Stress. - Måske er du stresset.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress. - Måske er du stresset."

Transkript

1 Stress Føles livet som én lang glædesløs kamp, hvor det eneste, det handler om, er at holde ud og klare dagen og vejen uden at være i stand til at se længere frem, end til den næste brand der skal slukkes? - Måske er du stresset. Heldigvis har vi i dag effektive og veldokumenterede metoder, som vi i fællesskab kan bruge til at gøre noget ved problemet, så du kan opnå varig bedring og øget livskvalitet. Vi siger ofte, at vi er stressede, fordi vi har travlt måske lidt mere travlt, end vi bryder os om. Men travlhed i sig selv er ikke stress i sundhedsskadelig forstand. Det vi typisk oplever, når vi står overfor større udfordringer, er hvad vi i psykologien kalder for kortvarig stress. Denne form for stress sætter gang i en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, som er kroppens naturlige beredskab, der styrker vores ydeevne og sætter os i stand til at klare de udfordringer, vi står over for bedst muligt. Vi oplever, at der er fart på, får måske hjertebanken eller sommerfugle i maven. Adrenalinproduktionen sættes i vejret, pulsen stiger, og der er en skærpet intensitet og opmærksomhed på det, vi foretager os. Når udfordringen er overvundet, forsvinder reaktionerne, og vi føler os måske trætte og udmattede, men ofte også lettede og glade fordi vi har ydet en indsats. Kortvarig stress er på den måde forbipasserende og giver sjældent problemer. Men hvis en stresstilstand varer ved i dage og uger, og vi ikke dagligt får koblet af og sovet tilstrækkeligt, så vi kan genopbygge vores ressourcer, kan vi udvikle langvarig stress. Langvarig vil sige uger eller måneder. Grænsen, for hvor meget vi kan holde til, er individuel og afhænger blandt andet af den enkeltes sårbarhed, af hvor kraftig belastningen er, og i hvilket omfang vi får støtte fra vores omgivelser. Langvarig stress opstår, når vi gennem længere tid oplever, at der ikke er balance mellem de udfordringer, vi står overfor og vores muligheder for at håndtere dem. Personer med langvarig stress oplever ofte livet som én lang glædesløs kamp. Det handler om at holde ud, at klare dagen og vejen nu og her uden at være i stand til at se længere frem, end til den næste brand der skal slukkes. Det er meget opslidende at være i en sådan vedvarende tilstand af anspændthed og ulyst. Og når vi føler, vi ikke har andre muligheder for at håndtere vores livssituation end ved bare at knokle endnu mere på, hvor vi i virkeligheden burde være stoppet op og have taget det med ro, vil det efterhånden slide på krop og sind, så vi fungerer og præsterer stadig ringere. 1

2 Vi kommer ind i en selvforstærkende ond cirkel, der gør det endnu sværere at overskue udfordringer i dagligdagen. Selv de mindste ting synes pludselig at vokse os over hovedet som håbløst uoverstigelige problemer, og efterhånden kan vi helt miste overblikket og evnen til at se, hvornår vi er ude over grænsen, for hvad vi kan holde til, så kroppen til sidst siger fra på vores vegne, og vi oplever alle de klassiske stresssymptomer. Det anslås, at gennemsnitligt 9% af den danske befolkning oplever at være langvarigt stressede. Langvarig stress er således forholdsvis almindeligt og særligt udbredt blandt de 25 til 44-årige. Statistisk set rammer langvarig stress flere kvinder end mænd. Skønt langvarig stress kan være meget ubehageligt og forringende for vores livskvalitet, betragtes det ikke som en sygdom i sig selv. Men hvis vi lader stå til og ikke gør noget ved problemet, kan langvarig stress udvikle sig og føre til alvorlige sygdomme bl.a. hjerte-karsygdomme og depression. Derfor er det vigtigt at lytte til signalerne og tage symptomerne alvorligt. Symptomer Vedvarende anspændthed, uro i kroppen Ulyst, tristhed, modløshed Dårligt humør, irritabilitet Angst Svigtende koncentration Svigtende hukommelse Søvnproblemer Træthed Hovedpine Nedsat immunforsvar. Selvkritiske tanker og bekymrede forudsigelser bl.a. om at stress er et svaghedstegn ledsaget af dårlig samvittighed og bekymring for hvad en sygemelding vil betyde for ens fremtidige værdi på arbejdsmarkedet. 2

3 Årsager Når vi udvikler langvarig stress, fordi vi i længere tid ikke er i stand til at håndtere og overvinde de udfordringer, vi står overfor, er der ofte tale om belastninger på flere livsområder samtidig. I en hårdt presset hverdag med maksimal belastning både på arbejdet og hjemme, manglende fritid, mangel på hvile og plads til at rekreere og regenerere basale menneskelige ressourcer, skal der til sidst ikke meget til at vælte læsset. Det kan typisk være konflikter enten på arbejdet eller i privatlivet. Det er ikke ualmindeligt, at der er tale om spidsbelastninger i forbindelse med alvorlige begivenheder, som for f.eks. tab af ægtefælle, alvorlig sygdom eller fyring. Og vi ser ofte langvarig stress udløst som følge af urealistiske personlige skøn og fejlfortolkninger. Som når vi eksempelvis oplever, at der ikke er andre muligheder for at håndtere en given overbelastning i en i forvejen presset situation, end bare at knokle endnu mere på. I privatlivet ser vi, hvordan for høje forventninger til f.eks. materielle forhold, til omfanget af husholdningsarbejde og uklare grænser mellem arbejde og fritid, kan være med til at udvikle langvarig stress. Ligeledes kan prioritering af sociale aktiviteter, dårlig indbyrdes forståelse, samt manglende opbakning og anerkendelse også medvirke til misforståelser og uløste konflikter, der stresser os i det private, hvor vi netop har brug for at stresse af og restituere oven på en travl hverdag. I forhold til arbejdsrelateret stress viser undersøgelser, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø med ingen eller kun ringe indflydelse på vores egen arbejdssituation er stærkt medvirkende til, at arbejdet føles meningsløst. Vi mister motivationen og glæden, ved det vi laver, og grænsen, for hvad vi er i stand til at håndtere af spidsbelastninger og voksende arbejdspres, forringes. Mangel på støtte og anerkendelse fra ledere og kolleger dæmper også vores motivation, lige som mobning på arbejdspladsen i høj grad medvirker til at fremme risikoen for udvikling af langvarig stress. Sidst, men ikke mindst er den manglede adskillelse mellem arbejde og fritid en voksende stressfaktor i en moderne digitaliseret hverdag. Det bliver stadig nemmere og mere udbredt at tage arbejdet med sig hjem, og vi oplever i stigende grad, hvordan arbejdet breder sig, så vi får mindre og mindre tid til at holde fri og genoplade vores batterier. Sårbarhed Vores tilbøjelighed til at udvikle langvarig stress er individuel, og såvel en enkelt - som flere sårbarhedsfaktorer i samspil kan medvirke til, at vi udvikler langvarig stress. 3

4 Nogle af os er særligt sårbare, fordi vi fra naturens side er udstyret med et nervøst eller uroligt temperament. Vi kan også have et særligt sensitivt alarmberedskab, der hurtigere får os til at stresse. En følsomhed, der kan være en gave i andre sammenhænge, kan altså rumme betingelser, hvorunder langvarig stress har lettere ved at udvikle sig. Måden vi har lært at tilnærme os verden på, kan også gøre os mere eller mindre sårbare overfor at udvikle langvarig stress. Der er ofte tale om læring, der har fundet sted tidligt i livet, i samspil med vores omgivelser og betydningsfulde personer, ikke mindst vores forældre. Har opvæksten været præget af mangel på kærlighed, opmærksomhed og anerkendelse, kan det medvirke til, at vi tilegner os nogle dybe overbevisninger om, at ikke er gode nok i os selv, og at vi skal performe og levere fantastiske resultater på stort set alle områder, hvis vi vil undgå at blive afvist eller overset. De krav, vi stiller til os selv, kan være noget nær umulige at indfri, og de er typisk også meget mindre afgørende, end vi tror, de er. Men de stresser os alligevel, når vi insisterer på at efterleve dem. Presserende livsomstændigheder kan som tidligere nævnt udgøre en sårbarhedsfaktor i forhold til langvarig stress. Det samme gælder de ydre påvirkninger, hvor sociale, kulturelle og ikke mindst medieskabte forbilleder udgør lokomotivet i en stress provokerende præstationskultur, hvis idealer kun de færreste kan leve op til. Kan jeg blive rask? Er du gået ned med stress, har du behov for at bruge alle kræfter på at komme op igen. Det tager tid, og du må være indstillet på, at du har brug for hjælp. Da din situation som oftest er opstået i samspil med andre, enten på arbejdet eller privat, vil du som regel være nødt til, at involvere disse parter, for at opnå en varig og tilfredsstillende løsning af situationen. Er det familieforholdene der skaber langvarig stress, må problemet løses af familien i fællesskab. Og er der tale om et psykisk belastende arbejdsmiljø, må det nødvendigvis løses i samarbejde med arbejdspladsen. I forhold til arbejdet vil det være aktuelt, at kontakte din leder eller tillidsrepræsentant. Find ud af, om I har en stress-politik, om der er støttetilbud eller om der er medarbejderforsikringer, der dækker psykologhjælp eller lignende. Det vil under alle omstændigheder være påkrævet, at belastningerne på dit arbejde nedsættes et stykke tid, og det kan også være nødvendigt med en sygemelding eller deltidssygemelding i en periode. 4

5 Men se på det positivt, for det er vejen mod en løsning, og uanset hvad grunden er, til din stress er opstået, eller hvilke forudsætninger og sårbarheder du har med dig i bagagen, kan vi i fællesskab gøre noget ved situationen. Den psykologiske behandling, som vi anvender, og som dokumenteret har vist sig at være mest effektiv overfor langvarig stress, er en metode, der hedder kognitiv terapi. Du skal her være indstillet på at ville yde et stykke arbejde. Men der er god grund til det, for med de redskaber vi i dag har inden for psykologien er det virkelig muligt at opnå varig bedring. Sammen kan vi finde ind til kernen og gøre noget ved problemet, så du undgår at kompromittere helbred og livskvalitet ved at leve et liv underlagt de negative konsekvenser af langvarig stress. Behandling I kognitiv behandling vil vi i første omgang lægge vægt på rent praktisk at problemløse i forhold til din aktuelle situation, med henblik på at skabe den størst mulige umiddelbare lettelse. Dette følger vi op med at tage udgangspunkt i dine fortolkninger og eventuelle fejlfortolkninger af den virkelighed, du befinder dig i. Det kan f.eks. være du oplever, at den eneste måde, hvorpå du kan håndtere din nuværende situation, er ved at bide tænderne sammen og knokle på, for hvis ikke vil det helt sikkert gå galt på arbejdet! Men hvis du er gået ned med stress, er det tydeligvis ikke det, der er løsningen. Vi vil i stedet tage fat på i fællesskab at ændre sådanne fejlfortolkninger fra at være stressende til at blive realistiske og konstruktive. På den måde vil du komme til at fungere bedre i hverdagen og præstere bedre resultater uden at gøre skade på dig selv. En forklaring, på hvorfor vi får det bedre og føler os lettede blot ved at ændre på vores fejltolkninger, er, at det ikke er situationerne eller begivenhederne, der stresser os, men derimod de tanker vi gør os omkring dem. Når vi er stressede, bliver vores evne til at forholde os realistisk og konstruktivt til os selv og vores omgivelser sat mere eller mindre ud af spil, samtidig med at vores negative tanker bliver mere dominerende. Selvom de negative tanker og worst case senarier oftest kun indeholder et lille gran af sandhed, kommer de hurtigt til at stjæle hele billedet. De rammer vores humør og får kæmpe indflydelse på vores handlemuligheder og tilgangen til de givne forhold, vi står over for. Fordi vi spontant tager de negative tanker til os som sande, uden at teste dem, og afstemme dem med virkeligheden, og de reelle forhold der gør sig gældende. I terapitimerne vil vi derfor undersøge de ofte overdrevne tanker og formodninger, din langvarige stress kan være bundet op på. Og erstatte dem med mere realistiske og hensigtsmæssige tanker, så du i stedet for at se lammende worst case scenarier over alt, begynder at få øjnene op for muligheder og realistiske løsninger. 5

6 Dette kaldes "kognitiv omstrukturering", og er en teknik, som de fleste af os kan lære at bruge. En enkel og anvendelig metode, der mildner eller fjerner uønskede følelsesmæssige reaktioner, og tillader os at bevare overblikket og se andre mere hensigtsmæssige handlemuligheder. Vi vil i visse individuelle tilfælde finde ud af, at langvarig stress ikke kun er affødt af aktuelle stressfaktorer, men stikker dybere med rodfæste i underliggende personlige overbevisninger. I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt at lokalisere og omstrukturere disse dybereliggende automatikker. Det kan f.eks. handle om, hvorfor du føler, at du absolut skal præstere det umulige på stort set alle tænkelige områder hele tiden. Måske viser det sig, at det netop er det, der står i vejen, for din glæde og dit overskud til at fokusere på de få, men væsentlige områder der virkelig betyder noget. De områder det stresser dig allerdybest at forsømme, og som du i virkeligheden burde lægge al din energi i. Vi vil også bruge tid på at planlægge, hvordan du imellem vores terapitimer selv kan teste og afprøve alternative tanker. Det er hensigten at udruste dig med de redskaber, du har brug for, så du kan arbejde videre hjemme og i praksis erfare, at livet ikke braser sammen over hovedet på dig, bare fordi du stopper op en gang imellem og ikke bare konstant knokler på i blinde. Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din opmærksomhed, og øv dig i at indfange de negative tanker, der går igennem hovedet på dig i stressende situationer. 2) Prøv så at tvinge dig selv til at korrigere disse tanker, og erstat dem med alternative, mere realistiske og positive tanker. Eksempler på negative tanker ved langvarig stress: Jeg skal klare det til i morgen, ellers ramler det hele. Det er kun mig, der kan ordne dette problem. Der er ikke tid til at have ondt af mig selv, jeg må bare knokle på og køre videre. 6

7 Jeg skal være perfekt, ellers er det ikke godt nok. Bemærk, at vi ofte i forbindelse med negative tanker anvender overdrivelser og generaliseringer til at understrege håbløsheden med. Vi formulerer os typisk med absolutter som f.eks. aldrig, ingen eller alle. Ord der i deres kompromisløse form er medvirkende til at fastlåse det negative billede, vi tegner, og som forhindrer os i at bryde ud af den langvarige stress. Vi tænker ca tanker om dagen. Mange af dem forløber helt automatisk, som impulser og ubevidste indskydelser side om side med vores mere konkrete tanker. Disse automatiske tanker er ofte kortvarige og stikordsagtige som f.eks: Arh! Som hovedregel er vi langt mere opmærksomme på de følelser vores negative tanker er forbundet med, end de tanker der foranlediger dem. Derfor er første skridt i retning af, at ændre dine negative tanker, at du analyserer dig frem til, hvad du egentlig tænker, når du bemærker en ubehagelig følelse. Spørg dig selv: Hvad går gennem hovedet på mig nu? Hvad siger jeg til mig selv? Er tanken blot et arh!, må du sætte dig ned og finde ud af, hvad dette arh! betyder. Når du har opdaget en negativ tanke f.eks. om dig selv eller de konsekvenser, der kan være ved ikke at være perfekt, er næste trin, at du sætter spørgsmålstegn ved denne tanke. Spørg dig selv: Er det nu også sandt, at det forholder sig, som jeg tænker eller kan der være en anden forklaring? Hvilket bevis har jeg for, at det er sandt? Hvad ville jeg sige til en ven, som kom til mig med samme problem? Når du undersøger tankens sandhedsværdi i forhold til virkeligheden, og svarer objektivt på spørgsmål som ovenfor, vil svarene næsten altid resultere i fødslen af en mere moderat tanke. Du vil mærke en positiv opmuntrende følelse, der automatisk vil bedre dit humør, og en lettelse af din følelsesmæssige stress. 7

8 Et eksempel på omstrukturering af en negativ tanke til en alternativ moderat, positiv en af slagsen kunne være: Negativ tanke: Det er kun mig der kan ordne dette problem. Alternativ tanke: "Hvis jeg sætter min kollega ind i problemstillingen, kan hun hjælpe, det gør hun jo også, når jeg er på ferie. Det er vigtigt at være opmærksom på, at følelserne ændrer sig langsommere end tankerne, så selv ved omstrukturering af tankerne vil de ubehagelige følelser være tilstede i starten, men efterhånden vil de fortage sig. Gode råd i øvrigt 1. Kend dine belastninger: Er det arbejdet, familielivet, fritidsaktiviteterne eller balancen mellem dem, der belaster dig? Skriv ned, konkret og præcist, hvad du synes er belastende i din dagligdag. Lav en liste over alle dine gøremål og opgaver, både på arbejdet og hjemme. Vurder, hvad der giver stress, hvad der giver glæde, hvad der virkelig er vigtigt, og hvad du kunne lade være med at gøre. Lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen. Indlæg hver dag små pauser, der giver pusterum. Spring ikke frokostpausen over. Pauser giver ny energi. Sørg for, at motion bliver en del af din hverdag. Det forebygger og afhjælper stress. Sørg for at få tilstrækkelig søvn og hvile i det daglige. Det forebygger og afhjælper ligeledes stress. Hold dit forbrug af tobak, alkohol og andre stimulanser på et lavt niveau. Stimulanser øger kroppens belastning og kan påvirke søvnen. Overvej at dyrke meditation og afspænding. Det kan for nogle give indre ro. 8

9 Tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det. Dyrk det, der giver glæde og sæt tid af til det. Det kan være at dyrke en hobby, være i naturen, lege med børn eller andet. Glæde giver ny energi. Hvis det først og fremmest er arbejdet, der presser dig, skal problemet også først og fremmest løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kolleger og din tillids- sikkerhedsrepræsentant. Sig nej, sig fra, sig pyt! Lad ikke andres måde at gøre tingene på bestemme, hvad du selv kan og vil. Lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser. 2. Struktur i hverdagen: Indfør et mønster i din dagligdag, så du hviler, bevæger dig, spiser og sover på bestemte tidspunkter. Det giver færre beslutninger og belaster dig mindre. Opstil efterhånden en plan for, hvad du vil i din dagligdag, og hvad der er vigtigt at gøre på kort og på lidt længere sigt. Vær realistisk, og læg luft ind til uforudsete hændelser. 3. Søvn: Mennesker der oplever stress gennem længere tid, kan have svært ved at få den hvile og genopbygning, de har brug for. Søvnproblemer er et af de vigtigste stress- signaler og omvendt er god søvn en af de bedste måder at forebygge langvarig stress på. Under søvnen genopbygges kroppen og hjernen, og derfor påvirker søvnen vores humør, koncentration og ydeevne. Langt de fleste voksne har hver dag brug for omkring 7 timers søvn (plus/minus en time) Med alderen får man naturligt flere opvågninger og kortere samlet søvntid. Sådan får du en bedre søvn: Sov i en seng i et køligt soveværelse med frisk luft, hvor du kan undgå lys og lyde. Få en fast søvnrytme gå i seng og stå op på de samme tidspunkter hver dag. Vær fysisk aktiv, men ikke i de sidste timer før du skal sove. Slap af før du går i seng undgå arbejde, s, konflikter og stærke oplevelser i de sidste timer inden du skal sove. Mange oplever at sex før sovetid giver en bedre søvn. 9

10 Spar på mad og drikke op til sovetid undgå især kaffe, te, cola og andre koffeinholdige drikke samt alkohol. Stå op hvis du ikke kan sove. Læs eller hør rolig musik i en halv times tid før du lægger dig igen. Undgå så vidt muligt sovemedicin. Det er vanedannende og virker kun i en kort periode. En lille lur (ca. 30 min) i løbet af dagen kan give ny energi. 4. Fysisk aktivitet: Regelmæssig fysisk aktivitet er godt for din sundhed, det forebygger sygdom og øger din modstandsdygtighed også overfor stress. Fysisk aktivitet er godt for blodtrykket og kolesterolindholdet i blodet, for vægten, for muskelstyrke og udholdenhed og for dit generelle velbefindende. Fysisk aktivitet er psykisk sundt, det mindsker angst og depression og udskyder alderdomssvækkelse. Fysisk aktivitet modvirker m.a.o. effekten af uhensigtsmæssige belastninger. Forskning har vist, at alle disse gode effekter opnås ved moderat fysisk aktivitet (fx rask gang) blot 30 min om dagen. Sådan bliver du mere fysisk aktiv: Find ud af hvordan du kan lide at bevæge dig. Prøv dig frem med lidt tålmodighed, det skal helst være rart og sjovt. Bestem dig for faste tider på ugen, som du vil bruge på fysisk aktivitet. Få motion under transport gå, kør på cykel, løb på rulleskøjter. Planlæg hvilke transporter du i ugens løb kan gøre til fysisk aktive. Aftal at være fysisk aktiv sammen med andre det er sjovere og så får du det gjort. Se (inspiration til at komme i gang med fysisk aktivitet) 5. Samvær: Mange der oplever stress i længere tid, kommer til at fravælge social kontakt og afslappet samvær med andre. Det kan umiddelbart synes rationelt i en presset situation, men vil reelt øge belastningerne. 10

11 Det er vigtigt netop at bruge kontakten til dem, du kender godt, til at dæmme op for stress. Dels ved at fortælle familie, venner eller nære kolleger om det, der belaster dig, og drøfte hvordan du kan gribe problemerne an dels ved at have noget afslappet samvær med andre, hvor du ikke skal noget. Tid til samvær: Samvær er vigtigt, når du skal forebygge eller komme dig over stress. Tal dine belastninger og løsningsmuligheder igennem med personer du har tillid til. Slap af i samvær med andre ved bare at være sammen eller ved at gøre ting, I kan lide i fællesskab. Hvis du kombinerer fysisk aktivitet og samvær, slår du to fluer med et smæk. Deltag eventuelt i en selvhjælpsgruppe, hvis du vil dele erfaringer med ligestillede (Kilde; J. S. Beck; Kognitiv Terapi & Sundhedsstyrelsen/Kender du til Stress) 11

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Depression. - Måske er du deprimeret.

Depression. - Måske er du deprimeret. Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 2007 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 1 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257

3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257 3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257 STRESS Kend symptomerne og styr din stress HVAD ER STRESS? Vi bliver stressede, når vi bliver stillet over for større krav, end vi kan

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Stress, konflikt og udfordrende adfærd Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Stresspolitikken og vejledningen skal ses i sammenhæng med øvrige politikker, der bliver vedtaget i Lions Park Søllerød.

Stresspolitikken og vejledningen skal ses i sammenhæng med øvrige politikker, der bliver vedtaget i Lions Park Søllerød. Stresspolitik Lions Park Søllerød ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der giver medarbejderne indflydelse og ansvar, og som samtidig støtter medarbejderne i at kunne håndtere udfordringer, så trivsel

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere