Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx"

Transkript

1 Hvordan Hverdagslivet opleves af mennesker der har Stress Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx

2 Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress Bachelorprojekt JCVU, Ergoterapeutuddannelsen Januar 2008 Udarbejdet af Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Metodevejleder Pia Even Hansen Faglig konsulent Lise Nevstrup Andersen Søgeord Stress, hverdagsliv, aktivitet og håndtering. Anslag Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved JCVU, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

3 Resumé Titel Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress Formål Formålet med projektet var at undersøge, om mennesker der har stress oplevede, at deres hverdagsliv blev påvirket. Herunder om der skete en ændring i udøvelsen af hverdagens aktiviteter. Ligeledes var formålet at undersøge, hvordan mennesker der har stress håndterede eventuelle ændringer i hverdagslivet. Materiale og metode Undersøgelsen var et kvalitativt studie. Vi udførte fem individuelle halvstrukturerede interview samt ét pilotinterview med mennesker, der var eller havde været sygemeldt grundet stress. De indsamlede data blev analyseret efter Kirsti Malteruds fortolkning af Giorgis fænomenologiske analyse og derefter fortolket ud fra Canadian Model of Occupational Performance, Hverdagslivsteorien af Birte Bech-Jørgensen og Sence of Coherence af Aaron Antonovsky. Resultater Undersøgelsen viste at informanterne oplevede, at der skete en påvirkning af hverdagen indenfor områderne arbejde, egen-omsorg, fritid og planlægning af hverdagen grundet stress og udøvelsen af hverdagens aktiviteter blev ændrede. Alle informanter oplevede følgevirkninger af fysisk, affektiv eller kognitiv karakter. Ligeledes udtrykte de, i større eller mindre grad, at føle sig påvirkede som menneske grundet stress. Endvidere viste undersøgelsen, at informanterne håndterede nogle af de ændringer, de oplevede i hverdagen. Konklusion Overordnet kan vi konkludere, at hverdagslivet bliver påvirket efter at have fået stress, hvilket ændrer udøvelsen af hverdagens aktiviteter. Ligeledes kan vi konkludere, at mennesker der har stress håndterer de ændringer, der opstår, dog på hver deres måde. Søgeord Stress, hverdagsliv, aktivitet, håndtering.

4 Abstract Title How people with stress experience everyday life. Purpose One purpose of this study was to examine if people with stress experienced that their everyday life were influenced by stress, and if a change occurred on the performance of everyday activities. Another purpose was to examine how people with stress handled possible changes, in their everyday life. Material and method The survey was a qualitative study. We did five individually semi-structured interviews and one pilot-interview with people who were or had been reported sick from stress. The collected data material was processed according to Kirsti Malteruds interpretation of the phenomenological analysis of Giorgi, and interpreted in accordance to Canadian Model of Occupational Performance, Theory of everyday life by Birte Bech-Jørgensen and Sence of Coherence by Aaron Antonovsky. Results Our survey showed that all informants experienced, that their everyday life were influenced by stress, within the areas of productivity, self-care, leisure and planning of the day as a result of stress, and a change had occurred on the performance of everyday activities. All informants experienced physical, affective and cognitive after effects due to stress. The informants also expressed that they felt that stress influenced them as persons. Some more than the other. Furthermore, the survey showed that the informants handled some of the changes, which they experienced in their everyday life. Conclusion We can conclude that the everyday life is affected by stress, which also change the performance of the everyday activities. We can also conclude that people with stress handle the changes that occur in their own manner. Mesh terms Stress, everyday life, activity, handling

5 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Præsentation Stressepidemiologi Stress Stressforskning Ergoterapeutisk relevans Formål Problemstilling Begrebsafklaring Teori Canadian Model of Occupational Performance Hverdagslivsteori af sociolog Birte Bech-Jørgensen Sence of Coherence af Aaron Antonovsky Design, materiale og metode Design Materiale Inklusions- og eksklusionskriterier Begrundelse for inklusions- og eksklusionskriterier Metode Videnskabsteoretisk grundlag For-forståelse Procedure for søgning af informanter Udformning af interviewguide Pilotinterview Dataindsamling Metode til databearbejdning Transskription Analysemetode Etik Resultatafsnit Præsentation af informanter...20

6 6.2 Hvordan stress har påvirket hverdagen Arbejde Egen-omsorg Fritid Planlægning af hverdagen Oplevede følgevirkninger på grund af stress Fysiske følgevirkninger Affektive følgevirkninger Kognitive følgevirkninger Omgivelsernes ressourcer og begrænsninger Ressourcer Begrænsninger Håndtering af de ændringer stress har givet i hverdagen Arbejde Fritid Planlægning af hverdagen Hvordan stress har påvirket mennesket Diskussion Diskussion af resultater Hvordan stress har påvirket hverdagen Håndtering af de ændringer stress giver i hverdagen Omgivelsernes betydning for aktivitetsudøvelse Hvordan stress har påvirket mennesket Diskussion af materiale og metode Validitet Reliabilitet Generaliserbarhed Diskussion af teori Konklusion Perspektivering Litteraturliste...56 Bilagsoversigt...59 Antal anslag:

7 1 Problembaggrund I dette afsnit vil vi lave en præsentation af fænomenet stress. Derefter vil vi komme ind på epidemiologien og herunder beskrive, hvad stress er. Vi vil desuden belyse den forskning vi har fundet på området og afslutningsvis se på den ergoterapeutiske relevans på området. 1.1 Præsentation Stress er et fænomen, der optræder hyppigere og hyppigere i den danske befolkning. Fænomenet bliver ligeledes ofte debatteret i medierne og er i dag så udbredt, at blandt andet WHO betegner stress som en folkesygdom (1). Betegnelsen stress er ikke entydigt defineret og kan dække over flere forskellige tilpasningsog belastningsreaktioner (2). Det debatteres af stressforskere verden over, hvordan stress skal defineres. Der er bred enighed om, at stress i sig selv ikke er en sygdom, men en tilstand- eller følelse- der opstår over en periode med længerevarende belastning. Derfor findes der ikke en decideret diagnose, som betegnes: stress (1;3). Den øgede opmærksomhed på stress har medført en stigning i stressbehandlingstilbud, både i offentlig og privat regi. På grund af den manglende evidens på forebyggelses- og behandlingsområdet findes der i Danmark endnu ikke en national strategi for forebyggelse og behandling af stress (4). 1.2 Stressepidemiologi Antallet af mennesker der føler sig stressede er steget betydeligt de sidste 20 år. Statens Institut for Folkesundhed har lavet fire nationale undersøgelser vedrørende sundhed og sygelighed, den første i Tallene fra 1987 viser, at der var 5,9 % der ofte følte sig stressede og 29,4 % som af og til følte sig stressede (5). I den seneste undersøgelse fra 2005 rapporterede 8,7 % af de adspurgte, at de ofte følte sig stressede og 33,5 % at de af og til følte sig stressede (6). Der er dermed en stigning i andelen af mennesker, der føler sig stressede. Selvom man føler sig stresset, er det ikke ensbetydende med, at man bliver syg af dette. Disse tal fortæller derfor ikke noget om, hvor mange der er 1

8 blevet sygemeldt på grund af stress, men om en stigning i andelen af mennesker, der føler sig stressede i Danmark. Vores målgruppe er mennesker der er, eller har været, sygemeldt med stress. Da der ikke findes nogen statistik på, hvor mange der tilhører denne kategori, bruger vi tallene fra de nationale undersøgelser til at vise den stigende tendens i følelsen af stress i samfundet. Det følgende er statistik over mennesker, der har været indlagt eller tilknyttet et somatisk sygehus med diagnosen: DZ733 Stress- ikke klassificeret andetsteds. Dog dækker denne statistik kun over én af de mange belastnings- og tilpasningsreaktioner, og viser derfor ikke et fuldstændig billede af, hvor mange mennesker der har stress. Antallet af mennesker, der har været indlagt på somatiske sygehuse på grund af diagnosen: DZ733 Stress- ikke klassificeret andetsteds, er steget fra 12 personer i 1997, til 36 personer i Antallet af mennesker, der har været tilknyttet somatiske sygehuse ambulant med samme diagnose, er ligeledes steget fra 10 personer i 1997 til 77 personer i 2004 (Bilag 1). Mennesker i alderen år føler sig oftest stressede. Undersøgelsen viser også, at kvinder føler sig mere stressede end mænd (6). I en undersøgelse lavet af Arbejdsmarkedsinstituttet i 2005, vises det at mellem 30 og 40 % af sygefraværet på det danske arbejdsmarked, skyldes stress (7). En undersøgelse fra 2005, lavet af forsikringsselskabet PFA, viser at 20 % af alle ansøgninger om førtidspension, skyldes stress (7). Sundhedsstyrelsen har i december 2007, lavet en ny pjece, der sætter fokus på stress, hvordan man kan kende symptomerne, og hvordan man selv kan gøre noget ved disse (8) Stress Der findes mange forskellige symptomer på stress. De er individuelle og kan afhænge af, hvor lang tids belastning man har været udsat for. Der er både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer såsom træthed, hovedpine, angst, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og ubeslutsomhed (9). Stress er, som nævnt, ikke en sygdom i sig selv, men man kan blive syg af stress, hvis man udsættes for en længerevarende belastning. Belastningerne kan vise sig i form af forskellige stressorer. Disse kan være højt tempo i arbejdet, uforudsigelighed, lav indflydelse på egen hverdag og skilsmisse. Stressorerne er ikke skadelige for vores helbred, hvis man kan handle på dem eller fjerne sig fra dem. Hvis man derimod er udsat for en stressorer i længere tid, som 2

9 man ikke formår at håndtere, bliver det skadeligt og man kan opleve ovenstående fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. I værste fald kan det medføre sygdomme som forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme og depression (9). Der er ingen tidsbestemt grænse for, hvor længe folk er syge på grund af symptomerne på stress, påpeger psykolog Morten Willert. Det er afhængigt af hvilke og hvor mange symptomer man har Stressforskning Vi har i vores litteratursøgning og -gennemgang vurderet de fundne tekster ud fra kritisk litteraturlæsning (10). I vores litteratursøgning vedrørende forskning omkring stress (Bilag 2), fandt vi ingen undersøgelser, der handlede om, hvorvidt der opstår aktivitetsproblematikker, og i så fald hvilke, hos mennesker der har stress. Derimod fandt vi undersøgelser lavet af udenlandske ergoterapeuter, der beskriver, hvad der sker med ens hverdagsaktiviteter og identitet, når man er svækket af sygdom eller alderdom (11;12). En norsk tværsnitsundersøgelse, foretaget af ergoterapeut Eva Magnus, viser således, hvordan hverdagens aktiviteter er nedsatte eller ændrede, grundet sygdom eller følger efter en ulykke. Deltagerne var påvirkede i deres interaktion med andre og i deres selvopfattelse, hvilket havde konsekvenser for deres identitet (11). En canadisk metaanalyse af Debbie Laliberte-Rudman belyser også dette fund, og beskriver forskellige temaer, som er væsentlige for at skabe forbindelse mellem hverdagens aktiviteter og identiteten (12). Vi fandt to kvantitative studier, der sammenholder forskellige behandlingsformer til mennesker der har stress. I den ene undersøgelse, som er en hollandsk metaanalyse af Jac J.L. van der Klink, forsøger man at finde effekten af stressreducerende interventioner. Undersøgelsen konkluderer, at der ses en effekt ved brug af stress-intervention, og at den største effekt ses ved kognitiv og adfærdsmæssig intervention (13). Dog beskriver undersøgelsen ikke, hvor stor effekten er, ved de forskellige behandlinger. I den danske undersøgelse af Bo Netterstrøm konkluderes det, at et flerstrenget stresshåndteringsprogram i form af stresshåndteringssamtaler, afslapningsøvelser og arbejdspladskontakt er mere effektivt end traditionel behandling. En kritik af undersøgelsen 1 Oplysninger stammer fra interview med psykolog Morten Willert fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus. 3

10 er, at det er svært at sammenligne forsøgspersonerne med kontrolgruppen, da nogle fra kontrolgruppen søgte anden behandling i opfølgningsperioden (14). Herudover svarede kontrolpersonernes karakteristika ikke overens med forsøgspersonerne, og kontrolgruppen var lille i forhold til forsøgspersonsgruppen. Endvidere var det ikke beskrevet, hvad en traditionel behandling bestod af. Statens Institut for Folkesundhed har lavet en undersøgelse, som skaber et overblik over de danske indsatser, der rettes mod stress. Det er gjort, da de finder der er et behov for øget forskning, hvad angår behandling af stress i Danmark. Målet er således, at lave en national strategi for behandling af stress (4). Da der er et øget behov for forskning indenfor behandling af stress, finder vi det altså relevant at undersøge, om der opstår ergoterapeutiske relevante problemstillinger, når man har stress, og om ergoterapeuter derved kan blive en del af behandlingstilbuddet. 1.4 Ergoterapeutisk relevans Der findes som sagt begrænset evidens for, hvordan stress påvirker hverdagslivet, og hvordan behandling af stress kan tilrettelægges, til trods for at der er en stigende forekomst af stress i befolkningen. I vores undersøgelse af hvorvidt ergoterapeuter arbejder med mennesker, der har stress, har vi haft kontakt til Karin Bloch Nielsen fra Ergoterapeutforeningen. Hun kunne oplyse om, at man indenfor ergoterapi primært arbejder med forebyggelse af stress på arbejdspladsen, med fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Hun havde intet kendskab til, om der findes ergoterapeuter, der arbejder med behandling af mennesker der har stress 2. I Sverige er ergoterapeuter derimod en del af det tværfaglige behandlingsteam, som arbejder med behandling af mennesker, der har stress. Således er der ved Alnarps Rehabiliteringsträdgårdar og ved Göteborg Botaniska Trädgård, ansat ergoterapeuter. (15;16). I Sverige findes diagnosen Utmattningssyndrom, hvilket er det tætteste man kommer på en decideret stress diagnose. Utmattningssyndromet dækker blandt andet over et bredt felt af stressrelaterede sygdomstilstande, samt diagnoser som fibromyalgi og kronisk 2 Oplysningerne stammer fra en telefonsamtale med Karin Bloch Nielsen fra Ergoterapeutforeningen. 4

11 træthedssyndrom. Som ordet utmattning udtrykker, handler det om mennesker, der er udmattede- ofte i en sådan grad, at de har det dårligt både fysisk og psykisk (17). Det kunne, ud fra et ergoterapeutisk perspektiv, være interessant at undersøge, hvordan mennesker, der har stress oplever deres hverdagsliv. På baggrund af de fysiske, psykiske og kognitive symptomer mennesker der har stress oplever, har vi en formodning om, at de oplever en påvirkning i deres hverdag og i udøvelsen af daglige aktiviteter. Er dette tilfældet, kan vi som ergoterapeuter være en relevant del af den tværfaglige behandling, da ergoterapeuter har fokus på det enkelte menneskes hverdagsliv, samt udøvelse af meningsfulde aktiviteter (18). 5

12 2 Formål Formålet med projektet er at undersøge om mennesker der har stress oplever at deres hverdagsliv påvirkes, og herunder om der sker en ændring i udøvelsen af hverdagens aktiviteter. Ligeledes er formålet at undersøge, hvordan mennesker der har stress håndterer eventuelle ændringer i hverdagslivet. 3 Problemstilling Hvordan oplever mennesker der har stress, at deres hverdagsliv påvirkes? - Hvis der sker en påvirkning hvordan ændrer det da hverdagens aktiviteter? - I så fald. Hvordan håndterer mennesker der har stress disse ændringer i hverdagslivet? 3.1 Begrebsafklaring I det følgende udarbejdes en begrebsafklaring på nøgleordene i problemstillingen, for at definere hvorledes begreberne skal forstås i denne opgave. Oplever: Menneskers subjektive opfattelser. Mennesker der har stress: Mennesker der ikke har kunnet håndtere stressorer og derfor oplever stress symptomer i sådan en grad, at de har været eller er sygemeldt med stress. Hverdagsliv: Hverdagslivet er det liv mennesket lever hver dag, hvori mennesket udfører aktiviteter (19). 6

13 Påvirkes: Med påvirke menes her, alt hvad der virker på en person, eller dennes organisme og som bevirker at tanker, følelser eller adfærd derefter er anderledes (20). Ændring: Blive anderledes end før. Hverdagens aktiviteter: Alle de handlinger og opgaver man udfører i løbet af et døgn. Det kan deles ind i emnerne egen-omsorg, arbejde og fritid. Herunder er det også i hverdagslivet, at de meningsfulde aktiviteter udføres (18). Håndtere: Hvordan man reagerer og handler på en given situation, som stress har frembragt. 7

14 4 Teori I dette afsnit beskriver vi de teorier, vi finder mest relevante i forhold til vores problemstilling. De teorier vi gennemgår, er: Canadian Model of Occupational Performance (18), Hverdagslivsteori af Birte Beck-Jørgensen (21) og Sence of Coherense af Aaron Antonovsky (22). 4.1 Canadian Model of Occupational Performance Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) er en ergoterapeutisk model udviklet af ergoterapeuter i Canada. CMOP en er en model af aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelse dækker over evnen til at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter på en tilfredsstillende måde. Resultatet af aktivitetsudøvelse ses som et dynamisk sammenspil mellem aspekterne mennesket, omgivelserne og aktivitet (Bilag 3). Det dynamiske sammenspil gør, at enhver ændring i ét af aspekterne vil påvirke de to andre. Mennesket er forbundet med omgivelserne, og aktivitet fremkommer i en interaktion mellem mennesket og omgivelserne. Hvis der eksempelvis sker en ændring i omgivelserne, vil dette påvirke både mennesket og aktiviteterne (18). I modellen findes tre nøglebegreber aktivitet, mennesket og omgivelser. Nedenfor gør vi rede for disse og deres betydning. Efterfølgende vil vi gøre rede for begrebet meningsfulde aktiviteter, da dette er et centralt nøgleord i CMOP en (18). Aktivitet Aktivitet karakteriseres som et basalt menneskeligt behov og er derfor livsvigtigt ligesom mad og drikke. Aktivitet dækker over alle de handlinger og opgaver man som menneske udfører i hverdagen. De fordeler sig indenfor områderne egen-omsorg, arbejde og fritid, og kan således beskrive den menneskelige adfærd. Egen-omsorg dækker over aktiviteter, der omhandler dét at klare sig selv såsom personlig hygiejne og ernæring. Arbejde dækker over aktiviteter såsom huslige pligter, lønnet og ulønnet arbejde. Fritid dækker over aktiviteter såsom socialt samvær og diverse hobbyer, som man udfører for fornøjelsens skyld. 8

15 Aktivitet kan også karakteriseres ved at være kilde til balance og tilfredsstillelse. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvilke aktiviteter der giver balance og tilfredsstillelse, alt efter hvilket stadie af livet man er i, og hvilken kultur man lever i (18). Ved hjælp af aktiviteter strukturerer man sin tid, så man får dannet mønstre, vaner og roller. Aktivitet kan opfylde konkrete formål og kan derved give tilværelsen mening for det enkelte menneske (18). Mennesket Mennesket ses som en unik skabning, der er værdifuldt uanset alder og fysisk eller psykisk funktionsevne. Menneskets ånd placeres som en central kerne i den canadiske model og opfattes som menneskets mest sande selv. Ånden forsøges udtrykt i alle ens handlinger. Åndeligheden er udtryk for menneskets vilje, energi og motivation og giver selvbestemmelse og personlig kontrol. Det er individuelt, hvad åndelighed er for det enkelte menneske. For nogle består det af en religiøsitet, mens det for andre er en følelse eller, en fornemmelse, af en oplevet mening. Åndeligheden opfattes som den personlige oplevelse af mening i hverdagen og er dermed også dét, der skaber en god livskvalitet. Ifølge teorien ser man på tre elementer i mennesket, nemlig de affektive, kognitive og fysiske elementer. Det affektive element handler om følelser, hvor det kognitive element knytter sig til informationsbearbejdende og tænkende processer. Det sidste element, det fysiske, knytter sig til de kropslige processer. Alle tre elementer indgår i aktivitetsudøvelsen. Aktivitetsudøvelsen foregår i samspil med omgivelserne (18). Omgivelser Omgivelser er alt det, der findes udenfor mennesket, og som påvirker dette. Det er igennem omgivelserne at aktivitetsudøvelse finder sted. Omgivelserne deles op i fire elementer: kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale. Omgivelserne ses som dynamiske og kan fremme eller hæmme aktivitetsudøvelse (18). Meningsfulde aktiviteter Når aktiviteter opfylder et mål eller et formål, er de meningsfulde. Målet- eller formålet- med aktiviteterne skal være personligt eller kulturelt vigtigt for mennesket. Det er individuelt og 9

16 kulturelt bestemt om- og hvorledes- en aktivitet er meningsfuld. Derfor kan en bestemt aktivitet være meningsfuld for én person, men ikke for en anden (18). 4.2 Hverdagslivsteori af sociolog Birte Bech-Jørgensen Hverdagslivsteorien har fokus på, hvordan livet leves hver dag. Teorien ser på de betingelser hverdagslivet giver os, samt hvordan vi håndterer disse betingelser (21). Hverdagslivet: Er det liv, der leves hver dag. Det skabes gennem den måde, hvorpå vi håndterer vores betingelser. Det tager udgangspunkt i alle de aktiviteter, vi foretager os i løbet af en dag- lige fra at børste tænder, til at arbejde og handle ind. Hverdagslivet er i stadig udvikling, hvori det genskabes og fornys. I takt med at vi ældes sker der hele tiden ændringer og udviklinger i vores liv, hvilket også gør at hverdagslivet ændres og udvikles (21). Betingelser: En grundlæggende betingelse i hverdagslivet er selvfølgeligheder. Med selvfølgeligheder menes alle de ting, vi tager for givet i omverdenen, og hvor vi tænker at sådan er tingene bare og det kan ikke være anderledes. Selvfølgeligheder skabes gennem fælles erfaringer, de bygger på fortiden, og vi har dem med os ind i fremtiden. De beror desuden på, hvilken kultur man lever i- i form af hvilke normer og regler man har været vant til (21). Udover denne grundlæggende betingelse, findes også tre andre betingelser i hverdagslivet. De samfundsskabte betingelser, som kan være arbejdsløshed, de mellemmenneskelige betingelser som omhandler daglig interaktion, og individuelle betingelser der omhandler, hvorledes man har psykisk betingede muligheder for at forholde sig til omverdenen (23). Håndteringer: Når man håndterer betingelserne i hverdagen, skabes hverdagslivskræfter. Hverdagslivskræfterne kan forandre hverdagslivet, og tilstræber at gøre det meningsfyldt. Hverdagslivskræfter kommer indefra og gør mennesket i stand til at handle. De kommer til udtryk gennem kroppens bevægelser. Hverdagslivskræfterne skabes for at frembringe og vedligeholde selvfølgeligheder i hverdagslivet. Derudover er de også til for at håndtere de ikke-selvfølgeligheder, der kan true selvfølgelighederne (21). 10

17 Aktiviteter: De aktiviteter, der skaber vores hverdagsliv, inddeles af Birte Bech-Jørgensen i tre typer: - Upåagtede aktiviteter: Aktiviteter vi udfører hver dag, men som vi ikke ligger mærke til at vi gør. Det betyder dog ikke, at vi ikke er bevidste om, at vi udfører dem, men det kan være os ubevidst, på hvilket grundlag vi vælger at udføre dem. De upåagtede aktiviteter bliver indlært gennem vores tidligere erfaringer, gennem den kultur vi lever i samt gennem det sociale netværk. - Strategiske aktiviteter: Aktiviteter der udføres for at opnå et bestemt mål, for hvilket det kræver ressourcer at opnå. - Symbolske aktiviteter: Aktiviteter der giver hverdagslivet mening. De udføres for at give hverdagen mening i uoverskuelige situationer, og herved udtrykker de ikke bare, men frembringer også mening. De symbolske aktiviteter er individuelle, og det ændrer sig over tid, hvad der er en symbolsk aktivitet for den enkelte (21). De tre elementer hverdagsliv, betingelser og håndteringer påvirker hinanden. De betingelser mennesket oplever hænger sammen med, hvordan mennesket håndterer betingelserne. Betingelserne og håndteringen af disse påvirker derved hverdagslivet (Bilag 4) (21). 4.3 Sence of Coherence af Aaron Antonovsky Teorien beskriver at menneskets tilværelse er fyldt med stressorer. Nogle mennesker kan dog bedre tåle stress end andre, og derved er de også bedre til at håndtere stressorerne. Selvom mennesker oplever samme stressorer, er det forskelligt, hvorvidt de påvirkes af disse. Antonovsky taler om kroniske stressorer, som blandt andet er knyttet til vores personlighed, dét at leve op til en bestemt rolle og anstrengelser for at leve op til bestemte forventninger (22). Antonovsky bruger begrebet Sence of Coherence (SOC), i forklaringen på hvordan mennesker mestrer sygdom og opretholder sundhed. En oplevelse af en høj grad af SOC vil være en ressource i forhold til at opretholde sundhed og mestre sygdom. Modsat vil en lav grad af SOC betyde øget risiko for sygdom (22). I SOC indgår tre kernekomponenter, som er forbundet og afhængige af hinanden. 11

18 Begribelighed handler om, hvordan mennesket opfatter de stimuli man møder fra det indre eller det ydre miljø. Disse stimuli kan enten opfattes som forklarlige og forståelige eller som kaotiske og uforståelige. Hvis man har en høj grad af begribelighed, vil man møde stimuli fra omverdenen og fra én selv med en forventning om, at man forstår dem, kan forklare dem og at de passer ind i en sammenhæng. Hvis man modsat har en lav grad af begribelighed, vil man møde stimuliene med en forventning om, at de er kaotiske og uforklarlige og dermed ikke passer ind i en sammenhæng (22). Håndterbarhed er oplevelsen af at have ressourcer til rådighed, som man kan bruge til at håndtere krav fra de stimuli, man møder fra det indre og ydre miljø. Ressourcerne kan stamme fra én selv, eller fra én i omgivelserne man har tillid til. Hvis man har en høj grad af håndterbarhed, føler man sig ikke sat uden for indflydelse på eget liv, men føler at man har kontrol over sin livssituation (22). Meningsfuldhed er oplevelsen af, hvorvidt livet er forståeligt og giver følelsesmæssig mening. Herudover er meningsfuldhed, hvorvidt man føler, at de problemer og udfordringer man møder er værd at bruge energi på, eller om man opfatter dem som byrder, man helst vil undgå. Hvis man har en høj grad af meningsfuldhed, vil man prøve at finde en mening med de udfordringer, man møder i livet og forsøge at klare sig igennem dem på bedst mulig måde (22). 12

19 5 Design, materiale og metode I dette afsnit beskrives hvilket design vi anvender, samt kriterier for udvælgelse af informanter. Til sidst beskrives metoden som ligger til grund for interviewguide, dataindsamling og analyse. 5.1 Design Vi valgte at udføre en kvalitativ undersøgelse i form af fem individuelle halvstrukturerede interview, samt ét pilotinterview. Vi valgte den kvalitative tilgang, da vi var interesserede i at få indblik i informanternes subjektive oplevelse af, hvordan dét at have stress påvirker hverdagslivet. 5.2 Materiale Inklusions- og eksklusionskriterier Vi valgte at opstille følgende inklusions- og eksklusionskriterier for vores informanter: Inklusionskriterier Mænd og kvinder i aldersgruppen år. Diagnosticerede med stress eller stressrelateret sygdom hos lægen. Sygemeldte på grund af stress, eller tidligere sygemeldt på grund af stress. Eksklusionskriterier Personer der ikke kan gøre sig forståelige på dansk. Må ikke have en svær psykiatrisk diagnose som hoveddiagnose, hvor denne overskygger de begrænsninger i hverdagen, som man kan få på grund af stress. Må ikke have en fysisk lidelse eller anden form for fysisk handicap som hovedsygdom, som begrænser personen i sit hverdagsliv. 13

20 5.2.2 Begrundelse for inklusions- og eksklusionskriterier Som nævnt i problembaggrunden er der ingen statistik der viser, hvor mange der er syge på grund af stress. Ud fra undersøgelser kan vi dog se, at det er personer indenfor aldersgruppen år, der oftest føler sig stressede (6). Vi valgte derfor, at vores informanter skulle ligge indenfor denne aldersgruppe. Der er en lille overvægt af kvinder, der føler sig stressede, men stress forekommer hos begge køn (6). Derfor valgte vi at inkludere både mænd og kvinder i ovenstående aldersgruppe. Informanterne skulle være diagnosticeret med stress eller stressrelateret sygdom hos lægen, og skulle ligeledes være sygemeldt eller have været sygemeldt på grund af stress. Disse kriterier skulle sikre, at informanter havde lægens ord på, at de var syge på grund af stress, og at det ikke var selvoplevet stress de følte. På baggrund af udgifter til tolk og for at sikre, at vi kunne forstå informanternes svar, valgte vi at udelukke personer, der ikke kunne gøre sig forståelige på dansk. Vi valgte også, at udelukke personer med anden overordnet psykisk eller fysisk diagnose. Det gjorde vi, fordi vi ville udelukke at disse diagnosers symptomer påvirkede hverdagslivet i sådan en grad, at de overskyggede, hvordan stress påvirker hverdagslivet. 5.3 Metode Videnskabsteoretisk grundlag Vi valgte en fænomenologisk tilgang, da man her belyser, hvordan det enkelte individ oplever dets verden, hvad dets bevidsthed indeholder og hvordan bevidstheden er struktureret (24). Gennem interviews søgte vi at undersøge informanternes egen opfattelse af dét at være stresset - og hvordan de oplevede deres livsverden som følge af stress. Med livsverdenen menes den verden man lever i, og som er udgangspunkt for al aktivitet (25). Under fortolkningen af interviewene og senere i diskussionsafsnittet anvendte vi en hermeneutisk tilgang. Med hermeneutikken prøver man at komme frem til en forståelse af tekstens betydning (24). I udarbejdelsen af vores projekt valgte vi at anvende en deduktiv tilgang. At bruge en deduktiv tilgang vil sige, at man prøver at undersøge kendsgerninger på baggrund af teoretisk viden. Dermed kommer man frem til nye erkendelser, men danner ikke nogen grundlæggende ny viden i form af ny teori (25). 14

21 5.3.2 For-forståelse Når man prøver at forstå en tekst, vil man altid fortolke ud fra sin egen for-forståelse. Forforståelse er de forventninger, meninger og fordomme man har om emnet, før man går i gang med det. Man har derved en horisont, man fortolker verden ud fra, og som danner grundlag for den måde man forstår og fortolker teksten på (25). I den indledende fase til bachelorprojektet forsøgte vi at gøre os klart, hvad vi tænkte omkring emnet stress og hvordan hverdagen påvirkes, når man er ramt af sygdom eller på anden måde er svækket. Vi talte om de individuelle erfaringer, vi hver især havde på området. Disse erfaringer kom fra læst litteratur om emnet, teoretisk viden og egne erfaringer fra den kliniske undervisning. På denne måde kom vi frem til en fælles for-forståelse. En for-forståelse om, at hverdagen påvirkes, når man bliver sygemeldt på grund af stress, da der kan opstå fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. En for-forståelse der også indebar, at når hverdagen påvirkes, ændres udøvelsen af daglige aktiviteter. Desuden mente vi også, ud fra teoretisk viden, at sker der en ændring i et af aspekterne: mennesket, omgivelserne eller aktiviteten, vil det medføre en ændring i de andre aspekter Procedure for søgning af informanter For at finde mennesker, der var sygemeldt eller havde været sygemeldt på grund af stress, kontaktede vi forskellige læger i Region Midtjylland, da det er dem der vurderer, hvorvidt der skal træde en sygemelding i kraft. Herudover kontaktede vi: Forskellige arbejdsmedicinske klinikker. Stressklinikken i Hillerød. Arbejdsmarkeds Centre. Mariendals Haver. Arbejdspladser. Fagforeninger. Vi kontaktede alle stederne per brev med information om projektets formål (Bilag 5). 15

22 Resultatet af disse kontakter var desværre sparsomt. Fra de forskellige fagforeninger og arbejdspladser fik vi slet ingen tilbagemelding. Fra de resterende fik vi kun afslag. Begrundelsen for disse afslag var, at de forskellige faggrupper vurderede, at de mennesker med stress som de var i kontakt med, var for skrøbelige til at kunne deltage i en sådan undersøgelse (Bilag 6). Vi fik dog to positive tilbagemeldinger fra to lægehuse, med hver én mulig informant. Den ene informant valgte dog ikke at deltage. På grund af det sparsomme udbytte, fandt vi det nødvendigt at gøre brug af eget netværk. Vi fandt derved frem til fem informanter, hvoraf vi valgte at bruge en til pilotinterviewet. Således havde vi som udgangspunkt seks informanter Udformning af interviewguide Vi dannede vores interviewguide på baggrund af teorierne, Canadian Model of Occupational Performance (18) og Hverdagslivsteori af Birte Bech-Jørgensen (21), og med inspiration i Steinar Kvales forslag til udformning af det halvstrukturerede interview (24) (Bilag 7). Da interviewguiden blev dannet med udgangspunkt i teori, arbejdede vi med en deduktiv tilgang. Med baggrund i vores problemstilling dannede vi forskningsspørgsmål ud fra teorierne. Vi havde nogle temaer, vi ønskede belyst, og herudfra dannede vi interviewspørgsmålene. Herudover lavede vi uddybende noter til de spørgsmål, der kunne være grund til at uddybe yderligere (24). Interviewguiden blev udformet med henblik på at afdække, hvordan hverdagen så ud under informanternes sygemeldingsperiode. I starten af interviewet, orienterede vi informanten om, hvad vi ville komme ind på i interviewet, i form af en briefing. Derefter stillede vi tre for-spørgsmål med det formål at få en kort baggrundsinformation omkring personen. Interviewet blev afrundet med en debriefing Pilotinterview Vi valgte at udføre et pilotinterview, for at teste om interviewguiden var brugbar til at få belyst de data, vi ønskede svar på. 16

23 Vi vurderede efterfølgende, at én af de valgte teorier ikke skinnede tydeligt nok igennem både angående forskningsspørgsmålene, samt interviewspørgsmålene. Det medførte enkelte tilføjelser og rettelser i interviewguiden. Vi måtte undlade at bruge ét af interviewene, da informanten opfyldte ét af vores eksklusionskriterier. I stedet valgte vi at medtage pilotinterviewet, da der ikke var lavet radikale ændringer i interviewguiden, og da hun kunne erindre sin sygemeldingsperiode bedre end forventet Dataindsamling Interviewene blev optaget på mp3-afspiller, og vi var to tilstede under hvert interview. Til interviewet var der én hovedinterviewer og én medinterviewer. Hovedintervieweren stod for selve interviewet. Medintervieweren sørgede for, at det tekniske fungerede, var opmærksom på, om interviewguiden blev fulgt, samt stillede eventuelle uddybende spørgsmål. Vi var på skift hoved- og medinterviewer. Da der var seks informanter betød det, at der var to fra gruppen der skulle være hovedinterviewer to gange. Ved at skifte mellem hvem der var hoved- og medinterviewer kunne vi være mere fleksible i forhold til aftaler med informanterne. Vi valgte at give informanterne mulighed for selv at bestemme, om interviewene skulle foregå i deres eget hjem eller på vores skole, alt efter hvad de havde det bedst med. 17

24 5.3.6 Metode til databearbejdning Transskription Transskriptionen blev i fire af interviewene foretaget af medintervieweren. For at fordele arbejdsbyrden ligeligt blev det sidste interview fordelt mellem hoved- og medinterviewer. Gennemlæsningen og retningen af transskriberingen blev foretaget af de resterende to gruppemedlemmer, der ikke deltog i interviewet. Ligeledes opstillede vi regler for transskribering, for at sikre ensartethed (24) (Bilag 8). Ved transskriberingen satte vi linjenumre på interviewene for at lette overskueligheden ved brug af citater i opgaven Analysemetode Vi valgte at analysere de transskriberede interview ud fra Kirsti Malteruds fortolkning af Giorgis fænomenologiske analyse, der deler analysen op i fire trin (26). I trin et læste vi hver især de transskriberede interview igennem, for at danne os et helhedsbillede. Under gennemlæsningen forsøgte vi at lægge vores for-forståelse og teoretiske referenceramme til side. Vi tog notater undervejs, og da alt var læst igennem, skrev vi de midlertidige temaer, som vi hæftede os ved, ned. Vi diskuterede herefter hvad vi hver især var kommet frem til, og blev enige om gennemgående temaer. Under trin to gennemgik vi materialet grundigt for at finde de meningsbærende enheder, som indeholdte viden om temaerne fra trin et. Bagefter systematiserede vi de meningsbærende enheder, hvilket kaldes kodning. For at få overblik over de meningsbærende enheder udformede vi en matrice (Bilag 9). I trin tre delte vi de meningsbærende enheder ind i subgrupper. Vi kondenserede indholdet i de enkelte subgrupper, og lavede derved kunstige citater. I trin fire anvendte vi de kunstige citater som arbejdsredskab til at udvikle en indholdsbeskrivelse for hver subgruppe. Indholdsbeskrivelserne indeholdte en sammenfatning af hvad informanterne beskrev indenfor hver subgruppe. Disse indholdsbeskrivelser blev brugt til at præsentere resultater i resultatafsnittet, og blev underbygget af rigtige citater (26). 18

25 5.3.7 Etik I vores etiske overvejelser over hvilken benævnelse vi skulle bruge i omtalen af målgruppen, faldt valget på: mennesker der har stress. Det i forhold til eksempelvis at være udsat for stress eller syg af stress. Det begrundes med, at stress ikke er en sygdom i sig selv, men en tilstand (9). Vores overvejelser omkring hvor informanterne skulle befinde sig helbredsmæssigt, i forhold til hvornår de blev sygemeldt af stress, tog udgangspunkt i en formodning om, at jo tættere på starten af sygemeldingen man er, jo mere kan man huske om hvordan stress påvirker ens hverdag. Denne opfattelse reviderede vi af etiske grunde, efter at havde haft kontakt med forskellige instanser, som arbejdede med mennesker der havde stress. Instanserne påpegede at mennesker, der lige er blevet syge af stress, ofte befinder sig i en krisetilstand og derfor er for sårbare til at kunne tale om, hvad de har svært ved i hverdagen (Bilag 6). Mennesker der har fået stress kan have tendens til at overse egne behov for at tilfredsstille andres behov (27). Det var derfor vigtigt for os, at informanterne ikke overskred deres egne grænser og tilsidesatte egne behov for at tilfredsstille vores. I henhold til Helsinki-deklarationen udformede vi en samtykkeerklæring (Bilag 10), som informerede informanterne om deres rettigheder i forhold til deltagelse i undersøgelsen (28). Herudover udformede vi et brev med information om formål og rettigheder (Bilag 11). For at overholde persondataloven søgte vi og fik tilladelse fra Datatilsynet til indhentning og behandling af personoplysninger (Bilag 12). Derved forpligtigede vi os til at behandle alle data fortroligt ved blandt andet at anonymisere data, og vi sørgede for at alle data ved projektets afslutning blev destrueret. 19

26 6 Resultatafsnit I dette afsnit præsenteres resultaterne af vores undersøgelse. Først præsenteres informanterne og dernæst følger fem hovedafsnit, der er opdelt i følgende temaer: Hvordan stress har påvirket hverdagen Oplevede følgevirkninger på grund af stress Omgivelsernes ressourcer og begrænsninger Håndtering af de ændringer stress har givet i hverdagen Hvordan stress har påvirket mennesket De enkelte hovedafsnit er opdelt i underafsnit. Der er benyttet fodnoter med angivelse af informantnummer og linienummer. Disse angiver hvor i interviewene den enkelte informant udtaler sig om det pågældende emne. 6.1 Præsentation af informanter Informant 1 (I 1) er en 50-årig kvinde, der første gang blev sygemeldt på grund af stress for seks år siden. Hun er nu førtidspensionist på grund af stress, men arbejdede før i undervisningssektoren. Hun bor i hus sammen med sin mand og ét af sine to børn. Informant 2 (I 2) er en 33-årig kvinde, som blev sygemeldt i år på grund af stress. Hun er deltidssygemeldt, men det er planlagt, at hun skal tilbage på fuld tid igen i starten af 2008 i arbejdet indenfor sundhedssektoren. Hun bor i hus sammen med sin mand og deres to små børn. Informant 3 (I 3) er en 56-årig kvinde, som blev sygemeldt for fire år siden på grund af stress. Hun er nu førtidspensionist på grund af stress, men arbejdede før indenfor sundhedssektoren. Hun bor i hus sammen med sin mand og ét af sine to børn. Informant 4 (I 4) er en 54-årig kvinde, som blev sygemeldt på grund af stress for første gang for cirka to år siden. Hun er førtidspensionist på grund af stress, men arbejdede før indenfor undervisningssektoren. Hun bor i hus sammen med sin mand, og har to udeboende børn. 20

27 Informant 5 (I 5) er en 54-årig mand, som blev sygemeldt for to år siden på grund af stress. Han er nu førtidspensionist grundet stress, men arbejdede før indenfor undervisningssektoren. Han bor i hus sammen med sin kone og ét af sine to børn. Data er indhentet fra informanternes sygemeldingsperiode. Udtalelser hvor informanterne henviser til før og efter deres sygemeldingsperiode, er ikke medtaget i resultatafsnittet. Dette er gjort for at sikre, at informationerne omhandler perioden, hvor informanterne har stress og er sygemeldt på grund af stress. Resultaterne skulle derfor afspejle stress påvirkningen af hverdagen med mere. 6.2 Hvordan stress har påvirket hverdagen Det følgende afsnit omhandler de påvirkninger stress har givet i hverdagen. Det er delt ind i områderne: arbejde, egen-omsorg, fritid og planlægning af hverdagen Arbejde Alle informanterne fortalte, at de havde problemer i forbindelse med daglige indkøb 3. Flere af dem nævnte, at indkøbene var svære, fordi de ikke kunne huske hvad der skulle købes 4. Informant 2 fortalte, hvordan dét at handle kunne strække sig over flere gange på en dag. Hun glemte flere ting, hvilket hun ikke før havde gjort: Hvis jeg skulle om og handle ind og jeg ikke havde en indkøbsseddel med, jamen så skulle jeg måske have fem ting, så kom jeg hjem med én eller to af de ting, så i løbet af en dag kunne jeg nå at købe ind tre gange. (I 2: 48-50). Informant 5 oplevede, at stress påvirkede hans hverdag i en sådan grad, at han slet ikke kunne handle: 3 I 1: I 2: 15-16, 48-50, I 3: I 4: I 5: I 1: I 2: 15-16, I 3: I 4:

28 Alt var en kamp. Jamen handle, det kunne jeg slet ikke. (I 5: 121). Huslige pligter såsom rengøring, oprydning og tøjvask blev af to af informanterne beskrevet som et område i hverdagen, som stressen havde påvirket. Begge informanter beskrev, hvordan det manglende overskud og den manglende energi gjorde, at de ikke kunne overskue at udføre de huslige pligter som tidligere 5, og Informant 2 beskrev det som følgende: jeg plejede bare at gå meget op i mit hjem og sådan noget førhen, og at der bare slet ikke var den der gejst til det. (I 2: ). jeg kunne tage en hel dag om at rydde op herhjemme, og så har jeg ikke engang ryddet op alligevel, fordi det sejlede stadig rundt omkring. (I 2: ). Madlavning blev af én informant beskrevet som problematisk: Jeg kunne ikke engang skrælle kartofler, jeg kunne slet ikke huske hvad rækkefølge. (I 3: 56) Egen-omsorg Flere af informanterne fortalte, at det var blevet et problem at få deres nattesøvn. De fortalte hvordan de vågnede og var ude af sengen flere gange om natten 6. Det der med hvor man går op og i sin seng mange gange. (I 1: ). jeg har bare ikke har sovet,( ) jamen jeg roterede jo rundt i den seng. (I 3: ). 5 I 2: 29-30, 103-4, , , I 3: 205-6, 546, I 1: I 3: 66-67, I 4: 33-34, 65, I 5:

29 I forhold til personlig hygiejne såsom bad, tandbørstning, redde hår og påklædning udtrykte tre informanter, at dette var blevet svært at udføre, i forbindelse med at de havde fået stress 7. Som Informant 2 udtrykte, var det dét at komme ind under bruseren, der var et problem: Og det er bare så dejligt når det er gjort, men det er lige om at sparke sig derind under, ja det var simpelthen det værste. ( ) men når jeg så følte at man var ved at lugte tilstrækkeligt, så kunne man godt sådan begynde at skubbe sig derind under, men det var rigtig svært. (I 2: ). Som Informant 3 fortalte, var det et problem at vaske hår: Åh, du orker ingenting. Bare det at få vasket hår til sidst, det var næsten et stykke arbejde i sig selv. (I 3: 203-4) Fritid Alle fem informanter fortalte, at de førhen havde været socialt anlagte. Efter at have fået stress havde de måttet melde fra i forhold til at tage i byen og besøge venner, og ligeledes at få besøg 8 : der måtte ikke komme nogen mennesker og jeg kunne ikke tage ud til nogen mennesker. Jeg sagde altid nej til at komme nogen steder hen. (I 5: ). jeg er ellers ret social anlagt, men jeg begyndte at trække mig fra alt muligt, fordi jeg kunne ligesom ikke være i det. (I 4: 23-24). 7 I 1: , I 2: I 3: I 1: , , I 2: , I 3: , , I 4: 23-24, , I 5: ,

30 Tre af informanterne fortalte, hvordan de begyndte at isolere sig og bare havde lyst til at være derhjemme 9. Som Informant 5 udtrykte: bare skulle ha så meget ro som muligt. Bare skulle lukke mig væk fra virkeligheden. Altså bare væk fra mennesker. Isolere mig selv. (I 5: ). Informant 3 og 4 beskrev, at det var svært at indgå i sociale sammenhænge. Det var for eksempel, de mange indtryk og flere folk der snakkede på én gang: Altså hvis der er for meget uro, for mange indtryk, støj, mange der snakker sammen, så kører det fuldstændigt i ged for mig igen. (I 3: ). Så bare tanken om at sidde der, og det summede i ørerne og man skulle hele tiden henvende sig til den side, og til den side, og man skulle gerne være lidt frisk og sådan, det ku jeg slet ikke. (I 4: 27-28) Hobbyaktiviteter såsom at læse, strikke, spille musik, være handymand eller gå i haven var nogle af de aktiviteter, som fire af informanterne udtrykte, at have svært ved at udføre efter de havde fået stress 10. Informant 1, 3 og 4 fortalte, at de ikke kunne læse på grund af eksempelvis manglende koncentration, flimren for øjnene og manglende evne til at samle bogstaverne til ord I 1: 127, I 3: I 5: , I 1: 96-98, 520. I 3: 86, I 4: I 5: , , , I 1: I 3: I 4:

31 Informant 5 fortalte, at han førhen nød at spille musik, både i orkester og på klaver for sig selv, men at han blev nødt til at stoppe med det, fordi musikken ikke lød som førhen 12 : Du sidder og trykker på klaveret ik, og så lyder det som sådan en rigtig, rigtig dårlig pladespiller, hvor nålen den er sleben flad eller et eller andet, sådan rigtig gusten lyd, sådan forvrænget lyd. (I 5: ). Samme informant havde førhen været handymand og kunne lide at lave forskellige ting hjemme, men fortalte, at han ikke havde haft selvtilliden til det efterfølgende. Dét at male gjorde han slet ikke mere, hvilket han havde gjort før 13 : Altså bare at kaste sig ud med en malerpensel ikk, det gør jeg ikke det gør jeg ikke, jeg gør det ikke! ( ) Det dúr slet ikke. Og mig og maling, det har bare været det mest naturlige i verden! (I 5: ) Planlægning af hverdagen Alle informanter fortalte, at stressen havde ændret deres hverdag, sådan at de ikke længere kunne lave flere ting på én gang, og at der ikke måtte være planer to dage i træk 14. Jeg havde det i hvert fald sådan, at jeg skulle passe på med, at der måtte ikke være to dage i træk hvor jeg skulle noget. Der måtte helst ikke være flere ting på én dag. (I 1: ). Så skal jeg i den grad passe på ikke at få for mange indtryk blandet sammen. Jeg kan ikke både have vaskemaskine og bage og så brænder det fuldstændigt sammen. (I 3: ). Informant 2 og 4 udtrykte, at det var nødvendigt for dem at få deres nattesøvn, da det ellers kunne være ødelæggende for dem I 5: , , I 5: , I 1: , , I 2: I 3: , I 4: I 5:

32 Ydermere beskrev Informant 4, hvorledes hun, for at få sin søvn, ikke måtte lave noget om aftenen, for at få en chance for at falde i søvn: Altså faktisk fra klokken seks om aftenen, der skulle jeg ikke være på, på nogen måder ( ) jeg skulle nærmest kede mig ad helvedes til (griner), for at jeg havde en nogenlunde chance for at falde i søvn og for at få et par timer. (I 4: ). Som det fremgår af ovenstående, oplevede alle fem informanter, at der skete en påvirkning af hverdagen indenfor områderne arbejde, egenomsorg, fritid og planlægning, som følge af stress. Det var dog forskelligt, hvor mange påvirkninger den enkelte informant oplevede indenfor de forskellige områder. 6.3 Oplevede følgevirkninger på grund af stress Dette afsnit omhandler de følgevirkninger informanterne har oplevet på grund af stress, som har påvirket hverdagen Fysiske følgevirkninger Fire af informanterne fortalte, at de havde oplevet fysiske følgevirkninger af stress. Det gav sig til kende på forskellige måder, i form af synsforstyrrelser 16, høre forstyrrelser 17 og hovedpine 18. Én anden informant fortalte, hvordan han havde oplevet en voldsom smerte i ørene og i hovedet: jeg havde ondt, ondt, ondt, ondt, ondt. Hele tiden. I ørene og i hovedet. Altså ikke ondt i hovedet på den måde som man har hovedpine, men det stak! Det stak i ørene. (I5: 97-99). 15 I 2: I 4: I 1: I I 4: 19, 21-22, I 1: I 4: 27. I 5 27, 35-36, 44, 67, I 3: 53. I 5:

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

En bacheloropgave omkring stemmehører

En bacheloropgave omkring stemmehører En bacheloropgave omkring stemmehører En tidligere studieveninde kom med det forslag at skrive om stemmehører. Jeg anede egentlig ikke hvad det var, men det lød spændende, og ingen havde skrevet om det

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Udarbejdet af. Bachelorprojekt. Ergoterapeutuddannelsen Århus. Januar 2011. Metodevejleder. Kirsten Schultz Petersen. Ergoterapeut. Lektor, ph.d.

Udarbejdet af. Bachelorprojekt. Ergoterapeutuddannelsen Århus. Januar 2011. Metodevejleder. Kirsten Schultz Petersen. Ergoterapeut. Lektor, ph.d. Udarbejdet af Frank Eriksen, Johanna Rune, Hanne R. Christensen og Mia Fedders Simonsen Bachelorprojekt Ergoterapeutuddannelsen Århus Januar 2011 Metodevejleder Kirsten Schultz Petersen Ergoterapeut Lektor,

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Bachelor projekt. Mødre med gigt en hverdag med børn. Udarbejdet af: Anita Præstegaard Nielsen Amalie Nedergaard Poulsen Heidi Ipsen Jeanette Ramsdal

Bachelor projekt. Mødre med gigt en hverdag med børn. Udarbejdet af: Anita Præstegaard Nielsen Amalie Nedergaard Poulsen Heidi Ipsen Jeanette Ramsdal Bachelor projekt Mødre med gigt en hverdag med børn Dette 997. Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA University Collage, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Rapporten

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND...

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.2 NØGLEBEGREBER... 6 2.0 METODE... 8 2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 8 2.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 8 2.2.1 Kvalitativ metode... 8 2.2.2

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Ledelse uden stress i en foranderlig verden

Ledelse uden stress i en foranderlig verden Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere