Serendipitet: Det, du ikke vidste, du havde brug for Fortæl mig din uge: På job med udsigt over fjelde Hvem bliver den nye rektor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serendipitet: Det, du ikke vidste, du havde brug for Fortæl mig din uge: På job med udsigt over fjelde Hvem bliver den nye rektor?"

Transkript

1 Serendipitet: Det, du ikke vidste, du havde brug for Fortæl mig din uge: På job med udsigt over fjelde Hvem bliver den nye rektor? PRESSEN 9. januar 2008 Ikke høre -ikke tale -ikke se: Hvorfor er bibliotekarerne tavse?

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: Øvrige hovedbestyrelse: Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: , P: Karen Buus, Varde Bibliotek Tlf. A: , P: Per Kjær Fredborg,Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: , P: Kim Josefsen, Biblioteksmedier as Tlf. A: , P: Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: , P: Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: , P: E-post: Jette Rasmussen, Varde Bibliotek Tlf. A: , P: Direktør: Johnny Roj-Larsen, Faglig Afdeling: Bruno Pedersen, afdelingschef, Konsulenter: Nanna Berg, konsulent vedr. faglige spørgsmål, Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, Arne Svane Frei, web-supporter, Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver, Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, Ulla Thorborg, statsområdet, Telefonvagten: kl : Forsiden: Det kan være svært at turde,når andretier.bibliotekarerneerytringsfrihedens vogtere, men ytrer sjældent deres kritik offentligt. Jakob Boserup har fotograferet. Nytårsblik 2008 bliver et år, som for BF s vedkommende byder på nye udfordringer, optimering og videreudvikling af de projekter, som vi startede i Vores formidlingsprojekt, der tog afsæt i sidste års faglige landsmøde, viderefører vi nu i form af arrangementer og kursustilbud. Vi ramte et spændende og relevant område, som I tog rigtig godt imod. Derfor fortsætter vi med at sætte fokus på formidling og de aspekter af området, som vi mener har enbred interesse. Samtidig har vi også konstateret, at vi selv kan blive bedre til at kommunikere vores medlemsfordele udtil jer. Vi vil gerne være bedre til at fortælle, hvad man får, når man er medlem af BF. Og få gjort op med myterne om, hvad BF kan eller ikke kan. I 2007 foretog BF en medlemsundersøgelse, der viste, at I medlemmer ikke i tilstrækkelig grad ved, hvad I får for jeres kontingentkroner. Der ermange tilbud, I ikke ved findes. Og en af årsagerne er ganske givet, at vi centralt fra BF ikke har informeret nok. Eller rettere vi har kommunikeret ud fra enforventning om, at når man er medlem af BF, så ved den enkelte, hvad der erpå hylderne. Men selvom man har været medlem i mange år og måske endda er aktiv i en faggruppe eller som tillidsrepræsentant, så betyder det ikke, at man kender til hele BF s arrangementskalender eller faglige tilbud. Samtidig udvikler BF hele tiden sine ydelser og ændrer i indhold og fokus. Vi har kommunikeret til vores»brugere«, men ikke i tilstrækkelig grad til»ikke-brugerne«, eller dem, vi ikke møder så ofte. BF s situation er ikke spor anderledes end de udforinger, alle medlemmer står i. Nemlig at få fortalt klart og tydeligt, hvad det er enten man selv kan, eller ens institution kan. Det bliver et vigtigt indsatsområde i Men det er ikke nok at kommunikere BF s produkter. Vores opgave er også at understrege, at BF er en fagforening, der er baseret på medlemsdemokrati og medlemsstyring, hvor alle medlemmer har mulighed for at ytre sig. Alt BF s arbejde tager udgangspunkt i generalforsamlingen hvert andet år, hvor det fremlagte arbejdsprogram skal godkendes. Men spørgsmålet er, om det egentligt er klart for jer medlemmer, at det er sådan, beslutningerne bliver taget. Dagene hvor man samlede medlemmer til generalforsamling er slut, men det er ikke udtryk for, at medlemmernes engagement er slut. Til gengæld er det udtryk for, at der er behov for at gøre de politiske processer mere gennemskuelige og samtidig skabe flere rum for indflydelse. Medlemsdemokratiet skal næres og finde forskellige steder og måder at manifestere sig på. Hovedbestyrelsen vil bruge den kommende visionsproces i BF til at undersøge nye veje. Visionsprocessen vil pege mod flere nye mål, der bliver vigtige at arbejde med for Hovedbestyrelsen i samarbejde med det faglige bagland, som I medlemmer udgør. Og deternetop kendetegnet ved begyndelsen af et nyt år: man ved, at noget af kursen allerede er fastlagt, men at der også vil være nye mål og nye udfordringer, der skal tages op. På vegne af Hovedbestyrelsen vil jeg derfor ønske jer alle et rigtig godt nytår. PERNILLE DROST

3 INDHOLD Brugeradfærd og serendipitet Hvordan finder brugerne det, de finder? Det har lektor Lennart Björneborn fra Danmarks Biblioteksskole og kultursociolog Eva Brendstrup set nærmere på. Hvem bliver den 5. rektor? Spillet er i gang om biblioteksskolens næste rektor. Bibliotekspressen giver sig af med spekulationer. Er bibliotekarerne blevet bange? Tema om ytringsfrihed: Frygten for konsekvenserne er en af forklaringerne på bibliotekarernes manglende debatlyst i det offentlige rum. Loyal embedsmand Biblioteksledere er embedsmænd og derfor usynlige i den offentlige debat, siger biblioteksleder på Frederiksberg Hovedbibliotek. Du må mere, end du tror Ytringsfriheden for offentligtansatte strækker sig vidt. Jurist udlægger reglerne. Fortæl mig din uge 27-årige Jens Degn-Andersen har flyttet hele familien til Grønland, hvor han arbejder på det grønlandske Landsbibliotek. Synspunkt Digitalisering og hvad så? spørger musikbibliotekar Erling Dujardin. Bibliotekarer samles om IT Man behøver ikke arbejde med it for at være med i BF s ITfaggruppe. Interesse er alt rigeligt I DETTE NUmmER Debat 19 Nye stillinger 22 Boganmeldese Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, Journalister:Anette Brynskov, Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf ,fax Bladudvalg: Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement: Ingelise Dyrlund Frederiksen, Årsabonnement: 435 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor. bibliotekspressen

4 BF ind i mail-sag Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er nu gået ind i sagen om en suspenderet bibliotekar på CVU Sjælland. Bibliotekaren blev suspenderet, fordi ledelsen mistænkte ham for anonymt at kritisere ledelsen pr. mail. Ledelsen har politianmeldt manden og offentliggjort hans navn over for alle skolens ansatte, selv om manden afviser at have sendt mailen. Politiet har afvist anmeldelsen som grundløs. - Det er grove beskyldninger, og det er voldsomt at suspendere en mand uden at have skyggen af beviser, siger Pernille Drost, der forventer, at manden bliver renset. BF kræver erstatning, en ophævelse af suspensionen og et offentligt dementi. Mere sportskultur brynskov Privatebiblioteker Flere steder i Sverige har borgerne været så glade for deres lokalebiblioteksfilial, at de selv har overtaget driften af det, når kommunenhar smækket pengekassen i. Den svenske forening, Bibliotek i Samhälle, har lavet en opgørelse, der viser, at i alt 19 svenske biblioteker erpå private hænder, skriver tidsskriftet Søndag Aften. En tredjedel af bibliotekerne erovertaget af private foreninger, et enkelt skolebibliotek er overtaget af Svenske Kyrkan og har fået folkebiblioteksfunktion. Andre biblioteker er overtaget af det lokale Folkets Hus, der ikke har den politiske neutralitet, der traditionelt kendetegner offentlige biblioteker. I Linköping overvejer man at udlicitere yderligere ni biblioteksfilialer i brynskov Bibliotekerne bliver ikke direkte nævnt i regeringsgrundlaget Mulighedernes Samfund. Men et af regeringens hovedmål de næste år er at»udvikle kunstens rolle som formidler af danske, demokratiske værdier«. Regeringen vil desuden sætte ni nye initiativer i gang på kulturområdet, blandt andet skærpedopingloven, skabebedre samarbejde mellem idrætsforeninger og kommuner, ogarbejdet med at digitalisere kulturarven skal fortsætte. Bibliotekspressen vil i et senere nummer af bladet bringe et interview med Brian Mikkelsens visioner på biblioteksområdet. brynskov Jo flere besøg,jo flere penge Jo flere, der besøger biblioteket i den stockholmske forstand Nacka, jo flere penge får medarbejderne. Personalet har nemlig overtaget driften af Dieselverkstadens Bibliotek et af byens fem biblioteker som et kooperativ, skriver tidsskriftet Søndag Aften. Det var personalet selv, der tog initiativet og blev støttet af det borgerlige flertal i byrådet. Kommunen har opstillet en række konkrete mål for biblioteket. Eksempelvis skal antallet af åbningstimer være mindst 2.090, antaludlån mindst og antal besøg mindst om året. Er årets resultater bedre end de opstillede, vanker der flere penge til biblioteket. Medarbejderne mener selv, at projektet har givet flere fordele, blandt andet: Lige vilkår blandt personalet Hurtigere beslutninger Bedre rum til kreativitet Bedre samarbejde med andre På minussiden nævner de: Større sårbarhed ved for eksempel sygdom Ingen støtteressourcer Ingen at lære af Projektet startede den 1. april2007 og gælder indtil videre til udgangen af Der findes i dag ingen forskning, der klarlægger konsekvenserne af privatiseringen af biblioteker med hensyn til alsidighed, neutralitet eller forskellige brugergruppers adgang. Læs mere påwww.dieselverkstaden.se Mønsted På Dieselverkstadens Bibliotek i den svenske by Nacka har medarbejderne på eget initiativ overtaget driften. Foto: Dieselverkstadens Bibliotek Nettetsmulighederineon Ny biblioteksquiz, Den gode, Den Onde og Den grusomme, skal lære brugerne om bibliotekets muligheder på nettet. - Det er biblioteksorientering på den ny ikke så støvede måde, siger Vivi Larsen, den ene af de to bibliotekarer på Helsingør Bibliotek, der ved hjælp af en posepenge fra Biblioteksstyrelsen har lån musik via bibliotek.dk udviklet quizzen. Den blev lanceret i november 2007 med spørgsmål som:»hvad kræver det, før du kan læse dagens avis fra 55 lande hjemmefra via nettet?«og»hvad indeholder bibliotekernes Netguide om fester?«brugerne bliver testet i at bruge bibliotekernes seks tilbud på nettet: Bibliotek.dk, Bibliotekernes Netguide, Litteratursiden.dk, Musikbibliotek.dk, Netmusikken.dk og Biblioteksvagten. - Der er et hav af muligheder på nettet, folk kender dem bare ikke og gider ikke læse en manual, siger Vivi Larsen. - De skal lære det på en måde uden»skæld ud«. Alle biblioteker kan linke til quizzen fra deres hjemmeside og downloade et powerpoint show til deres storskærme. Se mere påwww.bibliotekoveralt.dk mønsted Ny quiz skal lære brugerne om bibliotekets tilbud på nettet fra Musikbibliotek.dk til Litteratursiden.dk. Alle biblioteker kan linke til quizzen. bibliotekspressen

5 Visionær rektor søges Med ansøgningsfrist den 23. januar 2008 søger Danmarks Biblioteksskole ny rektor. Ved årsskiftet fratrådte Lars Qvortrup, der nåede at være rektor for skolen i ni måneder, inden han fik jobbet som dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Århus. Sidst Kulturministeriet søgte rektor til Danmarks Biblioteksskole for godt et år siden, var der syv ansøgere i feltet. Lars Qvortrup blev valgt til stillingen, som nu slås op med vægten lagt på visionære og strategiske evner. En vigtig egenskab er også evner til at udvikle samarbejdsrelationer mellem nationale oginternationale partnere samt gode formidlingsevner. Mellem linjerne fremgår det, at der også vil være brug for konsoliderende egenskaber. I sin korte tid som biblioteksskolens fjerde rektor nåede Lars Qvortrup at ændre meget på uddannelsen. Retningen ersat blandt andet mod akademisering af uddannelsen og styrkelse af forskningen. Som rektor får man med sin status og prestige retten til at bære guldsmed Walther Lunds sølvkæde med 28 bogstaver, men også ansvaret for 800 studerende,136 fastansatte i København og Aalborg, samt et budget på omkring 80 millioner kroner. Lønnen bør ikke afskrække nogen fra at søge: kr.om året eller godt kr.om måneden hertil skal lægges pensionen. Læs også: Hvem bliver den 5. rektor? Side 8. Svensk og norsk på Bfnet.dk hermann Lars Qvortrup med rektorkæden, der blev doneret til Danmarks Biblioteksskole af guldsmed Walther Lund. Foto: DB FlerestuderendeiBF Efteråretigennem har BF været, hvor de studerende er. Det har givet 135 nye medlemmer,så der nu er 493medlemmerafBF sstudenterforum. BF har blandt andet inviteretpåfadøl ibiblioteksskolensfredagsbar,været medpå rustur og arrangeret ture til IBM og Microsoft. Et af vinderpiktogrammerne er Desuden har Studenterforum udskrevet Sarah Højmarks»selvportræt«.. en bibliotekar-piktogramkonkurrence. Næste år planlægger Studenterforumenlignendekampagne på IT-universitetet. Læs mere påwww.bf.dk/studenterforum Fra skole til universitet brynskov Universitetet for Biblioteks- og Informationsvidenskab.Sådan lyder budet på et nyt navn til Danmarks Biblioteksskole fra den nyligt afgåede rektor, Lars Qvortrup. Han kastede skolens navn iluften iaugust 2007 og udlovede en flaske rødvin til den, der fandt pådet bedste navn.vindernavnet blev CopenhageniSchool,fordi det er smart og kort,men også»håbløst«,som den tidligere rektor kalder det på sin blog:»vi har jo også enafdeling iaalborg ( ) Vi er jo netopikkeenskole«,skriverhan.nuvil tiden vise,omdet er Lars Qvortrup,der får det sidste ord inavnelegen. mønsted Det skal være muligt for både svenske og norske bibliotekarer at debattere og dele viden med deres danske kolleger på Bfnet.dk. Ideen til at åbne sitet op for vores nordiske naboer fik BF på det årlige fællesmøde med Sveriges og Norges bibliotekarforbund i november Vi har allerede et godt samarbejde med de svenske og norske fagforbund, og medlemmerne kan lære af hinanden, siger BF s formand, Pernille Drost. Vi kan for eksempel lære af de svenske ognorske erfaringer med ABM-samarbejdet og på skolebiblioteksområdet. - På andre områder er vi foran dem. Mange svenske bibliotekarer, især fra Malmø, kommer allerede til flere af BF s arrangementer i København, siger hun. Målet er at skabe en skandinavisk platform. - Vi har valgt at åbne op for de nordiske bibliotekarer, fordi alle stadig skal kunne skrive på deres modersmål. Mønsted Debatforummet Bfnet.dk har inviteret sine svenske og norske brødre med om bord. På den måde kan skandinaviske bibliotekarer udnytte hinandens viden. Foto: Scanpix/ Martin Rasmussen Ny distribution af bladet Dette årets første nummer af Bibliotekspressen er distribueret til medlemmerne efter en ny ordning. Efter Post Danmarks portoforhøjelser de senere år, er det lykkedes firmaet City Mail at få fodfæste med en billigere ordning end PostDanmarks. Bibliotekspressen har valgtenordning, hvor halvdelen af bladets oplag primært i Københavnsområdet bliver omdelt af firmaet City Mail, mens resten af oplaget fortsat distribueres af Post Danmark. Dermed er Post Danmarks hidtidige monopol på omdeling brudt, da en række andre blade har valgt samme model. Ordningen betyder en betragtelig besparelse i distribution på kroner om året. hermann bibliotekspressen

6 Brugeradfærd og serendipitet Hvordan finder bibliotekets brugere det, de finder? Det afdækker en undersøgelse, som lektor på Danmarks Biblioteksskole Lennart Björneborn og kultursociolog Eva Brendstrup står bag. Her fortæller de om de vigtigste konklusioner. Illustration: Pernille Mühlbach At få afdækket brugernes hverdagspraksis på det fysiske bibliotek var udgangspunktet for vores eksplorative undersøgelse, der blev foretaget blandt brugerne på Københavns Hovedbibliotek ogfilialbiblioteket i Vanløse. Hovedspørgsmålet var: Hvilke typer informationsadfærd benytter brugere sig af til at finde materialer? Det vil sige, hvordan finder brugerne det, de finder? I den forbindelse var der specielt fokus på, hvilke faktorer i det fysiske biblioteksrum, der kan påvirke muligheder for serendipitet det at brugerne finder interessante materialer og informationer, de ikke målrettet har ledt efter. Brugernes sammensatte adfærd Undersøgelsen viser, hvor forskellige brugeres adfærd kan være fra biblioteksbesøg til biblioteksbesøg. Hvordan adfærd og interesser kan være betingede af livsomstændigheder både de skelsættende som arbejdsløshed, skilsmisse og fødsel og de hverdagsnære som regnvejr, ferie og træthed. I undersøgelsen tegner sig også et mønster, hvor brugerne skelner mellem målrettet søgning af materialer til brug i forbindelse med blandt andet arbejde, studier, hobbyer og»fornøjelig«græsning af materialer til inspiration, oplevelser og afslapning. I undersøgelsen bruges betegnelsen konvergent adfærd om den målrettede søgning og divergent adfærd om den mere eksplorative. Den sidste rummer mulighed for de serendipitive materialefund. I brugernes hverdagspraksis blandes og afløser de to adfærdstyper hinanden. Vi interviewede for eksempel flere brugere, der søgte målrettet hjemmefra på nettet i bibliotekets katalog, men når desenere stod ved hylden på biblioteket, brugte de muligheden for at græsse. Det digitale og fysiske biblioteksrum kommer således til at supplere hinanden. Undersøgelsen viser dog også, at mange brugere har en rent konvergent adfærd med målrettede, planlagte fund, hvor de finder lige det, de ønsker. Nogle af disse målrettede brugere opsøger desamme få favoritsteder for at finde materialer som krimier eller filosofibøger, hver gang de besøger biblioteket. Nogle gange finder brugerne ikke de planlagte materialer og erstatter dem med lignende materialer for eksempel når den ønskede bog om ølbrygning er udlånt, og man i stedet finder en anden om samme emne. Både planlagte fund, favoritfund og substitutfund kan udvides med supplementsfund, når brugerenfinder noget uplanlagt ved mere divergent, græssende adfærd. Et eksempel var en bruger, der målrettet ledte efter bøger om Christian II bibliotekspressen

7 For eksempel var der en bruger, der gemte Harry Potter-bøger i EU-afdelingen og kom hver dag for at sidde og læse dem dér. til en studieopgave og på vej gennem biblioteket faldt over en bog om Norge, som var rejsemålet ugen efter. Læs mere Undersøgelsen er støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og blev foretaget gennem ti måneder i Læs mere i to artikler lagt på Én artikel handler om brugere på det nybyggede filialbibliotek i Vanløse og på Københavns Hovedbibliotek. En anden omhandler resultater og diskussion i relation til brugernes sammensatte hverdagspraksis i det fysiske biblioteksrum. Det rummelige biblioteksrum Selve det fysiske biblioteksrum fungerer som et socialt rum, hvor brugerne møder mennesker, hvis adfærd og fremtoning kan være anderledes end deres egen. Vores undersøgelse indikerer enudbredt accept af, at brugere, der er forskellige fra en selv, også skal kunne bruge biblioteket på linie med en selv. Det fysiske biblioteksrums rummelighed adskiller sig her fra mange digitale rum på nettet, hvor brugere typisk mødes med ligesindede i samme smalle interesse-nicher. I detfysiske biblioteksrum skal der i samme rum tilgodeses en stor sammensathedog forskelligartethed hos brugerne, hvad angår deres interesser, behov og adfærd. Det betyder, at biblioteksrummet må kunne tilbyde en tilsvarende mangfoldighed i blandt andet indretning, aktiviteter, materialer, emner og genrer. Vi observerede oginterviewede flere brugere, der udnytter ogudvider muligheder i det fysiske biblioteksrum på tværs af intenderede inddelinger i målgrupper. Disse cross-over -brugere kan være voksne, der finder materialer i børneafdelingen til sig selv eller unge, der foretrækker voksenafdelingen. Andre brugere udnytter og udvider muligheder i det fysiske biblioteksrum ved at remixe og nysammensætte objekter og struktureri biblioteket efter personlige præferencer. For eksempel var der enbruger, der gemte Harry Potter-bøger i EU-afdelingen og kom hver dag for at sidde og læse dem dér. Det fysiske biblioteksrum I undersøgelsen blev der ydermere identificeret en række faktorer i det fysiske biblioteksrum, der kan påvirke muligheder for serendipitet det uplanlagte fund. Helt afgørende for mulighederne for serendipitet er brugerens uhindrede direkte adgang til informationsressourcerne, hvad enten deeri menneskelig, fysisk eller digital form. Til forskel fra detdigitale bibliotek kan brugereni detfysiske biblioteksrum komme i direkte nærkontakt med både menneskelige, fysiske og digitale informationsressourcer. Dette er en vigtig styrke ved det fysiske bibliotek. En anden afgørende serendipitetsfaktor er mangfoldigheden af emner og materialer på biblioteket. Et sidste eksempel på en serendipitetsfaktor er uperfekte sprækker i biblioteksrummet - for eksempel i form af brugeres adfærdsspor - som efterladte materialer på borde, hvilket kan åbne op for uventede fund for andre brugere. Også fordelingsreolen med nyafleverede bøger på Vanløse Bibliotek fungerer som et populært sted for indirekte bruger-tilbruger-formidling, hvor børn og voksne nysgerrigt går på opdagelse i hinandens adfærdsspor. På den måde illustrerer undersøgelse også, hvordan brugerenerenvigtig medformidler i det fysiske biblioteksrum helt i tråd med den frembrydende Bibliotek 2.0-tankegang med brugerskabt indhold i digitale og fysiske biblioteksrum. n Lennart Björneborn er lektor på Danmarks Biblioteksskole i København. Eva Brendstrup er kultursociolog og var projektmedarbejder iundersøgelsen. OPSLAG Stipendiefonden (Professor Steenberg, Kinch ogschøtler Nielsens Fond) Stipendier ydes til støtte for uddannelse, studier og forskning til gavn for dansk folkebiblioteksvæsen og kan søges afmedarbejdere ved danske folkebiblioteker. Stipendier vil også kunne tildeles personer, der uden atvære ansat ved danske folkebiblioteker, kulturelt eller fagligt virker til gavn for biblioteksarbejdet. Ansøgninger om stipendier må indeholde en specificeret oversigt over de forventede udgifter og indsendes til fondens formand, Rek - tor for Danmarks Biblioteksskole, Birketinget 6, 2300 København S., senest fredag den 15. februar Der kan ydes tilskud til dækning af transport og ophold, mens udgifter - ne til diæter måsøges andetsteds. De indkomne ansøgninger vil blive behandlet påetbestyrelsesmøde imarts måned, og ansøgerne vil umiddelbart herefter høre fra fon - dens sekretær. bibliotekspressen

8 Hvem bliver den5.rektor? Lønnen er kr. om året plus pension og der er hyldekilometer af fast, hårdt arbejde i at blive rektor på Danmarks Biblioteksskole efter nedskæringer og omlægninger. Hvem bliver det mon? af HENRIK HERMANN Hvem skal bære denne rektorkæde i sølv med de 28 led, som er hele alfabetet mejslet i skrifttypen Romersk Antivka? Guldsmed Walther Lund og hans hustru, Margit Lund, donerede i 2002 kæden til Danmarks Biblioteksskole. Hovedleddet er en medalje med Frederik Suhms kontrafej. Foto: DB Hvem tør, og hvem kan? Og hvem har mod på at blive den 5. rektor i Danmarks Biblioteksskole historie regnet fra 1956? Denne artikel er det, der kunne kaldes en»speculater«en gang gætværk på, hvem der kunne tænkes at blive ny rektor på Danmarks Biblioteksskole. Vi er i genren 99.4 et sted mellem biografier og sladder. På nuværende tidspunkt kan ingen vide, om der for alvor kommer en dark horse en, som ingen havde troet på, ville søge eller ville blive opfordret til at søge. Bibliotekspressen har spurgtrundt i væsenet, og det er denne von hørensagen, vi hermed bringer videre ikke andet. Ser vi på biblioteksvæsenet, er der interessante navne insidere. Et af de første navne, vi stødte på er Michel Steen-Hansen, bibliotekschef i Slagelse gennem nogle år, medlem af bestyrelsen i Danmarks Biblioteksforening, historiker af uddannelse og et friskt eksempel på, at man ikke længere behøver være bibliotekar af uddannelse for at være leder af et bibliotek. Et andet navn er Claus Vesterager Pedersen, planlægningschef og souschef på Roskilde Universitetsbibliotek. En mulighed inden for folkebiblioteksverdenen kunne være Jens Ingemann Larsen, som foruden at være øverste chef for bib- Rektorrækken : Preben Kirkegaard : Ole Harbo : Leif Lørring : Lars Qvortrup lioteks- væsenet ikøbenhavn er adjungeret professorved DanmarksBiblioteksskole. Prorektor i spil Kunne nogle af de nuværende medlemmer af skolens Advisory Board montænkesatsøge? Her skal vi ikke fremhæve nogen, menvilisterligesamtligemedlemmer op: Fag- og interesseinstitutioner: Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, Winnie Vitzansky, direktør, Danmarks Biblioteksforening. Bibliotekssektoren: Rolf Hapel, forvaltningschef, Århus Kommunes Biblioteker, René Steffensen, biblioteksdirektør, Copenhagen Business School (CBS), Elsebeth Tank, direktør, Danmarks Blindebibliotek (DBB), Mogens Vestergaard, bibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne. Undervisningssektoren: Allan Kjær Andersen, rektor, Ørestad Gymnasium,Jørgen Kristensen, skolebibliotekar, næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer. Den private og ikke-biblioteksinstitutionelle sektor: Torben Eriksen, underdirektør, DR-medieudvikling, Henning P. Nielsen, leder af Novo Nordisk Library and Information Centre. Kirsten Larsen, afdelingschef, Dansk Biblioteks- Center (DBC), Birgitte Pahl, videnchef, DSB, Bo Schor, direktør, ScanJour, Annette Stausholm, IBM. En mulighed er også, at den af Lars Qvotrup nyudnævnte prorektor, Trine Schreiber,søger stillingen hun har dog ikke siddet længe som prorektor.jobbet har hun fået ved den omrokering,hvor den hidtidige prorektor i Aalborg,Leif Emmerik,har fået titel af afdelingsleder. -Jeg tror ikke,jeg nogensinde er blevet stillet over for en sværere afgørelse end denne her, sagde Lars Qvortrup, da han havde meddelt sin afgang som rektor til fordel for en stilling som dekan ved Danmarks PædagogiskeUniversitetsskoleiÅrhus. Dengang valget faldt på Qvortrup havde syv søgt stillingen. Dengang sad blandt andre direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Winnie Vitzansky, i ansættelsesudvalget sammen med Statsbibliotekets direktør, Svend Larsen. I»væsenet «var der mange, som ikke kunne få hænderne ned igen. 8 bibliotekspressen

9 bibliotekspressen SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM TELEFON

10 Ytringsangst: Er bibliotekarerne 10 bibliotekspressen

11 blevet bange? Fagets udøvere har altid været frontkæmpere for ytringsfriheden. Men bruger de den selv? Tavsheden fra bibliotekarerne i den offentlige debat er tekst MARIE BRYNSKOV foto JAKOB BOSERUP larmende, selv om der er nok at gøre oprør imod, lyder det. De toner med jævne mellemrum frem på tv-skærmen eller på avisernes debatsider: vrede læger, socialrådgivere og skolelærere, der har»fået nok af det hele«og nu er gået til pressen. Men hvor tit støder man på en indigneret bibliotekar i den offentlige debat? Til trods for, at over hundrede biblioteksfilialer har ladet livet i forbindelse med kommunalreformen. At kommunerne filer og filer på bibliotekernes budgetter. Og at spørgsmålene om bibliotekernes fremtid tårner sig op, hører læserbreve skrevet af en bibliotekar eller en biblioteksleder til sjældenhederne. Heller ikke på debatfora som Biblioteksdebat.dk eller Bfnet.dk trives den kritiske debat. På Bfnet.dk har over 70 personer indtil videre klikket sig ind på emnet»hvordan har du oplevet kommunalreformen?«, men ikke én eneste har ønsket at givet sin mening til kende. - Bibliotekarerne er blevet lammet, siger pensioneret biblioteksleder på Vissenbjerg/ Tommerup Bibliotek, Ole Hansen. - Når der ikke længere er nogen, der demonstrerer, når der lukkes biblioteker, er der noget galt, siger Ole Hansen, der fra 1968 til 1970 var ansvarshavenderedaktør forbladet Biblioteksdebat. Bladet skabte i årene 1965 til 1970 heftige debatter, blandt andet da det lavede en brugerguidetil pornografisk litteratur ledsaget af close up fotos eller krævede tegneserier og science fiction bøger på bibliotekernes hylder. Frygter konsekvenserne Bibliotekspressen hari en mail-rundspørge spurgt bibliotekarer, om de bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed tilatråbe op,hvisder er noget, de er utilfredse medpå arbejdspladsen. Kunfåsvarede,men de,der gjorde, antyder,at det vissesteder kniber med en åben og fridebatkultur. En 57-årigbibliotekarsiger for eksempel: -Udadtil fornemmer jeg, at man kunmågive udtryk forpositive holdninger for»her gårdet rigtig godt.«kunsucceshistorier skal ud i pressen En bibliotekslederskriver: -Jeg udtaler mig ikke kritisk om minarbejdsplads eller andretingaf kommunalkarakteroffentligt ( ) bibliotekspressen

12 Kun succeshistorier skal ud i pressen Anonym bibliotekar om debatkultur på arbejdspladsen loyalemb Sådanmener jeg, spillereglerne er,og dethar jeg ikke noget problem med. En menig bibliotekar i 40 erne efterlyser derimod, at bibliotekslederne kommer på banen med nogle holdninger. - Der er en påfaldende stilhed fra lederne. Brugerne benytter os mindre, og udlånstallene falder. Så det er vigtigt med en debat om, hvad vi skal gøre. Her er det vigtigt, at også bibliotekslederne ytrer, hvor de synes, vi skal hen, siger bibliotekaren, der ønsker at være anonym. Som ansat i et vikariat frygter hun, at udtalelserne kan skade hendes chancer for senere ansættelse. Politisk korrekthed Holdningen om, at lederne skal turde mere går igen i egne rækker. På Biblioteksdebat.dk skrev biblioteksleder Lars Bornæs fra Viborg Bibliotekerne i maj måned under emnet»centralbiblioteksstruktur«blandt andet: -Det er svært at vide,hvadbiblioteksledernes inaktivitetpådenneblog skyldes -erdet udtryk foralmindelig ladhed? ( ) Personligt tror jeg, at passiviteten også kanskyldes det sognepolitiske fedtspil,der til dels kendetegnerdenne herproces. Bibliotekarerne er blevet lammet Ole Hansen, tidl. redaktør af Biblioteksdebat Til Bibliotekspressen siger han, at det ærgrer ham, at bibliotekslederne i den aktuelle sag om en reform af centralbibliotekerne tænker mere i kortsigtede snævre scenarier end i en konstruktiv, fremadrettet debat om den fremtidige biblioteksstruktur. Mere generelt savner han, at bibliotekerne går forrest, når dethandler om ytringsfrihed. - Under Muhammedkrisen hørte jeg for eksempel ikke om ét eneste bibliotek, der i ytringsfrihedens navn udstillede tegningerne, så borgerne havde en chance for at se dem. Ikke for at provokere, men for at kvalificere debatten. Der kan man spørge sig selv, om der er for meget politisk korrekthed i vores kredse, siger han. Mange biblioteksledere er»rundet«af en tradition, hvor objektivitet ogden klassiske neutrale embedsmand er målet, siger Lars Bornæs. - Man holder sig selv ude som person. Men i dag handler det netop om at investere sig selv både som leder og medarbejder, siger han. redigeret debat Debattør og tidligere redaktør Ole Hansen kalder det»en dyne af tavshed«, der er dybt skadelig for Danmark. - Bibliotekerne får ikke formidlet budskabet om, at kulturenervigtig for samfundet. I valgkampen var der ingen politiske partier, der talte om kulturpolitik. Det er bibliotekernes ansvar at få det på dagsordenen, siger han. Om det er angsten for følgerne, der afholder bibliotekarerne fra at ytre sig, ved han ikke. - Men der er et eller andet, de er bange for, siger Ole Hansen, der mener, at debatten er blevet for»professionel«. - I gamle dage var der evig og altid en voldsom debat, både i Bibliotekspressen og i den øvrige presse, siger han. Hans teori er, at folk ikke længere tør ytre deres mening i deres fagblad. - Efter Bibliotekspressen er blevet et»professionelt blad«, er der mange, der ikke tør blande sig indlæggene redigeres af en journalist, og mange føler ikke, de lever op til kravene, siger han. Men bibliotekarerne har et ansvar selv de går for meget med livrem og seler, mener han. - Jeg har tit sat mit job på spil og sagt, at hvis ikke noget blev ændret, ville jeg finde et andet arbejde. Og så blev tingene ofte ændret, siger han. - Det hjælper noget at råbe op. n Biblioteksledere er ofte sovset ind i de politiske beslutninger. Det er grunden til, at de sjældent ytrer sig negativt, mener biblioteksleder på Frederiksberg Hovedbibliotek, Anne tekst SABRINE MØNSTED foto JAKOB BOSERUP Møller Rasmussen. Hvor tro en væbnerskal en biblioteksleder være over for sin politiske chef? Bibliotekspressen har spurgtanne Møller Rasmussen, leder på Frederiksberg Hovedbibliotek. Hun ville aldrig tale med pressen om en sag, som kommunens borgmester havde udtalt sig om. Hvorfor ikke? Determin holdning, at hvis borgmestereneller kommunalbestyrelsen, der hardet politiskeansvar, udmelder noget om ensområde,såkan mansom biblioteksledervælge at sige»det er ok,det er det, vi arbejder efter«eller,hvisman er grundlæggendeuenig:»detersåikkeher, jegvil væreleder«og findesig et andet job. Er det nedskrevet nogen steder? Nej, men det er jo ens politiske chef, og det er politikerne, der lægger linjen og bestemmer, ognormalt erman enig. Ofte har man jo selv været med til at foreslå flere af de mål, som man arbejder efter. Kan man som leder så ikke ytre sig, hvis man er uenig i den politiske linje, når det gælder biblioteker? Det kan man da. Man kan sige, at man er»ked af de og de besparelser, men at det har været nødvendigt.«men hvis man er meget uenig med sin politiske chef, ville detvære pinagtigt, og man vil have det svært. Det er jo politikerne, der er valgt til at bestemme, hvordan kommunenskal drives. Vi er embedsmænd, der arbejder på at få det til at gå på den bedst mulige måde. 12 bibliotekspressen

13 edsmand Mange ledere er påpasselige med offentlig kritik, fordi det ikke altid er strategisk rigtigt, mener biblioteksleder Anne Møller Rasmussen. I forhold til besparelser vælger vi at foreslå det, der er bedst for borgerne og biblioteket. Jeg ville ikke gå ud og sige»det er da også helt urimeligt.«ofte er bibliotekslederenmed ien overvejelsesfase og kansige»hvis vi skal sparesåstort et beløb, så viljeg foreslå, at vi gørdet dérogdér.«deterden måde, manarbejder på,ogsågår mansom bibliotekslederikkebagefteripressen og kritiserer. Men bør en leder ikke offentligt kritisere, at der generelt spares på biblioteksområdet? Det er ens gode, grundlovssikrede ret. Men som leder kender man måske til muligheder, som forvaltningen præsenterer på et tidligt tidspunkt, og tingene kan jo blive taget af bordet igen. Så er der ikke grund til at gå ud og skabe ophidselse hos borgerne. Helt frem til en endelig vedtagelse kan tingene jo ændre sig, og ofte ved man som leder noget i fortrolighed, som man ikke kan sige noget. Skal biblioteksledere så ikke sige deres mening om for eksempel besparelser eller filiallukninger? Der har da også være røster i Bibliotekspressen og i andre medier, der har givet udtryk for, at det er trist, at man lukker så mange filialer. Men igen, så kan det jo tænkes, at den lokale biblioteksleder på et tidligere tidspunkt har været indover og måske endda selv foreslået det, fordi det var bedre at lave et samlet tilbud. Der var også debat i medierne, da staten gav penge til»nye medier«på bibliotekerne, men hvor mange biblioteker ikke fik disse penge.bibliotekspressen, BF og Danmarks Biblioteksforening gjorde et stort arbejde for at fortælle om, at de penge ikke endte på bibliotekerne. Vi fik heldigvis pengene, men det kunne da godt være, at jeg ville have sagt noget, hvis jeg ikke havde fået dem. Lederne var jo ikke med i den beslutning, så det er vel naturligt, at de ytrer sig kritisk? Deterjooptil den enkelte. Dethandlerogsåom, hvor du opnår det bedste resultat:ved at gå ud ipressen eller vedat gå ad de normalekommandoveje forat prøve at få de midler,dugerne vilhave? Deterenafvejning. Somleder kandet værebedre og mere formålstjenligt at tale medsin overordnede istedet foratgåud ipressen. Detkan skabeantipati, og man opnårmåskedet modsatte af det,man gerneville. Har du ytret dig kritisk offentligt, eller har du oplevet at lægge bånd på dig selv? Nej, jeg har ikke ytret mig kritisk offentligt, men har altid prøvet strategisk at påvirke udviklingen positivt ogforeslå løsninger i den retning, som jeg fandt var bedst for borgerne ogbiblioteket. Jeg forsøger at være en loyal embedsmand og holde mit bibliotek og medarbejdere kørende så godt som muligt. Det ermin prioritet. Jeg argumenterer på de indre linjer, som jeg synes, man bør som ansvarlig biblioteksleder, og jeg udfører loyalt de politisk trufne beslutninger. Har dine medarbejdere bedre mulighed for at ytre sig? Alle kan jo sige, hvad de vil. Men medarbejderne er i en anden situation. De har ikke været med til at påvirke beslutningerne på helt samme måde, så de står friere. Da man for flere år siden nedlagde en filial på Finsensvej på Frederiksberg i København, var der for eksempel medarbejdere, der demonstrerede med plakater mod lukningen. Hvorfor støder man så sjældent på for eksempel læserbreve fra bibliotekarer? Gennemgående er folk formentlig tilfredse, indtil eventuelle besparelser rammer deres job. Bibliotekarer er vel besindige folk. Desuden er medarbejderne jo medinddraget i beslutningerne i dag via samarbejdsudvalget, og så føler man medansvar og går ikke bagefter ud og kritiserer noget, man selv har været med til at indstille. Det er ikke bare kommet oppefra. Hvordan ville du reagere, hvis du så et kritisk læserbrev i avisen skrevet af en dine medarbejdere? Hvis det handler om nedskæringer, vil jeg synes, det er ok. Men hvis det er interne problemer, vil jeg gerne have, at man taler med mig først, så vi kunne gøre noget ved det. Sagen bliver ikke løst af, at man sætter det i avisen. Men alle må da sige og skrive, hvad de vil. n bibliotekspressen

14 Åben munden: Du må mere,end du tror Mange er bange for at kaste sig ind i den offentlige debat. Men så længe, man taler for egen regning, er ytringsfrihedens rammer næsten ubegrænsede, siger jurist i BF. tekst MARIE BRYNSKOV foto JAKOB BOSERUP Er det illoyalt at skrive et kritisk læserbrev til lokalavisen om økonomiske nedskæringer på ens bibliotek? Det spørgsmål har Bibliotekarforbundets faglige afdeling fået stillet flere gange. Svaret er, at det er det ikke så længe, man udtaler sig på egne vegne. - Offentligt ansattes ytringsfrihed er meget vidtrækkende. Man må skrive, hvad man vil, bare man ikke siger noget, der er løgn og latin eller overskrider tavshedspligten, siger Karin V. Madsen, jurist i BF. Taler man til gengæld på arbejdsstedets vegne, skal man følge de kommandoveje, biblioteket har fastlagt: For eksempel, at det kun er lederen, der udtaler sig til pressen, at pressemeddelelser skal forhåndsgodkendes og så videre. - Det er en vigtig sondring, for jeg oplever tit, det bliver rodet sammen, siger Karin V. Madsen. tal for dig selv Helt konkret betyder det, at hvis en journalist ringer op til et bibliotek for at spørge, hvad en medarbejder mener om nedskæringer på selv samme bibliotek, kan man ikke uden videre udtale sig, men skal overholde bibliotekets interne regler på området. Ringer journalisten derimod hjem til ens privatadresse, må man gerne udtale sig så længe, det fremgår tydeligt, at man udtaler sig på egne vegne. Karin V. Madsen havde for nylig en konkret sag, hvor en personalegruppe skrev et læserbrev, som de underskrev med»personalet ved x-biblioteket.«- Desuden skrev de i teksten, at udtalelsen var udtryk for deres egne holdninger. Det er ok, siger juristen, der dog havde rådet dem til også at skrive under med deres egne navne. - I sådanne sager må ledelsen ikke snige kontrol ind ad bagdøren og for eksempel sige til medarbejderen, at de gerne lige vil se, hvad man sender af sted at de bliver»skuffede«eller anden raffineret kontrol. Det er i strid med Grundlovens forbud mod censur, siger hun. Private dårligere stillet Er man ansat i detprivate, er reglerne mere diffuse. Her kan arbejdsgiveren i højere grad end i det offentlige slippe af sted med at»straffe«medarbejderne for at være illoyale, hvis de offentligtgår udog kritiserer virksomheden. - Arbejdsgiveren er mere herre over, om Har du nogensinde holdt dig tilbage med offentlig eller intern kritik af din arbejdsplads eller bibliotekspolitiske forhold af frygt for påtale fra din leder,arbejdsgiver,kolleger eller andre? - Det har nok altid ligget i luften, at man ikke kritiserer sin arbejdsplads offentligt, så det har jeg undladt ( ) Konstruktive forslag er blevet opfattet som en personlig kritik af ledelsen ( ) Min kritik af systemet har bevirket, at jeg gennem årene er blevet mobbet af min leder, og min tillidsmand har på trods af min opfordring ikke ønsket at reagere på det og komme i konflikt med ledelsen. Bibliotekar, 57 år - Jeg udtaler mig ikke kritisk om min arbejdsplads eller andre ting af kommunal karakter offentligt ( ) hvis jeg har kritik og det kan jeg godt have så giver jeg den til kende internt i forhold til min nærmeste chef. Sådan mener jeg, spillereglerne er, og det har jeg ikke noget problem med ( ) Leder, 47 år - Der har aldrig været noget, jeg har været fristet til at gå offentligt med. Men jeg har bestemt holdt mig tilbage med intern kritik. Det har jeg gjort, dels for at bevare et rimeligt klima på arbejdspladsen, dels for ikke at få ry for at være vanskelig. Og et eller andet sted lurer frygten også for fyring Anonym Bibliotekspressen har lavet en rundspørge pr. mail blandt 50 tilfældige bibliotekarer. Seks ønskede at svare, og vi bringer her uddrag af nogle af svarene. Svarene er anonyme. 14 bibliotekspressen

15 Man skal bruge sin ytringsfrihed, så man kan hjælpe med til, at ressourcerne bliver brugt bedst muligt Karin V. Madsen, jurist i BF det skal have konsekvenser for den ansatte han kan for eksempel lettere fyre en medarbejder, hvis han føler sig trådt over tæerne, siger Karin V. Madsen. Hendes erfaring er, at både private og offentligt ansatte frygter konsekvenserne af for eksempel et kritisk læserbrev. For én ting er regler og rettigheder noget andet er de barske realiteter: Man skal stadig kunne se sin chef i øjnene mandag morgen. - Mange er nervøse for, om det nu giver problemer i samarbejdet. For eksempel en leder, som tænker:»hvis jeg nu kritiserer det her i pressen selv om det er helt lovligt kan det alligevel være, at kommunaldirektøren ser skævt til mig bagefter.«en ret og en pligt Karin V. Madsen opfordrer til at stå ved sine meningers mod. Det erenret men også en pligt. - Man skal bruge sin ytringsfrihed, så man kan hjælpe med til, at ressourcerne bliver brugtbedst muligt. Ytringsfrihed er med til styrke demokratiet ogdetoffentliges brug af penge, så jeg synes, man har pligt til at ytre sig om noget, man har forstand på. Her må lederne vise flaget, siger hun. - Det er primært ledelsen, der er kulturskabende. Jeg vil mene, at man for eksempel i enkommune bør se det som enstyrke, at medarbejderne kommer med deres mening. Fyret og ansat igen Debatten om offentligt ansattes ytringsfrihed er hverken ny eller forbeholdt bibliotekarerne. Senest dukkede den op i Århus Kommune i oktober 2007, hvor tre medarbejdere i kommunens Børn- og Ungeafdeling blev kaldt til tjenstlig samtale, efter de offentligt havde kritiseret deres arbejdsgiver. Tilbage i 2002 gav en skoleleder i Roskilde»igen«over for enpolitiker, der havde hængt skolen ud i pressen. Først blev han fyret, men fyringen blev omstødt, fordi lederen ikke overtrådte reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ifølge ekspert i ytringsfrihed, lektor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet, erbetingelserne i disse år optimale for at bruge sin ytringsfrihed. - Folk har fået større viden om deres rettigheder, og arbejdsløsheden er lav, så det er ikke skrækken for at blive fyret, der holder én tilbage, siger han. Han forstår dog godt, hvis man alligevel tænker sig om en ekstra gang. - Hovedparten er i stand til at skelne, om kritikken er umagen værd. Nogle gange kan man komme længere med at sige noget internt, siger han. Når det gælder ledere, er der større accept af, at de går ud med offentlig kritik. - For eksempel sygehusdirektører eller skoleledere. De kan gå relativt langt, fordi de jo forsvarer»deres«institution, siger Jørgen Albæk Jensen. n Oplever du, at det som ansat i biblioteksvæsenet er blevet sværere at ytre sig kritisk end tidligere? -Efter kommunesammenlægningen synes jeg, der er strammet op ( ) udadtil fornemmer jeg, at man kun må give udtryk for positive holdninger for»her går det rigtig godt«. Kun succeshistorier skal ud ipressen ( )Ingen har turde udtale sig negativt om kommunesammenlægninger og de opståede problemer heller ikke internt. Man kunne jo ryge ud inæste rationaliseringsrunde. Har nogen af de offentligt ansatte været ipressen og fortælle om stress, sygemeldinger,dårlige arbejdsvilkår,nedskæringer og deres betydning? Betyder det ikke, at vi ikke tør ytre os? Bibliotekar, 57 år - Nej, det er ikke blevet sværere, men generelt er der ikke helt så kraftig en tendens til at brokke sig, som der var tidligere, hverken på biblioteket eller i kommunens lederkreds. Anonym - Jeg synes, grebet er strammet med hensyn til, hvad der kan skrives og siges i det offentlige, kommunale system ( ) Det er forskelligt fra kommune til kommune, og det tror jeg altid, det har været. Leder, 47 år - Nej. Anonym bibliotekspressen

16 rettigheder Grundlovens 77: enhver er berettiget til på tryk og i tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Hvad må man? Grundlovens 77 og Menneskerettighedskonventionens artikel 10 giver alle borgere samme grad af ytringsfrihed. Privat ansatte Er ikke som de offentligt ansatte beskyttet af ombudsmandens principper og Forvaltningsretten. offentligt ansatte Man skelner skarpt mellem udtalelser som privatperson og på arbejdspladsens vegne. Som privatperson er ytringsfrihedens rammer meget vide med få undtagelser: Fremsættelse af urigtige oplysninger Tilsidesættelse af pligten til at skelne mellem private eller tjenstlige udtalelser Udtalelser, der krænker tavshedspligten Kritik i meget grov form, så det næsten er ærekrænkende Udtaler man sig på arbejdspladsens vegne, skal man følge den procedure, der er aftalt internt på arbejdspladsen (jf. Ledelsesretten). Hold udkigefter vores nyekatalog! Med nye impulser fra hele vores verden. Med venlig hilsen Eurobib Direct, DitBiblioteksvarehus 16 bibliotekspressen

17 Familiefar på fjeldet Fortæl mig din uge Mest af alt holder jeg af hverdagen, skrev Dan Turèll. Bibliotekspressen skriver om en række bibliotekarers almindeligt ualmindelige uge. Mandag Står op kl.6.30 og hjælpermed at gøre børnene klar. Jeg arbejder 40 timer om ugen og møder ved 8-tiden. Sammen med min grønlandske kollega, Erika, kigger jeg en masse usorteret materiale igennem. I november flytter Groenlandicaafdelingen ud til en ny universitetspark,så vi har travlt med at forberede flytningen. Vi er ansat 23 på hele biblioteket, fire i min afdeling, og kl.12 spiser alle frokost sammen.i pausen kan man gå i Brugsen eller i supermarkedet»pisiffik«og købe ind. Jeg slutter allerede kl.13.30, fordimineforældrekommerpå besøg. For især vores ældste datter er det fedt at se dem, det er fire-fem måneder siden sidst.de bor hos os i vores fireværelses lejlighed med udsigt over vand og fjelde. Det er virkelig imponerende, når sneen er der:hvidt og blåt og meget klart.jeg tror, mine forældre kan lide det, men de vil vist ikke være for positive.det kunne jo være, vi bliver her! Om aftenen er vi hjemme og hygger og snakker. tirsdag Lægger ud med to forskellige møder med voksen- og børnebibliotekarerne. Det er gensidige orienteringsmøder, vi har hver 14. dag. Vi bliver enige om, at jeg skal lave en opsamling på et seminar, jeg ogmine tidligere medstuderende holdt for nogle uger siden om vores speciale. Bagefter kigger Erika og jeg vores abonnementer på tidsskrifter igennem. Om eftermiddagen er jeg familiefar og passer børn sammen med mine forældre. Om aftenen spiser vi rensdyrkød med kartofler. Kødet køber vi Jens Degnandersen alder: 27 år arbejde nu: Det grønlandske Landsbibliotek i Nuuk, Groenlandica-afdelingen, der har nationalbiblioteksfunktion. Før: Skrevet speciale om grønlandske folkebiblioteker sammen med Mikkel Fabritius Sørensen og Jesper Lejbach Sørensen. Privat: Gift med canadieren Yannie, har pigerne Liva og Maya på hhv. 1 og 4 år. I april 2007 flyttede Jens Degn Andersen og hans familie til Nuuk i Grønland, hvor han arbejder på Landsbiblioteket. Her med datteren Liva på fjeldtur. Foto: Privat på det lokale marked,»brættet«, hvor man kan købe billigt sæl- og rensdyrkød og fisk. I Danmark fik vi»årstiderne«hver uge, men heroppe bliver det mest til frosne grønsager. Børnene bliver lagt i seng, og lidt ud på aftenen går vi voksne ud på altanen og ser nordlys en neongrøn stribe, der bugter sig på himlen. onsdag Jeg mødes blandt andet med historikeren Emil Rosing fra trykkeriet Sydtryk det største og ældste i Grønland der har 150 års jubilæum. De holder en udstilling om tryksager og skal låne en del fra Groenlandicas samling. Vi snakker om, hvad de kan låne. Hvis det er noget af det sjældne, tager de et billede af det. Samme dag får Erika og jeg at vide, at vi har fået penge fra en fond til at besøge Islands National- og Universitetsbibliotek. For ti år siden lagde de deres nationalbibliotek sammen med universitetsbiblioteket, så vi skal på en uges studietur i december. Derhjemme passer vi børn og får torsk til aftensmad. torsdag Først er der møde om et nyt seminar i januar om visioner for Landsbiblioteket med udgangspunkt i mit speciale. Fra kl har jeg udlånsvagti voksenafdelingen, det er fint at komme i berøring med lånerne og den»virkelige«verden. Den største forskel på jobbet her ogmine studenterjobs på Frederiksberg Seminarium ogcenter for Menneskerettigheder, er, at lånerne taler grønlandsk. Så jeg må bede dem skrive titlen ned eller få en grønlandsk kollega til at hjælpe mig. Det erlidt mærkeligt, når folk spørger om en berømt, grønlandsk forfatter, jeg ikke kender. Har fri kl. 16 og er i Livas børnehave til grillaften. Hun taler allerede dansk ogfransk, og begynder så småt at lære grønlandsk. Er hjemme ved 19-tiden. Fredag Om formiddagen er jeg på Sydtryk med de bøger, der skal scannes, for at overvåge, at der ikke sker noget med dem. Senere søger jeg elektroniske kilder om Grønland og bestiller bøger. Finder også artikler om prominente besøg i Grønland for eksempel Angela Merkel, Romano Prodi og flere amerikanske politikere. Har fri kl Om aftenen får vi et vennepar og deres lille dreng på besøg. Menuen står på stenbiderrogn og ris med torsk ogrejer. lørdag Vi går alle sammen en tur ned i centrum af Nuuk min kone skal købe en badedragt til vandaerobic. Jeg viser biblioteket frem for mine forældre og er bagefter ovre i kulturhuset og spise»grønlandsburgere«: Burgere lavet af hakket moskusokse- og rensdyrkød. Maya på fire vil hellere havde røde pølser med pommes frittes. Hun kan ellers godt lide den grønlandske mad sælspæk og kogt hvalkød. Jeg tager bussen hjem med børnene, de andre tager på loppemarked. Senere drikker vi kaffe, vejret er ved at vende til det koldere med blæst og regn. søndag Vejret er dårligt, så vi går tur med mine forældre ud på en lille halvø. Det regner og blæser, så resten af dagen bliver vi indenfor. n Fortalt til Marie Brynskov bibliotekspressen

18 Digitalisering og hvad så? S ynspunkt Copyright og bøvlede regler spænder ben forfremtidensdigitalebibliotek, skrivermusikbibliotekar Erling Dujardin i dette synspunkt. Vi får e-bøger, tidsskrifter går online, og musikken kan downloades som lydfiler selv om den ofte findes på cd.kulturministeriet har meldt ud: Den danske kulturarv skal digitaliseres. Det må da betyde ekstra muligheder for borgeren? DR s udsendelser skal digitaliseres vi har længe måttet afslå at skaffe kopi af udsendelser fra DR, selv om det er en public service-kanal. Dét er snart forbi, eller? Jeg har ikke set, om det bliver tilgængeligt uden videre, eller om der skal betales for det, eller det kun er som beskyttelse og reduceret arkivplads,at det sker.men slægtsforskerne er glade: Nu kan de se online-kopier af de originale kirkebøger, som førhen måtte studeres på arkiverne og så er det gratis.nationale digitaliseringsprojekter er i gang overalt,hvor der er bibliotekerogarkiver. Det er helt anderledes for musik. Megen musik findes både på cd og som musikfiler med ringere lydkvalitet alligevel er musikfilerne populære.så burde man jo kunne vælge mellem en god cd og en ringere musikfil.men du kan ikke vælge Kim Larsens Gammel Hankat sommusikfil forblotattageét eksempel af mange.kun som cd. Nyeste Kim Larsen-fil er fra Ikke just biblioteksaktuel nu. Til gengæld produceres der opdaterede leksika, som kun overlever virtuelt.her betaler bibliotekerne for adgang,og i øvrigt kan man ikke være sikker på, at man overhovedet kan få adgang. Tidligere købte vi blot værket, hvis vi ellers havde råd,og så kan du finde det på hylden bagefter. Skrækscenariet om fremtidens musikbibliotekeretbibliotek med materialer, hvor copyright er udløbet, fordi ophavsmanden har været død i over 70 år. Resten er adgang til materialer, som biblioteket ikke ejer, men muligvis har fået lov at købe adgang til for dyre penge.prisen fastsætter andre. Det vælger ikke ud, hvad det vil tilbyde, men må købe skidt og kanel i en samlet pakke,eller kun det marginale. Alt sammen en følge af meget restriktive copyrightlove, vedtaget i EU, hvor bibliotekerne undtagelsesvis har haft noget at sige over rettighedshaverne. Fysiske enheder kan udlånes frit, også over kommunegrænsen. Så snart, det er digitalt, hedder det kommunikation, og så er friheden til udlån væk.vil politikerne støtte et sådant bibliotek? Copyrightbestemmelserne for digitale frembringelser er generelle og som udgangspunkt utrolig restriktive. Til fordel for ophavsmændene, men også for samfundet?jakob Heide Petersen fra Biblioteksstyrelsen har gennemgået beskyttelsesprincippet i relation til økonomi og samfundsinteresse. Resultatet erentankevækkende redegørelse i Eblida News nr fra i år, der kan læses på www. eblida.org. EBLIDA er EU s bibliotekslobby. Nogle værker er kommercielt værdifulde, uden ophavsmænd. Hvordan skal man digitalisere dem som videnspredning? Andre værker er kommercielt uinteressante, men ikke desto mindre beskyttede. Som eksempel nævnes en forskergruppe, der udveksler virtuelle tanker, som dehver især har rettigheder til. Så forskerne skal bruge megen tid på at fraskrive sig rettighederne eller lette adgangen til dem. Ønsker en person at redigere eller distribuere en andens værk, bruges der forinden tid og penge på at fastslå værkets juridiske status. Med Wikipedia som enåbenlys hensigtsmæssig undtagelse. Omkostningerne ved digitalisering af eksisterende værker er store: Der er generelle digitaliseringsomkostninger, omkostninger ved at fastslå rettighederne, omkostninger til at opnå tilladelserne. Og brugerne er uvillige til at betale disse grundomkostninger. Altså hænger samfundetpå dem. Blandt andet bibliotekerne kan tænkes at være med her. Endvidere skal man søge tilladelse værk for værk! Er detvirkelig i vidensamfundetsinteresse? Umiddelbart digitaliseres ingen værker fra det 20. århundrede af samfundetpå grund af beskyttelsestiden. Jakob Heide Petersen refererer Financial Times for følgende: Da kun fire procent af sikrede værker kan købes efter 20 år, blokerer beskyttelsen for 96 procent af det 20. århundredes kulturelle frembringelser. Er samfundsnytten ved spredning ikke højere? Hverken producenter eller kunder har nytte af dette»dead weight loss «. Jakob Heide Petersens forslag til lovgivning går dels på en sondring mellem kommercielle ogikke kommercielle værker, dels at rettighedshaverne udpeger énrepræsentativ organisation for hver værktype. Måske kunne man kompensere for brugen af materialet i stedet. I kølvandet på digitalisering af kulturarven blev der nedsat en arbejdsgruppe. Den skulle blandt andet kigge på lovgivningen. Den foreslår aftalelicens til at løse problemerne men der er ingen bestemmelser i lovgivningen omkring offentlighedens adgang! Ændringer om dette skal nok via Bruxelles, så hvornår mon der sker noget? Erling Dujardin er musikbibliotekar på Frederiksberg Hovedbibliotek. Artiklen er skrevet med afsæt i en baltisknordisk konference om musikbibliotekernes fremtid. Den oprindelige artikel kan læses på dk/filarkiv.asp 18 bibliotekspressen

19 D ebat BØFAnyt på mail eller pr. post Kære Lars Aagaard Tak for dit relevante spørgsmål i Bibliotekspressen nr. 17. Selv om vi gerne så, at medlemmerne kom direkte til os med alle deres spørgsmål, så ser vi også en oplagt mulighed for rent faktisk at nå flere medlemmer ved at føre debatten her. Og dette er jo en sag, der er interessant for alle medlemmer af BØFA. Vi er i sidste uge blevet gjort opmærksomme på, at du har stillet det samme spørgsmål til den tidligere bestyrelse, men at de ikke nåede at give dig et ordentligt svar, før de alle sammen gik af. Nu er vi så fire helt nye bestyrelsesmedlemmer, der gerne vil tage sagen op og forsøge at finde den bedste løsning for alle. Du har helt ret i, at BØFAnyt gerne skulle fungere som PR for vores faggruppe, og at det vanskeligt kan lade sig gøre i den nuværende model, der kræver login. Det har dog altid været sådan, at det kun var betalende medlemmer af BØFA, der modtog nyhedsbrevet med posten, og således er der ikke den store ændring i,at det nu kun er betalende medlemmer,der kan læse det på nettet og i deres indbakke. Men skal det nødvendigvis være sådan? Det spørgsmål forstår vi godt, at du stiller. Det er ikke en beslutning, vi kan træffe her, og nu i en debat via medierne, men vi vil tage sagen op på de kommende bestyrelsesmøder og drøfte både for og imod. Sidder der andre medlemmer med synspunkter i sagen, hører vi meget gerne fra disse I BØFA har vi pt. 428 medlemmer, og ud af disse er det kun ca. 168, der har henvendt sig og derved fået et login. Det er altså også kun 168 medlemmer ud af de 428, der dermed modtager BØFAnyt på mail. Det synes vi er alt for lidt, ogvi har længe ønsket enanden og bedre løsning. Venlig hilsen BØFA s bestyrelse Folkebibliotekerne er ikke en kapitalkæde Jeg har med interesse læst Jane Kjertmann Jensen og Elfing Johansens synspunkt i Bibliotekspressen nummer 19, som jeg dog mener lægger op til en præcisering. Forfatternes grundholdning er, at markedsføring af bibliotekerne kan styres centralt, ogdeforeslår, at centrale spillere som Bibliotekarforbundet, Biblioteksforeningen, Biblioteksskolen og DBC skal skubbe kampagner i gang. Jeg mener, at dette fokus overser devigtigste parter: de enkelte biblioteker ogdisses ledere. Hvis man vil lykkes med en fælles markedsføringsindsats, er det væsentligt at inddrage og medtænke forskellene på landets biblioteker. I jagten på det fælles positive brand glemmer man meget let demange lokale forskelle i bibliotekernes tilbud, størrelse ogøkonomi. En god kampagne skal fungere nationalt ogfølges op og forankres lokalt. Det er præcis det, der sker, når man iagttager en frivillig kæde som for eksempel supermarkedskæden SuperBest. Her foregår koordineringen af kampagner gennem et udvalg, hvor en række selvstændige købmænd er repræsenteret. Samt en kædechef og et reklamebureau. Omvendt foregår markedsføring af de fleste kapitalkæder (der primært har én ejer,for eksempel banker) udelukkende fra hovedkontoret. Her besluttes kampagnerne centralt og meddeles efterfølgende de enkelte filialer, der derefter blot parerer ordre. Hvis kapitalkædelogikken overføres til bibliotekerne, begår man en stor fejl. En samlet markedsføring af folkebibliotekerne kan ikke udelukkende ske fra centralt hold. Selv hvis de store spillere kan blive enige om en kampagnes indhold og indrykke en annoncerække på landsdækkende tv, kan man aldrig tvinge de lokale biblioteker til at indgå i kampagnen. Tværtimod kan et centralt påtvunget markedsføringsapparat komme til at virke som noget fremmed, noget, der ikke kendetegner netop ens eget bibliotek. Det vil betyde, at der ikke følges op på initiativerne lokalt, og resultatet bliver en række ufokuserede kampagner uden egentligt indhold og uden den lokale forankring, der skal sikre, at budskaberne forstås lokalt. Dér hvor folk jo færdes. Så længe markedsføring ikke er en del af biblioteksloven (og det sker nok aldrig), er bibliotekerne frit stillet til at gå med i kampagner eller forkaste dem. Det betyder, at et fælles markedsføringsinitiativ, en decideret folkebibliotekskæde, som et minimum bør etableres med en række chefer fra vidt forskellige biblioteker som en del af koordinationsgruppen. Kun således kan man afdække, nuancere og præcisere markedsføringen, så den både fungerer nationalt oglokalt. Henrik Dybdahl, studerende, 5. semester, Danmarks Biblioteksskole bibliotekspressen

20 20 bibliotekspressen

Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion

Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion Bibliotekspressen nr. 1, 2008 Lennart Björneborn og Eva Brendstrup Dette er den afsluttende artikel om en

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013 Ytringsfrihed RegionsTRmøde 28. maj 2013 Start Hvornår har du sidst været i tvivl om din ytringsfrihed? Hvornår har du sidst stået med et politisk problem? Summegruppesnakketing Det er februar måned. Fire

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Punkt 1 Valg af dirigent Søren Kløjgaard indstillede på hovedbestyrelsens vegne advokat Henrik Oehlenschläger som dirigent.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Til Journalistgruppen i DR

Til Journalistgruppen i DR Til Journalistgruppen i DR Jeg svarer gerne på de spørgsmål, I har stillet mig i et brev fra 28. juni 2007. Men det er vigtigt for mig at understrege, at selvom åbenhed og medinddragelse er kerneværdier

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Lone som byens borgmester

Lone som byens borgmester Lone som byens borgmester Lone udtaler sig om hvordan det er at være borgmester. Lone fik idéen via ny vækst fra den kommende bro Fehmern broen. Hun mener at vi vil få ny vækst på Lolland og deraf idéen

Læs mere

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 10 - oktober 2013 Helenenyt Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Udgivelse af nye publikationer i Væksthus for Ledelse

Udgivelse af nye publikationer i Væksthus for Ledelse Udgivelse af nye publikationer i Væksthus for Ledelse 1. Inden udgivelsen Møde den gode historie Projektgruppen og sekretariatet holder et møde (tidligt i projektet). På mødet drøftes det, hvordan projektet

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Referat af generalforsamling i VIDA

Referat af generalforsamling i VIDA Referat af generalforsamling i VIDA Dato: Mandag den 17. maj 2010 kl. 16.45 på Hotel Frederiksdal Dagsorden: Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning og årets arrangementer

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

30. årgang - NR. 7-2013 September

30. årgang - NR. 7-2013 September 30. årgang - NR. 7-2013 September Jess, handicapstrandens skræk - alias den romerskre gud Neptun Lavuks tilbud Fritids- og ungdomsklubben Lavuk Voksenklubben Lavuk Pibergården Skolen på Borgervænget Kørselsændringer

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDEHÆFTE 2012 Bilag til årsmøde og generalforsamling meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDE & GENERALFORSAMLING 2012 Velkommen 2 Er du jubilar, eller bliver du diakon i morgen?

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Referat. Ældrerådet. Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen

Referat. Ældrerådet. Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 09:00 Sted: Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen Møde slut: Kl. 13.30 Fraværende: Herluf Thomsen deltog ikke i punkt 119, 120, 121, 122, 123, 124,

Læs mere

Biblioteket som demokratisk væksthus. Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den.

Biblioteket som demokratisk væksthus. Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den. Biblioteket som demokratisk væksthus Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den. Bibliotekernes rolle i forhold til det kommer fx til udtryk i bibliotekspolitikken

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Dansk Forfatterforening Oktober 2013 NYHEDSBREV. http://www.danskforfatterforening.dk/media/95163/2013%20hvem%20kan%20ansøge%20og%20hvordan.

Dansk Forfatterforening Oktober 2013 NYHEDSBREV. http://www.danskforfatterforening.dk/media/95163/2013%20hvem%20kan%20ansøge%20og%20hvordan. NYHEDSBREV Autorkontoen Autorkontoen er åben for ansøgning. Frist for ansøgning er onsdag den 13. november 2013 kl. 12. Ansøgning sker elektronisk via dette link: www.efond.dk/dff Vær opmærksom på, at

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011 Odense 17. maj 2011 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Biblioteksleder Otterup (1997-2002) Medlem af Udvalget om Folkebibliotekerne

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

i<**1*?*x MINISTERIET

i<**1*?*x MINISTERIET Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 139 Offentligt i

Læs mere

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen BØRNEKULTURENS NETVÆRK NYHAVN 31 E DK-1051 KØBENHAVN K TELEFON +45 33 73 42 03 FAX +45 33 73 42 13 E-POST bkn@boernekultur.dk 7. august 2006 Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Alssund Y s Men s Club

Alssund Y s Men s Club Alssund Y s Men s Club Årgang 2015 2016 Udgivelsesdag den 14. oktober nummer: 4 Redaktør Inger-Lise Hansen E-mail: inger-lise@ilos.dk Jeg vil gerne modtage indlæg til bladet Hvornår var det nu det var?

Læs mere

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb FFU bibliotekerne og DDB Karin Englev, RUb DDB organisering FFU-bibliotekerne og samarbejdet med DDB Releaseplan 2016 Påvirkningsmuligheder Udviklingsemner Agenda Organisation DDB er et forpligtende samarbejde

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent. Referat af generalforsamling for Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afholdt torsdag d. 26. marts 2009 kl. 1700 hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen, Sankt Knudsvej 2, 3., 1903 Frederiksberg

Læs mere

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev 28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Dagsorden 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent c. Valg af bisidder d. Valg af 2 stemmetæller 2. Årsberetning af: a. Tegnsprogsforeningen

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Indledning... 2. Velkommen til Malene... 3. Skolens principper... 3. Høringer og høringssvar... 3

Indledning... 2. Velkommen til Malene... 3. Skolens principper... 3. Høringer og høringssvar... 3 Skolebestyrelsens årsberetning Marts 2012 Indledning Endnu et år gået, meget er sket i verden og ikke mindst på Blicherskolen. Skolebestyrelsens valgperiode er gået ind i 2. år, og vi nye har nu et bedre

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015 Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015 Til alle forældre med børn på Elev Skole. Vi kan så småt skimte sommerferien i det fjerne, men inden vi når dertil et længere nyhedsbrev med stort og småt fra Elev Skole.

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle! Aarhus den 24. februar 2013 Kære idéhistoriske alumne Der sker ting og sager i miljøet omkring Idéhistorie. En forening, der vedrører dig, ser snart dagens lys. Nærmere bestemt den 5. april, hvor vi afholder

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Beboerblad for Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej September 2013 Er dette Sidste udgave af Beboerbladet????? Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Side 2 HER PÅ BAKKEN september 2013 HER

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 SKRÅNINGEN Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 Der deltog 72 medlemmer i generalforsamlingen og 67 i spisningen. Inden generalforsamlingen fortalte Berit

Læs mere

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon S K O L E N Y T Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes Francis Bacon Vildbjerg Skole November 2011 November 2011 1. Åbent hus for forældre 3.A skole/hjem

Læs mere

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2 DB s Digitaliseringsudvalg Mandag den 6. december 2010 kl. 10.30 12.30 Hovedbiblioteket, Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C lokale B på 2. sal Mødet startede ca. en time senere end planlagt pga. forsinket

Læs mere

Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 28. april 2016, kl. 17.00 Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre

Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 28. april 2016, kl. 17.00 Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 28. april 2016, kl. 17.00 Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre Organisationsbestyrelsen: Formand Carsten Groth-Rasmussen, næstformand Mogens

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere