Dig kan intet vælte. Tema: De pårørende. Hanne Dalsager, pårørende. Udrykningssygeplejersker positive tanker pårørende efterårsmøde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dig kan intet vælte. Tema: De pårørende. Hanne Dalsager, pårørende. Udrykningssygeplejersker positive tanker pårørende efterårsmøde."

Transkript

1 LEVERNYT Leverforeningen nr. 3 august 2014 Tema: De pårørende Side 6 Dig kan intet vælte Hanne Dalsager, pårørende Udrykningssygeplejersker positive tanker pårørende efterårsmøde

2 2 L E D E R Helbrede - lindre - trøste Af Lone McColaugh, landsformand for Leverforeningen i dette nummer af levernyt, som er det 3. med det ny udseende, sætter vi bl.a. fokus på pårørende og deres vilkår, både i et sygdomsforløb, men også efterfølgende, som den nære pårørende, der stadig er der. vi har interviewet Hanne, som fortæller om hendes mands forløb. et forløb, hvor hun som pårørende manglede information og opmærksomhed fra sundhedspersonalets side, da hun sammen med sin mand gennemgik leversygdommens opslidende sider. Heldigvis endte deres forløb godt. Hele tiden bevarede hun håbet om en bedring af sin mands tilstand og brugte bl.a. humoren og sin grundlæggende positive tilgang til, at hendes mand nok skulle komme igennem den lange sygdomsperiode. et andet tema i dette nummer er den psykologiske faktor, som spiller ind i mange situationer i livet, også i forbindelse med sygdom. overskriften, helbrede - lindre - trøste, er lægegerningens motto og ord, som alle læger er blevet pålagt at stå inde for. i praksis betyder det, at lægen er den helbredende, den smertelindrende og den trøstende. og her kan tilføjes, ikke kun for patienten, men også for de mennesker, som patienten klynger sig til i et sygdomsforløb. som pårørende har vi alle mærket, at patienten sammen med os kan bevare håbet, et håb og en tro på bedring, som er uundværlig. og lægen skal i henhold til sit lægeløfte være den trøstende part. Har han eller hun forstået, at helbrede, lindre og trøste er fundamentale ting i et behandlingsforløb, så kan troen på bedring flytte bjerge, som det hedder i det gamle mundheld. den psykologiske faktor i en helbredelsesproces skal i hvert fald ikke tilsidesættes. i den forbindelse kunne vi ønske os, at personalet på landets hospitaler var mere opmærksomme på, at omsorg i dagligdagen for patienten men også for den pårørende er en lægende faktor, og at det ikke kun er medicinen, der kan lindre og helbrede. en positiv tilgang og omsorg fra alle sider til et sygdomsforløb, eksempelvis på hospitalerne, kan gøre underværker. patienterne og de pårørende får igennem forløbet tillid til en forbedring af sygdomstilstanden og en tillid til og et håb om en succes i behandlingen. denne positive tilgang til et forløb har der i hvert fald ikke været i forbindelse med et forløb, hvor en patient var meget belastet af vand i kroppen, men som blev sendt hjem fra sygehuset med den besked, at han bare kunne komme hver 8. dag og blive tømt. de pårørende stod tilbage målløse og med den opfattelse, at de befandt sig i et helt andet land med de u-landstilstande, hospitalet lagde for dagen - og ikke i danmark. vi vil afslutningsvis opfordre alle interesserede pårørende til at skrive til os om deres interesse for og behov for at deltage i f.eks. arrangementer rettet mod de pårørende. god læsning INDHoLD Leder Eventyrlig sommerudflugt Invitation til efterårsmøde Ny hjemmeside Udrykningssygeplejersker LEVERNYT nr Udgives af leverforeningen Åløkkehaven 30, 5000 odense C facebook.com/leverforeningen LEVERNYT udsendes fire gange årligt til leverforeningens medlemmer samt til leverafsnit på landets hospitaler. Redaktion per Baltzersen knudsen, redaktør tlf , mail: Redaktionsudvalg lone mccolaugh, per Baltzersen knudsen Forsidefoto Hanne dalsager (privatfoto) Layout og tryk faxe Bogtryk/grafisk oplag 450 Næste nummer / deadline oktober 2014 / 1. oktober 2014 Annoncer kæthe jørgensen tlf , mail: Information om Leverforeningen Leverforeningen er en landsdækkende patientforening, der blev startet af levertransplanterede i har til formål at varetage interesserne for leversyge, levertransplanterede og deres pårørende.... arbejder sammen med andre patientforeninger og repræsenterer medlemmerne overfor det offentlige - bl.a. sundhedsstyrelsen.... er medlem af oplysning om organdonation, der arbejder for større donortilgang.... har efter behov en socialrådgiver og en psykolog tilknyttet. Patient-til-patient ordning. Har du eller en af dine nærmeste brug for at tale med én, der har været et sygdomsforløb igennem, der ligner dit? gennem leverforeningen har du mulighed for at blive sat i kontakt med andre patienter. Socialt samvær. leverforeningens generalforsamling afholdes hvert år i februar/marts måned. derudover arrangerer leverforeningen hvert år nogle sammenkomster for medlemmerne og deres pårørende. Levernyt. som medlem får du tilsendt levernyt 4 gange om året. Dig kan intet vælte Opfordring til alle pårørende Positive og negative tanker Hvorfor samtale med en psykolog Tro kan flytte bjerge Hvad koster det at være medlem af Leverforeningen? enkeltkontingent: kr. 200,- pr. år familiekontingent: kr. 275,- pr. år Information og indmeldelse: landsformand: lone mccolaugh Åløkkehaven 30, 5000 odense C tlf.: Bankreg.nr.: 1551, kto.nr.: giro: Hjemmeside:

3 A R R A N g E m E N T 3 Eventyrlig sommerudflugt i Tivoli ved årets sommerudflugt lørdag d. 21. juni deltog hele 49 medlemmer med pårørende og børn/børnebørn. Af Per Baltzersen Knudsen, Leverforeningen inden spisning på restaurant paafuglen kunne vi alle gå rundt og nyde haven og måske prøve nogle af forlystelserne. Hovedattraktionen i tivoli i 2014 er rutchebanen med sit 100 års jubilæum. den er i den anledning blevet grundigt renoveret, så den var der flere af os, som kastede os ud i. vi grinte og skreg - også da vi efter turen så billeder af os selv. kl. 13 dannede den nyrenoverede Have - salen i paafuglen rammerne om vores dejlige frokost. og hvilke rammer. Under renoveringen af væggene fandt man originale spejlmalerier med kendte tivoli-motiver bl.a. pjerrot, tivoligarder og tivolis stifter georg Carstensen. de var dateret i for at understrege de nostalgiske rammer i lokalet er gulvet fra det oprindelige etableringsår også blevet gendannet. til slut har man placeret et orgie af palmer til at pryde denne fantastiske sal. formand lone mccolaugh bød velkommen, og derefter serverede det venlige personale en skøn platte til de voksne, og børnene fik deres burgermenu. snakken gik, og solen strålede ned gennem glasloftet - jo stemningen var rigtig tivoliagtig. efter frokosten fik alle igen lejlighed til at gå en tur rundt og måske prøve en forlystelse, man ikke nåede inden frokosten. nu var der dog kommet langt flere mennesker, og visse steder var der kø ved forlystelserne. vi fornemmede bagefter, at alle fik en oplevelsesrig sommerdag i det skønne tivoli, og efterfølgende var der også flere, der i Familien Sønderskov havde travlt i Tivoli - men lige tid til et foto. facebook-gruppen takkede for en hyggelig og sjov dag. andre nævnte i deres tak også, at de var kommet i snak med nogle, de ikke havde talt med før. og der var heldigvis en lang række nye ansigter, som det var en glæde for os at møde og få talt med. til alle skal dog lyde en stor tak for, at i bakkede op om arrangementet.

4 4 A R R A N g E m E N T invitation til leverforeningens Efterårsmøde lørdag den 20. september 2014 kl. 10-ca på Hotel scandic i ringsted, nørretorv 57, 4100 ringsted leverforeningen byder velkommen med dette program: kl kl kl kl kl ankomst og formiddagskaffe foredrag v/overlæge dr. med., ph.d. fin stolze larsen, Hepatologisk klinik, rigshospitalet. emnet er leversvigt og hjernepåvirkning Buffet og hyggeligt socialt samvær gitte Hornshøj taler om takt og tone - med plads til unoder. gitte vil tegne og fortælle om den gode opførsel og mangel på samme. Hun er med i kommende udsendelser på dr2. de skal handle om dannelse og høflighed. gitte Hornshøj er et festfyrværkeri - god selvironi og humor. eftermiddagskaffe, socialt samvær og afslutning Gitte Hornshøj Fin Stolze Larsen efterårsmødet er fortsat gratis for medlemmer. medlemmer, der betaler enkeltkontingent, kan i alt deltage med 2 personer gratis. medlemmer, der betaler familiekontingent, kan i alt deltage med 4 personer gratis. af hensyn til scandic skal vi have tilmelding til arrangementet senest fredag den 5. september til anna lise thomsen på tlf tilmeldingen er bindende. Ny hjemmeside på vej på leverforeningens generalforsamling i marts måned fremlagde formand lone mccolaugh, at vi ønskede en ny hjemmeside, som led i at vi ønskede at forbedre foreningens kommunikation udadtil. sidste efterår kom vi på facebook, i februar i år udkom et fornyet levernyt, og nu er vi så i gang med dette projekt. Hjemmesiden skal have et bedre indhold men også have et mere professionelt og moderne design. endvidere skal den være mere enkel at opdatere for os i bestyrelsen og have en nemmere navigering for vores medlemmer og andre besøgende på siden. vi havde en række leverandører i overvejelse, og har nu fundet frem til nordic-data, der allerede er i gang med arbejdet sammen med bestyrelsen. vi regner med, at vi kan præsentere mere om den nye hjemmeside i næste nummer af levernyt. siden forventes nemlig færdig i slutningen af 2014/starten af Vidste du, at... der er en meget lille variation i kønsfordelingen blandt donorer i danmark. i perioden lå det årlige antal mellem 31 eller 45 personer som henholdsvis laveste og højeste enten mandlige eller kvindelige donorer pr. år. totalt var der flest i 2012 med 81 mandlige og kvindelige donorer. lavest i 2006 og 2008 med 66 personer. Kilde: Scandiatransplant

5 A R T I k E L 5 Udrykningssygeplejersker tilkaldt til 50% flere donationsforløb 22 neurointensive sygeplejersker fra rigshospitalet er tilknyttet et udrykningskorps, oprettet som en 18 mdr. lang forsøgsordning af dansk Center for organdonation. når en intensivafdeling i Østdanmark melder et muligt donationsforløb, rykker en sygeplejerske fra korpset ud for at bistå afdelingen med koordination og samtaler med pårørende. på bare ét år er antal udrykninger til mulige donationsforløb i Østdanmark fordoblet. Kilde: IndenRigs/2.14 fra februar 2013 og indtil årsskiftet 2013/2014 var der i alt 15 udkald - det er næsten en fordobling i forhold til 2012, hvor der var 8 udkald, og hvor organiseringen var en anden. det må siges at være en succes. vi imødekommer et behov. det siger regional donationsvansvarlig sygeplejerske lisa lykke jensen, rigshospitalet, som er ansvarlig for at evaluere alle forløb, hvor udrykningssygeplejersker fra rigshospitalet sendes ud til et potentielt donationsforløb i Østdanmark. ansat halv tid i dansk Center for organdonation og halv tid på neurointensiv afsnit. lisa lykke jensen er derudover også i tæt dialog med afdelingssygeplejerske dorte inekci, neurointensivt afsnit, der har fokus på at øge, vedligeholde og udvikle de særlige kompetencer i sygeplejegruppen. formålet med udrykningskorpset er at sikre, at der altid er et tilbud om erfarne og specialuddannede neurointensive sygeplejersker til rådighed - særligt i forhold til de intensive afdelinger, der sjældent står i et potentielt donorforløb. det siger lisa lykke jensen og fortsætter: - for nogle år siden var nogle måske lidt skeptiske ved tanken om, at nogen ude fra skulle komme og tage over. i dag tror jeg kun, at man ser fordele. personalet på intensivafdelingerne føler sig trygge ved, at alt foregår, som det skal. de står måske i en situation, som de aldrig før har prøvet. derfor er de glade for, at der kommer en udrykningssygeplejerske med specialviden og erfaring. Ro og tryghed i forløbet - alt efter den enkelte afdelings ønsker og behov kan de specialuddannede sygeplejersker bidrage med tilbud om overblik, koordination, faglig rådgivning og støtte til både personale og pårørende. det skaber ro og tryghed i forløbet, siger lisa lykke jensen. når en intensivafdeling et sted i Østdanmark vurderer, at de har en potentiel donor, ringer de til vagthavende transplantationskoordinator på rigshospitalet. sammen gennemgår man over telefon en række såkaldte stoppunkter, som er svar på spørgsmål som fx: ligger patienten i respirator? er alle behandlingsmuligheder udtømt? er rækken af stoppunkter opfyldt, sender trans-plantationskoordinatoren en sms til holdet af udrykningssygeplejersker og melder et potentielt forløb på et sygehus i Østdanmark. Herefter har udrykningsholdet en halv time til at svare tilbage på sms en. for man skal fx være ledig i de næste 8-10 timer og altså ikke på vej i en vagt på rigshospitalet for at kunne give positiv respons. efter en halv time melder rigshospitalets transplantationskoordinator retur til den udrykningssygeplejerske, der skal tage af sted. Udfordringer på fremmed jord - den faglige og personlige udfordring for udrykningssygeplejersken består i - på fremmed jord - i en akut og faglig svær situation at kunne samarbejde på bedste vis med det lokale personale. målet er at sikre et fagligt, optimalt donationsforløb og ikke mindst at være der med information og støtte til de pårørende, siger lisa lykke jensen og dorte inekci supplerer: - det er vigtigt, at vi som udrykningssygeplejersker både fagligt og personligt forstår, at vi er en ressource, og at vi ikke kommer og tager over og fortæller, hvad man lokalt skal gøre. men vi skal også formidle, at vi kommer med en særlig ekspertise og erfaring for at yde professionel støtte og for at samarbejde om at sikre et optimalt donationsforløb og i høj grad også i forhold til støtte til de pårørende. og lisa lykke jensen supplerer: - derfor kan det også være individuelt, hvor vi fokuserer vores støtte og indsats, det gælder både i forhold til læger og sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale. om Dansk Center for organdonation dansk Center for organdonation er et nationalt center, der har til opgave at sikre bedre sammenhæng og effektivitet i forbindelse med organdonation og stillingtagen til donation. Lisa L. Jensen og Dorte Inekci

6 6 P o R T R æ T dig kan intet vælte vi har til dette nummer af levernyt fået Hanne dalsager, som er pårørende, til at fortælle sin historie. det at være pårørende giver nogle helt andre udfordringer, som vi i leverforeningen ønsker at sætte fokus på og også gerne skabe en debat omkring. Hanne dalsager er gift med erik, 64 år, som fik en levertransplantation i de har 2 voksne børn og 2 børnebørn. Hanne er uddannet folkeskolelærer og sluttede med at arbejde ifm. hendes mands sygdom. Hun arbejdede dengang fuldtids som salgskonsulent hos Byggecentrum. Portræt redigeret af Per Baltzersen Knudsen, Leverforeningen vi måtte aflyse familiesammenkomster. Hver dag gav nye udfordringer, som ingen af os kendte til. vi havde ingen vejledning i denne leversygdom, som erik havde pådraget sig. Han fik leverkomaanfald, og jeg stod standby dag og nat. erik blev indlagt på Herlev sygehus jævnligt, og han kunne ikke genkende nogen. Han kunne heller ikke huske, hvor han boede og nævnte en gammel adresse. Han kunne heller ikke skrive en sætning. Sygdommens konsekvenser sygdommen accelererede, og jeg fulgte med hele døgnet. i 2010 stoppede erik med sit arbejde som økonomichef. jeg stoppede i det var jeg nødt til. Hver dag var erik træt. Hans sygdom styrede vores hverdag - uger, måneder og år. jeg prøvede at give ham rigtig mad og masser af vand hele tiden. der var ikke plads til et normalt ægteskab, men det skænkede vi ikke en tanke. Erik og Hanne Dalsager - to der står sammen vi havde indtil 2009 levet et ukompliceret liv med familie og arbejde. alle vil opleve modgang i deres liv, men heldigvis ved de ikke, hvornår det sker, sagde min kloge mor engang. Livet opleves i ryk livet indebærer heldigvis mange skønne og glade år og så pludselig kommer ulykkerne. i 2009 var der svineinfluenza i dk. vi var i vores sommerhus, hvor vi begge blev syge. jeg kom mig hurtigt, hvorimod erik skrantede så meget, at vi besluttede at køre til Herlev sygehus næste dag. vi regnede med en galdesygdom, men da jeg spurgte erik, hvad han fejlede, sagde han, at han havde fået en svær skrumpelever. jeg troede ikke, at han kunne fejle noget. erik har aldrig været på sygehuset før. dig kan intet vælte -genet kom op i mig. fra den 23. november 2009 blev vores liv ændret for altid, da eriks sygdom blev opdaget. Herefter fulgte utallige undersøgelser og kontroller på Herlev sygehus. en overlæge sagde i lyst og nød til mig og mente, at hvis erik spiste en bøf, fik han proteiner, og så var han snart ok igen. jeg skulle jo bare acceptere min skæbne, at jeg nu havde en syg mand hele døgnet derhjemme. der var ingen vejledning fra Herlevs side. jeg måtte overtage opgaven med at betale regninger og lave regnskaber, for erik havde glemt alt. jeg fandt et excel-regneark og gik i gang med at ordne de ting, som erik havde ordnet, inden han blev syg. Hans hukommelse var bare væk. en bankrådgiver hjalp mig dog i starten. det tærer på én både med sygdom og praktiske gøremål hver dag. jeg levede i en 100% stressverden hver eneste dag. jeg kendte ikke til andet. når en dag var slut, startede en ny med samme problemer igen. man vidste ikke, hvornår det næste komaanfald ville gå i gang. jeg var jo alene med erik, så når et nyt anfald var i gang, trak jeg gardinerne for, inden det var mørkt og gik i seng sammen med ham. det var nødvendigt, for han kunne ikke være alene. Han skulle op at tisse hele natten. det var ikke altid, at det var toilettet, han ramte. jeg var faktisk hans skygge og løb efter ham. Her oplevede jeg også, hvor meget man kan udsættes for i lang tid og alligevel være i live i dag.

7 P o R T R æ T 7 når han blev syg, genkendte ham mig ikke. det var en meget underlig fornemmelse, at den, man elsker, ikke reagerer på én. jeg fungerede som en fremmed sygeplejerske i mit eget hjem. det eneste, der var i mit hoved, var, at erik skulle slippe af med den langvarige sygdom, som tappede os begge for energi. det kan sammenlignes med, at du bliver udsendt til krig i afghanistan. Her kan du heller ikke standse krigen og ødelæggelserne derfra. man fortsætter, til man kan se en afklaring. og husk, der er altid et lys forude. jeg har fighterånd og var aldrig bange. Drastisk beslutning - vi flytter never give up! så erik sagde, nu flytter vi på landet op til Helsehuset - vores sommerhus i ordrup, fårevejle. jeg tænkte hvorfor nu det, men lunten er kort, når alting ramler ned over dig, og du er nødt til at tage nogle hurtige beslutninger. det var den bedste beslutning, som vi tog i vores liv. det reddede eriks liv. den 23. september 2011 flyttede vi permanent til ordrup. eriks sygdom accelererede igen, så nu var det Holbæk sygehus, han kom til, når han ikke kunne rejse sig fra sin seng efter endnu et komaanfald. Holbæks leverafdeling var meget dygtige, og vi følte os trygge der. jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har ringet efter en ambulance, men jeg satte en stolthed i at klare alt selv. det kan jeg godt mærke i dag. min krop er slidt og træt. jeg har et dårligt knæ og har taget 10 kg på. mit overskud er også ret svingende. jeg mener selv, at jeg er ramt af posttraumatisk stress, hvilket en psykolog også fastslog, ligesom hjemvendte soldater fra krigen. men jeg er optimist, så jeg er helt sikker på, at i morgen går det bedre! efter udredning til transplantation på rigshospitalet kom odsherred kommune og tilbød hjælp til eventuelle hjælpemidler og transport til kontrol på rigshospitalet. Faldt i søvn ved rattet den 2. november 2011 skulle vi til barnedåb af vores første barnebarn. erik følte, det kunne han godt klare, selvom han pludselig ikke kunne huske at binde sit slips, og han faktisk var noget træt, da vi kørte ind til Østerbro. det var en stor dag, og vi valgte at overnatte på et Zleep Hotel. næste formiddag skulle vi tilbage til Helsehuset. vi nåede ikke så langt, da erik ikke kunne køre bilen sikkert nok. jeg valgte, at vi bestilte en taxa, så vi kom sikkert hjem, men det var en forskrækkelse. i dag er jeg bange for at sidde ved rattet. stadigvæk, når erik kører bil, giver jeg ham margrethe-vinket. det var det signal, jeg brugte, da han var syg, så vi kørte i den rigtige vejbane. jeg husker også, da hans sygdom startede, da kørte vi i bil ind mod københavn, og pludselig faldt han i søvn ved rattet. jeg gav ham et ordentligt albuestød, som vækkede ham, inden vi kørte helt ud i rabatten. ja, det har ikke været et afslappende liv - tværtimod! det var sidste gang erik kørte bil i lang tid. jeg må indrømme, at jeg fik afprøvet mit stressniveau, og mit nervesystem var også godt oppe at køre hver dag. Hvad ville ske i morgen? vi havde ikke nogen levervejledning, så vi vidste, hvordan sygdommen ville udvikle sig med hvilke gener til følge. det er nødvendigt med en form for pjece, der beskriver, hvordan sygdommen starter og kan udvikle sig trin for trin. Nattevagt - og så på Riget flere komaanfald indtraf, hvor jeg fungerede som nattevagt. erik skulle på toilettet ca. hver 5. minut en hel nat. næste dag var jeg meget udmattet, men et bad hjalp altid på mig. leverlægen på Holbæk sygehus udskrev erik, men han kunne mærke, at komaen ikke var væk. derfor sendte han erik videre til rigshospitalet. det blev eriks redning igen. Han kom til undersøgelse i en uge ad gangen. jeg fulgte med og boede på et værelse på patienthotellet. den 2. maj kom erik på listen til en levertransplantation. det var otto Clemmensen, overlæge på leverafdelingen, som blev vores redningsmand. Han sagde, at erik havde ca. 2-3 år tilbage med den lever, han havde nu. Han sagde, at der var sket en konstruktionsfejl i eriks lever, og at han sikkert har gået i mange år med en dårlig lever uden at vide det. Ingen facitliste som pårørende er det utroligt, hvad man oplever, men man kan klare mere, end man tror. godt at være to personer og have familie også. vores datter og søn var der også hele tiden. jeg tror, det er svært at give en facitliste på, hvordan man skal klare en langvarig sygdom, som erik blev ramt af. det er tålmodighed og tålmodighed og masser af humor - også når ens mand er uklar. man får uanede kræfter og tænker på, hvorfor er han Hanne med Nova - det ene af deres to dejlige børnebørn.

8 8 P o R T R æ T så uklar. det er jo bivirkninger fra den dårlige lever. ved komaanfaldene inden transplantationen kunne erik ikke se mig, men altid høre mig. jeg holdt ham i hånden hele døgnet, dag og nat. jeg turde ikke lade ham være alene, for han vidste ikke, hvad han gjorde. jeg fik ham altid i seng, så vidste jeg, hvor jeg havde ham, når han var ramt af anfaldene. derfor var det fantastisk dejligt, da han kom på riget. Her fik han Hepa-merz, som hjalp ham af med de mange anfald. det var en ny tid, som begyndte her. Den store dag den store dag blev den 24. juni 2012, hvor han blev ringet op ved midnatstid. de havde en ny lever til ham. vi gik helt i chok over den gode nyhed. vi blev hentet i taxa. nu var det en realitet. vi er utrolig taknemmelige for alle de organdonorer, som redder liv hver dag. jeg er også selv organdonor. det er ligesom at være med i en film, som aldrig ender! Hvad vil der ske i morgen? jeg boede i 3 uger på et lille, lejet værelse på Østerbro, så jeg kunne besøge min mand 2 gange hver dag. efter operationen opstod nogle komplikationer, men det klarede otto Clemmensen også. 2 gange blodplasma (rensninger af blodet) 2 dage i træk for at give den nye, lidt for kolde lever et spark. efter 5 dage var erik som nyfødt. det har været nogle voldsomme år, som vi aldrig vil glemme. det var en kæmpe rutsjetur, men nu kan vi leve normalt som andre mennesker. erik er helt rask igen. nu får han kun 2 piller morgen og aften. Han har masser af energi, slår græsset og maler huset. Hans hjerne er helt frisk igen. Han kan gætte kryds og tværs - mange på utrolig kort tid - så det er en fryd. i øvrigt har erik ikke haft nogen bivirkninger. genoplivningskurser efterlyses til de pårørende erik fik livet tilbage. det er den største gevinst og gave for os begge, børnene, svigerbørn plus to børnebørn. pårørende skal dog også have livet tilbage. Udadtil går livet i stå. man bruger al sin tid (24 timer i døgnet) på patienten. man ser ikke engang årstidernes skiften, for fokus er et andet sted. jeg var jo på skadestuen herhjemme hver dag i flere år - alene med min mand! ja, vi har været heldige! vi får aldrig det liv, vi havde før sygdommen brød ud, men til gengæld har vi fået et rigere liv, og vi er meget ydmyge overfor livet og taknemmelige for, at vi begge er her endnu! selvfølgelig er det en prøvelse for et ægteskab, men hvem siger, at du skal være lykkelig hver dag? for meget sol giver tørke! Tak til Leverforeningen før transplantationen var leverforeningen en stor støtte for erik med svar på mange spørgsmål. vi var med på sommerudflugten i tivoli i år. det var en god oplevelse at Vidste du, at... skrumpelever, levercirrose, er en kronisk leversygdom karakteriseret ved omdannelse af det normale væv til bindevæv samtidig med nydannelse af leverceller i en unormal arkitektur med større eller mindre knuder (regenerationsknuder). skrumpelever er slutstadiet af flere forskellige leversygdomme som alkoholrelateret fedtlever (hyppigste årsag i danmark), kronisk leverbetændelse (hyppigste årsag globalt), abnorm aflejring af jern ved hæmokromatose eller kobber ved Wilsons sygdom samt kronisk betændelse i de små galdegange af ukendt årsag (primær biliær cirrose). www. denstoredanske.dk Hanne og Erik har begge fået "livet tilbage" - og nyder det hver dag. møde ligestillede her. facebook er også en god støtte, fordi jeg har stor gavn af andres oplevelser. vi giver også gerne vores egne erfaringer videre. Vidste du, at skrumpelever i de tidlige stadier af sygdommen medfører: træthed og svaghed dårlig appetit, kvalme, vægttab. i de sene stadier af sygdommen: gulsot. det vil sige, at huden og det hvide i øjnene bliver gult. mørk gul eller brun urin. Unormale blodårer i huden. mænd får brystdannelse. forstørrelse af milten. vandansamlinger i bughulen og benene. der kan komme blodige opkastninger, som skyldes åreknuder i spiserøret eller blødning fra mavesækkens slimhinde. Uklarhed og forvirring, som kan gå over i bevidstløshed (levercoma). når sygdommen forværres, kan det medføre: impotens livstruende blødning, især fra spiserøret og mavesækken infektion i væsken i bughulen nyresvigt leverkræft

9 A R T I k E L 9 opfordring til alle pårørende Positive og negative tanker Af Per Baltzersen Knudsen, Leverforeningen Har du læst artiklen om Hanne dalsager, der er pårørende til en leversyg? Hvis ikke, vil vi opfordre dig til at gøre det, og når du så har læst artiklen, er vi meget interesseret i at høre fra dig. for er der nogle af Hannes reaktioner og tanker, du kan nikke genkendende til? En overset gruppe i leverforeningen overvejer vi at lave en indsats særligt for de pårørende, da det er vores fornemmelse, at denne gruppe er overset. i hospitalsverdenen er de pårørende ofte lige så meget til stede, og med omkring sygdommen, som deres syge ægtefælle, barn eller anden nære, men de bliver ikke skænket megen opmærksomhed eller inddraget særligt i forhold til viden om - eller pasningen af - deres syge. som pårørende bliver man jo ramt hårdt, når ens nærmeste bliver alvorligt syg. alle de kriser, der opstår undervejs, påvirker mindst lige så meget den pårørende som den syge. forskellen er bare, at den syge får den lægefaglige omsorg, der er brug for, mens den pårørende oftest er overladt til sig selv. Behov og indsatser med artiklen om Hanne ønsker vi også at sætte fokus på støtten generelt til de pårørende til svært leversyge - både i og udenfor leverforeningen. men i første omgang ønsker vi at vide, hvad vi kan gøre fra leverforeningens side - fx om der er en interesse for, at vi holder en temadag, hvor vi fx drøfter behovet for at danne et netværk af pårørende, der kan dele deres viden og erfaringer. og kunne hjælpe andre pårørende afhængig af hvor de er i sygdomsforløbet. Skriv til os så hvis du er pårørende og har behov for og lyst til at mødes med andre pårørende til leversyge, vil vi meget gerne høre fra dig. skriv en mail til senest d , så vender vi tilbage til dig i løbet af efteråret. Venlig hilsen bestyrelsen vi vil i denne og kommende udgaver af levernyt beskrive nogle områder, som ud fra undersøgelser påviser forhold, der har betydning for menneskers velbefindende under og efter perioder med svær sygdom. vi vil tage udgangspunkt i artikler, faglitteratur og interviews. i dette nummer af levernyt fremgår det af artiklen tro kan flytte bjerge - og hjælpe helbredet og i portrættet af Hanne dalsager, at vi i forbindelse med svær sygdom bedre kan komme videre ved hjælp af positive tanker. for de fleste er dette nok mere end svært, når sygdommen rammer én og éns nærmeste. den psykiske belastning kan mange gange være sværere at håndtere end den fysiske. mange oplever pludseligt eller gennem længere tid tilmed også at skulle kæmpe med sociale og økonomiske problemer, som følge af sygdommen. i denne artikel laver vi en fri oversættelse af resultaterne fra nogle undersøgelser omkring de negative tanker, som er beskrevet i bogen positiv psykologi af anders myszak og simon nørby (2008). De negative tanker de negative tanker kendertegner mange patienter med svær sygdom samt deres pårørende. mange har svært ved at bryde fri af tankemønsteret, som gør os dårligere til at løse vores problemer. vi kan heldigvis lære os selv at komme fri af de negative tanker, men det kræver ofte professionel hjælp. men selv de negative tanker kan have positive funktioner. mange kender godt til ordsprogene modstand gør stærk eller der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. mange, der har været igennem perioder med svær sygdom, vil bagefter opleve at sætte pris på andre ting i livet, end før sygdommen opstod. mange ændrer deres grundlæggende værdier og synes at noget, der før var meget vigtigt, nu er blevet en bagatel, som de ikke gider spilde deres tid på. mange får altså et andet syn på livet efter svær sygdom, og mange oplever at værdsætte livet i højere grad end tidligere. Negative tanker og mål negative tanker hænger ofte sammen med de mål, vi sætter os. og med, hvordan vi søger at opnå disse mål. vores mål er dannet i et komplekst netværk med overordnede mål (fx at være lykkelig) og underordnede mål (fx at dyrke karrieren og opnå faglig stolthed) og undermål (ex. at videreuddanne sig og arbejde meget m.v.). oplevelsen af en traumatisk begivenhed som svær sygdom kan virke som katalysator til ændringer i målhierakiet. det medfører en mere optimal balance mellem de forskellige mål i livet - heraf måske nogle nye mål - der er i bedre overensstemmelse med mere basale behov (fx at nedtone karrieren, gå ned i tid, og dermed få mere tid til familien, venner eller ens virkelige interesser i livet). Her kan der altså også være positive følger af de negative tanker, fordi man så at sige tvinges til at finde alternative veje til at nå sit overordnede mål. og med de nye grundvilkår i livet, værdsætter mange andre ting - og prioriterer anderledes - end da de var raske. Forskellige faser Under svær sygdom gennemgår både den syge og de pårørende forskellige faser i bearbejdningen af situationen. en lang række undersøgelser har påvist, at det at forsøge at undertrykke en negativ tanke, senere kan føre til, at selvsamme tanke dukker op oftere. det er derfor ofte nødvendigt at søge professionel hjælp til at håndtere de kriser, der opstår undervejs, for at få bearbejdet negative tanker og sorg. flere undersøgelser peger i retning af, at tiden spiller ind på sammenhængen mellem negative tanker og stress-relateret vækst. en af de seneste undersøgelser omkring dette viser, at sammenhængen mellem øget stress-relateret vækst og færre depressive symptomer især gør sig gældende, når den negative begivenhed har fundet sted mere end to år forinden. Følelsesmæssig bearbejdning? der er meget stor forskel på, hvor let personer har det med følelsesmæssigt at bearbejde negative begivenheder og få fokus på positive konsekvenser af disse. der er formentlig en lang række personlighedstræk, som kan tænkes at lette disse funktioner. i det omfang personen har (overvejende) positive grundlæggende antagelser og forventninger (højere grad af håb og optimisme), kan det tænkes at være

10 10 A R T I k E L lettere for personen at generere nye positive tanker om begivenheden ( nu har jeg klaret operationen, så kan jeg også klare efterbehandlingen ). optimisme har også vist sig at påvirke personers valg af måder at håndtere tingene på, både m.h.t. at kunne fokusere på en positiv genfortolkning af den negative begivenhed og på mere problemfokuseret syn om at begrænse begivenhedens negative konsekvenser. dette er i overensstemmelse med studier, som finder, at personer med højere grad af optimisme og håb, rapporterer mindre stress-relateret vækst. disse personer tænkes derfor at få afkortet deres periode med negative tanker og over tid genererer mindre negative eller ligefrem delvist positive tolkninger af begivenheden. fleksibilitet i sine grundlæggende antagelser synes også at have indvirkning på en lavere grad af negative tanker, og til nemmere at kunne klare den negative begivenhed. individet tilpasser sine mål på en måde, der er i tættere overensstemmelse med hendes eller hans autentiske behov, og derfor oplever væsentlig personlig vækst. Social støtte er vigtig god social støtte kan for det første hjælpe personen til at give udtryk for sine negative følelser og måske derigennem opnå at mindske dem, hvilket kan tænkes at frigive tankemæssige ressourcer til den følelsesmæssige bearbejdning af hændelsen. for det andet kan andre bekræfte, at de negative tanker omkring hændelsen er helt normalt - er en del af efterbearbejdningen - og dermed afbøde eventuelle katastrofetanker, som personen måtte have ( jeg kan ikke få det ud af hovedet, jeg er ved at blive skør ). for det tredje kan andre bidrage til et andet perspektiv, hvilket i et vist omfang kan give inspiration til at se positive konsekvenser af negative begivenheder. det er også praktiseret, at det at tale eller skrive om negative oplevelser kan reducere de negative tanker, muligvis fordi dette øger kravet om en strukturering af begivenheden, hvilket kan give en oplevelse af kontrol. At tænke over problemer det er vigtigt at slå fast, at negative tanker ikke er det samme som af og til at tænke over sin situation, mærke sig dens konsekvenser og så forlade tankerne igen, lidt klogere på sig selv. det kan være rigtig godt at give sig selv lov til på den måde at tænke over de udfordringer, man nu engang står midt i. de negative tanker er derimod kendetegnet ved, at vi er ørkesløst optagede af, at vi ikke er glade, men bange og frygter det værste. vi søger forklaringer på og konsekvenser af den situation, vi oplever. og antallet og kombinationerne kan være mange. disse tanker bliver ved med at køre i ring, og vi kan have svært ved at komme fri af de negative tanker og tilbage til mere nuancerede tanker. Psykolog og mindfulness kan være en hjælp Hvis man oplever at have rigtig svært ved at bryde de negative tanker, kan der være god grund til få professionel hjælp. Her kan psykologisk rådgivning være en løsning. man kan også forsøge at træne evnen til bevidst nærvær - såkaldt mindfulness - enten i grupper eller alene derhjemme. det kan for nogen være en vigtig hjælp at få støtte på sit livssyn og at arbejde sig væk fra oplevelsen af at være fastlåst i tristhed og negative grublerier. Hvorfor samtale med en psykolog? leverforeningen har bedt vores tilknyttede psykolog, ingeborg Bonnevie, om at skrive lidt om, hvad en samtale med en psykolog bl.a. kunne indeholde. Hvad er det for spørgsmål, der kan melde sig, når man får konstateret en eller anden form for leverlidelse. som personer reagerer vi meget forskelligt på belastninger og forandringer. vi har forskellige behov; det, der betyder noget specielt for én person, betyder måske ikke noget særligt for en anden. samtalerne vil derfor altid rette sig individuelt efter den enkelte person. Temaer der går igen Ud fra min erfaring via samtaler med de af leverforeningens medlemmer, som igennem de senere år har henvendt sig til mig, er der nogle temaer, som er gået igen. - det er f.eks. de tanker og reaktioner, som naturligt opstår i forbindelse med at få en alvorlig diagnose og få oplyst hvad et sygdomsforløb evt. kan indebære. det kan også være den ventetid, der kan være på en transplantation, med alt hvad det indebærer af usikkerhed, bekymring og frygt - og ikke mindst bekymring for en evt. sygdomsforværring undervejs. men det kan også være bekymring i forhold til, hvordan ens nærmeste reagerer, det være sig ægtefælle/partner, børn, forældre, eller familiemedlemmer, venner, kolleger, naboer. det kan også være økonomiske problemer i forbindelse med langvarig sygdom, som kan påvirke en følelsesmæssigt. - problemstillingerne er mange og meget forskelligartede og kan gribe forskelligt ind i ens liv både personligt, privat, socialt og arbejdsmæssigt. Skal føle sig respekteret kernen i en samtale med en psykolog er, at personen og psykologen deler de bekymringer personen fortæller om på en sådan måde, at personen føler sig respekteret, lyttet til, føler sig hørt og forstået, - og ikke alene. det medfører ofte en lettelse og en større mulighed for at få øje på andre måder at forholde sig til problemerne og sin situation på. ind i mellem kan der naturligvis være brug for reel rådgivning af mere praktisk art, Leverforeningens tilknyttede psykolog, Ingeborg Bonnevie. men ofte er det bekymringerne og frygten, som fylder mest og hvor hjælpen først og fremmest består i at blive lyttet til og at få sat ord på de følelser og tanker, der fylder. Bekymringerne og frygten kan ikke altid fjernes, men de kan minimeres, så livssituationen opleves mindre tyngende.

11 A R T I k E L 11 Tro kan flytte bjerge - og hjælpe helbredet en positiv indstilling til at blive rask kan have en helbredende effekt. Kilde: Jyllands-Posten (uddrag af artiklen) konklusionen kommer fra en afhandling ved syddansk Universitet, som baserer sig på en stor undersøgelse fra den canadiske provins saskatchewan med patienter, der havde smerter i ryggen efter at have været involveret i mindre trafikuheld. Bag afhandlingen er forskerstuderende melker johansson, som udvalgte repræsentative patienter. Helbredelsesraten var 70% bedre for dem, som forventede at komme sig hurtigt i forhold til dem, der ikke regnede med at blive raske. det her viser tydeligt, at det har en effekt på helbredet, hvis vi er positive. derfor er det vigtigt for patienter at have tillid til, at man nok skal blive rask - og til den behandling, der tilbydes. troen i sig selv kan absolut være med til at helbrede siger melker johansson. Han påpeger, at den canadiske provins minder om danmark i forhold til befolkning og sundhedssystem. gælder for alle sygdomme lisbeth frostholm, der er psykolog og seniorforsker ved forskningsklinikken for funktionelle lidelser, har et svar på, hvordan forventningerne påvirker helbredet. Hvis man har en positiv indstilling og forventning, så vil man også være mere tilbøjelig til at yde noget ekstra for at komme sig hurtigere. man vil i højere grad engagere sig i processen. ledende overlæge på reumatologisk afdeling på sygehus vendsyssel, Claus rasmussen, oplever dagligt forventningerne - eller mangel på samme fra patienterne: forventningens effekt påvirker flere typer af behandling. vi har også set det med leddegigtpatienter. Hvis mine patienter fra start siger, at de ikke tror på, at medicinen virker, eller at de kan blive raske igen, så er de næsten dømt ude. så er det et mislykket projekt, næsten uanset hvilken behandling de får. man skal have troen med sig, siger han. lisbeth frostholm supplerer: nogle af os har tidligere stået i situationer, som vi ikke kunne klare. det kan ligge til grund for, at nogle har flere negative tanker om et helbredelsesforløb. en fare ved den tankegang kan være, at man siger til patienter, at de bare skal tænke anderledes. men det er ikke altid muligt. vi tænker, som vi gør, af én grund, og der vil altid være en individuel forskel i vores forventninger. dog er der her et stort uudnyttet potentiale i sundhedssektoren. for budskabet, at vi kan hjælpe os selv ved at være positive, gælder på tværs af alle sygdomme. om man har ondt i ryggen eller har en blodprop i hjertet, siger hun. Spørge ind og lytte det er Claus rasmussen og melker johansson enige i. det, vi som sundhedsfagfolk må lære, er, at patienterne skal motiveres for en behandling, så de også selv tror på den. det betyder, at lægen bør bruge tid på at lytte og forklare. når det ikke lykkes, så går det sjældent godt, siger Claus rasmussen. melker johansson tilføjer: for behandlerne er det helt sikkert vigtigt at spørge ind til, hvilke tanker deres patienter gør sig - og ikke mindst patientens egne præferencer for en bestemt behandling. det kan tyde på, at det giver mening at gøre det, som patienten tror mest på. Andre studier: i en amerikansk undersøgelse fra 2014 fik patienter lov til at vælge, om de troede mest på effekten af akupunktur eller massage. der blev trukket lod om behandlingen. Helbredelsesraten var fem gange så stor hos dem, som fik den behandling, de troede på. leverforeningens bestyrelse Landsformand Lone mccolaugh, Åløkkehaven 30, 5000 odense C tlf.: Kasserer Nuria Ebbesen enev. sørensens vej 10, 6000 kolding tlf.: Fund-raiser kæthe Jørgensen Hvedholmvænget 8, 5230 odense m tlf.: Kontaktformidler og næstformand Anna Lise Thomsen krogen 4, Hjordkær, 6230 rødekro foreningens tlf tlf.tid hverdage kl Sekretær morten Frederiksen gøgevænget 13, 3390 Hundested tlf Suppleant og administrator på Facebook Hanne Dica Trøstrup gadekær 15, 6200 aabenraa tlf Suppleant og redaktør af Levernyt Per Baltzersen knudsen karlslunde strandvej 10, 2690 karlslunde tlf.:

12 Leverforeningens julearrangement reservér allerede nu lørdag den 29. november til leverforeningens altid rigtig hyggelige julearrangement. på baggrund af de foregående to års meget store tilfredshed med stedet holder vi det igen på det stemningsfulde tøystrup gods ved ryslinge lidt udenfor ringe på fyn. mere udførlig omtale i næste nummer af levernyt, der udkommer ultimo oktober/primo november. HUSk fradrag for gaver Husk at gaver, som gives til Leverforeningen, er fradragsberettigede i det kalenderår, gaven gives. På denne måde støtter du os - og lidt dig selv. Det eneste, som du skal gøre ved indbetaling - via netbank eller giro - er følgende: Angive dit fulde navn Angive dit Cpr.nr. Angive det beløb, som du ønsker at donere til foreningen Skrive gave i beskedfeltet (det er meget vigtigt) gavebeløb sendes til foreningens konto. - Reg.: 1551 kontonr.: På bestyrelsens vegne mange tak! B Vidste du, at vi pr rundede 150 medlemmer i vores facebook-gruppe. - støtter Leverforeningen økonomisk Astellas Pharma a/s, Kajakvej 2, 2770 Kastrup, Tel: Leverforeningen afsender: leverforeningen, krogen 4, Hjordkær, 6230 rødekro

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Vedtægter for Leverforeningen April 2014

Vedtægter for Leverforeningen April 2014 Vedtægter for Leverforeningen April 2014 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er: Leverforeningen. Landsforeningen for leversyge, levertransplanterede og deres pårørende. Landsforeningens hjemsted

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen

ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen LEVERNYT ANEMONE HEPATICA Leverforeningen Nr. 4 - November 2012 Leverforeningens bestyrelse Landsformand Lone McColaugh, Åløkkehaven 30, 5000 Odense C Tlf.: 6614 7005 Email: formand@leverforeningen.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

LEVERNYT ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen

LEVERNYT ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen LEVERNYT ANEMONE HEPATICA Leverforeningen Nr. 1 - Februar 2012 Leverforeningens bestyrelse Landsformand Lone McColaugh, Åløkkehaven 30 5000 Odense C Tlf.: 6614 7005 Email: formand@leverforeningen.dk Kasserer

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen

ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen LEVERNYT ANEMONE HEPATICA Leverforeningen Nr. 3 - August 2013 Leverforeningens bestyrelse Landsformand Lone McColaugh, Åløkkehaven 30, 5000 Odense C Tlf.: 6614 7005 E-mail: formand@leverforeningen.dk Kasserer

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders

Læs mere

LEVERNYT ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen

LEVERNYT ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen LEVERNYT ANEMONE HEPATICA Leverforeningen Nr. 3 - August 2012 Leverforeningens bestyrelse Landsformand Lone McColaugh, Åløkkehaven 30, 5000 Odense C Tlf.: 6614 7005 Email: formand@leverforeningen.dk Kasserer

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Fyringen vi kan desværre ikke bruge dine kompetencer mere (kapitel 2)

Fyringen vi kan desværre ikke bruge dine kompetencer mere (kapitel 2) Fyringen vi kan desværre ikke bruge dine kompetencer mere (kapitel 2) Fra Inges dagbog 30. september 2010: Dagen startede pragtfuldt med den skønneste solopgang over fjorden. At stå der på min altan med

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere