Post Traumatic Stress Disorder. Overgreb, angreb, magtesløshed. Oplæg på Sygeplejeskolen febr 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Post Traumatic Stress Disorder. Overgreb, angreb, magtesløshed. Oplæg på Sygeplejeskolen febr 2006"

Transkript

1 Post Traumatic Stress Disorder Overgreb, angreb, magtesløshed Oplæg på Sygeplejeskolen febr 2006

2 Årsager til PTSD De mest almindeligt årsager til at nogle mennesker udvikler PTSD er følgende: At bevidne et andet menneske blive alvorligt skadet eller dræbt. At være involveret i brand, oversvømmelse eller naturkatastrofe. At være involveret i en livsfarlig ulykke. At have oplevet kamp i forbindelse med krig eller krigslignende situationer. At have været udsat for tortur.

3 PTSD i dagligdagen Trafikuheld Vold og voldtægt Uforløste alvorlige hændelser Overgreb og tvang Psykisk vold Krænkelse af personlig frihed

4 Flere former for krise? udviklingskriser. Alle mennesker oplever mere eller mindre alvorlige kriser i løbet af livet. Kriser, som hører med til et livsforløb. Når man bliver gift, får sit første barn, hvis man bliver skilt og når ens forældre dør, kan det være begivenheder, som er vanskelige og som kan betyde at man får en krise. tilpasningsreaktion. Hvis man kommer ud for noget ekstremt eller en katastrofe, f.eks. en ulykke, et røveri eller voldtægt, er der tale om en anden og mere alvorlig krise, der kaldes akut belastningsreaktion. I en sådan situation reagerer næsten alle i begyndelsen med at gå ind i en tilstand af chok eller i panik, der varer nogle timer. Efter chokfasen er vigtigt at man taler med sin læge om en eventuel behandling med psykoterapi.

5 Hvem udsættes for tortur Et magtmiddel, der har til formål at sprede terror og frygt i den almindelige befolkning. Når et regime ønsker at kue en befolkning, kan magthavere udvælge - bestemte eller tilfældige - personer i befolkningen og underkaste dem tortur. I langt de fleste tilfælde er ofrene kun skygger af sig selv, når de vender tilbage. På den måde kan torturofre tjene regimet som levende eksempler på, hvor høj prisen for modstand vil være. Tortur kan foregå under overværelse af læger eller andet sundhedsfagligt personale for at sikre, at offeret ikke dør under torturen. Tilstedeværelsen kan medføre, at torturoverleveren senere kan have svært ved, at opnå tillid til personalet i det danske sundhedsvæsen.

6 Ved diagnosen PTSD skal man: Have været udsat for svær psykisk belastning af katastrofekarakter, som f.eks. større ulykker, tortur, voldtægt eller trusler på livet. Gang på gang genopleve traumet, fordi man ikke kan lade være med at tænke på det eller fordi man har mareridt eller flash backs. Eller føle stærkt ubehag hvis man kommer ud for situationer, der minder en om traumet. Vise undvigeadfærd omkring alt hvad der kan minde om traumet. Have delvis, eventuelt fuld amnesi (fortrængning), når det drejer sig om den traumatiske begivenhed. Fortsættes>

7 WHO's internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) på Posttraumatisk belastningsreaktion Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab, herunder mindst 2 af følgende: a. ind- eller gennemsovningsbesvær b. irritabilitet eller vredesudbrud c. koncentrationsbesvær d. hypervigilitet (væren på vagt) e. tilbøjelighed til at fare sammen Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.

8 Trauma changes personalities, - not the other way around. PTSD er den eneste diagnose, der tillægger oprindelsen til symptomerne ydre begivenheder snarere end individets personlighed PTSD er også den eneste diagnose, der kendes, som alle mennesker vil kunne udvikle. Uanset at ens før-trauma personlighed, tro, eller værdier påvirker ens reaktion og tolkning af den traumatiske hændelse - så udvikler man ikke PTSD på grund af visse medfødte indre tilstande eller svagheder i ens personlighed. In DSM-IV-R

9 Mænd og kvinder Mænd fortæller om : Voldtægt, kampoplevelser i krig, omsorgssvigt i barndommen og vold i barndommen. Kvinder fortæller om : Voldtægt, kampoplevelser, fysisk vold, at blive truet med et våben eller blive udsat for vold i barndommen.

10 - ikke nødvendigvis PTSD Social støtte og hjælp til at bearbejde traumet synes at have en beskyttende virkning. Traumets natur, og hvor forberedt man har været på den traumatiske begivenhed, er andre forhold, som kan have betydning for udviklingen af PTSD. Flygtninge som har været involveret i politisk arbejde, og som har forberedt sig på risikoen for at blive fængslet og blive udsat for tortur, har større modstandskraft mod PTSD.

11 - ikke nødvendigvis PTSD Mestringsstrategier kan være : spiritualitet personlighed realitetssans engagement i f. eks. et arbejde følelsesmæssig åbenhed over for andre stor motivation for overlevelse

12 Forekomst I løbet af livet vil omkring 5 procent af alle mænd og 10 procent af alle kvinder opleve PTSD (ifølge amerikanske undersøgelser 2-3%) hos almenbefolkningen. Blandt krigsveteraner, flygtninge og især torturoverlevere er hyppigheden langt større (30-80%).

13 De hyppigste symptomer er søvnproblemer, invaderende tanker, mareridt, flashback, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Når traumatiserede patienter udsættes for nye stressfaktorer, forværres alle de tidligere kendte symptomer, der har sammenhæng med de traumer og den tortur, de eventuel har været udsat for. Men også en diabetes kan være svær at regulere, idet blodsukkerniveauet vil svinge med den psykiske tilstand.

14 Hyppigste symptomer symptomer fra bevægeapparatet, først og fremmest muskel- og ledsmerter, der ofte er en kombination af myofascielle smerter og neurogene smerter opstået efter slag, ophængning og langvarige ufysiologiske stillinger. Smerter under fødderne med paræstesier og hypæstesier er hyppige følger efter hårde slag under fødderne (falanga). Somatiserende symptomer fra alle organer forekommer. Hyppige klager er hovedpine, tinnitus, høretab, tandskader, diffuse smerter, gastrointestinale gener, dysuri og inkontinens.

15 PTSD Forløb Nogle får det bedre igen efter nogle måneder eller år, men næsten en tredjedel af alle, der har været udsat for en alvorlig katastrofe, får alvorligere symptomer der ender med at blive kroniske. Traumet kan også ændre ens personlighedstræk, så man bliver mistroisk og trækker sig tilbage fra andre mennesker. Man kan få en følelse af at det hele er håbløst. Man føler sig fremmedgjort, eller man føler at man lever under en konstant trussel. Denne følgevirkning af PTSD har sin egen diagnose. Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse.

16 Livine s PTSD fase 2 Panik, angst og fobier Mental blank disorienteret Ekstrem lyd og lysfølsom Hyperaktiv Hyper emotionel respons Mareridt Undvige adfærd Tiltrækkes af farlige situationer Grådlabil Bratte humørsvingninger raseri, eller neddæmpning skam Seksuel lyst og aktivitet forhøjet >< formindsket Glemsel Ude af stand til kærlig omgang Bange for at skulle dø, blive sindssyg, have fået afkortet livet Reduceret evne til at tackle stress søvnbesvær

17 Livine s PTSD fase 3 Ekstrem skyhed Dæmpet emotionel repsons Ude af stand til at tage beslutninger Meget lav psykisk energi - kronisk træt Immunsystem problemer Psykosomatiske lidelser (hovedpine, nakke og rygsmerter, astma Depression, føler sig fremmedgjort, som levende død

18 Psykologisk behandling Det menneske, som er ramt af PTSD skal genopleve begivenheden for derigennem få bearbejdet følelserne og tankerne omkring begivenheden. Ofte er der forbundet følelser af skyld og skam med begivenheden. De specifikke behandlingstyper, der tilbydes er: Kognitiv adfærdsorienteret terapi Psykoanalytisk / psykodynamisk orienteret terapi Medicinsk behandling

19 Angst består af 4 komponenter, 1. selve angstfølelsen, 2. kropslige ledsagesymptomer, 3. tanker relateret til angsten 4. undvigelsesadfærd (for at undgå angstvoldende situationer).

20 Angst Teore tiker Angstform Udtryk Uløst problem Forsvar Adler mindreværds følelse underlegenhed mindreværds følelse kompensation Freud signalangst (angst for angsten) hjælpeløshed, ulyst personligheds konflikt fortrængning Fromm ensomhed isolation ensomhed etablering af tilhørsforhold Horney fundamentala ngst usikkerhed usikkerhed, angst sikkerhedsforanstaltninger Kierke gaard eksistentiel angst tvetydighed tvesind tiltagetrængning, fordunkling

21 De intrapsykiske kompetencer 1. Selvbevidsthed Det vil sige, at kende vore egen følelser, og at genkende dem, når de optræder. At kunne skelne tydeligt mellem dem. Ikke bare, at vi kalder det utilfredshed, når vi enten er angste eller keder os, men er i stand til at reagere afhængig af om det er den ene eller anden af de følelser, der optræder. 2. Styre vores humør vi kan håndtere vores følelser, når de er relevante i den aktuelle situation og reagere hensigtsmæssigt. At vi ikke er for impulsstyret på den ene side eller for indadvendte eller psykosomatisk symptomudviklende så der er en assertiv balance. 3. Motivation Vi er i stand til at motivere os selv gennem vores følelser. F.eks.: Du er er angst. Det var dog dejligt, at jeg fik det at vide, så ved jeg, hvad jeg skal nu. Altså at samle sine følelser op og derefter dirigere sig mod et mål på trods af en tendens til at tvivle på at vi nu kan gå i stå eller tendensen med, at vi kan buse ud og blive for impulsiv og overfalde Gud og hvermand, der ikke er enig med en selv, fordi man er ked af det.

22 De interpersonlige kompetencer 1. Empati At kunne genkende følelserne, når de optræder hos andre. at være i stand til at tone ind rent sprogligt på verbale og nonverbale signaler. At kunne se på ansigtsudtrykket om det er et menneske, der er ked af det. 2. Sociale relationer At man er i stand til generelt at håndtere sociale relationer, også når det bliver kritisk dvs. når der er konflikter. Når der er er konflikter, er der to muligheder: a. At man enten kan løse konflikten, når det er muligt, fordi man reelt kan blive enige om et eller andet eller at der ikke er nogen konflikt. b. Hvis man ikke kan blive enige om det grundlæggende, at man så kan håndtere en forhandling. Sådan, at når vi er færdige med at arbejde med problemet ikke er fjender..

23 Hvordan forløber en krise? Et kriseforløb kan inddeles i fire faser: Chokfasen, hvor man føler kaos og ofte ikke kan se i øjnene at det, der er sket, er sandt. Man er forvirret og reagerer ofte irrationelt. Det varer dog kun fra få minutter til nogle timer eller dage. Reaktionsfasen. I denne fase erkender man, hvad der er sket, og man føler sorg, fortvivlelse og afmagt. Fasen varer normalt nogle uger eller måneder. Bearbejdningsfasen. Her begynder man at forholde sig til den nye situation og til at livet skal gå videre. Man får lidt efter lidt et realistisk og mere nuanceret syn på det, der skete, og på ens egen rolle. Nyorienteringsfasen. Her har man lagt krisen bag sig og den indgår nu som en erfaring, man har været igennem i sit liv.

24 Behandling Psykoterapi: Man bearbejder sine traumatiske oplevelser og sine følelser i forbindelse med dem ved at tale om dem i detaljer mange gange. I psykoterapien gennemgår man katastrofen og sine følelser i forbindelse med det sammen med en psykolog eller psykiater. På den måde kan man nå til en erkendelse af at man må leve videre på trods af det der er sket.

25 Hvad gør vi? Vær opmærksom på muligheden for tortur og udvikling af PTSD hos flygtninge. Sikkerhed og tillid er de vigtigste elementer i grundlaget for behandling. Det kan tage lang tid at få genopbygget den tillid, torturoverleveren har fået nedbrudt. Netop den praktiserende læge har muligheden ved den langvarige kontinuerlige kontakt. Det kan være oplagt at tilbyde faste samtale-tider, med 1-2 måneders interval, så patientens fysiske, psykiske og sociale udsving kendes, tillid opbygges og patienten får mulighed for at få neutraliseret sit stressniveau.

26 Hvad gør vi? Undgå overbehandling eller vedvarende udredning med respekt for tilstrækkelig somatisk udredning. Der kan være mange relevante somatiske problemer, men det er vigtigt at anskue problemerne som både psykiske og somatiske, idet også reelle somatiske problemer kan forværres ved fornyet stress. Vær opmærksom på eventuelt misbrug af alkohol, medicin eller andre stoffer, som bliver brugt i forsøg på at dæmpe symptomer. Samarbejd med socialforvaltningen. Mange er ikke i stand til at følge den normale sprogundervisning på grund af koncentrationsbesvær, problemer med at relatere sig til andre mennesker, øget alarmberedskab og flashbacks.

27 Hvad gør vi? Vurder på baggrund af flere samtaler med patienten, om der er behov og motivation for psykologisk bearbejdning af de traumatiske oplevelser. For nogle kræver behandlingen i særlig grad et tæt tværfagligt samarbejde, og denne gruppe bør henvises til centre med specialekspertise. Henvisning til psykolog eller specialcenter foregår mest hensigtsmæssigt i samarbejde med socialforvaltningen. Vær opmærksom på torturoverleverens børn og ægtefælle. Hvordan trives familien - er der tegn på sekundær traumatisering?

28 Supervision af personalet Få supervision i svære tilfælde for at undgå sekundær traumatisering af dig selv. Sekundær traumatisering kan vise sig ved trang til undgåelse af patienterne eller overinvolvering i deres problemer.

29 PTSD posttraumatisk belastningsreaktion Hvis man ikke får bearbejdet en akut belastningsreaktion kan man bl.a. risikere at få en depression eller en posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD. Det er en forsinket eller langvarig og alvorlig krisereaktion, hvor man i flash backs eller mareridt igen og igen oplever den traumatiske hændelse, man har været udsat for.

30 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (1) A: Vedvarende personlighedsændring efter udsættelse for exceptionel belastning (kz-lejr, tortur, krigshandling, naturkatastrofe). B: To eller flere af følgende symptomer skal være opfyldt: (1) fjendtlig eller mistroisk holdning (2) social isolationstendens (3) tomheds- eller håbløshedsfølelse (4) kronisk anspændthed eller vagtsomhed (5) følelse af fremmedgjorthed

31 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (2) C: Påvirkning af dagliglivsfunktioner, af befindende eller af omgivelserne. D: Varighed i 2 år eller mere. Diagnosen kan først stilles, efter at der har været symptomer i 2 år. E: Ingen tidligere påfaldende personlighedstræk. F: Ikke forbundet med anden psykisk lidelse, undtagen evt. posttraumatisk belastningsreaktion. G: Organisk ætiologi udelukkes.

32 Important Gender Differences: The most common precipitating events for PTSD in women were rape and physical assault (33.8% and 32.3% of reported events, respectively). For men, seeing someone seriously hurt or killed and physical assault were the most prevalent (25.3% and 20.3%). Women and men were equally likely to have been exposed to trauma. Women, however, were more likely than men to meet criteria for lifetime and current PTSD.

33 Bodyknot Træning i en kropsforankret kommunikations model - Denne model giver mulighed for en præcis viden om, hvor både børn og voksne har deres svagheder og styrker i såvel verbal som nonverbal kontakt og samspil. Og hvordan chok giver sig udtryk rent kommunikativt.

34

35 Bodynamic's metode til heling af kernen i et chok inkl.. arbejde med - flugtrefleks, -angrebsrefleks, -tonisk immobilitet, -sikkert sted, -kropslige låsninger, -ude af kroppen- -og andre dissociative tilstande

36 Bodyknot Awarenes 1 Ydre sansning: (brug KUN de 5 sanser, høre, se, smage, lugte, føle) 2 jeg tror meningen/hensigten er: 3 og det gør mig: glad, vred, bange, ked af det, skamfuld, føler mig seksuelt lokket 4 så jeg får lyst til at: (en handling) og hvis jeg gør det så: 5: tror jeg nok der vil ske..: (tanker/analyse(konsekvenser) 6 så derfor vælger jeg at valg (nu eller senere) at sige, eller gøre (en handling) 7 og jeg gør det! udfører handlingen

37 Reetablering af de sunde overlevelsesreflekser - flugtrefleks, kamprefleks og "gåen død" (tonisk immobilitet). mulighed for at mærke og udløse flugtrefleksen gennem løb (på en madras) til et sikkert sted. at mærke kamprefleksen ved arbejde med fysisk modstand, hvor klienten lærer at håndtere det instinktive raseri. at mærke og bevidstgøre de kropslige sansninger og bevidsthedstilstande, der er tilstede i den toniske immobilitet. Gennem arbejdet med de sunde reflekser genskabes kroppens basale evne til at skifte mellem parathed til aktivitet og handling (det sympatiske nervesystem) - og at være i hvile og ro (det parasympatiske nervesystem). Et af symptomerne i PTSD er, at balancen mellem disse 2 nervesystemer ikke fungerer optimalt eller meget dårligt, med alvorlige fysiologiske konsekvenser for den pågældende.

38 Beslutninger Cognitiv bearbejdning -Forandring af "beslutninger" truffet i den traumatiske bevidsthedstilstand, d.v.s. dannelse af "nybeslutninger" samt "re-orientering" og herunder undersøgelse af, hvordan man bruger den genvundne livsenergi. - Fokus på skyld og tilgivelse og ritualer i forbindelse med choktraumer.

39 Når det gælder små børn genopleves traumer bl.a. ved at temaer eller aspekter fra traumet gentages og gentages i legen Børn kan have mareridt og voldsomme drømme uden billeder fra det faktiske traumes indhold. Børn kan have traumespecifik reaktivering (genoplevelse)

40 Når børn får traumer 2-5 år helt afhængige af deres forældre for at kunne føle sig trygge, når der er fare på færde. De har brug for en voksen tæt ved for at få beskyttelse. Små børn føler sig hjælpeløse og lammede i en livstruende situation. Barnet vil senere være i stand til at give nøjagtige beskrivelser af meget ubehagelige oplevelser til en voksen, barnet føler sig tryg ved. Småbørn gentager de voldsomme begivenheder under leg. Små børn kender ikke konsekvenserne af døden, men kan udvikle en stærk angst for, at andre i familien skal lide samme skæbne.

41

42 2-5 år Symptomer Angst efter traumatisering gør, at barnet udvikler klæbende adfærd og klynger sig fast til en forælder eller andre tæt på. De kan regrediere dvs. miste nye færdigheder, som f.eks. at gå potte eller sove uden ble. kan lide af uhyggelige drømme og voldsomme mareridt.

43 Når børn får traumer 6-12 år De trækker på deres mere modne intellektuelle og følelsesmæssige færdigheder. De kan genkalde sig begivenheden på en logisk måde, som gør dem i stand til at forstå betydningen af det, der er sket. Fantasien bruges ofte til at genopleve den traumatiske situation. Det giver anledning til at ændre på forløbet og prøve forskellige muligheder af. Fantasi og leg gør børn i stand til at få afløb for følelsen af hjælpeløshed, de. Men når børnene forestiller sig, at de kunne have ændret begivenhederne, så melder risikoen for skyldfølelse sig også. Børn i denne aldersgruppe er klar over, at døden er endelig, og de forventer ikke længere, at døde slægtninge vender tilbage. De bliver angste for fremmede, kan bære på en intens fornemmelse af sårbarhed og døje med fantasier om rædsler.

44 6-12 år Symptomer De får problemer med at koncentrere sig. Årsagen er flashback og en sørgmodig indre stemning. De vil ikke være i stand til at passe deres skolearbejde på grund af rastløshed. De får samtidigt svært ved at indlære og følge med i skolen. Angst kan blandt andet vise sig ved, at børnene begynder at stamme, bide negle eller, at de sidder og rokker frem og tilbage. Desuden udvikler mange af børnene fysiske problemer, der ikke er nogen åbenlys forklaring på. Man kalder det for psykosomatiske forstyrrelser, og de viser sig bl.a. som smerter forskellige steder eller svimmelhed. De kan blive aggressive, voldsomme og krævende. Eller de kan få en depression og aldrig give udtryk for deres følelser. Begge måder at opføre sig på gør, at barnet får svært ved at bevare venskaber med andre jævnaldrende børn og derfor ofte ender i isolation. Det er også almindeligt at større børn begynder at tisse i sengen, får søvnproblemer og opfører sig som om, de var flere år yngre.

45 Når børn får traumer år Teenagere forstår den verden, de lever i. De kan også gennemskue mange af konsekvenserne ved overgreb og krig. De er mere sårbare over for traumatiserende oplevelser end yngre børn. De fantaserer eller leger ikke for at få styr på deres oplevelser. De tackler problemerne ved at snakke om det, der er sket. En traumatiseret teenager virker mange gange ældre, end man ville forvente. De opfører sig tilsyneladende som voksne. Men de mangler modenhed, når det handler om følelser og har brug voksnes hjælp. Selv om en teenager er i stand til at se sine egne handlinger i et realistisk lys efter en traumatisk begivenhed, får de tit store problemer med skyldfølelser. Selvbebrejdelser som; hvorfor var det mig, der overlevede, eller hvorfor prøvede jeg ikke at stoppe soldaterne, bliver ved med at vende tilbage i tankerne.

46 13-16 år Symptomer Teenagere vil håndtere deres traumer på vidt forskellige måder. Nogle tyer til selvdestruktiv adfærd for at udholde depression og vrede. Så er de parate til at tage store chancer og gør oprør mod nøgleautoriteter som skolen eller politiet. De kan finde på at gå med i en bande og begynde at stjæle og hærge. Teenagere opfatter ikke længere - som mindre børn gør - sig selv som usårlige. De forstår rækkevidden af de begivenheder, der sker under en krig. Efter traumatisering trækker nogle sig ind i sig selv. Bliver meget forbeholdne i kontakten med andre og forventer hele tiden, at det vil gå dem dårligt. For aldersgruppen er det også almindeligt at reagere med nervøs angst og konstant uro. Smerter rundt omkring i kroppen, der ikke findes nogen fysik årsag til, forekommer også tit.

47

48

49

50

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil

Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil - 28.11.16 Annemarie Gottlieb, klinikleder, ledende psykolog Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Møllehusets Omsorgsplan

Møllehusets Omsorgsplan Møllehusets Omsorgsplan 2011 Udarbejdet af Forstander.: Nina Overgaard Nielsen Arbejdsmiljørepræsentant.: Jane Torp Omsorgsplan i forbindelse med voldsepisoder. Formål med voldspolitik. Vold på arbejdspladsen

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel

Læs mere

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen PTSD Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen TRAUMA PTSD x y z å ø p Hvor ofe mm 1-9 % prævalens i befolkningen meget svingende forekomster Højere i bysamfund end på landet Børn under 10

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Trauma Informed Care

Trauma Informed Care Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

At være frivillig for flygtninge med traumer

At være frivillig for flygtninge med traumer At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når sjælen er gået i stykker

Når sjælen er gået i stykker Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning

Læs mere

ATT. Ambulant tværfaglig udredning og behandling af PTSD hos traumatiserede flygtninge og krigsveteraner. Grundlagt i 2001/03

ATT. Ambulant tværfaglig udredning og behandling af PTSD hos traumatiserede flygtninge og krigsveteraner. Grundlagt i 2001/03 PTSD ATT Ambulant tværfaglig udredning og behandling af PTSD hos traumatiserede flygtninge og krigsveteraner 2 Grundlagt i 2001/03 Fusioneret, Vejle og Odense, siden 2012 01-02-2017 Målgruppe Mennesker

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen

Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen DET DOBBELTE PERSPEKTIV: OFFER/KRÆNKER 1 KLINISK AKTIVITET I JANUSCENTRET

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

ICF - dokumentation af et ungt vidensområde

ICF - dokumentation af et ungt vidensområde ICF - dokumentation af et ungt vidensområde RCT Midtjylland er sammen med syv andre rehabiliteringscentre for torturofre gået i gang med et ambitiøst udviklingsprojekt. Målet er at udvikle et specifikt

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilligafdelingen Ringsted, 3. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Det Krise- og katastrofepsykiatriske beredskab i Region Nordjylland

Det Krise- og katastrofepsykiatriske beredskab i Region Nordjylland Det Krise- og katastrofepsykiatriske beredskab i Region Nordjylland Jan Mainz Professor, Ph.D, Direktør med ansvar for kvalitet og patientforløb Psykiatrien i Region Nordjylland Case: 07.04.1990 Natten

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Oplæg, Psykinfo Fredericia 4/9-19

Oplæg, Psykinfo Fredericia 4/9-19 Oplæg, Psykinfo Fredericia 4/9-19 Om seksuelle overgreb hvilke ord bruges? Incest er Seksuelle krænkelser begået af beslægtede voksne samt stedforældre over for børn Også seksuelle krænkelser mellem søskende/fætre/kusiner

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

At blive udsat for vold

At blive udsat for vold At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International. PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil

Læs mere

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/ SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Akut psykisk førstehjælp

Akut psykisk førstehjælp Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere