Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst Udvikling af diagnoserne, assessment og forskning på området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst Udvikling af diagnoserne, assessment og forskning på området"

Transkript

1 The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst Udvikling af diagnoserne, assessment og forskning på området Oplæg ved Sundhedspsykologisk Årsmøde 2011 Louise Kronstrand Nielsen, cand. psych, Trine Eilenberg, cand. psych, Ph.D stud, Lisbeth Frostholm, cand. psych, Ph.D,

2 Hvem er jeg? Psykolog Ansat ved Forskningsklinikken for funktionelle lidelser, Århus Universitetshospital. Har psykologfirmaet Syntese Undervist private samt behandlere i mindfulness (MBCT) og ACT Udgivet bogen: MINDFULNESS En Manual til Træning af Bevidst Nærvær m. Morten Hecksher og Jacob Piet

3 Agenda BODILY DISTRESS DISORDER (BDS) - Diagnosen BDS - Forskning på området. - Behandling. HELBREDSANGST - Diagnosen helbredsangst - Forskning på området - Foreløbige resultater PAUSE GRUPPEBEHANDLING AF HELBREDSANGST - Udvikling af behandlermanual - Acceptance and Commitment Therapy - Gruppeforløbet

4 Definition: Funktionel lidelse Kendetegnende for funktionelle lidelser er, at patienten klager over fysiske symptomer, der forårsager udtalt bekymring og ubehag og som lægerne ved grundig udredning ikke kan finde en tilfredsstillende fysisk forklaring på. (Fink 2005)

5 Funktionelle syndromer Kronisk træthedssyndrom (CFS) Fibromyalgi Irriteret tyktarm (Colon irritable - IBS) Whiplash kronisk piskesmæld Kronisk smertetilstand Syndrom-X Bækkenløsning Overfølsomhed fx (MCS) El Dufte Kemisk Sick Building Syndrome Infralyds-hypersensitivitetssyndrom

6 Bodily distress syndrome (BDS) - ny fælles diagnose for de funktionelle sygdomme Kontakt: Andreas Schröder Fink, Dam, Rosendal & Schröder Ugeskrift for læger 2010

7 Sygehistorie - svær kropslig stresssygdom En 26-årig kvinde lider af muskel- og ledsmerter, periodevise lammelser og anfald, hvor hun ikke kan huske, hvad der er sket, samt talrige andre symptomer. Hun har fået diagnosen fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, ligesom mange andre sygdomme har været overvejet. Hun har været igennem alle tænkelige undersøgelser, selv de mest avancerede, der kun bruges i forskningsøjemed på universitetshospitalerne, men uden at et organisk grundlag er fundet. Kvinden har alarm i hjemmet samt diverse handicaphjælpemidler, og hun er tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun står foran indstilling til pension. Ved undersøgelser stilles diagnosen somatiseringstilstand, som er den mest kroniske af de funktionelle lidelser.

8 Funktionelle sygdomme (syndromdiagnoser) Gastroenterologi Gynækologi Reumatologi Kardiologi Lungemedicin Infektionsmedicin Neurologi Tandlæger ØNH Allergologi Ortopædkirurgi Anæstesiologi Irritabel tyktarm (IBS), funktionel dyspepsi Bækkenløsning, kroniske bækkensmerter Fibromyalgi, kroniske rygsmerter Non-kardiogene brystsmerter Hyperventilationssyndrom Kronisk træthedssyndrom (CFS, ME) Spændingshovedpine, non-epileptiske anfald Temporomandibular joint dysfunction (TMD) Globus syndrom Duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) Kronisk piskesmæld Kroniske smertetilstande

9 Problemer med funktionelle syndromdiagnoser Symptom Chronic fatigue CFS MCS Fibromyalgia FMS Fatigue Impaired memory / concentration Arthralgia or myalgia Headache Sore throat Painful lymph nodes ++ Sleep disturbances Postexertional fatigue Irritated/dry skin Irritated eyes Irritated/dry nose Tender points Functional gastrointestional disorder Bornschein et al J Internal Medicine 2001 Muscle weakness Recurrent infections + +

10 Symptom clusters or factors in patients presenting with medically unexplained symptoms (exploratory and interview-based studies only) Cluster Gara et al 1998 Simon et al 1996 Fink et al 2007 Rosmalen et al 2010 (prim.care, CIDI,DIS) N=1456 (prim.care, CIDI) N~1000 (prim.care, SCAN) N= 986 (gen popul., CIDI) N=900 Gastrointestinal Musculoskel. / pain Cardiopulmonary Urogenital + - (+) Neurological Headache Higher hierarchy cluster, ie. multisymptomatic + NA + + Schröder & Fink J Psychosom Res 2010

11 Figure 1. Suggested new classification Proposed new classification Suggested new classification Current classification Bodily distress syndrome: Severe, multi-organ type Modest, single-organ type CP type* GI type (incl. IBS) MS type $ (incl. Fibromyalgia) GS type Health anxiety Functional somatic syndromes Somatoform disorders (ICD-10/DSM-IV) Somatization disorder Undifferentiated SD Pain disorder Neurastenia / CFS Somatoform autonomic dysfunction Hypochondriasis NOS Others *? 3 CP symptoms: Palpitations / heart pounding, precordial discomfort, breathlessness without exertion, Fink hyperventilation, P et al. Psychosomatic hot or cold Medicine sweats, trembling 69 (2007): or 30-9 shaking, dry mouth, Fink P. churning & Schröder in stomach A. J.Psychosom / butterflies, Res flushing 68 (2010): or blushing? 3 GI symptoms: Abdominal pains, frequent loose bowel movements, feeling bloated / full of gas / distended,

12 Bodily Distress Syndrome kan muligvis erstatte nuværende diagnoser Almene Mave / tarm Muskler / led Enkeltsyndromer: colon irritabile, fibromyalgi, kronisk træthed, hjerteneurose Hjerte / Kredsløb Multisymptomatisk / Somatiseringstilstand P. Fink and A. Schröder. J.Psychosom Res 2010 P. Fink et al. Ugeskrift for læger 2010

13 Bodily distress syndrome kan muligvis erstatte nuværende diagnoser Diagnostic agreement: BDS GI-type vs irriteret tyktarm 95 % Somatoform tilstand n=178 Prævalens 11.2 % BDS MS-type vs fibromyalgi 93 % BDS GS-type vs G S GI M S Bodily distress syndrome, singleorgan type kronisk træthedssyndrom 91 % BDS CP-type vs non-kardiogene brystsmerter 91 % Overall diagnostic agreement BDS vs somatoform / funktionel 95 % C P Bodily distress syndrome, multiorgan type Bodily distress syndrome n=250 Prævalens 15.7 % Funktionelle syndromer n=220 Prævalens 14.2 % P. Fink and A. Schröder. J.Psychosom Res 2010; P. Fink et al. Ugeskrift for læger 2010

14 Tabel 7. Bodily Distress Syndrome 3 Kardiopulmonale/autonome symptomer Palpitationer /hjertebanken, trykken i prækordiet, forpustethed uden anstrengelse, hyperventilation, varm- eller koldsveden, rysten eller sitren, mundtørhed, køren i maven / sommerfugle i maven, rødmen eller blussen. 3 Gastrointestinale symptomer Hyppige, løse afføringer, mavesmerter, oppustethed, spændings- eller tyngdefornemmelse i maven, diarré, opgylpninger eller opstød, forstoppelse, utilpashed eller kvalme, opkastninger, brændende fornemmelse i brystet eller epigastriet. 3 Muskuloskeletale symptomer Smerter i armene eller benene, muskelsmerter eller ømhed, ledsmerter, følelse af lammelse eller lokaliseret kraftnedsættelse, rygsmerter, smerter som flytter sig fra sted til sted, ubehagelig dødhedsfornemmelse eller paræstesier. 3 Almene symptomer Koncentrationsbesvær, træthed, hovedpine, hukommelsessvigt, svimmelhed 4 symptomer fra en af de 4 ovenstående grupper. 1-3 ja er : Moderat eller mono-syndrom bodily disstress disorder 4-5 ja er: Svær bodily disstress disorder Modificeret efter Fink P, Rosendal M, Olesen F. Classification of somatization and functional somatic symptoms in primary care. Aust.N.Z.J.Psychiatry 2005.

15 Farvel til Descartes og mind-body-dualismen Dualisme: Enten psykisk eller fysisk Fx fibromyalgi eller somatoform smertetilstand? reumatolog eller psykiater? Klassifikationssystemer Multifaktoriel ætiologi af funktionel sygdom - biopsykosocial sygdomsmodel Biologisk: arvelighed, central sensitivering, CNS-forandringer (funktionelle og strukturelle), endokrine og immunologiske forandringer Psykologisk: symptomperception og opmærksomhed, sygdomsforståelse, sygdomsbekymring, personlighed, depression Social: modesygdomme (f. eks. MCS), sygdomsadfærd i kulturen / familien, konsultationsproces, erstatningssager, traumatisering kilde:

16 Ætiologi: strukturelle hjerneforandringer Hvordan skal vi forstå disse forandringer? -Disponerende faktor? -Årsag? -Følge?

17 Er funktionelle sygdomme hjernesygomme?

18 Symptomperception og sygdomsopfattelse Sensation/ symptom Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning Ængstelse/bekymring Beroligelse

19 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/sympt om Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Angst (Fysiologisk arousal) Ængstelse/bekymring Beroligelse

20 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/sympt om Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Angst (Fysiologisk arousal) Ængstelse/bekymring Beroligelse

21 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/sympt om Ekstern stimuli Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Ekstern e Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Læger - iatrogenitet Bøger, aviser, TV, etc. Lægman (familie, venner, etc.) Patientforeninger Angst (Fysiologisk arousal) Ængstelse/bekymring Beroligelse

22 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/sympt om Tonus/Excitabilit et Biologisk Arveligt Psykisk lidelse Somatisk lidelse Andre Ekstern stimuli Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Ekstern e Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Læger - iatrogenitet Bøger, aviser, TV, etc. Lægman (familie, venner, etc.) Angst (Fysiologisk arousal) Ængstelse/bekymring Beroligelse

23

24 En virkelig sygdom Kognitive antagelser Neurobiologisk grundlag Individuelle forstærkende faktorer (kognitive og adfærdsmæssige) At øge sundhedsadfærd (individuel behandlingsplan) Tilbagefaldsforebyggelse / definere individuelle mål for de næste måneder

25 Centrale færdigheder Afspænding Evne til at genkende og reagere på egne behov Opnå indsigt i personlig sygdomsforståelse, fortolkning Forstå og genkende sammenhænge imellem kognitive fortolkninger, følelser og fysiske symptomer Opnå viden om fysiske reaktioner på stress og belastning Gradueret adfærdsøgning/ graded excercise Kunne stille realistiske krav til sig selv Evne til at anvende alternativ tænkning

26 THE STreSS-1 TRIAL RESULTS Effect of STreSS on physical symptoms

27 THE STreSS-1 TRIAL RESULTS Effect of STreSS on depression and anxiety severity

28 TREATMENT OF SEVERE CASES RESULTS Effect of STreSS on social functioning

29 Konklusion STreSS behandlingsprogrammet har en moderat langtidseffekt på det selvrapporterede fysiske helbred, socialt funktionsniveau og sygdomsbekymring hos patienter med svære funktionelle syndromer

30 DOES IT HELP? PATIENTS VIEW Breve fra vores patienter 1 år efter fuldførelse af STreSSforløbet. Det er svært for mig at forklare, men det var som om jeg slet ikke forstod sammenhængen imellem min mave og mine følelser før jeg startede I behandling på forskningsklinikken. Før var det to helt adskilte størrelser. Jeg kan kun takke Jeres Vågn op -kursus for at bryde den onde cirkel, og jeg er blevet bedre til at sætte grænser for, hvad jeg er I stand til både overfor mig selv men også overfor andre. Lige nu har jeg det rigtig godt. Jeg oplever stadig mavesmerter engang imellem, men aldrig så slemt som tidligere. Psykologisk, kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt som nu ( ) Jeg er meget glad for mit liv og I dag er det nemmere for mig se tingene på en positiv måde og finde alternative løsninger.

31 The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics Hvad er helbredsangst?

32 En case Anne: 35-årig akademiker bliver henvist på grund af en stærk, plagsom tilbøjelighed til altid at være bange for at være alvorligt syg. Det er især cancer, men også hjertesygdom. Hun husker, at hun allerede i barndomsårene var meget bange for at dø. I ungdomsårene angives nogen angst og usikkerhedsfølelse. Igennem mange år oplevet en del mavegener, svarende til irritabel tyktarm. Symptomerne forværres i 32-års alderen i forbindelse med at veninde får brystkræft og bliver opereret for det. Har gået meget til læge og har fået foretaget mammografi og koloskopi. Kan ikke tro lægen, når hun siger, at hun er færdigudredt. Daglige selvundersøgelser af brystet og i en periode undersøgt afføring for blod.

33 Diagnostiske kriterier for helbredsangst + 1) Obsessiv ruminering med påtrængende tanker eller forestillinger om at lide af en sygdom + mindst 1 af disse symptomer 2) bekymring eller optagethed af frygt for at have en alvorlig sygdom eller omkring kropsfunktioner 3) suggestivitet og auto-suggestivitet 4) overdreven fascination af medicinsk information 5) en urealistisk frygt for at blive smittet eller kontamineret 6) frygt for at tage ordineret medicin + mild eller svær afhængig af symptomernes indvirken på funktionsniveau eller indgriben i dagligdagsaktiviteter + Tilstanden skal have været til stede det meste af tiden i mindst 2 uger (Fink et al Am J Psych 2004)

34 Ruminationer er kernesymptomet Hvis du får tanker om, at du måske fejler noget, har du så svært ved at slå tanken ud af hovedet? Går ud og tænker på det næsten hele tiden, eller kan det gå op i en spids?

35 Hyppigheden af Helbredsangst i almen praksis (n=701/1785) let 2.6 % ( %) svær 9.5 % ( %) Ingen alder- eller kønsforskelle Fink et al Am J Psych 2004

36 Komorbiditet (N=701) Helbredsangst n=81 45 (55.6%) 22 7 Angst 7 Svær (major) n= (52.3%) (50.0%) depression n=72 Ingen n=506

37 Ligheder imellem helbredsangst og OCD a) Dysfunktionelle antagelser (overbevisning om at have en alvorlig sygdom), og b) Nedsat tolerance overfor uvished, fører til c) en stigning i angstniveau, som kontrolleres ved d) at søge beroligelse (hos læge) eller undersøge sin krop (Bunmi et al, British J Psych. 2004)

38 Ligheder imellem helbredsangst og panikangst a)hyperopmærksomhed overfor kropslige sensationer b) Tendens til at misfortolke harmløse kropslige sensationer som farlige (Bunmi et al, British J Psych. 2004)

39 Ligheder imellem helbredsangst og funktionelle lidelser a)kroniske funktionelle symptomer b) Stort forbrug af somatiske sundhedsydelser

40 Er HA og BDS ikke det samme? - Hvad ser vi? Bodily Distress Syndrome Helbredsangst Fysiske symptomer det primære Svært at italesætte følelser, konkret tænkning. Ofte ude af arbejde, økonomisk pressede Socialt isolerede. Ydre påvirkning. Kvantitativ social hæmning. Bekymringer og angst det primære Reflekterende, analyserende, tillid til tænkning. Ofte i arbejde, tendens til at flygte gennem arbejdet. Opretholder facaden og fungerer socialt. Indre påvirkening: tankerne trætter, tager opmærksomheden og mindsker nærværet Kvalitativ social hæmning

41 The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics Gruppebehandling af helbredsangst ved Acceptance and Commitment Therapy en randomiseret kontrolleret undersøgelse Trine Eilenberg, Lisbeth Frostholm og Louise Kronstrand Nielsen, Per Fink

42 Gruppebehandling af helbredsangst - Forskningsprojekt ved psykolog Trine Eilenberg Randomiseret kontrolleret studie af ACT terapi i grupper med svær helbredsangst Patienter henvises typisk fra egen læge Kontrolgruppen står på venteliste og tilbydes efter projektet en tilsvarende behandling 9 patienter, 2 ACT uddannede psykologer 9 ugentlige sessioner af 3½ time, 1 booster session 1 måned efter 9. session Follow-up efter 3 og 6 måneder

43

44 Formål At sammenligne effekten af gruppeterapi med en venteliste på helbredsangst efter 9 måneder hos patienter med svær helbredsangst

45 Outcome measures Primary outcome measure: Helbredsangst (sygdomsbekymring) målt ved Whiteley-7 index Secondary outcome measures: Psykosociale outcome mål: Socialt funktionsniveau, emotionelle forstyrrelser målt med relevante subskalaer fra SF-36; SCL 90; CAGE, Sygdomsperception målt med IPQ Fysiske symptomer målt med somatiserings subskala fra SCL 90. Forbrug af sundhedsydelser og sygedage målt ved data udtrukket fra forskellige registre ACT proces-mål målt ved AAQ II og FFMQ.

46 Whiteley-7 index Illness worrying Fink et al Psychosomatics 1999

47 Whiteley-7 index sygdomsbekymring

48 Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: svær helbredsangst diagnosticeret ved SCAN Whiteley-7 score på >21,4 alder år patienter af skandinavisk oprindelse, som forstår, læser, taler og skriver flydende dansk ingen aktuel eller tidligere diagnosticeret psykose, bipolar affektiv lidelse eller depression med psykotiske symptomer i tilfælde af komorbid funktionel eller anden psykisk lidelse skal helbredsangst være det dominerende problem. en anden akut behandlingskrævende alvorlig psykisk lidelse eller suicidalfare misbrug eller afhængighed af alkohol, stoffer og (ikke lægeordineret) medicin graviditet manglende informeret samtykke

49 Formål med pilotstudie: At undersøge, hvorvidt: Acceptance and Commitment Therapy en en acceptabel og meningsfuld behandling for patienter med helbredsangst. Gruppeterapi er acceptabel og meningsfuld for patienter med helbredsangst. Acceptance and Commitment er en effektiv behandlingsform til helbredsangst.

50 Main outcome: Illness worry Whiteley (0-100) Baseline 34 pts. EOT 32 pts. 3MFU 30 pts.

51 Main outcome: Illness worry t-test=0.000 t-test=0.03 Whiteley (0-100) Baseline 34 pts. EOT 32 pts. 3MFU 30 pts.

52 Main outcome: Illness worry (Whiteley 0-100) Baseline EOT 3MFU 6MFU ACT pilot study Barsky (2004) CBT Greeven (2007) Barsky (2004) Control group

53 Somatization: SCL-SOM t-test=0.001 t-test=0.003 SCL-SOM (0-100) Baseline 34 pts. EOT 32 pts. 3MFU 30 pts.

54 Emotional distress: SCL8D t-test= Baseline 34 pts. t-test=0.011 EOT 32 pts. 3MFU 30 pts. SCL-8D (0-100)

55 Anne: At leve med helbredsangst Helbredsangst havde i 3 år en nærmest invaliderende indflydelse på min hverdag. Jeg formåede at gå på arbejde 30 timer om ugen, for her kunne jeg lade være med at tænke på sygdom. Men når jeg kom hjem var jeg utrolig træt og havde svært ved at være den mor og hustru, jeg ønsker at være. Mine tanker kræsede hver eneste dag om, hvor lang tid jeg havde igen, inden jeg skulle forlade mine kære. Jeg var overbevist om jeg led af alt fra en hjernesvulst, brystkræft til knoglekræft. Min læge kunne gang på gang fortælle mig, at jeg ikke fejlede noget, dog uden at jeg rigtig troede på det. I starten af gruppebehandlingen for helbredsangst var jeg en smule skeptisk, men opdagede hurtigt hvor befriende det var, at møde andre som havde lignende tanker. Perioden hvor behandlingen foregik, var hård men samtidig meget lærerig. Jeg opdagede hvordan tankerne kan påvirke kroppen og hvordan angsten langsomt havde overtaget mit liv. I dag lever jeg stadig med tanker om sygdom og signaler fra kroppen. Men jeg har nemmere ved at lade det være der uden at skulle handle på det. Jeg har i dag heller ikke længere fast tid hos min læge, ja faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg var der sidst! Mine børn fortæller mig, at de synes jeg er blevet sjovere at være sammen med.

56 Konklusioner på pilotstudiet ACT gruppeterapi: Er en acceptabel og meningsfuld behandling for patienter med helbredsangst. Ser ud til at være er en effektiv til behandling af svær helbredsangst. Ser ud til at være lige så effektiv som kognitiv adfærdsterapi

57 Begrænsninger ACT gruppeterapi blev afprøvet på patienter med svær helbredsangst effekten for patienter med let helredsangst er fortsat uklar. Terapeuter med meget træning og entusiasme fundene må replikeres.

58 Strenghts Drops in outcome measures were sustained during follow-up Group treatment more costeffective? Representative sample few patients declined participation, patients were consecutively referred from both primary and secondary care

59 Foreløbig konklusion ACT gruppebehandling: - synes at kunne reducere svær helbredsangst Vi er optimistiske med hensyn til igangsætning af det endelige behandlingsprojekt og modtager forsat henvisninger

60 The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics PAUSE

61 ACT Acceptance and Commitment Therapy en tredjegenerations kognitiv adfærdsterapi en tilgang hvor der arbejdes med adfærdsændring gennem brug af accept, værdier samt mindfulness strategier, hvor patienten fundamentalt ændrer sit forhold til smertefulde tanker, følelser, fornemmelser o.l samt øger psykologisk fleksibilitet Psykisk lidelse: Uundgåelig lidelse kontra unødvendig smerte Kernen i angsten: en angst for vanskelige følelser Kort sagt handler ACT om, at: Acceptere dine tanker, følelser og fysiske fornemmelser her og nu Connecte med dine værdier Tage aktive skridt mod dine værdier (commitment)

62 BAGGRUND FOR ACT Udspringer oprindeligt af Skinneriansk Adfærdsanalyse Filosofisk baggrund: Funktionel kontekstualisme Relational Frame Theory (RFT) en teori om hvordan alment-menneskelige sproglige processer medfører lidelse ACT-terapeuter stjæler med arme og ben

63 HVIS DU IKKE VIL HAVE DET, HAR DU DET! Øvelse

64 KONTROL VIRKER MÅSKE IKKE På svære tanker Wegner, D.M. et al. (1987). Paradoxial Effects of Thought Suppression. Journal of Personality and Social Psychology. Vol. 53. No. 1; Marcks, B.A. & Woods, D.W. (2005). A comparison of thought suppression to an acceptancebased technique in the management of personal intrusive thoughts: a controlled evaluation. Behaviour Research and Therapy. Vol. 43; På svære følelser Campbell-Sills, L. et al. (article in press). Effects of suppression and acceptance on emotional responses of individuals with anxiety and mood disorders. Behaviour Research and Therapy På smerte Cioffi D. & Holloway, J (1993) Delayed costs of suppressed pain. Journal of Personality and Social Psychology, 64,

65 TO PROBLEMER MED KONTROL Det virker på kort sigt - men forstærker det uønskede på lang sigt: If you don t want it, you ve got it. Vores energi går med at kontrollere og undgå frem for at leve det liv, vi ønsker os (værdier)

66 ACT OG PSYKOPATOLOGI ACT antager at oplevelsesmæssig undgåelse (experiential avoidance EA) er en kerneproces i udvikling af psykopatologi. EA = undgåelse af følelser, tanker og kropsfornemmelser( uønskede indre oplevelser, som er udenfor personlig kontrol).

67 ACT OG PSYKOPATOLOGI Høj oplevelsesmæssig undgåelse (målt ved AAQ) korrelerer med depression, angst, socialfobi, misbrug, kroniske smerter mm. Lav grad af oplevelsesmæssig undgåelse korrelerer med højere livskvalitet mm. For en oversigt se A practical guide to Acceptance and Commitment Therapy Hayes and Strohsal, 2005 Kashdan, T.B. et al. (article in press). Experiential avoidance as a generalized psychological vulnerability: Comparisons with coping and emotion regulation strategies. Behaviour Research and Therapy.

68 Fx Død, sygdom, fysisk svækkelse Tanker om smerten KONTROL/UNDGÅELSE LIDELSE Handlinger, motiveret af kontrol og undgåelse SMERTE

69 OPLEVELSESMÆSSIG UNDGÅELSE OG HELBREDSANGST Skubbe tankerne om sygdom væk ved distraktion Holde sig i gang for ikke at tænke på sygdom Diskutere med tankerne Undgå læsestof/fjernsyn om sygdom Blive overoptaget af sundhedsstof Holde kroppen sund i overdreven grad Gå til lægen ved hvert symptom fra kroppen Undgå fysisk aktivitet Undgå syge mennesker Søge afkræftelse/beroligelse hos partner/familie Undgå medicin af frygt for bivirkninger

70 Accept og Mindfulness Fx Død, sygdom, fysisk svækkelse Tanker om smerten KONTROL/UNDGÅELSE LIDELSE Handlinger, motiveret af kontrol og undgåelse SMERTE

71 Forandrings - og handlings strategier Fx Død, sygdom, fysisk svækkelse Tanker om smerten KONTROL/UNDGÅELSE LIDELSE Handlinger, motiveret af kontrol og undgåelse SMERTE

72 Hexaflexen: De 6 kerneprocesser i ACT Det nuværende øjeblik Accept Værdier Psykologisk Fleksibilitet Defusion Værdibaserede skridt Selv-som kontekst

73 VÆRDIBASERET LIV Livslinien KONTROL OG UNDGÅELSE SMERTE

74 Formålet med ACT Er at hjælpe den enkelte til at mindske tid brugt på at kæmpe/lide og øge tid brugt på at leve et værdibaseret liv ACT forsøger at opnå dette ved: a) at tillære psykologiske færdigheder til at mestre smertefulde tanker, følelser og fornemmelser mere effektivt på en måde hvor det smertefulde har en anden funktion og indflydelse på den enkelte. (mindfulness færdigheder) b) hjælpe til finde ud af hvad der er værdifuldt og meningsfuldt for den enkelte egne værdier og dernæst bruge den viden til at guide, inspirere og motivere til handling rettet mod dette

75 Hvorfor ACT til helbredsangst? På nuværende tidspunkt er der intet behandlingstilbud til patienter med specifikt helbredsangst Helbredsangst er en vedholdende og plagsom sygdom samt økonomisk samfundsmæssig byrde Kun 8 RCT s (explanatory therapy, CT og CBT)* Intervention med fokus på at øge egne mestringsstrategier frem for eliminering af somatiske symptomer per se. Vægt på accept samt bedring af funktionsniveau fremfor symptom reduktion per se ACT er, så vidt vi ved, endnu ikke afprøvet i en RCT overfor patienter med helbredsangst. *(Fava et al, 2000; Greeven et al, 2007; Visser, 2001; Barsky, 2004; Clark et al, 1998; Warwick et al, 1996; Sorensen et al, 2010; Avia, 1996)

76 Behandlingsmanualen Manualen følger struktur for ACT-gruppeterapi set hos: Hayes et al.,1999 (Acceptance and commitment Therapy, an experiential approach to behavior change) Michael Twohig, 2004 (ACT for OCD) Robert Zettle, 2007 (ACT for Depression).

77 Udvikling af behandlermanual Oplevelsesmæssigt fokus vs. Oplysning/psykoedukation Vægt på det almene vs. det personlige Værdier op til start som kontekst for villighed Oplevelsesmæssige øvelser i alle sessioner Balance mellem pragmatisk/klinisk fleksibilitet og forskningsmæssig struktur Øvelser først indsigt/refleksion bagefter

78 Fase 3: Værdiklarifikation Fase 2: Villighjed & Defusion Fase 1: Kreativ håbløshed Manual oversigt 10 sessions 1) SESSION 1 KREATIV HÅBLØSHED OG TIDLIG VÆRDIAFKLARING 2) SESSION 2 3) SESSION 3 4) SESSION 4 VILLIGHED OG DEFUSION 5) SESSION 5 6) SESSION 6 7) SESSION 7 VÆRDIKLARIFIKATION OG TILBAGEFALDSFOREBYGGELSE 8) SESSION 8 9) SESSION 9 10) SESSION 10

79 Fase I: Kreativ håbløshed & tidlig værdiklarifikation Hvordan har du forsøgt at håndtere din helbredsangst? Effekt kort og lang sigt? TRAP øvelser mhp at tydeliggøre adfærdsmæssig og oplevelsesmæssig undgåelse (Trigger > Response > Avoidance Pattern) Metaforer: Livslinen, Gå en tur med dine tanker, At grave sig ud af hullet, kviksand Introduktion til Mindfulness Begynde at undersøge potentielle værdiområder: kontekst for at praktisere villighed/mindfulness.

80 En model for helbredsangst

81 Funktionsanalyse: Hvordan forsøger du at håndtere det ubehagelige? Trigger / udløser (uacceptabel følelse, fornemmelse, tanke) Håndtering Kortsigtet effekt Langsigtet effekt Ex. Angst i forbindelse med sygebesøg hos veninde Kommer med en dårlig undskyldning for ikke at tage af sted. Angst dæmpes pyha. Lettelse. Venskab forsvinder isolation, tristhed, dårlig samvittighed, angst stiger idet jeg ikke får afkræftet mine hypoteser

82 Fase II: Villighed & Defusion Kontrol er problemet, ikke løsningen Introducere villighed som et alternativ til undgåelse (TRAC; Trigger > Response > Alternative Coping) opøve mindfulness færdigheder, som et alternativ til rumination

83 Symptomperception Sensation/symptom Metakognition/ Mindfulness Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Tanker Ængstelse/bekymring

84 Centrale færdigheder Opmærksomhed på tanker, følelser og kropslige sensationer Tilstedeværelse i nuet Accept hverken fastholde eller afvise, men venlig opmærksomhed At kunne bringe opmærksomhed til kropslige sensationer, der er knyttet til et opstået problem Skelne imellem tanker, følelser og fysiske fornemmelser samt øve sig i at slippe kontrollen over disse.

85 MINDFULNESSØVELSE

86 Hvilke udfordringer har du oplevet under kurset indtil videre Midtvejsevaluering. At blive på det rette spor, men alligevel tage det stille og roligt (hvis der kommer angst) og byde angsten velkommen. Det kan være angstprovokerende at arbejde med dette. Erkendelsen af at I ikke tilbyder redskaber til at bekæmpe eller kontrollere angsten. At skulle indse, at vi skal leve med angsten uden at den dominerer. At mærke mig selv (krop og sind) og tage angsten i hånden. At konfrontere ens liv som det er og blive bevidst om, hvor man gerne vil hen med sit liv. Ikke at undertrykke følelserne/tankerne

87

88 Fase III: Yderligere værdiklarifikation og tilbagfaldsforebyggelse Mere formel værdiklarifikation Fra villighed til handling - overensstemmelse mellem værdier og adfærd Om at komme tilbage på sporet, når opdager du er på vej ud af et sidespor Tage dedikerede skridt og opøve evnen til villighed på svære tanker og følelser som opstår ved dette.

89 GÅ TUR MED DINE VÆRDIER

90 HVAD ER VÆRDIER? Værdier er ikke mål Værdier gælder hele livet Værdier er en kontinuerlig proces Værdier er forbundet med vitalitet og livsfylde Værdier er ikke (nødvendigvis) pligter eller normer

91 BULLS EYE ET REDSKAB TIL VÆRDIAFKLARING

92 FORMÅL MED BULLS EYE At skabe og afklare en kontekst for terapien At klargøre behandlingmål og barrierer for et værdibaseret liv. Måle effekten af terapien ud fra værdier. At tilføje og tydeliggøre de skridt klienten tager imellem sessionerne

93 SPØRGSMÅL TIL VÆRDIAFKLARING Hvad savner du i dit liv, som du ikke har I dag? Hvad ønsker du at udvikle/vedligeholde? Hvad er vigtigt for dig indenfor disse områder? Hvordan ville dette område (fx jobsituation) se ud, hvis det var præcis som du kunne ønske det?

94 Bullseye Close In vicinity Far from Værdi: Venner Retning: respekt, have det sjovt, kunne tale om alt, nærhed, fællesskab, støtte Sæt et X på dartskiven, som viser hvor tæt på eller langt fra du er at leve dine værdier

95 BARRIERER I FORHOLD TIL AT SKULLE LEVE ET VÆRDIBASERET LIV. Hvad hindrer dig I at leve det liv, du virkelig ønsker dig? Hvor ofte gør du ting, du virkelig ønsker dig selvom det indebærer at møde vanskeligheder og svære følelser eller tanker?

96 Bullseye Close In vicinity Far from 5 A) Hvad står imellem dig og det liv, du virkelig ønsker dig? Fx Angst for afvisning, Tanker om at jeg ikke er god nok osv. Sæt et X på dartskiven, som bedst repræsenterer, hvor tæt du kommer på dine værdier, når det indebærer vanskeligheder.

97 TAG ET SKRIDT Hvilken konkret handling, som du kunne udføre her og nu, ville bringe dig et skridt I den retning, du beskrev I Bulls Eye? Ville du dedikere dig til at tage dette skridt MED vanskelige tanker og følelser? Evaluer det skridt på dartskiven hvor tæt ville det bringe dig på Bulls Eye?

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Medicinsk Uforklarede Symptomer

Medicinsk Uforklarede Symptomer Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Medicinsk Uforklarede Symptomer Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen Ekstern konsulent & speciallæge i almen medicin Hyppigheden af fysiske symptomer

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage

Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Program Velkommen Hvad er en funktionel lidelse? Fakta om bodily distress syndrom I almen praksis den nyeste forskning Diagnostisk udredning

Læs mere

Bodily Distress Syndrome

Bodily Distress Syndrome Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Bodily Distress Syndrome Nils Balle Christensen Overlæge, Speciallæge i psykiatri Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser www.funktionellelidelser.dk

Læs mere

Bivirkning eller Nocebo effekt

Bivirkning eller Nocebo effekt Bivirkning eller Nocebo effekt Prof. Per Fink MD, PhD, Dr.Med.Sc. Aarhus Universitetshospital Modeller Bivirkning Inducerer BDS Trigger Attribuering Blame X syndrome Noceboeffekt suggestibilitet Definition

Læs mere

Acceptance and commitment therapy

Acceptance and commitment therapy Acceptance and commitment therapy Om det svære arbejde at leve et meningsfuldt liv med en krop, der»larmer«af Louise Kronstrand Biografi Forfatter er autoriseret psykolog og ansat ved Forskningsklinikken

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle lidelser Professor, ledende overlæge, Per Fink, ph.d.,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Tirsdag 20/10 2015 Ringe. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser 11 Hjernekemi, arvelighed, behandling Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 19-10-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk sygeplejerske

Læs mere

Funktionelle lidelser Udredning og behandling

Funktionelle lidelser Udredning og behandling Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Funktionelle lidelser Udredning og behandling TERM-modellen The Extended Reattribution & Management Model Attribute: to regard as resulting from a specified

Læs mere

Når kroppen larmer og. angsten raser

Når kroppen larmer og. angsten raser Når kroppen larmer og angsten raser 4 Psykolog nyt 15 2010 Helbredsangst Af Trine Eilenberg På Århus Universitetshospital ligger Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, hvor man forsker i funktionelle

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Tirsdag 5/5 2015 Afdeling P, Odense. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser Hjernekemi, arvelighed, behandling 11 Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 23-05-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk

Læs mere

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser Sund By Netværk d. 19. maj 2015 Funktionelle lidelser Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital Syg men ingen diagnose? TRYGfonden og COWI: Funktionel sygdom

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Funktionelle symptomer og lidelse

Funktionelle symptomer og lidelse Funktionelle symptomer og lidelse Definition og oversigt Funktionelle lidelser Funktionelle lidelser er sygelige tilstande, hvor personen er plaget af kropslige symptomer eller overdreven sygdomsbekymring,

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Funktionelle lidelser behandler vi patienterne ordentligt?

Funktionelle lidelser behandler vi patienterne ordentligt? Funktionelle lidelser behandler vi patienterne ordentligt? Prof. Per Fink MD, PhD, Dr.Med.Sc. Nej! Reason for encounter and unmet need for care according to GPs Adequate More time in own practice Need

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Helbredsangst

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Helbredsangst Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Helbredsangst Per Fink, Professor, dr.med, phd Film 1. Symptomer & diagnostiske kriterier Suggested new classification Bodily distress syndrome

Læs mere

Funktionelle lidelser / Somatisering

Funktionelle lidelser / Somatisering Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik A-kursus skulder- og albuekirurgi Herlev Hospital, 15.11.2011 Funktionelle lidelser / Somatisering Hvordan undgår man at operere de forkerte

Læs mere

A student of mindfulness. Dagens program kl 13-15. Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. Institut-for-stress.dk

A student of mindfulness. Dagens program kl 13-15. Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. Institut-for-stress.dk Institut-for-stress.dk Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien Ved Landskonferencen 2012 Mandag d. 7 maj 2012 v.benita Holt Rasmussen Psykolog & Mindfulness-instruktør fra CFM -samarbejdspartner

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Liaisonpsykiatri. Per Fink, MD, PhD, Dr.Med Sc. www.sundhed.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Liaisonpsykiatri. Per Fink, MD, PhD, Dr.Med Sc. www.sundhed. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Liaisonpsykiatri Per Fink, MD, PhD, Dr.Med Sc. www.sundhed.dk/info/ffl Liaisonpsykiatriske problemer på somatiske afdelinger A. Samtidig somatisk

Læs mere

and Acceptance Commitment Therapy

and Acceptance Commitment Therapy Acceptance Commitment Therapy and ACT er en ny retning inden for den kognitive adfærdsterapi, som sigter mod en grundlæggende ændring af dysfunktionel adfærd. På vej? Af Susan Møller Rasmussen og Rikke

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Fortegnelse over Forskningsprojekter 2003-2012. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser

Fortegnelse over Forskningsprojekter 2003-2012. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Fortegnelse over Forskningsprojekter 2003-2012 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Effekten af en edukativ video efter akut whiplash traume. Et randomiseret kontrolleret forsøg. Hovedansvarlig:

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser PsykInfo d. 6. november 2014 Funktionelle lidelser Hvad ved vi, hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen, speciallæge almen medicin, praktiserende læge Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og somatoforme tilstande

Medicinsk uforklarede symptomer og somatoforme tilstande PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 947 Medicinsk uforklarede symptomer og somatoforme tilstande Marianne Rosendal, Henriette Schou Hansen, Andreas Schröder & Per Fink Denne artikel definerer og underinddeler begrebet

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere