INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 MOTIVATION... 4 INDLEDNING... 4 DIMENSIONS-FORANKRING:... 5 PROBLEMFELT:... 6 TEORETISKE OVERVEJELSER:... 8 METODE:...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 MOTIVATION... 4 INDLEDNING... 4 DIMENSIONS-FORANKRING:... 5 PROBLEMFELT:... 6 TEORETISKE OVERVEJELSER:... 8 METODE:..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 MOTIVATION... 4 INDLEDNING... 4 DIMENSIONS-FORANKRING:... 5 PROBLEMFELT:... 6 TEORETISKE OVERVEJELSER:... 8 METODE:... 9 LÆSEVEJLEDNING: AFGRÆNSNING: KARAKTERISTIKA FOR SENMODERNITETEN ADSKILLELSE AF TID OG RUM UDLEJRINGEN AF SOCIALE INSTITUTIONER OG ABSTRAKTE SYSTEMER ONTOLOGISK SIKKERHED TRADITIONERNES OPLØSNING REFLEKSIVITETSBEHOV DEN KONTINUERLIGE SELVBIOGRAFI VED REFLEKSION SENMODERNITETENS DYNAMIK STRESS SOCIOLOGISK DEFINITION Stressorer Idealer og krav Løsningsforslag

2 PSYKOLOGISK DEFINITION Kontrollerbarhed Retningens løsningsforslag BIOLOGISK DEFINITION Behandlingsforslag Afrunding DISKUSSION AF STRESSDEFINITIONERNE OG LØSNINGSMODELLERNE DISKUSSION AF BIOLOGISK DEFINITION DISKUSSION AF DEN PSYKOLOGISKE DEFINITION DISKUSSION AF DEN SOCIOLOGISKE STRESSDEFINITION Opsummering DISKUSSION AF STRESS OG REFLEKSIVITET KRISER OG STRESS STRUKTURERING OG RUTINISERING PLURALISERINGEN AF HANDLINGSKONTEKSTER SENMODERNITETENS DYNAMIK STRESS OG REFLEKSIVITET Opsamling: NARRATIV PSYKOLOGI Den narrative metafor Michael White og det narrative i fortællingen NARRATIV TERAPI Terapeutisk alliance Eksternalisering Narrative spørgsmål

3 Opsummering DISKUSSION/VURDERING VURDERING AF NARRATIV TERAPI SOM LØSNINGSMODEL AFSLUTTENDE OPSUMMERING KRITIK AF ANVENDT TEORI INDLEDNING KRITIK AF GIDDENS BOBBY ZACHARIAE OG BO NETTERSTRØM KRITIK AF DEN NARRATIVE TERAPI PERSPEKTIVERING KOMMERCIALISERINGENS IDEAL FØLELSESKULTUR SPROGET I NARRATIV TERAPI ARBEJDSPROCESSEN ABSTRACT LITTERATURLISTE Primær litteratur: Sekundær litteratur INTERNETSIDER BILAG 1:

4 Motivation Efter at have hørt et vejlederoplæg om selvbiografi og narrativ psykologi faldt vores interesse for dette, fra vores side, hidtil ukendte begreb. Vi gik ud fra den narrative psykologi, men søgte samtidig at finde vores egen vinkel til emnet. Med en hensigt om at dække såvel subjektivitet- og læringsdimensionen som historieog kulturdimensionen, tænkte vi, at paralleller mellem det traditionelle samfund og i dag kunne være en spændende vinkel. Vi ville meget gerne ind over noget med individet og dennes baggrund for handlen og tanker. Dette var en mulig kobling mellem noget sociologisk og psykologisk, som vi fandt meget interessant. For at få et konkret eksempel på anvendelsen af narrativ psykologi i tilværelsen valgte vi at inddrage fænomenet stress. Dermed startede det fire måneders på mange måder hårde, men også udbyttelsesrige eventyr. Indledning Stress er i det nuværende samfund et omdiskuteret fænomen både i medier og blandt folk i al almindelighed. Fokus ser ud til at ligge på travlhed og en manglende følelse af overskud i forbindelse med både arbejde, familie og andre sociale relationer og efterlader individet med valgmulighedernes dilemma i form af konsekvenser ved ethvert valg, det må træffe. Forsøger man at få en bredere forståelse af fænomenet, og hvad dette omfatter, gives der igen generelle definitioner, der på sin vis går dybere end blot det at have travlt, men som stadig dækker sig ind som en beskrivelse, de fleste kan relatere til. Men hvorfor opstår stress? 4

5 Idealet om at skulle indgå i mange forskellige sociale sammenhænge bliver prioriteret højt, men er svært opnåeligt, da samfundsudviklingen skaber nye og anderledes krav til individet i forhold til det traditionelle samfund. Mennesket skal i langt højere grad tage stilling til de eksisterende valgmuligheder, og følgelig må individet nu leve sit liv i en fragmenteret 1 hverdag, hvor ovenstående ideal efterstræbes, samtidig med at der fra samfundets side bliver stillet krav om og forventning til handlen, uden at individet kan læne sig op af tidligere eksisterende traditioner. Det senmoderne samfund er i modsætning til det traditionelle præget af fragmentering. I den forbindelse er der en øget interesse for den videnskabelige retning narrativ psykologi som et muligt redskab, hvormed individet kan få skabt en kontinuerlig selvbiografi. Derved kan den narrative psykologi ses som et alternativ til den traditionelle psykologiske videnskabs tilgang til individets identitet, der kun i en mindre grad formår at skabe den nødvendige sammenhængsfølelse. I forlængelse af dette opstår en interesse for individets håndtering af den fragmenterede hverdag. Hvordan er det muligt at overleve i dette samfund? Dimensions-forankring: Vi vil forankre projektet i subjektivitet og læringsdimensionen, da vi ønsker at fokusere på individet i forhold til samfundet og udviklingen af det individuelle subjekt. Vi vil bl.a. forklare individets oplevelse af fænomenet stress og de institutionelle påvirkninger, der menes at føre hertil. Vi vil altså hovedsageligt se på den del af dimensionen subjektivitet og læring, som vi med Anthony Giddens kan kalde strukturernes påvirkning af agenterne. 1 Usammenhængende 5

6 Vi forankrer også projektet i historie- og kulturdimensionen, da vi arbejder med samfundsmæssige og kulturelle ændringer fra det traditionelle samfund med køn, klasse og familie som faste rammer til det nuværende senmoderne samfund. I den forbindelse arbejder vi med kulturen i senmoderniteten og dens betydning for og påvirkning af individet i form af normativer i hverdagen og forandringer i den daglige interaktion med andre mennesker. Med historie- og kulturforskningen som forklaringsramme og baggrund for vores overvejelser har vi som mål at opnå en forståelse af, hvordan individet opretholder sin identitet i det senmoderne samfund. Dette kombinerer vores valgte dimensioner. Ud fra ovennævnte overvejelser arbejder dette projekt inden for såvel dimensionen subjektivitet og læring som den historiske og kulturteoretiske dimension. Problemfelt: Det senmoderne samfund er antageligt karakteriseret ved en detraditionalisering i forhold til de tidligere faste rammer som køn, klasse og familie. Som følge af denne detraditionalisering indgår vi tilsyneladende i væsentligt flere forskellige sammenhænge og relationer med flere forskellige mennesker, hvor vi skal fungere som aktører i den sociale, den erhvervsorienterede, den familiære og den selvudviklende arena. Vi kunne godt tænke os at finde ud af, hvilke konsekvenser det har for opretholdelsen af individets identitet? Ydermere vil vi gerne undersøge, i hvor høj grad de skiftende sammenhænge påvirker vores liv, og om ændringerne i forhold til det traditionelle samfund kan være medvirkende til, at et øjensynligt større antal i dag bliver sygemeldt med diagnosen stress? Hvad menes der egentlig med stress indenfor forskellige videnskabelige områder, f.eks. det biologiske, det psykologiske og det sociologiske? Hvad er de eventuelle 6

7 konsekvenser af netop disse definitioner, og hvor godt dækker de stress som henholdsvis biologisk fænomen, reaktion på udefrakommende påvirkninger og subjektiv oplevelse? Kunne der være et andet aspekt end blot de traditionelle og gængse definitioner på stress og en dertilhørende alternativ løsningsmodel. Vores interesse ligger i identitetsdannelse og narrativ psykologi. Vi bruger refleksivitet til at opretholde identiteten, og vi har brug for at opretholde et velfungerende narrativ for at få livet og hverdagen til at hænge sammen. Hvordan formår vi mennesker at skabe sammenhæng i vores liv i forhold til denne tilsyneladende stressede og sammensatte hverdag? Kunne stress være et udtryk for en ringe eller manglende grad af refleksivitet? Vi vil vurdere om den narrative terapi, med det mål at skabe sammenhæng og kontinuitet i hverdagen, kan være en alternativ behandlingsform eller løsningsmetode på problemet stress. Dette leder frem til følgende problemformulering: Er der sammenhæng, og i så fald hvordan, mellem stress og de mange skiftende relationer, som vi i det senmoderne samfund indgår i? For at kunne undersøge vores hovedspørgsmål vil vi først se på det senmoderne samfund med dets ændringer i form af de skiftende relationer, og hvilken betydning de kan have for individet: I hvor høj grad påvirker det detraditionaliserede samfund individets refleksive opretholdelse af identitet? Herefter vil vi redegøre for de forskellige stressdefinitioner og vurdere deres sammenhæng med samfundet: 7

8 Hvordan opstilles de psykologiske, sociologiske og biologiske definitioner af stress i forhold til samfundet, og hvor dækkende er de? Med en god baggrundsviden om samfundsændringernes og individets refleksivitets betydning for den øgede udbredelse af stress, finder vi det interessant at undersøge, om narrativ terapi kunne være en hjælp eller eventuel løsningsmetode hertil. Dette leder os frem til vores sidste delspørgsmål: I hvilket omfang kan den narrative terapi anvendes til at reducere udviklingen af stress ved at skabe kontinuitet i individets liv? Teoretiske overvejelser: Vi har i dette projekt valgt en modernitetsteoretisk tilgang, fordi vi ønsker at arbejde med udviklingen fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund, og hvilke konsekvenser resultatet af denne udvikling har for individet. Til at beskrive senmoderniteten anvender vi sociologen Anthony Giddens, da vi ser hans teorier som nogle af de mest fyldestgørende for netop vores problemstilling på baggrund af hans beskrivelse af og fokus på det refleksive. For at kunne diskutere stress har vi valgt en bio-psyko-social tilgang med udgangspunkt i cand.psych.dr.med. Bobby Zachariae og dr.med. Bo Netterstrøm, der begge har opdelt stress i tre kategorier; biologisk, psykologisk og sociologisk. Tilgangen giver os en god baggrundsviden og et godt fagligt grundlag. For at vurdere den narrative psykologi i forhold til vores diskussioner tager vi udgangspunkt i den norske familieterapeut Geir Lundby og den australske familieterapeut Michael White. Sidstnævnte står som en af grundlæggerne af den narrative psykologi og terapi og er grundlaget for Geir Lundbys arbejde med narrativ terapi. 8

9 Metode: For at afdække projektets problemstilling bruger vi teori frem for empiri. De valgte teorier omhandler både samfundsudvikling, stressdefinitioner og den narrative psykologi. I det følgende vil vi præsentere forskellige relevante teorier og herunder begrunde, hvorfor vi har valgt at beskæftige os med netop disse. For at beskrive det senmoderne samfund vælger vi en modernitetsteoretisk tilgang, hvor vi som tidligere nævnt tager udgangspunkt i Anthony Giddens og hans refleksivitetsbegreb. Han er i denne sammenhæng interessant, da vi ønsker at undersøge sammenhængen mellem refleksivitet i det senmoderne og udviklingen af stress. Vi ønsker i dette projekt at undersøge, i hvor høj grad det øjensynligt detraditionaliserede samfund påvirker opretholdelsen af menneskets identitet. Til dette vil vi bruge Giddens' teorier, som omhandler ovenstående og beskriver, hvordan individet kan indgå i senmodernitetens mange skiftende relationer. En anden måde, hvorpå vi bruger Giddens, er til at belyse de samfundsmæssige forandringer som bl.a. ved detraditionalisering for herved at give et billede af menneskets ændrede levevilkår og konsekvenserne heraf. Karakteristisk for denne udvikling, som Giddens beskriver det, er adskillelsen af tid og rum, udviklingen af udlejringsmekanismer og den refleksive tilegnelse af viden. Giddens opererer med strukturationsteorien, hvor mennesket som agent i samfundet er struktureret, men samtidig også handlende og hermed strukturerende. Giddens forudsætning for dette er den eksistentialistiske tankegang, der handler om, at mennesket skaber sin egen tilværelse gennem valg og handling, og at meningen med tilværelsen skabes som følge af de valg, der træffes. 9

10 Giddens ser på mennesket som værende et selvstændigt individ, der selv er i stand til at handle og tænke og derved forme sit eget liv og med sine handlinger påvirke de strukturer, det lever under. Derved spiller individet en aktiv rolle i forhold til udviklingen af samfundet. Derudover bruger Giddens Erikssons objektrelationsteori om den basale tillid som en forudsætning for at forklare den ontologiske sikkerhed, som er et essentielt grundvilkår for mennesket, og han benytter dermed også en psykoanalytisk tilgang. Dette betyder, at han ser omsorgen i den tidlige barndom som afgørende for udviklingen og etableringen af den ontologiske sikkerhed. Senere i projektet ønsker vi at definere tre forskellige stressretninger: Den sociologiske, biologiske og psykologiske, som tilsammen udgør et helhedsorienteret bio-psyko-socialt perspektiv. Ved at opdele stress i disse tre definitioner får vi et bedre overblik over, hvilke årsager der ligger til grund for deres definitioner, samt hvilke løsningsmodeller, de foreskriver. Dette giver os en mulighed for senere at kunne tage stilling til deres relevans og dækningsgrad. Til at belyse dette bruger vi Bobby Zachariae, da han i bogen Stress Når kroppen siger fra bruger opdelingen af en biologisk, en psykologisk og en sociologisk tilgang til stress. Den biologiske stressdefinition kan kort beskrives som de reaktioner og ændringer, der sker og opstår i vores krop i forbindelse med en stresspåvirkning. Den psykologiske definition beskriver, hvordan individet som subjekt oplever stresspåvirkninger, og om hvordan det tankemæssigt og følelsesmæssigt reagerer på stress. Den sociologiske definition omhandler omgivelsernes påvirkninger af individet, kaldet stressfaktorer eller stressorer. Bogen foreskriver også en opdeling i akut og kronisk stress, men da denne opdeling ikke er relevant for vores diskussioner, har vi valgt at se bort fra den i de diskuterende afsnit. 10

11 Vi har ud over Bobby Zachariae også valgt at bruge Bo Netterstrøm, som er overlæge på Stressklinikken på Hillerød Sygehus. Han har beskrevet den biologiske tilgang til stress i ovennævnte bog Stress Når kroppen siger fra. På baggrund af hans mange års arbejde med stress og stressrelaterede sygdomme, ser vi ham som kompetent i forhold til vores diskussion af stress. Bo Netterstrøm mener ikke, at stress kan defineres som en sygdom, men at det skal ses som den reaktion, kroppen kommer med ved en fysisk eller psykisk belastning. Vi vil i dette projekt gå ud fra denne holdning til stress i vores videre diskussion og vurdering. Bo Netterstrøms biologiske tilgang og medicinske baggrund gør, at hans fokus ligger på fysiologiske reaktioner og symptomer. Bobby Zachariae derimod har en psykologisk baggrund og fokus på de psykologiske og sociologiske aspekter. Vi mener derfor, at de to teoretikere tilsammen giver en meget nuanceret tilgang til stress. Ved hovedsageligt at bruge disse to teoretikere vil vi redegøre for ovenstående stressdefinitioner og herefter supplere med en diskussion samt en vurdering af dækningsgraden hos disse. Med udgangspunkt i Giddens' teori og vores diskussion af gældende stressdefinitioner vil vi søge at give en alternativ løsningsmodel på stress, der tager højde for senmodernitetens krav til individet. Vi har i projektet primært fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem Giddens' refleksivitetsbegreb, stress og den narrative psykologi. Ud fra Michael White og den narrative psykologi vil vi anvende den narrative metafor som et bud på, hvordan mennesket kan skabe sammenhæng gennem narrativer som en fortællende formidling af livshistorier i senmodernitetens fragmentering fremkommet af kravet om, at individet skal indgå i mange relationer. Fortællingerne skal hjælpe individet i refleksiviteten og give en forståelse af, hvem det er, hvor det kommer fra, og hvor det er på vej hen. 11

12 I forlængelse heraf ønsker vi at se på og beskrive den narrative terapi som en eventuel løsningsmodel i forbindelse med stress. Vi tager udgangspunkt i den norske terapeut Geir Lundbys bog Narrativ terapi som repræsentant for, hvordan den narrative terapi bliver brugt i praksis. Han har en terapeutisk indgangsvinkel til det narrative som familieterapeut, men stadig med udgangspunkt i Michael Whites teori. Geir Lundby opererer med samarbejdet mellem klient og terapeut i omskrivelsen af klientens fortalte livshistorie til en ny sammenhængende, alternativ historie. Til at give en anden vinkel på koblingen mellem stress og refleksivitet, bruger vi lektor på Sociologisk Institut, Charlotte Blochs 2, flowbegreb, i sammenhæng med Anthony Giddens. Flowbegrebet beskriver situationer, der bl.a. opleves som overskuelige eller gnidningsløse. Flows diametrale modsætning er stress, der er betegnelsen for den situationsoplevelse, som er kendetegnet ved en følelse af f.eks. uoverskuelighed eller tidspres. Flow er derudover karakteriseret ved tidstransformation, der er begrebet for den proces, hvor fortiden bruges som forklarings- og fortolkningsramme for nutiden, som forvaltes på baggrund af, hvordan fremtiden ønskes udformet således at nutiden overskrider sig selv ved at række tilbage i fortiden og gribe ind i fremtiden. For at flow skal kunne opleves, er der andre indvirkningsfaktorer end tidstransformation, f.eks. følelseskultur, der er afgørende for, om det er legitimt at give udtryk for følelsen af flow. Det er altså ikke i alle tilfælde rationalitet ved f.eks. refleksivitet, der fører til flowoplevelser. Vi har dog valgt at fokusere på tidstransformationen som det vigtigste aspekt i forhold til vores projekt. Opsamlende benytter vi os af de forskellige teoretikere i teoriafsnittene, og de bliver dermed vores baggrund og forudsætning for diskussionerne. 2 Charlotte Bloch er cand.psych. og lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. 12

13 Læsevejledning: I første del af projektet redegør vi for Anthony Giddens' syn på senmoderniteten med særligt fokus på dennes dynamik forårsaget af udlejringsmekanismer og adskillelsen af tid og rum, samt refleksivitet. Dette ses som en markør for overgangen fra det traditionelle til det senmoderne samfund, hvor frisættelsen fra traditioner efterlader individet i et mulighedssamfund med en fragmenteret hverdag, som nødvendigvis må besværliggøre opretholdelsen og følelsen af kontinuitet. Herefter følger en gennemgang af tre definitioner af stress og deres løsningsmodeller set ud fra et biologisk, psykologisk og sociologisk perspektiv. Ved at inddrage flere aspekter gives et nuanceret indblik i det overordnede begreb stress. Disse redegørende afsnit følges op af en diskussion af stressdefinitionernes dækningsgrad. Vi har valgt at adskille de tre retninger og diskutere dem i deres yderste konsekvenser. I den efterfølgende diskussion laves en kobling mellem stress og refleksivitet, og heri vil vi komme med vores bud på en tilknytning til Giddens' teorier. Vi diskuterer, om der kan laves en søgemodel til stress, og om stress kan afhjælpes på en alternativ måde, som de gængse definitioner ikke tager højde for. I forbindelse med at danne sammenhæng i tilværelsen vil vi redegøre for narrativ psykologi og terapi, som gennem individets fortællinger søger at skabe orden og kontinuitet. Med vores anden diskussion har vi fundamentet for en tredje og sammenfattende vurdering og diskussion af stress i forhold til narrativ terapi. De diskuterende afsnit følges op af en afsluttende opsummering, hvor vi samler op på individets opretholdelse af identiteten i det senmoderne samfund præget af fragmentering. Efterfølgende vil vi i perspektiveringen se på kommercialiseringens 3 betydning for individets udvikling af identitet og koble det sammen med terapi-forbruget i 3 Kirsten Weber In Andersen og Sommer, 2003, s

14 senmoderniteten. Vi vil føre teori over i praksis ved at opstille begreberne følelseskultur, flow og stress i relation til erhvervsarbejdet. I denne forbindelse inddrager vi narrativ psykologi og terapi med fokus på sprogets rolle i fortællingerne. Perspektiveringen rummer herved flere oplæg til eventuelle nye projekter. Afgrænsning: Vi har valgt en teoretisk tilgang til emnet og beskæftiger os ikke med f.eks. de økonomiske konsekvenser og politiske interesser, der er på spil i forbindelse med stress og dens løsningsmodeller. Fokus i vores projekt vil ligge på individet og individets interesser, og i mindre grad arbejdspladsens eller samfundets. Vi har også valgt kun at anvende én teoretiker, Anthony Giddens, til at beskrive senmoderniteten og bruger hovedsageligt de to teoretikere Bobby Zachariae og Bo Netterstrøm til at definere stress. Altså er disse teoretikere udvalgt som repræsentanter for henholdsvis senmodernitetsteorien og stressteorien for at skabe overblik og muliggøre en afgrænset diskussion. Vi går ud fra normative forhold i kulturen, som præger den vestlige senmodernitet med sammenligninger til det traditionelle samfund. Til slut har vi valgt at bruge narrativ psykologi og terapi, repræsenteret ved Michael White, og vi vil derfor ikke beskæftige os med de mange andre psykologiske retninger, som kunne have et bud på, hvordan man bedst tackler stress. 14

15 Karakteristika for senmoderniteten Sociologen Anthony Giddens beskriver i sine bøger vor tid som senmoderniteten 4. Ved at benytte fagdisciplinerne psykologi og sociologi opstiller Giddens nogle særlige karakteristika for de sociale betingelser under senmoderniteten. Vi vil i de følgende afsnit undersøge disse karakteristika for herigennem at klarlægge, hvilke kompetencer mennesket må tilegne sig for at kunne begå sig i det senmoderne samfund. Det senmoderne er præget af skiftende sociale relationer 5 og detraditionalisering i form af elementer som køn, familie og klassetilhørsforhold, der ikke længere i så høj grad er definerende for udformningen af individets liv 6, samt dynamik. Dynamikken består i valgmulighedernes uendelighed ved en frisættelse fra de faste rammer i det traditionelle samfund. Dynamikken i samfundet er etableret på baggrund af 3 essentielle begreber; adskillelse af tid og rum, udlejring og refleksivitet: Modernitetens dynamik udspringer af adskillelse af tid og rum og deres rekombination i former, der gør det muligt præcist at»inddele«samfundslivet i tid og rum, endvidere af»udlejringen«af sociale systemer (et fænomen, som hænger nøje sammen med tid-rumadskillelsen), samt endelig af den refleksive strukturering og restrukturering af sociale relationer i lyset af forsatte vidensinput, der påvirker individers og gruppers handlinger. (Giddens, 1994, s.22) Adskillelse af tid og rum Mens sociale aktiviteter i det præmoderne samfund var karakteriseret ved at være bundet til givne tidspunkter og steder, er de i det senmoderne løsrevet fra disse. 4 Med det senmoderne samfund menes der moderne institutioners nuværende udviklingsfase. 5 Med skiftende relationer menes at mennesket skal indgå i mange forskellige sociale sammenhænge. 6 Giddens, 1994, s

16 Baggrunden for løsrivelsen af de sociale aktiviteter i forhold til tid og rum skyldes mekaniseringen af tiden ved opfindelsen af uret samt det globale landkort, som har udgangspunkt i oplysningstidens opdagelsesrejser 7. Mekaniseringen af tid muliggjorde tidens tømning. Herved forstås en standardisering af tiden uafhængigt af rummet, altså en begrebsliggørelse af tid uden henvisning til stedet. Et resultat af tidens tømning, altså adskillelsen fra rummet, er, som Giddens siger det, rummets tømning:»tidens tømning«er i stor udstrækning en betingelse og kausal forudsætning for»rummets tømning«. Koordination på tværs af tid er [ ] fundamental for kontrol med rummet. Udviklingen af»tomt rum«må forstås på grundlag af rummets adskillelse fra stedet. (Giddens, 1994, s.23) I det præmoderne samfund er der sammenfald mellem rummet og stedet, idet sociale aktiviteter er karakteriseret ved tilstedeværelse i modsætning til interaktioner i senmoderniteten, som ofte udleves uafhængigt af stedet som lokalitet for de sociale aktiviteter. En konsekvens af tidens og rummets tømning eller adskillelse er, som Giddens udtrykker det: Adskillelsen tilvejebringer selv fundamentet for, at de kan rekombineres på måder, der koordinerer sociale aktiviteter uden nødvendig reference til stedets særlige træk. (Giddens, 1996, s.29) Adskillelsen af tid og rum muliggør følgelig en rekombination af disse, hvilket får betydning for rammerne for de sociale interaktioner. Derudover er en anden konsekvens af adskillelsen af tid og rum udlejringen af sociale institutioner et andet hovedelement i Giddens' beskrivelse af senmodernitetens dynamik. 7 Giddens, 1996, s

17 Udlejringen af sociale institutioner og abstrakte systemer Med begrebet udlejring mener Giddens, at de sociale relationer ikke er bundet til det lokale plan men indlejret i moderne institutioner ved abstrakte systemer, idet de rekombineres uafhængigt af tid og rum 8 : Med udlejring mener jeg, at sociale relationer»løftes ud«af lokale interaktionskontekster og restruktureres på tværs af uafgrænsede tidrum-afstande. (Giddens, 1994, s.26) Giddens opdeler udlejringsmekanismerne i to: symbolske tegn og ekspertsystemer. Disse sammenfatter han under begrebet abstrakte systemer. Symbolske tegn skal ses som et udvekslingsmedie, der med en bestemt standardværdi kan benyttes eller byttes uafhængigt af tid og rum. Med ekspertsystemer i Giddens k forstand menes viden, som fungerer uafhængigt af udøver og mål: Ekspertsystemer sætter tid og rum i parentes ved anvendelse af teknisk viden, der har gyldighed uafhængigt af de praktikere og klienter, som gør brug af dem. (Giddens, 1996, s.30) Ekspertviden var i det præmoderne samfund ikke tilgængelig for lægfolket, idet den udelukkende var forbeholdt eksperterne. Giddens ser også her en forskel mellem det præmoderne og det senmoderne samfund, da han mener, at ekspertsystemerne i senmoderniteten er et væsentligt element i lægmandens hverdag. Især internettet har været medvirkende til udviklingen, hvor viden er almen tilgængelig. Ydermere er internettet et glimrende eksempel på, hvordan tid og rum adskilles, idet interaktioner mellem mennesker løber af stablen i kunstigt etablerede rum uden nogen form for forbindelse til en lokalitet, samtidig med at denne interaktion kan ske på tværs af tiden. 8 Giddens, 1996, s

18 Ontologisk sikkerhed I modsætning til hvad den positivistiske diskurs foreskriver, så mener Giddens ikke, at det senmoderne er præget af videnskabelig vished. Traditioner og skikke er ikke erstattet af fornuftsargumenter og videnskabelig entydighed, i stedet er senmoderniteten karakteriseret af kritisk fornuft og tvivl. Al viden relativiseres. Dette gør sig gældende inden for fagdisciplinerne, men også i lægmandens hverdag. Relativiseringen og tvivlen udgør i senmoderniteten et eksistentielt grundvilkår for mennesket. Kravet om fornuft var på vej til at overvinde traditioners dogmer og tilbød en følelse af sikkerhed som erstatning for vaners og skikkes arbitrære karakter. Men modernitetens refleksivitet underminerer faktisk den sikre viden, selv på naturvidenskabens mest centrale områder. (Giddens, 1996, s.33) Da mennesket nu ikke længere har traditioner som udgangspunkt for sin identitetsdannelse, gør det i stedet brug af viden fra ekspertsystemerne, der i stigende grad bliver tilgængelige. Men for at kunne gøre brug af ekspertsystemerne såvel som symbolske tegn, må individet have tillid til disse udlejringsmekanismer. Men samtidig indebærer denne tillid en risiko. Da al viden kun er gyldig, til andet er bevist, kan også eksperterne tage fejl. Der er derfor et paradoks mellem tillid og risiko, noget der kan fremkalde eksistentiel angst 9. Denne angst kan kun afværges ved at have en fastetableret ontologisk sikkerhed. Til at forklare ontologisk sikkerhed bruger Giddens Erikssons objektrelationsteori om tillid mellem spædbarnet og omsorgsgiver. Ved at spædbarnet oplever sikkerhed i form af tryghed og kærlighed fra omsorgsgivere, etableres en grundlæggende tillid. 9 Eksistentiel angst er et begreb, Giddens har fra Kierkegaard. Eksistentiel angst kan opstå, når mennesket stilles over for essentielle valg, hvor det ikke føler sig i stand til at vælge. Denne brug er dog ikke i overensstemmelse med Kierkegaards, men en fortolkning. 18

19 Et andet vigtigt element ved objektrelationen mellem spædbarn og omsorgsgiver er den rutine, som etableres. Tillid til virkelighedens eksistentielle forankring hviler i emotionelle og til en vis grad også i kognitiv henseende på tiltro til andre personers pålidelighed en tiltro, som skabes i spædbarnets tidligste erfaringer. (Giddens, 1996, s.52) Ved at have oplevet tillid og rutine som spædbarn er det Giddens teori, at individet i voksenalderen vil være i stand til at holde den eksistentielle angst på afstand ved at have tillid til de abstrakte systemer og en etableret hverdag præget af rutiner. Opretholdelsen af vaner og rutiner er et afgørende bolværk mod truende angst,[ ] (Giddens, 1996, s.53) Dette er et vigtigt udgangspunkt for at kunne navigere mellem de abstrakte systemer og bibeholde den ontologiske sikkerhed i et mulighedssamfund. Den basale tillid, som dannes i den tidlige barndom, er grundlaget for etableringen af ontologisk sikkerhed, som er følelsen af begivenheders orden og kontinuitet. Traditionernes opløsning I præmoderne samfund agerede mennesket efter givne normer, altså rammer for menneskets handlevis, også udtrykt som den normative karakter: I modsætning til den rene vane har traditionen altid en bindende, normativ karakter. Normativ betegner i denne sammenhæng et moralsk element: I traditionelle praksiser er aktiviteternes bundethed et udtryk for opskrifter på, hvordan man bør eller ikke bør gøre tingene. (Giddens, 1996, s.172) 19

20 Ved adfærdstraditionernes 10 opløsning forsvinder også den toneangivende moral. Dette er forudsætningen for menneskets moralske frisættelse, som er tvetydig, da den løsriver mennesket fra de fastbundne rammer i form af traditioner. Dette kan være positivt, da valget ikke er givet på forhånd, hvorved mulighedssamfundet opstår. Ydermere er livsforløbet ikke tilrettelagt på forhånd, og mennesket kan derfor udvælge dele af potentielle livsforløb og derved skabe egne livsstile. En livsstil omfatter en mængde af vaner og orienteringer og udgør derfor en vis enhed, hvilket er vigtigt for en vedvarende følelse af ontologisk sikkerhed (Giddens, 1996, s.102) På baggrund af mulighedssamfundet skaber individet dets livsstil. Denne er dog ikke en tilegnelse af en allerede fastlagt livsstil, men en kombination af disse. Konsekvensen heraf bliver, at mennesket indgår i mange forskellige sociale relationer, hvor der ikke nødvendigvis er en sammenhæng, og det må derfor selv skabe kontinuitet samt en sammenhængende selvbiografi. Forudsætningen for dette er refleksivitet. Refleksivitetsbehov Konsekvensen af detraditionaliseringen er, at individet er fritstillet til at vælge sit livsforløb og gør i den forbindelse brug af livsplanlægning. Denne er, som Giddens beskriver det, forudsat en refleksiv proces: Livsplanlægning forudsætter, at tiden organiseres på en særlig måde, da den refleksive konstruktion af selvidentitet i lige så høj grad afhænger af forberedelserne af fremtiden som af fortolkningen af fortiden, [ ] (Giddens, 1996, s. 105) 10 Giddens, 1996, s

21 Refleksivitet er bearbejdning af den tilegnede viden fra de abstrakte systemer eller erfaring. Denne bearbejdning er karakteriseret af fortiden som fortolkningsramme for nutiden, der administreres på baggrund af den ønskede fremtidsudformning. I forhold til det præmoderne samfund har vi nu redegjort for en række samfundsmæssige ændringer, som har stor betydning for det enkelte individ og dets ageren i det sociale rum. Men disse har også betydning for individets måde at opfatte sig selv på i forhold til det refleksive og det at skabe kontinuitet i en forandret epoke; Senmoderniteten 11. Moderniteten ændrer radikalt karakteren af det daglige sociale liv og påvirker de mest personlige aspekter af vores erfaring. (Giddens, 1996, s.9) Det at opretholde en kontinuerlig selvbiografi og dermed danne sig en forståelse af og en sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid ses på baggrund af de opløste traditioner i form af køn, klasse og familie. Vi vil i følgende afsnit behandle dette med særligt fokus på refleksivitetens betydning. Den kontinuerlige selvbiografi ved refleksion I forbindelse med senmodernitetens øgede valgmuligheder sættes individet overfor spørgsmålet om, hvilken vej det skal gå, og på hvilken måde det vil forme dets liv i en uendelighed. 11 Giddens veksler mellem begreberne modernitet, høj- og senmodernitet, men de dækker over samme periodisering som værende de nuværende institutioners udviklingsfase. 21

22 I et post-traditionelt socialt univers vil en uendelig række af potentielle handlingsforløb (med deres medfølgende risici) være åbne for individer og kollektiver på ethvert givet tidspunkt. (Giddens, 1996, s.42) Ved disse valg følger en række risici, som individet må tage stilling til gennem en refleksiv proces. Valgene og den refleksive proces kan være medvirkende til skabelsen af nye sociale relationer. Dvs. at individet selv konstruerer dets identitet på baggrund af de valg, der træffes, og herved indgår i nye fællesskaber. Mennesket er altså aktivt i skabelsen af det, Giddens omtaler som en biografi eller selvbiografi. Vi har ikke blot en biografi hver især, vi lever en biografi. (Giddens, 1996, s.25) Denne selvbiografi bruger individet til at skabe en forståelse af sig selv og dets daglige interaktion med andre mennesker. Individet skaber en sammenhæng mellem det, det oplever og erfarer og herefter videregiver til andre for at skabe en følelse af kontinuitet. En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres reaktioner [ ] men i evnen til at holde en særlig fortælling i gang. Individets biografi kan ikke være fuldstændig fiktiv, hvis hun skal kunne opretholde en regelmæssig interaktion med andre i den daglige verden. Den må kontinuerligt integrere begivenheder, som finder sted i den ydre verden, og selektivt anbringe dem i den fortsatte historie om selvet. (Giddens, 1996, s.70) Giddens ser følgelig kontinuitet som en forudsætning for individets stabilitet. Selvbiografien er hermed et vigtigt middel til at skabe forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. For at skabe orden i den refleksive proces, benytter individets sig af at 22

23 [ ] række tilbage til ens tidlige erfaringer. (Giddens 1996, s.47) hvilket er med til at samle selvidentiteten. Mennesket bruger sine erfaringer til at se muligheder i fremtiden og også til at afvikle eventuelle ubearbejdede erfaringer, som kan være med til at kuldkaste tænkelige succesoplevelser i fremtiden. [ ] at kunne slippe væk fra fortidens trældom og blive i stand til at åbne sig selv over for fremtiden. (Giddens, 1996, s.90) Menneskets fremtidsaspekt er ud over at være en tid med nye muligheder også en målestok for konsekvenserne af menneskets valg. Det benytter sig af fortid og nutid til at reflektere over fremtiden og herefter træffe et valg. Et brud på denne orden vil altså skabe en diskontinuitet hos individet, og det vil ikke længere være i stand til at skabe orden i selvbiografien. Senmodernitetens dynamik Ud fra ovenstående betragtninger kan vi opsummerende sige, at senmoderniteten er karakteriseret ved, at de faste rammer såsom traditioner i et vist omfang er brudt. Tilbage står mennesket i en situation, hvor det ikke i så høj grad kan læne sig op ad tidligere generationers erfaring og livsdefinition i forhold til de præmoderne identitetsdannelsesbetingelser, hvilket samtidig betyder, at mulighedssamfundet opstår. Når det ikke er givet på forhånd, hvorledes livet skal udformes, er individet frit stillet til at navigere mellem alle potentielle livsstile. Men når valget skal foretages, kan det ikke søge svar i rammerne fra det traditionelle samfund. Det gør derfor brug af ekspertsystemer, en anvendelse som forudsætter tillid. Det, der gør sig gældende, er, at det enkelte individ ikke har mulighed for at klarlægge de bagvedliggende argumenter for ekspertsystemernes viden. Individets ageren ud fra disse ekspertsystemer sker derfor udelukkende på baggrund af tillid. Men også i forbindelse med ekspertsystemerne stilles individet over for nogle valg, da det 23

24 konstant konfronteres med over for nye videnskabelige undersøgelser og resultater. Der må derfor foretages en løbende risikovurdering af mulighederne. En forudsætning for denne risikovurdering og navigering mellem de abstrakte systemer er refleksivitet. Refleksiviteten er et vigtigt redskab for mennesket i senmoderniteten, som er karakteriseret ved en fragmentering, hvor mennesket indgår i mange forskellige interaktionssfærer. Når valgmulighederne er uendelige ved løsrivelsen fra traditionerne, og hverdagslivet er præget af fragmentering, hvor individet indgår i mange forskellige sociale relationer, bliver refleksion en nødvendighed for at kunne opretholde en kontinuerlig selvbiografi. Giddens opstiller nogle karakteristika for senmoderniteten og beskriver disses påvirkninger af individet. I forlængelse heraf synes stress at være blevet et karakteristikum for menneskets dagligdag. Stress Stress er noget, stort set alle mennesker stifter bekendtskab med, og er derfor et meget omdiskuteret emne. Stress er ifølge Institut for Folkesundhed at betragte som et folkesundhedsproblem. 12 En undersøgelse foretaget af Institut for Folkesundhed viser, at antallet af personer, som af og til eller ofte føler sig stressede, er steget fra 35,5 % i 1987 til 44 % i år Der har desuden vist sig en forbindelse mellem dårligt socialt netværk og forekomsten af stress. Naja Rod Nielsen, ph.d.-studerende og cand.scient.san.publ., udtaler i en artikel for Institut for Folkesundhed: Blandt mænd og kvinder, der sjældent eller aldrig træffer venner, er der 12 Se Folkesundhed-1 i litteraturlisten 13 Se Folkesundhed-1 i litteraturlisten 24

25 en næsten dobbelt så høj andel, der rapporterer ofte at være stressede, sammenlignet med mænd og kvinder der træffer venner mere end én gang om måneden. (Naja Rod Nielsen 14 ) Inden for stress-terminologien findes begreberne akut og kronisk stress. 15 Forskningsprofessor ved Aarhus Universitet cand.psych., dr.med Bobby Zachariae beskriver det således: Akut stress kan defineres som en proces, hvor vi udsættes for ændringer, trusler og krav fra omgivelserne, som udfordrer vores evne til tilpasning og indre balance, men hvor vi er i stand til at håndtere situationen ved enten at fjerne den pågældende trussel (kamp) eller selv at fjerne os fra truslen (flugt). (Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s.15) Akut stress er altså den kortvarige stress, vi ofte oplever i hverdagen. Kronisk stress derimod er, når en længerevarende stresspåvirkning fører til en sygelig stresstilstand. Bobby Zachariae siger om det: Kronisk stress kan defineres som en proces, hvor vi udsættes for ændringer, trusler og krav fra omgivelserne, som overstiger vores evne til tilpasning, og hvor vi ikke har været i stand til at fjerne os eller bekæmpe den pågældende trussel. (Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s.15) Vi vil imidlertid i de diskuterende afsnit af projektet fokusere på stress som et samlet fænomen, der dækker over både akut og kronisk stress. Bobby Zachariae taler endvidere i bogen Stress Når kroppen siger fra om tre tilgange til stress: en biologisk, en psykologisk og en sociologisk. Tilsammen udgør de tre tilgange et helhedsorienteret bio-psyko-socialt stressbegreb Se Folkesundhed-2 i litteraturlisten 15 Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s.14 25

26 Vi har i den følgende redegørelse for stress valgt at gå ud fra ovennævnte bog og de tre definitioner af stress. Sociologisk definition I det sociologiske aspekt af stressdefinitionen tales der om at tilpasse belastende og stressende begivenheder og faktorer, altså de såkaldte stressorer. Stressorer er de forskellige omstændigheder, som skaber stressreaktionerne. 17 Er individet ikke i stand til at strukturere sin hverdag, så disse belastninger undgås, vil det have konsekvenser for individet i form af stress. Stressorer kan findes inden for alle livets sfærer. Det være sig i forbindelse med arbejdet, på familiefronten, i det sociale netværk, ud fra en økonomisk synsvinkel eller i det miljø, vi befinder os i. Stressorer De radikale faktorer, der kan skabe en sådan belastning kunne f.eks. være ændringer i forbindelse med partner/arbejde/penge, indgåelse af ægteskab, skilsmisse, død blandt de nærmeste, uddannelsesstart/-afslutning, flytning mm. 18 Bobby Zachariae omtaler også de små stressorer, forstået som mindre begivenheder i vores hverdag, der påvirker os i negativ retning: Konflikter med kolleger, venner eller familie, følelse af svigt fra omgivelserne, ansvar for uoverskuelige ting, mangel på fritid, følelse af at blive taget for givet, udnyttet eller overset og mange andre dagligdagssituationer Se Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladser i litteraturlisten 18 'Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s

27 Ofte breder en faktor sig over flere fronter. F.eks. vil følelsen af ikke at slå til både kunne vise sig på arbejdspladsen, i hjemmet og på den sociale front med det stigende krav om at skulle være både den perfekte medarbejder, partner, forælder og ven eller veninde. Også udtrykket tidspres, som en konsekvens af udefrakommende krav kan beskrive situationer vedrørende flere af de førnævnte områder; at føle sig forpligtet til at yde en ekstra indsats på jobbet, at kunne være hjemme hos børnene og have tid og overskud til at pleje diverse bekendtskaber. Idealer og krav Når vi taler om stressfaktorer, er det givet, at mange af disse er udefrakommende påvirkninger og forventninger. [...] opfatter de fleste stress som en konsekvens af, at de krav vi bliver udsat for overstiger vores ressourcer til at tackle disse krav. (Bo Netterstrøm) 20 Disse krav kan inddeles i forskellige kategorier. 21 Man taler om de kognitive krav, der f.eks. indebærer det at træffe beslutninger, at huske og at overskue. En anden kategori er de perceptuelle krav, der vedrører opmærksomhed, nøjagtighed og præcision. Herudover findes de emotionelle eller følelsesmæssige krav og de manuelle og motoriske vedrørende den fysiske formåen, bevægelighed og kropsbevidsthed. En af de mest omtalte kategorier er dog de kvantitative krav angående arbejdsopgaver i forhold til tid, det vi tidligere benævnte tidspres. Disse krav er abstrakte i forhold til de mere specifikke stressfaktorer eller stressorer, der menes at skabe stressreaktionerne. 20 Se Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladser i litteraturlisten 21 Se Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladser i litteraturlisten 27

28 I dag er nogle af de mest grundlæggende forhold i vores liv ikke givne, men er blevet noget, vi selv har mulighed for at vælge og løbende vælge om igen. Her kan nævnes uddannelse og arbejde, familieforhold, sociale kontakter, lokal forankring og andre tilhørsforhold. Den amerikanske psykolog og professor Albert Bandura udtaler: Vi lever i en stærkt individualiseret kultur, hvor det enkelte menneske er mere i fokus end nogensinde tidligere. Mens de tidligere generationer i højere grad underlagde sig og støttede sig til samfundets generelle normer, til familien og til autoriteter og institutioner, betragter den enkelte i dag sig selv som verdens centrum. (Damsgaard, Sørensen og Madsen, 2003 s 21) Samtidig ligges der vægt på værdier som socialt tilhørsforhold, prestige og anerkendelse. Dette stiller igen store krav til den enkelte om at træffe de rigtige valg som grundlag for det menneske, man ønsker at blive eller fremstå som. Det lægger et pres på individet, der medfører en øget følsomhed i forbindelse med fiasko og efterfølgende skuffelse og følelsen af utilstrækkelighed. 22 Det er altså i høj grad samfundet, der angiver de idealer, man forsøger at leve op til. Det er netop denne stræben, der for mange indeholder eller medfører de førnævnte krav og stressorer, og som derfor resulterer i stress. Tidligere omtalte vi, hvordan der stilles krav til individet på flere fronter, som f.eks. at skulle være den perfekte medarbejder, partner, forælder og ven eller veninde. Dette er dog blot et mindre udsnit af de sammenhænge, det moderne menneske forventes at kunne manøvrere rundt imellem uden at skulle nedprioritere den ene frem for den anden. I forbindelse med disse skiftende relationer kan nævnes flere punkter; på arbejdspladsen skal du ikke blot stå til ansvar for din overordnede og præsentere tilfredsstillende faglige resultater. Der ligges i dag lige så meget hvis ikke mere vægt på personlighed, indstilling, omstillingsberedskab og fleksibilitet. I parforholdet 22 Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s

29 ses igen flere udefrakommende krav og hermed også opskrifter og definitioner, man bør leve op til: Man skal kunne grine sammen, græde sammen, snakke, diskutere, gå på kompromis og undgå skænderier. Som krav til forældre kan der nævnes en lige så lang liste. Ud over at opnå idealet om en velfungerende kernefamilie må der også fokuseres på egne forældre og bedsteforældre, fætre og kusiner. At have et bredt familienetværk er essentielt i samme omfang som det sociale netværk. Igen består dette ikke blot af naboen eller barndomsvenner, men er en bred vifte af personer fra alle de sammenhænge og relationer, vi indgår i. Det moderne samfund fordrer altså en sammensat hverdag, hvor man indgår i utallige forskellige sammenhænge og relationer. Løsningsforslag Som løsningsmodel foreskriver den sociologiske definition strukturering i form af skemalæggelse og opbygning af rutiner for på den måde at undgå at blive overvældet af de kognitive, perceptuelle, emotionelle og kvantitative krav samt nogle af de hertil relaterede stressfaktorer. En sådan strukturering kan være et redskab for individet til at skabe sammenhæng og være bedre rustet mod udefrakommende krav og stressorer som belastninger. Et eksempel på en strukturering i hverdagen kunne være, at individet i vid udstrækning forsøger at skemalægge alle ugentlige aktiviteter og tilpasse sig de allerede fastlagte ydre strukturer. Det være sig de daglige eller ugentlige indkøb i kombination med et fast planlagt madskema, så sidste-øjebliks-ture i Fakta med 10 meter lange køer lørdag eftermiddag lige inden lukketid undgås. I forlængelse heraf kan det også være en mulighed at afsætte bestemte tider til huslige pligter, så de ikke hober sig op og senere forekommer uoverskuelige. En anden mulighed kunne være at lægge et fast budget og tilmelde regningerne til betalingsservice, så økonomiske bekymringer sidst på måneden ikke bliver aktuelt. 29

30 En strukturering af hverdagen kan altså være et løsningsforslag til at komme ellers stressende situationer i forkøbet, så de på den måde ikke forekommer som egentligt stressende. Psykologisk definition Tidligere mente forskere, at fysiske belastninger var årsag til stress, men i 1970'erne fandt de ud af, at psykologiske belastninger havde samme effekt. Ud fra undersøgelser giver det ikke en øget sygdomsrisiko, hvis ens stressoplevelser kun har været kortvarige. Ved langvarig stress opfattes det derimod negativt. Det er altså forkert at sige, at vi bliver syge af stress; det er kun langvarig stress, der gør os syge, og jo mere langvarig, jo mere stiger sygdomsrisikoen. 23 Bo Netterstrøm karakteriserer nogle psykiske kendetegn ved stress bl.a. udløst af kriser eller voldsomme begivenheder, som ikke nødvendigvis opfattes af personen selv, da individet er god til at fornægte ubehagelige oplevelser. 24 Han nævner bl.a. begreberne træthed, koncentrationsbesvær, rastløshed, følelse af udmattethed og depression. I denne forbindelse kan Bobby Zachariaes syn på social støtte bringes på banen. 25 Han fokuserer på vigtigheden i at snakke og diskutere med sine omgivelser, få dem til at lytte og høre på deres vurdering af og kommentarer til ens problemer, så man kan opnå praktisk og følelsesmæssig støtte. Stress er et tegn på, at vi lever et aktivt liv, men det er essentielt at holde kontinuiteten i den hektiske hverdag, så risikoen for at være fanget i stressens lange arm i en langvarig periode mindskes. 23 Se SEB gruppen i litteraturlisten 24 Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s.27 30

31 Bo Netterstrøm opdeler stresstilstanden i tre faser: Akut-, mellem- og senfasen 26. Disse er overgangen fra katastrofe-øjeblikket over reaktions- og reperationsperioden til nyorienterings- og bearbejdningsfasen. Efter disse faser skulle man gerne have oplevet, håndteret og bearbejdet traumet og stabiliseret den psykiske ligevægt. Opnåes bearbejdning ikke, er der risiko for posttraumatisk stresssyndrom. 27 Mennesker oplever forskelligt og har forskellige erfaringer og ressourcer, som bevirker, at to personer kan opleve og fortolke den samme objektive begivenhed vidt forskelligt. (Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s.21) De psykologiske reaktioner er afgørende for, om individet oplever stress eller bare en ubehagelig situation i det givne øjeblik. Vores evne til at fortolke og håndtere stressfaktoren er altså udslagsgivende for resultatet. Cand.polyt. og ph.d. stresskonsulent Bjarne Toftegård mener, at der er mange positive sider af kortvarig stress, der gør, at individet kan udrette mere, end det ellers ville få gjort. F.eks. få styr på en bunke papirer, der har ligget og ventet længe, udført en lang huskeliste eller klaret alle de små ærinder, det ellers ikke troede, der var tid til. Det kan resultere i overskud, bedre hukommelse, skærpet opmærksomhed og flere muligheder. 28 Det modsatte kan opstå, hvis man har lidt af stress i en længere periode. Så vil koncentrationsniveauet falde og effektiviteten blive mindre med det resultat, at man bliver nødt til at ændre sine vaner og arbejdsforhold, eventuelt med et skifte, for at forbedre situationen og skabe mere kontrol. 26 Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s Posttraumatisk Stresssyndrom (PTSD) defineres som psykiske reaktioner på pludselige stressfaktorer af en karakter, som ville fremkalde betydelige symptomer på ubehag og psykiske reaktioner hos næsten alle. Damsgaard-Sørensen og Madsen, 2003, s Se Forebyg Stress i litteraturlisten 31

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Coaching i et nyt læringsperspektiv

Coaching i et nyt læringsperspektiv Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere