Resumé. Baggrund. medborgerskab og Sundhed kan i langt højere grad sikre, at de nye gode vaner, som deltagerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé. Baggrund. medborgerskab og Sundhed kan i langt højere grad sikre, at de nye gode vaner, som deltagerne"

Transkript

1 Aktivt medborgerskab og Sundhed Resumé Aktivt Medborgerskab og Sundhed skaber grundlag for et samarbejde mellem Frivilligcenter Gentofte og Gentofte Kommune (Forebyggelse og Sundhedsfremme) i et forebyggelsesprojekt, der har fokus på sundhed for mænd og kvinder +60 år, der er i risikogruppen for at få livsstilssygdomme. Sundhedsprojektet indeholder sundhedsfremmende elementer fra tidligere projekter som Gentofte 7 år yngre, hvor der blev skabt særdeles positive resultater for deltagerne i de 3 måneder projektet varede. Det lykkedes blandt andet at forbedre sundheden hos en større gruppe deltagere, der var i risikogruppen for at få en alvorlig sygdom. I større sundhedsprojekter er der en risiko for, at deltagerne efter en periode falder tilbage til tidligere uhensigtsmæssige vaner og ikke optimalt opnår gevinsterne fra interventionerne. Aktivt medborgerskab og Sundhed kan i langt højere grad sikre, at de nye gode vaner, som deltagerne igennem projektet har opnået, fastholdes. Frivilligcenter Gentofte har til opgave efter projektperioden at sikre, at der skabes rammer for projektets fremtid i Frivilligcenterets regi. Baggrund Gentofte Kommune har som fremtidens kommune fokus på aktive medborgere og fællesskaber. Det ses i såvel Gentofte Kommunes Strategiplan 2014 som i Budgetaftalen , hvor borgerne sættes i centrum som afgørende partnere i udviklingen af såvel velfærd som kvalitet i en kommunal kontekst. Aktive medborgere giver nye muligheder for at udvikle velfærden og skabe høj kvalitet. Velfærden bliver bedre, når borgerne får og tager ansvar. (Gentofte Kommunes Strategiplan 2014) I fremtidens kommune engagerer borgerne sig i at skabe aktiviteter og løse opgaver i lokalsamfundet.( ) Forskellige fællesskaber, forskellige bydele og forskellige aldersgrupper lægger op til en differentieret og målrettet understøttelse. Kommunen skal udvikle og understøtte frivilligt arbejde og aktive borgere ved at tilbyde hjælp, råd og vejledning. (Gentofte Kommunes Budgetaftale ) Aktivt medborgerskab kan bidrage til at skabe fællesskaber, der kan styrke sammenhængskraften i kommunen og lokalsamfundet og fx mindske isolation og ensomhed. Aktivt medborgerskab eller borgerinddragelse er ikke et nyt fænomen i sundhedsfremme og forebyggelse. Borgerinddragelse (community participation) blev allerede introduceret ved Alma 1

2 Ata konferencen i 1978 af WHO og UNICEF og er siden blevet fremhævet af WHO som et kerneelement i sundhedsfremme i Sundhed for Alle i det 21. århundrede (Poulsen 2004). Begrundelsen for borgerinddragelse er, at deltagelsesprocessen kan fremme sundhed og at borgerne føler et større ejerskab over for sundhedsfremmende indsatser, de selv har deltaget aktivt i at identificere, udvikle og implementere. Det bidrager til, at projekter lettere forankres og bliver bæredygtige. Endvidere viser undersøgelser, at borgerinddragelse kan føre til forbedret sundhedsstatus for den enkelte, at borgerinddragelse kan give selvtillid og styrke samt øge trivsel og styrke sociale netværk. Desuden kan borgerinddragelse bidrage til kvalitetsudvikling og -sikring af offentlige ydelser (Poulsen 2004). Der er således gevinster at hente såvel individuelt som samfundsmæssigt ved borgerinddragelse og aktivt medborgerskab. Projekt Aktivt medborgerskab og Sundhed er et samarbejdsprojekt med deltagelse af Frivilligcenter Gentofte og Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune. Målgruppen for projektet er mænd og kvinder +60 år. Indsatsen vil bestå af et sundhedsfremmende tilbud med fokus på livsstilsområderne: Fysisk aktivitet, kost og mental sundhed, herunder ensomhed og stress. Livsstilssygdomme kan forebygges kønsforskelle bør indtænkes Projektet sætter fokus på livsstilsområderne fysisk aktivitet, kost og mental sundhed, hvor der er evidens for at sundhedsfremmende indsatser har en effekt. Der er evidens for, at regelmæssig fysisk aktivitet har positiv betydning for helbred, dødelighed og risikoen for en lang række sygdomme som fx hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer. I Gentofte Kommune er der behov for indsatser på disse områder. I den seneste sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2013, viser data for Gentofte Kommune, at der er omkring 30 % mænd og kvinder, der er fysisk aktive mindre end de 30 minutter om dagen, som anbefales. Andelen af borgerne (+ 65-årige) i Gentofte Kommune med meget usunde madvaner er størst blandt unge og den ældste del af befolkningen. Andelen af borgere med meget usunde kostvaner er dobbelt så stor for mænd. Flere blandt enlige har meget usunde madvaner (Robinson et al. 2014). Sociale relationer har stor betydning for borgernes helbred. Personer med gode sociale relationer generelt har en lavere sygelighed og dødelighed og føler sig mindre ensomme sammenlignet med personer med svage sociale relationer. Ifølge Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden fra 2013 har flere mænd end kvinder sjældent kontakt til familie og venner og andelen er størst blandt de +80-årige. For de +80-årige er stress også ofte et problem. Sammen med de årige er de ældre dem, der har det højeste stressniveau og det forekommer oftere hos kvinder end mænd (Robinson et al. 2014). 2

3 Forskelle på mænd og kvinders sundhed Der er mange paradokser indenfor køn, sundhed, sygdom og dødelighed. Mænd lever i gennemsnit kortere end kvinder, men kvinder kan forvente flere sygdomsbelastede leveår og rapporterer igennem hele livet generelt dårligere helbred og trivsel end mænd (Kruse & Helweg- Larsen 2004). Med den viden, der i dag er til rådighed om mænds sundhed i Danmark og Europa, fra fx undersøgelser som The State of Men s Health in Europe, Mænds sundhed og Mænds skjulte depressioner (Madsen 2014), er der et solidt grundlag for at udpege de områder og opgaver, hvor det er nødvendigt med en indsats for at gøre op med den markante kønsmæssige ulighed, der findes på sundhedsområdet. Denne ulige stilling mellem kønnene har betydning ikke kun for mændene, men også for deres familier og for samfundet generelt (Madsen 2014). Mænd lever kortere tid end kvinder, og de rammes oftere end kvinder af de fleste sygdomme. Mænd har på stort set alle sundhedsområder en dårligere prognose end kvinder. Og statistikkerne taler for sig selv for hver gang, der dør 100 kvinder i Danmark, dør der: 140 mænd af kræft 160 mænd af hjertekarsygdomme 133 mænd af åndedrætssygdomme 123 af andre kredsløbssygdomme 119 psykiske lidelser/adfærdsforstyrrelser 145 mænd af diabetes 300 mænd af selvmord Mænd lever mere usundt end kvinder, de er mere overvægtige, inaktive og de ryger og drikker mere end kvinder. Mænd tager også sundhedsbudskaber anderledes til sig end kvinder, og det bør ikke være den samme måde man henvender sig til mænd og kvinder, når man vil have dem til at ændre adfærd (Men s Health Week DK 2014). Kvinder har andre sundhedsmæssige udfordringer end mænd. En af de hyppige blandt kvinder +60 år er osteoporose, nedsat knogletæthed eller knogleskørhed, der er en væsentlig årsag til det høje antal sygehus-indlæggelser blandt denne aldersgruppe. Osteoporose er ikke en sygdom men en risikofaktor for knoglebrud. Rigelig motion, helst allerede fra barnealderen, er formentlig den mest effektive metode til at forebygge osteoporose. Kalcium i kosten og D-vitamin samt undervægt og rygning er andre betydelige faktorer, der gør, at man opbygger for lidt knoglemasse og hermed har større risiko for at udvikle osteoporose. Osteoporose kan også ramme mænd, men rammer langt oftere kvinder. Omtrent hver 3. kvinde og hver 8. mand vil få et knoglebrud, som skyldes osteoporose, langt størstedelen er ældre mennesker (Kruse & Helweg-Larsen 2004). 3

4 Mere end hver 4. dødsfald blandt kvinder skyldes hjertekarsygdom, som dermed er en af de hyppigste dødsårsager hos kvinder i Danmark. Bedre forebyggelse og behandling reducerer dødeligheden. Der kan gøres meget for at forebygge hjertekarsygdomme, hvor sund kost og motion er kodeordene. Kvinder, der går fra at være inaktive til at gå mindst en time om ugen, kan opnå en 50 procent mindsket risiko for at udvikle hjertekarsygdom (Hjerteforeningen). Der ses eksempelvis kønsforskelle på kvinder og mænds kontakt til deres praktiserende læge. Ifølge den nyeste nationale sundhedsprofil fra 2013 har 84 % af de adspurgte kvinder inden for de sidste 12 måneder haft kontakt med deres læge, mens dette gør sig gældende for 71,5 % af de adspurgte mænd. Kvinder rapporterer flere helbredsproblemer end mænd og har en oversygelighed af en lang række sygdomme (Christensen et al. 2014). Derfor er det paradoksalt, at kvinder også lever længst. Dette kønsparadoks og den kønsmæssige ulighed i sundhed peger på, at der er behov for kønsdifferentierede sundhedstilbud (Clausen 2014). Forskning peger på, at der skal benyttes forskellige sundhedsfremmende metoder for at nå de to køn. Mænd ønsker fx konkret og praktisk rådgivning om kost, skal jeg bruge smør eller olie?, mens kvinder interesserer sig for madens indhold af næringsstoffer, vitaminer, mineraler mm. og forventer faglige forklaringer (Regitze Siggard 2014). Køn spiller en rolle for udvikling af livsstilssygdomme og skal vi forebygge udviklingen, skal vi metodemæssigt indtænke forskelle i de to køn og de to køn skal adresseres forskelligt, når det omhandler ændring af livsstil. Derfor vil projekt Aktivt medborgerskab og Sundhed arbejde med de to køn adskilt. Projektets indhold Formål Formålet er at udvikle og etablere et bæredygtigt sundhedsfremmende tilbud med fokus på livsstilsområderne fysisk aktivitet, kost og mental sundhed til +60-årige borgere i Gentofte Kommune, der er i risikogruppe for at udvikle livsstilssygdomme. Aktivt medborgerskab og Sundhed giver deltagerne redskaber, der fremmer deres sundhed og skaber rammer for et aktivt medborgerskab. Mål og succeskriterier Målet er: 1) At få etableret et bæredygtigt sundhedsfremmende tilbud i Frivilligcenter Gentofte med fokus på livsstilsområderne fysisk aktivitet, kost og mental sundhed til +60-årige borgere i 4

5 Gentofte Kommune, der er i risikogruppe for at udvikle livsstilssygdomme. Tilbuddet indgår som en integreret del af Hemmingway Club og Blixen Club. 2) At få uddannet frivillige, ulønnede, tovholdere fra Frivilligcenter Gentofte, til at forestå den fysiske træning og undervisning i mad og måltider til medlemmer af Hemmingway Club og Blixen Club. Uddannelsen af frivillige bidrager til at gøre borgere til ydere aktivt medborgerskab og at sikre projektets bæredygtighed og forankring. 3) At forbedre deltagernes selvvurderede helbred i forhold til livsstilsområderne fysisk aktivitet, kost og mental sundhed. Succeskriterier: 1) Et år efter intervention tilbyder Hemmingway Club og Blixen Club et sundhedsfremmende tilbud med fokus på livsstilsområderne fysisk aktivitet, kost og mental sundhed til +60-årige borgere i Gentofte Kommune, der er i risikogruppe for at udvikle livsstilssygdomme. 2) Ved projektets afslutning, august/september 2015, er der uddannet 6 frivillige, ulønnede tovholdere 3 pr. klub. 3) Ved projektets afslutning, august/september 2015, vurderer 50 % af deltagerne, at deres selvvurderede helbred er forbedret efter deltagelse i Aktivt medborgerskab og Sundhed. Tidsplan og aktiviteter De borgerrettede aktiviteter strækker sig over tre måneder, hvor deltagerne vil indgå i fysiske aktiviteter som gang, let løb eller indendørscykling. Dette skal kobles sammen med sociale- og kulturelle aktiviteter samt sunde aftener med fokus på kosten, mad og måltider. Aktiviteterne skal have fokus på medborgerskab, samvær/samtaler og sundhed. Der vil yderligere være BodyAge målinger og en motiverende samtale samt spørgeskema om deltagernes selvvurderede helbred og trivsel inden projektets start og igen efter endt forløb. Målgruppen +60-årige mænd og kvinder i Gentofte Kommune, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost og motion. Endvidere ønskes at fremme den sociale- og mentale sundhed hos gruppen. Mænd: Projektet tager udgangspunkt i en nylig etableret gruppe i Frivilligcenter Gentofte: Hemingway Club, der har som formål, at styrke mænds fællesskaber og forebygge ensomhed. Hemingway Club blev etableret den 20. november 2013, og har oplevet stor interesse og efterspørgsel, og tæller i dag 60 mænd +60 år. Gruppen er ledet af frivillige, har etableret sig med en bestyrelse fra egen kreds, Egon Svane Hansen, Leif Jürgensen, Bjørn Nakskov, Mogens Røstbjærg og Cathrine Sort. Gruppen har indtil nu haft fokus på en mangfoldighed af forskellige emner, men ønsker mere fokus på livsstilsområderne kost og motion. Derfor har Hemingway Club ønsket et samarbejde med Forebyggelse og Sundhedsfremme med henblik på udvikling af et sundhedsfremmende projekt. En erfaring fra projektet er, at ensomhed er tabu: Langt ind i projektet var målgruppen meget afvisende overfor at tale om ensomhed. Først efter næsten et år, 5

6 hvor projektet havde bygget fortrolighed og en afslappet omgangsform op og deltagerne havde sænket paraderne en anelse, kom flere mandlige medlemmer frem og kunne sætte ord på, at de faktisk HAVDE været meget ensomme inden deltagelsen. Og flere kommenterede i forbindelse med evaluerings-interviews, at Hemingway Club har ændret deres liv i positiv retning. Dette stemmer godt overens med definitionen af selvhjælpsmetodens potentialer. Se også afsnittet nedenfor om Projektets metode selvhjælpsmetodens potentialer. Kvinder: Der vil blive etableret en tilsvarende gruppe for kvinder i Frivilligcenter Gentofte, som Hemmingway Club, med navnet Blixen Club, hvor formålet er at styrke kvinders fællesskaber og forebygge ensomhed. Målgruppen skal også være +60-årige, og Blixen Club skal ligesom Hemmingway Club, tilbyde en mangfoldighed af selvvalgte emner i form af foredrag, udflugter m.v. samt have særlig fokus på fysisk aktivitet, kost og mental sundhed, herunder ensomhed. Projektets metode selvhjælpsmetodens potentialer Projektet Aktivt medborgerskab og sundhed er blevet til i samskabelse mellem Frivilligcenter Gentofte og Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune. Projektet skal udgå fra og forankres i Frivilligcenter Gentofte. Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte arbejder metodisk ud fra selvhjælpsmetoden og dens potentialer. Selvhjælpsgrupper har vist sin store værdi, fordi de giver mulighed for, at mennesker deler erfaringer om det, der fx er svært gensidigt og på lige fod. Det mindsker følelsen af stigmatisering og isolation, øger handlekraft og bidrager til at kunne mestre livet bedre. Selvhjælpsmetoden skaber mod og tro på, at man selv kan skabe positive forandringer sammen med andre (Landsorganisationen Frivilligcenter og Selvhjælp Danmark (FriSe)). Dette udgangspunkt matcher WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svaghed. Sundhed er også oplevelsen af at kunne mestre sit liv i alle dets aspekter. At man kan klare de kriser, man kommer ud for, at man har et personligt overskud, og at man har nogle gode relationer. Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress og at kunne indgå i fællesskaber med andre mennesker (1). Den brede sundhedsforståelse lægger også op til en bred indsats. Den indsats kan det offentlige ikke løfte alene. Her er civilsamfundet en vigtig aktør. Vejen til sundhed fremspires i et samspil mellem mange forskellige aktører den enkelte person, familien, arbejdspladsen, frivillige organisationer, praktiserende læger, kommunen og mange flere. Frivilligcenter Gentofte og landsforeningen for Frivilligcentre og Selvhjælp (FriSe) har specialiseret sig i at tilbyde og understøtte udviklingen af lokalt selvhjælpsarbejde, hvor deltagerne selv skaber indholdet: Hjælp-til-selvhjælp handler om at skabe fællesskaber. Vi ved, at mange mennesker i krise også er ramt af ensomhed. Når krisen rammer, oplever mange sig helt alene og mangler nogen at dele tanker og oplevelser med. Nogle gange fordi man ikke kan/vil bruge netværket (hvis 1 WHO describes mental health as: a state of well-being in which the individual realizes his or her abilities, can cope with the normal stresses of life, can work productively and fruitfully, and is able to make a contribution to his or her community. WHO, Strengthening mental health promotion, Geneva 2001 (Fact sheet no. 220) 6

7 der er et netværk) til den aktuelle situation. Målet med Selvhjælpsindsatser er derfor generelt, at ingen mennesker skal bære deres kriser alene og handler om, at give det kriseramte menneske nogen at gå vejen sammen med. Gentofte Frivilligcenter skaber gode rammer for, at mennesker kan mødes på lige fod om det, der er svært eller om emner og interesser, som borgerne har behov for. Ikke ud fra faglig viden men med viden om gruppe-opstart, samspil og dynamik. Gruppens indhold er deltagerne typisk selv ansvarlige for. Grupper i frivilligcentre giver nye kontekster, hvor deltagerne kan træde ind anonymt og træne / afprøve identitet og sociale kompetencer. Selvhjælpsmetoden skaber mod og tro på, at man selv kan skabe positive forandringer sammen med andre. Rekruttering Gentofte Frivilligcenters erfaringer med etablering af Hemingway Club vil blive benyttet ved dannelsen af Blixen Club, som vil blive etableret ud fra de samme grundlæggende principper: 1. Rekruttering/udpegning af kvinder, som kan være rollemodeller og indgå i en direktion : Denne lille gruppe af frivillige kan stå for kontinuerlig kontakt, svare henvendelser, stå for kommunikation og etablering af aktiviteter og i det hele taget varetage programlægningen for møderne og styre disse. Rollebesætning skal derfor mindst have kompetencer inden for organisering, kommunikation, administration og kontakt. 2. Finde passende lokalitet (som eventuelt kunne være Frivilligcenteret). 3. Aftale en fast, ugentlig mødestruktur i direktionen. 4. Identitet: Hvad vil vi signalere? Udarbejde grafisk identitet for Blixen Club, logo m.v. Udarbejde PR-materialer og kommunikationsstrategi: Plakat, postkort, og især annoncer til Villabyerne. Hjemmeside og Facebook kan komme senere. 5. START: Invitere til et Åbent Hus arrangement med et målrettet spændende emne (eller kursus). 6. Lytte til ideer og interesser, registrere de fremmødte. 7. Arrangere det første møde (fx the og rejseforedrag). Sundhedspædagogiske overvejelser Forebyggelse af livsstilssygdomme kræver ofte store adfærdsændringer på kost- og motionsområdet. Det kan imidlertid være svært at ændre på vaner alene ud fra en forventning om at undgå sygdom i fremtiden, ligesom det kan være svært at holde fast i nye vaner over længere tid. Det er derfor vigtigt, at de mere kortsigtede positive gevinster ved eventuelle livsstilsforandringer fremhæves, og at der bliver arbejdet med metoder og strategier, som tager højde for mulige tilbagefald til gamle vaner. For at motivere og støtte deltagere i at foretage varige livsstilsforandringer er det vigtigt, at den sundhedsfaglige viden kobles med den enkelte deltageres egne ønsker og erfaringer, og at forløbet og vejledningen tilpasses den enkeltes viden, ressourcer og behov. 7

8 Introduktion til forløbet, BodyAge test, motiverende samtale samt spørgeskema Projektets rammer og målsætning præsenteres. Deltagerne vil få udleveret skriftlig information om projektet og skal give skriftligt samtykke til at spørgeskemaer og relevant data fra den selvvurderede trivsel må bruges i evalueringen af projektet. Deltagerne får foretaget en indledende BodyAge test. Deltagerne udfylder et spørgeskema, der omhandler deres selvvurderede helbred, særligt i relation til motions- og kostvaner samt mental sundhed (ensomhed og stress). Resultater af BodyAge test gennemgåes med en efterfølgende motiverende samtale. Den enkelte deltager motiveres til at ændre deres livsstil i den ønskede retning. BodyAge testene skal således bidrage til at opstille kvalificerede individuelle mål. BodyAge testen benyttes således udelukkende som en individuel motivationsfaktor og status for den enkelte deltager. Den enkeltes målinger benyttes ikke i evalueringen og vil kun være tilgængelig for deltageren selv. BodyAge testen og den efterfølgende samtale gennemføres af personer med mindst 5 års sundhedsfaglig uddannelse. Indholdet i den første BodyAge test vil være nedenstående: Fysiske målinger Blodtryk Fedtprocent Vægt BMI FFM (fedt fri masse) Hofte-talje ratio Kondition Overarmsstyrke Lårstyrke Mavestyrke Fleksibilitet BodyAge testen skal i høj grad opfattes som et motiverende element, og således bidrage med at give den enkelte deltager et standpunkt at forbedre sig ud fra. De to forskellige aktiviteter (gang og let løb) vil blive præsenteret og rollemodellen (træneren) for hver af de to aktiviteter vil beskrive netop deres motivation, og hvad de forventer af deltagelsen i forløbet. Efter de 3 måneders forløb gentages BodyAge testen, og deltagerne udfylder atter spørgeskemaet om deres selvvurderede helbred, særligt i relation til motions- og kostvaner samt mental sundhed (ensomhed og stress). 8

9 Motionsaktiviteter Der vil én gang om ugen være motionsaktiviteter i form af gang eller let løb i grupper med de andre deltagere såvel som en motiverende træner. Det vil i perioder også være muligt at vælge indendørs cykling, der giver sved på panden, men er skånsomt for kroppens muskler, sener og led. Der vil også være hjemmetræning i form af elastikøvelser for at øge deltagernes styrke. Der vil blive udarbejdet en kort video, der viser øvelserne. Øvelserne vil også findes i trykt form, som deltagerne kan få med hjem på papir, hvis de ønsker dette. Aktiviteter for kost En gang hver 14. dags vil der være sunde aftener. I Hemingway Club vil der være mulighed for at lave dejlig og sund mad sammen i en slags madklub. Dette varetages af en mandlig kok, der kender til målgruppen. Her er det vigtigt, at der er fokus på god smag, kvalitet og mæthed samtidig med, at sundhed skal tænkes ind i planlægningen. Samværet er desuden meget vigtigt. I Blixen Club vil denne madklub varetages af en diætist, og der vil i højere grad være fokus på sunde lettere retter og næringsværdien i kosten. Fx små nye idéer til at få en sundere morgenmad, kalk og D-vitamin i kosten eller hvad der er behov for for målgruppen. Dette kunne justeres undervejs. Sundhed og samvær er ligeledes et vigtigt fokus i denne gruppe. Kulturelle aktiviteter Projektet er opkaldt efter to meget indflydelsesrige forfattere, hvilket også afspejles i projektet. Gang- og løbetræningen vil derfor foregå på forskellige kulturelle ruter rundt omkring i Gentofte Kommune. Fx gå i Dan Turélls fodspor i Vangede eller i Arne Jacobsens fodspor ved Bellevue. Evaluering Forebyggelse og Sundhedsfremme gennemfører evalueringen, som består dels af kvalitative fokusgruppeinterview, dels en spørgeskemaundersøgelse før og efter intervention, jf. nedenfor. Evaluering vedr. succeskriterium 1 og 2: Succeskriterium 1: Et år efter intervention tilbyder Hemmingway Club og Blixen Club et sundhedsfremmende tilbud med fokus på livsstilsområderne fysisk aktivitet, kost og mental sundhed til +60-årige borgere i Gentofte Kommune, der er i risikogruppe for at udvikle livsstilssygdomme. Succeskriterium 2: Ved projektets afslutning, august/september 2015 er der uddannet 6 frivillige, ulønnede tovholdere 3 pr. klub. Evaluering: Henholdsvis 3 måneder og 1 år efter interventionen gennemføres et kvalitativt fokusgruppeinterview med leder af Frivilligcenter Gentofte samt en repræsentant fra henholdsvis bestyrelsen i Hemmningway Club og Blixen Club, hvor det undersøges om Aktivt medborgerskab 9

10 og Sundhed er blevet etableret og hvor mange frivillige, ulønnede tovholdere, der er blevet uddannet. Evaluering vedr. succeskriterium 3: Succeskriterium 3: Ved projektets afslutning, august/september 2015, vurderer 50 % af deltagerne, at deres selvvurderede helbred er forbedret efter deltagelse i Aktivt medborgerskab og Sundhed. Evaluering: Der gennemføres en spøgeskemaundersøgelse blandt deltagerne ved projektet start og afslutning om deres selvvurderede helbred. Litteraturliste og referencer Christensen AL, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen PV & Juel K (2014): Danskernes sundhed den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens publikationer, Rosendahls Distribution. Clausen CT, Bachelorstuderende på Folkesundhedsvidenskabsuddannelsen (2014): Hvorfor går man ikke til læge på Mars? Ved I at samfundets opdragelse af kønnene har betydning for vores sundhedsadfærd? Uddrag af HPR news, Health promotion research Issue 13 October 2014, Det burde være almen viden. Gentofte Kommunes Budgetaftale Gentofte Kommunes Strategiplan 2014, Direktionen. Hjerteforeningen hjemmeside: d. 15. oktober, Fra kampagnen Elsk hjertet. Kruse M og Helweg-Larsen K, Statens Institut for Folkesundhed for Minister for ligestilling (2004): Kønsforskelle i sygdomme og sundhed. Madsen S. Aa. (2014): Mænds sundhed og sygdomme. Samfundslitteratur, 1. udgave Men s Health Week DK (2014). Materiale fra invitation udsendt ifm. Men s Health Week Udsendt 6. oktober, 2014 af Regitze Siggard. Poulsen J (2004): Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme i relation til kost og fysisk aktivitet, for Sundhedsstyrelsen. 10

11 Regitze Siggard, Næstformand i Selskab for mænds sundhed, oplæg på konferencen Ernæringsfokus 2014 Mænd, sundhed og protein, d. 19. september Robinson KM, Lykke M, Hansen BH, Andreasen AH, Jeppesen M, Buhelt LP et al. (2014): Sundhedsprofil for region og kommuner Forskningscenter for forebyggelse og sundhed, Region Hovedstaden

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Flere mænd på banen!

Flere mænd på banen! Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Go Gentofte Evaluering af projekt Go Gentofte Indhold Forord 2 Resume 3 Resultater 4 Baggrund 6 Go Gentofte 8 Erfaringer og anbefaling 11 Referencer 13 1 Forord

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat.

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 584 Offentligt 1 FRISE. LANDSFORENING FOR FRIVILLIGCENTRE OG SELVHJÆLP Østeraagade 2,2 9000 Aalborg www.frise.dk Tlf 98 122424 27. juni 2006 ET ANDET LIV En rehabiliterings-

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelssundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60%

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

Energi-tjek til din virksomhed

Energi-tjek til din virksomhed Energi-tjek til din virksomhed Til alle virksomheder der ønsker at give deres ansatte mulighed for at få fokus på egen energi og sundhedstilstand. Vi tilbyder at lave en fælles introduktion for den samlede

Læs mere

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen 2 Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere