Dyretransport - Heste. Kompetencebevis Selandia d. 10. marts 2015 Dyrlæge Mette Lindstrøm Jensen

Transkript

1 Dyretransport - Heste Kompetencebevis Selandia d. 10. marts 2015 Dyrlæge Mette Lindstrøm Jensen

2 Velkommen Mette Lindstrøm Jensen Dyrlæge siden 2009, ren hestepraksis Rytter siden 1993, hesteejer siden 1996 Ansat på Evidensia Næstved Hesteklinik (Næstvedegnens Dyrehospital) siden april 2013

3 Præsentation af jer Hvem er du? Forudsætninger og bevæggrunde for at deltage på dette kursus? I ll be glad when she gets interested in boys

4 Forskellige forudsætninger I er her med forskellig baggrund For nogle vil noget være banalt For andre vil noget være volapyk Spørg undervejs! Sig til, når I trænger til pauser

5 Program for formiddagen Generelt om transport af dyr Den normale, raske hest Hestens behov Hestens adfærd Håndtering af heste Indlæringsterori Vurdering af transportegnethed Kort om aflivning af heste

6 Transport af dyr generelle tanker

7 Generelt om transport af dyr Hvilket dyr står jeg med? Hvordan bør dette dyr håndteres? Hvordan ser et rask dyr ud? Er dette dyr transportegnet?

8 Transport af heste De fleste transporter af heste sker ved ejers egen foranstaltning Ejer mangler ikke omsorg men måske viden Heste er af natur temperamentsfulde/tændte Omgås med ro samt passende konsekvens

9 Håndtering af heste ved transport Heste trækkes i grime med fører gående med fast greb i rebet Nervøse heste bør før indladning udstyres med transportgamacher hestens ben er sårbare Heste bør bindes med katastrofehager/panikhager Hurtig opbinding i tilfælde, hvor hesten smider sig og risikerer skade på sig selv/omgivelser

10 Huskeregler Heste er generelt sårbare at transportere Unge dyr er mere fysiologisk sårbare end udvoksede dyr (vand + foder) Kolde dage kræver mere foder. Varme dage kræver mere vand

11 Rettidig omhu At handle efter det bedst mulige skøn under de forudsætninger, som var til stede, da det skete. At der er noget du ikke ved, det kan ske. Men at der er noget du ikke ser, det er dumt (Citat fra en landmand)

12 Holdninger til dyr Børn og dyr er i andres varetægt Man vænner sig til at acceptere et problem! Mennesker er skrøbelige væsener, som med tiden tilpasser sig den gængse praksis; Forråelse grænsen for ok rykkes Det bliver med tiden sværere og sværere at se, at der er et problem.

13 Lov om værn for dyr 1 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

14 Dyrs adfærd og behov De 5 frihedskrav 1. Frihed for tørst, sult og underfodring 2. Frihed for fysisk ubehag 3. Frihed for smerte, sår og sygdom 4. Frihed til at udøve normal adfærd 5. Frihed for angst og stress. Hvordan tager man højde for dette under transport?

15 Den normale, raske hest

16 Er hesten rask? Hvordan vurderer jeg om dyret er rask? Kendskab til normal adfærd! Kendskab til vigtige parametre Temperatur Åndedræt Puls

17 Almentilstand Raske dyr Glat og blank pels Opmærksomme på omgivelserne Bevæger sig frit og tager ligeligt støtte på alle 4 ben Holder ryggen lige og hovedet løftet Krum ryg kan være tegn på smerter

18 Hvordan måler man puls, åndedræt og temperatur? Puls Pegefinger på arterie under kæbegren. Eller mærk på hjertet Åndedræt Håndflade foran næsebor eller se flanken Temperatur Termometer i endetarm Slimhinder Mund eller øjne

19 Hestens normalværdier Temperatur: Unge: Udvoksede: 37,5-38,5 Puls (hjerteslag): Hopper og vallakker: slag pr.minut Hingste: slag pr.minut Plage: slag pr.minut Respiration (åndedræt): pr.minut Generelt : unge dyr, små racer har højere temperatur, åndedræt og puls end store og fuldt udvoksede dyr.

20 Temperaturen påvirker resten af dyret Dyrets åndedræt kan være afhængig af dyrets temperatur Meget svagt åndedræt sammen med kold hud og langsom puls vil ofte være tegn på underafkøling Kolde dyr rejser pelsen Hurtig og overfladisk vejrtrækning sammen med hurtig puls og evt. varm hud ofte tegn på forhøjet temperatur Varme dyr sveder

21 Hestens varmeregulering Temperaturen reguleres Isolering fra hårlag Svedkirtler Varmeproduktion fra stofskiftet Stærkt svedende heste bør aftørres for at undgå for stærk nedkøling (svabre/halm/håndklæder). Heste har meget tynd hud; Hudtemperaturen er god markør for tilstanden

22 Huld Hvad siger hestens huld noget om? Hvordan vurderes huld?

23 Huldvurdering

24 Huld 1-3

25 Huld 4-6

26 Huld 7-9

27 Pause

28 Hestens behov

29 Behov for foder Afhænger af hestens størrelse og temperaturen (omgivelsernes) Jo koldere jo mere foder Passende foder: Hø eller wrap God kvalitet og absolut uden skimmel eller råd Kolikrisiko ved dårlig foderkvalitet

30 Behov for vand Vandbehov afhænger af: Dyrets størrelse Omgivelsernes temperatur Evt. mælkeproduktion Heste bør altid tilbydes vand efter drikkelyst 5-10 L/100 kg hest Ekstrem tørst Dehydrering Svimmelhed og evt. nyresvigt

31 Væskebalance Heste og især føl er sårbare dyr Hestens mave-tarmsystem er meget følsomt for uregelmæssig og mangelfuld ernæring/vand Risiko for kolik Små og unge dyr er i størst risiko ved væskemangel Væskemangel kan være livstruende Dyr med diarre er ekstremt sårbare (kolera som eksempel fra mennesker)

32 Dehydrering Det er mere livstruende, at tørste end at sulte! Vand er essentielt for kredsløbet (blodtryk mv) Ekstrem dehydrering medfører kredsløbskollaps med nyresvigt og død. Begyndende væskemangel medfører mangel på muskelkraft samt omtågethed / nedstemthed Hestens tynde hud gør det let at kontrollere væskebalancen Hudprøven Tegn på kraftig dehydrering Sløvt blik, indfaldne øjne

33 Hudprøven

34 Behov for særligt hensyn ved transport Transporten belaster fysisk dyrene til det yderste stresser dyrene maksimalt begrænser dyrenes mulighed for at indtage vand og foder øger smittepresset ved at bringe forskellige dyr tæt sammen med evt. skjulte sygdomme (virus, bakterier) foregår i det fri i kulde og med ekstrem stærk ventilation under kørsel Det er umuligt for dyrene at finde normal hvile og ro under transport

35 Hestes instinkter og adfærd

36 Hestens 3 instinkter Flugtinstinkt Flokinstinkt Foderinstinkt

37 Heste Føl Unghest/plag Hoppe Hingst Vallak

38 Flugtinstinktet Flugtdyr! Første valg vil altid være flugt! Hvis det ikke er muligt vil hesten forsøge at forsvare sig selv eller andre i flokken

39 Flokinstinktet Flokdyr! Små grupper (3-35 dyr) : Hopper med føl/ungheste og en hingst (evt. nogle mindre dominante hingste i udkanten af flokken) Hingstegrupper

40 Adfærd i flokken Hierarki i flokken: Dominant hoppe Dominant hingst Ofte de ældre, der dominerer

41 Foderinstinktet Hesten søger instinktivt efter føde det meste af døgnet Lille mavesæk kort mæthedsfornemmelse Fysiologisk tilpasset livet på stepperne

42 Steppedyr Har det bedst når de kan overskue omgivelserne Brug for meget plads, vandrer

43 Byttedyr Den svageste i flokken er mest udsat Heste skjuler smerte ekstremt godt

44 Hestens døgnrytme Hesten spiser 60% af tiden (14-18 timer/døgn) Mavesækkens størrelse er tilpasset denne adfærd 20-30% af tiden bruges på hvile, kun omkring 8% af tiden ligger de Føl ligger mere ned Resten af tiden bruges på motion/leg/social adfærd

45 Adfærd Heste har en udtryksfuld mimik som ikke lyver! Heste sparker oftest lige frem/bagud med både forben og bagben Hingste skal omgås forsigtigt, specielt i nærheden af brunstige hopper Specielt hingste anvender bid med blottede tænder som dominansmiddel samt ved aggressiv adfærd

46 Kommunikation Heste kommunikerer internt ved brug af Kropssprog Stemme Berøring Lugt De opfatter vores kommunikation til dem på samme måde

47 Normal afslappet hest Neutral ørerstilling Opmærksom på omgivelserne Ofte med hovedet sænket eller i neutral position

48 Hestemimik normal og afslappet hest

49 Opstemt / Stresset Ørespil Let fremadrettede ører Løftet hoved med fremadrettede næsebor Hesten vil typisk være urolig Vær opmærksom Instiktive reaktioner kan gøre situationen farlig

50 Opmærksom / På vagt

51 Aggressivtet Ørerne lagt helt tilbage Evt. pisken med halen Slår evt. med hovedet Risiko for spark og bid

52 Aggressiv adfærd

53 Udmattet / Syg Sænket hoved Sløve øjenbevægelser Neutral ørerstilling Ikke opmærksom på omgivelserne

54 Syg hest

55 Smertesignaler Kolik: Skraben med forben, uro, rejse/lægge sig, rulle sig, falde i sved, nægte at rejse sig osv. Kroniske smertesituationer vil oftest få hesten til at virke nedstemt: Sløvt ørespil, sænket hoved, fjern. Akut smerte: Let stønnen, pisk med halen, tilfældige spark, svedudbrud.

56 Hest med kolik

57 Pause

58 Håndtering af heste

59 Håndtering heste generelt Mest trygge sammen med artsfæller Flokinstinktet kan udnyttes! Håndteres bedst med passende ro (støj stresser både dyr og chauffør). Der kræves på en gang tålmod samt konsekvens

60 Værd at huske Heste går helst opad (ramper mv. ) Bevæger sig mest villigt mod lyse omgivelser mørke skræmmer Der må ikke anvendes unødigt smertefremkaldende midler for fremdrivning (elektriske drivstave uden begrænsninger, vrid og knæk på haler, spark og slag, tatoverhammer, sakse mv.) Håndtering af tilskadekomne eller skræmte dyr kan være ganske anderledes!

61 Læringsteori Heste lærer ved gentagelser! Al indlæring foregår bedst, når hesten er afslappet og opmærksom Læringsteori bygger på udnyttelse af hestens instinkter Forskellige fortolkninger udnytter dette forskelligt. Endless patience is required to reach perfection

62 Hvordan belønner jeg min hest? BELØNNING / FORSTÆRKNING Øger adfærden STRAF Mindsker adfærden Timingen er vigtig!

63 Pricipper i læringsteori Stimuli: Det vi gør Handling/Reaktion: Det hesten gør Timingen er vigtig Forstærkningen skal falde samtidig med handlingen Positiv betyder + Man tilfører hesten noget Negativ betyder Man fjerner noget fra hesten

64 Positiv og negativ BELØNNING Tilføjer noget rart Øger adfærden Fjerner noget ubehageligt Tilføjer noget ubehageligt STRAF Mindsker adfærden Fjerner noget rart

65 Positiv belønning Man tilfører hesten noget, som belønning for en rigtig reaktion Godbidder/Ros/Klikkertræning Hesten får en belønning, for at gøre det, den er blevet bedt om, fx komme når man kalder på folden, stå stille, løft ben eller gå frem. Hesten opnår en tilfredsstillelse

66 Negativ belønning Man fjerner noget fra hesten, som belønning for en rigtig reaktion Trykket med shenklerne fjernes, når hesten går frem Trækket i tøjlen fjernes, når hesten stopper Trækket i tovet løsnes, når hesten følger med frem Hesten opnår en lettelse

67 Positiv straf Man tilfører noget, som straf for en forkert reaktion Pisk eller sporer på hesten, der ikke vil gå frem Slå en hest, der bider Hesten opnår en skræk Ingen anvisninger om korrekt adfærd i straffen gør læringsprocessen forlænget

68 Negativ straf Man fjerner noget, som straf for en forkert reaktion Holder op med at klø hesten, når den bider Udelade en forventet belønning fx manglende godbid ved indfangning på fold Hesten opnår en frustration Mest effektiv i kombination med positiv belønning, når uønsket adfærd ophører

69 Hestens motivation Hestens motivation for at gøre noget styres af 5F er : Flok instinktet Flugt instinktet Foder instinktet Frihed fra smerte Formering

70 Bevar roen Husk, heste lærer bedst i rolige situationer Forstærkning (positiv eller negativ) lagres bedre end straf og giver hurtigere indlæring. Grundlæggende signaler må være på plads før vaskeligere ting kan trænes

71 Kort om læsning af heste

72 Læsning af heste At blive læsset er noget, en hest skal lære ligesom at være bundet og få løftet ben Læsserampe skal være skridsikker og ikke for stejl Transporten bør være lys og med god plads Overvej situationen og omgivelserne Skab ro Hav tid nok! Det tager 10 minutter at læsse en hest, men ejeren mister som regel tålmodigheden efter 8

73 Hvordan læsser man en hest? Én mand ved hovedet vil ofte være nok til at få hesten om bord Evt. en hjælper til at lukke bag hesten Pres bagfra; Reb på begge sider bundet til køretøjet lægges evt. på begge sider af hesten og langsomt presses dyret frem ad rampen Ro og konsekvens er nøgleordet Kan være nødvendigt at få dyrlæge til at bedøve Heste kan blive voldsomme med skade på dem selv og de folk der er omkring dem

74 Måske mindre optimalt

75 En nem læsning!

76 Kørsel med hestetransport Skånsom kørsel uden kraftige bevægelsesændringer er et must Heste vil altid stå op under transport Opbindes med passende længde tov (katastrofehager) Sørg for fornuftig indretning, bomme og adskillelser tilpasset hestens størrelse

77 Aflæsning Ved aflæsning sker det ofte uden at dyret kan vende sig altså baglæns Hesten bør være trænet i at bakke før den læsses! Sikring af sider kan være påkrævet Ved trailer pas på lukkemekanismen på rampen! Beroligende snak til hesten fremmer håndtering af en nervøs og uvant hest

78 Pause

79 Transportegnethed

80 Hvad siger loven om transport? Dyreværnslovens 1: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

81 Transportforordningen Art 3. Det er forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse. Dyrene skal være egnede til den planlagte transport. Bilag I, kap I Tilskadekomne dyr og dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en patologisk proces, betragtes som ikke egnede til transport

82 Egnet til transport Se på dyret og lav en vurdering Kan den transporteres? Skal den have særlige forhold?

83 Magre dyr

84 Fede dyr..

85 Skånetransport/særtransport Lettere tilskadekomne dyr såsom let halthed, upåvirket almenbefindenet Tilfælde hvor transporten ikke vil tilføre yderligere (unødige) lidelser Betingelser: Ekstra strøelse Adskilt transport Befæstet skillerum Særskilt pålæsning Skridsikkert underlag

86 Transport af skadede heste Brud kan være direkte synlige (åbne) eller skjulte (lukket brud) Knoglebrud er meget invaliderende og smertefuldt Et knoglebrud i ryg, kryds eller ben vil altid give symptomer i form af kraftig halthed Skaden skal så vidt muligt behandles, og det skal forebygges at den bliver værre under transport Dette gælder også, transport til dyrlæge!

87 Ingen transport Dyr som ikke kan gå og stå ved egen hjælp Almen svækkelse Halte i svær grad eller udtalt gangbesvær Knoglebrud, ledskred, betændelse i lemmer mv. Blødende sår Sår som er i fare for at begynde at bløde under transport Dyr med prolaps Drægtige hopper Sidste 5 uger før termin og 1 uge efter foling Føl uden komplet ophelet navle

88 Halthed - Egnet til transport? Ved en transport stilles store krav til hestens balance og evne til at flytte vægten frit mellem benene Såfremt et dyr ikke tager nogenlunde fuld støtte på alle 4 ben og kan bevæge sig uden nævneværdig halthed og unormalitet under gang, er dyret ikke transportegnet (afhængig af transportens karakter)

89 Hvor halt er hesten? Springhalt: Tager ikke støtte på det syge ben under bevægelse og tager begrænset støtte på benet, når den står stille. Ledskader, seneskader eller mindre læsioner i hoven Støttehalthed 100%: Anvender ikke det dårlige ben, hverken til at bevægelse eller når den står stille Ofte kendetegn på frisk brud på lemmer

90 Åbne sår Egnet til transport? Dyr med åbne sår er som udgangspunkt ikke egnet til transport gr. risiko for at såret kan springe op og begynde at bløde. Dyr med prolaps er ikke egnet til transport Dyrets almentbefinde? Hvor meget blod har den mistet?

91 Transport til dyrlægen af svært tilskadekomne dyr Førstehjælp inden transport Smertedækning Stabilisering af evt. brud Dyrlægens vurdering Chaufførens ansvar!

92 Det her skal vi for alt i verden undgå

93 Transportstress Kroppens alarmberedskab som udløses under læsning, transport og aflæsning. Stresshormoner: adrenalin og cortisol Forhøjet blodtryk, pulsforøgelse Øget svedproduktion, muskelspændinger Træthed, mave-tarmmotorik kan øges diarre Øget åndedrætsfrekvens, uro, aggressivitet

94 Hvad betyder transportstress? Stressede dyr rammes lettere af sygdom Dyrene kommer lettere til skade under transporten Dyrene taber sig Nedsat dyrevelfærd

95 Hvordan ser man, at dyr stresser? Kliniske symptomer i form af forøget respiration, puls, sved, angst, uro, aggressioner. Tynd afføring Forøget tørst Hudprøven positiv ved stærk mangel på vand

96 Stress-begrænsende tiltag Dyrene skal altid være velfodrede før/under lange transporter God beskyttelse mod vejrlig Fornøden plads til at stå Luftaffjedring, strøelse og ventilation Ingen voldsomme accelerationer, svingninger eller opbremsninger. Motorlarm bremsestøj. Skånsom håndtering ved af-/pålæsning

97 Hvad er chaufførens ansvar? Sikre sig at alle dyr som læsses er transportegnede. Transportegnethed afhænger af dyret, transportens længde samt forholdene på køretøjet, vejrlig mv.. Chaufføren skal se alle dyrene for accept og afvise ikke transportegnede dyr Det er skærpende ansvar ved evt. retssag såfremt et dyr under indlæsning har vist symptomer som chaufføren burde have afvist helt eller medtaget adskilt i særlig strøet aflukke

98 Ansvar Føreren har altid ansvaret for de dyr, der er på køretøjet (også ved ledsagelse med dyrlægeattest) Føreren har et selvstændigt ansvar for at påse, at alle pålæssede dyr er transportegnede (også ved ledsagelse med dyrlægeattest) Ved gamle kroniske skader kan ejer godt have et dyreværnsmæssigt ansvar (også ved ledsagelse med dyrlægeattest)

99 Ansvar i forhold til domstole Magre dyr og halthed: ofte tegn på langvarig lidelse, som ikke let overses Velnærede dyr og halthed: ofte tegn på akut lidelse, der lettere overses ved læsning. Er dyrene læsset enkeltvis: ingen undskyldning for at overse haltheder. Domstolene lader graden af omhu og ansvarlighed indgå i domfældelsen

100 Husk passet Hestepasset skal altid følge hesten

101 Frokost

102 Aflivning af heste AMU-kursus Kompetencebevis Selandia d. 10. marts 2015 Dyrlæge Mette Lindstrøm Jensen

103 Aflivningsmetoder Boltpistol og afblødning Medicinsk aflivning

104 Hvad siger loven? Dyreværnsloven: 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted. Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr: 3. Dyr skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter,

105 Hvem må Slagtere Dyrlæger Folk med jagttegn Folk som har modtaget uddannelse i aflivning.

106 Værktøj og vedligeholdelse Værktøj Boltpistol med korrekte patroner Skarp slagtekniv Alt værktøj skal være vedligeholdt og funktionsdygtigt

107 Boltpistol

108 Funktion

109 Patroner Grøn: Grise / Kalve Gul: Heste / Køer Blå: Okser Rød: Tunge dyr

110 Bedøvelse med boltpistol Skydning med boltpistol er kun en bedøvelse! Boltpistol findes i flere udgaver skal passe i forhold til den størrelse dyr der skal bedøves skal være vedligeholdt og fuldt funktionsdygtig Patroner skal passe til pistolen skal passe i forhold til dyrets størrelse

111 Boltpistol

112 Aflivning Aflivning sker ved afblødning Kniven skal være skarp Mindst en af halsens hovedpulsårer skal skæres over Kontroller om dyret er dødt Vejrtrækning Hornhindereflekser Få evt. dyrlæge til at vise hvordan du afliver!

113

114 Medicinsk aflivning Kun dyrlæger Hesten bedøves først Aflives med aflivningsvæske (pentobarbital)

115 Hvad er forskellen på de to metoder? Ligheder Hesten dør af begge dele Bevidstløs når den falder Ved boltskydning hesten Hesten afblødes Den døde hest ligger i blod ser ikke så pænt ud Ved medicinsk aflivning Der kan forekomme nogle reflektoriske bevægelser og vejrtrækninger Kan være ubehabeligt at se på

116 Tak for i dag Nogen spørgsmål?

117 Kom godt hjem - og kør forsigtigt!