrettelægge deres daglige rutiner omkring deres sårbehandling. Dette kan medføre at ens liv ikke lever op til ens forventninger, 25 og 'en daglig kamp for kontrol over en selv og ens selvstændighed'. 27 Det er vigtigt, at klinikere opmuntrer til selvtillid og støtter patienter med kroniske sår i at klare sig i hjemmet. Dette kan være en ekstremt positiv oplevelse for nogle, selvom det kan være en stor følelsesmæssig og økonomisk byrde for plejere og pårørende, og deres behov skal ligeledes tages i betragtning ved behandlingsmæssige beslutninger. 28 Den enkeltes evne til at behandle sine sår vil variere, og nogle vil måske ikke føle medansvar for deres egen tilstand og vil gøre mindre for at forebygge, at sår opstår. 24 Nogle kan være mere afhængige af andre (de bor måske på plejehjem eller er sengeliggende) og sætter pris på samarbejdet med det faglige team. De føler, at der er en stærk forbindelse mellem de råd, de får af deres klinikere, og deres velbefindende. 25 Åndelig/kulturelt velbefindende Der findes ikke tilstrækkeligt med oplysninger om, hvordan åndelige og kulturelle sammenhæng påvirker sårbehandlingsvalg og praksis. Hvordan et individ opfatter sine sår, og forventninger til helingen, kan bero på den viden, patienten har om helbredsmæssige spørgsmål, dennes læseog skrivefærdigheder og trosretning. Det vedkommende tror på, som kan være overleveringer fra generation til generation, kan være i direkte konflikt med klinikerens råd og resultere i, at patienten vælger ikke at følge den anbefalede behandling. 22 Klinikere skal være opmærksomme på og forsøge at forstå patientens tro, religiøst følsomme emner og kulturelle baggrund, og inddrage patienten i beslutningsprocessen i stedet for bare at tage beslutningen hen over hovedet på vedkommende. Dette kunne f.eks. indebære at man undgår klinikaftaler, der ligger på religiøse højtider, søger patientens tilladelse til brug af behandlinger, der er OPTIMERING AF velbefindende HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR 3

6 fremstillet ved brug af dyreprodukter 29 og hjælper dem til at overkomme eventuel mistillid til at en behandling kan være effektiv. 22 Klinikeren skal ligeledes være opmærksom på, at patienten har ret til at afvise behandlinger eller til at vælge alternativ behandling. Hvis vi bevæger os lidt ud over de fire wellbeing dimensioner For at få større indblik i hvordan en person lever med sår og hvordan dette påvirker vedkommendes hverdag, satte bureauet 7bn fra Storbritannien sig for at opnå mere fyldestgørende viden om menneskelig adfærd (herunder patienter og klinikere, samt industrien og sundhedssektoren) omkring sårbehandling. Der deltog 13 fra London, Storbritannien og Georgia, USA, med forskellige diabetiske, vaskulære og udiagnosticerede kroniske sår. Gruppen brugte en etnografisk metode til at forstå hverdagslivet for personer, der lever med sår. Dette involverede, at to forskere brugte fire timer med hver deltager i hans/hendes hjem. De emner, der blev drøftet, omfattede sårbehandlingsrutiner og fokuserede på de faktorer, der påvirkede patientens livskvalitet, som f.eks. hobbyer eller socialt samvær, samt påvirkningen af pleje af kroniske sår, klinisk praksis, familieliv, lokalsamfundet og støttenetværk. Disse oplysninger blev registreret ved hjælp af observationsteknikker, film og foto. Ud over disse besøg i hjemmet, besøgte gruppen to plejehjem i Georgia (USA) og holdt gruppemøder med 12 klinikere for at få indsigt i deres holdninger til samarbejdsvillighed og wellbeing. Eksempler på hvordan kroniske sår påvirkede dagliglivet hos dem, der deltog i denne forskning, inkluderede: En pensioneret mand i tresserne, hvis helt store hobby var kricket, beklagede sig over ikke at være i stand til at fortsætte som kricket-dommer, da hans sår blev værre, når han skulle stå op i længere tid ad gangen (f.eks. som dommer i seks timer). En kvinde med et kronisk sår måtte sige nej til at spille badminton, da hun ikke kunne finde en bandage, der kunne klare sårets høje ekssudatniveau. Hun tog på i vægt, havde mindre overskud til at mødes med venner og øget depression. En rygmarvsskadet mand fik et tryksår på grund af friktion og øget svedtendens efter for nyligt at have flyttet. Han følte sig ekstremt frustreret, pinligt berørt og følte sig også uren. En kvinde med et venøst sår brugte internettet til at lære mere om hendes tilstand og er nu blevet den lokale ekspert, når det gælder bandageskift. En ung mand med en kronisk vaskulær tilstand kunne ikke handle i lokale forretninger uden at føle sig utrolig pinligt berørt på grund af lugten fra hans sår. Han valgte derfor også ikke at gå på universitetet, og det havde begrænset hans socialliv. Der blev på baggrund af denne forskning identificeret otte principper, som inkluderede alle elementer af patienternes erfaring med sårbehandling: Empowerment: En persons behov for selv at klare de fysiske, psykiske og følelsesmæssige aspekter af sårbehandling Risikostyring: En persons brug af visse adfærdsmønstre omkring hans/hendes sårbehandling (f.eks. at opveje visse aktiviteter mod det risikoniveau, de indebærer) Hverdagen: Den påvirkning sårbehandling har på patientens hverdagsliv, i alle døgnets timer Stigmatisering:: Hvordan andres reaktion kan påvirke dem, der lever med sår Det ydre: Bandagens og produkternes udseende Bevægelse: Hvordan en persons aktiviteter 'passer' til de bandagers, der bruges Renlighed: Det kan måske være i direkte strid med en persons krav til renlighed, at bandagen kun udskiftes hver 7. dag. Beskyttelse: Den rolle som bandager og sårbehandlingsprodukter spiller i at beskytte kroppen mod fysisk beskadigelse og infektion. 4 INTERNATIONAL KONSENSUS

7 FIGUR 1 En ny model, hvis formål det er at give løsninger til almindelige sårbehandlingsproblemer ved hjælp af de otte principper, der blev identificeret som vigtige af personer, der lever med sår (trykt med tilladelse fra 7bn: co.uk) Disse otte principper blev så fordelt på en tre-rings-model for wellbeing i forhold til sårbehandling (Figur 1). Involvering af patienter/behandlere Dette arbejde understøttes af patienter og behandlere involveret i udarbejdelsen af dette dokument. Der var mange af disse der følte en konstant krænkelse af privatlivets fred, frygt for at såret skulle komme igen, og følte sig inficeret eller var bange for at 'slå sig'. Det at kunne være sammen med familie eller venner, køre eller gå en tur og holde sig beskæftiget vha. hobbyer (som f.eks. havearbejde, lytte til musik eller læse) var i alles øjne vigtig for at opnå en vis form for trivsel og undgå at føle sig isoleret og deprimeret. Mange talte om behovet for selv at kunne styre sit liv, også selvom det kun drejede sig om ganske enkle ting, som selv at kunne rydde op eller tage billeder af deres sår for at kunne dokumentere fremskridt. Det at have adgang til det rigtige udstyr og de rigtige produkter, som passede til deres livsstil, var også en vigtig hjælp for at patienter kunne behandle sine sår i hjemmet, hvorimod begrænset adgang til passende hospitalspleje og udstyr (f.eks. trykfordelende madrasser) ofte var ensbetydende med frustration. Udvikling af en fælles tilgang Al den forskning og alle de meninger, der indgår i dette dokument, viser de vidt forskellige behov hos personer, der lever med sår, og understreger vigtigheden af en fælles tilgang til at optimere patienternes velbefindende. En sådan tilgang vil kræve, at klinikere, sundhedsorganisationer og -industrien: Samarbejder med personer, der lever med sår, for at identificere og dække vedkommendes behov Skaber samarbejdsvillighed gennem medinddragelse og valg Implementerer en effektiv behandlingsplan gennem medinddragelse af dem, der lever med sår. Det, patienterne ønsker, er at have kontrol over deres egen situation. At kunne klare sig selv og medinddragelse i beslutninger er grundpillerne for empowerment 30 OPTIMERING AF velbefindende HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR 5

8 Vurdering og måling af livskvalitet og velbefindende BOKS 3 Brug af TELER til klinisk notattagning TELER er et system til indsamling af kliniske data, der inkluderer HRQoLområder og er tilpasset til at måle patienters erfaring med, hvordan de påvirkes af sår og sårrelaterede problemstillinger. Systemet har to hovedelementer - klinisk notattagning og klinisk måling. Dette gør det muligt for lægen at vurdere ændringsmønstret, eller mangel herpå, i en individuel patients tilstand, samt specifikke parametre for en bandage (f.eks. bandagens virkningsgrad og symptombehandling) for herved at kunne definere optimal behandling. 43 VÆRKTØJER TIL MÅLING AF HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET Målinger af helbredsrelateret livskvalitet (HRQoL) bruges i sundhedssektoren til at understøtte klinisk beslutningstagning og beslutninger omkring udarbejdelse af politikker. HRQoL inkluderer fysisk og funktions-status, følelsesmæssig status og social funktion, og kan vurderes ved brug af generelle eller sygdoms- eller tilstandsspecifikke spørgeskemaer: Generelle HRQoL-værktøjer som Nottingham Health Profile, EuroQol-5 og Short Form Tilstandsspecifikke HRQoL-værktøjer som Charing Cross Venous Leg Ulcer Questionnaire, 31 Cardiff Wound Impact Schedule 32 og The Freiburg Life Quality Assessment, som er godkendt til alle typer akutte og kroniske sår, herunder sår, der har svært ved at hele. 33 Tilstandspecifikke værktøjer kan suppleres med værktøjer, der vurderer eventuelle sårplejeindgreb og fordele for patienten (f.eks. PBI-w 34 og Treatment Evaluation of Le Roux's (TELER ) metoden (Ramme 3). Der findes derudover enkle værktøjer til registrering af patientens erfaring, herunder MYMOP (Measure Yourself Medical Outcome Profile), 35 som patienten kan udfylde selvstændigt, samt SEIQoL-DDW (Schedule for the Evaluation of Individual Quality of Life Direct Weighting (SEIQoL-DDW) 36 og PGI (Patient Generated Index). 37 Lægen kan også gøre brug af generelle værktøjer til at vurdere patientens smerteerfaring (f.eks. VAS (Visual Analogue Scale); short form McGill Pain Questionnaire 38 ), samt angst- og depressionsniveau (f.eks. Hospital and Anxiety Depression Scale 39 ). Det er vigtigt at finde ud af, hvad en person er glad for at lave, og se om dette stadig kan lade sig gøre, eller finde frem til måder hvorpå en person kan hjælpes til at opnå dette. Det er vigtigt at finde ud af, hvad en person er glad for at lave, og se om dette stadig kan lade sig gøre, eller finde frem til måder hvorpå en person kan hjælpes til at opnå dette. 6 INTERNATIONAL KONSENSUS Den største del af forskningen fokuserede på patienter med kroniske venøse bensår 23,40,41 og vigtigheden af smertebehandling. Men nye afhandlinger har også understreget, hvordan et liv med et diabetisk fodsår 42 og tryksår 27 påvirker både livskvalitet og velbefindende. Med HRQoL-værktøjerne indfanges kvantitative oplysninger, der fokuserer på nedsat funktion, men ikke registrerer patientens tanker og følelser om det at leve med sår. 41 Velbefindende er subjektiv, svinger over tid, og er typisk svær at måle. Der skal derfor fokuseres på selvrapportering og observationelle metoder, der muliggør processer som støtter personer, der lever med sår, så de på den måde kan opnå størst mulig overordnet tilfredsstillelse med livet. Vurdering af velbefindende Det er vigtigt, at klinikeren ser patienten "som en person" og fokuserer på vedkommendes individuelle oplevelse - målet er at have et indblik, der er så fuldstændigt som muligt, i personens medicinske tilstand, livskvalitet, og hvordan hans/hendes sår påvirker alle aspekter af hverdagslivet. Spørgsmål om velbefindende må naturligvis ikke erstatte en fuld vurdering af patientens medicinske tilstand eller brugen af diagnostiske test, og disse vil altid være vigtige Opbyggelse af et terapeutisk forhold Konsensusgruppen drøftede hvordan man fostrer en atmosfære af kompetence, omsorg, dedikeret indsats og medfølelse, når man er i kontakt med patienter, og hvordan klinikeren skal opbygge et forhold, der er rimeligt og baseret på tillid. For at opnå dette, bør klinikeren: Være fuldt fokuseret på vedkommende under hver kontakt Undgå forstyrrelser sluk f.eks. mobilen Stille spørgsmål for bedre at forstå vedkommendes aktuelle såroplevelse Undgå at afbryde vedkommende i de første 60 sekunder af konsultationen, eller at styre samtalen

9 Overveje hvordan vedkommende vil reagere på hvad der spørges om Se på vedkommende og lytte efter både det sagte og det usagte Registrere eventuelle observationer, om vedkommende f.eks. virker bekymret, eller om han eller hun haltede en smule på vej ind i lokalet Give en tidsramme for en eventuel samtale eller drøftelse - 'Dette vil højst tage et par minutter' Være opmærksom på kulturelle forskelle og vise respekt for patientens åndelige behov Bygge på disse oplysninger over flere besøg kontinuitet i behandlingen er vigtig for at kunne skelne oplysninger om patientens trivsel fra første samtale, hvilket vil inkludere diagnose og tidligere sygehistorie, og så følge op på dette Undgå at gå i defensiven professionelt/stemple nogen, hvis f.eks. vedkommende siger, at hun er nervøs, fordi hun før har haft en dårlig oplevelse med en kliniker. Det er vigtigt ikke at tage dette personligt eller begynde at opfatte dem som 'besværlige'. Såkaldte besværlige patienter får ofte skylden for manglende heling, men dette kunne afspejle den måde klinikeren opfattede dem på, og ikke vedkommendes faktiske sårstatus. Interpersonelle evner er vigtige, især når det gælder kroniske tilstande, hvor det er vigtigt at klinikeren udvikler og vedligeholder et forhold til vedkommende. Dette gælder også ærlighed omkring hvor alvorligt et sår er og f.eks. mangel på viden på området, da dette vil fostre tillid Hvordan vi sikrer empowerment og valg Hvis klinikeren skal opnå vedkommendes fortrolighed og tillid, er det vigtigt at han/hun lytter og forklarer, hvad der gøres, og viser empati. 44 Bedre kommunikation bør medføre et samarbejde, i hvilket vedkommende føler sig bemyndiget til at drøfte behandlingsvalg eller give udtryk for eventuel tvivl, mens klinikeren kan give vedkommende oplysninger, der kan hjælpe ham/hende til at se fordelene ved disse valg. 44. En ny rapport har vist at medinddragelse i beslutninger omkring ens behandling sættes meget højt, især blandt de ældre. 45 Derudover kan kvaliteten af forholdet mellem patient og behandler have positiv indvirkning på det behandlingsmæssige resultat, da det kan forbedre evnen til selv at klare sig og niveauet af samarbejdsvillighed At vide, hvad der er tilgængeligt, kunne give udtryk for sine ønsker, blive lyttet til og være medinddraget i behandlingsmæssige beslutninger, er ting, der betyder meget for patienter Hvornår kan vurderingen af velbefindende finde sted Ligesom der under en konsultation specifikt sættes tid af til at stille spørgsmål, er det også muligt for et medlem af det tværfaglige team at vurdere patientens velbefindende, imens der foretages kliniske rutineopgaver, enten i forbindelse med hjemmebesøg eller på klinikken. Det kunne f.eks. være smart at tjekke en persons muskeltonus og mobilitet samtidig med, at vedkommendes blodtryk måles. Eller når patienten modtager praktisk sygepleje, som f.eks. hjælp til at blive vasket eller få bad, kunne sygeplejersken samtidig tjekke niveauet af personlig hygiejne og vægttab, samt ændringer i huden, perfusion osv. Dette kunne også give anledning til en uformel snak, som måske giver fingerpeg om, hvordan vedkommende har det. Det er vigtigt, når en patient vurderes, at der skabes en afslappet atmosfære, hvor de føler sig trygge og godt tilpas, og dette kan være forskelligt fra person til person. Nogle patienter foretrækker måske ved første konsultation, at det foregår i et separat rum eller på et kontor, hvor afbrydelser kan holdes på et minimum, og de kan tale frit om sig selv, mens andre måske foretrækker et mere socialt miljø, i hvilket problemstillinger tages op. Når det drejer sig om, hvilke spørgsmål, der skal stilles, er det vigtigt at holde det enkelt OPTIMERING AF velbefindende HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR 7

10 Udvikling af wellbeing værktøjer En persons perspektiv af hans/hendes sygdom og behandling kan hjælpe klinikere til at forstå individuelle oplevelser af det at leve med svære og ofte smertefulde sår. Især sygeplejersker spiller en kritisk rolle i at lytte til personerne og bruge oplysningerne til at optimere behandlingen. 49 Der er behov for at udvikle enkle værktøjer, der lader vedkommende drøfte sit velbefindende i forhold til sit sår og specifikke ting, han/hun måske går og slås med. Værktøjerne bør være dynamiske, så vedkommende kan omkalibrere sine synspunkter i takt med skiftende prioriteter, efterhånden som han/hun ser en bedring i sin tilstand. De værktøjer, der bruges til at indsamle oplysninger om velbefindende, skal være praktiske, brugervenlige og skal kunne tilpasses ethvert klinisk miljø eller patientkontakt Velformulerede spørgsmål til vurdering af patientens velbefindende Hvordan en behandler får en person til at åbne op, afhænger af, hvor mødet finder sted. Et besøg i vedkommendes hjem kan give fingerpeg om, hvad man bør være opmærksom på, mens de der møder på klinikken, ved hjælp af et enkelt spørgeskema, der udfyldes i venteværelset, kan give praktiske fingerpeg for samtalen, og dette lader vedkommende få styr på sine tanker, inden han/hun møder lægen. Boks 4 nedenfor viser eksempler på spørgsmål, der kan bruges til at indlede en samtale om trivsel. BOKS 4 Eksempler på velformulerede spørgsmål om wellbeing 1. Er dit sår blevet bedre eller værre? Kan du uddybe det? Hvis nyt, hvornår skete det? 2. Har dit sår afholdt dig fra at gøre visse ting inden for den sidste uge? Hvis ja, hvilke ting? 3. Hvad har du det sværest med, og hvornår? 4. Har du nogen, der kan hjælpe dig med dit sår? 5. Hvad ville gøre det nemmere for dig i hverdagen, med hensyn til dit sår? Ved en kliniker-patient-samtale er det vigtigt at det sker på en åben og ikke for overstruktureret måde; klinikeren skal nå ind til sine patienter og ikke bare krydse af på en tjekliste Forståelse af hvordan vedkommendes sår ændrer sig med tiden Oplysningerne vil afhænge af tidspunktet og ændre sig med tiden. Det er derfor vigtigt at tilpasse spørgsmålene for at forstå, hvordan vedkommendes liv er påvirket på forskellige tidspunkter dagen (Figur 2). FIGUR 2 Hvordan påvirker dit sår dig på forskellige tidspunkter af dagen? 51 Der kan jævnligt foretages monitorering ved at gennemgå patientens daglige rutiner for at se om der er fremgang, og dette kan understøttes af validerede værktøjer til at monitorere specifikke problemer, som f.eks. smerter. 38,50 Eventuelle ændringer kan være vigtig feedback, der kan bruges til at implementere relevante strategier til at behandle symptomerne mere effektivt eller overbevise patienten om, at der er fremskridt Opvågning f.eks. smerter, når benene svinges ud over sengekanten Formiddag Du kan f.eks. have svært ved at tage brusebad, eller bandagerne bliver våde, når du tager brusebad Middag Du kan måske have svært ved at nå bussen, når du skal ud at handle, eller føle dig pinlig berørt over lugten fra dit sår Eftermiddag Du kan f.eks. være totalt udmattet på grund af søvnbesvær og have brug for at ligge ned Aften Det kunne f.eks. være gennemsivning af din bandage efter en dag med aktiviteter Nat Din søvn bliver måske afbrudt på grund af smerter 8 INTERNATIONAL KONSENSUS

11 FIGUR 3 Eksempel på en patientdagbog, der viser én enkelt dag. Det bør ikke tage mere end fem minutter at udfylde den. Der kan være nogle patienter, der vælger at bruge længere tid på at uddybe deres tanker og følelser, og som foretrækker en mere ustruktureret fortælleteknik eller bevidsthedsstrøm (indre monolog). Brugen af billeder er også vigtig for at kunne se fremskridt, og kan fungere som indledning til samtalen ved næste konsultation. Der kan findes yderligere oplysninger om patientdagbøger hos Scottish Health Council: com/799gydy For en mere personlig, detaljeret beskrivelse af tidsforløbet, kan patientdagbøger bruges til at kommunikere kvalitative oplysninger om en persons erfaring med sit liv med sår. Disse selvrapporterede beretninger kan især være praktisk anvendelige, hvis patienten tilses af forskellige klinikere eller forskelligt personale (Figur 3). Forskellige mennesker foretrækker forskellige kommunikationsformer. Det kan derfor være en god idé at have flere forskellige værktøjer til rådighed OPTIMERING AF velbefindende HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR 9

12 Det er utrolig nemt at blive stemplet som usamarbejdsvillig, hvis du er uenig med klinikeren. Klinikerens råd skal være praktiske, og der skal være balance i tingene - det er jo ikke realistisk at sidde i en stol hele dagen med benene oppe Løbende vurdering Oplysninger om velbefindende bør dokumenteres på en klar måde og bruges ved opfølgning. Spørgsmålene skal tilpasses vedkommende mere og mere med tiden og fokusere på specifikke problemer, der påvirker personens velbefindende. Dette kunne f.eks. hjælpe lægen til at holde øje med patientens søvnmønster, smerteniveau og evnen til at bruge hjælpemidler i hverdagen. Løbende drøftelser vil give vigtige fingerpeg om ting, der har ændret sig, og give input til behandlingsplanen for at sikre, at den afspejler den aktuelle situation og patientens behov. Mange, der lever med et kronisk sår, kan have kontakt med mange forskellige læger/behandlere over en lang tidsperiode (f.eks. sygeplejersker, kirurger, fysioterapeuter, psykologer og diætister). Dette betyder mange gange, at patienten og dennes behandlere skal fremlægge de samme oplysninger igen og igen, hvilket kan være både deprimerende og frustrerende. Det er vigtigt at alle vurderinger dokumenteres og om muligt deles af det tværfaglige team for at sikre kontinuitet i behandlingen og undgå unødvendige ændringer i behandlingsplanen pga. nyt personale. Hindringer for vurderingen Der er flere ting der kan hindre indhentningen af disse vigtige oplysninger. F.eks. hvorvidt en patient har adgang til visse tjenester, en fortravlet kliniker eller manglende fred og ro, samt mangel på et fælles dokumentationssystem for alle professionelle, der er involveret i plejen af patienter med kroniske sår. Der er også mange, der nødig vil have bragt deres velbefindende på bane af frygt for at 'besvære' klinikeren, eller fordi de er bange for, at klinikeren måske dømmer dem. Klinikeren skal ligeledes være opmærksom på patientens kommunikationsevner, verbalt såvel som skriftligt. Det er derfor vigtigt at klinikeren er i kontakt med de pårørende og behandlere, der spiller en vigtig rolle i den daglige behandling af patienter, der lever med sår, især hvis de har svært ved at udtrykke sig klart, som f.eks. svagelige ældre eller patienter med kognitive problemer. Ikke desto mindre kan en klinikers kontakt, dag efter dag, med fysiske og følelsesmæssige problemer, gøre lægerne mindre modtagelige og mere hårde, hvilket f.eks. kan få dem til at undervurdere patientens smerteoplevelse. De kan føle afmagt og blive overvældede over deres patienters og pårørendes forventninger. 22 Dette kan betyde at patientens mål ikke er det, som klinikeren synes er det bedste for vedkommende. Man mister måske tråden, og dette vil hindre klinikeren i korrekt at vurdere og tilskynde til adfærdsændringer. Der kan være 'en stor kløft' mellem, hvad forskellige personer siger, de ønsker, og hvilken behandling klinikeren mener, de bør modtage. 52 Case-rapport: Fra 'dårligt helbred' til wellbeing Nedenstående case-rapport, som er baseret på erfaringen fra et medlem af ekspertgruppen, understreger vigtigheden af nøjagtig vurdering, og hvordan en unøjagtig eller manglende diagnose af et ikke-helende sår kan påvirke patientens velbefindende. Den 72 årige mand bor på en ø i Vestsverige. Han havde i løbet af de sidste 12 år udviklet bilaterale, periferiske sår, som dækkede begge ben fuldstændig og forårsagede uudholdelige smerter. Sårene skulle omlægges mere eller mindre kontinuerligt af hans kone, samt én gang dagligt af en sygehjælper. Der forelå ikke en bekræftet diagnose, selvom man regnede med at der var tale om venøse bensår. Manden havde i løbet af de 12 år tabt sig omkring 15 kg og sad i kørestol. Faktisk trivedes han rigtig dårligt, og dette påvirkede naturligvis også hans kones livskvalitet, da hun altid skulle være der, når der var behov for et bandageskift. Da en sygeplejerske med speciale inden for sår, som også var stomiterapeut (stomal terapeut/et-sygeplejerske), besøgte ham, fordi den almindelige sygehjælper var på ferie, var hans første reaktion, at sårene ikke var venøse bensår. Det var tydeligt at se at manden var 'anorektisk' tynd og havde smerter, og han besluttede sig derfor for at få ham indlagt på afdelingen for kolorektal operation på det lokale universitetshospital. Efter en lægeudredning fik manden stillet diagnosen colitis ulcerosa. Patienten fik ordineret medicin og modtog intensiv kostvejledning og har nu taget på i vægt. Han kan ligeledes stå uden at skulle bruge sin kørestol. Han fik langt om længe stillet diagnosen pyoderma gangrenosum og modtog den korrekte behandling, hvilket medførte at sårene helede inden for otte uger, en dramatisk forbedring af både mandens og hans kones velbefindende. 10 INTERNATIONAL KONSENSUS

13 Optimering af velbefindende for effektiv sårbehandling Hvis det skal sikres at velbefindende er det primære fokus for behandlingen, skal der udvikles strategier, der muliggør mere effektiv og tidssvarende behandling, som er tilpasset den person, der lever med såret. Et godt resultat afhænger i lige så høj grad af god selvmestring som god medicinsk behandling. Medinddragelse og uddannelse er nøglen til effektiv sårbehandling, med vægt på patientcentreret behandling. 48 Fastlæggelse af patientpræferencer for information og medinddragelse i deres behandling, er det første trin i at skabe et godt samarbejde, som kan give større tilfredshed med behandlingen og bedre resultater Patientuddannelse i, hvorfor sår opstår, og hvad visse behandlingsbeslutninger hviler på, kan give en patient mere ro og afstemme patientens forventninger. Indlægssedler og uddannelsesmateriale kan ligeledes være en hjælp. Mere generelt sagt er der større sandsynlighed for, at patienter vil være samarbejdsvillige, hvis de forstår behandlingen og almindeligvis vil acceptere strategier, der ikke går på kompromis med deres baggrund og tro. 53 Patienterne skal tilbydes behandling, der er sikker, let tilgængelig og tilsvarer patientens individuelle behov. Dette kan inkludere, at der oprettes centre, hvor det ikke er nødvendigt at bestille tid, eller med fleksible åbningstider. Nogle opnår støtte og opmuntring ved at udveksle erfaringer med en gruppe med lignende sårproblemer. Sociale behandlingsmodeller som f.eks. Lindsay Leg Club (se Boks 5) har vist sig at forbedre helbredet og velbefindendet hos klienter med kroniske bensår. 54 Sådanne tiltag kan ved at fjerne den stigmatisering, der er forbundet med et sår, forbedre samarbejdsvilligheden, sænke angst- og stressniveauet og have en positiv indvirkning på heling og tilbagefaldsrater. 55 Omkostningerne ved behandling af ikke-helende kroniske sår er høj. Vigtige variabler inkluderer den tid det tager for et sår at hele, hyppigheden af bandageskift og sygeplejetid samt organisering af behandling (f.eks. akut eller hjemmeplejebaseret). 56 For patienter med øget risiko for langsom heling, har det vist sig, at tidlig påvisning og strukturerede behandlingsmetoder med brug af relevante behandlingsstrategier (f.eks. avanceret behandling) kan reducere helingstiden, forbedre livskvaliteten og reducere de samlede behandlingsomkostninger. 56 Man så ligeledes at løbende personaleuddannelse, med det mål at forbedre personalets viden og færdigheder, var vigtig. 56 Der er dog behov for mere forskning for fuldt ud at forstå fordelene ved denne metode ved hjælp af veludviklede sundhedsøkonomiske undersøgelser. UDVIKLING AF EN FEMPUNKTSPLAN Parterne må samarbejde om at forbedre velbefindendet på en omkostningseffektiv og generelt effektiv måde. Der er behov for, at klinikere indgår i et terapeutisk samarbejde med patienter og deres behandlere, hvor disse medinddrages i beslutninger, at sundhedsorganisationer støtter op om initiativer til wellbeing, som afspejler patientpræferencer, og at industrien udvikler produkter, der optimerer effektivitet, kosmetisk behandling og livskvalitet. BOKS 5 The Lindsay Leg Club : En model for social behandling The Lindsay Leg Club Foundation blev oprettet i Storbritannien for patienter med problemer med blodomløbet i benene, så de kan mødes og modtage behandling og støtte. Disse klubber tilbyder klinisk behandling af høj kvalitet, som patienten modtager på utraditionelle steder, som f.eks. i forsamlingshuse eller lokale kirker. Hver Leg Club tilhører klubbens medlemmer, som kommer for at modtage råd og behandling og mødes med andre medlemmer. Der er i Storbritannien og Australien over 1.000, der modtager råd eller behandling hver uge i Leg Clubs. De vigtigste elementer i en god Leg Club er den fuldstændige integration af social interaktion og behandling, som resulterer i en kollektiv behandling, hvor medlemmer med bensår behandles sammen, og den rolle, de frivillige spiller, som samler penge ind og bestyrer deres lokale klub. Der er ikke brug for 'henvisninger', og patienter/medlemmer kan bare komme forbi og få en snak og/eller modtage behandling. Organisationen har også været i stand til at udføre lobbyarbejde for at få bedre tjenester for patienter med benproblemer, og deler ud af det væld af oplysninger, de besidder, som følge af deres medlemmers kollektive erfaring på området. Se yderligere oplysninger på: OPTIMERING AF velbefindende HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR 11

14 IMPLEMENTERING AF FEMPUNKTSPLAN FOR DE VIGTIGSTE PARTER: Formålet er at skabe faste rammer for de fire vigtigste parter for herved at sikre, at velbefindendet optimeres gennem effektiv sårbehandling KLINIKEREN Klinikeren spiller en vigtig rolle i optimering af velbefindende hos individer, der lever med sår. Klinikeren fungerer som bindeled mellem patienten, sundhedsorganisationen og -industrien. Pårørende og behandlere skal ligeledes deltage i denne proces. Det bør være klinikerens mål at: 1. Spørge ind til patientens velbefindende ved brug af en holistisk tilgang og huske at patienten er en 'person' 2. Prioritere velbefindende i vurderingen og behandlingen af patientens sår 3. Inddrage patienten i sin behandling ved at give ham/hende reelle behandlingsvalg og sørge for relevant patientuddannelse og støtte. Klinikeren skal respektere patientens ret til at afvise behandling 4. Bruge patientfeedback til at planlægge/tilpasse tjenester 5. Sørge for at deres kollegaer samarbejder: Vide hvornår patienten skal have en henvisning, og til hvem. 12 INTERNATIONAL KONSENSUS PATIENTEN Patienter, der lever med kroniske sår, bør modtage samme fokuserede behandling, som patienter med kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes eller hjertesygdomme. Patienten vil være den samme hele behandlingsforløbet igennem, hvorimod de, der varetager behandlingen, kan være forskellige. Patienten bør: 1. Forvente at der spørges ind til hans/hendes velbefindende, og at blive bedt om at prioritere problemer 2. Vide at han/hun har ret til at drøfte sit velbefindende og give udtryk for forventninger til og usikkerhed omkring sin behandling 3. Spille en aktiv rolle i behandlingsmæssige beslutninger og tilslutte sig til fortsat at deltage aktivt i behandlingen af sine sår 4. Hvis relevant: forvente at få tilbudt forskellige former for behandling og fleksibilitet i behandlingen 5. Give udtryk for, hvordan behandlingen opleves, og komme med forslag til, hvordan tjenester kan tilpasses. ORGANISATIONER Individuelle sundhedsorganisationer kan støtte klinikerne i at opbygge et godt arbejdsmiljø for personalet og relevante tjenester for deres klienter. Organisationerne spiller også en vigtig rolle i uddannelse og forskning og i at forberede patientmaterialer, der kan tilpasses forskellige etniske målgrupper. Det bør være organisationernes mål at: 1. Sikre deres personales velbefindende, så de vil være i stand til at varetage andres velbefindende Acceptere wellbeing/velbefindende som en af de primære bevæggrunde til vidensbaseret, omkostningseffektiv sårbehandling og tilslutte sig fortsat forskning 3. Tilbyde tjenester, der kan støtte patientens wellbeing/velbefindende i forbindelse med effektiv sårbehandling. Disse tjenester skal imødekomme behovene hos individuelle patientgrupper og må ikke virke diskriminerende 4. Støtte op om strategier, der forbedrer kommunikation mellem kliniker og patient (herunder brugen af moderne teknologi, f.eks. telemedicin, sociale netværk og apps) 5. Monitorere klager og bruge disse til at forbedre tjenester. INDUSTRIEN Industrien kan også spille en aktiv rolle i at støtte klinikere, patienter og organisationer ved at prioritere og acceptere velbefindende som et af de primære incitamenter i produktinnovation og design. Det bør være industriens mål at: 1. Udvikle innovative produkter, der afspejler patienternes livsstil, og prioritere deres velbefindende, når det drejer sig om omkostningseffektiv sårbehandling 2. Tilvejebringe relevante og robuste kommunikationssystemer i samarbejde med klinikere og patienter 3. Understrege vigtigheden af velbefindende og udvikle forskningsprogrammer omkring velbefindende og sårbehandling baseret på både klinisk erfaring og patienterfaring 4. Gøre brug af feedback fra klinikere og patienter om de produkter, de tilbyder 5. Opretholde en etisk tilgang til produktion, markedsføring og produktsalg.

15 LITTERATUR 1. Gray D, Boyd J, Carville K. Effective wound management and wellbeing for clinicians, organisations and industry. Wounds International Available at: 2. European Wound Management Association. Position Document. Hard to heal wounds: a holistic approach. MEP Ltd, London Palfreyman S. Assessing the impact of venous ulceration on quality of life. Nurs Times 2008;104(41): Cole-King A, Harding KG. Psychological factors and delayed healing in chronic wounds. Psychosom Med 2001;63(2): Persoon A, Heinen MM, Vleuten CJM, et al. Leg ulcers: a review of their impact on daily life. J Clin Nurs 2004;13: 3, Vedhara K, Miles JN, Wetherell JM. Coping style and depression influence the healing of diabetic foot ulcers: observational and mechanistic evidence. Diabetologica 2010;53(8): Solowiej K, Mason V, Upton D Review of the relationship between stress and wound healing: part 1. J Wound Care 2009; 8(9): Solowiej K, Mason V, Upton D. Psychological stress and pain in wound care, part 2: a review of pain and stress assessment tools. J Wound Care 2010;19(3): Solowiej K, Mason V, Upton D. Psychological stress and pain in wound care, part 3: management. J Wound Care 2010;19(4): Department of Health. The White Paper Equity and Excellence: Liberating the NHS, Department of Health. Our Health and Wellbeing Today. Crown Publications 15150, World Health Organization. Constitution of WHO. WHO Basic Documents, Geneva, Herber OR, Schnepp W, Rieger MA. A systematic review on the impact of leg ulceration on patients quality of life. Heath and Quality of Life Outcomes 2007; 5:44 doi: / Price PE, Fagervik-Morton H, Mudge, EJ, et al. Dressing related pain in patients with chronic wounds: an international perspective. Int Wound J 2008;5(2): Fagervik-Morton H, Price P. Chronic ulcers and everyday living: Patients perspective in the UK. Wounds 2009;21(12); Mudge E, Spanou C, Price P. A focus group study into patients perception of chronic wound pain. Wounds UK 2008; 4(2): Jones JE, Robinson J, Barr W, Carlisle C. Impact of exudate and odour from chronic venous leg ulceration. Nurs Stand 2008;16-22;22(45):53-4, 56, Walburn J, Vedhera K, Hankins M, et al. Psychological stress and wound healing in humans: a systematic review and meta analysis. J Psychosom Res 2009;67(3): Vileikyte L. Stress and wound healing. Clin Dermatol 2007; 25(1): Lindahl E, Norberg A, Söderberg A. The meaning of caring for people with malodorous exuding ulcers. J Adv Nurs 2008; 62(2): Flanagan M, Vogensen H, Haase L. Case series investigating the experience of pain in patients with chronic venous leg ulcers treated with a foam dressing releasing ibuprofen. World Wide Wounds Available at:http://tiny.cc/ p8i Moffatt CJ. Perspectives on concordance in leg ulcer management. J Wound Care 2004;13(6): Hareendran A, Bradbury A, Budd J, et al. Measuring the impact of venous leg ulcers on quality of life. J Wound Care 2005;14(2): Chase S, Melloni M, Savage A. A forever healing: the lived experience of venous ulcer disease. J Vasc Nurs 1997; 15: Lindahl E, Norberg A, Söderberg A. The meaning of living with malodorous exuding ulcers. J Clin Nurs 2007;16(3a): Franks P, Moffatt C, Doherty D, et al. Longer-term changes in quality of life in chronic leg ulceration. Wound Repair Regen 2006;14: Gorecki C, BrownJ, Nelson EA, et al. Impact of pressure ulcers on quality of life in older patients: JAGS doi: /j Nabuurs-Franssen MH, Huijberts MS, et al. Health-related quality of life of diabetic foot ulcer patients and their caregivers. Diabetologia 2005;48(9): Epub 2005 Jul Enoch S, Shaaban H, Dunn KW. Informed consent should be obtained from patients to use products (skin substitutes) and dressings containing biological material. J Med Ethics 2005;31: Aujoulat I, d"hoore W, Deccache A. Patient empowerment in theory and practice: polysemy or cacaophony? Patient Educ Couns 2006; doi /j. pec Gonzalez-Consuegra RV, Verdu J. Quality of life in people with venous leg ulcers: an integrative review. J Adv Nurs 2011; 67(5): Price P, Harding K. Cardiff Wound Impact Schedule: the development of a condition-specific questionnaire to assess health-related quality of life in patients with chronic wounds of the lower limb. Int Wound J 2004; 1(1): Augustin M, Herberger K, Rustenbach S, et al. Quality of life evaluation in wounds: validation of the Freiburg Life Quality Assessment-wound module, a disease-specific instrument. Int Wound J 2010;7: Augustin M, Blome C, Zschocke I, et al. Benefit evaluation in the therapy of chronic wounds from the patients' perspective - development and validation of a new method. Wound Rep Regen 2011; doi /j X x 35. Paterson C. Measuring outcomes in primary care: a patient generated measure, MYMOP, compared with the SF-36 health survey. BMJ 1996;312(7037): Hickey AM, Bury G, O'Boyle CA, et al. A new short form individual quality of life measure (SEIQoL-DW): application in a cohort of individuals with HIV/AIDS. BMJ 1996;313(7048): Camilleri-Brennan J, Ruta DA, Steele RJ. Patient generated index: new instrument for measuring quality of life in patients with rectal cancer. World J Surg 2002:26(11); Melzack R. The short-form McGill Pain Questionnaire. Pain 1987;30(2): Zigmond AS, Snaith RP.The hospital anxiety and depression scale.actapsychiatr Scand 1983;67(6): Green J, Jester R. Health-related quality of life and chronic venous leg ulceration: part 1. Wound Care 2009; S Green J, Jester R. Health-related quality of life and chronic venous leg ulceration: part 2. Wound Care 2010; S4-S Gorecki C, Lamping DL, Brown JM et al. Development of a conceptual framework of health-related quality of life in pressure ulcers: A patient-focused approach. Int J Nurs Stud 2010;47: Grocott P. Developing a tool for researching fungating wounds. World Wide Wounds 2001 (Jul). Available at 44. Douglas K. When caring stops, staffing doesn t really matter. Health Economics 2010;28(6): Kings Fund. Patient choice: how patients choose and how providers respond Edwards H, Courtney M, Finlayson K, et al. Chronic venous leg ulcers: effect of a community nursing intervention on pain and healing. Nurs Stand 2005;19(52): Price PE. Education, psychology and compliance. Diabetes Metab Res Rev 2008;24:S Jordan JL, Ellis SJ, Chambers R. Defining shared decision making and concordance: are they one and the same? Postgrad Med J 2002; 78 (921): Hawkins J, Lindsay E. We listen but do we hear? The importance of patient stories. Br J Community Nurs 2006;11(9):S WUWHS Principles of best practice: Minimising pain at wound dressing-related procedures. A consensus document. London: MEP Ltd, Roden A, Young T. In: Kingsley A, Padmore J (Eds). Painstaking care, everyday issues in wound management. Wound Care Society, UK Coulter A. Do patients want choice and does it work? BMJ 2010; 341: doi: /bmj.c Enright S. The Psychology of preventive health. BMJ 1996;313: Edwards H, Courtney M, Finlayson K, et al. Improved quality of life and healing for clients with chronic leg ulcers: a randomised controlled trial of a community intervention. J Clin Nurs 2009;18: Lindsay E. The Lindsay Leg Club model: a model for evidence-based leg ulcer management. Br J Community Nurs (6 Suppl): S15-S Tennvall GR, Hjelmgren J, Oien R. The cost of treating hard-to-heal venous leg ulcers: results from a Swedish survey. World Wide Wounds 2006 (Nov). Available from OPTIMERING AF velbefindende HOS PATIENTER, DER LEVER MED SÅR 13

16 Hjælp dine sårpatienter tilbage til hverdagslivet Frygt for at støde ind i noget, sårvæske der synes igennem bandagen, frustrationer over bandager der ikke bliver siddende på plads: det er nogle af de årsager som gør, at mennesker der lever med kroniske sår isolerer sig. Smith & Nephew har spurgt mere end 850 klinikere og gennemført omfattende observationer af mennesker, der lever med sår 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Det har inspireret os til at udvikle ALLEVYN Life, en bandage specielt designet til at hjælpe mennesker med kroniske sår til en hverdag, hvor de føler sig mere sikre og har større kontrol. Find ud af hvordan ALLEVYN Life kan hjælpe dine patienter tilbage til hverdagslivet. Til et bedre velbefindende. Designed for people. Designed for life. Smith & Nephew Slotsmarken Hørsholm Tlf Varemærke tilhørende Smith & Nephew Smith & Nephew December DK

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer Kære For at kunne hjælpe dig bedst mulig med dine vandladningsproblemer, bedes du udfylde dette spørgeskema side 1 - side 7. Læs hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem, inden du svarer. Hvis du har behov

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

NIM. Corporate Health Programs

NIM. Corporate Health Programs NIM Corporate Health Programs 360 integrerede sundhedsløsninger Nordic Integrative Medicine Virsomheder, der investerer i medarbejdernes sundhed og velvære, opnår langsigtede økonomiske fordele. Arbejdsrelateret

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

LIVS OVERGANGE OG DIABETES

LIVS OVERGANGE OG DIABETES LIVS OVERGANGE OG DIABETES ASSOCIATE PROFESSOR BODIL RASMUSSEN FACULTY OF HEALTH DEAKIN UNIVERSITY DIABETES FORENINGEN NOVEMBER 2014 OUTLINE AF PRÆSENTATION Kort definition af livsovergange og turning

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Sårbehandling med kvalitet

Sårbehandling med kvalitet Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Kroniske sår danner ofte kraftigt

Kroniske sår danner ofte kraftigt Teknologi- og produktbedømmelse T E K N O L O G I O P D A T E R I N G : Biatain Silicone-bandager: En caseserie-evaluering Forfattere: Chadwick P, Barrett S, Cartier H, García-Martínez ML, Greco A, Lázaro

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Copies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement.

Copies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement. International Osteoporosis Foundation QUALITY OF LIFE QUESTIONNAIRE Qualeffo-41 (10 December 1997) International Osteoporosis Foundation Copies of this questionnaire and authorized translations can be

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Hej! I denne brochure fortæller vi om, hvordan din sårbehandling med negativt tryk (NPWT) fungerer, og hvorfor vi har valgt at behandle dine sår med

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os.

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os. Aabenraa Kommune Birgit Møller, hjemmesygepl. og sårsygepl Aabenraa Kommune. Sår-efterudd år 2000 og løbende årlige kurser. Har 12 timer pr. uge til sårspecialet (geografisk stort landområde med to sygeplejegrupper

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Quality of Life Questionnaire

Quality of Life Questionnaire Quality of Life Questionnaire Qualeffo-41 (10 December 1997) Users of this questionnaire (and all authorized translations) must adhere to the user agreement. Please use the related Scoring Algorithm. A

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., PhD. indenfor Pervasive Healthcare Hvad er Pervasive Healthcare? PH betyder

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere