Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst Udvikling af diagnoserne, assessment og forskning på området
|
|
- Fredrik Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst Udvikling af diagnoserne, assessment og forskning på området Oplæg ved Sundhedspsykologisk Årsmøde 2011 Louise Kronstrand Nielsen, cand. psych, Trine Eilenberg, cand. psych, Ph.D stud, Lisbeth Frostholm, cand. psych, Ph.D,
2 Hvem er jeg? Psykolog Ansat ved Forskningsklinikken for funktionelle lidelser, Århus Universitetshospital. Har psykologfirmaet Syntese Undervist private samt behandlere i mindfulness (MBCT) og ACT Udgivet bogen: MINDFULNESS En Manual til Træning af Bevidst Nærvær m. Morten Hecksher og Jacob Piet
3 Agenda BODILY DISTRESS DISORDER (BDS) - Diagnosen BDS - Forskning på området. - Behandling. HELBREDSANGST - Diagnosen helbredsangst - Forskning på området - Foreløbige resultater PAUSE GRUPPEBEHANDLING AF HELBREDSANGST - Udvikling af behandlermanual - Acceptance and Commitment Therapy - Gruppeforløbet
4 Definition: Funktionel lidelse Kendetegnende for funktionelle lidelser er, at patienten klager over fysiske symptomer, der forårsager udtalt bekymring og ubehag og som lægerne ved grundig udredning ikke kan finde en tilfredsstillende fysisk forklaring på. (Fink 2005)
5 Funktionelle syndromer Kronisk træthedssyndrom (CFS) Fibromyalgi Irriteret tyktarm (Colon irritable - IBS) Whiplash kronisk piskesmæld Kronisk smertetilstand Syndrom-X Bækkenløsning Overfølsomhed fx (MCS) El Dufte Kemisk Sick Building Syndrome Infralyds-hypersensitivitetssyndrom
6 Bodily distress syndrome (BDS) - ny fælles diagnose for de funktionelle sygdomme Kontakt: Andreas Schröder andsch@rm.dk Fink, Dam, Rosendal & Schröder Ugeskrift for læger 2010
7 Sygehistorie - svær kropslig stresssygdom En 26-årig kvinde lider af muskel- og ledsmerter, periodevise lammelser og anfald, hvor hun ikke kan huske, hvad der er sket, samt talrige andre symptomer. Hun har fået diagnosen fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, ligesom mange andre sygdomme har været overvejet. Hun har været igennem alle tænkelige undersøgelser, selv de mest avancerede, der kun bruges i forskningsøjemed på universitetshospitalerne, men uden at et organisk grundlag er fundet. Kvinden har alarm i hjemmet samt diverse handicaphjælpemidler, og hun er tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun står foran indstilling til pension. Ved undersøgelser stilles diagnosen somatiseringstilstand, som er den mest kroniske af de funktionelle lidelser.
8 Funktionelle sygdomme (syndromdiagnoser) Gastroenterologi Gynækologi Reumatologi Kardiologi Lungemedicin Infektionsmedicin Neurologi Tandlæger ØNH Allergologi Ortopædkirurgi Anæstesiologi Irritabel tyktarm (IBS), funktionel dyspepsi Bækkenløsning, kroniske bækkensmerter Fibromyalgi, kroniske rygsmerter Non-kardiogene brystsmerter Hyperventilationssyndrom Kronisk træthedssyndrom (CFS, ME) Spændingshovedpine, non-epileptiske anfald Temporomandibular joint dysfunction (TMD) Globus syndrom Duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) Kronisk piskesmæld Kroniske smertetilstande
9 Problemer med funktionelle syndromdiagnoser Symptom Chronic fatigue CFS MCS Fibromyalgia FMS Fatigue Impaired memory / concentration Arthralgia or myalgia Headache Sore throat Painful lymph nodes ++ Sleep disturbances Postexertional fatigue Irritated/dry skin Irritated eyes Irritated/dry nose Tender points Functional gastrointestional disorder Bornschein et al J Internal Medicine 2001 Muscle weakness Recurrent infections + +
10 Symptom clusters or factors in patients presenting with medically unexplained symptoms (exploratory and interview-based studies only) Cluster Gara et al 1998 Simon et al 1996 Fink et al 2007 Rosmalen et al 2010 (prim.care, CIDI,DIS) N=1456 (prim.care, CIDI) N~1000 (prim.care, SCAN) N= 986 (gen popul., CIDI) N=900 Gastrointestinal Musculoskel. / pain Cardiopulmonary Urogenital + - (+) Neurological Headache Higher hierarchy cluster, ie. multisymptomatic + NA + + Schröder & Fink J Psychosom Res 2010
11 Figure 1. Suggested new classification Proposed new classification Suggested new classification Current classification Bodily distress syndrome: Severe, multi-organ type Modest, single-organ type CP type* GI type (incl. IBS) MS type $ (incl. Fibromyalgia) GS type Health anxiety Functional somatic syndromes Somatoform disorders (ICD-10/DSM-IV) Somatization disorder Undifferentiated SD Pain disorder Neurastenia / CFS Somatoform autonomic dysfunction Hypochondriasis NOS Others *? 3 CP symptoms: Palpitations / heart pounding, precordial discomfort, breathlessness without exertion, Fink hyperventilation, P et al. Psychosomatic hot or cold Medicine sweats, trembling 69 (2007): or 30-9 shaking, dry mouth, Fink P. churning & Schröder in stomach A. J.Psychosom / butterflies, Res flushing 68 (2010): or blushing? 3 GI symptoms: Abdominal pains, frequent loose bowel movements, feeling bloated / full of gas / distended,
12 Bodily Distress Syndrome kan muligvis erstatte nuværende diagnoser Almene Mave / tarm Muskler / led Enkeltsyndromer: colon irritabile, fibromyalgi, kronisk træthed, hjerteneurose Hjerte / Kredsløb Multisymptomatisk / Somatiseringstilstand P. Fink and A. Schröder. J.Psychosom Res 2010 P. Fink et al. Ugeskrift for læger 2010
13 Bodily distress syndrome kan muligvis erstatte nuværende diagnoser Diagnostic agreement: BDS GI-type vs irriteret tyktarm 95 % Somatoform tilstand n=178 Prævalens 11.2 % BDS MS-type vs fibromyalgi 93 % BDS GS-type vs G S GI M S Bodily distress syndrome, singleorgan type kronisk træthedssyndrom 91 % BDS CP-type vs non-kardiogene brystsmerter 91 % Overall diagnostic agreement BDS vs somatoform / funktionel 95 % C P Bodily distress syndrome, multiorgan type Bodily distress syndrome n=250 Prævalens 15.7 % Funktionelle syndromer n=220 Prævalens 14.2 % P. Fink and A. Schröder. J.Psychosom Res 2010; P. Fink et al. Ugeskrift for læger 2010
14 Tabel 7. Bodily Distress Syndrome 3 Kardiopulmonale/autonome symptomer Palpitationer /hjertebanken, trykken i prækordiet, forpustethed uden anstrengelse, hyperventilation, varm- eller koldsveden, rysten eller sitren, mundtørhed, køren i maven / sommerfugle i maven, rødmen eller blussen. 3 Gastrointestinale symptomer Hyppige, løse afføringer, mavesmerter, oppustethed, spændings- eller tyngdefornemmelse i maven, diarré, opgylpninger eller opstød, forstoppelse, utilpashed eller kvalme, opkastninger, brændende fornemmelse i brystet eller epigastriet. 3 Muskuloskeletale symptomer Smerter i armene eller benene, muskelsmerter eller ømhed, ledsmerter, følelse af lammelse eller lokaliseret kraftnedsættelse, rygsmerter, smerter som flytter sig fra sted til sted, ubehagelig dødhedsfornemmelse eller paræstesier. 3 Almene symptomer Koncentrationsbesvær, træthed, hovedpine, hukommelsessvigt, svimmelhed 4 symptomer fra en af de 4 ovenstående grupper. 1-3 ja er : Moderat eller mono-syndrom bodily disstress disorder 4-5 ja er: Svær bodily disstress disorder Modificeret efter Fink P, Rosendal M, Olesen F. Classification of somatization and functional somatic symptoms in primary care. Aust.N.Z.J.Psychiatry 2005.
15 Farvel til Descartes og mind-body-dualismen Dualisme: Enten psykisk eller fysisk Fx fibromyalgi eller somatoform smertetilstand? reumatolog eller psykiater? Klassifikationssystemer Multifaktoriel ætiologi af funktionel sygdom - biopsykosocial sygdomsmodel Biologisk: arvelighed, central sensitivering, CNS-forandringer (funktionelle og strukturelle), endokrine og immunologiske forandringer Psykologisk: symptomperception og opmærksomhed, sygdomsforståelse, sygdomsbekymring, personlighed, depression Social: modesygdomme (f. eks. MCS), sygdomsadfærd i kulturen / familien, konsultationsproces, erstatningssager, traumatisering kilde:
16 Ætiologi: strukturelle hjerneforandringer Hvordan skal vi forstå disse forandringer? -Disponerende faktor? -Årsag? -Følge?
17 Er funktionelle sygdomme hjernesygomme?
18 Symptomperception og sygdomsopfattelse Sensation/ symptom Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning Ængstelse/bekymring Beroligelse
19 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/sympt om Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Angst (Fysiologisk arousal) Ængstelse/bekymring Beroligelse
20 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/sympt om Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Angst (Fysiologisk arousal) Ængstelse/bekymring Beroligelse
21 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/sympt om Ekstern stimuli Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Ekstern e Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Læger - iatrogenitet Bøger, aviser, TV, etc. Lægman (familie, venner, etc.) Patientforeninger Angst (Fysiologisk arousal) Ængstelse/bekymring Beroligelse
22 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/sympt om Tonus/Excitabilit et Biologisk Arveligt Psykisk lidelse Somatisk lidelse Andre Ekstern stimuli Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Ekstern e Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Læger - iatrogenitet Bøger, aviser, TV, etc. Lægman (familie, venner, etc.) Angst (Fysiologisk arousal) Ængstelse/bekymring Beroligelse
23
24 En virkelig sygdom Kognitive antagelser Neurobiologisk grundlag Individuelle forstærkende faktorer (kognitive og adfærdsmæssige) At øge sundhedsadfærd (individuel behandlingsplan) Tilbagefaldsforebyggelse / definere individuelle mål for de næste måneder
25 Centrale færdigheder Afspænding Evne til at genkende og reagere på egne behov Opnå indsigt i personlig sygdomsforståelse, fortolkning Forstå og genkende sammenhænge imellem kognitive fortolkninger, følelser og fysiske symptomer Opnå viden om fysiske reaktioner på stress og belastning Gradueret adfærdsøgning/ graded excercise Kunne stille realistiske krav til sig selv Evne til at anvende alternativ tænkning
26 THE STreSS-1 TRIAL RESULTS Effect of STreSS on physical symptoms
27 THE STreSS-1 TRIAL RESULTS Effect of STreSS on depression and anxiety severity
28 TREATMENT OF SEVERE CASES RESULTS Effect of STreSS on social functioning
29 Konklusion STreSS behandlingsprogrammet har en moderat langtidseffekt på det selvrapporterede fysiske helbred, socialt funktionsniveau og sygdomsbekymring hos patienter med svære funktionelle syndromer
30 DOES IT HELP? PATIENTS VIEW Breve fra vores patienter 1 år efter fuldførelse af STreSSforløbet. Det er svært for mig at forklare, men det var som om jeg slet ikke forstod sammenhængen imellem min mave og mine følelser før jeg startede I behandling på forskningsklinikken. Før var det to helt adskilte størrelser. Jeg kan kun takke Jeres Vågn op -kursus for at bryde den onde cirkel, og jeg er blevet bedre til at sætte grænser for, hvad jeg er I stand til både overfor mig selv men også overfor andre. Lige nu har jeg det rigtig godt. Jeg oplever stadig mavesmerter engang imellem, men aldrig så slemt som tidligere. Psykologisk, kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt som nu ( ) Jeg er meget glad for mit liv og I dag er det nemmere for mig se tingene på en positiv måde og finde alternative løsninger.
31 The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics Hvad er helbredsangst?
32 En case Anne: 35-årig akademiker bliver henvist på grund af en stærk, plagsom tilbøjelighed til altid at være bange for at være alvorligt syg. Det er især cancer, men også hjertesygdom. Hun husker, at hun allerede i barndomsårene var meget bange for at dø. I ungdomsårene angives nogen angst og usikkerhedsfølelse. Igennem mange år oplevet en del mavegener, svarende til irritabel tyktarm. Symptomerne forværres i 32-års alderen i forbindelse med at veninde får brystkræft og bliver opereret for det. Har gået meget til læge og har fået foretaget mammografi og koloskopi. Kan ikke tro lægen, når hun siger, at hun er færdigudredt. Daglige selvundersøgelser af brystet og i en periode undersøgt afføring for blod.
33 Diagnostiske kriterier for helbredsangst + 1) Obsessiv ruminering med påtrængende tanker eller forestillinger om at lide af en sygdom + mindst 1 af disse symptomer 2) bekymring eller optagethed af frygt for at have en alvorlig sygdom eller omkring kropsfunktioner 3) suggestivitet og auto-suggestivitet 4) overdreven fascination af medicinsk information 5) en urealistisk frygt for at blive smittet eller kontamineret 6) frygt for at tage ordineret medicin + mild eller svær afhængig af symptomernes indvirken på funktionsniveau eller indgriben i dagligdagsaktiviteter + Tilstanden skal have været til stede det meste af tiden i mindst 2 uger (Fink et al Am J Psych 2004)
34 Ruminationer er kernesymptomet Hvis du får tanker om, at du måske fejler noget, har du så svært ved at slå tanken ud af hovedet? Går ud og tænker på det næsten hele tiden, eller kan det gå op i en spids?
35 Hyppigheden af Helbredsangst i almen praksis (n=701/1785) let 2.6 % ( %) svær 9.5 % ( %) Ingen alder- eller kønsforskelle Fink et al Am J Psych 2004
36 Komorbiditet (N=701) Helbredsangst n=81 45 (55.6%) 22 7 Angst 7 Svær (major) n= (52.3%) (50.0%) depression n=72 Ingen n=506
37 Ligheder imellem helbredsangst og OCD a) Dysfunktionelle antagelser (overbevisning om at have en alvorlig sygdom), og b) Nedsat tolerance overfor uvished, fører til c) en stigning i angstniveau, som kontrolleres ved d) at søge beroligelse (hos læge) eller undersøge sin krop (Bunmi et al, British J Psych. 2004)
38 Ligheder imellem helbredsangst og panikangst a)hyperopmærksomhed overfor kropslige sensationer b) Tendens til at misfortolke harmløse kropslige sensationer som farlige (Bunmi et al, British J Psych. 2004)
39 Ligheder imellem helbredsangst og funktionelle lidelser a)kroniske funktionelle symptomer b) Stort forbrug af somatiske sundhedsydelser
40 Er HA og BDS ikke det samme? - Hvad ser vi? Bodily Distress Syndrome Helbredsangst Fysiske symptomer det primære Svært at italesætte følelser, konkret tænkning. Ofte ude af arbejde, økonomisk pressede Socialt isolerede. Ydre påvirkning. Kvantitativ social hæmning. Bekymringer og angst det primære Reflekterende, analyserende, tillid til tænkning. Ofte i arbejde, tendens til at flygte gennem arbejdet. Opretholder facaden og fungerer socialt. Indre påvirkening: tankerne trætter, tager opmærksomheden og mindsker nærværet Kvalitativ social hæmning
41 The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics Gruppebehandling af helbredsangst ved Acceptance and Commitment Therapy en randomiseret kontrolleret undersøgelse Trine Eilenberg, Lisbeth Frostholm og Louise Kronstrand Nielsen, Per Fink
42 Gruppebehandling af helbredsangst - Forskningsprojekt ved psykolog Trine Eilenberg Randomiseret kontrolleret studie af ACT terapi i grupper med svær helbredsangst Patienter henvises typisk fra egen læge Kontrolgruppen står på venteliste og tilbydes efter projektet en tilsvarende behandling 9 patienter, 2 ACT uddannede psykologer 9 ugentlige sessioner af 3½ time, 1 booster session 1 måned efter 9. session Follow-up efter 3 og 6 måneder
43
44 Formål At sammenligne effekten af gruppeterapi med en venteliste på helbredsangst efter 9 måneder hos patienter med svær helbredsangst
45 Outcome measures Primary outcome measure: Helbredsangst (sygdomsbekymring) målt ved Whiteley-7 index Secondary outcome measures: Psykosociale outcome mål: Socialt funktionsniveau, emotionelle forstyrrelser målt med relevante subskalaer fra SF-36; SCL 90; CAGE, Sygdomsperception målt med IPQ Fysiske symptomer målt med somatiserings subskala fra SCL 90. Forbrug af sundhedsydelser og sygedage målt ved data udtrukket fra forskellige registre ACT proces-mål målt ved AAQ II og FFMQ.
46 Whiteley-7 index Illness worrying Fink et al Psychosomatics 1999
47 Whiteley-7 index sygdomsbekymring
48 Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: svær helbredsangst diagnosticeret ved SCAN Whiteley-7 score på >21,4 alder år patienter af skandinavisk oprindelse, som forstår, læser, taler og skriver flydende dansk ingen aktuel eller tidligere diagnosticeret psykose, bipolar affektiv lidelse eller depression med psykotiske symptomer i tilfælde af komorbid funktionel eller anden psykisk lidelse skal helbredsangst være det dominerende problem. en anden akut behandlingskrævende alvorlig psykisk lidelse eller suicidalfare misbrug eller afhængighed af alkohol, stoffer og (ikke lægeordineret) medicin graviditet manglende informeret samtykke
49 Formål med pilotstudie: At undersøge, hvorvidt: Acceptance and Commitment Therapy en en acceptabel og meningsfuld behandling for patienter med helbredsangst. Gruppeterapi er acceptabel og meningsfuld for patienter med helbredsangst. Acceptance and Commitment er en effektiv behandlingsform til helbredsangst.
50 Main outcome: Illness worry Whiteley (0-100) Baseline 34 pts. EOT 32 pts. 3MFU 30 pts.
51 Main outcome: Illness worry t-test=0.000 t-test=0.03 Whiteley (0-100) Baseline 34 pts. EOT 32 pts. 3MFU 30 pts.
52 Main outcome: Illness worry (Whiteley 0-100) Baseline EOT 3MFU 6MFU ACT pilot study Barsky (2004) CBT Greeven (2007) Barsky (2004) Control group
53 Somatization: SCL-SOM t-test=0.001 t-test=0.003 SCL-SOM (0-100) Baseline 34 pts. EOT 32 pts. 3MFU 30 pts.
54 Emotional distress: SCL8D t-test= Baseline 34 pts. t-test=0.011 EOT 32 pts. 3MFU 30 pts. SCL-8D (0-100)
55 Anne: At leve med helbredsangst Helbredsangst havde i 3 år en nærmest invaliderende indflydelse på min hverdag. Jeg formåede at gå på arbejde 30 timer om ugen, for her kunne jeg lade være med at tænke på sygdom. Men når jeg kom hjem var jeg utrolig træt og havde svært ved at være den mor og hustru, jeg ønsker at være. Mine tanker kræsede hver eneste dag om, hvor lang tid jeg havde igen, inden jeg skulle forlade mine kære. Jeg var overbevist om jeg led af alt fra en hjernesvulst, brystkræft til knoglekræft. Min læge kunne gang på gang fortælle mig, at jeg ikke fejlede noget, dog uden at jeg rigtig troede på det. I starten af gruppebehandlingen for helbredsangst var jeg en smule skeptisk, men opdagede hurtigt hvor befriende det var, at møde andre som havde lignende tanker. Perioden hvor behandlingen foregik, var hård men samtidig meget lærerig. Jeg opdagede hvordan tankerne kan påvirke kroppen og hvordan angsten langsomt havde overtaget mit liv. I dag lever jeg stadig med tanker om sygdom og signaler fra kroppen. Men jeg har nemmere ved at lade det være der uden at skulle handle på det. Jeg har i dag heller ikke længere fast tid hos min læge, ja faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg var der sidst! Mine børn fortæller mig, at de synes jeg er blevet sjovere at være sammen med.
56 Konklusioner på pilotstudiet ACT gruppeterapi: Er en acceptabel og meningsfuld behandling for patienter med helbredsangst. Ser ud til at være er en effektiv til behandling af svær helbredsangst. Ser ud til at være lige så effektiv som kognitiv adfærdsterapi
57 Begrænsninger ACT gruppeterapi blev afprøvet på patienter med svær helbredsangst effekten for patienter med let helredsangst er fortsat uklar. Terapeuter med meget træning og entusiasme fundene må replikeres.
58 Strenghts Drops in outcome measures were sustained during follow-up Group treatment more costeffective? Representative sample few patients declined participation, patients were consecutively referred from both primary and secondary care
59 Foreløbig konklusion ACT gruppebehandling: - synes at kunne reducere svær helbredsangst Vi er optimistiske med hensyn til igangsætning af det endelige behandlingsprojekt og modtager forsat henvisninger
60 The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics PAUSE
61 ACT Acceptance and Commitment Therapy en tredjegenerations kognitiv adfærdsterapi en tilgang hvor der arbejdes med adfærdsændring gennem brug af accept, værdier samt mindfulness strategier, hvor patienten fundamentalt ændrer sit forhold til smertefulde tanker, følelser, fornemmelser o.l samt øger psykologisk fleksibilitet Psykisk lidelse: Uundgåelig lidelse kontra unødvendig smerte Kernen i angsten: en angst for vanskelige følelser Kort sagt handler ACT om, at: Acceptere dine tanker, følelser og fysiske fornemmelser her og nu Connecte med dine værdier Tage aktive skridt mod dine værdier (commitment)
62 BAGGRUND FOR ACT Udspringer oprindeligt af Skinneriansk Adfærdsanalyse Filosofisk baggrund: Funktionel kontekstualisme Relational Frame Theory (RFT) en teori om hvordan alment-menneskelige sproglige processer medfører lidelse ACT-terapeuter stjæler med arme og ben
63 HVIS DU IKKE VIL HAVE DET, HAR DU DET! Øvelse
64 KONTROL VIRKER MÅSKE IKKE På svære tanker Wegner, D.M. et al. (1987). Paradoxial Effects of Thought Suppression. Journal of Personality and Social Psychology. Vol. 53. No. 1; Marcks, B.A. & Woods, D.W. (2005). A comparison of thought suppression to an acceptancebased technique in the management of personal intrusive thoughts: a controlled evaluation. Behaviour Research and Therapy. Vol. 43; På svære følelser Campbell-Sills, L. et al. (article in press). Effects of suppression and acceptance on emotional responses of individuals with anxiety and mood disorders. Behaviour Research and Therapy På smerte Cioffi D. & Holloway, J (1993) Delayed costs of suppressed pain. Journal of Personality and Social Psychology, 64,
65 TO PROBLEMER MED KONTROL Det virker på kort sigt - men forstærker det uønskede på lang sigt: If you don t want it, you ve got it. Vores energi går med at kontrollere og undgå frem for at leve det liv, vi ønsker os (værdier)
66 ACT OG PSYKOPATOLOGI ACT antager at oplevelsesmæssig undgåelse (experiential avoidance EA) er en kerneproces i udvikling af psykopatologi. EA = undgåelse af følelser, tanker og kropsfornemmelser( uønskede indre oplevelser, som er udenfor personlig kontrol).
67 ACT OG PSYKOPATOLOGI Høj oplevelsesmæssig undgåelse (målt ved AAQ) korrelerer med depression, angst, socialfobi, misbrug, kroniske smerter mm. Lav grad af oplevelsesmæssig undgåelse korrelerer med højere livskvalitet mm. For en oversigt se A practical guide to Acceptance and Commitment Therapy Hayes and Strohsal, 2005 Kashdan, T.B. et al. (article in press). Experiential avoidance as a generalized psychological vulnerability: Comparisons with coping and emotion regulation strategies. Behaviour Research and Therapy.
68 Fx Død, sygdom, fysisk svækkelse Tanker om smerten KONTROL/UNDGÅELSE LIDELSE Handlinger, motiveret af kontrol og undgåelse SMERTE
69 OPLEVELSESMÆSSIG UNDGÅELSE OG HELBREDSANGST Skubbe tankerne om sygdom væk ved distraktion Holde sig i gang for ikke at tænke på sygdom Diskutere med tankerne Undgå læsestof/fjernsyn om sygdom Blive overoptaget af sundhedsstof Holde kroppen sund i overdreven grad Gå til lægen ved hvert symptom fra kroppen Undgå fysisk aktivitet Undgå syge mennesker Søge afkræftelse/beroligelse hos partner/familie Undgå medicin af frygt for bivirkninger
70 Accept og Mindfulness Fx Død, sygdom, fysisk svækkelse Tanker om smerten KONTROL/UNDGÅELSE LIDELSE Handlinger, motiveret af kontrol og undgåelse SMERTE
71 Forandrings - og handlings strategier Fx Død, sygdom, fysisk svækkelse Tanker om smerten KONTROL/UNDGÅELSE LIDELSE Handlinger, motiveret af kontrol og undgåelse SMERTE
72 Hexaflexen: De 6 kerneprocesser i ACT Det nuværende øjeblik Accept Værdier Psykologisk Fleksibilitet Defusion Værdibaserede skridt Selv-som kontekst
73 VÆRDIBASERET LIV Livslinien KONTROL OG UNDGÅELSE SMERTE
74 Formålet med ACT Er at hjælpe den enkelte til at mindske tid brugt på at kæmpe/lide og øge tid brugt på at leve et værdibaseret liv ACT forsøger at opnå dette ved: a) at tillære psykologiske færdigheder til at mestre smertefulde tanker, følelser og fornemmelser mere effektivt på en måde hvor det smertefulde har en anden funktion og indflydelse på den enkelte. (mindfulness færdigheder) b) hjælpe til finde ud af hvad der er værdifuldt og meningsfuldt for den enkelte egne værdier og dernæst bruge den viden til at guide, inspirere og motivere til handling rettet mod dette
75 Hvorfor ACT til helbredsangst? På nuværende tidspunkt er der intet behandlingstilbud til patienter med specifikt helbredsangst Helbredsangst er en vedholdende og plagsom sygdom samt økonomisk samfundsmæssig byrde Kun 8 RCT s (explanatory therapy, CT og CBT)* Intervention med fokus på at øge egne mestringsstrategier frem for eliminering af somatiske symptomer per se. Vægt på accept samt bedring af funktionsniveau fremfor symptom reduktion per se ACT er, så vidt vi ved, endnu ikke afprøvet i en RCT overfor patienter med helbredsangst. *(Fava et al, 2000; Greeven et al, 2007; Visser, 2001; Barsky, 2004; Clark et al, 1998; Warwick et al, 1996; Sorensen et al, 2010; Avia, 1996)
76 Behandlingsmanualen Manualen følger struktur for ACT-gruppeterapi set hos: Hayes et al.,1999 (Acceptance and commitment Therapy, an experiential approach to behavior change) Michael Twohig, 2004 (ACT for OCD) Robert Zettle, 2007 (ACT for Depression).
77 Udvikling af behandlermanual Oplevelsesmæssigt fokus vs. Oplysning/psykoedukation Vægt på det almene vs. det personlige Værdier op til start som kontekst for villighed Oplevelsesmæssige øvelser i alle sessioner Balance mellem pragmatisk/klinisk fleksibilitet og forskningsmæssig struktur Øvelser først indsigt/refleksion bagefter
78 Fase 3: Værdiklarifikation Fase 2: Villighjed & Defusion Fase 1: Kreativ håbløshed Manual oversigt 10 sessions 1) SESSION 1 KREATIV HÅBLØSHED OG TIDLIG VÆRDIAFKLARING 2) SESSION 2 3) SESSION 3 4) SESSION 4 VILLIGHED OG DEFUSION 5) SESSION 5 6) SESSION 6 7) SESSION 7 VÆRDIKLARIFIKATION OG TILBAGEFALDSFOREBYGGELSE 8) SESSION 8 9) SESSION 9 10) SESSION 10
79 Fase I: Kreativ håbløshed & tidlig værdiklarifikation Hvordan har du forsøgt at håndtere din helbredsangst? Effekt kort og lang sigt? TRAP øvelser mhp at tydeliggøre adfærdsmæssig og oplevelsesmæssig undgåelse (Trigger > Response > Avoidance Pattern) Metaforer: Livslinen, Gå en tur med dine tanker, At grave sig ud af hullet, kviksand Introduktion til Mindfulness Begynde at undersøge potentielle værdiområder: kontekst for at praktisere villighed/mindfulness.
80 En model for helbredsangst
81 Funktionsanalyse: Hvordan forsøger du at håndtere det ubehagelige? Trigger / udløser (uacceptabel følelse, fornemmelse, tanke) Håndtering Kortsigtet effekt Langsigtet effekt Ex. Angst i forbindelse med sygebesøg hos veninde Kommer med en dårlig undskyldning for ikke at tage af sted. Angst dæmpes pyha. Lettelse. Venskab forsvinder isolation, tristhed, dårlig samvittighed, angst stiger idet jeg ikke får afkræftet mine hypoteser
82 Fase II: Villighed & Defusion Kontrol er problemet, ikke løsningen Introducere villighed som et alternativ til undgåelse (TRAC; Trigger > Response > Alternative Coping) opøve mindfulness færdigheder, som et alternativ til rumination
83 Symptomperception Sensation/symptom Metakognition/ Mindfulness Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Tanker Ængstelse/bekymring
84 Centrale færdigheder Opmærksomhed på tanker, følelser og kropslige sensationer Tilstedeværelse i nuet Accept hverken fastholde eller afvise, men venlig opmærksomhed At kunne bringe opmærksomhed til kropslige sensationer, der er knyttet til et opstået problem Skelne imellem tanker, følelser og fysiske fornemmelser samt øve sig i at slippe kontrollen over disse.
85 MINDFULNESSØVELSE
86 Hvilke udfordringer har du oplevet under kurset indtil videre Midtvejsevaluering. At blive på det rette spor, men alligevel tage det stille og roligt (hvis der kommer angst) og byde angsten velkommen. Det kan være angstprovokerende at arbejde med dette. Erkendelsen af at I ikke tilbyder redskaber til at bekæmpe eller kontrollere angsten. At skulle indse, at vi skal leve med angsten uden at den dominerer. At mærke mig selv (krop og sind) og tage angsten i hånden. At konfrontere ens liv som det er og blive bevidst om, hvor man gerne vil hen med sit liv. Ikke at undertrykke følelserne/tankerne
87
88 Fase III: Yderligere værdiklarifikation og tilbagfaldsforebyggelse Mere formel værdiklarifikation Fra villighed til handling - overensstemmelse mellem værdier og adfærd Om at komme tilbage på sporet, når opdager du er på vej ud af et sidespor Tage dedikerede skridt og opøve evnen til villighed på svære tanker og følelser som opstår ved dette.
89 GÅ TUR MED DINE VÆRDIER
90 HVAD ER VÆRDIER? Værdier er ikke mål Værdier gælder hele livet Værdier er en kontinuerlig proces Værdier er forbundet med vitalitet og livsfylde Værdier er ikke (nødvendigvis) pligter eller normer
91 BULLS EYE ET REDSKAB TIL VÆRDIAFKLARING
92 FORMÅL MED BULLS EYE At skabe og afklare en kontekst for terapien At klargøre behandlingmål og barrierer for et værdibaseret liv. Måle effekten af terapien ud fra værdier. At tilføje og tydeliggøre de skridt klienten tager imellem sessionerne
93 SPØRGSMÅL TIL VÆRDIAFKLARING Hvad savner du i dit liv, som du ikke har I dag? Hvad ønsker du at udvikle/vedligeholde? Hvad er vigtigt for dig indenfor disse områder? Hvordan ville dette område (fx jobsituation) se ud, hvis det var præcis som du kunne ønske det?
94 Bullseye Close In vicinity Far from Værdi: Venner Retning: respekt, have det sjovt, kunne tale om alt, nærhed, fællesskab, støtte Sæt et X på dartskiven, som viser hvor tæt på eller langt fra du er at leve dine værdier
95 BARRIERER I FORHOLD TIL AT SKULLE LEVE ET VÆRDIBASERET LIV. Hvad hindrer dig I at leve det liv, du virkelig ønsker dig? Hvor ofte gør du ting, du virkelig ønsker dig selvom det indebærer at møde vanskeligheder og svære følelser eller tanker?
96 Bullseye Close In vicinity Far from 5 A) Hvad står imellem dig og det liv, du virkelig ønsker dig? Fx Angst for afvisning, Tanker om at jeg ikke er god nok osv. Sæt et X på dartskiven, som bedst repræsenterer, hvor tæt du kommer på dine værdier, når det indebærer vanskeligheder.
97 TAG ET SKRIDT Hvilken konkret handling, som du kunne udføre her og nu, ville bringe dig et skridt I den retning, du beskrev I Bulls Eye? Ville du dedikere dig til at tage dette skridt MED vanskelige tanker og følelser? Evaluer det skridt på dartskiven hvor tæt ville det bringe dig på Bulls Eye?
Funktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereMedicinsk Uforklarede Symptomer
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Medicinsk Uforklarede Symptomer Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen Ekstern konsulent & speciallæge i almen medicin Hyppigheden af fysiske symptomer
Læs mereSYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer
Læs mereSYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereSymptomer og Funktionelle tilstande
Symptomer og Funktionelle tilstande Teoretisk forelæsning A Symptomer og funktionelle tilstande Fra symptomer til sygdom Funktionelle lidelser Definitioner Forekomst Diagnose Den diagnostiske udfordring!
Læs mereMedicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle
Læs mereFunktionelle lidelser
Reumatologiske sygeplejersker, Billund D. 14. september 2016 Funktionelle lidelser Lene Toscano, overlæge Funktionelle lidelser og Smerte- og hovedpineklinikken Aarhus Universitetshospital Forekomst af
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereHvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage
Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Program Velkommen Hvad er en funktionel lidelse? Fakta om bodily distress syndrom I almen praksis den nyeste forskning Diagnostisk udredning
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereTEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
TEORETISK FORELÆSNING B Ætiologi og behandling Ætiologi af funktionelle tilstande Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med
Læs mereBodily Distress Syndrome
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Bodily Distress Syndrome Nils Balle Christensen Overlæge, Speciallæge i psykiatri Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser www.funktionellelidelser.dk
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereBivirkning eller Nocebo effekt
Bivirkning eller Nocebo effekt Prof. Per Fink MD, PhD, Dr.Med.Sc. Aarhus Universitetshospital Modeller Bivirkning Inducerer BDS Trigger Attribuering Blame X syndrome Noceboeffekt suggestibilitet Definition
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag
Læs mereAcceptance and commitment therapy
Acceptance and commitment therapy Om det svære arbejde at leve et meningsfuldt liv med en krop, der»larmer«af Louise Kronstrand Biografi Forfatter er autoriseret psykolog og ansat ved Forskningsklinikken
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereFunktionelle Lidelser
Tirsdag 20/10 2015 Ringe. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser 11 Hjernekemi, arvelighed, behandling Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 19-10-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk sygeplejerske
Læs mereFunktionelle lidelser
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle lidelser Professor, ledende overlæge, Per Fink, ph.d.,
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereÆtiologi og behandling
Ætiologi og behandling TEORETISK FORELÆSNING B Ætiologi af funktionelle tilstande Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereFunktionelle lidelser Udredning og behandling
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Funktionelle lidelser Udredning og behandling TERM-modellen The Extended Reattribution & Management Model Attribute: to regard as resulting from a specified
Læs mereFunktionelle Lidelser
Tirsdag 5/5 2015 Afdeling P, Odense. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser Hjernekemi, arvelighed, behandling 11 Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 23-05-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereAcceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund
Læs mereNår kroppen larmer og. angsten raser
Når kroppen larmer og angsten raser 4 Psykolog nyt 15 2010 Helbredsangst Af Trine Eilenberg På Århus Universitetshospital ligger Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, hvor man forsker i funktionelle
Læs mereFunktionelle lidelser
Sund By Netværk d. 19. maj 2015 Funktionelle lidelser Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital Syg men ingen diagnose? TRYGfonden og COWI: Funktionel sygdom
Læs mereFunktionelle symptomer og lidelse
Funktionelle symptomer og lidelse Definition og oversigt Funktionelle lidelser Funktionelle lidelser er sygelige tilstande, hvor personen er plaget af kropslige symptomer eller overdreven sygdomsbekymring,
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereFunktionelle lidelser behandler vi patienterne ordentligt?
Funktionelle lidelser behandler vi patienterne ordentligt? Prof. Per Fink MD, PhD, Dr.Med.Sc. Nej! Reason for encounter and unmet need for care according to GPs Adequate More time in own practice Need
Læs mereFunktionelle lidelser diagnostik og behandling. Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske
Funktionelle lidelser diagnostik og behandling Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske Program Introduktion og formål. Definition af funktionelle lidelse Introduktion til behandlingstilbuddet
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereINFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra
INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten
Læs merePatientens symptomperception og sygdomsforståelse
Patientens symptomperception og sygdomsforståelse TEORETISK FORELÆSNING C Ætiologi ved funktionelle lidelser Kognitiv-adfærdsmæssig Biologisk Sundhedssystemet (Psykodynamisk) Kognitiv terapi i et filosofisk
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs mereA student of mindfulness. Dagens program kl 13-15. Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. Institut-for-stress.dk
Institut-for-stress.dk Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien Ved Landskonferencen 2012 Mandag d. 7 maj 2012 v.benita Holt Rasmussen Psykolog & Mindfulness-instruktør fra CFM -samarbejdspartner
Læs mereFunktionelle lidelser / Somatisering
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik A-kursus skulder- og albuekirurgi Herlev Hospital, 15.11.2011 Funktionelle lidelser / Somatisering Hvordan undgår man at operere de forkerte
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Helbredsangst
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Helbredsangst Per Fink, Professor, dr.med, phd Film 1. Symptomer & diagnostiske kriterier Suggested new classification Bodily distress syndrome
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs merePsykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet
Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet Stressbehandlingskonferencen, KU, 8. januar, 2016 Greta Lassen Lund, psykolog Hanne Knudsen, psykolog Dansk Ramazzini
Læs mereACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner
ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereGuide: Er du syg eller bare hypokonder?
Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereAngstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014
Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder
ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis. Øvelse 3-4
Øvelse 3-4 Forhandling af en ny eller modificeret forståelsesmodel Lette tilfælde Svære tilfælde TERM-modellen Øvelse 3 og 4 A. Forståelse B. Lægens bord og anerkendelse C. Forhandling af modificeret forståelsesmodel
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereIrritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk
Læs mereNÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET
NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,
Læs mereOverlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereHVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?
HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereInformation om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereForskningsprojekt Godt tilbage til arbejde.
Forskningsprojekt Godt tilbage til arbejde. Ved koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent - Inge Schwartz, Silkeborg Kommune Fastholdelseskonsulent og Socialrådgiver Janne Loftager, Randers Kommune
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereHelbredsangst kan behandles effektivt over internettet
Helbredsangst kan behandles effektivt over internettet Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital Ditte Hoffmann, cand. psych., ph.d.-stud, dittjese@rm.dk Charlotte Ulrikka Rask, Prof., MD, ph.d.,
Læs mereWebsite til reducering af selvmordstanker
Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation
Læs mereInformation om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Læs mereAcceptance and Commitment Therapy ( ACT) ved cand psych. Susan Møller Rasmussen ACT-PRAXIS
Acceptance and Commitment Therapy ( ACT) ved cand psych. Susan Møller Rasmussen ACT-PRAXIS Program ACT teori om psykopatologi ACT-metode Gruppearbejde med case Funktionel Analytisk Terapi Adfærds terapi
Læs mereHamilton Angstskala (HAM-A 14 )
Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Liaisonpsykiatri. Per Fink, MD, PhD, Dr.Med Sc. www.sundhed.
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Liaisonpsykiatri Per Fink, MD, PhD, Dr.Med Sc. www.sundhed.dk/info/ffl Liaisonpsykiatriske problemer på somatiske afdelinger A. Samtidig somatisk
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mere