update TEMA ISSN:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "update TEMA ISSN: 1603-9513"

Transkript

1 ISSN: TEMA OXIDATIVT STRESS Cases 1-3 Hvad er oxidativt stress 4-6 Kilder til frie radikaler 7-9 Hvordan beskytte sig Kontroverser om antioxidanter 11 Referencer 11 EngholmGruppen ApS (Danmark), Helsekostsentralen AS (Norge) og Institut for Optimal Næring (ION) v/ Eva Lydeking-Olsen er enedes om at udgive dette hefte 4 (måske op til 6 gange) årligt til alternative terapeuter, der arbejder med ernæringsterapi. Formål: at informere terapeuter i Danmark og Norge om kliniske tilstande og fysiologiske processer / ubalancer at uddanne terapeuter til større opmærksomhed og viden om grundlæggende forhold for betydning af ovennævnte. Indhold: Hvert nyhedsbrev har et tema, som belyses fra forskellige sider. Indledning med en "eye-opener case", der stimulere trangen til at vide mere Gennemgang af fysiologi og biokemi relateret til temaet og casen Gennemgang af udvalgte nutrienters funktion Terapeutisk tilgang, behandlingsplan med kost + gennemgang af relevante produkter En dialogboks, hvor terapeuter kan skrive ind for at drøfte et emne. Aftalen understreger, at update ikke skal være et reklameblad for Engholm- Gruppen og Helsekostsentralen, men at deres produkter kan omtales sammen med andre relevante produkter. update for terapeuter2november 2004 Case: Preben 37 årig mand, der ryger og hvis helbred i 8-10 år ikke har været for godt. Hovedklage er, at han ikke kan tåle at bevæge sig: Han får feber. Er i flere omgange undersøgt på universitetshospitaler og man stillede spørgsmål til hans troværdighed, for sådan et mærkeligt symptom kendte man ikke til. Han kom for nogle år siden, så vi havde ikke laboratoriemetoder til at undersøge hans oxidative stress niveau, men symptomer som feber og influenza-følelse ved bevægelse har hos andre klienter givet slip ved en meget bredspektret indsats omkring regulering af oxidativt stress. Tilskud af frugt-baserede antioxidanter og kosttilskud klarede problemet i løbet af en uge: Noni juice 1/2-1 dl. daglig Aronia saft 1 dl. daglig NDS-Antioxidant i triple dosis NDS-C-vitamin 2+2 Case: Charlotte stress Charlotte, 30 år, har en kraftig stress-periode på arbejdet, som vil vare 1/2 år endnu. Hun begynder at få ondt i led og muskler, føler sig mørbanket og ikke udhvilet om morgenen. Hun tisser to gange hver nat og det viser sig at hun drikker for lidt i løbet af dagen (glemmer) og er så uforholdsmæssigt tørstig om aftenen. Hun er træt, irritabel og dirrende men fejler i øvrigt ikke noget. Hun er mere fysisk aktiv (nyt arbejde) og spiser for lidt frugt/grønt og drikker for meget kaffe. Analyse: Symptomerne er forenelige med oxidativt stress-belastning, men da det virker ret ligetil at gøre noget ved det, laver vi ikke nogle laboratorieundersøgelser. Terapeutiske forslag: Mere frugt og grønt gerne stærktfarvet som Aronia saft (selvom der er sukker i), grønkål, gulerod, hokaido, spinat, rød peberfrugt, persille og andre urter. Begræns mad som irriterer omsætningen af essentielle fedtsyrer: Sukker, hvidt brød og andre stivelsesdominerede produkter. Lav væske-indtagelsesrytmen om, så der drikkes 2,5 liter vand i dagtimerne og begræns væskeindtagelsen om aftenen. Spis havregrød med smørklat, sojamælk og moden banan før sengetid (melatonin- og tryptofan) og sov i absolut mørke (melatonin-produktionen afbrydes af lys). Fortsættes

2 Charlotte fortsat Tilskud af: Breakthrough 1 mål (letoptageligt, energien) Probiotic 500 (pga. kostvanerne) B-complex til sengetid (stress ned) Karoshil 1 stk to gange daglig (geare ned) Tilbagemelding: Charlotte melder telefonisk tilbage 4 uger senere at hun har overholdt det hele og at hun nu sover bedre og har mere overskud til at klare den krævende periode. Hun er ikke mere så irritabel og kan bedre bevare roen og overblikket selvom alt koger omkring hende. Tilrådes at fortsætte med de gode kostvaner altid og kosttilskuddene midst 3 måneder efter stressperioden er ovre, derefter trappe dem af bagfra og gå over til NDS Baseline samt NDS Forte, når hun har et almindeligt behov igen. Case: Caroline neurologiske problemer Caroline er 45 år og har altid været buttet. BMI nu 27 kg/m2. Rører sig ikke meget. Hun lever på en fedtfattig kost med meget frugt, grønt, brød og stivelse og har gjort det i mange år. Hun har cøliaki fra 12 års alderen og spiser ikke gluten. Gennem 3 år har hun fået tiltagende symptomer fra nervesystemet: Taleudfald, glemmer ordene og kan ikke altid finde de rette formuleringer. Periodisk styringsbesvær af benene, snubler og er klodset Svimmelhed og omtågethed. Periodiske føleforstyrrelser i huden på fødder/underben. Lidt tør hud på hele kroppen. Svært generet af tobaks- og anden røg. Hun er gennemundersøgt og har ikke diskusprolaps, hjernesvulster, sclerose eller andre kendte sygdomme. Man mener så, det er psykisk/stress-betinget og hun har gået i terapi i 2 år hver uge, hos en dygtig kropsterapeut. Det har givet hende en dybere selvindsigt og sat gang i en selvudvikling hun er glad for, men intet ændret ved de fysiske symptomer. Analyse: Carolines problemer kunne ud fra en ernæringsterapeutisk betragtning hænge sammen med B12- mangel (gener fra tobak og uspecifikke neurologiske symptomer), essentiel fedtsyremangel (fedtfattig kost længe), madoverfølsomhed (morfinpeptider fra mælk eller at kosten ikke er så glutenfri, som hun selv tror) eller metalallergi (fx cadmium pga. generne fra tobaksrøg). Hun vil gerne fortsætte i terapien og har ikke så mange penge til rådighed, så vi vælger at fokusere på: Terapeutiske forslag: 1. Essentielle fedtsyrer hver dag: 1 spsk. koldpresset hørfrøolie 1 spsk. koldpresset solsikke- eller tidselolie 1-2 stk. fuldkorns/helkernerugbrød med fed fisk (sild, makrel, laks, hellefisk) Hvis det hjælper bare lidt i løbet af de første uger vil fuld effekt indtræde i løbet af 6 måneder. 2. Få tjekket B12 niveauet i blodet via egen læge. Det var lavt i normalområdet 165 pmol/l ( ) og der gives tilskud af tygge B12 på 2000 mcg i nogle måneder, 2-3 stk. om ugen. Forventes at mindske følsomheden for røg, da B12 har en afgiftende virkning på en del toxiner. 3. Tilskud af: NDS E-vitamin plus 1 stk. daglig NDS Antioxidant 1 stk. daglig da symptomerne primært tyder på oxidativt stress eller mangler i fedt-relaterede områder som nervesystemet både centralt og perifert. 4. Flere fytonutrienter i kosten, gerne som milkshake med knuste sesamfrø, masser af persille, basilikum og citron (skal) blendet med vand, god bouillon/miso eller grøntsagssaft [det kræver en rigtig blender at få konsistensen fin nok og blød nok, en foodprocessor kan ikke klare det]. Tilbagemelding: Caroline bedres i løbet af nogle uger og er symptomfri i løbet af 4 måneder så vi tog ikke blodprøve til MELISA test for metalallergi i denne omgang, men hvis symptomerne kommer igen bør det gøres, ligesom kosten kan kigges nærmere efter for overfølsomhed. 2

3 Case: Hans insulinresistens og overvægt Hans er en stillesiddende forretningsmand på 57 år med hang til gode middage og lækker vin. Han har fået sig en livvidde på 125 cm over årene og det har fået egen læge til at banke i bordet, da han også er på kanten til en type II diabetes. Har tidligere tabt sig 15 kg på en kulhydrat begrænset kost med mange grøntsager men er ikke så glad for grønt at han kunne holde planen i længden. Han kom dengang i gang med at løbe og nu er der slidgigt i knæene, så han ikke kan løbe mere. Atkinsdiæten er kommet på mode og han lever på den i 6 måneder: Bøffer, fløde, smør og bearnaisesovs det er lige sagen og han taber 20 kg, men får tiltagende ondt allevegne, har hovedpine efter måltiderne, løs mave og bliver tiltagende træt på trods af at han rører sig mere, selvom han ikke dyrker egentlig motion. Hans beskriver sig selv som kulhydrat-narkoman: Hvis han spiser bare lidt brød/sødt/stivelse, så har han svært ved at stoppe igen. Blodsukker-regulationen er normaliseret på Atkinsdiæten. Analyse: Hovedproblemet synes at være en prostaglandinsyntese der ikke kan magte det meget mættede fedt der dannes for meget pro-inflammatorisk prostaglandin E2 på bekostning af de antiinflammatoriske E3 og E1, hvis forstadier er frø, nødder, planteolier og fede fisk og så får han ondt. Der er total mangel på fytonutrienter, herunder det brede spektrum af antioxidanter fra kosten, hvilket kan forklare nogle af smerterne/følelsen af forgiftning (hovedpine) og energimanglen, som er vel foreneligt med oxidativ stress belastning. Desuden er der formentlig overvækst af forrådnelsesbakterier i tarmen (løs mave, luft, hovedpine) pga. den store mængde dyriske protein. Endelig er en så høj protein/fedtindtagelse ikke sund for nyrerne i længden. Kunsten bliver derfor at sammensætte et forslag der er Atkins-agtigt men meget sundere og som tillader indførelse af motion. Motion brænder især kulhydraterne/stivelsen af og virker insulin besparende, dvs. der kan indføres mere grønt og måske lidt stivelse uden at Hans tager på igen, hvis han begyder at motionere. Det ville være vældig godt med bælgfrugter af hensyn til den langsigtede blodsukkerregulation. Han er ikke særlig madlavningsminded, men har en hustru der sørger for morgen- og aftensmad og en sekretær der gerne vil håndtere frokosten. Kulhydrat-narkomanien kan enten være blodsukkerrelateret (og vil så respondere på krom og bønner i kosten), skjult depressionsrelateret (og vil så respondere på tryptofan + lidt kulhydrat (fx sojamælk med moden banan, serotonin forstadier) eller overfølsomhedsrelateret (gluten-morfinpeptider). Hvis der skal laves en morfinpeptidanalyse på Neurozym Biotech skal han provokeres med mælk og brød en uges tid før urinopsamlingen og det har han ikke lige lyst til. Terapeutiske forslag: 1. Tilskud af: NDS krom 2 stk. daglig NDS selen 1 stk. daglig Probiotic 500 NDS Baseline 2 stk. daglig eventuelt NDS Breakthrough hvis ikke energien kommer op i løbet af en måned efter kosten er ændret. 2. Kostmæssig kalorierestriktion (dvs. spis 20% mindre hele tiden) men med en mere fornuftig sammensætning end Atkinsdiæten: Morgen: a. Bønner i tomat med æg eller kalkunbacon og en håndfuld hakket persille. b. Milkshake af sesam/mandler med 1 helt lille glas pesto, citronsaft/skal. c. Misosuppe med grøntsager og bønner/linser. d. Muffins af æg, mandler og moset frugt. Frokost: Fiskeret med grøntsager og 1 stort glas friskpresset saft af rødbede, gulerod, selleri, æble, citron og gerne krydderurter i. Aften: a. Kød ret med fx spinat, broccoli. b. Æggekage med grønt fyld og tomatsalat. c. 2 gange om ugen halvfaste på misosuppe med bønner/linser, grønt og krydderier som gurkemeje, karry (resten kan spises som morgenmad dagen efter). d. Sushi Højst 2 glas rødvin dagligt. 3. Deltagelse i fastekursus (og/eller meditationsretreat hvor der kun spises en gang i døgnet) for at afkoble spisningen fra følelserne så han fremover bliver mere bevidst om at spise efter fysisk behov, hvilket gerne må være sanseligt og lækkert. Men ikke kun spise for sanserne og glemme hvornår han er mæt. 4. Motion når han kan (fx roning af hensyn til knæene). Tilbagemelding: Jeg var spændt på om et så radikalt forslag kunne fungere, men han var top-motiveret (skræmt af udsigten til en snarlig type II diabetes med risiko for amputation, nyresvigt og blindhed) og havde et godt netværk. Det lykkes Hans at holde sig til planen 90% af tiden og i løbet af 2 år er det blivet til ret fasttømrede vaner. Så smerterne er væk, han har holdt sit vægttab og har normalt blodsukker. 3

4 Hvad er oxidativt stress og kan man gøre noget ved det? Oxidativt stress Cellestress Historisk baggrund Den dobbelte Nobelprisvinder Linus Pauling var i 1920 erne den første til at foreslå, at molekylær ilt (O2) kunne blive omdannet til superoxid (O2) af forskellige påvirkninger. Denham Harman publicerede i 1957 en undersøgelse, som påviste, at fri radikal-aktivitet blev øget i takt med øget metabolisk aktivitet, og at de frie radikalers aktivitet var relateret til forandringer i de biologiske oxidations- / reduktionsreaktioner (biokemiske processer, der er kernen i den måde, hvorpå cellerne producerer energi ud fra mad). Harman foreslog, at aldring og degenerative sygdomme associeret med aldring kunne være forårsaget af skadelige virkninger af frie radikaler på cellernes bestanddele, og at antioxidanter kan spille en meget vigtig rolle i forhold til at beskytte mod oxidativ skade af frie radikaler. I 1970erne foreslog Irwin Fridovich, at en af de vigtigste oxidanter i cellulære systemer kunne være superoxid radikalen, og i 1985 definerede Sies oxidativt stress som en forstyrrelse i pro-oxidant / antioxidantbalancen i retning af pro-oxidant tilstand (altså overskud af frie radikaler). Tabel 1. Helbredsproblemer kan have mange forskellige medvirkende årsager og tilhørende terapier. Oxidativt stress er formentlig et fælles omdrejnings punkt på mange flere områder end det er erkendt i dag. For de følelsesmæssige områder fører tab, forstyrrelser og traumer oftest til ernærings- og livsstilsmæssige kompensationer, der giver oxidativt stress. Fysisk Strukturelt Fordøjelsesmæssigt Cirkulation Afgiftning Cellulært og metabolisk Problem / Tema Gamle traumer, fejlstillinger, fødselsskader, osteoporose, bruskproblemer, spændinger Nedsat appetit, kvalme, smagsforstyrrelser, forstoppelse, diarré, enzymmangler, dysbioser (incl. svamp), endotoxiner Kardielt, perifert, lymfe Af belastninger: Hud, lunger, lever, tarm nyrer Carcinogener, Na-/k-balancen, Ca-/Mg-balancen, membraner, stofskifte, hormon-balance, celledeling, cellemodning, mangelfuld iltning, oxidativt stress, endo- og exotoxiner Terapier / Tilgang Kiropraktor, fysioterapi, massage, kraniosakralterapi, holdningskorrektion, ernæring Ernæring, tilskud, urter, homøopati Massage, urter, tilskud, essentielle fedtsyrer, antioxidanter Homøopati, urter, ernæring, zoneterapi, akupunktur, massage, motion, lavement Ernæring, frisksaftterapi, tilskud, urter, essentielle fedtsyrer, homøopati, motion, antioxidanter Følelsesmæssigt Før fødslen Omkring fødslen Udviklingspsykologisk Uønsket, moderdepression og anden svær psykisk lidelse, kontaktløshed, ubearbejdede chok, traumer, aborter Matriceproblemaik, voldtægt af den naturlige proces, mangelfuld bonding Det sårede barn, skygge, kønsidentitet, animus/anima, seksualiet, sensualitet, kreativitet, tab } Kropsterapi, fordybelse, drømmearbejde, tegning, modellering, male terapi Mentalt Forstands- og holdningsmæssigt Åndeligt Energimæssigt Immunsystemet Negative leveregler/selvopfyldende profetier, skuffelser, tab Meningsløshed, isolation, ensidighed, lukkethed, livskraft /dødsdrift, forhold til spiritualitet Chakras og meridianer, aura, livsenergi Kroniske virusinfektioner, betændelsesfoci, vaccinationsskader, miasmer, belastninger fra alt det ovenstående Samtaler, drømme, affirmationer, terapi, fordybelse Drømme, bøn, selvhealing, fordybelse, ernæring, homøopati Akupunktur, zoneterapi, kinesiologi, massage, heileurytmi, fordybelse, ernæring Alt det ovenstående specielt homøopati, urter, ernæring og fordybelse, C-vitamin, aminosyrer

5 Figur 1: Frie radikaler risikofaktorer og effekter Nutiden Når der er en øget produktion af frie radikaler, fremkommer en biologisk stress-tilstand, der fører til beskadigelser i forskellige celle-komponenter. Disse forandringer kan variere fra mindre skader, der repareres af cellen selv, til forstyrrelser der griber alvorligt ind i cellernes funktion. Særligt fire områder er følsomme: Skader fra frie radikaler rammer især Cellekomponent Cellemembranen Cellekernen (DNA) Mitokondrierne Effekt Forstyrret cellekommunikation Mutationer, øget kræftrisiko Forstyrret energiproduktion Proteiner: Forstyrret cellulær følsomhed, Receptorer fx for hormoner Enzymer Forstyrrede metaboliske processer Begrebet frie radikaler har i de senere år fået tiltagende betydning i sundheds- og ernæringsdebatten, da effekterne af de frie radikaler modvirkes af en lang række næringsstoffer, kaldet antioxidanter. Det er fx visse vitaminer og mineraler/ spormineraler og et bredt udvalg af fytonutrienter. Forskningen og debatten om frie radikalers betydning er meget provokerende for konventionelle, mekanistisk indstillede ernæringsspecialister ( og læger, specielt onkologer), hvis grundsyn er, at hvis man bare spiser sundt, så er alt godt. Hvis man så bli r syg alligevel, er det i hvert fald ikke ernæringsrelateret. Konceptet omkring oxidativt stress indfører multifaktorielle årsager til oxidativ stress, multi-kaotiske effekter i fysiologien og multi relaterede helbredsproblemer, der falder helt uden for specialiseringens behov for velordnede og velafgrænsede verdensbilleder. Frie radikaler er ikke nemme at forstå, holde styr på eller styre hverken teoretisk eller praktisk. Ikke desto mindre er de en vigtig del af livet vi kan ikke eksistere uden og samtidig kan de være belastende, farlige, skadelige, dødelige. Skader fra frie radikaler Figur 1 er en model, der viser de mange årsager og de mange virkninger, der kan knyttes sammen af oxidativt stress som en væsentlig medvirkende faktor. Forskningen på dette område er i hastig fremmarch, og man anser nu skader fra frie radikaler som væsentligt medvirkende årsager eller forværrende faktorer ved mere end 60 sygdomme / problemområder, hvoraf nogle nævnes her: Åreforkalkning, blodpropper og hjerneblødninger, dårligt kredsløb og hjertesygdomme. Kræft, hvor flere undersøgelser viser sammenhæng mellem lavt indhold eller kostindtagelse af A- og E- vitamin, selen og øget kræftforekomst. Aldring, senilitet. Parkinsonisme, grå stær, komplikationer ved sukkersyge, medicinbivirkninger. Alkohol-, tobaks-, medicin- og forureningsskader (tungmetaller). Svagt immunforsvar, infektionstendens. Det ses, at de store folkesygdomme, som de fleste mennesker dør af, står øverst på listen. Det er en god idé at beskytte sig. Skaderne fra frie radikaler sker mange forskellige steder i kroppen. 5

6 Vævsspecificitet Det er vigtigt at vide, at oxidativt stress kan være vævsspecifikt dvs. ikke til stede i organismen som helhed men koncentreret i væv, der har været udsat for miljøgifte, oxiderede fedtstoffer, stråling eller andre oxidative faktorer. Cellemembraner oxideres og går i stykker. Hermed forstyrres gennemtrængeligheden alvorligt. Det nødvendigt store indhold af umættede fedtsyrer og fosfolipider gør de dobbeltvæggede membraner særdeles funktionsdygtige men samtidig ekstra følsomme, idet de let forharskes af de frie radikalers virkning. Fedtsyrekæder i lipoproteiner, fx de forskellige kolesteroltyper (hjertekar-sygdomme), og depotfedtet kan også harske på grund af oxidation. Svovlholdige enzymer og sulfhydrylgrupper kan inaktiveres. Det går bl.a. ud over afgiftningsevnen og de røde blodlegemers iltbærende funktioner. Og iltmangel efterfulgt af genopretning er én af de værste kilder til oxidativt stress. Dette kaldes reperfusionsskader og forekommer fx ved hjerteblodpropper, hvor man opløser blodproppen medicinsk. Hverdagssymptomer med mulig relation til oxidativt stress Figur 1 giver et overblik over hvilke diagnosticerede helbredsproblemer der udforskes mht. friradikalskader som medvirkende årsag til eller vedligeholdelse af problemerne. Disse lidelser er udtryk for sidste stadie i en langvarig degenerativ proces som ender med egentlig organskade eller dysfunktion dvs. et meget sent stadie at sætte ind med regenerende terapier. Store dele af befolknngen har i perioder af deres liv symptomer og skavanker som må antages at være relateret til oxidativt stress. Der er netop tale om balancer idet menneskers tærskler er meget forskellige (se cases): Halvskidt trivsel, for lav eller ujævn energi, lettere søvnforstyrrelser, mindsket overskud, øget trætbarhed, forlænget restitutionstid efter fysisk anstrengelse (ømme muskler der varer mere end 24 timer), forskellige smertetilstande og motionsintolerance. Disse symptomer forekommer hyppigt, både hos mennesker der ellers er raske og hos de der har diagnosticerbare sygdomme. Mange lever med symptomer og skavanker uden at det udvikler sig til sygdom hvorimod det hos andre er tidlige tegn på sygdomsudvikling. Der findes modeller der anskueliggør forløbet fra tidlige symptomer til manifest sygdom se fx figur 2. Det primære forebyggelsestiltag er at alle, uanset køn og alder finder en sundhedsfremmende livsstil mht. kost, fysisk aktivitet, et minimum af stimulanser samt en følelsesmæssig og social balance i sig selv så de egentlige sygdomme, der tapper liv og livskvalitet, forebygges. Oxidativt stress er svært at måle, og disse betragtninger bygger derfor på mange års klinisk erfaring. En skæv balance mellem kostvaner og motion, fytonutrienter, immunforsvarsaktivitet og øvrige belastninger kan fx give disse symptomer: Forstyrrelser i energiproduktionen, dvs. for lav eller et svingende/ujævnt energiniveau. I cellerne dannes energi i mitokondrierne som oprindelig er en bakterie indvandret i de første encellede organismer. Mitokondrierne er mere følsomme for oxidativt stress end de fleste andre cellekomponenter. Hvis de indre membraner i mitokondrierne bliver utætte pga. oxidativt stress forløber de biokemiske processer skævt og der kan dannes overdreven varme i stedet for energi. Motionsintolerance. Fysisk aktivitet producerer oxidativt stress, men øger samtidig niveauet/aktiviteten i de enzymer der beskytter mod oxidative stress-skader (fx super oxid dismutase, katalase, glutathionperoxidase. Hvis man er uvant fysisk aktiv er det almindeligt at blive øm i musklerne men det skal helst ikke vare mere end et døgns tid. Strækøvelser hjælper til at transportere affaldsstoffer bort og forebygge ømhed i et vist omfang. De der ikke kan følge med til at fjerne affaldsstofferne bliver ømme i dagevis eventuelt omtumlede i hovedet og eventuelt søvnforstyrrede (søvnløs trods træthed). Øget trætbarhed. Energiproduktionen skal kunne justeres i takt med aktivitetsniveauet. Energien i cellerne dannes ved at den engergirige fosfatforbindelse ATP, afgiver og genoptager en fosfatgruppe således at den kemiske energi kan flyttes rundt i cellen, alt efter behov. Ca. 40% af energien kan bruges til arbejde og ca. 60% bruges til at opretholde normal temperatur. Ilttransport og omsætning trænes op med øget fysisk aktivitet (konditallet øges) men menneskers tærskel for hvor meget energi der kan omsættes, er forskellig i forskellige situationer. Øget trætbarhed ses fx under infektioner (både akutte og kroniske, hvor oxidativt stress spiller en væsentlig rolle) og ved en lang række sygdommer, mest udtalt under kronisk træthedssymdrom. Forlænget restitutionstid. Under normale forhold vil muskelømhed og stivhed efter uvant fysisk astrengelse gå over på 1-2 døgn. Hvis det varer derudover og der eventuelt også opstår feberfornemmelser og søvnforstyrrelser er det tegn på mere oxidativt stress end personen kan håndtere. Dårlig søvnkvalitet/svært ved at falde i søvn/vågner i løbet af natten er et forbavsende hyppigt symptom hos mennesker med oxidativ stress-problematik ikke som eneste symptom, men i sammenhæng med de øvrige. 6

7 Kilder til frie radikaler Frie radikaler kommer mange steder fra og skabes i stort tal i organismen selv, fx ved fysisk aktivitet, ved bekæmpelse af infektioner og ved de livsnødvendige, energifrigørende oxidationsprocesser i cellerne. Omverdenen bidrager i form af ilt (først og fremmest), men dertil de mere unødvendige molekyler fra forureningen (i bred forstand smog, tobak, alkohol, mange medikamenter...) og bestråling (både sollys og røntgen), og det er for nylig vist, at leverens afgiftende funktioner også skaber frie radikaler, der kan føre til ekstra behov for og relativ mangel på glutathion, cystein, methionin, C- vitamin og andre af de stoffer, der skal holde de frie radikaler under kontrol. Åndingskædens processer. Med stigende fysisk og metabolisk aktivitet omsættes mere energi. Fordelen ved det oxidative stofskifte (aerobe) er, at vi kan udtrække Figur 2. Fra tidligt stadie til manifest sygdom. 7

8 meget større energimængder fra føden, end det non-oxidative (anaerobe) stofskifte i glycolysen kan præstere. Større energiomsætning fører til større biokemisk aktivitet også i elektrontransportkæden i mitokondrierne (jvf. Update nr. 1), dvs. at der passerer flere elektroner gennem kæden. Den ilt, vi indånder, og som forbruges i mitokondrierne, bliver brugt til at opfange brintioner, H +, hvorved der dannes vand, som kan borttransporteres. Dette er det kontrollerede og hensigtsmæssige iltforbrug, som vi er helt og aldeles afhængige af hvis brintionerne pludseligt hobede sig op, ville mitokondrierne syre til og alt gå i stå på få sekunder. Det anslås, at 94-97% af den indåndede ilt bruges efter hensigten på denne måde, men at de resterende 3-6% kan blive omdannet til frie iltradikaler ved, at en mindre del af de elektroner, der løber gennem åndingskæden kommer på afveje det vil sige, de forsvinder ud af åndingskæden og fremmer dannelse af frie radikaler i stedet for energiproduktion. Dette kaldes lækage og er et intensivt forskningsfelt, hvor man ved at blokere trin for trin i åndingskæden kan kortlægge området. (Figur 3: Energiproduktion i det oxidative stofskifte). Overspisning er måske den væsentligste kilde til oxidativt stress, da den største del simpelthen kommer fra cellernes eget energistofskifte og jo mere energi (mad) der kommer igennem systemet jo flere DNA- og mitokondrieskader opstår og jo hurtigere ældes vi (Vulimiri 1998, Knight 2000). Aldring er en komplex biologisk proces hvor genetisk funktion spiller en stor rolle for hvor hurtigt vi ældes, da ophobede DNA skader der ikke længere kan repareres. Mange aldersrelaterede sygdomme er relateret til oxidativt stress, miljøfaktorer ophobes og de naturlige forsvarsenzymer og andre beskyttende stoffer mindskes. (Knight 2000). For meget ilt er skidt... Iltindholdet i jordens atmosfære er 21%, og mennesker er nøje tilpasset dette niveau. Højere iltindhold, fx givet til små kuvøse-børn på grund af umodne lunger, har givet øjenskader og blindhed på grund af oxidative stressskader. For lidt ilt er også skidt... Hvis der er iltmangel i vævene, fx på grund af dårligt blodomløb (kredsløbssygdomme eller svækket hjertefunktion), dårlige lunger (ryger-lunger, forkalkede lunger), svær blodmangel, blokering af ilttransporten pga. CO fra tobaksrygning, unormale røde blodlegemer eller lignende, kan åndingskædens sidste trin ikke kan gennemføres fuldt ud og der ophobes brintioner, som forsurer cellemiljøet. Metalioner. Når metalioner skifter valens, hvorved der frigøres eller modtages en elektron, kan den elektron deltage i dannelsen af frie radikaler. Hvis du har 4 store amalgamplomber (i tænderne) deponeres der efterhånden ca kviksølvatomer i hver celle i hele menneskekroppen og hvert atom udveksler flittigt elektroner med omgivelserne, hvorved der dannes frie radikaler. Elektromagnetisk stress. Elektromagnetiske felter øger mængden af calcium inde i cellerne og kan herigennem øge produktionen af frie radikaler i mitokondrierne. Immunforsvarets aktivitet. Immunforsvaret producerer mængder af frie radikaler når det fx bekæmper en infektion eller af anden årsag er meget aktivt og er selv meget følsomt for at blive forgiftet af et overskud af frie radikaler og dermed miste effektivitet eller blive forstyrret, så der er overfunktion på nogle områdes og underfunktion på andre. Leverafgiftningsfunktionerne. Et utal af fremmedstoffer, miljøgifte, medikamenter, stimulanser og fødemidler samt uhensigtsmæssige stofskifteprodukter fra tarmfloraen omsættes i leveren i et to-tre faset afgiftningsforløb. En opreguleret fase I aktivitet (cytokrom P 450 enzymerne, mindst 80 forskellige) med en normalt eller langsom fase II (sulfatering, glucoronidering) medfører at mere toxiske mellemstadieprodukter frigives til cirkulation hvor de kan skabe problemer i forskellige organsystemer. 8

9 Figur 3. Energiproduktion i det oxidative stofskifte Oxidation reduktion Udtrykkene oxidation og reduktion bruges om processer, hvor der henholdsvis afgives og optages elektroner uanset om der er ilt involveret eller ej. Figur 3 giver et overblik over energiomsætningen før selve åndingskæden (trin 3). Det er muligt at måle de forskellige stofskifteprodukter i en urinprøve (organiske syrer, Meta Metrix Clinical Lab.) og dermed finde klinisk relevante flaskehalse hos klienten. Det fremgår også at lav energiproduktion kan involvere en række andre næringsstoffer end jern. Børn har en højere energiomsætning end voksne og derfor er prøvesvaret for organiske syrer, med normalværdier genereret ud fra voksne, ikke fuldt anvendeligt til børn. 9

10 HVORDAN BESKYTTE SIG? Skader fra oxidativt stress er komplekse og muligvis biokemisk forvirrende at håndtere, derfor må der sættes ind på flere niveauer, idet det er nødvendigt at sikre at man: fjerner det der skader tilfører det der gavner For begge områder er nøgleordene balance og mådehold. Der startes med det generelle niveau som i princippet gælder for alle. Undgå unødvendig og selvskabt udsættelse for ydre kilder til frie radikaler: Tobak, alkohol, kaffe, overdreven solbadning, indtagelse tilsætningsstoffer, xenobiotika, endotoksiner mv. og overdreven indtagelse af flerumættede fedtstoffer. Sæt den totale kalorieindtagelse ned til dét, der er nødvendigt for at holde en normal kropsvægt og undgå overdreven indtagelse af både hurtige, højglycæmiske kulhydrater og fedt. Optimér kostsammensætningen og favorisér fødemidler med beskyttende faktorer: Gulerødder, grønne bladgrøntsager, kål, sojaprodukter, linser, sesamfrø, paranødder, æg, koldpressede olier (hvor E-vitamin er intakt). Hold øje med madens aminosyresammensætning med henblik på optimering af glutathionproduktionen svovlholdige aminosyrer: Spis mindst 600 gram frugt og grønt samt svovlholdige fødemidler hver dag. Mørke bær og safter. Vær kritisk overfor omgang med / udsættelse for tungmetaller, luftforurening, stråling og brug af lægemidler / medicin. Beskyt, hvor det ikke kan undgås. Sørg fx for stor kalkindtagelse (1 gram daglig), zink (>20-40 mg daglig) og jern, selen (150 mcg) og magnesium ved udsættelse for fx bly, cadmium eller kviksølv. Motion i moderat omfang: Moderat omfang = varm og svedende samt let forpustet en halv til en time hver eller hveranden dag, hvis det kan gøres uden at være træt i flere dage efter. Hvis man er meget træt efter motion, skal det vække til eftertanke. Motion med passende langsom optræningsfase er gavnlig af to grunde i forhold til at beskytte sig mod oxidativt stress: Naturlig optræning af cellernes egne forsvarssystemer mod oxidativt stress (forudsat, at der er de rigtige næringsstoffer til stede). Optimal iltforsyning også ud i alle de perifere væv. Når man bliver varm åbnes kapillærnettet næsten 100% næringsstoffer kommer bedre frem til cellerne, affaldsstoffer kommer bedre væk... og normal iltforsyning er vigtig for at opretholde det normale oxidative stressforsvar. Kosttilskud Der findes en lang række kosttilskud med speciel antioxidant sammensætning typisk bestående af de kendteste/bedst udforskede vitamin/mineral antioxidanter: A, C, E, Selen, Zink, Q10, eventuelt et par af B-vitamin/betacaroten. Der har været et opsving og et mantra om at antioxidanter forebygger/behandler (næsten) alt. Men træerne gror ikke ind i himlen endnu. Samspillet mellem de biologiske processer der styrer cellekommunikation, reparation og energidannelse, arv og miljø, kost og livsstil er uhyre komplekst og formentlig ganske fintfølende. Adskillige undersøgelser med mere eller mindre heldigt design er blevet gennemført og resultaterne har ikke altid været som man måske håbede på, når der blev tilført mega-doser af enkelte antioxidanter, ofte fuldstændig biologisk skævvredet i forhold til den øvrige indtagelse af mad og miljø. Det er et forskningsmæssigt svært felt og de nuværende modeller der anvendes er næppe rummelige nok til at kunne beskrive eller undersøge et så komplekst og dynamisk felt. Der findes ingen kosttilskud der kan give det samme brede indtag af beskyttende stoffer og fytonutrienter som maden kan, men kosttilskud, hvor de specifikke, deklarerede næringsstoffer er indlejret i en naturlig fødemiddel matrix virker ofte klinisk bedre, ved lavere doseringer end så mange andre. At forøge antioxidantindtaget ukritisk med højdosis enkelt stoffer er sjældent gavnligt og kan forårsage et skift i redox-potentialet i retning af overskud af reducerende stoffer (antioxidanter af forskellige slags). Mitokondrierne er generelt meget mere følsomme for forandringer i redox-potentialerne end resten af cellen og derfor også de første, der nedsætter deres funktion ved ubalancer. Man kan sige, at mitokondrierne er cellens sladrehank, der afslører begyndende belastninger og ubalancer. Ved sammensætningen af et kosttilskudsprogram er det vigtigt at tage hensyn til gennemførligheden i forhold til hverdagssituationen for de mennesker det drejer sig om (se cases). Tabel 2 viser et udvalg af kosttilskud som anvendes ved oxidative stressproblemer. 6 7 Sørg for optimal behandling af inflammatoriske lidelser, infektioner, traumer, dysbioser og miljøbelastninger. Søvn. God søvn. I mørke. 10

11 Tabel 2. Kosttilskud anvendelige ved formodet oxidativ stress-belastning Produkt Breakthrough og Breakthrough Junior NDS Selen NDS Antioxidant NDS C-vitamin Anvendes ved Tilstande hvor der er behov for et letoptageligt og bredt virkende tilskud: Træthed, overanstrengelse, stress, sportsudøvelse, i forbindelse med krævende medicinske behandlinger fx ved immunterapi, strålebehandling, kemoterapi. Fordelen er den lave dosering og gode optagelighed, henholdsvis tålsomhed. I lav-selen-områder som Skandinavien, forebygger formentlig flere kræftformer (Combs 2004) bl.a. ved at beskytte det meget vigtige kommunikationsprotein P53 mod oxidativ stress. (Smith 2004). Selen tilskud ser ud til at virke bedre på mænd end kvinder (Waters 2004) og bedst hvis indtagelsen har været lav forud. Kræftforebyggelse kræver mangeårig indtagelse. Kroniske virusinfektioner. Bruges som supplement til multivitamin/mineral (fx Baseline eller andre) når der ønskes en kraftigere virkning end multien kan bidrage med, fx efter infektioner og ved kroniske lidelser. Alle tilstande med øget træk på c-vitamin status: Stress, rygning, infektioner (akutte og kroniske), kræftsygdomme, morfinpeptider og tungmetaller. Kontroverser om antioxidanter At oxidativt stress er involveret som en betydelig bidragene årsag til de fleste folkesygdomme i vores del af verden er hævet over enhver tvivl. Anvendelsen af antioxidanter som såkaldt kemoprevention har imidlertid vist sig uventet vanskelig formentlig fordi man i de tidlige undersøgelser fokuserede på farmakologiske doseringer af enkeltstoffer uden skelen til disses naturlige former eller samspil med baggrundsfaktorer som kost, livsstil og miljø. Således viste det sig at betacaroten øgede risikoen for udvikling af manifest lungekræft hos storrygende, finske minearbejdere, der også drak alkohol, hvilket egentlig ikke er så mærkeligt, fordi betacaroten er fyldt med sårbare dobbeltbindinger der let skades hvis der mangler andre antioxidanter til at opfange skaderne på betacaroten. Det har efterfølgende vist sig at betacaroten har en stærkt beskyttende virking mod genvækst af polypper i tyktarmen (disse kan udvikle sig til kræft) hos de der ikke røg eller drak alkohol, idet risikoen blev halveret. Hos de der både røg og drak alkohol dagligt øgede betacarroten risikoen for polyp-genvækst til det dobbelte (Baron 2003, Steck-Scott 2004). I erkendelse af at oxidativt stress antioxidant området er vanskeligt og komplekst udvikles nu nye målemetoder til at præcisere bl.a. indtagelsen af flere antioxidanter på en gang i et samlet index og her bekræftes det at de der har den højeste indtagelse af blandede antioxidanter fra kosten er bedre beskyttet mod lungekræft trods rygning (Wright 2004). Referencer: Baron JA, Cole BF, Mott L, Haile R, Grau M, Church TR, Beck GJ, Greenberg ER: Neoplastic and antineoplastic effects of beta-carotene on colorectal adenoma recurrence: results of a randomized trial. J Natl Cancer Inst. (2003)May 21;95(10): Bartke A, Chandrashekar V, Dominici F, Turyn D, Kinney B, Steger R, Kopchick JJ: Insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and aging: controversies and new insights. Biogerontology (2003)4(1):1-8. Combs GF Jr: Status of selenium in prostate cancer prevention. Br J Cancer (2004)Jul 19;91(2): Knight JA: The biochemistry of aging. Adv Clin Chem (2000)35:1-62. Masoro EJ: Subfield history: caloric restriction, slowing aging, and extending life. Sci Aging Knowledge Environ. (2003)Feb 26;2003(8):RE2. Mattson MP, Duan W, Guo Z: Meal size and frequency affect neuronal plasticity and vulnerability to disease: cellular and molecular mechanisms. J Neurochem (2003)Feb;84(3): Nicolas AS, Lanzmann-Peithory D, Vellas B. J Nutr Health Aging (1999)3(2): Pamplona R, Barja G, Portero-Otín M: Membrane fatty acid unsaturation, protection against oxidative stress, and maximum life span: a homeoviscous-longevity adaptation? Ann N Y Acad Sci (2002)Apr;959: Smith ML, Lancia JK, Mercer TI, Ip C.: Selenium compounds regulate p53 by common and distinctive mechanisms. Anticancer Res. (2004)May-Jun;24(3a): Steck-Scott S, Forman MR, Sowell A, Borkowf CB, Albert PS, Slattery M et al.: Carotenoids, vitamin A and risk of adenomatous polyp recurrence in the polyp prevention trial. Int J Cancer (2004)Nov 1;112(2): Stuart JA, Karahalil B, Hogue BA, Souza-Pinto NC, Bohr VA: Mitochondrial and nuclear DNA base excision repair are affected differently by caloric restriction. FASEB J (2004)Mar;18(3): Vulimiri SV, Zhou GD, Randerath K, Randerath E: High levels of endogenous DNA adducts (I-compounds) in pig liver. Modulation by high choleserol/high fat diet. Mutat Res (1998)Dec 3;422(2): Waters DJ, Chiang EC, Cooley Dm, Morris JS: Making sense of sex and supplements: differences in the anticarcinogenic effects of selenium in men and women. Mutat Res. (2004)Jul 13;551(1-2): Wright ME, Mayne ST, Stolzenberg-Solomon RZ, Li Z, Pietinen P, Taylor PR, Virtamo J, Albanes D: Development of a comprehensive dietary antioxidant index and application to lung cancer risk in a cohort of male smokers. Am J Epidemiol (2004)Jul 1;160(1):

12 SPØRG BREV- KASSEN Send dine spørgsmål til: eller med snail mail til ION s Forskningsafdeling. Så kommer svaret i det næste nummer. Spørgsmål: En af mine klienter har for 4. gang fået fjernet en cancerknude i brystet en lille knude uden spredning, og har siden taget forskellige kosttilskud, herunder C- vitamintilskud 1 gram daglig. Hun har nu læst at en ny dansk undersøgelse skulle vise, at indtagelse af C-vitamin markant øger risikoen for brystkræft, fx at blot 100mg skulle fordoble risikoen. Hun er dybt bekymret og jeg er forvirret kan I hjælpe med at fortolke undersøgelsen?? Mange hilsner Pernille, biopat Svar: Undersøgelsen, som har fået ret stor pressedækning i Danmark er en befolkningsundersøgelse, baseret på den store kost og kræft undersøgelse som kræftens Bekæmpelse har igangsat og hvor deltagerne følges over en årrække hmp at klarlægge hvilke risikofaktorer der bidrager til udviklingen af forskellige sygdomme (Nissen 2003).Grundlæggende handler undersøgelsen altså ikke om hvad der er klogest at gøre når man først har fået kræft men om forebyggelses- eller risikofaktorer: Man skal se på hvilket "ekspositionsvindue" der er tale om: om deltagerne i undersøgelsen har indtaget C-vitamin i høje eller lave mængder, hvor stor spændvidden er (der er væsentlig forskel på om den er 60 mg til 10 GRAM eller kun 60 mg til 400 mg), om det kommer fra kost +/- tilskud. Desuden skal man se på om der statistisk er justeret for andre medvirkende årsager til brystkræft, eksempelvis alder for første barn/ graviditet, socialklasse/ uddannelse mm. Resultatet fra denne undersøgelse er opgjort sådan, at de der har lavest kræftrisiko er de der har UNDER 60 mg om dagen i C-vitaminindtag fra kosten, dvs at indtagelse af een appelsin eller et glas juice bringer folk i højrisikogruppe med fordoblet risiko og hvis man spiser "optimalt og som anbefalet " altså 600 g frugt/ grønt bringer man sig op i nærheden af mg C- vitamin fra kosten, hvilket skulle 3-4 doble risikoen. For C- vitaminindtagelse fra tilskud var der i praksis ingen øget risiko (dog + 6%) selvom dosis jo her er større op til 1-2 gram. Jeg synes at kontrollen for flere af de medvirkende faktorer som også spiller en rolle men som ikke er så nagelfaste endnu er udeladt, eller det er kun gjort ufuldstændigt, således mht socioøkonomiske faktorer: det er velkendt at det er de kvinder der er bedst uddannet og som har bedst socioøkonomiske forhold (altså socialklasse 1,2), som lever sundest (har højest C- vitaminindtagelse fra kosten) og ryger mindst der har størst brystkræftrisiko. Der er i undersøgelsen ikke kontrolleret for socialklasse, total uddannelse eller indkomst (egen/ ægtefælles), men KUN for skolegang. Rygning beskytter måske mod nogle former for brystkræft (ødelægger østrogenvirkningen), og motion måske osse, men det har man ikke medtaget i confounderkontrollen. Der er altså nogle svagheder ved undersøgelsen. Hvad kan du sige til din klient? Billedet med kostens indflydelse på brystkræft er forvirrende indrømmet men der er fx en undersøgelse der viser lige det modsatte af den danske, nemlig at høj indtagelse af rå grøntsager, alle grøntsager og fuldkornsprodukter reducerer risikoen % og at mikronutrientindtaget fx af C- vitamin, folinsyre, zink og betacaroten reducerer risikoen mere end 50 % (Adzersen 2003). For de der allerde har (haft) brystkræft viser en amerikansk undersøgelse at kvinder der tog tilskud af antioxidanter (E og C vitamin i mere end 3 år) halverede deres risiko for tilbagefald og død af brystkræft, efter en opfølgningstid på år (Fleischauer 2003). Nissen SB, Tjønneland A, Stripp C, Olsen A, Christensen J, Overvad K, Dragsted LO, Thomsen B.: Intake of vitamins A, C, and E from diet and supplements and breast cancer in postmenopausal women. Cancer Causes Control Oct;14(8): Adzersen KH, Jess P, Freivogel KW, Gerhard I, Bastert G.: Raw and cooked vegetables, fruits, selected micronutrients, and breast cancer risk: a case-control study in Germany. Nutr Cancer. 2003;46(2): Fleischauer AT, Simonsen N, Arab L.: Antioxidant supplements and risk of breast cancer recurrence and breast cancer-related mortality among postmenopausal women. Nutr. Cancer. 2003;46(1): Vedrørende yderligere information om produkter, venligst kontakt: EngholmGruppen (dk) ApS Orionvej Frederikshavn Danmark Telefon: Fax: engholmgruppen@aol.com Postboks 1502 Lund N-4688 KRISTIANSAND Telefon: Fax: post@helsekostsentralen.no update er udgivet i samarbejde mellem EngholmGruppen, Helsekostsentralen (Norge) og Institut for Optimal Næring (Eva Lydeking-Olsen). update planlægges at udkomme 4 gange om året. Planlagte numre fremover: Jan.-feb., maj-jun., sept., nov.-dec Alle former for gengivelse af indholdet i update er tilladt med tydelig angivelse af kilden. Grafisk produktion: Weise Grafik, Stege. Tryk: PK Reklame

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Type 1 diabetes patientinformation

Type 1 diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kosttilskudsguide til gravide.

Kosttilskudsguide til gravide. Kosttilskudsguide til gravide. Din baby bygges af byggesten, som den får fra dig! Derfor har du som gravid de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest er det

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips:

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips: For en bedre syre-base-balance som er godt for: Vægt Energi Afgiftning Ledsmerter Immunforsvaret Styrke og smidighed Med en enkelt viden om syre-base balancen i krop og syre-base værdier i kosten, kan

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Jeppe Michael Jensen Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du en bedre søvn Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Sådan får du en bedre søvn INDHOLD I DETTE

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvad skal vi spise for at få mere jern!

Hvad skal vi spise for at få mere jern! Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Professor, dr. med. Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler Roskilde Universitetsforlag Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler 1. udgave 1999 Roskilde Universitetsforlag, 1999 Sats

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Energi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine

Energi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine Energi Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine 1 Overblik Hvad er energi egentlig? Hvad sker der under udholdenhedstræning? Hjernen og din energi What to do De praktiske detaljer

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

S O V G O D T E B O G

S O V G O D T E B O G S O V G O D T E B O G FORFATTER P I A T I N G S T E D T 01 S Ø V N E R E N V I T A M I N P I L L E DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIT HELBRED 02 N Å R V I I K K E S O V E R G O D T PÅVIRKER DET PÅ BÅDE KORT

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund Sundhed og livsstil Fysioterapeut Janni Langelund Hvad er sundhed for jer? Generel Sundhed "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere