STRESS I BØRNEHØJDE BACHELORPROJEKT AF NATALIE JOENSEN SEIERUP VEJLEDER: SIMON NICOLASS URSEM CENSOR: HANNE VÆRUM SØRENSEN ANSLAG: 72.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRESS I BØRNEHØJDE BACHELORPROJEKT AF NATALIE JOENSEN SEIERUP VEJLEDER: SIMON NICOLASS URSEM CENSOR: HANNE VÆRUM SØRENSEN ANSLAG: 72."

Transkript

1 STRESS I BØRNEHØJDE BACHELORPROJEKT AF NATALIE JOENSEN SEIERUP UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT PÆDAGOGUDDANNELSEN I ODENSE VEJLEDER: SIMON NICOLASS URSEM CENSOR: HANNE VÆRUM SØRENSEN ANSLAG: STUDIENUMMER: BACHELORPERIODE JUNI

2 RESUMÉ I dette bachelorprojekt vil jeg forsøge at belyse emnet stress i børnehøjde, som et stadig stigende samfundsproblem, og hvori pædagogens rolle er i forhold til dette. Projektet tager udgangspunkt i en række undersøgelser der er baseret på stress blandt børn, og gennem en redegørelse og analyse af den valgte teori, vil jeg til slut konkludere hvordan pædagoger kan forebygge og håndtere stress i daginstitutioner. Projektet redegør for fire hovedteorier. 1) Vitaliseringsmodellen som beskæftiger sig med menneskets grundformer af motivation og de relationer og miljøer, der giver psykologisk ilt til, og dermed vitaliserer. 2) Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng. 3) Teorier om mestring af Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen & Lisbeth Lenchler-Hübertz. 4) John Bowlby s tilknytningsteori. 2

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 4 VALG AF TEORI... 5 MENNESKESYN... 5 CASE... 6 BEGREBSAFKLARING... 8 HVAD ER STRESS... 8 ÅRSAGER TIL STRESS BLANDT BØRN... 9 POSITIV OG NEGATIV STRESS DE CENTRALE TEORIAFSNIT VITALISERINGSMODELLEN ANALYSE AF CASE OG VITALISERINGSMODELLEN OAS-BEGREBET ANALYSE AF CASE OG OAS-BEGREBET MESTRING ANALYSE AF CASE OG MESTRING TILKNYTNING ANALYSE AF CASE OG TILKNYTNING KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE BILAG

4 INDLEDNING Når vi taler om stress i dagligdagen, forbinder vi det sjældent med noget børn kan lide af. Men undersøgelser fra stressforeningen indikerer at flere og flere børn mistrives, rammes af stress og bliver indlagt på hospitalerne med stresssymptomer og stressrelaterede sygdomme. Dette projekt vil forsøge at sætte fokus på stress som et begreb, hvad er symptomerne og ikke mindst årsagerne til den skræmmende stigning. Hvordan skal vi som fagprofessionelle forholde os til de mange børn, som er berørt af stress i deres hverdag, og hvordan skal vi håndtere og forebygge stress blandt børn i vores arbejde. I dagtilbudsloven står det skrevet, at vi som fagprofessionelle skal sikre børns trivsel og udvikling. Det er pædagogens opgave at gå forrest, tage ansvar for og sikre det gode forældresamarbejde, så vi i fællesskab kan bidrag til, at det enkelte barn får en sund og tryg opvækst, så de føler sig rustet til et langt liv med masser af udfordringer. I mine praktikperioder er jeg selv blevet konfronteret med den store stigning af stressede børn i daginstitutioner. Mine kollegaer har udtrykt deres frustrationer over manglede viden på området, samt manglen på ressourcer i deres daglige arbejde. Jeg har oplevet gang på gang at mangle flere hænder og nytænkende redskaber, til at kunne sikre alle børns trivsel. Men håb og drømme får ikke maskineriet til at køre rundt. Dette projekt vil forsøge at konkretisere begrebet stress i børnehøjde, hvad skal vi som pædagoger særligt være opmærksom på, hvilke teorier kan vi drage nytte af i vores arbejde, og hvordan håndterer vi dette problem på en forebyggende måde. PROBLEMFORMULERING Jeg vil undersøge hvorfor statistikken indikerer, at hvert femte barn i daginstitution er berørt af stress. På baggrund af denne undersøgelse vil jeg dernæst diskutere ved hjælp af teori og en case fra praksis, hvordan pædagoger kan forebygge og håndtere stress blandt børn i daginstitutioner, og dermed sætte større fokus på et stadig stigende samfundsproblem og dets mulige løsninger. 4

5 METODE Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvilke teorier og begreber jeg vil benytte i dette projekt for at kunne besvare min problemformulering og hvorfor jeg netop har valgt disse. Derudover vil jeg belyse dette projekts menneskesyn. VALG AF TEORI Dette projektet tager udgangspunkt i fire hovedteorier. 1) Vitaliseringsmodellen som er beskrevet af Jan Tønnesvang og Nanna B. Hedegaard, og som beskæftiger sig med menneskets grundformer af motivation og de relationer og miljøer, der giver psykologisk ilt til, og dermed vitaliserer. 2) Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng, hvor det beskrives hvordan personer tolker en situation, er det noget der giver mening at indgå i, og hvordan forholder de sig helt konkret til den enkelte situation. Jeg vil fremadrettet i projektet benytte mig af forkortelsen OAS i henvisning til oplevelse af sammenhæng. 3) Teorier om mestring af Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen & Lisbeth Lenchler-Hübertz. 4) John Bowlby s tilknytningsteori som forholder sig til den tidlige tilknytning mellem mor og barn. Jeg har valgt dele af teorierne som jeg finder relevant for projektet og som kan være medvirkende til at ruste pædagoger i deres arbejde med stress. Jeg vil forsøge at bruge disse teorier til at besvare problemformuleringen. MENNESKESYN I det konstruktivistiske menneskesyn findes der ikke nogen umiddelbar erkendelse af virkeligheden, men mennesker er aktive medskaber af deres viden om verden og hinanden. Konstruktivismen betegnes som en særlig måde at tænke og arbejde på, især inden for humanvidenskaben. Udgangspunktet bygger på, at vi mennesker ikke erkender, forstår og erfarer vores omverden og virkelighed i en direkte forstand, vi erkender og forstår den på forskellige måder, som er afhængig af de sammenhænge vi deltager i. Det jeg opfatter som virkelighed er formet og fortolket af mig og min deltagelse, derfor er virkeligheden foranderlig fra person til person. Jeg mener det konstruktivistiske menneskesyn harmonerer godt med dette projekts tankegang. Det er nødvendigt at vi ser helheden omkring børn, og ikke blot deres handlinger (Leksion.org, 2007). 5

6 CASE Som empiri til dette bachelorprojekt har jeg valgt at tage udgangspunkt i mine samlede praksisfortællinger og observationer fra min anden praktik, som foregik i udflyttergruppen i Børnehuset Albanigade. Jeg vil fremover kalde udflyttergruppen for skovgruppen. I denne praktik blev jeg særligt bekendt med de tilfælde af børn, som er berørt af stress i deres hverdag, og i særdeleshed et enkelt barn, som i denne case bliver kaldt Benny. Jeg har valgt at skrive en case baseret på mine samlede observationer, refleksioner og praksisfortællinger, fordi jeg føler praktikken har givet mig en grundlæggende viden om målgruppen, men samtidig også om problemstillingen stress. Benny er 5 år og skal starte i forårs SFO til sommer, og går derfor i storebørnsgruppen med 9 andre børn fra skovgruppen. Der er 5 piger og 5 drenge i storebørnsgruppen, Benny bliver ofte holdt udenfor af de andre store drenge. Han går i en skovgruppe sammen med 17 andre børn der er mellem 2,10-6 år, skovgruppen er en del af et større børnehus. Skovgruppen kører med bus ud til en hytte i skoven hver morgen, hvor de har deres daglige gang. I skovgruppen er der to faste pædagoger og en studerende, som kun er der et halvt år. Benny bor sammen med sin mor, far og to ældre brødre, der begge går i folkeskole. Mor og far kunne ikke selv få børn, så de har fået hjælp til de to første gennem en fertilitetsklinik, men Benny er kommet på helt naturlig vis, dog som en overraskelse. Den ene storebror døjer med flygtige depressioner. Både mor og far er karrieremennesker, der også fylder fritiden med sport og andre aktiviteter. På en ganske almindelig dag i skovgruppen, som minder meget om alle de andre, bliver Benny afleveret tidligt af sin mor. Hun har tydeligt travlt da der hverken er tid til at hilse på mig inde på stuen, eller til at sige ordentlig farvel til Benny. Benny lader dog ikke til at bide mærke i det. Benny er en dreng med gang i, der skal ske noget hele tiden, og han er meget kontaktsøgende, det er ikke til at overse eller overhøre ham på stuen. Benny går ofte og siger høje lyde uden nogen videre sammenhæng, og det vækker meget opsigt blandt de andre børn, især de mindre børn reagerer på dette. Benny har ofte svært ved at aflæse de andre børn, og forstå deres legekoder. Om morgenen begynder vi at pakke sammen og gøre til at køre af sted mod skoven. Benny har været involveret i flere småkonflikter på stuen om morgenen, og det fortsætter i bussen, hvor han konsekvent driller sin sidekammerat. Vi har på et stuemøde aftalt at flytte Bennys plads i bussen, for at give ham mere ro, i den forbindelse er andre børn også blevet rykket, så Benny ikke var den eneste. Det er ofte svært for os voksne at trænge igennem til ham når der er uro i bussen, han forstår ikke hvorfor hans sidekammerat ikke vil have at han driller. I løbet af dagen ude i skoven opstår der igen konflikter med de andre store 6

7 drenge fra gruppen, som er meget dominerende i storebørnsgruppen. Benny kommer flere gange grædende hen til mig, og fortæller at drengene har drillet ham. Når jeg spørger drengene hvad der er sket, fortæller de at han ikke må være med i deres leg, fordi han er alt for vild og bare vil bestemme, men han vil ikke gå, så de skubbede ham. Da jeg prøver at forklare Benny at man må lære at respektere når nogen ikke vil lege lige nu, bliver han bare endnu mere oprørt, og tårerne triller ned af kinderne. Jeg fortæller ham at der er mange andre at lege med, og måske vil drengene lege igen senere. Jeg forsøger at spørge drengene om Benny ikke må være med, men det vil de ikke være med til. Benny vil gerne sidde tæt og nusses på hænderne mens vi læser en historie sammen med de yngre børn. Da vi kommer hjem til børnehaven om eftermiddagen opstår der igen en konflikt. De store drenge fra gruppen er ved at blive hentet, og de laver legeaftaler på kryds og tværs, den eneste som ikke bliver inviteret med, det er Benny. Det er en situation vi har oplevet mange gange, men denne gang begynder Benny at sige nogle meget høje lyde lige ud i luften. Det lyder næsten som om han græder, men der kommer ingen tåre, han når kun lige at trække en smule luft ind en gang imellem før han fortsætter den høje lyd. Jeg kan slet ikke trænge igennem til ham, han trækker sig væk når jeg forsøger at holde kærligt om ham, og bliver blot mere frustreret. Hans energiniveau har været meget højt hele dagen, og jeg kan se på ham, at han er ved at være rigtig træt. Benny er altid den første der bliver afleveret, og den sidste der bliver hentet. Da mor kommer og henter Benny fortæller jeg hende om de mange konflikter, og især om episoden på stuen hvor Benny sad og råbte højt. Jeg fortalte at det var svært at trænge igennem til ham, og at jeg mente det var hans måde at reagere på en meget hektisk dag. Mor fortæller at de har meget travlt for tiden, både arbejdsmæssigt men også med de mange fritidsinteresser. Ydermere fortæller hun, at Bennys ene storebror ikke har det så godt for tiden, han er meget deprimeret, og det har taget meget fokus. Vi aftaler at vi fælles vil have mere fokus på den tætte kontakt til Benny, og vi vil i daginstitutionen forsøge at give ham nogle redskaber til at blive bedre til at fastholde en god relation til de andre børn i gruppen. Ydermere aftaler jeg med mine kollegaer i skovgruppen, at jeg vil tale med storebørnsgruppen om, hvad det vil sige at være en god kammerat overfor hinanden. 7

8 BEGREBSAFKLARING I dette afsnit vil jeg redegøre for definitionen af stress, primært ved hjælp af en rapport om børn og unges mentale helbred, udarbejdet af Vidensråd For Forebyggelse (Due, et al, 2014). Gennem en redegørelse af udvalgte dele fra rapporten, beskrives forekomsten, fordelingen og udviklingen i stress målt som selvoplevet stress blandt danske børn. Afsnittet giver også et indblik i de mulige følgevanskeligheder og konsekvenser af stress hos børn. Ydermere vil jeg inddrage et interview fra Børn & Unge (Andersen, 2004) med Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen og Lisbeth Lenchler-Hübertz, som også er forfatterne bag bogen, når børn får stress (2006). HVAD ER STRESS Op imod hver femte danske barn og ung i års alderen føler sig ofte stresset. Mens hver fjerde føler sig stresset mindst én gang om ugen, har mellem 1-8 % af børn og unge denne følelse dagligt (Du, et al, 2014 s.77). Ifølge rapporten fra Vidensråd For Forebyggelse (Due, et al, 2014 s. 78) vil børn der ofte føler sig stressede beskrive, at de oplever at have for travlt, og at tingene vokser dem over hovedet. Det kan medføre symptomer som koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet, mavepine og søvnløshed. Rapporten beskriver at stressforskningen domineres af tre forskellige tilgange til måling af stress, som hver især har fokus på forskellige variationer af stressprocessen (Due, et al, 2014, s.77-78). 1. Den første er den stimuli-orienterede tilgang, hvor stress skal ses som en tilstand, der opstår, hvis individet udsættes for belastninger i omgivelserne. Det kan i Bennys tilfælde være at hans storebror har det mentalt dårligt, og det belaster hele familien. 2. Den er anden tilgang kaldes den respons-orienterede tilgang, og den fokuserer på at måle mentale og kropslige reaktioner, som opstår i takt med stressbelastninger. Antonovsky taler også om begrebet kontinuum, hvor man måler psykiske egenskaber i en høj og lav diskurs, som vil blive uddybet senere i opgaven. 3. Den tredje tilgang kaldes den interaktionistiske tilgang, hvor fokus er på individets egen oplevelse af, hvorvidt situationen er stressende eller ej. Ofte kan børn godt mærke, hvis der i en periode bliver stillet store krav til dem, eller hvis det er meget hektisk i børnehaven. (Due, et al, 2014 s ). 8

9 Det kan være vanskeligt at sammenligne resultater fra andre undersøgelser af stress blandt børn, da der anvendes mange forskellige mål. I undersøgelsen Mental sundhed - at føle man er noget værd (2009) er 7.klasses elever blevet spurgt om de føler sig stressede, og hver fjerde elev i 7. klasse oplever ifølge denne undersøgelse stress mindst én gang ugentligt. Se tabel 4.4 (Due, et al, 2014 s. 79) Undersøgelserne i rapporten (Due, et al, 2014) indikerer ikke om oplevelsen af at være stresset i ungdomsårene kan øge risikoen for stress i voksenlivet. Der er dog en sammenhæng mellem stress og oplevelsen af meningsløshed. Børn som oplever stress, vil også være mere tilbøjelige til at opleve meningsløshed, end børn der ikke er påvirket af stress, og omvendt kan man være mere tilbøjelig til at opleve stress i hverdagen hvis man mangler oplevelsen af sammenhæng. For at vi kan forstå hvorfor nogle børn har en større modstandskraft over for stress end andre, skal vi se på hvad deres opfattelse af en situation kan være. Det er derfor vigtigt at se på hvordan de tolker en situation, er det noget der giver mening at indgå i, og hvordan forholder de sig helt konkret til den enkelte situation. Den israelske sociolog Antonovsky har udviklet teorien Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) som jeg vil uddybe senere i opgaven, men den bygger på, at hvis man har en stærk OAS vil ens modstandsdygtighed forbedres, og man vil have nemmere ved at mestre udfordringer og belastninger i tilværelsen (Bagger, Jensen & Lenchler-Hübertz 2006, s. 158). ÅRSAGER TIL STRESS BLANDT BØRN Børn oplever oftere end tidligere mavepine, hovedpine og ufrivillig afføring som nogle af de symptomer, der vidner om mistrivsel forårsaget af stress blandt børn. Men løsningen kan ofte være meget ligetil og ret banal, fortæller to erfarne pædagoger, som underviser daginstitutioner i at håndtere stress blandt børn (Andersen, 2004). Børneafdelingen på Hillerød sygehus oplever en markant stigning i indlæggelsen af børn med følgesymptomer forårsaget af stress. "Når barnet bliver indlagt på børneafdelingen, er dets belastningsgrad ofte overskredet. Krav og forventninger til barnet er blevet for høje, og en enkelt begivenhed bliver den udløsende faktor" (Andersen, 2004) 9

10 Sådan beskriver pædagog Lene Bagger, der sammen med sin kollega, pædagog Lisbeth Lenchler- Hübertz og sygeplejerske Lisbeth Jensen har gennemført et to-årig projekt om Børn, trivsel og mestring. De psykiske belastninger et barn udsættes for i hverdagen sætter sig som fysiske symptomer i kroppen, og vil på sigt føre til en indlæggelse. Der skete en markant stigning i indlæggelsen af børn med afføringsproblemer, og det fik de to pædagoger og en sygeplejerske på børneafdelingen til at søge Frederiksborg Amts Forebyggelsesråd om tilskud til deres projekt, som skulle forebygge indlæggelser af børn med psykosomatiske symptomer, altså kropslige reaktioner på mistrivsel. Som en del af deres projekt lavede de to pædagoger blandt andet et undervisningsforløb, der skulle hjælpe pædagoger i 11 daginstitutioner i Hillerød Kommune med større viden om, hvordan børn kan udvikle kompetencer til at mestre hverdagen. Vi giver børnene nogle værktøjer til at mestre livet mindre stressfyldt, og så giver vi dem troen på at det nytter noget at råbe op, siger overlæge Inger Bentson (Andersen, 2004). Som beskrevet i projektet Børn, Trivsel og Mestring har erfaringer vist, at pædagoger i høj grad kan være med til at forebygge børns mistrivsel, især ved at øge det relations- og kompetencefremmende arbejde i daginstitutionerne (Andersen, 2004). Pædagog Lene Bagger siger, at det i virkeligheden er ret enkle og banale ting, der skal til for at reducere barnets daglige belastning og bringe balance tilbage i dagligdagen. Indsatsen handler meget om at lytte til barnet, anerkende deres følelser og oversætte barnets budskab til forældrene. Hvis et femårigt barn har ufrivillig afføring, tilbagevendende mavepine og hovedpine er det ofte tegn på mistrivsel og stress. Men også tristhed, flagrende, smådrillende og urolig adfærd kan være tegn på stress og mistrivsel hos barnet, og det er pædagogernes opgave at være særligt opmærksomme på disse tegn i daginstitutionerne. Jeg observerede tegn ved Benny som var, smådrillende og meget urolig adfærd, høj stemme, og så tissede han ofte i bukserne. Jeg observerede ofte at de andre børn ikke hørte efter når han talte, og det gjorde han altid talte meget højt, og ofte bare sagde nogle høje lyde. Det kunne også være et tegn på, at der foregår rigtig meget derhjemme, så han har følt det var nødvendigt at gøre sig selv bemærket ved hjælp af høje lyde for at blive imødekommet. Det havde dog den effekt at de andre børn ikke ville lege ham, fordi han larmede. I Bennys tilfælde er det en ond cirkel, hvor han hverken kan gøre fra eller til, så det var vores opgave at støtte og hjælpe ham videre. Benny stod aldrig stille, han trippede og lignede altid en der skulle tisse, selvom det ikke var tilfældet, han opførte sig meget uroligt. Det var også svært for ham at fastholde koncentrationen i fællesskab med andre børn, men hvis han sad med en pædagog eller med en lille gruppe børn, så kunne han fastholde fokus i meget lang tid. Alle disse tegn fortæller mig, at han er en dreng der er 10

11 påvirket af stress i sin hverdag. Hans forældre udviser en stressende adfærd, og det smitter meget af, samtidig er der nogle belastninger i hans omverden, som han ikke kan kapere, og det kulminerer i hans ændring af adfærd. På børneafdelingen er det pædagogernes erfaring, at det mest stressnedsættende for barnet er at få etableret et konstruktivt samarbejde med forældrene. I dagtilbudsloven står der, at det er vores opgave, som pædagoger, at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring. Vi skal som fagprofessionelle samarbejde med forældre, for at sikre barnets udvikling og trivsel. Afsnit II, kapitel 2, 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst ( ). (Dagtilbudsloven, 2015, afsnit 2, kapitel 2) Som det er med meget andet pædagogisk arbejde, så er forældresamarbejdet altid en afgørende indikator for et velfungerende barn. Det er vigtigt at man som pædagog går ind i en åben, fordomsfri, respektfuld og ligeværdig dialog om barnets adfærd i daginstitutionen. Det kan være en fordel at fortælle forældrene, hvordan man ser barnets adfærd i institutionen, men det er samtidig også vigtigt at være lydhør over for forældrenes opfattelse. Hvis de mener, at barnet slet ikke opfører sig sådan derhjemme og måske leger godt med naboens barn. Så er det helt fint, men spørg ind og få mere viden om, hvordan det foregår. Måske kan institutionen være med til at skabe nogle rammer, der ligner den situation, barnet oplever hos naboen, sådan lyder opfordringen fra de to pædagoger Lene Bagger og Lisbeth Lenchler-Hübertz. I en samtale med forældre er det vigtigt, at pædagoger ikke skjuler deres faglighed men fastholder fokus på, at barnets trivsel er truet, siger Lene Bagger (Andersen, 2014). Jeg valgte også at indgå i en samtale med mor om Bennys adfærd i institutionen, og jeg var meget interesseret i at høre om hun havde oplevet det samme derhjemme. Samtidig ser jeg også forældrene som eksperterne når det kommer til deres børn, de kender dem bedst, og deres viden er meget vigtig for vores samarbejde, det ligger jeg heller ikke skjul på. 11

12 Tilknytning, anerkendelse, indflydelse og positive forventninger til barnet er begreber, der i højere grad skal i fokus for, at børn udvikler kompetencer, der fremmer deres evne til at mestre hverdagen, mener de to pædagoger, der har haft forsker Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet koblet på som rådgiver i deres projekt. Nyere forskning viser, at pædagoger kan få urolige og stressede børn til at være mere målrettede og fordybe sig i længere tid, hvis barnet føler tilknytning til pædagogen. En god tilknytning kan også være med til at vise barnet nogle andre måder for, hvordan de eksempelvis kan lege uden at ryge ind i konflikter hele tiden, sådan lyder det fra de to pædagoger. I pædagogikken er det vigtigt være anerkendende, så lille Lukas får ros, når det lykkes ham at tage et stykke legetøj fra Jens uden at slå. Det er vigtigt at fokusere på undtagelsen, hvor det lykkedes, frem for at skælde barnet ud for alle de negative ting (Andersen, 2014). Jeg oplever også at for meget skæld ud kan være ret stigmatiserende af børn der ofte ryger ind i konflikter. Blandt andet var Benny ofte et barn man skældte ud fordi han var så synlig i konflikterne. Det var noget vi drøftede på personalemøderne, at vores konstante skæld ud var med til at stigmatisere ham i en sådan grad, at de andre børn kunne finde på at beskylde ham for ting han ikke havde gjort, og det gjorde ham meget frustreret og ked af det. Ifølge stressforeningens hjemmeside kan stress hos børn skyldes mange ting, f.eks. problemer i familien, mobning i daginstitutionen og alt for store krav fra omverdenen, hvilket ikke alle børn er rustet til at kunne takle i deres hverdag. Vi lever i et postmoderne samfund, hvor vi konstant er i bevægelse og udvikling, det skaber en stresset hverdag, hvilket hurtigt kan udvikle sig til en ond cirkel. Børnene har svært ved at vide at der findes andre måder at leve på. For store krav fra omverdenen stresser børn og det kan ende med psykosomatiske lidelser, fx kroniske smerter, spiseproblemer og afføringsproblemer, der kræver indlæggelse på hospitalet (Se vedlagte bilag, Stressforeningen,). Ifølge stressforeningen påvirkes børn på en helt anden måde og de er langt mere sårbare i forhold til stress end voksne. Ifølge stressforeningen kan stress hos børn i den tidlige levealder påvirke hele barnets udvikling, skader og medfører forandringer i hjernens udvikling og funktion fx indlæringsmæssige problemer, som har varige konsekvenser til følge. Stress hos børn kan udmønte sig i både fysiologiske, psykologiske, kognitive, adfærdsmæssige og sociale problemer. Da børn ikke har samme muligheder og forudsætninger for at overskue graden af belastninger, finde viden og brugbare løsninger, er børn dybt afhængige af, at voksne i deres omverden ser de tidlige signaler på stress og ikke mindst tager affære og griber ind. (Se vedlagte bilag, stressforeningen). 12

13 Stressforeningen har udformet materialet "Børn og stress" som har til formål at oplyse om stress og en sund livsstil - og på den måde forebygge, at børn får stress. Desuden er det formålet at hindre, at flere mennesker både i unge og voksenlivet får stress, hvilket har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Formålet er også at give børn og voksne redskaber til at håndtere stress og iværksætte tiltag, der forebygger og informerer om, hvordan man undgår stress og hvordan man lever et liv med en sund livsstil. Materialet "Børn og stress" indeholder to film og en skriftlig informationsvejledning (Se vedlagte bilag, Stressforeningen). Det er dog min erfaring fra praksisområdet, at mange fagprofessionelle ikke kender til det materiale der er til rådighed. POSITIV OG NEGATIV STRESS I bogen Når børn får stress (2006) vil alle børn på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve belastninger, udfordringer og stress. Man skal se det som en del af livet, og det behøver derfor ikke nødvendigvis at være en negativ ting. Hvis man fjernede alle de belastninger der forårsagede stress her i livet, så ville man samtidig også miste noget af den drivkraft og udfordring der er med til at skubbe fremad, og som hjælper med til udviklingen. For voksne kan det være en slags periodevis stress, når vi ved der er en deadline som nærmer sig hastigt, men derefter kommer en mere rolig periode med mindre arbejdsbyrde, hvor der er plads til at lade op igen. Voksne har tidligere erfaringer med travle perioder, og kan derfor bedre overskue det, velvidende at der findes løsninger forude. For rigtig mange børn er det anderledes. De har nemlig ikke de samme muligheder og forudsætninger for at kunne overskue graden af en belastning, eller finde en løsning der kan være brugbar. De har ikke den samme indflydelse på dagligdagen som et voksent menneske, og de har derfor ikke det samme tidsmæssige overblik som kan gøre belastningen mere overskuelig (Bagger, Jensen & Lenchler-Hübertz 2006, s. 10). For børn er tid et langt mere abstrakt begreb, og det er langt sværere for dem at forholde sig til. Kort sagt så er et barn underlagt de betingelser de voksne givet det. Det er ikke barnet der har det store overblik, og som kan overskue planer eller konsekvenser. Det gør også at i en stressbelastet situation, kan barnet have svært ved at se sig ud af det hele. Det er derfor vigtigt for barnets oplevelse at det føler sig sikker på at de voksne har bevaret overblikket og har kontrol over situationen. (Bagger, Jensen & Lenchler-Hübertz 2006, s. 10). I Bennys tilfælde har han ikke haft følelsen af at de voksne har bevaret overblikket, da hans forældre viser tydelige tegn på stresset 13

14 adfærd når kommer og går i institutionen. Det er samtidig ikke mit indtryk, at de har været opmærksomme på hans behov, og han har muligvis haft følelsen af at føle sig overset. Det er vigtigt at kroppen kan blive stresset da det gør det muligt at yde mere end man selv troede var muligt i pressede situationer. En stressbelastning får kroppen til at frigive nogle hormoner, der gør det muligt at overvinde situationen. Kroppen og især musklerne tilføres mere energi, og man kan derfor yde mere end man troede var muligt, det er den positive energi. Der fokuserer hjernen ikke på unødvendige tanker, og man bruger al koncentrationen på at yde det man opfatter som mest hensigtsmæssigt. Kroppen reagerer hurtigt og hensigtsmæssigt på en pludselig opstået trussel og hjælper så med at modstå og bekæmpe denne. Det er individuelt hvad der kan udløse positiv og negativ stress hos et barn, det er ikke den enkelte situation der afgør reaktionen, men det er nærmere de følelser der er knyttet til situationen, som udløser stressen. Når der er tale om negativ stress er belastningen af en særlig styrke eller varer over for lang tid (Bagger, Jensen & Lechler-Hübertz 2006, s. 11). HÅNDTERING OG FOREBYGGELSE Ifølge stressforeningen kan symptomerne på stress være meget individuel og vise sig på forskellige måder. Det der virker stressende på det ene barn, kan måske virke stimulerende på et andet. Det er derfor vigtigt, at vi som fagprofessionelle er opmærksomme på og kan genkende symptomerne på stress hos barnet, så vi kan hjælpe barnet og dets familie til et sundere liv. Bare det at vi som fagprofessionelle reagerer, kan være det første skridt til, at barnet får det bedre. Stressforeningen kommer med en lang række forslag til hvordan de primære voksne i et barns liv, kan reducere stress og ruste barnet fremadrettet. Jeg finder det relevant at redegøre for stressforenings forslag som en fagprofessionel ville kunne bruge, i forhold til besvarelsen af min problemformulering (Se vedlagte bilag, Stressforeningen). 1. Første skridt på vejen er at tage initiativet. Få afklaret hvad der er årsagen til at barnet udviser symptomer på stress. 2. Vær det gode eksempel. Som rollemodeller bærer de nære voksne i barnets omverden, et fælles ansvar for børns trivsel og sundhed, som det også står skrevet i dagtilbudsloven (dagtilbudsloven,2015). Børn lærer ved at spejle sig og iagttage voksnes handlinger. Tag hånd om din egen situation - fx ved stress, lær selv at håndtere og forebygge stress. 14

15 3. Som tidligere beskrevet i projektet, sørg for at barnet får tilstrækkelig søvn, sund kost, motion og fysisk aktivitet da det er vigtige forudsætninger for at kunne modstå hverdagens krav og belastninger. 4. Børn har brug for nærværende forældre og pædagoger, der lytter og forstår. En tæt, tryg og nærværende kontakt til voksne er afgørende for at forebygge og reducere stress, ensomhed og generel mistrivsel hos børn. 5. Skab et frirum, hvor der er tid til fordybelse og afslapning. Det kan være tid til hygge, læse, tegne, lytte til musik mv. 6. Sørg for at skabe forudsigelighed og trygge rammer, så børnene har mindre grund til bekymring. Struktur, forudsigelighed og ritualer virker stressreducerende, når børn oplever genkendelighed i tingene. 7. Især daginstitutioner kan have gavn af, at lære barnet nogle effektive strategier til at reducere stress fx meditation, yoga, berøring/massage, lytte til new age eller klassisk musik og latter/humor. 8. Samarbejd med og få støtte fra andre. Fx forældre, pædagoger, skolelærere og andre relevante personer i barnets omverden. 15

16 DE CENTRALE TEORIAFSNIT I dette afsnit vil jeg redegøre for de fire hovedteorier. 1) Vitaliseringsmodellen som er beskrevet af Jan Tønnesvang og Nanna B. Hedegaard. 2) Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng. 3) Teorier om mestring af Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen & Lisbeth Lenchler-Hübertz. 4) John Bowlby s tilknytningsteori. Efter hver redegørelse vil jeg stille den enkelte teori op imod min case om Benny, og forsøge at analysere hans adfærd og omverden. VITALISERINGSMODELLEN Vitaliseringsmodellen beskæftiger sig helt konkret med menneskets grundformer af motivation og de relationer og miljøer, der giver psykologisk ilt til, og dermed vitaliserer. Der eksisterer tre bud på operationaliseringer af vitaliseringsmodellen, som kan bruges i praksisarbejdet med børns livsbaneskabelse. Den første operationalisering er en dialogmodel, som anvendes til at tale om børn. Den anden er en model til at analysere vitaliseringsbetingelserne, som egner sig til at måle den psykologiske ilt i børns omgivelser. Det tredje bud er en samtalemodel, som anvendes til at samtale med børn om deres aktuelle og ønskelige måde at se sig selv på (Tønnesvang & Hedegaard, 2012, s. 3). Vitaliseringsmodellen kan også bruges i forhold til dem, der arbejder med børn altså pædagoger, skolelærere, psykologer osv. Hvis man anvender vitaliseringsmodellen og operationaliseringerne i sit arbejde med børn, kan de danne grundlag for, at der kan skabes en mødestruktur, som igangsætter en dialog om, hvordan forskellige parter kan bidrage til at vitalisere et barns grundmotivation, og dermed får man et analyseredskab, som giver det pædagogiske eller sociale system mulighed for at tage et ressourceorienteret perspektiv på sig selv som et system, der skaber vitaliseringsrelationer. Desuden får man et samtaleredskab, som åbner op for og strukturerer samtaler med barnet om deres selvforståelse, drømme og livsudfordringer, og vigtigst, hvordan der kan handles i forhold til dette (Tønnesvang & Hedegaard, 2012, s. 3). I vitaliseringsmodellen er det de grundlæggende psykologiske behov der er fokus på såsom autonomi, relaterethed, kompetence og mening. Ligesom Antonovsky taler om begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i hans OAS-begreb, som senere vil blive uddybet. De grundlæggende psykologiske behov som vitaliseringsmodellen beskæftiger sig med, er det der driver os til at realisere vores tilværelse, de psykologiske behov udspringer af menneskets grundlæggende eksistensvilkår (Tønnesvang & Hedegaard, 2012 s. 4). 16

17 Eksistensvilkårene går ud på, at vi alle skal leve og dø, sammen med andre og alene, og at vi gennem livet skal gøre os erfaringer og udvikle os, til dels for at kunne blive anerkendt og anerkende andre, og for at kunne finde mening og værdi, men også for at have noget at beskæftige os med, som er betydningsfuldt for os selv og for andre. De psykologiske grundbehov kommer til udtryk som fire rettetheder (se figur 1), også kaldet de fire grundformer af motivationel rettethed. For at blive vitaliseret i forhold til disse fire rettetheder, så skal vi hele tiden orientere os mod andre og andet (Tønnesvang & Hedegaard, 2012 s. 5). (Figur 1: Tønnesvang & Hedegaard, 2012, s. 4. De fire rettetheder) Den selvhenførende rettethed skal forstås som, at vi er orienteret mod, at andre skal se mig, som den jeg er. Vi har alle et grundlæggende behov for at være den vi er, ved at manifestere vores individualitet og blive set, anerkendt, forstået og spejlet på vores selvfremstilling. I denne rettethed er der tale om et behov for at blive set, og især for det særlige som vi bringer med os, og som vi bidrager med til vores omgivelser. Det at blive forstået og accepteret herfor understøtter vores udvikling af selvværd. Der opstår et behov for autonomi (Tønnesvang & Hedegaard 2012, s. 5). Den andenhenførende rettethed beskæftiger sig med det grundlæggende behov for at orientere sig mod andet og andre, som åbner og organiserer vores tilværelse, og bidrager med en betydningshorisont for vores måde at hævde os selv på. Det skal forstås som et vis mig, hvem/hvad jeg kan blive. Denne rettethed handler om behovet for meningsgivende retning gennem relevante og meningsfulde strukturer og organiseringer, gennem forbilleder og noget at se op til, der 17

18 udviser en særlig værdi, som er større end os selv og som vækker vores gejst. På denne måde understøttes vores oplevelse af at være på vej (Tønnesvang & Hedegaard, 2012, s. 5). Den fællesskabshenførende rettethed handler om at høre til blandt andre mennesker, og den kan udtrykkes som et lad mig høre til ligesom dig. Denne rettethed beskæftiger sig med det grundlæggende menneskelige behov, som alle mennesker har for at indgå i nære sociale relationer, og at være en del af et identitetsfællesskab, hvor vi oplever tilhør og tolerance (Tønnesvang & Hedegaard, 2012, s. 6). Den mestringshenførende rettethed beskæftiger sig med det grundlæggende behov, som vi alle har for at beherske forholdet i den naturlige, den sociale og den personlige verden. Ved at udvikle og udnytte vores evner, talenter og færdigheder, så disse kan blive afstemt i forhold til vores ambitioner og idealer, da opnår vi positive oplevelser. Det handler om at mestre mine opgaver, og kan også forstås som et giv mig passende udfordring. Der ligges dermed stor vægt på, at man har behov for udfordringer, som er passende udfordringer, og som stemmer nogenlunde overens med de evner man har, og samtidig frustrerer tilpas nok til, at man udvikler sig (Tønnesvang & Hedegaard, 2012, s. 6). For at kunne forstå vitaliseringsmodellen og de fire rettetheder, så kan man ikke komme udenom at tale om psykologisk ilt. Tønnesvang & Hedegaard (2012) genfortolker termen psykologisk ilt, fra dens oprindelige form af Heinz Kohut ( ), som brugte den i sin selvpsykologi. Selve begrebet er en kernemetafor inden for den integrale vitaliseringspsykologi, og den henviser til de vitaliserende dimensioner ved forholdet til andre, der opleves som livsunderstøttende, opløftende eller på andre måder livsvitaliserende (Tønnesvang & Hedegaard 2012, s. 6). Så længe den psykologiske ilt er til stede i passende mængde, er den typisk ikke noget vi skænker en tanke, modsat den organiske ilt. Når vi presses og der skrues ned for trykket, da oplever vi betydningen af ilten, når vi oplever ikke at kunne det samme som før, følelsen af at tabe fokus, eller følelsen af at miste sammenhængen. I værste tilfælde krakelerer vores tilværelse, som vi kender den. Den psykologiske ilt er et livslangt behov, ligesom med den organiske ilt, så holder vi som en biologisk organisme aldrig op med at trække vejret. De responser som indeholder den psykologiske ilt, findes i det, der kaldes vitaliseringsrelationer. Vitaliseringsrelationerne som vi har med andre i vores omgivelser, er understøttende for og vitaliserer udviklingen af de fire rettetheder. For at man kan opretholde et sammenhængende selv, og fortsat udvikle sig som en hel person, er vitaliseringsrelationerne afgørende i den forbindelse (Tønnesvang & Hedegaard 2012, s. 7). 18

19 ANALYSE AF CASE OG VITALISERINGSMODELLEN Hvis jeg skal se på de relationer og miljøer der er med til at give Benny psykologisk ilt, så er det nødvendigt at gennemgå eksistensvilkårene, altså de fire rettetheder. Gennem livet skal vi gøre os nogle erfaringer og udvikle os, både for at kunne blive anerkendt og anerkende andre. I den selvhenførende rettethed er vi orienteret mod, at andre skal se mig, som den jeg er. Vi har alle et grundlæggende behov for at være den vi er, ved at manifestere vores individualitet og blive set, anerkendt, forstået og spejlet på vores selvfremstilling. Jeg oplever ikke at Benny er blevet set, anerkendt eller forstået. Jeg har observeret, at Benny er et barn der hurtigt bliver overset af hans familie, da der foregår mange andre ting som i forældrenes optik er meget vigtigere end hvordan Bennys dag har været. De andre børn havde svært ved at forstå Benny, og hans måde at være på, hvilket resulterede i, at de ekskluderede ham og ofte drillede ham. Jeg oplevede ofte at Benny ikke fik den anerkendelse fra de andre børn som han se desperat prøvede at opsøge. Det blev i stedet os voksne der måtte støtte hans relationer til de andre, og verbalt anerkende hans gode sider, så de andre børn kunne høre det, i håb om det ville smitte af på dem. Jeg har samtidig også flere gange oplevet at forældrene ikke har haft forståelse for Bennys hverdag i børnehaven, eller det har i hvert fald ikke været mit indtryk. Benny blev ofte afleveret i børnehaven med det samme tøj som de andre dage. Tøj som han havde arvet fra sine brødre, som var for småt og ødelagt. Det kunne være minusgrader ude i skoven hvor vi var hele dagen, og Benny havde kun termotøj eller en alt for lille flyverdragt med. Det fortæller mig at forældrene ikke havde noget indblik i deres barns helt grundlæggende behov, eller hans hverdag. I denne rettethed er der tale om et behov for at blive set, og især for det særlige som vi bringer med os, og som vi bidrager med til vores omgivelser. Det at blive forstået og accepteret er med til at understøtte vores udvikling af selvværd. I den andenhenførende rettethed skal forstås som et vis mig, hvem/hvad jeg kan blive. Det var vigtigt at vi pædagoger var tydelige voksne i Bennys hverdag, så han hele tiden følte at der var nogle til at hjælpe når konflikterne optrappede. Den største udfordring for Benny var kommunikationen med de andre børn. Han havde rigtig svært ved at forstå deres legekoder og signaler, hvilket gjorde at han hurtigt endte i konflikter, og derefter blev ekskluderet. Vi var meget på som en støttende faktor der hele kunne bryde ind, og hjælpe ham videre når det var lige ved at gå galt. 19

20 I den fællesskabshenførende rettethed handler det om at høre til blandt andre mennesker, og den kan udtrykkes som et lad mig høre til ligesom dig. Det er helt grundlæggende menneskeligt behov, som alle mennesker har for at indgå i nære sociale relationer, og at være en del af et identitetsfællesskab, hvor vi oplever tilhør og tolerance. Jeg oplevede ikke at Benny følte han var en del af et større fællesskab, han satte selv meget tydeligt ord på, at han ofte følte de andre ikke gad at lege med ham. I denne sammenhæng synes jeg det er pædagogens rolle at arbejde inkluderende, og sikre sig, at alle børn har en plads i fællesskabet. I den mestringshenførende rettethed udvikler og udnytter vi vores evner, talenter og færdigheder, så disse kan blive afstemt i forhold til vores ambitioner og idealer, hvor vi opnår positive oplevelser. Hvis vi skulle snitte en fiskestang, kunne Benny sidde helt koncentreret i en time, hvor alle andre børn for længst havde givet op. Han kunne kravle højest op i træerne, løbe hurtigst og tegne bedst. Trods det at han som regel altid var den bedste, hurtigste og klogeste, så fik han meget sjældent anerkendelsen fra de andre børn. Jeg observerede hurtigt, at Benny skulle have en udfordring der passede til hans niveau, ellers ville han løse opgaven for hurtigt, og derefter skabe uro. Jeg observerede også at der helst ikke skulle være for mange andre børn med i aktiviteten, og helst ikke alt for mange af de andre store drenge. For at få Benny mere inkluderet i drenggruppen, lavede jeg et projekt, som havde til formål at skabe relationer mellem Benny og to andre drenge fra gruppen. Jeg valgte at vi skulle bygge en kartoffel-smadder-maskine, fordi jeg vidste at Benny ville være rigtig god til at konstruere og bygge maskinen. Hans svaghed er dog kommunikationen, han har nogle udfordringer når det kommer til at aflæse og kommunikere med de andre børn. Med i gruppen valgte jeg en af de ressourcestærke drenge med en høj status i drengegruppen, han skulle fungere som en slags katalysator for kommunikationen. Den anden dreng var nemlig ikke særlig dygtig til at konstruere og bygge, og på den måde var aktiviteten udfordrende for dem begge, men samtidig også berigende. Det var også vigtigt at Benny og den anden dreng fik et fælles tredje, som var meget spændende for resten af gruppen. Målet var at gøre Benny mere attraktiv og værdifuld for drengegruppen, så de kunne se, at han faktisk kunne være en sjov legekammerat. Jeg så hurtigt små fremskridt som gjorde at Benny kom mere med i gruppen. Det havde en effekt som ringe i vandet, hvor han blev mere rolig, drengegruppen blev mere afbalanceret og dagene i skovgruppen blev sjovere for os alle sammen. 20

21 OAS-BEGREBET Som tidligere beskrevet kommer nogle mennesker let og relativt upåvirket igennem store kriser i deres liv, hvor andre mennesker lader sig gå på og slå ud af begivenheder, der for nogle måske fremstår som bagateller. For at forstå hvorfor nogle børn og voksne har en større modstandskraft over for udfordringer end andre, skal man se på hvad deres opfattelse af en situation kan være. Man skal se på hvordan de tolker en situation, er det noget der giver mening at indgå i, og hvordan forholder de sig helt konkret til den enkelte situation. Den israelske sociolog Antonovsky har udviklet teorien Oplevelse Af Sammenhæng (OAS), og den bygger på, at hvis man har en stærk OAS vil ens modstandsdygtighed forbedres, og man vil have nemmere ved at mestre udfordringer og belastninger i tilværelsen (Bagger, Jensen & Lenchler-Hübertz 2006, s. 158). Oplevelsen af sammenhæng er en vigtig komponent for bevarelsen af ens placering på det kontinuum, der går fra et godt til et dårligt helbred. Antonovsky (2000, s. 30) forklarer hvordan han forstår den salutogenetiske orientering. Kontinuum: noget som strækker sig fra en høj til en lav værdi uden huller el. afbrydelse; man måler ganske vist psykiske egenskaber i point, som er klart adskilte fra hinanden, men efter princippet om at hver variabel er et kontinuum, kan man forøge gradinddelingen af point uendeligt (Andersen, Hansen & Varming 2012, s.267). Den salutogenetiske orientering får os til at afvise den dikotomiske klassifikation af mennesker som sunde eller syge og i stedet til at se, hvor de befinder sig på et multidimensionelt kontinuum, som inddeles i godt helbred og dårligt helbred. Dikotomi: inddeling i to klasser, den ene sædvanligvis positiv, den anden negativ; jf. trikotomi (Andersen, Hansen & Varming 2012, s. 98). Det afholder os fra at fokusere på en bestemt sygdom, men i stedet søge efter menneskers totale historie, inklusiv hans eller hendes sygdom, vi skal derfor søge at se det større billede. Den salutogenetiske orientering har fokus på det sunde, hvor den patogenetiske orientering har fokus på det syge (Antonovsky 2000, s. 30). I stedet for at spørge hvad der forårsagede eller kommer til at forårsage, at en person blev ramt af en bestemt sygdom, så skal man i højere grad fokusere på hvilke faktorer der bidrager til at bevare placeringen på kontinuet, eller til at skabe en bevægelse mod det sunde helbred. I stedet for at fokusere på de stressfaktorer der kan være, skal man i stedet skabe et større fokus på de elementer der ikke stresser, og se helheden bag sygdommen. På den måde fokuserer vi mere på mestringsressourcer, hvilket uddybes senere i opgaven. Virkningerne af 21

22 stressfaktorer behøver ikke nødvendigvis at være patologiske, men kan sagtens være helbredsfremmende. Det afhænger alt sammen af, hvilke stressfaktorer der er tale om, og hvorvidt spændingen kan fjernes på en tilfredsstillende måde. I stedet for at lede efter en kur, så opfordres vi til at lede efter alle de mulige kilder til den negative uorden, der kan fremme tilpasningen til miljøet. Den salutogenetiske orientering er ikke blot den anden side af den patogenetiske mønt, men den skal ses som en ny måde at se data på, at stille nye spørgsmål på og til opstilling af nye hypoteser. Den salutogenetiske orientering tvinger os til at arbejde med at formulere og videreudvikle en teori om mestring (Antonovsky 2000, s. 31). Antonovsky har interviewet mange meget forskellige mennesker, der på hver deres måde har været igennem alvorlige belastninger i deres liv, og alligevel klaret sig overraskende godt efterfølgende. Gennem dybdegående samtaler blev det belyst hvordan de så på deres liv. Antonovsky finder derefter frem til tre afgørende kernekomponenter man kan indeholde for at opleve stærk OAS, dem kalder han begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Bagger, Jensen & Lenchler-Hübertz 2006, s. 158). Begribelighed er den første komponent, og er den veldefinerede og udtrykkelige kerne i den oprindelige definition, den henviser til en udstrækning, hvor man opfatter de stimuli man konfronteres med i det indre eller ydre miljø, som kognitivt forståelige, som ordnet, sammenhængende, og struktureret, i stedet for kaotisk, uordnet støj. Hvis man har en stærk oplevelse af begribelighed forventer man, at de stimuli der kommer i fremtiden er forudsigelige, eller i hvert fald at dem der kommer som en overraskelse, kan passes ind i en sammenhæng og forklares. Der nævnes ikke noget om stimulansens ønskelighed, og det er en vigtig pointe at holde fast i. Fiasko, sygdom og stress er hændelser der kunne ske, men en person der oplever stor begribelighed, kan gøre dem forståelige (Antonovsky 2000, s ). Den anden komponent er håndterbarhed, og er defineret formelt som den udstrækning hvor man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed, som er tilstrækkelige til at klare de krav man bliver stillet over for af de stimuli man bombarderes med. Med de ressourcer der er til rådighed, skal der her forstås, at det er nogle man selv har kontrol over, eller nogle der kontrolleres af en legitim anden, ex. Ægtefælle, ven, kollega, læge eller et nært familiemedlem, som man føler man kan stole på og har tillid til. I det omfang man har en stærk oplevelse af håndterbarhed, føler man ikke at man er et offer for omstændighederne, eller at man er blevet behandlet uretfærdigt. Når uheldige ting 22

23 forekommer i ens liv, er man i stand til at håndtere dem med de rette ressourcer, og man bliver ikke ved med at sørge (Antonovsky 2000, s ). Den tredje komponent er meningsfuldhed, og her opfattes en stærk betoning af det kognitive aspekt af oplevelsen af sammenhæng. Her er det vigtigt at man er involveret som deltager i de processer, der former ens skæbne såvel som ens daglige erfaringer. Aktiviteter der er forbundet med områder i menneskers liv som betyder meget for dem, og som giver mening følelsesmæssigt, vil som regel blive opfattet som udfordringer, der er værd at engagere sig følelsesmæssigt i. Komponenten meningsfuldhed henviser i OAS til den udstrækning, hvor man føler, at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt, og at de krav og problemer tilværelsen fører med sig, er værd at investere tid, energi og engagement i. Det bliver til udfordringer man glæder sig over, frem for byrder man hellere vil være foruden. Dette betyder ikke at en person med en stærk følelse af meningsfuldhed glæder sig over en fyreseddel eller en alvorlig ulykke, men når disse ting sker, påtager personen sig udfordringen, og er dermed fastbesluttet på at finde en mening med det hele (Antonovsky 2000, s ). Oplevelse af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordring, det er værd at engagere sig i (Antonovsky 2000, s. 37). I relationerne mellem de tre komponenter skal man se på forholdet i mellem dem. I diskussionen mellem generelle modstandsressourcer og OAS er de første fænomener, som skaber komplekser af livsoplevelser, dette karakteriseres ved indre sammenhæng, medbestemmelse og en balance mellem over- og underbelastning. For at styrke OAS skal denne type af livsoplevelser gentages. Der er god grund til at tro at der en klar sammenhæng mellem det, at forstå sin situation i en given, presset situation, at have tro på at man kan finde en løsning på problemet, og at man kan se en mening i at gøre noget ved det (Bagger, Jensen & Lenchler-Hübertz 2006, s. 165). En persons erfaringer kan placere ham eller hende højt i den ene komponent og lavt i en anden. Man kan befinde sig i en social rolle, der skaber livsoplevelser præget af en indre sammenhæng og en oplevelse af balance mellem over- og underbalance, men som ikke giver mulighed for medbestemmelse, fordi ens potentiale ignoreres (Antonovsky 2000, s. 38). 23

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Vi arbejder med. forældresamarbejde. Af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bjerring Bagger

Vi arbejder med. forældresamarbejde. Af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bjerring Bagger Vi arbejder med forældresamarbejde Af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bjerring Bagger Indhold Indledning............................................ 9 Tidens vilkår og betingelser for forældresamarbejdet...........

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Mentorskabets relationer, roller og positioner

Mentorskabets relationer, roller og positioner Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2014 Anette Bjerregaard Hansen Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole

Læs mere

Håb og meningsskabelse når livet er svært. Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape

Håb og meningsskabelse når livet er svært. Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape Håb og meningsskabelse når livet er svært Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape Hvad vil det sige at håbe, og hvorfor er det så vigtigt set fra et psykologisk perspektiv? Hvordan

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lærernes og pædagogernes ansvar

Lærernes og pædagogernes ansvar Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud om gensidige forventninger I har nu fået tilbudt en plads i et dagtilbud i Herlev Kommune. Her kan I læse om, hvad I kan forvente af os, og hvordan vi forventer,

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere