ULL- Metret fremtidens stressmålingsinstrument?

Transkript

1 ULL- Metret fremtidens stressmålingsinstrument? - En undersøgelse af Pressure Pain Sensitivity (PPS) som stressmålingsmetode ULL Meter stress measuring instrument for the future? - An examination of Pressure Pain Sensitivity (PPS) as a stress measuring method Kandidatafhandling: CBS Linje: Cand.Merc.Hrm anslag 36 Grafer/tabeller af 800 anslag = anslag I alt anslag = 86Normalsider af 2275anslag Vejleder: Lars Lundmann Jensen Opgave skriver: Morten Sjøgreen CPR: XXXXXXXX 1

2 Executive summary: This report takes a look at pressure pain sensitivity (PPS) as a new way of measuring stress. First of all a very short overview of stress research origin is summed up in an attempt to make it possible to make a framework for understanding stress and it s components for use in the rest of the report. This is a necessity since the word stress has been overused in the last 80 years and now seems to hold a large array of meanings, and is worked with in different ways depending on the field you use it in. The framework is complemented by deciding on some unifying definitions for certain components of the stress process, for use in the report. The components listed and defined are; Stressors, allostatic load, appraisal, mediators, stimuli and moderators. Also a distinction is made between long-term and short-term stress, explaining how short-term stress can be a much more useful thing, than the more destructive long-term stress. The report then lists several of the major stress research fields, in an attempt to list some of the major existing stress measuring methods, spanning over both the psychological, physiological and the behavioral fields. A few measures from each field are then picked for validation purposes. The report then takes a look at the pressure pain technique (PPS), embodied in the ULL-meter solution. An attempt to prove/disprove the new method is made by recreating several of the research data in several controlled tests, comparing with the data provided from published materials, and borrowed data from ULL-Care about the method. A large walkthrough of the results ends up in a discussion of the usefulness of both the method in general and the ULL-meter solution itself. The report ends up in a discussion about the future field of stress measuring, with a focus on the usefulness and validity of the pressure pain techniques and the ULL-meter solution in general. It is concluded, that while the pressure pain technique might not be a definitive solution, it does bring something new and useful to the field, especially when it comes to the individual workers possibilities of self-help. It is however also concluded, that in its current state, there is just not enough information to fully validate the method. Future research into the method and ways of using it is hence recommended. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemspektrum... 6 Problemformulering... 7 Metode... 8 Videnskabsteoretiske overvejelser... 8 Indsamling af data Testgruppe Participant observation Brug af databaser Brug af Bøger Brug af Hjemmesider Interviews Kognitive Bias Brug af statistiske beregninger Emneafgrænsning og refleksion Hvad er stress? Stressforskningens oprindelse i meget korte træk Hvad er allostatic load Vigtige begreber Kendte metafortolkninger Eksisterende målemetoder og nationale data Udvalgte metoder til sammenligning Nationale data Hvad svarede danskerne Det siger de publicerede rapporter Spørgeskemaundersøgelse Udvalgte konklusioner spørgeskemaundersøgelse Undersøgelse af PPS metoden ULL- Care s historiske baggrund Hvad er PPT/PPS Hvad er Selfcare (Rød/grøn/gul) skalaen

4 Hvad er et tryk algometer Hvor sikkert måler et tryk algometer Hvad er ULL- Care PPS som objektiv markør Hvordan er selve ULL metret sat sammen Hvordan foretages målingen Kortlægning af måleskala Måleskala eller følsomhedsskala Forskel på smertegrænse Forskel imellem kønnene Individuelle forskelle Gentagne målinger samt forventning af smerte Folk som ikke føler smerte Hovedmålinger Person H Person H Person H Person H Samlede data Førstegangsmålinger Målinger i forhold til population Ad HOC målinger AD- HOC Aktivitetsmåling Vedligeholdelse og brugervenlighed ved selve ULL- Metret Hvem mener ULL-Care selv kan bruge deres instrument Diskussion Konklusion Litteratur

5 Indledning Stress nutidens plage. Stresset, det er jeg ofte.! Stress? Stress.. Det er da noget værre opreklameret fis!! Buzz-words, overgeneraliseringer og ikke mindst stærke personlige holdninger omkring emnet, findes der nok af når det kommer til stress og stressbekæmpelse. Hvis man i dagens Danmark går ud på gaden og spørger en tilfældigt passerende person, om hvorvidt de kan fortælle en om hvad stress er, så kan man næsten være stort set sikker på, at denne person vil have i hvert fald en generel ide om, hvad han/hun mener stress er, samt have en hvis ide om hvordan stressprocessen fungerer. Stress er blevet et hver mands emne, som i dag oftere og oftere bliver diskuteret, og som på trods af tidligere at have haft et mærkat påstemplet, som tabu- emne på mange arbejdspladser, så er det i dagens Danmark, pga. dets indirekte indvirkning på områder som f.eks. sygefravær, arbejdsglæde og produktivitet, blevet en af de største arbejdsopgaver og udfordringer inden for human ressource management i dag. Overgangen af stress fra tabuemne til alment samtaleemne og aktuel problemstilling, skyldes næsten med sikkerhed blandt andet en stærkt øget mediedækning og interesse, som igen næsten med sikkerhed har været med til at skabe, hvad der i dag af mange beskrives som, en reel epidemi af stress og stressrelaterede sygdomme og problemer. Men hvor stort er dette problem egentligt når det kommer til stykket? Nok lader det til, at alle ved hvad stress er, men begynder man at dykke dybere ned i problemstillingen, opdager man hurtigt, at opfattelsen af stress varierer stort, ikke kun fra den enkelte person til person, men også alt efter hvilken forskningsretning man kigger på. Netop de store forskningsretninger arbejder til dagligt med en bred vifte af definitioner og forståelser af begrebet stress, ofte inspireret af hinandens arbejde men dog ofte uden en større sammenhæng eller generel gensidig anerkendelse af hinanden. Dette er et problem som generelt regnes tilbage til stressens oldefar Hans Selye, hvis brede definition siden hen er blevet beskyldt for, at gøre det alt for nemt at presse alt ind under begrebet. Alt dette har blandt andet betydet, at vi i dagens Danmark ikke har en egentlig definition eller grænse for hvornår man er stresset. Dette betyder at vi effektivt ikke ved hvor mange, som er ramt af stress. Kombineret med, at der ligeledes er en del diskurs omkring hvis ansvar det er, at holde medarbejderne fri for stress, så står midt i alt dette medarbejderen, som på den ene side gerne vil være sund og rask, men på den anden side er fanget imellem at forsøge at yde sit bedste mens man samtidigt forsøger ikke at lade sig køre så langt ud at man ender med langvarig stress. Desværre er denne medarbejders muligheder for at overvåge sit stressniveau begrænsede og skulle han gå hen og blive langtidssyg, så ender langt de fleste enten uden job eller tilbage under de samme forhold som knækkede dem i første omgang. 5

6 Problemspektrum Der findes i dag en lang række metoder til at måle eller estimere stress hos det enkelte individ. Disse rækker fra komplicerede medicinske målinger af fysiologiske markører, som kræves udført på et laboratorium af uddannede specialister, til simple psykologiske tests, som kan udføres og aflæses af personen selv. På trods af tilgængeligheden til disse mange målemetoder, så er brugen af stresstestning i Danmark dog forholdsvis beskeden og det generelle fokus i stressbekæmpelsen har generelt ligget på stress forebyggelse og stress coping strategier i stedet for egentlig bekæmpelse. Læge og akupunktør søren Ballegaard har siden 1990 arbejdet med stressbekæmpelse inspireret af medicinske forsøg i Japan, associeret med akupunkturs evne til helbredelse og forebyggelse af sygdom. I 1995 var han med til at etablere programmet Selfcare, som under testning viste sig at medføre målbare fald i indlæggelsesdage og medicinforbrug hos de involverede patienter. Selfcare blev senere gjort offentligt tilgængeligt over internettet samt igennem bogen; Selfcare sæt en finger på dit stress I 2004 blev dette til en ny metode til at måle stress hos mennesker. Denne nye metode tager sit udgangspunkt i Selfcares akupressurbaserede målemetode og fungerer ved at måle mængden af tryk nødvendig for at skabe smerte, pressure pain threshold (PPT) på brystbenet. Et enkelt instrument blev udviklet til dette formål, kaldet et ULL- Meter, opkaldt efter den gamle nordiske gud ULL. ULL- metret skulle have den fordel at det skulle være nemt bruge, let tilgængeligt, billigt at producere, fungere troværdigt og skulle samtidigt gøre det muligt på daglig basis for det enkelte individ, at kunne følge deres personlige stressudvikling. Igennem de sidste par år er ULL- metret blevet testet på mindre grupper og virksomheder, men mangler stadig at gøre sit store gennembrud. Jeg fik personligt interessen for instrumentet, da jeg som en del af min uddannelse som Cand.Merc.HRM på CBS var i praktik hos Gentofte kommune, og fandt ud af de planlagde en testgruppe for dette nye instrument. Da tiden kom til at mit kandidatprojekt skulle skrives, undersøgte jeg derfor mulighederne for at teste denne nye målemetode, både for at se om den virker men også for at se om det var et produkt som jeg ville mene kunne interessere og bruges af den almindelige medarbejder. 6

7 Problemformulering Hvis man skal arbejde med stressforskning samt på nogen måde have en chance for at kunne sammenligne de forskellige stressmålingsmetoder, er det nødvendigt først at skabe sig et overblik over de forskellige forståelser af hvad begrebet stress indeholder, samt skabe en ide om, at der kan være stor forskel i hvordan de forskellige forståelsesretninger arbejder med begrebet. Dette sker primært med fokus på at vise, at pressure pain sensitivity (PPS) for at opnå reel validitet som målemetode kan risikere at skulle fungere under mange forskellige antagelser om hvad stress er i virkeligheden er. Dette opsummeres i arbejdsspørgsmålet; - Hvad er stress? Når først man så har fået sat et framework op for forståelsen af stress, bliver det pludseligt muligt at kigge på flere af de eksisterende måder at måle stress på. Samtidigt virker det kun logisk, at hvis skal undersøge brugbarheden af en ny stressmålingsmetode, så er det selvfølgeligt nødvendigt at have noget at validere den imod. Det er derfor nødvendigt at undersøge hvilke eksisterende metoder der findes på markedet i dag. Fokus er primært på kort at skabe oversigt over de tilgængelige metoder, samt at udpege eksisterende metoder som kan bruges i valideringen af (PPS). Dette opsummeres i arbejdsspørgsmålet; - Hvilke eksisterende stressmålingsmetoder findes allerede? Hoveddelen af rapporten vil selvfølgeligt blive dedikeret til at undersøge den nye målemetode samt det dertil udviklede instrument (ULL- Metret) De to tidligere arbejdsspørgsmål skal således tænkes som supplerende til dette, da hovedfokus i rapporten bliver at finde ud af om (PPS) samt ULLmetret virker og hvilke muligheder/problemstillinger dette kan medføre. Fokus er på om vi inden for human ressource, kan forvente at dette bliver et reelt værktøj til bekæmpelse af stress, om vi kan stole på dets målinger og hvad vi kan forvente at kunne bruge det til. Dette opsummeres i arbejdsspørgsmålet: - Hvad er Pressure pain sensitivity (pps) stressmåling? Og fungerer det i praksis? Tager man de tre underspørgsmål og sætter sammen får vi altså en undersøgelse af (PPS) metoden set i kontekst af vores opfattelse af stress, og valideret ud fra eksisterende metoder, og kan derfor summere op til følgende problemformulering: 7

8 - Hvordan vurderes validiteten af (PPS) metoden, repræsenteret igennem ULL-Metret, i forhold til påstanden om at være fysiologisk objektiv, at kunne skabe reproducerbare resultater samt give nye muligheder inden for stressmåling? Og kan den ude fra dette kaldes for fremtidens stressmålingsmetode? Metode Dette metode afsnit vil gennemgå følgende; videnskabsteoretiske overvejelser i rapporten, dataindhentning, samt rapportafgrænsning: Videnskabsteoretiske overvejelser Udgangspunktet for denne videnskabsteoretiske gennemgang vil tage sin start i en hurtig præsentation af 2 signifikante begreber nemlig induktion og deduktion: Induktion går i sin praktiske forstand kort fortalt ud på at observere fra empiri og derefter forsøge at slutte sine beslutninger ud fra disse observationer. Der tages altså udgangspunkt i særtilfælde mens man forsøger at forklare noget som er mere generelt. Dette kan f.eks. være når der her i rapporten i målegrupperne tages et vist antal målinger, hvorefter disse behandles igennem statistiske beregninger. Resultatet af dette bruges herefter til at tolke på hvordan man regner med den generelle udvikling må se ud. Deduktion derimod, går ud på at vi bruger vores logik til at udlede nye regler fra allerede eksisterende regler, og derved forsøger at tage noget som er generelt og forsøger at bruge dette til at forklare særtilfældet med. Dette kunne være her i rapporten at man tager teorien om generel brugbarhed af tryk algometre, og derved konkluderer at ULL- metret, da det minder meget om et tryk algometer, også må fungere under samme præmisser. Disse to meget forskellige fremgangsmåder, findes begge i denne rapport. Dette bunder i at ULL- Metret har meget lille teoretisk ballast i sin nuværende form. Derfor er det svært at foretage store meningsdannelser om instrumentet/målemetoden, uden først at gå ud og observere hvordan det fungerer (empiri). Samtidigt er det dog også næsten umuligt at validere instrumentet uden først at have gjort sig visse deduktive tanker omkring hvilke mål det skal leve op til, ud fra teorien kendt fra 8

9 andre sammenlignelige metoder, for da slet ikke at bedømme deduktivt om disse metoder overhovedet eksisterer. Begge metoder indeholder visse problemstillinger.: Den induktive vil generelt forudsætte en kvantificering af data, men vil aldrig kunne give en 100% præcis beskrivelse da empirien stort set aldrig er fuldt dækkende. De logiske deduktioner er gyldige, såfremt de er logisk sammenhængende men kan kun ases som i overensstemmelse med virkeligheden hvis præmisserne også er det. Dette betyder at den hypotetisk-deduktive metode bliver: - Der laves en antagelse (opstilles en hypotese) og denne bruges herefter som præmisse - Der foretages en deduktiv slutning ud fra præmisserne - Der foretages en undersøgelse af om empirien passer med slutningen. Dette betyder igen at hvis man har accepteret en falsk præmisse, så vil konklusionen også blive falsk. Vi står altså nu i en situation hvor vores hypotese enten kan verificeres, falsificeres eller modificeres, hvoraf det som oftest er lettest at falsificere, hvilket generelt har ført til større bestræbelser fra videnskabs teoretisk side på at falsificere. Som eksempel kan nævnes Poppers falsifikationskriterium (videnskabsteori og metode, 2008) som siger at en teori skal opstilles på en sådan måde, at den igennem et eksperiment kan falsificeres. Ifølge ham er det nemlig evnen og viljen til at udsætte teorier for sådanne afgørende eksperimenter, som adskiller videnskaben fra pseudovidenskaben. (videnskabsteori og metode, Fuglsang og Olsen 2008 s.13) Dette kriterium skydes dog ned af Lakatos (videnskabsteori og metode, Fuglsang og Olsen 2008 s.13) som argumenterer at; - Videnskabsfolk er tykhudede. De opgiver ikke bare opgiver deres teorier fordi, de modsiges af facts. Normalt opfinder de enten nogle redningshypoteser for at forklare det, de derpå kalder anomali, eller hvis de ikke kan forklare anomalien, ignorerer de den og retter opmærksomheden mod andre problemer Lakatos 1978: 3-4 gengivet. Fuglsang og Olsen 2008 s.13 9

10 Ifølge Kuhn (videnskabsteori og metode af Kuhn gengivet. Fuglsang og Olsen 2008 s.13) arbejder videnskabsfolk inden for grænserne af nogle teoretiske grundantagelser, også kaldet paradigmer, som de ifølge ham vil bibeholde langt hen af vejen til trods for anomalier og modstridende empiriske observationer. Kuhn argumenterer ligeledes for, at paradigmer ikke taler indbyrdes sammen, da de hviler på forskellige metoder og grundpåstande. (videnskabsteori og metode, Kuhn geng. Fuglsang og Olsen 2008 s.15) også kaldet inkommensurabilitetstesen. Det er her vi støder ind i problemet, da denne rapport forsøger at bevise en validitet som ikke nødvendigvis betyder det samme for de forskellige paradigmer, og rapporten forsøger derfor en mere holistisk tilgang. Det har derfor været nødvendigt at opstille forskellige kriterier og empiriske eksperimenter for at tilfredsstille de forskellige paradigmer, som de målemetoder der måles imod er udviklet under. For at undgå at rapporten kvæles i en lang videnskabsteoretisk diskussion, og om muligt ender i en større diskussion om nuværende stressmålingsmetoders validitet, vil jeg i stedet acceptere at de kommer med forskellige baggrunde, og derfor bruge disse metoder til at fokusere mere på de praktiske implikationer og muligheder som den nye PPS metode bringer. Jeg har derfor stadig tænkt mig at sætte den op imod de eksisterende stressmålingsmetoder, men vil anerkende at der nok ikke findes en endegyldig sandhed om hvilke af disse metoder, som er mest sand set fra et videnskabsteoretisk perspektiv, da dette ville være afhængigt af det valgte paradigme, som det undersøges under. Skulle jeg f.eks. have besluttet at lave en analyse baseret på en ren positivistisk tankegang, ville det f.eks. være svært at vise værdien af test, fokuseret på f.eks. en social konstruktivistisk tankegang. Jeg har derfor formet mine undersøgelser herefter, samt taget mit udgangspunkt i (Ole og Pedersen 2003, Videnskabsteori og metode, 2008), som foreslår en strategi som de kalder videnskabsteori ad hoc. Deres strategi går ud på at videnskabsteoretiske diskussioner kun tages op, når de viser sig relevante. De mest i øjenfaldende skrives der om, resten er man i stedet bare forberedt på at svare på, såfremt nogen har spørgsmål til dem. Denne fremgangsmåde opfordrer ifølge dem selv på den ene side til, at man sparer på de videnskabsteoretiske argumenter, men bør samtidigt også lægge op til, at man bør gør sig et grundigt indblik i hvad der er virkelig vigtigt, således at man kan gøre rede for disse på et senere tidspunkt (Ole og Pedersen 2003, Videnskabsteori og metode, 2008 s 29) Skulle det derfor f.eks. være interessant at lave en sammenligning som nævnt højere oppe, så vil diskussion blive taget, 10

11 men når der sammenlignes inden for samme paradigme f.eks. ved sammenligning af to test foretaget med samme forståelsesgrundlag og baggrund så vil der ikke. Indsamling af data Da det i første omgang var svært at udpege hvem der var relevante at snakke med udover Gentofte kommunes HR afdeling, samt Søren Ballegaard (opfinderen af ULL-Metret), blev der til indsamling af data benyttet en blanding af Snowball sampling (Biernacki and Waldorf 1981) samt Key informant sampling (Marshall, 1996). Snowball sampling eller Chain Referral sampling som det også kaldes, er en dataindsamlings metode, som har rødder både hos kvalitativ sociologisk forskning 1 (Biernacki and Waldorf 1981) og indenfor matematisk statistisk analyse (goodman, 1961) 2. Snowball sampling hos den sociologiske forskning går i sin praktiske applikation kort fortalt ud på, at man bruger eksisterende viden og kommunikationsbaner hos udvalgte personer, og herefter bruger deres viden/position til at udpege hvilket materiale der kunne være relevant/sagligt samt hvilke andre kilder man evt. kunne opsøge. Dette fortsætter herefter ned igennem kæder (chains) man får skabt, og da hvert led ofte vil kunne give adskillige nye referencer kan man visuelt her forestille sig hvordan snebolden vokser og vokser. Snowball sampling findes i mange varianter og grader, rækkende fra den mere omstændige, hvor alle ens respondenter fungerer som forskningsassistenter (Biernacki and Waldorf 1981, s144) til mere lempelige versioner hvor man bare benytter respondentens viden om et emne, til at vælge/validere hvad der er relevant data (datavalidering). Udvalg af enkelte eksperter eller key informants er samtidigt hvad der gør at denne variant ligger så tæt op af ; the key informant technique. (se gennemgang af key informant teknikken længere nede) Grunden til at bruge Snowball sampling er at man som dataindsamler kan få øjnene op for kilder/data, som man ellers ikke kendte til, samt at man kan opnå en form for overført validering af ens kilder, da det er ens (forhåbentligt troværdige) respondent som udpeger dem. 1 Snowball Sampling problems and techniques of chain Referral Sampling, Patrick Biernacki and Dan Waldorf Sociological Methods & Research vol 10 no 2 November 1981 p Snowball Sampling, Leo A Goodman The Annals of Mathematical Statistics Vol 32 nr , p

12 En anden af fordelene ved snowball sampling er herudover muligheden for at nå de ellers gemte hidden populations Dette kan være grupper som simpelthen enten ikke er kendt af interviewer, men referer normalt til grupper som ellers normalt ikke vil ønske at samarbejde/kommunikere deres viden til interviewer, ofte pga. den følsomme natur af deres viden (Biernacki and Waldorf 1981). F.eks. i udarbejdelsen af denne rapport var en af de hidden populations der blev støt på, de deltagere som havde deltaget i Gentofte kommunes ULL- Care eksperiment, da disse kun var mulige at nå igennem Gentoftes HR afdeling. 1. Fordi det ikke ellers var offentliggjort hvem de var, eller for den sags skyld at eksperimentet havde fundet sted. 2. Fordi flere af deltagerne ikke var interesserede i hverken at stå frem eller at blive associeret med forsøget. Et eksempel på brugen af snowball sampling kan ses på billedet herunder, som viser et udklip af de chain referrals som blev brugt i rapporten. Det er vigtigt at pointere at der kun er tale om et udklip, og at det overordnede billede i virkeligheden er mange gange større og mere komplekst. Brugen af Snowball sampling indeholder dog på trods af dets fordele dog også flere problemer og begrænsninger. De for rapporten vurderet, vigtigste 3 nævnes her; 3 Der tænkes her på de for rapporten mest relevante problemstillinger. Der findes adskillige andre problemer vedr. Snowball sampling bla. dem udspecificeret hos (Biernacki and Waldorf 1981 s 144) Mange af problemstillingerne vil variere efter fremgangsmåde, ønsket resultat samt valgte undersøgelsesområde og population. 12

13 1. At finde værdige respondenter og få startet kæderne op (Biernacki and Waldorf 1981 s 144) 2. At verificere troværdigheden, validiteten og potentialet hos ens respondenter. (Biernacki and Waldorf 1981 s 144) 3. At kontrollere de etablerede kæder, for at sikre brugbar og valid information. (Biernacki and Waldorf 1981 s 144) Som det kan ses herover så er et at de primære problemer, at finde ud af hvem som kan bruges som respondenter og i hvilken grad man kan stole på deres information. Som eksempel kan det nævnes at Søren Ballegaard, som jo må anses som værende åbenlys respondent, idet han har titel som opfinder af ULL- Metret, selvfølgeligt må anses som også havende visse personlige interesser i forskning af produktet, hvorfor al information der skaffes direkte igennem ham, må verificeres en ekstra gang eller ihverfald undergå kraftig omtanke og revision. Dette er også grunden til at f.eks. interviewsne foretaget med ham, mest bruges som et indblik ind i hans verdensforståelse omkring ULL-Care, samt som en måde at skaffe yderligere information om hvor evt. videre data kan opnås til at underbygge hans påstande eller bringe uddybende information om emnet som for eksempel artikler, andre relevante parter ect.(se evt. afsnit om kvalitative interview) Key informant teknikken, som blev nævnt tidligere, går ud på at lokalisere ekspertvidner og bruge deres expertise som baggrund til hurtigt at skaffe store mængder relevant information omkring et emne, som ellers kunne tage både lang tid og mange ressourcer at skaffe. Hvor man godt kan sige at der er udpeget, 2 ekspertvidner i denne rapport så er det i meget begrænset grad at disse bruges som direkte information, hvorfor der som også tidligere nævnt mere er tale om en blanding af key informant teknik og snowballing teknik. En samlet problemstilling ved de to teknikker er, at da begge teknikker medfører store mængder af blandet information, så afhænger de to nævnte teknikkers succes er meget kraftigt af rapportskrivers evne til at sortere i den givne information. Den information som bruges er derfor ikke bedre/mere troværdig end dennes evne til at finde frem til de pålidelige og relevante data, samt til at præsenetere dem på en præcis og troværdig måde. Testgruppe Til testning af ULL Metret blev der oprettet en hoved testgruppe på 6 personer, som skulle afprøve instrumentet over 1 måned, 2 faldt dog fra da de ikke kunne nå at møde frem til de mange påkrævede målinger. Målingerne blev foretaget morgen, middag og aften, 2 målinger hver gang. Deltageren stod selv for at foretage målingen, som oftes dog i selskab med mindst en af de andre 13

14 deltagere. Målingerne blev foretaget over 2 gange 2 uger med 2 uger imellem, og spændte altså over i alt 6 uger. Participant observation Ved hoved forsøget med ULL- Metret blev det besluttet and opgaveskriver skulle indgå som participant observer. Participant observing er en kvalitativ obsevationsform, som gør det muligt at komme helt tæt på og undersøge sine tetgrupper mens man samtidgt selv deltager. Dette har både fordele og ulemper: - En af de største fordele ved denne metode, er at den giver adgang til langt større indsigt i de personer der testes, i konteksten omkring forsøget samt i deres opførsel. - Denne målemetode kan samtidigt skaffe information som ellers ikke ville være tilgængelig for observanten, og kan ligeledes give et langt større personligt indblik i hvad testpersonerne går igennem under målingerne. - Først og fremmest er dette dog en ekstremt tidskrævende måde at observere på. Da vi kun havde et instrument betød det at man skulle indfinde sig hver dag 3 gange om dagen på fastlagt tidspunkt/ sted og herefter bruge de ca 20 min sammen med resten af testgruppen, men målingerne blev fortaget. - Det er svært ved participant observing at få skrevet alle de relevante data ned, og der må derfor til en hvis grad stoles på hukommelsen til at huske relevante oplysninger. - Participant obeserving, kan have en tendens til at fremprovokere subjektive vurderinger hos observanten, hvilket er skidt da man så vidt muligt ønsker objektive rapporteringer. Det foreslås derfor ved denne type observation, at man laver to rapporteringer først en objektiv og herefter en subjektiv. På denne måde bliver det langt mere tydeligt om man i virkligheden har været objektiv til at starte med. I det givne forsøg, gav denne observationsform mulighed for at på nærmere hold, at holde øje med de andre deltageres stresstegn under måleperioden. Ligeledes blev de bedt om at holde øje med hinanden, hvorefter tilsidst data om hver enkelt person blev samlet til senere vurdering. I anden del af måleforsøget, blev hver deltager ligeledes instrueret i at skrive ned, hver gang han/hun tog en måling, hvordan han/hun havde det mentalt og fysisk på dette tidspunkt. (En oversigt over disse informationer er vedlagt i bilagene, sammen med måledataene) 14

15 Brug af databaser Som supplement til førnævnte dataindsamling, er der blevet brugt omfattende opslag om de relevante emner i flere af CBS s databaser(se brugte databaser i kildelisten bagerst). Data hentet denne vej igennem er i første omgang blevet sorteret efter relevans, udgivelsestidspunkt og publikationsform, hvorefter de udvalgte er blevet gennemlæst og herefter sorteret efter deres evne til at forklare/dække de givne problemstillinger. Det har pga. opgavens omfang ikke været muligt at bruge andet end en brøkdel af de relevante artikler der findes om rapportens enkeltdele, så igen har det været op til rapportskrivers vurdering at udvælge de mest relevante. (se evt. afgrænsnings og refleksions afsnittet) Brug af Bøger På grund af den store mængde af misinformation omkring emnet stress, blev det ligeledes besluttet at tage udgangspunkt i flere opsamlingsværker, som allerede havde gået igennem sortering fasen. Disse bøger blev igen valgt ud fra følgende faktorer; evne til at dække problemstillingerne, udgivelsesår, relevans samt antal henvisninger til dem fra andre studerende i CBS s databaser 4. 2 værker, som begge dækkede problemstillingen i rimelig grad, blev valgt som udgangspunkt, en lidt ældre (Measuring Stress af Cohen, Kessler og Gordon, 1997) men med mange eksisterende referencer og en nyudkommet (Measuring Stress in humans af Ice and James, 2007)uden de store referencer men indeholdende kraftigt opdateret information. Som supplement til disse bøger, blev igen brugt artikler fundet igennem CBS s databaser. Desuden er der brugt adskillige andre bøger som supplement til rapporten, disse består primært at bøger som har været brugt i undervisningen af HA-Almen, samt Cand.Merc.HRM. Dog er der også enkelte andre, som blev valgt fordi de indeholdt relevant information f.eks. Selfcare Sæt en finger på dit stress (Ballegaard og Pedersen, 2006) som er en udgivet beskrivelse af ULL-Cares forgænger Selfcare. (en fuld liste over brugte bøger kan findes bagerst i rapporten) 4 Der tænkes her på hvor mange tidligere studerende som har brugt bogen som referencemateriale. Nye bøger kan være mere opdaterede men vil til en hvis grad have mindre troværdighed indtil nok mennesker har anerkendt deres validitet, gamle bøger vil derimod være anerkendt men kan indeholde forældet information. Tricket ligger altså i at finde balancen. 15

16 Brug af Hjemmesider Til indsamlingen af information omkring nationale undersøgelser af stress, blev ligeledes brugt flere hjemmesider. Disse hjemmesider tilhørte primært diverse regeringsaffilierede institutter såsom arbejdsmiljøinstituttet samt sundhedsstyrelsen og blev generelt valideret ud fra deres tilhørende regeringsmæssige organisationer. Data hentet fra disse sider blev dog stadig vurderet separat, for at sikre troværdighed og brugbarhed af disse data til brug i rapporten. (en liste over brugte hjemmesider indgår bagest i litteraturlisten) Interviews Der er til rapporten blevet foretaget adskillige interviews, hvoraf 3 er vedlagt rapporten som lydfiler. Interviewene brugt i rapporten er alle baseret ud fra bogen; InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (Kvale, 1997)Der er tale om delvist åbne interviews, dvs. at der har været udarbejdet spørgsmål inden interviewet hvis formål det var at hjælpe med at skabe en ramme for interviewet, men at interviewet stadig indeholdt muligheden for at ændre retning undervejs, og at nye emner og diskussioner kunne tages frem såfremt det virkede vigtigt. Kvale fremstiller 12 aspekter som tilsammen beskriver formen af det kvalitative forskningsinterview: 1. Livsverden: Kvale beskriver hvordan formålet med det kvalitative forskningsinterview primært er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, samt hans forhold hertil. Det er derfor vigtigt at definere og beskrive de centrale temaer, som de interviewede oplever og lever (Kvale, 1997 s. 40) F.eks. var hovedtemaet i første interview med Søren Ballegaard, funktionaliteten af ULL- Metret, men der blev også snakket ting som menneskelig livsværdi, østerlands filosofi m.fl, som alt sammen var med til at beskrive hans livsverden og forståelse. 2. Mening: Meningen i interviewet skal findes, ved at søge at fortolke betydningen af, de før nævnte centrale temaer. Det er derfor op til intervieweren, at registrere og fortolke, alt hvad der siges, samt hvordan det siges. Dette vil sige at udover selve samtalen registreres og tolkes ting som stemmeføring, mimik og kropssprog. Det kvalitative forskningsinterview vil ifølge Kvale søge at dække både det faktuelle plan samt meningsplanet. (Kvale, 1997 s. 43) Det vil sige der også kigges på det som siges imellem linjerne (Kvale, 1997 s. 43) 3. Kvalitet: Det kvalitative interview bør ifølge Kvale søge kvalitativ viden udtrykt i almindeligt sprog. (Kvale, 1997 s. 41) Dette sker ved, at der sigtes efter at få nuancerede 16

17 beskrivelser frem af de forskellige aspekter af den interviewedes livsverden. (Kvale, 1997 s. 43) Dvs. der søges efter præcision i beskrivelse og stringens i meningsfortolkningen. 4. Deskriptivt: Det kvalitative forskningsinterview bør sigte imod at indhente ufortolkede beskrivelser, hvor den interviewede så præcist som muligt vil beskrive hvordan han har oplevet, følt og handlet i en given situation. Tolkningen af hvorfor den interviewede så har følt og handlet som han gjorde vil bagefter være op til intervieweren/forskeren at vurdere. (Kvale, 1997 s. 41 og 43) 5. Specificeret: Ifølge Kvale, skal der indhentes beskrivelser af specifikke situationer og handleforløb og ikke generelle opfattelser. Han erkender dog at generelle opfattelser også kan have relevans, især da det kan sammenlignes med den karakterforståelse som kommer til udtryk i spontane beskrivelser (Kvale, 1997 s. 41 og s. 44) Det er ikke i rapportens interviews undgået ind imellem at spørge om generelle opfattelser, men disse er generelt netop gearet imod forståelse af det enkelte individs holdning sat i forhold til deres oplevelser. F.eks. virkede det naturligt i interviewet med Gentofte kommunes HR-Chef, at spørge hende om, hvad hendes generelle holdning til ULL- Metret var, efter at have hørt hendes beskrivelse af at have brugt instrumentet på sig selv samt set andre bruge det. Forståelsen og tolkningen af hendes opfattelse af forløbet, kunne herefter være med til at forstå baggrunden for netop den meningsdannelse, som den generelle holdning afspejlede. Netop individets opfattelse af at bruge ULL- Metret blev fundet ret interessant i forhold til rapporten. 6. Bevidst naivitet: Den bevidste naivitet indeholder på mange måder, sammen med punkt 7, essensen af det semiåbne interview. Intervieweren bør ifølge Kvale udvise åbenhed over for nye og uventede fænomener. (Kvale, 1997 s. 41 og s. 44) I stedet for kun at lægge sig op ad allerede fastlagte kategorier og fortolkningsskemaer. Umiddelbart blev det vurderet at et semi åbent interview var mere passende end et helt åbent. Dette var fordi det semi åbne interview indeholder muligheden, som også tidligere nævnt, for at udvise åbenhed (punkt6) selvom det stadig giver fokus (se punkt 7) men stadig har muligheden for forandring (punkt 9). 7. Fokus: Fokus går ud på at finde balancen imellem hverken at være for stramt struktureret, mens man samtidigt har en hvis kontrol over hvad der diskuteres. (Kvale, 1997 s. 41) Det er interviewerens opgave at holde interviewet inden for de rammer som ønskes undersøgt, 17

18 samtidigt med at der gives plads for de punkter som kræver at den interviewede kan få lov at tale om sin begrebsverden og oplevelse heraf. 8. Flertydighed: Det sker at en interviewet person kan komme med forvirrende/flertydig eller i værste fald modsigende udtagelser. Det er i det kvalitative interview op til intervieweren at finde hoved og hale i disse og forsøge at få sandheden frem. 9. Forandring: Ifølge Kvale (Kvale, 1997 s. 41 og s. 45) så sker det at en interview person kan skifte mening/beskrivelse om et emne eller tema under interviewprocessen, idet at det kvalitative forskningsinterview kan give anledning til en refleksions proces som en naturlig del af interviewet. 10. Sensitivitet: Dette punkt henvender sig mest til hvis der er mere end en interviewer idet ikke alle har de samme opfattelser af de samme ting, f.eks. empati overfor de personer som interviewes, hvilket kan føre til meningsforstyrrelse interviewere imellem. 11. Mellemmenneskelig situation: beskriver hvordan det kvalitative interview er en interaktion imellem to individer, og lægger op til at intervieweren bør være det fleksible led således at der skabes en naturlig interaktion de to imellem. 12. Positiv oplevelse: Sidst men ikke mindst, er det ifølge Kvale (Kvale, 1997 s. 41 og s. 46) vigtigt at interviewet er en positiv oplevelse for begge parter, og interviewer bør selvfølgeligt bestræbe sig på at få dette til at gå i opfyldelse. Alle interviews har under arbejdsprocessen været enten fuldt eller i hvert fald delvist transskriberede, da dette kan anses som et af de første trin på vejen til at analysere data. (Kvale, 1997 s. 170) Der lægges dog fra Kvales side vægt på at det bør vurderes hvad materialet skal bruges til, samt dets relevans, da 1 times interview = ca. 25 skrevne sider. (Kvale, 1997 s. 170) De til denne rapport 3 udvalgte interviews er vedlagt som lydfiler, idet de transskriberede fyldte godt over de 150 sider, og derfor blev bedømt som værende for voldsomme at vedlægge taget interviewenes periferere betydning i betragtning. Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at interviewene i denne rapport var ment som en døråbner hos de valgte personer for at sikre adgang til anden information (se afsnit om snowballing) Dette betyder at informationen indhentet i disse 3 interviews, på trods af sin egen relevans, er sekundær til den fundet i publicerede artikler mm fra nævnte personer. Og at der derfor hvis informationen fremgår både i interviewet samt i de skriftlige kilder, så er den skriftlige kilde generelt angivet som endegyldig kilde i stedet. 18

19 Kognitive Bias Når man laver undersøgelser på mennesker, vil der være en del faktorer som kan gå ind og påvirke ens resultater. (Lewicki, Barry og Saunders, 2010 s samt s ) Disse påvirkninger kan være mere eller mindre synlige, og går generelt samlet under begrebet bias. Kognitive bias opstår, når der laves systematiske fejl når informationen indsamles og/eller når den senere gennemgås. (Lewicki, Barry og Saunders, 2010 s. 150). Herunder vil der blive gennemgået kort eksempel på et af de bias, som evt. kunne være udpeget ved denne rapports eksperimenter. Det bør bemærkes at der kan være tale om mange flere bias end de her nævnte, og at de kan have varieret kraftigt i betydning. De her nævnte er udvalgte eksempler, bør altså på ingen måde anses som værende hverken fyldestgørende eller mere vigtige end resten Hawthorne effekten: I artiklen; Hawthorne and the Western Electric Company, (E. Mayo 1949) gennemgår Mayo en række eksperimenter, fortaget af ingeniører i Western Electric, som senere skulle munde ud i opdagelsen af hvad der i dag kaldes for Hawthorne effekten. Man fandt ud af at hvis man ændrede på faktorer, såsom at skrue op og ned for lysstyrken i et lokale så steg produktiviteten hos de medarbejdere placeret i lokalet. En række test blev udført, og det viste sig at stort set lige gyldigt hvad man gjorde så steg produktiviteten. Konklusionen blev at ligegyldigt hvad man gjorde, så var medarbejderne blevet påvirkede igennem interaktionen, og man måtte derfor forvente en ændret opførsel fra deres side som følge. I moderne tolkning bliver Hawthorne effekten bla. tolket som at man ikke kan studere grupper af mennesker uden, ved bare det at være der at komme til at ændre på deres adfærd. Ud fra denne tankegang betyder dette at det vil være umuligt for opgaveskriver, at foretage objektive studier af de involverede parter i målegrupperne i denne rapport. I stedet er dette derfor delvist blevet udnyttet, da brugen af participant observer rollen i stedet tager udgangspunkt i den fælles meningsdannelse, læring og oplevelsessituation som foretages ved at deltage i gruppen. Hawthorne effekten må således stadig forventes at have en effekt, men den er nu forhåbentligt blevet en mere integreret del af processen, idet det nu forventes at der er en interaktion gruppe og opgaveskriver imellem. Der har været en del hård kritik af Hawthorne effekten gennem årene (Parsons, 1975) og masser af studier er kommet frem til konklusioner pegene i andre retninger. (Parsons, 1975 s ) Der vil dog ikke i denne rapport blive gjort op med om Hawthorne 19

20 effekten rent faktisk eksisterer, derimod vil der kun blive udpeget muligheden for at den kan have påvirket resultaterne, hvilket evt. læsere må have for øje. Andre bias ikke gennemgået her, som sagtens kunne have påvirket pygmalioneffekten (rosenthal effekten), novelty effekten, observer expectancy, placeboeffekt og mange flere Brug af statistiske beregninger Der vil i rapporten blive brugt en del statistiske udregninger for at kunne sammenligne med de teoretiske data. Der vil være tale om simpel lineær regressions beregninger. Der tages udgangspunkt i Overø og Gabrielsens Teoretisk statistik. (Overø og Gabrielsen, 2005 s ) - Simpel fordi der kun er en forklarende variabel, nemlig x. - Lineær fordi sammenhængen imellem x og y er lineær. Resultaterne hos (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009s 713) bliver umiddelbart fremlagt med enheden (r) som normalt er den estimerede/empiriske korrelations koefficient eller stikprøve korrelations koefficienten og er et estimat af korrelations koefficienten (ρ)(overø og Gabrielsen, 2005 s ), hvor følgende gælder: - ρ ligger i intervallet [-1,1] - ρ = 1 Perfekt lineær sammenhæng positiv hældning - ρ = -1 Perfekt lineær sammenhæng negativ hældning - ρ ikke ligger i 0, Da der så ingen lineær sammenhæng er Der vil, da der bruges simpel lineær regression, så gælder følgende 4 forudsætninger: Y(i) er normaltfordelt Y(i) har middelværdi E(Y(i)) = µ(i), som er en lineær funktion af x Y(i) har varians Var(Y(i)) = σ^2, dvs. alle Y erne har samme varians Y erne er stokastisk uafhængige Da der er tale om statistik til forskning, vil der blive brugt et konfidens interval på α = 0,05, Dvs at vi kun forkaster nulhypotesen hvis der er mindre end 5% risiko for at man tager fejl. Der kunne 20

21 argumenters for at der var tale om et medicinsk forsøg i hvilket tilfælde man kunne have valgt et konfidensinterval på α = 0,01. Ikke desto mindre kan vi ud fra ANAVA se om dette ville have gjort en forskel. Valget af konfidensinterval, gør muligheden for henholdsvis type 1 og 2 fejl større. Alle statistiske beregninger i denne rapport er foretaget igennem Excels indbyggede lineær regressions modul, og medfølgende ANOVA 5 er vedlagt i bilagene. En kort gennemgang af et resumeoutput er gennemgået herunder: Forklaret - RESUMEOUTPUT H gruppe (samlet) - 1 målerunde Regressionsstatistik Forklaring: Multipel R 0, R R-kvadreret 0, R^2 Justeret R-kvadreret 0, (R^2)-(1-(R^2))*(k-1)/(n-K) Standardfejl 2, De i prøven estimerede standardfejl ud fra fejlen u Observationer 109 Antal observationer - Multiple R: Er her korrelations koefficienten, og altså en indikation a forholdet imellem de to variable x og y. (se evt. højere oppe for en hurtig oversigt over r og ρ.) - R kvadreret: Er det som på engelsk kaldes goodness of fit og er et mål for hvor tæt de målte data lægger sig op ad den lineære funktion. Dette kan igen bruges til at finde ud af hvor godt ens data ligger i forhold til funktionen og kan derfor på mange måder mindre om Multiple R, forskellen ligger dog i at man ikke ved R kvadreret kan se om der er tale om en positiv eller negativ hældning, da R^2 ligger imellem 0 og 1 En R^2 værdi på 0, som i eksemplet herover, betyder altså at 91,5% af variationen y(i) omkring y-bar (dens mean) er forklaret af regressoren x 2i - Den justerede R kvadreret: er ikke så vigtig her da den primært bruges når der er tale om flere datapunkter. - Standardfejlen angivet er selve regressionens standardfejl og er = sqrt(sse/(n-k)) - Observationer er bare antallet af observationer i prøven 5 Betyder Analysis of varience og betegnes - ANAVA i excel 21

22 Emneafgrænsning og refleksion Et af problemerne ved at have anvendt snowballing teknikken, er at det har været svært at styre mængden af information og ikke mindst hvor hurtigt den blev opnået, dette har flere gange i skriveforløbet betydet, at jeg bogstaveligt talt var ved at drukne i information, og det har som direkte konsekvens, været fundet nødvendigt at ændre fokus fra et område til et andet, samtidigt med at mængden af data pludseligt viste sig alt for stor til en rapport af denne størrelse. En enkelt ekstra oplysning gennem en kæde kunne hurtigt betyde et enormt ekstra arbejde, idet der nu skulle findes baggrundsinformation, valideres data, sortes imellem andre vigtige oplysninger, perspektiveres til resten af opgaven. ect. Dette var selvfølgeligt en del af læringsprocessen, men i sidste ende var dette også en tydelig indikation om, at jeg tydeligvis havde gabt over for meget. Det har derfor været nødvendigt flere gange at skære ned på flere områder af rapporten, samt helt at bortkaste andre. I der første kapitel var der i første omgang tiltænkt en større diskussion af hvordan stressprocessen havde udviklet sig over årene, samt en grundig gennemgang af hvordan dette har påvirket de nuværende mange definitioner af stress. Det blev dog efterhånden tydeligt at dette emne ville fylde mindst en rapport i sig selv, og det var derfor nødvendigt at reducere det kraftigt til den størrelse det har nu. I stedet for en egentlig diskussion, er der altså nu mere tale om en kort opremsning af de vigtigste hovedpunkter i stressforskningens udvikling, samt en kort gennemgang af enkelte udvalgte metamodeller. Det var dog vigtigst at kigge på formålet med kapitlet, og formålet var netop ikke en kæmpe diskussion, men derimod blot en sandsynliggørelse af den problematik som ligger bag de mange retninger inden for stressforskning. Fokus var altså tydeligvis placeret forkert, da min problemstilling trods alt omhandlede brugbarheden af (PPS) og ikke som sådan en redegørelse for begrebet stress. Det andet kapitel var originalt tiltænkt at skulle have indeholdt detaljerede gennemgange af mange af de nuværende stressmålingsmetoder. Det blev dog også her efterhånden klart at det simpelthen var for stort et emne til at gå så meget i dybden med, samtidigt med at det både trak fokus væk fra rapportens hovedproblemstilling, samtidigt med, at der mest af alt virkede som en medicinsk afhandling og ikke en Human Ressource orienteret afhandling. Den nuværende form indeholder stadig mange spor af medicinsk afprøvning, men er nu i det mindste perspektiveret ud fra et ønske om at finde ud af om (PPS) kan indføres i danske virksomheder som et nyttigt HR værktøj. 22

23 Alt i alt har det vist sig, at stress som begreb pga. sin manglende klare definition og afgrænsning, kan skabe enorme problemer i arbejdsprocessen, især i en rapport hvor man forsøger at tage forbehold for mere end en forståelsesretning. Et holistisk approach i denne sammenhæng har altså på mange måder i stedet for at give et detaljeret helhedsbillede som det var meningen, medført at der ikke kunne gås i detaljer med mange ellers vigtige punkter. I forsøget på bedre overblik er der altså blevet ofret kvalitet af de enkelte dele. Det samlede produkt samlet i denne rapport er derfor på mange måder som et ufuldendt puslespil. Den viden jeg har tilegnet mig mens jeg har skrevet rapporten har på mange måder kraftigt oversteget det niveau, som det under disse betingelser var muligt at præsentere. Det færdige resultat afspejler da også klart et langt større fokus på selve (PPS) metoden, dens funktion og sammenhæng, men den forståelse for det nødvendige periferere, som har været med til at skabe min verdensforståelse af stressmålingskonflikten og ULL- Metrets plads i den, har desværre ikke været mulig at vise i denne rapport. 23

24 Hvad er stress? I dette kapitel vil der blive gennemgået en række definitioner og opfattelser af begrebet stress. Der vil blive startet ud med en super kort redegørelse for stressforskningens oprindelse og om hvorfra de to største forskningsretninger startede ud. Der vil herefter blive kigget på et par udvalgte modeller og definitioner, som har til formål at vise forsøg på at samle de forskellige teorier under en bredere samlet model. Til sidste vil der blive opsat en del vigtige begreber som skal bruges til forståelsen senere i rapporten. Formået med kapitlet er primært, at give en ide om at der findes mange forståelser af begrebet stress, og at dette kan give komplikationer i at validere PPS som metode. Stressforskningens oprindelse i meget korte træk Stress forskning har i de sidste mange år arbejdet ud fra en række forskellige definitioner af begrebet stress. (Ice and James, 2006 s. 4) Begrebet er blevet brugt så bredt og der findes efterhånden så mange definitioner at nogle forskere er begyndt at forslå at begrebet stress helt droppes (Kudielka og Kirschbaum, 2001 s 15170) Der er derfor ligeledes opstået flere større forståelsesretninger inden for stressforskningen. Disse forståelsesretninger kan opdeles på mange måder og i mange undergrupper, men to af de største og mest anerkendte, er Selyes teori om systemisk stress baseret i fysiologien og fysiobiologien, samt den psykologiske stressmodel udviklet af Lazarus. (Krohne 2002 s. 1) En egentlig første definition af stress kan findes i 1935 hos Walter B Cannon. (Kudielka og Kirschbaum, 2001 s 15170) Hans teori gik på at man ved at passere et kritisk stress niveau, igennem fysiologisk og emotionel stimuli, kunne sætte organismens homeostatiske kontrol ud af spillet. Kudielka og Kirschbaum, 2001 s 15170) Nutidens forståelse af menneskelig stress kan igen spores tilbage til 1936 (Gillian H Ice and Gary D James, 2006 s. 5), hvor Hans Selye i hans rapport kaldet; A syndrome produced by diverse nocuous agents (Hans Selye 1936 p 32) igennem forsøg på rotter, viste en række biologiske effekter af stressfuld stimuli. 6 Hvilket senere førte til udviklingen af stressforskning som vi kender den i dag. 6 Artiklen gengivet I - Hans selye and the field of stress research, Thomas C. Nylan M.D 1998 Neuropsychiatry classics vol 10 nr2 24

25 Hvad er allostatic load Alostasis eller allostatic load, er ifølge Ballegaard (interview2 Ballegaard, 2010) samt (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009 s. 713) en af grundpillerne i tankegangen bag samt forståelsen af (PPS), hvorfor en hurtig definition af begreberne er vedlagt. Allostasis er defineret som, kroppens evne til at hæve eller sænke vitale funktioner til et nyt stabilt stadie ved påvirkning (challenge) (Sterling and Eyer 1988, geng. (Kudielka and Kirchbaum 2001 s ). Allostatic load er en definition som kommer fra (McEwen og Stellar, 1993), som Ifølge (Kudielka and Kirchbaum 2001 s ) konkluderede at homeostasis (se historie ovenover) ikke var brugbart til at forklare de skjulte omkostninger som kronisk stress påfører organismen. De tilførte derfor begrebet allostasis en tidshorisont, og indførte derved ideen bag allostatic load. (Kudielka and Kirchbaum 2001 s ) Allostatic load kan derfor defineres som; - The cost of chronic exposure to elevated or fluctuating endocrine or neural responses resulting from chronic or repeated challenges that the individual experiences as stressful. - (Kudielka and Kirchbaum 2001 s ) Vigtige begreber Lige så meget som ideen om hvad stress er, lige så meget kan de forskellige enkeltdele altså tolkes. Det er dog nødvendigt at forsøge at definere nogle af de begreber som går på tværs af modeller og forskningsretninger, også selv om definitionen kan variere den del imellem disse. Stressore: Stressore eller stressfuld stimuli, er det som oftest beskrives, som det der sætter hele processen i gang. (Gillian H Ice and Gary D James, 2006 s. 13) Stressore defineres derfor ofte som stimuli, der udløser en følgereaktion. (Gillian H Ice and Gary D James, 2006 s. 13) eller som en belastning/krav som personen reagerer på (Langvarig stress, 2007 s 7) dette kan være både interne og eksterne faktorer, og kan være både kvantitative, Kognitive, følelsesmæssige eller fysiske. (Langvarig stress, 2007 s 7) Appraisal: (Vurdering) er perceptionen af balancen imellem demands (krav) og ressourcer. (Gillian H Ice and Gary D James, 2006 s. 14) Mediatore og moderatorer: En mediator refererer ifølge (Gillian H Ice and Gary D James, 2006 s. 14) til en faktor hvorigennem en stressor rammer individet, hvorimod en moderator ændrer på forholdet imellem en potentiel stressor og individets reaktion. 25

26 Kort Stress: kan anses som en hensigtsmæssig og naturlig reaktion (Langvarig stress, 2007 s 5) Den er originalt kædet sammen med flight or fight reaktionen, og hjælper os alle sammen i dagligdagen med at tackle ydre belastninger her og nu. Kort stress blev at Selye (Selye, 1975) kaldet eustress, og var ment som en beskrivelse af den positive stress om netop hjælper os i hverdagen (Gillian H Ice and Gary D James, 2006 s. 5-7) i modsætning til den destruktive (distress) eller langvarig stress. Kort stress gør rent fysiologisk, at der frigives stresshormonet Kortisol, som igangsætter katabole processer 7, samtidigt med at det påvirker cellerne i kroppens insulinfølsomhed, således, at de optager mere glukose (Langvarig stress, 2007 s 5) Den sympatiske del af det autonome nervesystem aktiveres med frigørelse af adrenalin og noradrenalin, hvilket medfører øget hjertefrekvens, øget blodtryk samt øget blodgennemstrømning i muskulatur og hjerte (Langvarig stress, 2007 s 5) Samtidigt frigøres flere erytrocytter, og blodets koagulationsevne øges. (Langvarig stress, 2007 s 5) Langvarig stress: Hvor den korte stress kunne anses som hensigtsmæssig og gavnlig, så kan den langvarige karakteriseres som uhensigtsmæssig (Langvarig stress, 2007 s 6) og på længere sigt mulig risikofaktor og farlig for personens helbred, idet der kan ske en udvikling og eller forværring af sygdomme. (Langvarig stress, 2007 s 6) Fysiologisk set kan langvarig stress medføre; forhøjet blodtryk, øget pulsfrekvens, øget blodsukker, mindsket insulinfølsomhed, øgede mængder af lipider i blodet samt en hæmning af immunsystemet. (Langvarig stress, 2007 s 6) Cerebralt påvirkes neuro transmitorenes stofskifte, og ifølge (Langvarig stress, 2007 s 6) har man hos langvarigt stressede observeret skrumpninger i hukommelses og koncentrationscentrene i hippo campus samt i følelsescentret i amygdala. Kendte metafortolkninger Der findes flere forsøg på at skabe mere dækkende stressmodeller som forsøger at tage men en af de vigtigste er nok Levine og Ursins (CATS 8 ) model som i sig selv giver en meget omfattende samlet definition. (Kudielka and Kirchbaum 2001 s ) (Ursin el al 1991, 2004 and 2010) CATS skelner imellem indput (stress stimuli), individuel processing, og outcome (stress reaktion). De stimuli som kræver processing defineres som load. En individuel (appraisal) process, 7 Frigivelse af glucose og fedtsyre 8 Cognitive activation theory of stress (CATS) (Ursin el al 1991) 26

27 bestemmer hvorvidt et load går hen og bliver en stressor. (Kudielka and Kirchbaum 2001 s samt Ursin el al 2010) Der vil i denne rapport, på trods af de fordele der måtte være ved at arbejde med en samlet definition, ikke direkte blive arbejdet ud fra en metamodel. Dette er især fordi de valgte målemetoder som skal bruges til validering af PPS metoden bygger på ældre mere snævre stressdefinitioner og paradigmer. Pga. rapportens størrelse og omfang blev det derfor ikke fundet muligt at bruge tid og plads på først at forsøge at bringe disse metoder ind over en metamodel. De brede definitioner tidligere i dette afsnit bringer dog lidt af tankegangen fra en metamodel med sig. Eksisterende målemetoder og nationale data Dette kapitel skal bruges til at undersøge hvilke eksisterende metoder til stressmåling som findes allerede, samt til at udpege hvilke af disse vi kan bruge til at validere (PPS) metoden. Desuden vil der blive taget et kig på hvilke eksisterende nationale data der eksisterer, samt indhentet yderligere supplerende data til brug senere i diskussionen igennem et online spørgeskema. Med udgangspunkt i Cohen, Kessler and Gordon(Cohen, Kessler and Gordon, 1997) samt Ice and James (Ice and James, 2007) er det muligt at lave følgende underopdeling af stressmålingsmetoder: Hvor Ice og Cohen primært har opdelt deres efter fysiologiske og ikke fysiologiske målemetoder, så tilbyder Cohen, Kessler and Gordon en yderligere opdeling i fysiologiske, psykologiske og sociale/miljømæssige målingsmetoder: En hovedopdeling af metoder kan ses herunder: fysiologiske målingsmetoder: - Hormon variationer i det sympatiske nervesystem: Catecholamin (Ice and James, 2007 s ) samt (Cohen, Kessler and Gordon, 1997 s ) - Hormon variationer på (HPA) aksen: Cortisol (Ice and James, 2007 s ) samt (Cohen, Kessler and Gordon, 1997 s ) - Fysiologiske ændringer i hjerte- kar systemet: ambulant blod tryk (Ice and James, 2007s ) samt (Cohen, Kessler and Gordon, 1997 s ) - Immunfunktioner (Ice and James, 2007 s ) samt (Cohen, Kessler and Gordon, 1997 s ) 27

28 psykologiske målingsmetoder: - Måling af stress bedømmelse (appraisal) (Cohen, Kessler and Gordon, 1997 s ) samt (Ice and James, 2007 s ) - Måling af affektive reaktioner (Cohen, Kessler and Gordon, 1997 s ) samt (Ice and James, 2007 s ) Miljømæssige målingsmetoder: - Stressfull life events (Cohen, Kessler and Gordon, 1997 s ) samt (Ice and James, 2007 s ) - Måling af kroniske faktorer (Cohen, Kessler and Gordon, 1997 s ) samt (Ice and James, 2007 s ) Udvalgte metoder til sammenligning Så vidt det var muligt er der blevet valgt tests fra hver af de førnævnte hovedgrupperinger, samtidigt vil vi dog gerne have noget som kan sammenlignes til at hjælpe med at validere (PPS) metoden over for disse områder. - Psykologiske: PSS (perceived stress scale) - Fysiologiske: Hjerterytme (HR) s Miljømæssige/sociale: Stressfull life events (SRRS) skala PSS: Eller (perceived stress scale) er et psykologisk baseret måleinstrument, udviklet af Cohen og udgivet i hans artikel - A global measure of perceived stress (Cohen 1983) og senere videreudviklet med et studie i amerikanske forhold(cohen and Williamson 1988) Percieved stress in a probability sample in the united states. PSS måler hvorvidt individet vurderer sit liv som forudsigeligt, ukontrollerbart og belastet. Målingen består rent praktisk af 10 spørgsmål (se vedlagt i bilag) som tilsammen giver mellem 0-40 point, hvoraf jo højere man er på skalaen, des højere grad af stress. 9 Såfremt man scorer 17 eller derover, så anses man som stresset. 10 Fordele ved PSS: Denne test er hurtige at tage, kan bruges af stort set alle, kan tages stort set hvor som helst og er ikke invasiv

29 Kritik af PSS: PSS kritiseres for kun at vise (opfattelsen) appraisal i det øjeblik testen tages, dvs. at alt fra humør til stedet hvor testen tages kan have en indvirkning på resultatet. Dette betyder også at samme test taget med få dages mellemrum kan give meget forskellige resultater. Denne målingsmetode blev valgt, af to grunde: 1. fordi SUSY undersøgelserne siden 2005 har brugt denne metode som uddybende målingsmetode og der derfor eksisterer data til evt. sammenligning 2. Fordi Cohen i denne metode har en fastlagt grænse for hvornår man kan anse sig selv som stresset, hvilket giver os noget at sætte (PSS) metoden op imod Hjerterytme (HR): Målingen af ændring i hjerterytme har bund i de fysiologiske målingsmetoder og under inddeles under de fysiologiske ændringer i hjerte- kar systemet. (Cohen, Kessler and Gordon, 1997 s. 204) Denne målingstype har fordelen af at være nem at udføre, kan foretages stort set hvor som helst og er i sin mest basale form (måling f.eks. på håndled eller hals) meget lidt invasiv i forhold til mange andre fysiologisk baserede metoder. Hvorfor blev denne valgt: Det blev den 1 fordi det var en af de få fysiologisk baserede test som målegruppen var i stand til at udføre uden professionel hjælp. 2 Fordi ændring i (HR) er en af de faktorer som bruges af Ballegaard. (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson og Petersen, 2009) hvorfor det giver os basis for en sammenligning af data. Måling af HR ved brug af fingrene kan til tider være lidt usikkert, og de enkelte målinger lettere upræcise, der vil derfor kun blive opgjort om den faldt eller steg under perioderne. Stressfull life events: I dette tilfælde Holmes og Rahes stress scale, the Social Readjustment Rating Scale (SRRS) (Rahe et al, 1967)Er en socialt/miljø baseret målingsmetode, hvis ide går ud på, at Holmes og Rahe i forsøg på personer skabte en liste af hændelser, som havde haft vist sig at have en effekt på de involveredes stressniveau. De derefter gav herefter hver hændelse en vægtet værdi og man kan nu, ved at kigge på hvilke af disse faktorer som foregår i personens liv, give en vurdering af den stresspåvirkning som individet influeres af og derved indirekte personens stressniveau. Hvorfor blev denne metode valgt: Det gjorde den fordi rapportskriver igennem sin rolle som participating observer, uden at være for invasiv kunne opnå et indblik i disse faktorer hos de andre 29

30 deltagere. Der blev derfor i gensidig dialog diskuteret hvilke faktorer i deltagernes hverdage som kunne tænkes at have en effekt, og derefter regnet efter på SRRS skalaen. Denne metode fremhæves ligeledes i rapporter fra Sundhedsstyrelsen, statens institut for folkesundhed samt det danske center for arbejdsmiljø (Nielsen og Kristensen, 2007 s 11) Og det gav derfor god mening for opgaveskriver at afprøve den i forhold til deres oplysninger. Stress symptomer: Genkendelse og opsummering af mulige stress symptomer, går ud på at man holder øje med de mulige symptomer som langvarig stress kan medbringe. Mulige tegn på langvarig stress: - Fysiske tegn: Hovedpine, hjertebanken, diarre, svimmelhed, mavesmerter, muskelspændinger og smerter, træthed, kvalme, åndedrætsbesvær, svedeture, forstoppelse, hyppig vandladning, brystsmerter, sure opstød samt kolde hænder og fødder - Psykiske tegn: Ulyst, angst, hjælpeløshed, depressive symptomer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, aggressivitet, nervøsitet, nedsat hukommelse, impulsivitet, rastløshed, nedsat sexlyst, forvirring, ubeslutsomhed, nedsat humoristisk sans, humørsvingninger og håbløshed - Adfærdsmæssige/sociale tegn: Søvnproblemer, øget brug af stimulanser, øget mad indtag eller tab af appetit, nedsat fysisk aktivitet, ligegyldighed over for eget udseende, distancering over for andre samt øget sygefravær. Som det kan ses på listen herover så er der rigtig mange ting som kan være en indikator på langvarig stress, og det er derfor vigtigt ikke at overtolke de enkelte symptomer. Man kan f.eks. sagtens have ondt i maven uden at være stresset, men udviser man mange af de ovennævnte symptomer over længere tid kan dette være en god indikation om stress. Grunden til der kigges på denne type målemetode, er at der igennem participant observer metoden vil være mulighed for at observere de andre deltagere i eksperimentet, og det vil derfor være naturligt at bruge disse informationer i analysen. 30

31 Nationale data De nationale data i Danmark omkring stress, indsamles primært igennem den ca. 5 årlige 11 undersøgelse SUSY 12 som står for Sundheds og Sygeligheds undersøgelse. 13 Denne blev sidst foretaget i 2005, og der vil under udarbejdelsen af denne rapport næsten med sikkerhed også komme en for 2010, denne vil dog ikke kunne nås at blive tages i yderligere i betragtning. SUSY undersøgelserne er nationalt repræsentative, og følger udviklingen i danskernes sundhed og sygelighed, sundhedsvaner, kontakt til sundhedsvæsnet m.fl. 14 SUSY 2005 bygger på svar fra personlige interviews fra personer, og inddrog for første gang PSS målingen som uddybede måling for stress. 15 SUSY 2000 blev til forskel foretaget på danskere over 16, og blev gennemført ved stikprøve interview i svarpersonernes hjem, gennemførte personer interviewet. EU er samtidigt begyndt at få øjnene op for mulighederne ved at samle de forskellige landes undersøgelser et sted, således at alle medlemslande kan nyde godt af dem og lære af hinanden. Denne nye store offentlige database, som kaldes HisHes 16 databasen, indeholder derfor ligeledes de danske SUSY rapporter. Desværre er HisHes databasen stor og besværlig at finde rundt, så det blev besluttet, kun at kigge på de danske data. Hvad svarede danskerne Når spurgt om de følte sig stressede i dagligdagen så svarede 8,7% af befolkningen at de ofte var stressede, 33,5% føler sig af og til stressede mens 57,6% aldrig føler sig stressede. (SUSY, 2005 s. 32) Det noteres at der har været en stigning i personer som føler sig stressede i perioden på 3,0 procentpoint (justeret procent) det bemærkes ligeledes, at stigningen ikke har været lige stor i , 1994, 2000, 2005 (2010 forventet) 12 (kontrolleret d 30 Marts 2011) 13 Der findes andre mere lokale opgørelser, men SUSY er den eneste store national undersøgelse (kontrolleret d. 30 marts 2011) 15 (kontrolleret d. 30 marts 2011) 16 (kontrolleret d. 30 marts 2011) 31

32 alle befolkningsgrupper og at især kvinder i aldersgrupperne samt har haft en voldsom stigning i følelsen af at føle sig stresset. (SUSY 2005, s 39-40) Det ses at mængden af personer som forsøger at leve sundt i deres hverdag ligeledes er vokset. Hos mændene er mængden af personer som forsøger at leve mindre stresset steget fra 6,9% i 1994 til 12,6% i Det bør dog bemærkes at der faktisk har været en tilbage gang fra 2000 da tallet lå på 13,9% (SUSY 2005, s 61) Hos kvinderne ser vi en lignende udvikling da de er gået fra 10,3% i 1994 til en højdepunkt i år 2000 på 17,9% men er så faldet igen til år 2005 til 16,9%. Det bør ligeledes bemærkes at mængden af mænd og kvinder som har indikeret at de forsøger at gøre noget godt for deres helbred, er langt højere end dem som indikerer de forsøger at leve mindre stresset. (SUSY 2005 s 61) faktisk har 81,7% af alle mænd og 88,4% af alle kvinder i år 2005 indikeret at de har fokus på at leve sundere. I øvrigt en stigning for begge køn siden SUSY Det konkluderes i SUSY 2005 (SUSY 2005, s 73) at der er en klar sammenhæng imellem uddannelsesniveau og hvem der forsøger at leve mindre stresset. Med stigende uddannelses niveau observeres ligeledes en stigning i andelen som forsøger at leve mindre stresset. Hvad kan vi se, konkludere eller afvise ud fra ovenstående? Der her tydeligvis været en stigning i hvor mange der følte sig stressede, men det fremgår ikke hvorvidt en større gruppe rent faktisk var stressede. Det fremgår også tydeligt at selvom der har været en stigende tendens til både at passe bedre på sig selv generelt og til at stresse mindre i dagligdagen, så eksisterer der en stor margin imellem hvor mange der forsøgte at levere sundere imod mængden som forsøgte at leve mindre stresset, hvilket kunne en indikation om at, det at leve mindre stresset nok ikke er specielt højt prioriteret hos de fleste danskere. Der bør også bides mærke i at selvom det kun er 8,7% som ofte føler sig stressede, så er det over 40% af de samlede adspurgte som enten en gang imellem eller ofte føler sig stressede. En gang imellem er dog et vidt begreb og det er derfor svært at vide hvor meget det enkelte individ lægger i dette spørgsmål. 32

33 Det siger de publicerede rapporter Der vil her blive kigget på flere af konklusionerne i de nyere store rapporter udgivet af regeringstilknyttede institutter, for at se hvad de til sammen mener om den nationale situation. I rapporten Forebyggelse og behandling af stress i Danmark (Nielsen, Curtis; Grønbæk og Nielsen, 2007) fra statens institut for folkesundhed, konkluderes det at deres undersøgelse viser en generel tendens til at den danske stressforebyggelse og stressbehandling, er stærkt præget af anvendelsen hvad de kalder Sund fornuft (Nielsen, Curtis; Grønbæk og Nielsen, 2007 s 15). Dette skal forstås på den måde, at brugen af evidens baseret forskning og effektmåling er meget sparsom. (Nielsen, Curtis; Grønbæk og Nielsen, 2007) Fremhæver ligeledes, at der er meget få stressbekæmpelsestilbud til dem som er uden for arbejdsmarkedet, og de lægger stor vægt på at netop da man igennem undersøgelser som SUSY kan se at gruppen af stressede danskere ikke er homogen, så burde man bestræbe sig på omfatte alle befolkningsgrupper. (Nielsen, Curtis; Grønbæk og Nielsen, 2007 s. 15) Nielsen, Curtis; Grønbæk og Nielsen konkluderer ligeledes i deres rapport, at stress generelt er blevet et problem placeret på individniveau, og at fokus på det organisatoriske niveau er meget begrænset. (Nielsen, Curtis; Grønbæk og Nielsen, 2007 s ). En konklusion som deles med (Nielsen og Kristensen, 2007) Nielsen og Kristensen går dog skidtet videre og udpeger nødvendigheden for, at man med fremtidigt henblik på forebyggelse af stress, må begynde at udpege hvilke livsstilsprofiler og levevilkår som putter grupperinger i højere risikogruppe. (Nielsen og Kristensen, 2007 s. 28) Nielsen og Kristensen gør også opmærksomme på problematikken at det til stadighed pga. modstridende forskningsresultater er svært at kvantificere stress overfør større sygdomsfænomener som f.eks. hjertekarsygdomme. (Nielsen og Kristensen, 2007 s. 28) De slutter sig derfor til Nielsen, Curtis; Grønbæk og Nielsen og anbefaler en stærkt øget koordinering af den danske stressindsats, samt generelt øget fokus og øgede ressourcer både på forskningsområdet og på den reelle udførelse i dagens Danmark. (Nielsen og Kristensen, 2007 s. 28) samt (Nielsen, Curtis; Grønbæk og Nielsen, 2007 s ) Sidst men ikke mindst fremhæver de et stort behov, for udviklingen af standardiserede mål for stress især til brug imellem undersøgelser. (Nielsen og Kristensen, 2007 s. 28) 33

34 I rapporten Fakta og myter om stress, fra videncenter for arbejdsmiljø, gøres der dog op med en del af hypen om stress, idet der lægges vægt på at mange af de undersøgelser vi har om stress ikke går ret langt tilbage, og at det derfor er svært at se om de rapporterede stigninger fra SUSY bare skyldes et øget fokus på emnet fra mediernes side. (Kristensen, 2007) Spørgeskemaundersøgelse For at få suppleret data fra SUSY undersøgelsen, samt de gennemgåede rapporter, blev det besluttet at lave en online spørgeskemaundersøgelse, som i stedet for at spørge til folks generelle stressniveau, i stedet havde til formål at undersøge deres forhold til det at være stresset, deres holdning til stressmåling generelt samt at undersøge deres holdning til en evt. brug af stressmåling på arbejdspladsen. Dataene har til formål at give en ide om hvordan almindelige mennesker vil kunne forventes at reagere f.eks. ved henholdsvis frivillig/tvungen indførelse af stresstest på arbejdspladsen. (alle data er opsummeret i bilag) Spørgeskemaet består af i alt 14 spørgsmål, og kan stadig ses på følgende link I alt var 102 personer inde og besvare skemaet, heraf 50 mænd og 52 kvinder. Aldersmæssigt er der en overvægt af personer i aldersgruppen 21-30, men dette bedømmes at være blandt andet pga. distributionsmåden over mail og Facebook. Til spørgsmålet, hvor ofte tænker du på stress, svarede 34% ofte, 48% en gang imellem og 12%ofte. Kun 6% angav at de aldrig tænkte på om de var stressede. Til spørgsmålet; Er det vigtigt for dig ikke at være stresset, svarede 24% lidt vigtigt, 42%, forholdsvis vigtigt, mens 27% angav det som meget vigtigt. 7% syntes overhovedet ikke det var vigtigt. Til spørgsmålet; Er det vigtigt for dig at vide med sikkerhed om du er stresset, svarede 40% lidt vigtigt, 23% forholdsvis vigtigt og 11% mente det var meget vigtigt. Til spørgsmålet; i hvor høj grad mener du, at du selv er i stand til at bedømme om du er stresset; svarede 15% i mindre grad, 48% i moderat grad og 37% svarede i høj grad. Af alle dem som har udfyldt skemaet mener alle altså at have i hvert fald en ide om hvorvidt de er stressede, over 34

35 størstedelen mener at have moderat styr på det mens næsten 40% altså mener de i høj grad selv har styr på om de er stressede. Ud af de 102 adspurgte har 40% svaret at de før har overvejet at tage en stresstest, men kun lige under halvdelen angiver at de bagefter handlede ud fra dette ønske. Når spurgt hvorfor de ikke havde taget en test når de nu havde overvejet det, så har kun 3 givet et svar. Spørgsmålet er altså hvorfor så mange har overvejet at tage en stresstest men vælger alligevel ikke at gøre det? Når spurgt; såfremt du besluttede dig for at blive testet for stress, hvad ville du så gøre (bemærk mulighed for flere svarmuligheder), så har 60% svaret de ville gå til deres egen læge, 42% ville tage en af de gratis test på nettet, 23% ville opsøge en psykolog, 15% ved det ikke, 13% ville opsøge deres arbejdsgiver, mens 8% ville opsøge en stressklinik. Når spurgt hvad der stressede dem mest deres arbejde, deres hjemmeliv eller en kombination, så mente 45% at der var tale om en kombination, 35% mente det var deres arbejde, 15% mente det var noget helt andet, mens kun 4% mente det kun var deres privatliv. 1 person ønskede ikke at oplyse. Når spurgt; Hvis ansvar det var at sørge for stressbekæmpelse, så svarede 31% at det var deres eget ansvar mens 69% mente det både var deres egen og deres arbejdsplads ansvar. Når spurgt; om man ville tage imod en gratis stresstest hvis ens virksomhed tilbød det, så svarede 32% ja, 26% svarede ja, men med forbehold for det kan var dem selv som kunne se resultaterne, 25% svarede måske, 11% svarede nej mens 3% svarede at de nok ville føle sig pressede til det. Når spurgt hvordan man ville have det med at virksomheden kunne følge med i ens stressniveau, svarede 13% Meget dårligt, 10% moderat dårligt, 16% lidt dårligt 31% var neutrale, 8% svarede lidt godt, mens 19% svarede de ville have det godt med at virksomheden kunne følge med. Udvalgte konklusioner spørgeskemaundersøgelse Som det kan ses fra spørgsmål 3 så tænker mange af de adspurgte (94%) mindst en gang imellem på om de er stressede. 93% mente ligeledes at det var mindst lidt vigtigt for dem ikke at være stressede og næsten 70% mente det var i hvert fald forholdsvis vigtigt. At 65% af de adspurgte til gengæld vurderer at det egentligt ikke er vigtigt at vide med sikkerhed om de er stressede, kunne betyde enten at folk ikke ønsker at vide de er stressede, at det ikke gør så meget om man er stresset da ens dagligdag alligevel vil afspejle et forsøg på at blive mindre stresset, eller at man ikke mener man ville kunne gøre noget ved det alligevel eller at det på trods af, at mange mener det er vigtigt ikke er 35

36 være stresset, at så rangerer det måske bare ikke særlig højt på folks prioritetsliste. Det kunne også hænge sammen med at så stor en procentdel mener at de allerede selv er i stand til at bedømme deres eget stressniveau. Det at kun 40% af de adspurgte havde overvejet at tage en stresstest, kunne igen underbygge teorien om at mange simpelthen ikke ønsker at vide om de er stressede. Det kunne dog også f.eks. være et udtryk for den generelle tankegang i Danmark med fokus på forebyggelse og ikke behandling, eller det kunne være et hint om at folk ikke aner at der findes test til formålet. Tages dette i betragtning sammen med Sp. 8 hvor vi kan se at over 40% i tilfælde af at de ville testes for stress, ville gå på nettet og tage en onlinetest, så kunne man godt frygte at hvis der ikke kunne findes et bedre alternativ så ville mange benytte sig af test som oftest er kendt for enten at give manglende eller direkte vildledende resultater, hvilket kunne betyde at folk kunne gå rundt og tro de var stressede uden at være det. At over 80% mener at arbejdspladsen er delvist skyld i deres stress, og at næsten 70% mener at arbejdspladsen, i hvert fald har delen af ansvaret for at sørge for stressbekæmpelse, kunne være en god indikation om, at skal (PPS) metoden lanceres og valideres så er at gå igennem virksomhederne måske vejen frem. At næsten 60% indikerer at de også ville tage imod stressmålings tilbuddet, hvis det blev tilbudt igennem virksomheden (dog 26% med forbehold), og at 25% stadig ville overveje det, kunne også være en god indikation om at mange ville acceptere at en virksomhed indførte om ikke andet frivillige stresstest. At 100% af de adspurgte mener det også er i hvert fald delvist deres eget ansvar indikerer samtidigt at rigtigt mange er klar over deres eget ansvar for at passe på sig selv, og at man er klar over det indebærer visse valg. 36

37 Undersøgelse af PPS metoden Dette kapitel har til formål at kigge på (PPS) som objektiv målemetode. Der vil blive kigget på ideen bag PPS, samt på den fysiske udførelse igennem ULL-Metret. Samtidigt vil der igennem afprøvning i flere testgrupper gives mulighed for en vurdering af den samlede løsning: ULL- Care s historiske baggrund Søren Ballegaard beskriver kort på ULL- Cares hjemmeside 17 ( de stoppunkter, som han mener har været signifikante til udviklingen af ULL- metret. Han beskriver hvordan han som nyuddannet læge blev tiltrukket af brugen af akupunktur samt den kulturelle og samfundsmæssige baggrund som den udsprang af, hvor især det synspunkt at lægerne blev aflønnet efter deres evne til at holde patienterne fri for sygdom gjorde indtryk ( Netop denne fascination af forebyggelse går igen i meget af Ballegaards arbejde og man kan finde referencer til den adskillige steder hele vejen op til ULL- Care idag. - Husk.. at forebyggelse er mere effektiv end helbredelse (ULL Care Quick manual, 2010) I 1986 ledte Søren Ballegaard blindforsøg, som ifølge deres hjemmeside ( ledte til at der for første gang blev dokumentation for at akupunktur kan hjælpe hjertepatienter til en bedre ilt forsyning til hjertet, ved nedsættelse af stressniveauet i hjertet. I starten af 90 erne deltager Søren Ballegaard i medicinske forsøg i Japan, som, igen ifølge deres hjemmeside, viser at akupunktur medvirker til at forebygge sygdom, specielt hvis dens udvikling er koblet til stress. Når det specifikt anføres hvad konklusionerne er ifølge ULL-Cares egen hjemmeside, så er det fordi der siden hen været en hvis usikkerhed omkring resultaterne af Søren Ballegaards resultater og metoder vedrørende hjertepatienter. (Madsen 2002) især da han pga. manglende danske resultater at sammenligne med havde brugt amerikanske data i stedet (Madsen 2002) Alle officielle anklager blev dog senere droppet, men ifølge (Madsen 2002 s 24-26) viser det tydeligt nogen af de problemer, man kan forvente at løbe ind i når man arbejder med alternative behandlinger i Danmark. 17 Ull Cares vejen til ullcare 37

38 I 1995 blev programmet Selfcare etableret. ( Selfcare er i praksis et selvhjælpsværktøj som indeholder en blanding af stressmålingsteknikker samt refleksionsværktøjer og anvisninger til lette akupressurbehandlinger. En grundigere gennemgang af hvad Selfcare er i dag, kan findes i afsnittet Hvad er Selfcare? Programmet Selfcare havde ifølge Ull- Care s hjemmeside en markant indvirkning på deltagerne, og man kunne se et fald i indlæggelsesdage for deltagerne på 90%, et fald i medicinforbruget på 75% og en forbedring der ifølge hjemmesiden betød at 80% af operationskandidaterne ikke længere havde brug for invasiv behandling. Ifølge hjemmesiden fandt man resultaterne så opmuntrende at det blev besluttet at lægge den samlede uddannelsespakke ud på internettet som et gratis tilbud til landets hjertepatienter. Samtidigt blev det præsenteret ved World Economic Forum i Davos med henblik på international implementering.( I 2000 udgav Søren Ballegaard en bog ved navn; Helbred dit hjerte- Forebyggelse af hjertesygdomme uden brug af medicin og kirurgi en kombination af kinesisk sundhedsfilosofi og vestlig lægevidenskab 18. (Søren Ballegaard og Ole Pedersen, 2006) som blandt andet, som nævnt ovenover, skabte en del rav den. I perioden , blev der igennem test af 250 personer, fundet frem til at måling af smerte på brystbenet målt med fingertryk (selfcaremetoden) kunne kobles direkte til deres egen opfattelse af stress. Dette første til konstruktionen af hvad der dag kendes som ULL- Metret. I årene og frem blev der foretaget adskillige målinger og man konkluderede fra ULL- Cares side at instrumentet ved gentagne målinger var i stand til at skelne imellem sund og usund stress. 19 Resultaterne af brug af (PPS) som en del af integreret rehabilitering (IR) kan findes i (Magnusson, Ballegaard, Karpatschof and Nyboe, 2010) samt (Borg, Ballegaard, Karpatschof, Nyboe, and Johannesen 2004) I 2008 blev ULL- Care programmet grundlagt. I 2010 blev programmet testet hos Gentofte kommunes HR-afdeling. 18 En egentlig gennemgang af denne bog indgår ikke i rapporten, (en meget kort opsummering findes dog under afsnittet Brugen af alternativ behandling i Danmark) men den nævnes fordi en stor del af den polemik der har været omkring Søren Ballegaards tidligere resultater har centreret sig om denne bog. 19 En lidt uheldig formulering, idet der nok menes kort og langvarig stress. 38

39 Hvad er PPT/PPS ULL- meter målingen tager som nævnt sit udgangspunkt i at måle smertetolerance på brystbenet. Smertetærsklen og smertetolerancen i mennesker er derfor nogle af de vigtigste komponenter i brugen af ULL- Care metoden. Det er derfor vigtigt at få styr på nogen af de begreber som der arbejdes med. - Pressure pain threshold (PPT) is defined as the minimal amount of pressure that produces pain. (Jari Ylinen, 2007) Ved udlevering og forklaring om instrumentet, tegnede Ballegaard følgende skitse for at forklare hvordan (PPS) hænger sammen. Kilde: udleveret i håndskreven tilstand ved Interview med S. Ballegaard Selve føleskalaen fungerer som vist herover ved at når vi påfører et tryk (Force) så vil vi næsten med det samme kunne føle at noget trykker mod huden, hvis vi øger trykket så vil vi på et eller andet tidspunkt begynde at føle ubehag og inden længe smerte, det er i dette lille vindue, også kaldet smertetærsklen (PPT) hvor ubehaget sætter ind, men inden den reelle smerte starter, ULLmålet skal findes. Øges trykket yderligere vil vi på et tidspunkt ikke kunne tage mere og vi når dertil hvor vi igennem viljen ikke længere kan undertrykke smerten. (smertetolerancen) Herefter er 39

40 der, såfremt vi snakker om at andre stadig påfører smerten, tale om tortur. (PPS) er altså måleskalaen og hvordan en person ligger på den 20 og (PPT) er punktet på den vi måler efter. Hvad er Selfcare Som det blev beskrevet under det korte; historien bag ULLCare afsnit, så var Selfcare et af de første trin på vejen mod ULL- Care. Selfcare indeholdt ligeledes en af de første inkarnationer af PPS stress målingen, som ULL-Care bygger på i dag, og vi vil derfor kort kigge på hvordan denne var skruet sammen. For historisk baggrund se afsnittet kort histories baggrund om ULL- Care. Da Selfcare samtidigt indeholder en del af den samme baggrundsforståelse som ULL-Care, kan vi herefter bruge denne til bedre at forstå og forklare hvordan ULL-Care fungerer. Samtidigt får Selfcare en større betydning, da nogle personer muligvis får mere ud af at bruge denne metode end ULL-Care metoden.(interview 2 Ballegaard, 2010) - (Dette gennemgås ligeledes i afsnittet Hvem kan bruge ULLCare?) Det bør her bemærkes at der tages udgangspunkt i den stadig eksisterende version af Selfcare, manifesteret i bogen Selfcare sæt en finger på dit stress(ballegaard og Pedersen, 2006), da det tidligere gratis tiltag på hjemmesiden nu leder direkte til ULL- Cares hjemmeside i stedet. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvordan den gratis originale version præcis så ud i forhold til den nu publicerede bog. Selfcare programmet består af flere forskellige dele: Først og fremmest består det af en måde til at vurdere en persons stressniveau. Denne metode er delt i 2 separate dele en baseret på personens egne vurderinger af stressniveau, samt udpegelse af kritiske stresstegn 21, og en baseret på måling af kroppens fysiologiske stressniveau igennem måling af smertetærskel på brystbenet. Disse to sammenfattes i en samlet skala som ifølge bogen giver en generel ide om ens stressniveau. Herudover indeholder Selfcare en række værktøjer til at hjælpe med stress. Dette er værktøjer som akupressur, afspændingsøvelser samt yogaøvelser til bekæmpelse/forebyggelse af stress, opsættelse af et stressregnskab som kan være med til at hjælpe med refleksion omkring hvad i ens hverdag 20 Der tænkes her på forskellen i hvor meget tryk der skal til fra person til person for at nå de givne punkter på skalaen. 21 Der tænkes her, at der vælges fra en liste af faktorer som kan betyde stress se evt. gennemgang af denne type metode i kapitel 1. 40

41 som gør en stresset og hvad som kan ændres, samt simple guidelines til hvordan man bruger de samlede oplysninger til at starte en handlingsplan op. Ud af de mange punkter fokuseres her primært på målingsmetoderne, da det er disse som direkte kan sammenlignes med ULL-Målingen. Selv-vurderingen i Selfcare starter med 4 grundlæggende spørgsmål: (Ballegaard og Pedersen, 2006) 1. Hvordan er din sundhedstilstand? 2. Hvor godt trives du? 3. Hvor stresset er du (Her og nu)? 4. Hvor god kontakt har du til din krops signaler? Da en stor del af Selfcare og ULL-Care ligger i refleksionen og individets indblik i sig selv (Ballegaard interview 1, 2010) giver det god mening at man starter personen ud med at få dem til at give deres egen vurdering af deres stressniveau. Dette kan både hjælpe med at få personen til at tænke grundigere over deres nuværende situation, men kan også være med til bagefter at hjælpe med at få gang i en grundigere refleksion om hvad der bør ændres i deres liv. Det må selvfølgeligt nok forventes at de fleste personer, som læser Bogen Selfcare, nok allerede har gjort op med sig selv enten at de er stressede og gerne vil gøre noget ved det, eller at de i hvert fald er interesserede i at vide mere om deres stressniveau og/eller de metoder der kan bruges til at måle og gøre noget ved det. Dette gør at de fleste som kommer til at bruge Selfcare programmet nok allerede, har gjort sig ideer omkring deres stresssituation. Ikke desto mindre er det umiddelbart altid en god ide at starte stressbekæmpelse ud med at fremprovokere selvrefleksion, da dette normalt altid vil være en essentiel del af al succesfuld stressbekæmpelse. 22 Dette følges op med udpegelse af stresstegn hos personen, valgt fra listen i kap 2. Selfcares målingsmetode af det fysiologiske stress niveau, er som tidligere nævnt en forgænger for ULL-meter metoden, og måles ligeledes på brystbenet. I stedet for at bruge et algometer 23 bruges der i Selfcare-metoden i stedet personens egne fingre. Man starter med at finde et neutralt 22 Det essentielle ligger i overvejelsen, at man ikke aktivt kan gøre noget ved stress hvis man ikke er villig til at anerkende at den er der. Samtidigt kan man ikke gøre meget ved den heller, hvis man ikke er villig til at finde ud af hvor den stammer fra, da man så hurtigt falder tilbage under gamle mønstre, hvilket igen kan føre til at det som gjorde en stresset i første omgang, begynder at påvirke en igen. 23 Forklaringen på hvorfor ULL-Metret kan anses som et tryk algometer, kan læses under afsnittet hvad er et algometer? 41

42 målepunkt, som ikke er placeret ovenpå et muskelpunkt og som derfor ikke burde være ømt. Bogen foreslår at man bruger et punkt langs kravebenets overside. (Se illustration af de to punkters placering længere nede) Dette neutral punkt påføres nu et moderat til hårdt tryk for at skabe en ide hos målepersonen om, hvor hårdt der præcist skal trykkes på et neutralt sted før det gør ondt eller føles ubehageligt. Akupunkturpunktet CV17 findes ca. midt på brystbenet, og kan ifølge bogen findes ved at starte i niveau mellem brystvorterne og herefter bevæge fingrene op og ned, op til flere centimeter, mens man leder efter det ømmeste punkt muligt. 24 Ideen går så ud på at forsøge at påføre samme tryk på dette punkt, som der skulle til for at det blev ubehageligt at trykke på neutralpunktet Graden af ømhed i CV 17 punktet registres herefter på skalaen vist herunder: Placeholder billede: Kilde: Bogen Selfcare- Sæt en finger på dit stress, Ballegaard og Pedersen, 2006 side 37 Såfremt man er i tvivl måles der bare igen på neutralpunktet, indtil man har en ide om ømheden i CV17 punktet. Ligesom i ULL-Meter metoden skulle denne grad af ømhed kunne fortælle noget om kroppens øjeblikkelige stressniveau, men lider under mange af de samme problemer og begrænsninger som ULL-Meter metoden, såsom problemer med at finde det rigtige punkt, de psykologiske faktorer i at måle smertetærsklen korrekt, forskellige bias i forhold til måden målingen udføres på ect. Der bruges ligeledes en 3grads skala til som den forklaret længere nede (rød/gul/grøn) risikoprofilen, denne er bare baseret på graden af ømhed ud fra det selvrapporterede mål. 24 En grundigere gennemgang af målepunkt, samt problemer med at finde og vurdere smerten i punktet kan findes under gennemgangen af ULL-Metret. 42

43 Kilde: Bogen Selfcare- Sæt en finger på dit stress, Ballegaard og Pedersen, 2006 side 37 (Rød/grøn/gul) skalaen Følgende risikoprofil (skala) bruges efter måling: (Gentofte projektrapport, 2010 s 3 samt Ballegaard og Pedersen, 2006 s. 40) Gående fra ikke stresset Grøn, til kritisk stresset Højrød. Det bemærkes selvfølgeligt at man godt under enkelte målinger kan ligge i det højrøde felt uden at være i fare, men hvis man ligger der konsistent over en længere periode, så er det et faresignal. Ifølge ULL rapporten er % opgivet med udgangspunkt i en Dansk normalbefolkning (Gentofte projektrapport, 2010 s 3) Det vides dog ikke 100% hvorfra procenterne kommer.. - Grøn Gruppe: (ULL mål på 30bal eller under)denne gruppe er velfungerende (ca. 15% af befolkningen) - Gul Gruppe :(ULL mål på imellem 31 og 59 bal) Nedsat arbejdsevne og forventeligt 5-15 gange så meget sygefravær som grøn stressgruppe. (samlet ca. 75% af befolkningen) - Rød gruppe: (ULL mål på 60 eller derover)nedsat arbejdsevne, samt ofte også nedsat samarbejdsevne. Forventeligt gange så stort sygefravær som grøn stressgruppe. Ca 10% af samlede befolkning - Højrød Gruppe: (ULLCare Quickmanual, 2010) udvider skalaen med en højrød gruppe værende ULL mål højere end 75bal. 43

44 Som skala i sig selv virker denne risikoprofil nem at gå til og langt de fleste vi testede under denne rapport, følte at det gav dem en god og nem tilgang at kunne placere sig blandt de 4 grupper. Ikke desto mindre så har det ikke været muligt, som også nævnt højere oppe, at finde ud af hvor de procentsatser som nævnes i Gentofte projektrapporten kommer fra. Som det kan ses under nationale data afsnittet så har ca. 10% rapporteret at de ofte føler sig stressede, men da dette er et selvrapporteret (følt) mål, så burde det ikke kunne sammenlignes med en (målt) metode. (se metode om paradigmers forskellige tolkning). Profilen er som sådan okay som udgangspunkt, men jeg ville dog ikke lægge for meget i de reelle procenter, ej heller ville jeg bruge den som mere end en indikation som korreleret med målt baseline og evt. kombineret med en psykologisk test, (som det også gøres i Selfcare) til at kunne give en ide om ens individuelle niveau. Man kunne fristes til at tro, at procenterne måske er løst baseret ud fra NWR frekvensen udregnet i (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009 s 718) som viser en fordeling i PPS på henholdsvis 17% på 30bal eller derunder, 56bal mellem 30 og 60bal dvs. 73% samlet under 60%bal. Hvad er et tryk algometer - Algometer - an instrument for measuring a person s sensitivity to pain produced by pressure. algometric, algometrical, adj. ( Som det blev nævnt tidligere, så har ULL- metret visse ligheder med et håndholdt elektronisk tryk algometer eller dolorimeter som det også bliver kaldt, hvilket også delvist fremgår af de artikler som blev udgivet om ULL- metret. - For measuring the pressure pain sensitivity of the sternum (PPS) we used a special algometric instrument (ULL Meter) designed for this purpose. (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson og Petersen, 2009 s2) Det virkede derfor naturligt at undersøge hvad et tryk algometer helt præcist er, og hvordan dette i øvrigt virker. Ifølge Ylinen (Ylinen, 2007 s 207) så er et apparat som bruges til at måle (ppt) pain pressure threshold. 25 Ifølge ham bruges der, som oftes et håndholdt instrument, som måler trykket igennem en ladet fjeder. Han påpeger dog også, at designet kan varierer meget og at der også findes 25 Som det også er nævnt tidligere i rapporten så er (PPT) pressure pain threshold, defineret som den minimale mængde af tryk som kan producere smerte (Ylinen, 2007 s 207) 44

45 langt mere sofistikerede modeller som måler igennem strain gauges eller pneumatiske tryk målere. Desuden kommer de med meget blandede muligheder såsom mulighed for direkte up link til computer, kontinuerlige målingsarkivering ect. Eksempeler på håndholdte tryk algometre: Alle tre billeder er fundet igennem google pictre search tool - kilde Venstre: Midt: Højre: Det vurderes ud fra ovenstående forklaring at det er rimeligt at kalde ULL- Metret for et modificeret håndholdt tryk algometer når det kommer til selve målingsdelen. Hvor sikkert måler et tryk algometer Når det kommer til validering og målesikkerhed vedrørende tryk algometre så er der forskellige undersøgelser som peger lidt i forskellige retninger. Af nyere studier som påpeger begrænset validitet kan f.eks nævnes (Vaughan, Mclaughlin and Gosling 2006). Største delen af artiklerne konkluderer dog en generel konsensus om at algometret præsenterer god repeatability i sine målinger (Ylinin 2007 s 207) Det påpeges også af Ylinen, at (Rolke et al 2005 gengivet Ylinen 2007 s 207) fandt at der ikke var nogen identificerbar forskel ved kliniske test imellem de elektroniske og de fjeder baserede håndholdte Tryk algometre. Det fremhæves også at (Gookasian et al 2002, Wlodyka-Damille 2002) fandt at Tryk algometri især fremviste fremragende resultater hvis de blev brugt med spørgeskemaer omkring de testedes egen smerteoplevelse, da dette testede et andet aspekt af smerteoplevelsen. Følgende bør dog noteres at når der bruges et håndholdt Tryk algomeneter så har følgende ting vist sig gældende (Finocchietti, Nielsen, Mørch, Arendt-Nielsen og Graven.-Nielsen, 2010) Personen som udfører målingen skal helst være øvet/dygtig (Reeves et al 1986; Persson et al, 2004; Brennum 45

46 et al., 1989) 26 vinklen som der måles med kan have en indvirkning på målingen.(antonaciet al., 1998) 27 Sondens størrelse og design kan have en indvirkning, idet forskning viser at små sonder (op til 0,5mm^2) aktiverer nerverne i huden, mens større sonder aktivere de dybereliggende muskler. (Treede et al 2002) 28 Hvad er ULL- Care Betegnelsen ULL Care, er en metabetegnelse for adskillige ting associeret med en klinik som Søren Ballagaard sidder som Chief Scientific Officer 29 i. ULL- Care indeholder blandt flere: 1. ULL- Clinic: Klinikken placeret i Hellerup 2. ULL- Care program: Virksomhedsprogrammer designet til sygefravær, og til styrkelse af medarbejdernes work- life balance 3. ULL- Performance: Program designet til at hjælpe topatleter med at yde deres yderste i peak situationer 4. ULL- Metret: Fokus for denne rapport Når der her i rapporten snakkes om ULL- Care vil der primært blive refereret til blandingen af ULL- Care programmet og ULL- Metret. PPS som objektiv markør Hoveddelen af de data som der vil blive sammenlignet med i denne rapport er udvalgt fra artiklen A simple and objective marker for stress. (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009) som omhandler 3 studier, hvor der måles pressure pain sensitivity (PPS) på sternum 30 ved brug af et ULL- Meter. ULL- Cares ide bag brugen af (PPS) som målingsmetode, er at (PPS) gerne skulle fungere som en simpel objektiv fysiologisk markør, der gerne skulle være til stede hos alle mennesker. Formålet med at teste ULL- Metret af, er derfor blandt andet,at vurdere, hvor objektiv en måling der egentlig er tale om. 26 Gengivet hos (Finocchietti, Nielsen, Mørch, Arendt-Nielsen og Graven.-Nielsen, 2010 s 36) 27 Gengivet hos (Finocchietti, Nielsen, Mørch, Arendt-Nielsen og Graven.-Nielsen, 2010 s 36) 28 Gengivet hos (Finocchietti, Nielsen, Mørch, Arendt-Nielsen og Graven.-Nielsen, 2010 s 36) Brystbenet 46

47 I artiklen bliver pressure pain sensitivity (PPS) målemetoden ved brug af et ULL- Meter, sat i forhold til 4 forskellige faktorer. Der måles (PPS), puls (HR), Pressure rate product (PRP), Middle blood pressure (MAP) og Kortisol målt i spyttet. Ud af disse faktorer blev det primært valgt at der i denne rapport skulle kigges på (PPS) og (HR), da disse var de to faktorer der kunne kontrolleres med de midler der var til rådighed. (se evt. kap 2 for yderligere diskussion) Kilde: A simple and objective marker for stress 2009 Kilde: A simple and objective marker for stress 2009 En af de vigtigste ting, såfremt (PPS) skal kunne bruges som målemetode, er at efterfølgende målinger kan give målinger tæt op af hinanden. I artiklen laves derfor 3 forsøg, hvor der tages en basemåling, og en ny måling ca. 5 sek. senere for at se om man kan få samme resultat. De tre forsøg kan opsummeres således: 1. Førstegangsmåling af individer, hvor målingen foretages af en (HCP) health care professional 2. Målinger foretaget under kliniske forhold 3. Målinger foretaget af testpersonerne selv Ud af disse tre typer vil der i denne rapport især blive lagt vægt på nr 1 og 3. Nr. 1 fordi instrumentets evne til at foretage troværdige målinger allerede ved første måling, kan diktere visse brug af henholdsvis instrumentet/metoden. Nr. 3 Fordi dette er den type måling som vil ligge tættest op af den opstillede hovedmålings målegruppe som foretages i denne rapport, samt den måling som ligger tættest op af instrumentets sande formål, nemlig at fungere som nem, tilgængelig metode for den almindelige arbejder til brug enten hjemme eller på arbejdet. ULL- Care s test resultater kan ses på de to grafer herunder. 47

48 Kilde: A simple and objective marker for stress 2009 Kilde: A simple and objective marker for stress 2009 A: r = 0,94 for ρ<0,001 C: r = 0,95 for ρ<0,001 Hvordan er selve ULL metret sat sammen Selve ULL- Metret består af en ca. 12 centimeter lang dråbeformet cylinder i hård sort plastik. Midt på apparatet er et enkelt firkantet display og en enkelt rund knap som både bruges til at tænde apparatet, samt til at skifte imellem de 2 modes, der bruges under målingerne. I den ende som trykkes imod målepunktet (the probe 31 ) er der placeret en blødere gummi trykpude, som på den ene side gør det mere behageligt at foretage målingen, samt gør det sværere for apparatet at glide væk fra målepunktet under en måling. Inden i ULL- metret sidder der en trykmåler, som måler det tryk der anvendes under målingen ud fra to separate algoritmer for forholdsvis mænd og kvinder. 32 Et billede af ULL metret kan ses herunder. Kilde: 31 Ordet probe eller på Dansk sonde er her lånt fra opbygningen af et Tryk algometer. (Jari Ylinen, 2007) 32 ULL- Dokument vedr. ULL- Metrets funktioner 48

49 Hvordan foretages målingen Først sætter man sig ned og finder det ømmeste punkt man kan finde på sit brystben. Såfremt det er muligt, skal man helst have en fast rygstøtte for bedre at kunne stå imod når der trykkes mod brystkassen under målingen. Af hensyn til målingens præcision, anbefales det at man sidder ned mens målingen foretages. ULL metret tændes ved et enkelt tryk på knappen, hvorefter displayet tænder og viser enten et mande eller kvinde symbol samt enten den sidste måling foretaget eller 00. Ved at holde knappen nede et par sekunder kan der herefter skiftes køns- specifikke indstillinger dvs. imellem den mandlige og den kvindelige pre- programmerede algoritme. Denne ændring bevares i instrumentet permanent indtil det ændres igen. Det bemærkes, at ved ændring af køns- indstillingerne slettes hukommelsen for sidste fortagende måling, hvorefter displayet igen viser 00. Mens man holder ULL metrets tip ind mod det valgte punkt på brystbenet med den ene hånd, holdes der om instrumentets fod med den anden for at sikre at det ikke glider. Herefter øges presset jævnt og forsigtigt, indtil man føler at det bliver ubehageligt/ man føler let smerte. Imens målingen foretages, slukker displayet midlertidigt for ikke at påvirke testpersonen. Efter endt måling lettes trykket helt, og det tal som herefter står på displayet af ULL- Metret er ens ULL- mål, målt i enheden bal (Ballegaard). 33 Såfremt man under målingen trykker med mere end hvad der svarer til 30bal, lyder der en alarmtone fra apparatet, og displayet begynder skiftevis at blinke imellem 30 og -. Grunden til dette er at beskytte de nerveceller som der måles på, da man ved for højt tryk kan risikere vævs skade på målepunktet(interview 1, Ballegaard 2010). Selve målingen tager normalt ca. 2-3 sekunder og der skal ikke nulstilles eller lignende imellem flere målinger. (ULL- Care målemanual, 2010 Kortlægning af måleskala Som det nævnes under vedligeholdelsesafsnittet, så kan man ifølge målemanualen (UllCare målemanual, 2010) teste om hvorvidt ens ULL- Meter er indstillet korrekt, ved at tage en alm. vægt, evt. en præcis køkkenvægt, og måle hvad instrumentet viser ved 5kg vægt. Det var selvfølgeligt enormt vigtigt, at vide inden der blev foretaget målinger til rapporten, om det specifikke ULLmeter, som var blevet udlånt til rapporten, nu også rent faktisk virkede som det skulle, da alle 33 Det fremstår ikke direkte ud af manualen hvor meget en bal (Ballegaard) præcist viser i tryk (kg)(n), men hvis man kigger under vedligeholdelses afsnittet så fremgår det at under den mandlige algoritme er 62 bal = et tryk på 5kg. Og under den kvindelige algoritme er 47 bal = 5 kg. (ULL- Care målemanual, 2010) En diskussion af måleenheden fremgår senere i rapporten. 49

50 målinger taget med det, ellers ikke ville kunne sammenlignes med andre foretagende ULL- meter målinger eller for den sags skyld kunne bruges overhovedet i denne rapport. Samtidigt ville en række målinger, taget ud fra specifikke tryk, kunne give en ide om hvordan ULL- Metrets køns specifikke algoritmer ser ud. Det blev derfor besluttet at slå to fluer med et smæk, og både teste om det specifikke ULL- meter, som vi brugte til vores målinger til denne rapport, lå inden for de specificerede rammer, samt til at få en ide om hvordan måleskalaen rent faktisk ser ud for henholdsvis mænd og kvinder. Det testede ULL- meter brugt i denne rapport, er til genkendelse mærket som ULL- meter nr. 801 Til målingen blev der brugt en alm. glaskøkkenvægt, samt et hårdt stykke plastik hvis formål var at fungere som mellemled og derved hjælpe med at sprede trykket over hele målefladen af vægten. Dette blev gjort for at beskytte vægten mod spidsbelastning, samt for at give en mere præcis måling, da denne type vægt generelt er beregnet til at modtage et jævnt tryk over målefladen, og en spidsbelastningsmåling ville derfor være meget usikker. Dette værende sagt, så må enhver måling af denne type stadig regnes som havende en hvis usikkerhed, hvilket skyldes en række faktorer; 1. ULL- Metret er i sig selv ifølge manualen (ULL-Meter målemanual, 2010) behæftet med en smule måle usikkerhed på +- 2 bal, og kan derfor rykke målingen en smule. 2. Køkkenvægten i sig selv kunne være upræcis, hvilket kunne have været minimeret ved at måle efter med vægt lodder. Desværre var det ikke muligt at skaffe til denne test. I stedet blev der brugt adskillige køkkenvægte til at krydstjekke resultater. Afvigelsen imellem de forskellige vægte blev efter 50+ målinger med varierende vægte, vurderet til at være på ca. 5-8 gram på vægte gående fra 1kg op til 6 kg. 3. Det at skulle ramme præcise vægt/tryk med et håndholdt apparat er svært, om ikke umuligt. (se evt. afsnittet om tryk algometres pålidelighed) Problemet ligger i at holde apparatet stille, i den rigtige vinkel, at give et jævnt og roligt tryk, samt at holde det længe nok på den præcise vægt til at det kan aflæses. Alle ting som afhænger af den person som foretager målingen. Der er derfor foretaget 8-10 målinger ved hvert tryk/vægt og gennemsnittet er herefter blevet puttet i tabeller. Der blev observeret svingninger på samme måling på op til 2 bal. Hvis vi starter med at kigge på målingerne ved 5 kg vægt, så ved vi at hvis instrumentet er korrekt indstillet, så skal der ved den mandlige indstilling vises 62bal og ved den kvindelige indstilling skal der vises 47bal. 50

51 Køns indstilling Mand Kvinde Tryk i (kg) 5 5 Gennemsnitligt aflæst mål i (bal) Som det kan ses i tabellen herover, så ligger de to målte værdier inden for den acceptable grænse, da vi jo som sagt opererer med en usikkerhed på i hvert fald op til 2bal. Den mandlige værdi er præcist den samme som angivet i manualen, hvorimod den kvindelige afviger med en bal fra 47 til 46bal. Vi vil herfra gå ud fra at instrumentet er korrekt indstillet, og derfor starte med at udvide målingerne, således at der måles ved hvert 1/2kg vægt forøgelse, således at der måles ved 1 kg, 1 1/2kg etc. Målingerne fra henholdsvis den mandlige og kvindelige algoritme kan ses herunder i deres respektive tabeller. Da den kvindelige smertetærskel ifølge teorien er lavere, end den mandlige smertetærskel(se evt. afsnit om forskellen i kønnenes smertetærskler) må det forventes, at vi også på instrumentet ved den kvindelige indstilling, kan se et udsving ved mindre tryk/vægt. Ved den første måling på 1 kg, aflæstes målingen til 100bal, hvilket betyder instrumentet måler, at der har været et tryk, men at trykket var enten mindre end påkrævet for at få et udslag, eller at det kun var præcis nok til at nå de 100bal. Dette vil også sige, at alle målinger kraftige nok til at registrere, som et tryk, men med et mindre tryk end det genereret ved 1kg vægt, vil måle som 100bal. Ved målingen på 1 ½ kg er ULL- målet faldet til 99bal. Faldet på en bal er ikke meget, især når der regnes med 2 bal usikkerhed, men det at der rent faktisk er et udslag gør at vi kan se at skalaen for kvinder begynder lige omkring 1 1/2kg, og må forventes at starte ved et tryk en smule derunder. Resten af målingerne blev taget, men det blev besluttet at stoppe ved de 5 kg, da det var det eneste kendte kontrolpunkt, samt at det blev vurderet at det var for svært at lave sikre målinger ved højere tryk, da det var meget svært at opretholde et jævnt og præcist tryk, hvorfor usikkerheden var stigende eksponentielt for hvert ekstra 1/2kg vægtforøgelse. 51

52 Kvinde Tryk (kg) ULL-mål , , , , Målt ULL-Meter skala Kvinde 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Den mandlige skala gav sit første udslag ved målingen på målingen ved 2,5kg vægt. Udslaget på 92bal giver et noget større hop fra de 100 end ved målingerne på den kvindelige skala, og det må derfor forventes at den præcise skala vil have sit første udslag midt imellem de 2kgs vægt og de 2 1/2kg vægt hvilket vil gøre at starten på faldet i grafen bør være lidt længere mod højre end afbilledet. Mand Tryk (kg) ULL-mål , , , , Målt ULL-Meter skala Mand 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Som det kan ses på begge kurver så ser det umiddelbart ud som om der er en let bue nedad, og man kunne være fristet til at tro at der var tale om logaritmiske skalaer, hvilket umiddelbart også er tilfældet. 52

53 - The instrument measured a pressure pain threshold, and that value was transformed into a logarithmic scale and inverted into a sensitivity scale. (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson og Petersen, 2009) Det bliver en del tydeligere hvis man sætter de to algoritmer op i forhold til hinanden, samt tilsætter en lineær tendenslinje. Dette også gør at man kan se, at der som først forventet nok har været en del måleusikkerhed. Dette kan gøres endnu tydeligere ved at gøre y-skalaen logaritmisk hvorved målingerne bør fremstå på en lineær linje, hvilket de da næsten også gør (se herunder) ,5 2 2,5 3 3,5 4 4, ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Venstre: de to målte skalaer sat op med lineær tendenslinje, Højre: de to skaler sat op på en logaritmisk skala sat op med eksponentiel tendenslinje Det et vi kan se at ULL- Metret har en identificerbar skala, underbygger ud fra en deduktiv tankegang, teorien om at det kan anses som et modificeret algometer, hvorfor erfaringerne fra disse også burde gælde for ULL- Metret. Måleskala eller følsomhedsskala Der var en del diskussion blandt dem som havde deltaget i målingerne, omkring hvorvidt ULL- Metrets følsomhedsskala, også kaldet ULL- målet, var forklarende nok. De fleste var enige i, at i første omgang, så var de som enkeltperson godt tilfreds med ULL- målet, idet det gjorde det nemt at gå ind og se om hvorvidt man lå i en faregruppe eller ej. Flere indikerede også, at de slet ikke havde overvejet hvordan skalaen var skruet sammen, udover det aspekt omkring hvornår man var stresset/ ikke stresset. Ikke desto mindre så var der enighed om at det var svært at sætte ULL- målet i kritisk perspektiv i forhold til andre målemetoder, uden at undres over hvordan pokker ULL- målet 53

54 egentligt var skruet sammen. Det blev derfor besluttet at forøge at omregne ULL- metrets følsomhedsskala til en tryk og kraftpåvirkningsskala. Hvis vi gerne vil finde ud af hvor meget x antal bal er i tryk, så er vi først nød til at finde ud af hvor stort arealet der trykkes med er, da tryk måles i kraft/areal. ULL- Metrets tip er, som tidligere nævnt, stort set ellipse formet, hvorfor vi vil bruge en tilnærmelse ud fra dette. Der er tale om en tilnærmelse, da: 1. det ikke vides om det er en perfekt ellipse 2. Gummi tippen må forventes at deformere en smule under måleprocessen hvorfor målefladen effektivt nok er en anelse større end ellers målt. 3. Den fysiske måling af tippens dimensioner er fejlbehæftet med op til ca. 1 mm, da der måles med en lineal, og de semi runde kanter på instrumentets spids, gør det svært at give en præcis måling. Arealet for en ellipse kan herefter findes efter følgende formel: a b (Spiegel and Liu, 1999 s. 15) Følgende mål blev registreret; a måltes til 7,5mm og b måltes til 5,5mm. En grafisk forklaring af de to størrelser a og b kan ses på illustrationen herunder. Arealet af måletippen bliver derfor = ( 7,5mm*5,5mm) = 1, cm 2 = 0, M 2 Dvs. lige over en kvadrat centimeter. Kilde: Billedet er hentet fra: 54

55 I første omgang blev forholdet imellem påført vægt (kg) og ULL- målet (bal) målt. Det der vil blive gjort nu er at omregne påført vægt (kg) til påført kraft (N) 34 altså den kraft der påføres brystet under måling, samt Tryk (Pa) 35 (Atm) 36 dvs. det tryk der trykkes med under målingen. De forskellige måleenheders sammenhæng findes ved at slå dem op i en konverteringstabel, i dette tilfælde blev der brugt; Schaums Mathematical Handbook of formulas and tables (Spiegel and Liu, 1999 s. 12) Hvor meget 1 kg påført vægt præcist er i Newton, kan godt variere en smule alt efter hvor vi beslutter os for at tage målingen. Dette er fordi tyngdeaccelerationen ikke er helt den samme overalt på jorden, og hvor den i Danmark er 9,82m/s 2 så er den andre steder lidt mere eller mindre alt efter hvor højt placeret man er. Da Danmark ligger ret tæt på vandoverfladen, har vi således også en af de højeste tyngdeaccelerationer. Selvom konverteringstabellen viser at 1kg vægt giver 9,81N påført kraft, vil vi derfor alligevel her bruge de danske mål og bruge 9,82N i stedet. 1kg (vægt/masse) = 9,82N (Kraft) 1Pa = 1N/m 2 1Atm = Pa Tryk = Kraft/Areal = 9,82N/0, m 2 = 75777Pascal ved 1kg vægt Dvs. 1N = 0,101937Kg vægt (0,1020Kgwt aflæst i tabel) De afrundede udregnede værdier, kan herefter ses i skemaet herunder. Vægt i kg Kraft i N Tryk i Pascal Tryk i Atm 1 9, ,748 1,5 14, , , ,496 2,5 24, , , ,244 3,5 34, , , ,991 4,5 44, , , , Newton 35 Pascal 36 Atmosfæres tryk 55

56 Vi kan altså nu se at når vi påfører f.eks. 3 kg s vægt, så øger vi trykket med 2,244 atmosfæres tryk, Hvilket ca. svarer til f.eks. det tryk man ville have på brystkassen ved 22m dybde under vandet ved en dykning. 37 Når præsenteret over for disse tre nye måleenheder, så var det umiddelbart atmosfæres tryk og Newton, som flest kunne sætte sig i forhold til, men det bør bemærkes at der er tale om mennesker som allerede kender disse måleenheder og at flere af dem som ingeniørstuderende arbejder med dem til dagligt. Det er derfor tvivlsomt hvorvidt almindelige mennesker vil kunne sætte disse mål i perspektiv uden først at få en gennemgående forklaring. Altså er vi tilbage til at ULL- målet er en udmærket enkel og effektiv præsentationsmetode til det enkelte individ. Den er netop pga. den manglende uddybelse om dens sammenhæng enkel og letforståelig, idet de fleste kun vil se den som en måde at benchmarke sig selv i forhold til stress skalaen, og at de fleste mennesker nok må forventes at have en meget begrænset interesse i at vide hvor meget tryk der egentligt er tale om, så længe de ellers kan få et hurtigt svar til spørgsmålet; Er jeg stresset i dag?. Brugervenligheden tilses altså til dels mere end direkte videnskabelig sammenlignelighed, men ikke desto mindre er instrumentet jo også skruet sammen for at det enkelte individ kan bruge det let og komfortabelt, uden at skulle blive unødigt forvirret over skalaer som kan være svære at forholde sig til. Samtidigt er det, som vist herover, heller ikke særligt svært, at omsætte målene til mere sammenlignelige enheder, så den vej rundt skulle både privatpersoner samt forskere som ønsker at bruge ULL- Metret nok kunne sættes tilfreds med den nuværende skala. Forskel på smertegrænse Såfremt ULL-Metret skal bruges til at måle stress, så er det vigtigt at få undersøge, hvilke faktorer der kan forventes at gøre en forskel på målingerne. Da målingen med ULL- Metret foretages ud fra personens smertetærskel, så virker det naturligt at undersøge hvilke faktorer som må kunne forventes at påvirke denne positivt/negativt. Flere faktorer som kunne gøre en forskel på målingen af en persons smertetærskel vil derfor blive gennemgået herunder: 37 En god tommelfingerregel hedder at trykket stiger med ca. 1 atm for hver 10 meter man dykker ned 56

57 Forskel imellem kønnene Da ULL- metret bygger på en antagelse om, at kvinder har en lavere smertetærskel end mænd, blev det fundet nødvendigt, at undersøge om dette var korrekt. Til formålet blev artiklen Gender differentation in pressure pain threshold (PPT) in healthy humans (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002) brugt, da denne artikel går ind og kigger på adskillige større undersøgelser af netop dette fænomen, bla. Ved at kigge på en større metaanalyse af emnet gengivet fra (riley et al (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s )) Desuden foretages i artiklen yderligere 2 forsøg, hvor man igennem et håndholdt algometer, målte forskellen i smertetærskel (PPT). Begge disse to forsøg viste en forskel i smertetærskelen, hvor kvinder klart udviste mindre tolerance overfor smerte end mænd. (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s. 265) Ved gennemgangen af metaanalysen som blev foretaget over 16 større undersøgelser, indgik 10 som støttede tanken om forskel i smertetærskel kønnene imellem, og 6 som ikke gjorde. 38 Ud fra disse tal konkluderer Chesterton, Barlos, Foster, Baxter og Wright (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s 260) at der er nok data til at bevise at der ikke eksisterer konsensus på området. Ligeledes fremhæves (Unruh, ) samt (Fillingim og Maixner, 1995) 40 idet de begge konkluderer at ca. 50% af alle studier på dette område viser ingen forskel kønnene imellem. Chesterton, Barlos, Foster, Baxter og Wright påpeger til gengæld at Berkley (Berkley, 1997 ) 41 ligeledes har påpeget at hos de forsøg som har vist forskelle kønnene imellem, er der en klar tendens til at det er kvinderne som har den laveste smertetærskel. Chesterton, Barlos, Foster, Baxter og Wright påpeger ligeledes at et af de større studier i metaanalysen (Lee, et al. 1994) 42 på trods af de ikke fandt større variationer i smertetærskelen kønnene imellem, alligevel har rapporteret at have observeret visse signifikante forskelle, men dog kun i ca. 50% af de 13 målte punkter på kroppen, hvilket altså kunne indikere at køns specifikke forskelle i smertetolerance måske samtidigt er afhængige af målestedet. Chesterton, Barlos, Foster, Baxter og Wright (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s 261) fremhæver ligeledes en enighed blandt flere at teoretikerne på området, som konkluderer at man ud fra før nævnte tankegang ikke er så meget i tvivl om at der er forskel kønnene imellem, men mere om hvor stor forskellen egentlig er. 38 En fuld oversigt over disse forsøg, samt vægtet vurdering kan findes hos; - (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s ) 39 Gengivet I (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s 260) 40 Gengivet I (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s 260) 41 Gengivet I (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s 260) 42 Gengivet I (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s ) 57

58 Individuelle forskelle På trods af at ULL- Metret kun tager forbehold for forskellen kønnene imellem, så er der en vis indikation af at individuelle forskelle kan være enten lige så signifikante (Fischer 1988 og Rolke et al gengivet af Ylinen 2007) om ikke mere signifikante. Chesterton, Barlos, Foster, Baxter og Wright (Chesterton, Barlos, Foster, Baxter and Wright, 2002 s 261) udpeger at på trods af en overhængende general anerkendelse af tryk algometres høje niveau af troværdighed, så har det været vist, at der kan være en stor forskel i (PPT) individer imellem. Nielsen, Staud og Price (Nielsen Staud og Price, 2009) har ligeledes i deres artikel Individual diffrences in pain sensitivity, fundet at der kan være tale om store individuelle forskelle i måden smerte opleves på. De fremhæver ligeledes de konsekvenser dette kan have ved undersøgelser på dette område, idet det kan være utrolig svært at vide hvornår individuelle forskelle gør en forskel. (Nielsen Staud og Price, 2009 s ) Der er dog masser af individuelle faktorer, som kan påvises at påvirke smertetolerancen, der kan yderligere underopdeles. Disse forskelle inkluderer blandt andet, ifølge Colloca, Benedetti og Pollo, 2005) udover kønsforskellen gennemgået herover være faktorer som; race og alder, samt de ifølge Manning (Manning, 2004 gengivet i Colloca, Benedetti og Pollo, 2005) især vigtige psykologiske faktorer; forventning til smerte, følelsesmæssig tilstand m.fl. Det må derfor konkluderes at være forholdsvis svært at beregne hvilke faktorer, der kan forventes at påvirke ved målingen af det enkelte individ. Samtidigt virker det usandsynligt at man vil være i stand til at skelne imellem disse mange faktorer, og at målingsforskelle derfor ofte vil blive tilskrevet som individuelle forskelle. Gentagne målinger samt forventning af smerte En af de ting som denne rapports målepersoner rapporterede efter vores målingssessioner, var at de ofte enten følte sig mere ømme på brystbenet end før målingen, eller at der var meget stor variation i hvor ømt det føltes under efter alt efter hvornår målingen blev foretaget, hvad humør de var i, samt hvor mange gange de målte under den givne session. Det blev dog samtidigt noteret at denne efter effekt begyndte at foretage sig efter nogle uger. Det blev derfor besluttet at kigge lidt nærmere på hvad gentagne målinger kunne medføre. Ylinen (Ylinen 2007 s 207) udpeger at anesthesia (vævsskade) i huden kun burde være en faktor ved mindre sonder med en spidsdiameter på under 1,6mm, så vil vi i første omgang gå ud fra dette 58

59 ikke er problemet. Målingen bliver jo netop også foretaget på brystbenet for at undgå evt. vævsskader (se evt. afsnit om hvordan måling foretages) Dog kan det ikke helt udelukkes, da der i flere tilfælde trods alt er blevet foretaget en del flere prøver pr dag end det normalt anbefales. 43 Colloca, Fabrizio og Pollo, (Colloca, Benedetti og Pollo, 2005) undersøger i deres artikel - Repeatability of autonomic responses to pain anticipation and pain stimulation, hvordan gentagen forventning og påførsel af smerte kan påvirke individets smertetolerance. De starter med at udpege hvordan Manning (Manning, 2004), 44 som også nævnt tidligere i rapporten under de individuelle forskelle, udpeger de psykologiske faktorer såsom forventning og følelsesmæssig tilstand som ekstremt vigtige faktorer. De udpeger ligeledes Rhudy og Meagher (Rhudy and Meagher, 2000) 45 som siger at smertetolerance (PPT) ser ud til at blive sænket, i situationer som vækker nervøsitet og forværres yderligere af situationer som fremprovokerer frygt. Colloca, Fabrizio og Pollo, (Colloca, Benedetti og Pollo, 2005) gennemgår i deres artikel et forsøg, hvor en række målinger blev foretaget, hvor der blev registreret smertetolerance og smertetærskel, samt ændring i puls (HR) som følge af smerteforventning, samt ændring i puls (HR) som følge af smertepåvirkning. De fandt ud af at der var en stor sammenhæng imellem disse faktorer, og at individuelle forskelle i den autonome reaktion, kunne reproduceres i pålidelig grad. (Colloca, Benedetti og Pollo, 2005 s ). De fandt dog samtidigt ud af at der var tale om en stor grad af tilvænning. (Colloca, Benedetti og Pollo, 2005 s ) Dette kunne altså være med til at forklare hvorfor mængden af oplevet smerte efter målinger begyndte at falde efter at folk havde vænnet sig til tanken, selvom dette dog ikke umiddelbart kan bevises. Samtidigt sætter det spørgsmål ved om (PPT) målinger kan anses som pålidelige i den første periode de bruges på en person, idet der kunne være tale om en tilvænningsperiode før de psykologiske påvirkninger formindskes nok til at give et pålideligt resultat. Dette korrelerer fint med de observationer vi gjorde især ved de første målinger, idet der generelt var langt større udsving end blot få dage senere. (se evt. også diskussion om kognitive bias) 43 Normalt anbefales 2morgen og 1 aften, hvor vi i gennemsnit foretog mindst 2morgen, 2middag og 2aften. Og til tider flere 44 Gengivet i (Colloca, Benedetti og Pollo, 2005 s. 659) 45 Gengivet i (Colloca, Benedetti og Pollo, 2005 s. 659) 59

60 Folk som ikke føler smerte I opfølgningsinterviewet med Søren Ballegaard (interview2, Ballegaard, 2010) forklarer Ballegaard at en hvis procentdel af de mennesker der måles på, simpelthen ikke kan finde målepunktet fordi de ikke mærker smerte på samme måde som alle andre. Dette var som svar på hvorfor nogle af de personer vi havde målt på undervejs i rapporten havde store problemer med at registrere noget ømmere punkt på deres brystben, og at det for enkelte aldrig lykkedes overhovedet. Følgende teorier blev opstillet: 1. Såfremt person virkelig er kernesund, eller virkelig stresset, så ligger smertetolerancen på selv det ømmeste punkt muligt, måske under de 30bal eller over grænsen til 100bal og kan derfor ikke registreres korrekt. 2. Ifølge Ballegaard (interview2, Ballegaard, 2010) samt (NWR frequency, Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009 s 718) vil ca. 5-7% af alle mennesker ikke kunne mærke smerten når der bruges et ULL- Meter 46, men han udpegede til gengæld at en del af dem derimod vil kunne bruge Self-Care metoden i stedet (se Selfcare variation under Selfcare afsnittet) da enkelte simpelthen har nemmere ved at foretage en pålideligmåling ved at bruge egne fingre ligesom i Selfcare metoden. Denne metode bygger jo også på et kontrolpunkt på egen krop (kraveben), og man kan derfor godt se at det for nogen vil være nemmere at aflæse hvor meget tryk der skal til i forhold til dette neutrale punkt i forhold til skalaen på ULL- Metret. 3. Enkelte mennesker reagerer åbenbart bare anderledes på smerte, og smertemåling på disse personer gennem tryk algometri er umiddelbart ikke mulig. (se individuelle forskelle højere oppe) Det var umiddelbart svært at sige her om der bare var tale om afviselse af en anomali, eller om der rent faktisk var tale om en konkret problemstilling. En del af svaret kan dog måske findes hos Bement, Weyer, Keller, Harkins og Hunter (Bement, Weyer, Keller, Harkins og Hunter, 2010) i deres artikel Anxiety and stress can predict pain perception following a cognitive stress. De fandt ud af at der var stor forskel på hvordan deres testpersoner reagerede før og efter at blive udsat for 46 Der blev ifølge (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009) kun registreret NWR på 93% af deltagerne 60

61 en kognitiv stress belastning (Cognitive stressor) 47. De fandt ud af at de kunne dele deres deltagere op i 3 grupper. 1. Gruppe: Mindre smerte gruppen (n=9). Denne gruppe fik rapporteret en forhøjet smertetærskel, og/eller en lavere opfattelse af smerte. Samtidigt blev der registreret højere baseline for stressniveau og nervøsitet/spændings niveau, højere baseline for smerte rapporter, samt en stor stigning i Cortisol niveauerne. 2. Gruppe: Mere smerte Gruppen (n=8). Denne Gruppe fik rapporteret en lavere smertetærskel og/eller en større opfattelse af smerte. Samtidigt blev der registreret en lavere baseline for stressniveau og nervøsitet/spændings niveau, lavere baseline for smerte rapporter og en stort nervøsitet/spændings stigning efter den Kognitive stressor. 3. Gruppe: uændret smerte gruppen (n=8) fik registreret en mindre end 10sek ændring i smertetærskel samt en meget lille ændring i smerteoplevelsen Vi kan altså ud fra dette se, som også tidligere fastslået, at de individuelle reaktioner på ting som nervøsitet, oplevelsen af noget nyt og skræmmende kan have stor psykologisk påvirkning på deltagerne. Dette er helt klart noget man bør have for øjet såfremt ULL- Metret skal bruges som statistisk instrument, idet det er uvist ud fra den forholdsvis beskedne testgruppe hos (Bement, Weyer, Keller, Harkins og Hunter, 2010) hvor omfattende disse påvirkninger egentlig er. Ved længerevarende målinger hvor personen får lov at vænne sig til instrument og proces, kunne man godt forestille sig, at disse bias ville blive mindre med tiden, men yderligere forskning på området ville nok være at anbefale. Ligeledes var det ikke muligt, at finde nogen oplysninger omkring hvorvidt disse reaktioner helt forsvandt, noget som igen måske ikke ville direkte ramme ved længere varende målingsperioder da baseline for personen så bare ville ligge forskudt hver gang, men så snart disse målinger skal sættes i forhold til statistiske modeller såsom nationale data, eller (rød/gul/grøn) modellen så kunne dette tænkes at blive et problem. 47 I dette tilfælde var der tale om et stykke matematisk der skulle løses. (Bement, Weyer, Keller, Harkins og Hunter, 2010 s 88) 61

62 Hovedmålinger Person H1 Den første måleperson i hovedgruppen er 28, og var under målefasen i gang med at færdiggøre et større projekt på det universitet han går på. Da målingen blev foretaget var han netop vendt tilbage til studiet efter flere ugers orlov pga. dødsfald i hans familie. Han beskrev ved starten af målingen sig selv som moderat stresset i forhold til hans normal niveau, men udpegede at det havde stået på en del uger, pga. simultant pres fra studie og fra familie. Ved starten af testen blev han på PSS testen målt til 24point, hvilket puttede ham i stresszonen, da grænsen går ved 17. Han var enig i at dødsfaldene i hans familie klart havde presset ham, da dette havde bragt ham ud af hans daglige rutiner, og at det havde været et element han ikke havde følt han kunne kontrollere i sin hverdag. Samtidigt havde det haft en kaskade effekt på hans projekt som han nu også følte var ved at løbe uden for hans kontrol. Han havde allerede ved starten af forsøget en høj puls (HR) som steg en anelse gennem hele forløbet. Hans graf kan ses herunder. Der hvor der er huller er hvor der mangler målinger (se måledata i bilag) H1 1. målerunde mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi FreFreFreLørLørLørSønSønSønMan Man ManTirTirTirOns Ons OnsTorTorTorFreFreFreLørLørLørSønSønSønMan Man ManTirTirTir RESUMEOUTPUT H1-1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 1, Observationer 31 Som det kan ses herover følger hans normale dage et mønster hvor han var mere afslappet om morgenen og så gradvist steg hen over dagen. Aften målingen kunne variere en smule i forhold til middagsmålingen men lå generelt også højere end morgenmålingen. Den stor afvigelse midt i grafen, var en dag han skulle til tandlægen, hvilket tydeligvis ikke passede ham, og hvor han endte med også at bruge 8 timer hos DSB pga. problemer på linjen. Under hele måleperioden udviste han flere kraftige stresstegn heriblandt især øget irritation, aggresivitet, koncentrationsbesvær, nedsat tolerance overfor lyd, hukommelsesbesvær samt gentagne hovedpiner. 62

63 H1 2. målingsrunde mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo RESUMEOUTPUT H1-2 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 2, Observationer 31 Under anden målingsperiode steg hans (HR) yderligere, han testede 28 på PSS skalaen og beskrev sig selv som mere stresset end han kunne huske at have været før. Han blev i perioden ramt flere gange af sygdom, og søvnproblemer, infektionssygdomme samt manglende livslyst kunne sættes til listen af stresstegn. Over begge de to perioder er der et generelt stigende ULL- Mål se tendens graf i bilagene, og der var en tydelig stigning i mængden og frekvensen af stresstegn. Person H2 Anden test person i hovedgruppen var en kvinde på 25år. Hun havde også da måleperioden startede netop haft et døsfald i den nærmere famile, og beskrev sig selv som meget stresset. Hun målte 24 på PSS-testen og var derfor over de 17, som er grænsen for at være stresset, og der var en del tydelige stresstegn. Da vi startede testen var det kun under en uge siden familien havde haft deres tab, og hun var tydeligt stadig mærket af situationen, men som det kan ses på grafen herunder så fik hun det over de første to uger en del bedre. Hendes ULL- mål faldt, og hendes PSS mål var ved slutningen af første periode på grænsen med 17 point. Der var samtidigt en tydelig reduktion i mængden af stresstegn, hun sov bedre, var mindre prikken, og følte sig generelt bedre tilpas. Hendes (HR) faldt ligeldes hen over måleperioden. 63

64 H2 1. målerunde mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi FreFreFreLørLørLørSønSønSønMan Man ManTirTirTirOns Ons OnsTorTorTorFreFreFreLørLørLørSønSønSønMan Man ManTirTirTir RESUMEOUTPUT H2-1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 1, Observationer 30 Ved starten af anden måleperiode startede hun ud på et større projekt på universitetet, og på trods af hun rapporterede at sove godt igennem hver nat så var hun generelt træt den første del af perioden. Hun led ligeledes af tydelig koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær i den første uge af målingen H2 2. målingsrunde mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo RESUMEOUTPUT H2-2. målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0,31204 Standardfejl 2, Observationer 33 Cirka midt i perioden fik hun styr på sit projekt, og ULL målet faldt til under de 30bal. Hun rapporterede ligeledes at hun havde det bedre end hun havde haft det i ugevis og at hun sov godt om natten igen. Under anden målingsperiode faldt hendes gennemsnitlige ULL- Mål selvom der var et 64

65 par spikes til sidst i perioden. (se tendensgraf i bilag) Hendes PSS faldt til 12 og hun vurderede også sig selv som ikke stresset da perioden sluttede. Person H3 Den tredje testperson var mand, 24 og havde ifølge ham selv på daværende tidspunkt ikke så meget at lave da han ventede på at hans uddannelse skulle begynde. Han målte 7 på PPS skalaen og vurderede på ingen måde sig selv som overordnet stresset, og der var få tydelige stresstegn. Denne testperson udviste et interessant mønster over sin første måleperiode. Han steg på få dage voldsomt i sit ULL mål, og han udviste når det var på sit højeste langt flere tydelige stresstegn såsom irritation, glemsomhed, nedsat tolerance mfl. Han rapporterede ligeledes at han på disse tidspunkter følte sig meget træt og bare havde lyst til at sove. hans puls (HR)var igennem perioden ret stabil. De følgende dage efter faldt hans ULL-Mål igen, og han så tydeligt friskere ud, havde mere energi og udviste ingen af de samme stresstegn som i høj-perioderne H3 1. målerunde mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi FreFreFreLørLørLør SønSønSønMan Man ManTirTirTirOns Ons Ons TorTorTorFreFreFreLørLørLør SønSønSønMan Man ManTirTirTir RESUMEOUTPUT H3-1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 2, Observationer 23 Denne udvikling fortsatte over i anden måleperiode, men er sværere at se da han er væk på ferie et par dage midt i perioden. Samme mønster blev dog observeret af de andre deltagere og rapportskriver. 65

66 60 H3 2. målingsrunde mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo RESUMEOUTPUT H3-2. målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 2,48978 Observationer 24 Deltageren havde som sådan ingen forklaring selv på denne rytme, men var enig i at han kunne føle en stor forskel imellem høj og lavperioder. Person H4 Den 4 testperson er mand 23, og var under første måleperiode ved at afslutte et større projekt på universitetet. Han rapporterede ligeledes at der havde været problemer i familielivet kort forinden og at det stadig var en påvirkende faktor for ham. Han anså sig selv som moderat stresset og scorede 21 på PSS testen. Hans (HR) var høj, men faldt en smule igennem første målingsperiode Han led i perioden af søvnproblemer, irritation, lav tolerance, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, hovedpiner, mangel på livslyst samt hyppige ryg og mavesmerter. Som det kan ses på grafen var der meget store udsving i hans ULL- mål, og det virkede især som om at det gjorde en stor forskel om han fik sovet ordentligt om natten. De to laveste punkter er begge tidspunkter hvor han rapporterede at have sovet igennem, mens stresstegnene var mest tydelige centreret omkring toppene. 66

67 65 H4 1. målerunde mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi mo af mi FreFreFreLørLørLør SønSønSønMan Man ManTirTirTirOns Ons Ons TorTorTorFreFreFreLørLørLør SønSønSønMan Man ManTirTirTir RESUMEOUTPUT H4-1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0,84018 R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 3, Observationer 25 Under den anden målingsperiode fik testpersonen afsluttet en del af sit projekt, og fra det punkt falder hans ULL- mål til at han i slutningen af perioden faktisk ligger på de 30 bal. Det manglende gab i midten er fordi han er hjemme hos familien på ferie H4 2. målingsrunde mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo mo RESUMEOUTPUT H4-2 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 3, Observationer 25 Selv da perioden sluttede, udviste testpersonen stadig en del stresstegn, om end langt færre og langt mindre i alvorlighed end dem observeret under første måleperiode. Han sluttede med et PSS mål på 18 og ifølge ham selv følte han også at han stadig var lidt stresset. 67

68 Samlede data Som det kan ses på de to grafer herunder, ligger de samlede målinger foretaget under målingsperioden tæt klinet omkring tendenslinjen (de separate grafer kan ses i bilagene) Den første måleperiode blev registreret til r = 0,96 for ρ<0, H Gruppe (samlet) 1 målerunde RESUMEOUTPUT H gruppe (samlet) - 1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 2, Observationer 109 Den anden måleperiode blev registreret til r = 0,98 for ρ<0, H (gruppe) samlet 2. målingsrunde RESUMEOUTPUT H (gruppe) samlet - 2 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 2, Observationer 113 Begge målingsperioder viser altså en tydelig lineær sammenhæng imellem første og anden gangs målingerne foretaget, og ligger tæt på de r= 0,95 for ρ<0,001 som blev målt af (Ballegaard, 68

69 Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009 s. 719) for (non HCP) selfmeasurements. Det er altså umiddelbart lykkedes at genskabe resultaterne fra forsøget, på dette punkt, selvom det skal holdes for øje, at deres måling var på 33 personer og vores kun 4. Vores opgørelse af puls(hr) viste sig som værende for dårligt dokumenteret til at lave direkte sammenligninger. (vi har simpelthen ikke fortaget nok målinger), men ud fra det vi har kunnet observere kunne der godt være en sammenhæng imellem, (HR), ULL- Mål og stressniveau. Det er bare ud fra de i rapporten gennemgåede data ikke muligt at konkludere med sikkerhed. Der vil derfor være brug for langt større og mere grundige forsøg dette punkt, for at undersøge præcist hvor stor denne sammenhæng måtte være. Det eneste vi kan sige med sikkerhed ud fra vores observationer var at de høje hjertefrekvenser kan være en markør for at deltagerne virkeligt var stressede. (se evt. kortvarig/langvarig stress først i rapporten) Alle 4 deltagere lod til under perioden godt selv at være klar over hvornår de var overordnet stressede, dog blev de alle 4 overraskede over hvor præcist de følte instrumentet var i stand til at udpege det. Som forventet var der umiddelbart en god sammenhæng imellem (PSS) resultaterne og de involveredes selvbedømmelse af stressniveau. Samtidigt var der overall, en god overensstemmelse imellem (PSS) målene og de målte ULL- Mål, ligesom der generelt var en fin overensstemmelse imellem selvrapporteret stress og ULL- Mål. Det blev dog tydeligt flere gange undervejs, at selv mellem målegruppens deltagere var der en tydelig forskel i hvilke faktorer, som de enkelte kædede sammen med stress, og det var derfor op til rapportskriver at vurdere de samlede udsagn. Brugen af (SRRS) skalaen viste ikke overraskende at H1, H2 og H4 i starten af første måleperiode alle tre havde et højt mål, da de elle tre havde været ramt af flere udefrakommende faktorer, såsom dødsfald i familie, skole problemer ect. Det viste sig dog nødvendigt at benytte en udvidet version af modellen, da den originale (SRRS) model lægger ting som påvirkning fra studie under deres børneskala. Alle de 4 deltagere følte, at de fik et positivt udbytte ud af at bruge ULL- Metret og de 3 ville gerne have fortsat såfremt de kunne have købt et til dem selv. Den 4 (H3) var ikke som sådan imod at fortsætte med at bruge det, han mente bare ikke han ville få foretaget målingerne, da stress normalt ikke fyldte så meget i hans dagligdag, han tilføjede dog at det måske ændrede sig når han startede op på universitetet igen. 69

70 Førstegangsmålinger Som det blev nævnt tidligere var der ved hovedmålegruppen store udsving i målingerne ved de første målinger, det blev derfor besluttet at gå ud og prøve instrumentet af på en større gruppe for at se hvordan førstegangsmålinger lægger sig i forhold til data fra Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009). Forsøget blev foretaget over 4 målesessioner på henholdsvis Bergsøe kollegiet, CBS og på et badehotel i Jylland. I alt blev der testet 123 personer (n=123) men da det viste sig, at der under en af målesessionerne havde været batteriproblemer med instrumentet og at målingerne derfor var ekstremt usikre, blev disse kasseret 48. En måling viste sig også senere at være blevet forkert skrevet ned. Den viste værdi var på 25bal og da skalaen jo kun går ned til 30 var dette tydeligvis en fejl. Det blev vurderet ud fra to efterfølgende målinger at der skulle have stået 52, hvorfor der er blevet regnet med denne værdi. De rå data kan ses i bilagene, den ene fejlbehæftede er markeret rødt. I alt blev der altså 90 deltagere (n=90)alle deltagere fik samme forklaring, og fik herefter lov til selv at foretage målingen. (non HCP måling 49 ) Der blev foretaget min. 2 målinger pr person, med sek. Mellemrum. Der blev fortaget simpel lineær regressions analyse imellem de 90 deltageres første og anden måling. Resultatet kan ses herunder. Alle målingerne er ligeledes blevet plottet som scatterplot med førstegangsmålingen ud af X-aksen og alle 2 målingen ud af y- aksen. Begge skalaer vises i enheden (bal) Førstegangsmålinger (samlet) Non HCP RESUMEOUTPUT Førstegangsmålinger (samlet) Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 7, Observationer Dette beskrives nærmere under afsnittet om ULL- metrets opbygning 49 I dette tilfælde hentydes til at det ikke er en professionel der foretager målingen (HCP = health care professionel) 70

71 Som det kan ses ligger første og anden gangsmålingerne noget længere fra hinanden end dem observeret hos Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen 50. Med en r værdi på R = 0, for ρ<0,001, er der stadig tale om en hvis lineær sammenhæng, selvom den er mindre signifikant end i de fleste af andre måleforsøg 51. Ballegaard fik i sine måleforsøg på førstegangsmålinger r = 0,94 for ρ<0,001(ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009 s. 719) men da hans er målt igennem en health care specialist (HCP) og foretaget i en klinik kan de ikke direkte vurderes imod hinanden. Ikke desto mindre var hovedgruppens originale førstemålinger også en del værre end de efterfølgende, hvilket igen kunne indikere førstegangsmålinger som mere usikre. Det observeres f.eks. at der er en række målinger hvor første måling viser en betydelig mindre smertetærskel end ved målingen 30 sekunder senere, ligesom der enkelte visse målinger, hvor første måling viser tydelig højere smertetærskel end den næste. (Førstnævnte er dog klart nemmest at se på grafen) Dette underbygges af konklusionerne i afsnittet om individuelle forskelle og problemer med afvigelser i (PPT), som netop forudser at der f.eks. vil være tale om psykologiske påvirkninger såsom større nervøsitet/ængstelse samt usikkerhed hos deltagerne ved tidlige målinger, hvilket derfor kan medføre store variationer (både op og ned) i både smertetærskel (PPT) og smerteoplevelse 52. Det er dog svært at sige præcist hvilke individer som har følt sig usikre, nervøse eller pressede inden første måling, samt hvor påvirkede de præcist har været. Ikke desto mindre lader der til at være en tydelig tendens for at førstegangsmålinger er mere usikre end efterfølgende målinger. Rent praktisk kan dette forklares med at folk begynder at slappe af, bliver bekendte med instrumentet, lærer at finde målepunktet nemt og hurtigt, kommer ud over forskrækkelsen over at prøve noget nyt og at de førnævnte kognitive bias derfor generelt begynder at have mindre betydning/indvirkning på målepersonerne. Om man mener at r = 0,89 for ρ<0,001 er signifikant nok til at instrumentet kan bruges til større statistiske enkeltmålinger kan diskuteres, men det er i hvert fald eftervist at vi kunne gå ud og på mange måder reproducere de resultater som Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen nåede frem til i deres non HCP måling. Det bør dog tages med i overvejelse at faktorer som location, måletidspunkt, målegruppens sammensætning m.fl. kan have haft en effekt på resultatet. (se bla. Diskussionen om individuelle forskelle) 50 Der tænkes her på de samlede resultater fra hovedgruppen, dog uden de første kasserede målinger. 51 Her tænkes på de forskellige måledata fra Hovedmålingsgruppen. 52 Som det også udpeges i afsnittet kan dette trække målingerne i begge retninger, da folks reaktionsmønstre og generelle usikkerhedsniveau både kan give øget eller sænket smertetærskel. 71

72 Målinger i forhold til population Hvis vi ønsker at sammenligne hvordan målingerne ligger i forhold til dem foretaget hos Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson og Petersen (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Hansen, Magnusson and Petersen, 2009) deles deltagerne op i grupper så vi kan se hvordan deltagerne samlet har ligget. ULL- målet er gennemsnittet imellem første og anden gangs måling målt i enheden (bal). Kun en måling på (30-30) bal er på listen her registreret som under 30bal, dette er fordi ved begge målinger gik alarmen inden personen følte smerte og målet blev derfor vurderet til at ligge under de 30bal. Ligeledes er der registreret 3 hvor målingen aldrig registrerede under de 100bal. ULL (bal) < =100 (antal) Førstegangsmålinger (snit) ULL-Mål vs Antal målte < >100 Som det kan ses på grafen herover så ligger langt størstedelen af dem som vi har målt i den Gule gruppe på 30-60bal, (66 personer) mens der i den grønne gruppe kun var en enkelt person. Tilgengæld ligger (23personer) i den røde gruppe. Enten har der altså her været tale om at vi generelt har målt på en mere stresset gruppe end normalt, at der netop var tale om et forhøjet stressniveau ved førstegangsmålinger, eller at gennemsnits danskeren bare er mere stresset end estimeret ved (rød/gul/grøn)risiko skalaen. 72

73 Ad HOC målinger Udover måling 2-3 gange om dagen (normal måling) så blev det påstået at ULL- Metret med fordel kunne bruges til Ad- HOC målinger. Det blev derfor besluttet at afprøve forskellige former for Ad- HOC målinger for både at se om data fra disse korrelerede med dem fra hovedgruppe og teori, men også simpelthen for at undersøge de muligheder som denne type måling kunne indebære. Det blev besluttet at prøve to typer af målinger. En som fokuserede på udførelsen af en enkelt aktivitet, og en som fokuserede på stressudviklingen over en enkelt dag. AD- HOC Aktivitetsmåling Der blev under målingsfasen foretaget en del forskellige målinger af aktiviteter på forskellige mennesker. Herunder er 2 udvalgte. Det bør fremhæves at det i 98 % af alle aktivitetsmålingerne, var muligt at få lignende kurver, selvom det selvfølgeligt var forskelligt hvor store udsvingene var reelt efter person og aktivitet. Første af målingerne viser en 29årig mand, som følger sit yndlings amerikanske fodboldhold før under og efter kampen. Som det kan ses så steg hans ULL- Mål støt hele vejen til slut i kampen, ligeledes gjorde hans puls og temperament. 30min efter kampen var både ULL- mål og HR højere end de var før kampen begyndte, men der var et klart fald i forhold til ved kampens slutning A1 - Football før pre game during end game After (30) A1 før 59 pre game 69 during 77 end game 88 After (30) 70 Måling to er en pige på 25, som blev udsat for en times massage. Hun falder under de tre målinger taget under massagen både i ULL- mål samt i puls (HR) efter endt massage, hvorunder hun fik sig en lur, steg ULL- målet langsomt mens pulsen hurtigt vendte tilbage til samme niveau som før. 73

74 Morgenmåling Vasketøj Slut vasketøj PC problemer Intensivt arb Intensivt arb Middagsmåling Norm arb Interviw Transport Arbejdsdag Socialt samvær Gør parat til Aftenmåling Kandidatprojekt A2 - Massage Før (30)min (60)min Efter (10) Efter (60) A2 Før 49 (30)min 41 (60)min 36 Efter (10) 38 Efter (60) 45 Det er svært at sige om det var opfattelsen af smerte som blev påvirket under disse målinger eller om det rent fysiologisk ændrede sig, men der var en signifikant ændring ved mange aktiviteter. Dog nogen mere end andre. Dog følte målegruppen at instrumentet fint afspejlede hvorledes de blev påvirket under givne aktiviteter. Ved gentagne målinger med samme aktivitet på samme person kunne der også ses en klar tendens til hvordan den enkelte reagerede på aktiviteten. Det var derfor rent faktisk muligt at opsætte skemaer for hvilke aktiviteter/påvirkninger (stressore) som stressede hvert individ i deres dagligdag. Det er selvfølgeligt svært at eliminere ydre faktorer, det kunne f.eks. være man stressede mere over at cykle i skole hvis det regnede end hvis det ikke gjorde, hvorfor mange gentagelser over adskillige dage ville være nødvendigt for præcist at vide hvad der påvirkede mest. Som hurtig stikprøve på en aktivitet/påvirkning(stressor) virkede det dog umiddelbart ganske glimrende. Den anden type af ad-hoc måling var at bruge instrumentet mange gange i løbet af en dag, nedenstående graf er derfor en 27mand som har målt sig selv 14 gange i løbet af en dag. Man kan vælge at måle ved ændret aktivitet eller ved fast klokkeslæt, målingen herunder er lidt en blanding A3 - Fuld dag A3 - Dag Tidspunkt Gennms. Måling Kl 7 Morgenmåling kl 8 Vasketøj kl 9 Slut vasketøj kl PC problemer kl Intensivt arbejde kl 12 Intensivt arbejde kl 13 Middagsmåling kl 14 Norm arbejde kl Interview 65, kl Transport hjem kl 19 Arbejdsdag slut 64, kl 20 Socialt samvær 61, kl Gør parat til næste dag kl 23 Aftenmåling 63,

75 Ull mål Kandidatprojekt Som det kan følges på grafen følger vi personen over en almindelig arbejdsdag. Han starter ud tidligt med at ordne vasketøj (noget som efter adskillige tests viste sig at være en stor stressor for ham, selvom det kun var når han gjorde det om morgenen) Vi kan se tydelige stigninger over 2 perioder af dagen, den første starter da hans computer gik ned tidligt på dagen og han derfor måtte udføre sit arbejde uden. For at sammenligne arbejdsdagen vist før, blev personen nu bedt om at tage en afslapningsdag. Han lavede i løbet af dagen mindst muligt, og hans ULL-mål blev registreret med faste tidsrum. (se graf herunder til venstre) A3 - Fuld dag (Afslapning) A3 - Sammenligning afslapning og arbejde Tidspunkt De to datasæt blev nu plottet sammen i en fælles graf og en lineær tendenslinje blev tilføjet for begge dataserier. (se herover til højre). Som det kan ses er der en tydelig tendens på begge dataserier. På hviledagen starter hans ULL-mål faktisk højere ud end det gjorde på arbejdsdagen, men til gengæld var der et overordnet fald i løbet af dagen. Arbejdsdagen derimod gav en overordnet let stigning henover dagen, selvom det kan ses at der er et fald hen mod slutningen. Ved hjælp af ULL- Metret og (PPS) metoden kunne vi altså umiddelbart give ret præcise indikationer om hvornår den kortvarige stress opstod, samt om hvorvidt det generelle niveau er stigende eller faldende igennem gentagne målinger. 75

76 Vedligeholdelse og brugervenlighed ved selve ULL- Metret Da et af de vigtigste salgsargumenter for ULL- metret er at det er nemt at bruge for almindelige mennesker, så er det også vigtigt at kigge på vedligeholdelses mulighederne ved apparatet samt den generelle brugevenlighed og tilgængelighed. Instrumentet kører på 2 stk. 1,5volt batterier af typen AAA. Disse batterier kan skiftes ved forsigtigt at dreje den bageste del af apparatet lidt til venstre mod urets retning, indtil der lyder et lille klik, hvorefter hætten kan trækkes af. Batterierne kan herefter erstattes med almindelige nye købe batterier. (ULL- Care målemanual, 2010). Batterilevetiden på instrumentet er umiddelbart høj. Under de flere tusinde målinger foretaget under rapportens udarbejdelse var det kun nødvendigt at skifte batteriet en enkelt gang. Instrumentet har en indbygget sparefunktion som automatisk slukker for apparatet efter et kort tidsinterval uden brug, dette gør at man ikke behøver tænke på at slukke instrumentet efter brug samt at batterilevetiden forlænges. Ikke desto mindre oplevedes der under mange målinger en del problemer med netop denne sparefunktion. Dette problem forekommer når folk har tændt for apparatet og derefter gør sig parate til at foretage målingen men herefter tager for lang tid om at påbegynde målingen uden at kontrollere om instrumentet stadig er tændt. Dette problem opstod især ved 2 distinkte situationer. 1. Selvom det er meningen at man skal finde punktet på brystbenet inden man tænder for instrumentet, så var der mange deltagere, som tændte instrumentet før dette, for at være sikre på at det stod på den rette køns- indstilling, når de så havde fået sat sig til rette og fundet målestedet så glemte de at tjekke om instrumentet havde slukket, hvilket resulterede i at de som oftest måtte foretage en ekstra måling. Dette var i sig selv for mange et irritations element, men kan også være et problem da gentagne målinger kan give en måleusikkerhed (se evt. afsnit om diskussion af gentagne målinger) 2. Ofte især ved de første målinger var der generelt lidt usikkerhed omkring om det nu også var det rigtige punkt man havde fundet. (se evt. afsnit om problem med at finde korrekte målested) Dette betød at mange brugte ekstra god tid til lige at mærke efter en ekstra gang om de nu også mente det var det ømmeste sted de havde fundet. Ofte var dette korte tidsinterval langt nok til at instrumentet slukkede, hvilket igen kunne medføre at ekstra målinger var nødvendige. 76

77 Det at apparatet slukker på denne måde er nok en af de ting, som må forventes at have størst påvirkning i starten af et måleforløb, hvor man stadig er ved at vende sig til at bruge instrumentet. Når først man er vant til at finde målepunktet på brystbenet hurtigt samt at kigge efter en ekstra gang om der er lys i displayet, så må dette forventes at blive en naturlig del af rutinen og dermed et mindre problem. Ikke desto mindre var det for mange i starten et stort irritationselement og man burde måske derfor overveje at forlænge perioden på de 30 sekunder før automatisk slukning en anelse. Det bør bemærkes at der ikke er nogen form for batteriindikator på instrumentet og det kan derfor være vigtigt at holde øje med om instrumentet begynder at opføre sig anderledes. Under en af rapportens målingssessioner begyndte instrumentet en gang imellem at blinke sært men virkede ellers umiddelbart fint. Efter et stykke tid begyndte knappen at virke træg og der skulle trykkes længere og hårdere for at få en virkning. Til sidst begyndte instrumentet at slukke enten lige efter måling eller under selve målingen. Pga. instrumentets førnævnte strømsparefunktion, som slukker for instrumentet efter et kort interval uden brug gik der et stykke tid før dette blev bemærket. Dette betød at der kom en hvis usikkerhed på alle de målinger foretaget den dag, da det ikke vides om selve måleren fungerer korrekt med lavt batteri. Dette kunne have været undgået med en simpel batteriindikator, selvom effekten selvfølgelig var større end man normalt vil opleve, taget i betragtning af at det var første gang instrumentet løb tør for batteri under rapportens målinger, og at vi derfor ikke var opmærksomme på symptomerne. Gentagen oplevelse af symptomerne for lavt batteri må derfor forventes at gøre det nemmere at genkende hvornår batterierne bør skiftes. Når instrumentet trænger til at blive gjort rent, kan det gøres ved at anvende almindeligt vand og mild sæbe på en opvredet klud. (Ull- Care målemanual, 2010) Dog gør manualen opmærksom på at der ikke må anvendes kemikalier f.eks. sprit, da disse kan få gummimaterialet på gummi tippen til at kvælle op og blive svampet. Samtidigt udspecificeres det tydeligt at instrumentet ikke kan tåle at komme under vand, og at det er vigtigt at holde vand og sæbe ude af instrumentet. Netop dette at man ikke kan holde instrumentet under vand, fandt målegruppen lettere irriterende, men da man trods alt stadig godt kunne rengøre apparatet fandt de det dog trods alt, som en mindre issue. Ikke desto mindre blev det ofte nævnt, at man ville have ønsket, at man kunne have puttet det under vandhanen og lige skyllet det af, isæt ved målinger hvor flere skulle bruge instrumentet lige efter hinanden og især ved målinger hvor deltagerne havde svedt meget f.eks. løbetest og hvor instrumentet derfor hurtigt blev beskidt, og hvor deltagerne måske ikke lige havde lyst til at måle 77

78 med et instrument smurt ind i andres sved. En del af disse problemer må derfor kunne anses som mindre, såfremt hver deltager havde haft deres eget måleinstrument i stedet for at skulle deles om et fælles. Da brugervenligheden af et instrument kan afhænge stort af folks evne til at finde ud af at bruge det, blev det fundet vigtigt også at tage et hurtigt kig på de med instrumentet medfølgende manualer. De to medfølgende manualer, består af en quick manual og en målemanual. Målemanualen beskriver i korte og let opdelte emner hvordan instrumentet fungerer, og hvordan processen for at lave en måling kan foretages. Målemanualen er kun på i alt 3 sider, og det er derfor nemt hurtigt at få et nemt overblik over hvordan instrumentet skal bruges. Målemanualen indeholder også instrukser om køns algoritmen og advarselsstopsignalet, selvom det kun er instruktioner i at bruge dem, og ikke nogen forklaring på hvorfor de findes. Quick manualen indeholder en lille kort sådan gør du oversigt over hvordan målingen foretages, men indeholder ikke vedligeholdelses instruktioner, advarsler, forklaring af knapper eller lign som findes i målemanualen. Derimod indeholder den illustrationer af hvordan instrumentet skal holdes under måling samt en afbildning af hvor målepunktet kan findes, samt en tabel over ULL- målets stressværdier. 53 Quick manualen indeholder også forslag til forskellige typer af målinger (se evt. afsnit om daglige vs AD-HOC målinger), men det er mest oplysninger om hvordan man kunne foretage denne type måling, og der er ingen information om hvordan typen af måling kan tolkes, hvilke fordele der er ved de specifikke målinger eller hvordan man arbejder videre med de målinger man fortager. Quick manualen indeholder i stedet et refleksions afsnit som meget kort opsætter rammer for hvornår man ud fra sine målinger kan se at man bør handle(se evt. afsnit om refleksion af målinger) Sammenlagt vurderes de to manualer til at give nok information til at udføre basic målinger, men der er ingen tvivl om at det vil være til brugerens fordel at starte ud med en guidet instruktion. 53 Der tænkes her på en indeksering af hvornår man ud fra sit ULL mål ligger i henholdsvis grøn, gul, rød eller højrød gruppe. (ULL- Care Quickmanual, 2010) 78

79 Hvem mener ULL-Care selv kan bruge deres instrument Hvem er det så helt præcist som ULL metret henvender sig til? Ifølge Søren Ballegaard (interview1, Ballegaard 2010) så ville man, hvis de fik deres drøm til at gå i opfyldelse, kunne finde et ULL meter i sengebordsskuffen hos stort set enhver Dansker. Dette bunder i ideen om, at stort set alle ville kunne få noget positivt ud af at kunne monitorere deres stressniveau, og at man drastisk kunne reducere verdens samlede stressproblemer, ved at alle mennesker kunne være opmærksomme på deres specifikke stresstilstande samt gøre dem i stand til at handle derefter. Det er dog her med det samme vigtigt at få draget nogle specifikke linjer imellem hvad en vision er, og hvordan denne adskiller sig fra virksomhedens mission og operationelle mål. Vision er ifølge Palmer, Dunford og Akin (Palmer Dunford and Akin, 2009: 258) et begreb, som der i litteraturen er en del begrebsforvirring omkring, da det netop ofte fejlagtigt blandes og forvirres med begreber som mission, mål og værdier. Men hvad er en vision så? Palmer, Dunford og Akin (Palmer Dunford and Akin, 2009: 253) opsætter i deres bog, en række teoretikeres definitioner på hvordan en organisatorisk vision kan defineres. Herunder er vist et par stykker af disse definitioner: - [A]statement of purpose determined by management based on the organization s core values and beliefs that defines the organization s identity and combines an ideal manifestation of its direction together with a tangible prescription for realizing its goals [I]mage of an idealfuture. It is aspirational and idealistic, a guiding star with dreamlike qualities [A]n ambition about the future, articulated today; it is a process of managing the present from a stretching view of the future. 56 Visionen er altså drømmen for virksomheden. Et samlet ideal billede som skal være med til at guide dem i den retning man ønsker at bevæge sig, men indeholder ingen målbart opnåelige værdier, da der mere er tale om en idealistisk aspiration end et forventeligt outcome. Målsætningen arbejder derimod med at opsætte reelle mål for virksomheden på mellemlang sigt, og vil være en konkretisering af den retning der skal tages for at leve op til virksomhedens vision, men som stadig 54 Gengivet fra - (Landau, Drori, and Porras, 2006a: 147) 55 Gengivet fra - (Haines, Aller-Stead, and MCKinlay, 2005:139) 56 Gengivet fra (Stace and Dunphy, 2001: 78) 79

80 fungerer ud fra at virksomheden skal fungere på det strategiske niveau. De operationelle mål fungerer til gengæld igen på noget kort sigt og er med til at drive virksomheden fra dag til dag. Det er de operationelle mål som for den menige arbejder er med til at konkretisere og nå de fastlagte mål, guidet på længere sigt af målsætningen. Dvs. at der nok i første omgang skal ses igennem ULL- Cares vision for at finde ud af hvordan deres umiddelbare fremtid kommer til at se ud, og hvem der derigennem vil få adgang til instrumentet. Ikke at der er noget galt med store aspirationer, men hvis det ikke kan fungere på mindre niveau, så håbet om yderligere ekspansion nok begrænset. Dvs. at ULL- Metret nok i første omgang skal ud og valideres igennem brug hos de almindelige virksomheder. Når instrumentet det så har vist sin værdi på operationelt plan, ville man kunne gå efter de mere ambitiøse drømme. For at se hvordan det nuværende bud på (PPS) behandling til virksomheder fungerer fra ULL Cares side, vil der blive taget et kig på et reelt virksomhedseksempel. Der bliver derfor taget udgangspunkt i projektrapporten, som ULL Care kom frem med, efter at have afprøvet ULL metret hos Gentofte kommune (Gentofte kommune projektrapport - ULL Care, 2010). I denne rapport kommer man fra ULL Care s side frem til, at Gentofte kommune med fordel kan tilbyde ULL Care programmet til følgende medarbejdergrupper 57 : - Medarbejdere, der på grund af stress har nedsat produktivitet og/eller øget sygefravær og på længere sigt dermed er i risiko for at miste arbejdsevnen - Højrisikogrupper Højrisikogrupperne definerer i rapporten, som værende: - Medarbejdere der på grund af personlige helbredsmæssige forhold har en øget risiko for vedvarende stress/måske allerede har det med deraf følgende øget risiko for at miste arbejdsevnen, have øget sygefravær og/eller nedsat produktivitet. Det drejer sig om personer, der allerede har en situation, der afspejler forekomsten af vedvarende stress (Gentofte kommune projektrapport - ULL Care, 2010: 7) Rapporten opstiller herefter en række kriterier, som ifølge ULL Care, kunne afspejle forekomsten af vedvarende stress og som derfor kunne sætte medarbejderen i en højrisikogruppe: 57 Der skal tages forbehold for her at der er tale om ULL-Cares samlede pakkeløsning, dvs. både monitorering igennem ULL- Metret men også selvhjælps øvelser og ekstra kontrol af dem i faregrupper. 80

81 - Kendt åreforkalkningssygdom - Overvægtige med BMI > 30 - Medicinsk behandlet for højt blodtryk - Medicinsk behandlet sukkersyge type II - Sygemeldt på grund af stress Til sidst opsætter rapporten nogle alternative udvælgelseskriterier: - Medarbejdergrupper med allerede kendt højt sygefravær - Medarbejder grupper med kendt højt arbejdsbetinget stressbelastning f.eks. skifteholds arbejdere - Et frivilligt tilbud til medarbejdere, der af den ene eller anden årsag føler sig stressede, det værende privat, arbejdsmæssigt eller igennem en kombination heraf. De tilbudte grupperinger, giver mulighed for nogle interessante overvejelser fra virksomhedens side, især såfremt vi tager udgangspunkt i at det til stadighed er en virksomheds primære opgave at tjene penge, eller i Gentofte kommunes sag, at få mest muligt ud af deres skatteborgeres penge. Samtidigt med der er visse moralske overvejelser involveret. Kan vi f.eks. som virksomhed tillade os at teste hele vores virksomhed for at finde de 10% som er i øjeblikkelig fare, eller mener vi at alle vil kunne få et positivt udbytte ud af at teste deres stressniveau. Om en virksomhed ligeledes er interesseret i at behandle medarbejdere der allerede er syge, vil nok være op til den enkelte virksomhed. Nogen steder vil det være både nemmere og billigere at fyre, mens man kunne forestille sig at f.eks. i virksomheder med meget specialiserede medarbejdere, der ville det måske godt kunne betale sig at give en ekstra indsats på at få medarbejderen tilbage. Også ting som virksomheds image, interne værdier i virksomheden, størrelsen af virksomheden, fokus på work- life balance samt eksisterende virksomhedspolitik m.fl. må forventes at have en indvirkning på virksomhedens kriterier. Det er derfor umiddelbart fint at der opsættes så mange forskellige udvælgelseskriterier til at starte med, da det vil give virksomheden noget at vælge ud fra. De fleste virksomheder vil sikkert også kunne komme med deres egne kriterier, opsat ud fra netop deres struktur og værdi sæt. 81

82 Diskussion Nu har vi så set på definitionen af stress, set at der findes andre målemetoder, kigget på de nationale data samt indhentet supplerende igennem egne undersøgelser, samt undersøgt (PPS) metoden igennem adskillige forsøg og målegrupper. Tiden er derfor kommet til at vurdere hvorvidt (PPS) og ULL- Metret er fremtidens stressmålingsmetode: På trods af positive resultater både fra hovedgruppe målingen og fra førstegangsmålingerne, så mener jeg ikke det er muligt at bedømme om (PPS) metoden reelt virker. Dette er delvist pga. den meget beskedne størrelse af hovedtestgruppen, men også pga. de mange bias, som det blev vist at der kan være ved smertemålinger gennem et tryk algometer. Jeg mener ikke at man tilbundsgående har vurderet f.eks. de individuelle forskelle ved smerteoplevelsen, og det at metoden lanceres som en objektiv fysiologisk baseret målemetode, er ligeledes for mig udtryk for at man måske ikke tilstrækkeligt har vurderet de psykologiske faktorer der opstår, når individet ud fra egen dømmekraft skal bedømme hvornår noget gør ondt. Selve udformningen af ULL- Metret, vil jeg generelt bedømme som værende meget brugervenlig, og jeg fandt det utroligt nemt at adoptere metoden ind i min dagligdag sammen med resten af målegruppen. De små forbedringer og problemer der nævnes i rapporten, er tydeligvis ikke det der ville gøre denne målingsmetoden ubrugelig og der er ingen tvivl om, at alle dem som har indgået både i hovedmålegruppen og i ad hoc målegruppen har følt at de har haft en positiv oplevelse med instrumentet og både har lært noget om dem selv, men også om deres måde at håndtere og reagere overfor stress. Om dette også ville være opnået med andre stressmålingsmetoder eller evt. bare ved øget fokus på stress er svært at sige. Såfremt man accepterer at metoden virker, så var der utroligt mange anvendelses områder, hvoraf kun få nævnes her i rapporten. Muligheden for at undersøge hver enkelt aktivitets påvirkning af individet, samt muligheden for på længere sigt at udpege de for individet kritiske stressfaktorer, er fra en human ressource vinkel enormt spændende, og kunne potentielt åbne op for helt nye måder at arbejde med stressbekæmpelse. Ser vi på forskningen inden for netop tryk algometri, så var der mange steder hvor resultater pegede i flere retninger, og der er derfor en chance for at hvis ULL- Care ønsker at se deres produkt på markedet, så skal det ske igennem større empiriske beviser, da reel forskning næsten med garanti vil bruge lang tid på, at beslutte hvorvidt metoden er brugbar. 82

83 Ud fra delkonklusionen fra spørgeskemaundersøgelsen, samt i mindre grad ud fra de nationale data, kan vi se en generel stor interesse for at holde sig stress fri, og den store procentdel som var villige til at tage stresstest igennem arbejdspladsen viser, at der måske er et marked hvor ULL- Metret kan komme ind og få en chance for at validere sig selv, hvilket som det konkluderes under forrige afsnit, nok vil være vejen frem hvis man på operationelt plan, har tænkt sig at prøve instrumentet og målemetoden af på større grupperinger. Jeg tror personligt at langt de fleste danskere, ville bruge et instrument som det her, hvis de ellers følte at det både var til at stole på, og at de ikke føler at nogen trækker det ned over hovedet på dem. Så hvis først flere store virksomheder begyndte at vise positive resultater, som følge af adaptionen af (PPS) metoden igennem brugen af ULL- Metret, tror jeg store dele af befolkningen ville være interesserede, om det så var videnskabeligt bevist eller ej. Dette er selvfølgeligt en personlig vurdering, men min oplevelse under forløbet med ULL- Metret, har været at de fleste ikke kan håndtere at sætte sig ind i de videnskabelige data og egentligt på mange måder hellere vil fokusere på det mulige resultat. Om dette er positivt vil jeg lade vær med at kommentere på, men fra en Human Ressource vinkel mener jeg det er en vigtig overvejelse. 83

84 Konklusion Det blev vist i rapporten at stress er et begreb som kan tolkes på mange måder, og at det derfor kan være svært at vurdere data på tværs af paradigmerne. Der blev opstillet delvise definitioner, som gjorde det muligt at arbejde videre med begrebet, så længe man huskede at disse begreber stadig afhang af forståelsesretningen. Det blev vist at der i forvejen findes adskillige stresstestningsmetoder, og at disse kunne inddeles i undergrupper alt efter ens forståelse for de underliggende tankegange og oprindelsesmønstre. Der blev udvalgt flere eksisterende stresstest som senere skulle hjælpe med at validere (PPS) metoden brugt i hovedmålegruppen, igennem brugen af et ULL- Meter. Det blev vurderet at ULL- Metret på mange områder kunne sammenlignes med brugen af et Tryk algometer, at data fra begge kunne sammenlignes ved omregning af brugt skala, og at man ligeledes derfor kunne benytte sig af forskningsresultater fra tryk algometriens område, til at forsøge at forudsige problemstillinger og bias ved ULL- Metret. Det blev vist at det var muligt til dels at genskabe de resultater for gentagne målinger, som var foretaget hos ULL- Care, men det blev også vurderet, at Hovedgruppens resultater pga. målegruppens størrelse samt enkelte ændringer i praksis, kun kunne fungere som en indikation af, at hypotesen måske var korrekt, og at yderligere forskning og afprøvning på området måtte anslås som værende nødvendige. Det blev vist, at der ved målinger med PPS metoden, såfremt man anerkender ligheden med et tryk algometer, er masser af forskning som peger mod god repeatability, men som også peger imod meget individuelle forskelle i menneskers måde at opfatte og processe smerte, hvilket kunne være et argument imod at (PPS) kan fungere som objektiv målemetode. Det blev til sidst vurderet igennem en opsummering og diskussion, at selvom PPS metoden indeholder interessante aspekter og at flere resultater peger i retning af at metoden kunne bruges til stressmåling, så er der simpelthen stadig for få data til at lave en reel vurdering. Til hovedspørgsmålet om PPS metoden er fremtidens stressmålingsmetode må det altså konkluderes, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt, og med den nuværende viden at vurdere, og at fremtidig forskning på området derfor må afklare dette spørgsmål. 84

85 Litteratur Bøger - (Ballegaard and Pedersen, 2006) - Selfcare Sæt en finger på dit stress (travl på den sunde måde) af Søren Ballegaard og Ole Pedersen, 1 udgave (Cohen, Kessler and Lynn, 1997) - Measuring Stress A guide for Health and Social Scientists by Sheldon Cohen, Ronald C Kessler and Lynn Underwood Gordon, (Houlihan, 2007) - Searching for the Human in Human Resource Management Theory, Practice and Workplace Context, edited by Sharon C Bolton and Maeve Houlihan, (Ice and James, 2007) - Measuring Stress in humans A practical Guide for the Field, edited by Gillian H ice and Gary D James, online bought version (ebook adobe reader edition) (Kvale, 2006) - InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview af Steiner Kvale, 1. udgave, 13oplag (Larsen, 2006) - Human Ressource Management Licence to work (arbejdslivets tryllestøv eller håndjern?) af Henrik Holt Larsen, 1. udgave 2. opdaterede oplag (Lewicki, Barry and Saunders, 2010) - Negotiation af Roy J. Lewicki, Bruce Barry, David M Saunders, Sixth (international) edition (Millmore, Lewis, Saunders, Thornhill and Morrow, 2007) - Strategic Human Resource management Contemporary issues af Mike Millmore, Philip Lewis, Mark Saunders, Adrian Thornhill and trevor Morrow, (Overø and gabrielsen, 2005) - Teoretisk Statistik En Erhvervsøkonomisk tilgang, af Jens E. Overø og Gorm Gabrielsen, 3 udgave (Palmer, Dunford and Akin, 2009) - Managing organizational change A multiple perspective approach, Ian Palmer, Richard Dunford and Gib Akin, 2 edition (Pugh, 1997) - Organization Theory Selected readings, edited by Derek S. Pugh, fourth edition (Videnskabsteori og metode, 2008) Videnskabsteori og metode, Cand.Merc.HRM - Fag1, efterår 2008 edt. Nanna Mik-Meyer 85

86 PhD Projekter (Andersen, 1996) - PhD-thesis: Physiological and pharmacological modulation of the human nociceptive withdrawel reflex, by Ole Kæsler Andersen Center for Sensory Motor interaction Aalborg university, 1996 (primært brugt I rapporten til at finde sammenhængen imellem noxious withdrawel reflex (NWR) og nociceptive withdrawel reflex (NWR) Hjemmesider - Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø - Tidligere (Arbejdsmiljøinstituttet) - Sundhedsstyrelsen ULL-Cares hjemmeside (kun brugt til verificering af punktet c17 s akupressur historie og status) - kun brugt til verificering af punktet c17 s akupressur historie og status) - European Health interview and Health examination surveys database CBS Søgedatabaser - Business Source Complete - Emerald Management Xtra - ScienceDirect - International Encyclopedia of the social and behavioral sciences - Sage Journals 86

87 Publicerede Rapporter og Pjecer - (Agervold, 2008) - Metode og Metodeudvikling: Udvikling og afprøvning af spørgeskema af Mogens Agervold, Århus Universitet, Psykologisk institut (Jensen, Lund, Mossing, Nielsen, Labriola, Burr and Villandsen, 2002) - Arbejdsmiljø og Fravær, Chris Jensen, Thomas Lund, Robert Mossing, Martin Lindhart Nielsen, Merete Labriola, Herman Burr, Ebbe Villadsen 2002 AMI, Arbejdsmiljøinstituttet - (Juel, Sørensen and Brønnum-Hansen, 2006) - Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, af Knud Juel, Jan Sørensen og Henrik Brønnum-Hansen, (Udarbejdet for sundhedsstyrelsen) af Statens institut for folkesundhed, Juni (Kristensen, 2007) - Fakta og Myter om Stress, Tage S. Kristensen - 1. udgave 1. oplag 2007 Videncenter for arbejdsmiljø - Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø - (Langvarig Stress, 2007) - Langvarig Stress Aktuel viden og forslag til Stress forebyggelse Rådgivning til Almen praksis Sundhedsstyrelsen Dec (Lund, Jensen, Nielsen and Borg, 2003) - Sygefravær i et arbejdsmiljøperspektiv af Thomas Lund, Chris Jensen, Martin Lindhardt Nielsen og Wilhelm Borg Maj 2003 Enheden for forskning i fravær og arbejdsophør, AMI, Arbejdsmiljøinstituttet - (Nielsen og Kristensen, 2007) - Stress i Danmark Hvad ved vi (udarbejdet for sundhedsstyrelsen) af Naja Rod Nielsen, Statens institut for folkesundhed og Tage Søndergaard Kristensen, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, version 1,0 Dec (Nielsen, Curtis, Grønbæk and R. Nielsen, 2007) - Forebyggelse og behandling af stress i Danmark, af Line Nielsen, Tine Curtis, Morten Grønbæk og Naja Rod Nielsen Statens institut for folkesundhed april 2007 Artikler - (Ballegaard, Karpatchof, Nyboe and Johannesen, 2004) - Long- Term Effects of integrated rehabilitation in Patients with Advanced Angina Pectoris: A Nonrandomized Comparative Study, by Soeren Ballegaard, M.D., E. Borg, M.P.H., B. Karpatschof, M.Sc., J. 87

88 Nyboe, M.Act., and A. Johannesen, R.N.- The Journal of alternative and complementary medicine Volume 10, Number 5, 2004 pp (Ballegaard, Karpatschof, Trojaborg, Magnusson, Petersen and Bjoern, 2009) - A Simple and objective marker for stress, by Søren Ballegaard, Benny Karpatschof, Werner Trojaborg, Aase Marie Magnusson, Gisli and Petersen and Pernille Bjoern Scandinavian Journal of clinical and Laboratory investigation 69:6, (Bement, Weyer, Keller, Harkins and Hunter, 2010) - Anxiety and stress can predict pain perception following a cognitive stress, by Marie Hoeger Bement, Andy Weyer, Manda Keller, April L Harkins, Sandra K Hunter Physiology and Behavior 101 (2010) page (Chesterton, Barlas, Foster, Baxter and Wright, 2003) - Gender differences in pressure pain threshold in healthy humans by Linda S Chesterton, Panos Barlas, Nadine E. Foster, G. David Baxter, Christine C. Wright Pain 101 (2003) p (Cohen and Williamson, 1988) - Perceived Stress in a probability sample of the united states, by Sheldon Cohen and Gail M Williamson, The social psychology of health 1988) - (Cohen, Kamarck and Mermelstein, 1983) - A Global measure of perceived stress, by Sheldon Cohen, Tom Kamarck and Roin Mermelstein Journal of Health and social behavior, vol. 24, nr. 4, Dec 1983, p (Colloca, Benadetti and Pollo, 2006) - Repeatability of autonomic responses to pain anticipation and pain stimulation by Luana Colloca, Fabrizio Benadetti, Antonella Pollo European Journal of Pain 10 (2006) page (Endresen, Eriksen and Ursin, 2008) - Cognitive activation theory of stress How are individual experiences mediated into biological systems?, by Silje EndresenReme, PsyD, Hege R Eriksen, PhD, Holger Ursin, PhD SJWEH Suppl 2008 (6) pp (Finocchietti, Nielsen, Mørch, Arendt Nielsen and Graven-Nielsen, 2011) - Pressureinduced muscle pain and tissue biomechanics: A computational and experimental study, by Sara Finocchietti, Mogens Nielsen, Carsten Dahl Mørch, Lars Arendt- Nielsen, Thomas Graven-Nielsen European Journal of Pain, 15 (2011) (Kinser et al, 2009) - Reliability and Validity of a pressure algometer, by Ann M Kinser, William A Journal of strength and conditioning research (2009) vol 23 issue 1 pp (Krohne, 2002) - Stress and Coping Theories, by H. W. Krohne 2002 Johannes Gutenberg- Universitat Mainz Germany 88

89 - (Kudielka and Kirschbaum, 2001) - Stress and Health Research, by B. M Kudielka and C. Kirschbaum International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences (Lazarus, 1993) - From Psychological Stress to the emotions: A History of changing Outlooks, by R. S. Lazarus Annu. Rev. Psychol : (Magnusson, Ballegaard, Karpatchof and Nyboe, 2010) - Long Term Effects of integrated Rehabilitation in Patients with stroke: A nonrandomized comparative feasibility study, by Gisli Magnusson, P.T., Søren Ballegaard, M.D., Benny Karpatschof, M.Sc., Ph.D., and Joergen Nyboe, M.Sc. The Journal of Alternative and complementary medicine Volume 16, Number 4, 2010, pp (McEwen, 2000) - Allostasis and Allostatic Load: Implications for Neuropsychopharmacology, by Bruce S. McEwen, Ph.D Neuropsychopharmacology vol. 22 nr. 2 - (Mayo, 1949) - Hawthorn and the Western electric company, E. Mayo 1949 chap. 4. gengivet I Organization Theory Selected readings, edited by Derek S. Pugh, fourth edition (Marshall, 1996) - Sampling for qualitative Research, by Martin N Marshall Family practice vol 13 no (Metze, 2007) - Stressdebatten af Erhvervspsykolog Erno Metze - publiceret Psykolog Nyt, nr (Nielsen, Kjøller, Kamper Jørgensen og Grønbæk, 2004) - Stress blandt erhvervsaktive danskere af BSc.San.publ. Naja Rod Nielsen, Cand.Psych Mette Kjøller, Læge Finn Kamper-Jørgensen og Forskningsprofessor Morten N. Grønbæk (Statens institut for folkesundhed) publiceret i Ugeskrift for Læger 166/46, 8 November (Nielsen, Staud, and Price, 2009) - Critical Review: Individual Differences in Pain Sensitivity: Measurement, Causation, and consequences, by Christopher S. Nielsen, Roland Staud, and Donald D. Price The Journal of Pain, vol 10 no 3 (March), 2009 pp (Selye, 1998) - Hans Selye and the Field of Stress research, by Thomas C. Neylan, M.D Neuropsychiatry Classics vol. 10 nr. 2 spring (Selye, 1936) - A Syndome Produced by Diverse Nocuous Agents, by Hans Selye originally; Nature Vol. 138, July 4, 1936, p 32 Gengivet; Neuropsychiatry Classics vol. 10 nr. 2 spring

90 - (Ursin and Eriksen, 2009) - Review The Cognitive activation theory of stress, by Holger Ursin and Hege R. Eriksen Psychoneuroendocrinology 29 (2004) pp (Ursin and Eriksen, 2010) - Review Cognitive activation theory of stress (CATS), by Holger Ursin and Hege R. Eriksen Neuroscience and Biobehavioral Reviews 34 (2010) pp (Vaughan, McLaughlin and Gosling, 2007) - Validity of an electronic pressure algometer (research report), by Brett Vaughan, Patrick McLaughlin, Cameron Gosling International Journal of Osteopathic Medicine 10 (2007) Andet materiale - Assorterede materialer fra ULL Care, indhold udspecificeret herunder: o Ull Care PowerPoint præsentation Afrunding af måling hos Gentofte kommune Marts 2010 o Ull Care: Quick Manual Når du burger Ull Meter udleveret fra Ull Care o Ull Care: Måling med Ull Meter: Brugervejledning, August 2010 udleveret fra Ull Care - Samlet relevant baggrundsmateriale ULL- Care: o Ull Care: Det personlige lederskab Nov 2009 Søren Ballegaard udleveret fra Ull Care o Ull Care: Om Stress: Introduktion og formål Nov 2009, by Caroline og Søren Ballegaard udleveret fra Ull Care o Ull Care: Om viljen til forandring Nov 2009 udleveret fra Ull Care - Ull Care Projektrapport: Gentofte Kommune Projektrapport efter 3 måneder, by Henrik Ørum Nielsen og Søren Ballegaard 22. Februar His Hes European Health Interview and Health Examination Surveys Database: Users Guide sept att: Spørgeskema 90

91 Bilag: Data Hovedgruppe 1. måleomgang (non HCP): (Bemærk der er tale om de sorterede data. Målingerne ligger derfor i rækkefølge med mindst-øverst og ikke i den rækkefølge som de originalt blev målt) - Ønskes de rå måledata, kontakt da venligst; Morten Sjøgreen msjoegreen@hotmail.com Dato Tidspunkt H1 H2 H3 H4 17 mo mi af mo mi af mo mi af mo mi af mo mi af mo mi af mo mi af mo (46-53) mi af mo mi af

92 26 mo mi af mo mi af mo mi af Total Max ,10% 83,30% 66,67% 69,40% Mo-Af Max % 100% 91,70% 91,70% PSS Max Største afv Gennsmsnitlig 2,0645 3,1667 2,4167 3,24 Total afv i alt Data Hovedgruppe 2. måleomgang (non HCP): Dato Tid H1 Noter mo Træt - føler sig lidt stresset 13 af Meget træt - mentalt udmattet - svært ved at overskue morgendagen mo Sovet skidt - irritabel -vågen flere gange i løbet af natten 14 af Lang arbejdsdag og på trods af at have nået meget, svært ved at overskue det hele (tydelige stresstegn) mo Sovet over sig - træt og meget irritabel - frustreret 15 af Dårlig dag!! (Tydelige stress tegn) mo Sovet igennem - Har det bedre 16 af Bombet - føler ikke at han nåede det han skulle 92

93 mo Føler sig mentalt nogenlunde udhvilet men fysisk træt 17 af Smadret - lang arbejdsdag mo Stadig træt både fysisk og mentalt 18 af Dødtræt - lang dag (tydelige stresstegn) mo Har arbejdet igennem natten for at nå deadline - træt men tilfreds med at nå deadline 19 af Har sovet hen over middag - træt men tilfreds 20 mo af Lang arbejdsdag - tydeligt irritabel (en del tydelige stresstegn) mo Føler ikke at en normal søvn er nok 21 af Lang dag - udmattet både fysisk og mentalt - føler at have nået en del mo - 22 af Syg (lungbetændelse) mo - 23 af - 24 mo - af Træt men har det ok - stresset over at være kommet bagud efter at have ligget syg igen mo træt og småsyg 25 af Normal arbejdsdag - træt men ok mo har det ok, men stadig småsyg 26 af Syg - lang arbejdsdag - Trænger til at have helt fri (tydelige stresstegn) mo Syg - men arbejder (tydelige stresstegn) 27 af Syg - men arbejder(tydelige stresstegn) mo Syg - irritabel - (mange tydelige stresstegn) 28 af - mo Frisk igen men voldsomt stresset over hvad han ikke har nået da han lå syg -deadline forude 29 af (mange tydelige stresstegn) mo Frisk men føler der er meget der skal nås 30 af føler han har nået noget men meget træt (stadig flere stresstegn) 93

94 Noter Noter H2 H Svært ved at komme op (Bombet) Træt (sovet skidt) Føler sig dog ikke stresset overhovedet Træt -men føler hun havde nået alt hun havde sat sig for Stadig træt, men tilfreds med at have nået det han skulle Føler sig ikke udhvilet - sen på den (mange tydelige stresstegn) Meget træt -startede dagen med at låse sig ude (måtte ud med stigen) Lang stresset dag, men fik styr på deres projekt efter lang tid Frisk og tilfreds I godt humør (føler sig mere frisk end har gjort længe) Frisk - For en gang skyld sovet igennem hele natten Haft en generel god dag - stadig flere stresstegn (forvirret, skidt hukommelse etc) Sovet længe og godt -glad Føler sig frisk Morgen efter bytur (kun sovet 5 timer) Føler sig udhvilet (morgen efter bytur) - ligner hængt kat Meget træt - problemer Har holdt fri og spillet computer Ferie (afslappet) Haft en lang men overvejende god dag - (stadig få tydelige stresstegn) har holdt fri set tv og spillet computer Lidt træt - godt humør- føler sig veltilpas søvnig (holder fri) Træt - lang arbejdsdag - føler ikke at hendes projekt kommer nogen vegne Føler han har haft en god dag (ferie) Sovet dårligt - har bare lyst til at holde fri Lang arbejdsdag - svingende humør hovedpine- projektet driller - (flere tydelige stresstegn) Meget træt -men har sovet igennem Træt efter lang arbejdsdag - men tilfreds - går lidt bedre med projekt - Lidt mere udhvilet - glæder sig til at afleverer og kunne holde weekend Fri Glad men træt flad men glad Glad - (stort set ingen tydelige stresstegn tilbage)- har bagt hele dagen Tilbage efter ferie (har været syg sidste 2 dage) har det skidt Træt efter at have holdt stor fest (stået i køkkenet det meste af dagen) Flad - stadig syg Flad efter gårsdagen bagemarathon Syg 94

95 30-30 mere frisk Syg - tydelig træt og smadret ugidelig - men ellers i fint humør Godt humør og frisk trær og småsyg Glad og veltilpas Stadig småsyg fint humør frisk Træt og syg frisk og i godt humør træt og syg har sovet hele dagen Træt og ugidelig Frisk og veludhvilet weekend - træt og tidligt i seng tømmermænd træt men munter Meget træt H4 Noter Træt og stresset (stor arbejdsbyrde pt.) Fysisk afslappet efter svømning og lang dag. Mentalt stresset pga stor arbejdsbyrde (en del stresstegn) Sovet godt -men følte godt han kunne have sovet noget mere (fandt larver i morgenmaden så var lidt oppe at køre) Tydeligt mindre stresset end om morgenen. Glad - Nået en masse -tæt på ferie (dog stadig flere stresstegn) Problemer med at sove -(tydelige stresstegn) Har det bedre - Ferie fra studie -føler sig stadig stresset da stadig skal arbejde Vågen mange gange i løbet af natten -træt Stadig træt -føler sig stresset (mange tydelige stresstegn) Søvnproblemer (tydelige stresstegn) Udmattet - føler sig bedre tilpas end aftenen før Har sovet igennem - stadig lidt træt Føler sig langt mere frisk (har endelig fået ferie efter sidste arbejdsdag) - (stadig en del tydelige stresstegn) På vej på ferie (ser træt ud men har det tydeligt bedre) 95

96 Tilbage fra ferie - træt fra turen (stort set ikke nogen tydelige stresstegn tilbage) Føler sig frisk og med overskud Syg Har det lidt bedre men stadig småsyg Har det bedre- har været en tur i byen og få et par drinks Føler sig frisk og veludhvilet Frisk og har det godt frisk og veludhvilet har sovet længe Træt på den gode måde - har fået sendt ansøgning om udlandsophold træt- overvejende lettet over ansøgningen er sendt træt og ondt i hovedet men føler ellers han har det godt Frisk efter at have en sen morgen efter druk - 96

97 Excel udskrifter 1 måleomgang: RESUMEOUTPUT H1-1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 1, Observationer 31 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression , , ,658 3,21E-17 Residual 29 92, , I alt ,387 Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Nedre 95,0% Øvre 95,0% Skæring 11, , , , , , , ,15069 X-variabel 1 0, , , ,21E-17 0, , , , H1 1. målerunde (tendens)

98 H1-1. målerunde RESUMEOUTPUT H2-1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 1, Observationer 30 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression , , ,5962 2,2E-21 Residual ,1936 3, I alt ,8 Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Nedre 95,0% Øvre 95,0% Skæring 3, , , , , , , , X-variabel 1 0, , , ,2E-21 0, , , ,

99 80 H2 1. målerunde (tendens) H2-1. målerunde RESUMEOUTPUT H3-1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 2, Observationer 23 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression , , ,9642 5,67E-11 Residual ,3773 6, I alt ,739 Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Nedre 95,0% Øvre 95,0% 99

100 Skæring -1, , , , ,6597 8, ,6597 8, X-variabel 1 1, , , ,67E-11 0, , , , H3 1. målerunde (tendens) H3-1 målerunde RESUMEOUTPUT H4-1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0,84018 R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 3, Observationer 25 ANAVA fg SK MK F Signifikans F 100

101 Regression 1 539, , , ,49E-07 Residual ,7379 9, I alt ,16 Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Nedre 95,0% Øvre 95,0% Skæring 13, , , , , , , ,43215 X-variabel 1 0, , , ,49E-07 0, , , , H4 1. målerunde (tendens) H4-1 målerunde RESUMEOUTPUT H gruppe (samlet) - 1 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0,

102 Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 2, Observationer 109 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression , , ,56 4,49E-59 Residual ,0885 6, I alt ,083 Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Nedre 95,0% Øvre 95,0% Skæring 3, , , , , , , , X-variabel 1 0, , , ,49E-59 0, , , ,

103 Excel udskrifter 2 måleomgang: RESUMEOUTPUT H1-2 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 2, Observationer 31 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression 1 404, , , ,28E-10 Residual ,4359 4, I alt ,871 Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Nedre 95,0% Øvre 95,0% Skæring 16,4161 5, , , , , , ,34342 X-variabel 1 0, , , ,28E-10 0, , , , H1 2. målingsrunde (tendens)

104 H1-2 måle runde RESUMEOUTPUT H2-2. målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R- kvadreret 0,31204 Standardfejl 2, Observationer 33 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression 1 95, , , , Residual ,2541 6, I alt ,9697 Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Nedre 95,0% Øvre 95,0% Skæring 9, , , , , , , ,96191 X-variabel 1 0, , , , , , , ,

105 H2 2. målingsrunde (tendens) H2-2 måle runde RESUMEOUTPUT H3-2. målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R- kvadreret 0, Standardfejl 2,48978 Observationer 24 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression 1 478, , , ,2E-08 Residual ,378 6,

106 I alt ,9583 Nedre 95,0% Øvre 95,0% Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Skæring 5, ,5571 1, , , , , ,70129 X-variabel 1 0, , , ,2E-08 0, , , , H3 2. målingsrunde (tendens) H3-2 måle runde RESUMEOUTPUT H4-2 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0,

107 R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 3, Observationer 25 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression , , ,7279 1,15E-11 Residual , ,87638 I alt ,16 Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Nedre 95,0% Øvre 95,0% Skæring 1, , ,4508 0, , , , , X-variabel 1 0, , ,3987 1,15E-11 0, , , ,16523 H4 2. målingsrunde (tendens)

108 H4-2målerunde RESUMEOUTPUT H(gruppe) samlet - 2 målerunde Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadreret 0, Justeret R-kvadreret 0, Standardfejl 2, Observationer 113 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression , , ,547 7,44E-81 Residual ,6305 7, I alt ,16 Koefficienter Standardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95% Nedre 95,0% Øvre 95,0% Skæring 0, , , , , , , , X-variabel 1 1, , , ,44E-81 0, , , ,

109 Perceived Stress Scale The questions in this scale ask you about your feelings and thoughts during the last month. In each case, you will be asked to indicate by circling how often you felt or thought a certain way. Name Date Age Gender (Circle): M F Other 0 = Never 1 = Almost Never 2 = Sometimes 3 = Fairly Often 4 = Very Often 1. In the last month, how often have you been upset because of something that happened unexpectedly? In the last month, how often have you felt that you were unable to control the important things in your life? In the last month, how often have you felt nervous and stressed? In the last month, how often have you felt confident about your ability to handle your personal problems? In the last month, how often have you felt that things were going your way? In the last month, how often have you found that you could not cope with all the things that you had to do? In the last month, how often have you been able to control irritations in your life? In the last month, how often have you felt that you were on top of things? In the last month, how often have you been angered because of things that were outside of your control? In the last month, how often have you felt difficulties were piling up so high that you could not overcome them? References The PSS Scale is reprinted with permission of the American Sociological Association, from Cohen, S., Kamarck, T., and Mermelstein, R. (1983). A global measure of perceived stress. Journal of Health and Social Behavior, 24, Cohen, S. and Williamson, G. Perceived Stress in a Probability Sample of the United States. Spacapan, S. and Oskamp, S. (Eds.) The Social Psychology of Health. Newbury Park, CA: Sage, Testen lå til fri download på følgende Kilde: 109

110 Resultater online spørgeskema: Sp1. Mand 50 49% Kvinde 52 51% Ønsker jeg ikke at oplyse 0 0% Sp2 Under % Mellem: 11 og % Mellem: 21 og % Mellem: 31 og % Mellem: 41 og % Mellem: 51 og % Over % Ønsker jeg ikke at oplyse 0 0% Sp3. Ofte 12 12% en gang imellem 49 48% Sjældent 35 34% Aldrig 6 6% Ønsker jeg ikke at oplyse 0 0% Sp.3 110

111 Sp4. Meget vigtigt 28 27% Forholdsvis vigtigt 43 42% Lidt vigtigt 24 24% Overhovedet ikke vigtigt 7 7% Ønsker jeg ikke at oplyse 0 0% Other 0 0% Sp5. Meget vigtigt 11 11% Forholdsvis vigtigt 23 23% Lidt vigtigt 41 40% Overhovedet ikke vigtigt 26 25% Ønsker jeg ikke at oplyse 0 0% Other 1 1% Sp6. I høj grad 38 37% I moderat grad 49 48% I mindre grad 15 15% Overhovedet ikke 0 0% Ønsker jeg ikke at oplyse 0 0% Other 0 0% 111

112 Sp7. Ja 41 40% nej 61 60% Ønsker jeg ikke at oplyse 0 0% 7B Ja 24 24% Nej 20 20% Nej men jeg planlægger at gøre det 5 5% Ønsker jeg ikke at oplyse 3 3% 7C - Fik aldrig taget mig sammen - Jeg føler mig i stand til at sige hvornår det er stress der er problemet og det vil oftest være i situationer hvor der ikke er meget at gøre for at ændre på situationen. - K Sp8. Gå til egen læge 61 60% Gå til en psykolog 23 23% Gå til din arbejdsgiver 13 13% Opsøge en stressklinik 8 8% Gå på nettet og tage en af de mange online tests 43 42% Jeg ved det ikke 15 15% Ønsker jeg ikke at oplyse 2 2% Other 2 2% - People may select more than one checkbox, so percentages may add up to more than 100%. 112

113 Sp9. Mit arbejde 36 35% Mit privatliv 4 4% En kombination af de to 46 45% Ønsker jeg ikke at oplyse 1 1% Other 15 15% Sp10. Det er primært mit eget ansvar 32 31% Det er primært min arbejdsplads ansvar Det er både mit eget og min arbejdsplads ansvar 0 0% 70 69% Ønsker jeg ikke at oplyse 0 0% Sp11. Other 0 0% Ja 33 32% Ja, men kun hvis det kun var mig selv, der kunne se resultatet % Måske 26 25% Nej, men jeg tror måske, at jeg ville føle mig presset til, at tage den alligevel. 3 3% Nej 11 11% Ønsker jeg ikke at oplyse 0 0% Other 2 2% 113

114 Sp12. Meget dårligt 13 13% Moderat dårligt 10 10% Lidt dårligt 16 16% Neutralt 32 31% Lidt godt 8 8% Godt 19 19% Ønsker jeg ikke at oplyse 1 1% Other 3 3% 114