STRESS PÅ ARBEJDET EN BRUGSPJECE TIL ARBEJDSPLADSER OG MEDARBEJDERE KØBENHAVNS KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRESS PÅ ARBEJDET EN BRUGSPJECE TIL ARBEJDSPLADSER OG MEDARBEJDERE KØBENHAVNS KOMMUNE"

Transkript

1 STRESS PÅ ARBEJDET EN BRUGSPJECE TIL ARBEJDSPLADSER OG MEDARBEJDERE KØBENHAVNS KOMMUNE ØKONOMIFOR VALTNINGEN, PERSONALEAFDELINGEN, SUNDHEDSFORVALTNINGEN, KØBENHAVN SUND BY

2 STRESS PÅ ARBEJDET. EN BRUGSPJECE TIL ARBEJDSPLADSER OG MEDARBEJDERE Oplag: Udgivet i 1998 af Økonomiforvaltningen, Personaleafdelingen og Sundhedsforvaltningen, København Sund By, med bistand af BST Københavns Kommune. Distribution: Københavns Sundhedsforvaltning, Sund By, Sjællandsgade 40, 2200 København N, tlf Manuskript og layout: Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau Tryk: Scanprint ISBN:

3 INDHOLD 4 Indledning 5 Hvad er stress? 7 Sådan viser stress sig 9 Årsager til stress 11 Hvad kan arbejdspladsen gøre? 16 Hvad kan den enkelte gøre? 19 Kontaktadresser og litteratur

4 INDLEDNING Denne pjece handler om stress på arbejdspladsen. Pjecen beskriver hvad stress er, hvordan stress viser sig og hvad årsagerne kan være. Der er også forslag til, hvordan arbejdspladsen kan gribe stress-problemer an, og endelig kommer pjecen med eksempler på, hvad den enkelte kan gøre for at håndtere stress på arbejdet. Pjecen er tænkt som et redskab for samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg samt sikkerhedsgrupper på Københavns Kommunes arbejdspladser. Men den kan også bruges af den enkelte ansatte i bestræbelsen på at mindske stress på arbejdspladsen. Formålet med pjecen er at sætte stress på den personalepolitiske dagsorden. Stress er et udbredt problem på arbejdspladserne. Stress har derfor store menneskelige omkostninger og koster også samfundet betydelige summer. Det personalepolitiske regnskab 1997 for Københavns Kommune viser, at det psykiske arbejdsmiljø vurderes som et af de vigtigste personalepolitiske områder. De påvirkninger på arbejdspladsen, der giver stress, kan man gøre noget ved. Derfor kan stress også fjernes igen, hvis man gør en indsats for det. Forhåbentlig kan pjecen her være et redskab for Københavns Kommunes arbejdspladser til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og derigennem mindske stress-problemer. Venlig hilsen Økonomiforvaltningen, Personaleafdelingen og Sundhedsforvaltningen, København Sund By 4

5 HVAD ER STRESS? Arbejdsbetinget stress opstår typisk, fordi medarbejderen stilles over for krav i arbejdet, som han ikke har ressourcer til at opfylde. Hvis medarbejderen samtidig har ringe muligheder for at påvirke kravene, øges hans risiko for stress yderligere. I daglig tale bruger vi ofte ordet stress om at være fortravlet, men stress kan også skyldes, at man er fastlåst i sin arbejdssituation. Kortere tids belastning på grund af arbejdspres kan være positivt. Det skærper opmærksomheden over for arbejdet og kan betyde, at man bliver mere effektiv. Derved kan det øge arbejdsglæden. Hvis belastningen bliver for lang eller for intens, og man mangler mulighed for indflydelse på sin arbejdssituation, opstår en mere negativ tilstand det vi i pjecen kalder for stress. Det skal understreges, at mennesker reagerer forskelligt på de samme belastninger og at de ikke bliver stressede i samme grad. KAMP ELLER FLUGT Både mennesker og dyr bruger kortvarig stress til at klare belastninger eller farefulde situationer. Vi vælger enten at kæmpe eller flygte. Kroppen udskiller derfor kamphormoner (blandt andet adrenalin). Hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, musklerne spændes og åndedrættet bliver hurtigere. Det er en praktisk reaktion, hvis man skal kæmpe eller flygte. Men ikke hvis man dagligt udsættes for belastninger, som er umulige at kæmpe imod eller flygte fra. For så får man ikke afløb for den opbyggede energi. Det giver stress. Stress indebærer, at både krop og psyke konstant er i alarmberedskab, og det betyder, at man får svært ved at koble fra og komme ovenpå igen. Længere tids stress belaster krop- 5

6 pen, og det kan være skyld i psykosomatiske lidelser (fysiske lidelser med baggrund i psykisk ubalance). Stress kan også give forskellige psykiske problemer som frustration, uro, angst eller depression. På længere sigt kan stress resultere i hjerte-karsygdomme. Hvordan stress viser sig hos den enkelte, er forskelligt fra person til person. JOBKRAV OG INDFLYDELSE Vores arbejdsmiljø påvirkes af de jobkrav, vi stilles over for, samt af den indflydelse, vi har på vores arbejdssituation (se Figur 1). Jobkrav er blandt andet krav om kvalitet og hurtighed. Det stiller igen krav om for eksempel faglige kvalifikationer, præcision og engagement. Indflydelse er muligheden for selv at træffe beslutninger i forhold til arbejdstempo, arbejdsmængde, arbejdets tilrettelæggelse, valg af arbejdsmetode m.v. Meget høje jobkrav og samtidig lav indflydelse på arbejdssituationen medfører en belastet tilstand. Den enkelte medarbejders stressniveau afhænger dog ikke kun af arbejdssituationen. Også et dårligt forhold til kolleger eller overordnede kan være årsag til stress. STRESS OG HJERTET Forskning i sammenhænge mellem stress og hjerte-karsygdomme viser, at det er i jobs med høje krav og lav indflydelse, at stress-belastningen kan medvirke til sygdom. Risikoen forøges yderligere ved stillesiddende arbejde, rygning samt skifteholdsarbejde. Det er altså kun i ringe grad virksomhedsledere og direktører, der rammes, men derimod typisk for eksempel industriarbejdere, buschauffører og syersker. Figur 1: Belastninger i arbejdet Lav Jobkrav Høj Høj Belastet Aktiv Indflydelse Lav Passiv Afslappet 6

7 SÅDAN VISER STRESS SIG Vi reagerer forskelligt på stressbelastninger, og den enkelte er ikke altid selv opmærksom på symptomerne. Stress viser sig gennem fysiske og psykiske reaktioner og gennem ændret adfærd. Muskelspændinger, specielt i nakke og skuldre Hovedpine på grund af muskelspændinger FYSISKE REAKTIONER Stress kan mærkes i kroppen. Er vi stressede, udskiller vi flere kamphormoner og kan opleve forskellige kropslige reaktioner. Svimmelhed på grund af træthed Åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk Tendens til sved uden øget fysisk aktivitet Nedsat immunforsvar, som fx medfører hyppige forkølelser, forsinket sårheling m.v. Hjertebanken med uregelmæssig rytme. Stikkende smerte i hjertet Sexproblemer. Mænd kan blive impotente, og begge køn kan miste lysten til sex Problemer med fordøjelsen: kvalme, halsbrand, svie i maven og diarré. Eller forstoppelse og appetitløshed Sygdomme: mavekatar/mavesår, hjertesygdomme, astma, hudsygdomme, nakke- og ryglidelser, migræne 7

8 PSYKISKE REAKTIONER Længere tids stress-belastning kan også betyde, at man reagerer psykisk: Irritation og frustration. Man reagerer kraftigt på bagateller, som man normalt ikke ville tage sig særligt af. Uro og rastløshed og manglende evne til at koble af. Det er vanskeligt at sidde stille og arbejde og også at få gjort noget færdigt. Hukommelsen bliver dårligere. Det bliver sværere at koncentrere sig, man mister overblikket og får vanskeligere ved at løse problemer. Også kreativiteten og indlæringsevnen bliver ringere. Søvnbesvær på grund af den psykiske uro. Udmattelse, træthed og apati kan være resultatet af længere tids spænding, rastløshed og mangel på søvn. Selv simple opgaver bliver uoverkommelige. Man kan have svært ved at mærke sine normale følelser. Angst og panikreaktioner kan opstå i forlængelse af den foregående tilstand. Man er i konstant alarmberedskab og mangler handlekraft. Tristhed og depression kan opstå, når man er kørt helt ned og oplever, at ens muligheder er udtømte. ÆNDRET ADFÆRD En stresset person ændrer adfærd, som kan mærkes i omgivelserne. Aggressiv eller passiv adfærd Manglende ansvarsfølelse Man tager flere chancer fx i trafikken Dårligt forhold til kolleger og overordnede Lav produktivitet Dårlig kvalitet i arbejdet Hyppig efterkontrol af eget arbejde Negativ indstilling til forslag og forandringer Større fravær Større forbrug af mad, kager, slik m.v. Større forbrug af stimulanser og beroligende/smertestillende medicin 8

9 ÅRSAGER TIL STRESS Man kan ikke adskille arbejde og privatliv, når det gælder stress-påvirkninger. Problemer på hjemmefronten vil påvirke arbejdsindsatsen. Og belastninger på arbejdspladsen har betydning for vores fysiske og psykiske tilstand i fritiden. Denne pjece nøjes dog med at se på stress-påvirkninger på arbejdspladsen. Stress kan skyldes en oplevelse af, at man ikke kan leve op til de krav, man stilles over for. Eller kravene kan være for små, uden at man har mulighed for at påvirke sin arbejdssituation. Figur 2 viser, at en vekslende arbejdsbelastning giver god trivsel, når den holder sig inden for visse grænser. Stor belastning i kort tid giver heller ikke stress. Men hvis man i længere tid udsættes for en for stor belastning eller man hele tiden bremses får man stress. DERFOR FÅR VI STRESS En lang række forhold på arbejdsstedet er med til at bestemme, om vi får stress. Som regel er der tale om en kombination af forskellige forhold. Det kan være organisatoriske forhold, psykologiske forhold eller fysiske forhold. Organisatoriske forhold Mangel på klar jobbeskrivelse Flydende ansvarsområder Modstridende krav Stift ledelseshierarki eller uklare kommandoveje Ingen mulighed for indflydelse på arbejdet Ingen indsigt i planlægningen eller prioriteringen af arbejdet Mangelfuld efteruddannelse Dårlig kommunikation Uklare virksomhedsmålsætninger og -værdier Psykologiske forhold Arbejde, hvor man har kontakt med menneskelig lidelse, sygdom eller ulykker Arbejde, hvor man selv kommer ud for fysisk fare Arbejde, hvor man udsættes for trusler eller vold Fysiske forhold Tunge løft Dårlig belysning Støj Tør luft Træk Varme, kulde Fugtighed Rystelser Farlige stoffer Figur 2: Arbejdsbelastning og stress Arbejdsbelastning For meget God trivsel For lidt Stress p.g.a. vedvarende belastning (tvungen aktivitet) Kortvarig stor belastning giver ikke stress Belastning Handling Aflastning Monotoni p.g.a. vedvarende bremsning af aktivitet (tvungen passivitet) Tid 9

10 MEDVIRKENDE ÅRSAGER TIL STRESS ARBEJDETS KARAKTER Monotont arbejde, herunder ensidigt gentaget arbejde. Isoleret arbejde eller alenearbejde. Skifteholdsarbejde. Arbejde under opsyn. FORHOLDET TIL ARBEJDET Arbejde, der konstant stiller den samme slags krav (intellektuelle færdigheder, følelsesmæssig kontaktevne,...). Arbejdsrolle, der gør det vanskeligt at skelne mellem sig selv som privatperson og professionel. Stort ansvar uden tilsvarende beslutningskompetence. Misforhold mellem ens mål og ønsker med arbejdet og det, der kan lade sig gøre. Ingen mulighed for at bruge personlige talenter eller evner effektivt. For lidt tid til at gøre arbejdet færdigt til egen eller andres tilfredshed. FORHOLDET TIL ANDRE PÅ ARBEJDSPLADSEN Manglende samarbejdsvilje eller mangelfuld støtte fra overordnede, kolleger eller medarbejdere. Udsættelse for mobning eller chikane. Udsættelse for fordomme på grund af alder, køn, etnisk tilhørsforhold, race, religion eller andet. FORHOLDET TIL OVERORDNEDE Manglende jobsikkerhed eller ingen stabilitet i stillingen. Ingen mulighed for at give udtryk for utilfredshed. Ingen anerkendelse eller belønning for veludført arbejde. 10

11 HVAD KAN ARBEJDSPLADSEN GØRE? Mange menneskers arbejdstempo er så højt, at det kan være svært for dem at koble af i privatlivet. På mange arbejdspladser er der ligefrem en tendens til at romantisere visse stress-fyldte arbejdsformer og handlemåder ved at forbinde dem med succes. Ofte ser man stressproblemer som den enkeltes problem, og derfor fokuserer man på, hvad den enkelte selv kan gøre for at styre sine stressreaktioner. Mange af de gode råd, der gives i forhold til stress-styring, tager af den grund udgangspunkt i den individuelle livsstil. Det kan være fornuftigt nok, men der er også andre måder at arbejde med stress på, som involverer organisatoriske forandringer og opmærksomhed fra ledelsen. LEDELSENS OPGAVE Ledelsens holdninger og menneskesyn danner fundamentet for arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø. Det gælder indstillingen til for eksempel arbejdspladsens samarbejde med andre og til miljø- og samfundsmæssige hensyn, som virksomheden har. Også ledelsens holdning til de ansattes arbejdsopgaver, personlige/faglige udvikling samt hensynet til de ansattes privatliv spiller ind. Ledelsen har derfor et særligt ansvar for udvikling af et sundt psykisk arbejdsmiljø. Dette arbejde skal gøres i samarbejde med de ansatte, blandt andet i samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget. For at kunne gribe ind over for stress på arbejdspladsen, må man se efter tegn på problemet. FØLGENDE KAN VÆRE TEGN PÅ UDBREDT STRESS BLANDT PERSONALET: Almindelig utilfredshed Klager over arbejdsforhold Samarbejdsproblemer Dårligt arbejdsklima Usmidighed Rygtedannelse Ineffektivitet Overtrædelse af regler Flere fejl og ulykker Øget misbrug Større sygefravær Stor personaleudskiftning 11

12 DIALOGEN SOM VÆRKTØJ Når ledelse og medarbejdere registrerer tegn på stress blandt personalet, skal der reageres. Det er ikke nødvendigt at vente på, at problemerne bliver tydelige for alle, eller at de bliver rigtigt alvorlige. Gennem dialog med andre udvikler den enkeltes ubestemmelige fornemmelse sig til noget, man kan tale om og handle ud fra. Dialogen er altså det bedste værktøj, når problemer skal afdækkes. Medarbejdersamtaler kan afdække stressproblemer eller andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det er lederen af afdelingen, der har ansvaret for, at problemerne bliver taget op, diskuteret og løst. Når man taler om psykiske arbejdsmiljøproblemer, er der ingen der har patent på sandheden om, hvad problemet er. Dialogen kan åbne for, at hver enkelt får lejlighed til at fortælle andre om sin opfattelse af problemstillingen. En faldgrube i diskussionen kan være, at man diskuterer hændelser, som er forældede eller som man på forhånd kender hinandens holdninger til. Det kan man undgå ved at flytte fokus i diskussionen fra gamle episoder. I stedet kan man forsøge at blive enige om, hvordan problemerne skal løses. ARBEJDSPLADSVURDERING SOM VÆRKTØJ Arbejdsmiljøloven kræver, at alle arbejdspladser skal lave skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV), og det er naturligt, at stress-problemer indgår i APV en, hvis kortlægningen af arbejdspladsen taler for det. Det er en opgave for sikkerhedsorganisationen. Viser kortlægningen af arbejdsmiljøet, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress, skal problemerne beskrives (art, omfang og alvor). Årsagerne skal findes med henblik på at søge løsninger, som ofte angår arbejdets organisering, rollekonflikter osv. Det vil her ofte være nødvendigt at inddrage samarbejdsudvalget i løsningen af problemerne, men der påhviler ledelsen et særligt ansvar for at få problemerne løst. Når samarbejdsudvalg eller sikkerhedsudvalg skal vælge strategi i bestræbelserne på at minimere stressbelastningerne, er det en god ide at benytte en arbejdsform, hvor hver enkelt får lejlighed til at beskrive, hvad han/hun tænker om den indsats, der skal gøres. Herunder gerne gøre sig overvejelser om: Hvad skal vi være opmærksomme på? Hvad vil vi gerne opnå med vores tiltag? Hvem kommer vores tiltag til gode? Kan der være nogle der kan opleve vores tiltag negativt? Hvorfor? Hvad er vi enige om? Hvad er vi eventuelt uenige om? SÅDAN BEKÆMPES STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN: Bedre planlægning af arbejdet for at undgå tidspres og flaskehalse Udarbejdelse af mere præcise jobbeskrivelser Afklaring af kompetence og ansvar for den enkelte medarbejder Klare prioriteringer af arbejdet Jobrotation Udvidelse af arbejdsområderne for medarbejdere med ensformigt arbejde Fastholdelse af den faglige udvikling trods arbejdspres Mulighed for hjælp og støtte i arbejdet 12

13 VÆRKTØJER TIL INDSATSEN MOD STRESS Personalepolitik En gennemarbejdet og velfungerende personalepolitik skal være rammen for et godt psykisk arbejdsmiljø. Personalepolitikken er ledelsens ansvar. Politikken skal gøre det naturligt, at man på møder mellem ledelse og medarbejdere taler om arbejdsmiljøproblemer, for eksempel stress. Det giver ledelsen god mulighed for at opfange signalerne om udvikling af stress blandt medarbejderne og gøre noget ved problemerne. Det er helt afgørende, at politikken har opbakning fra topledelsen og at der gøres en indsats for, at politikken skal få en effekt i hele organisationen. 13

14 PERSONALEPOLITIKKEN BØR OMFATTE: Klare virksomhedsmålsætninger og -værdier God kommunikation En klar rollefordeling inden for organisationen Klare prioriteringer Afbalanceret forhold mellem ansvar og bemyndigelse Veldefineret forhold til overordnede Et sikkert arbejdsmiljø Medarbejdersamtaler og medindflydelse Værktøjer til forhindring af konflikter eller chikane Udformning af jobkrav Kontrol med arbejdsbyrden, tempoet og arbejdstiden. Kolleganetværk Arbejdspladsen kan vælge at uddanne et decentralt kolleganetværk af frivillige, som har lyst og forudsætninger til at hjælpe kolleger i krise. Fyraftensmøder På møder i mindre grupper kan man formidle viden om stress til alle ansatte. Fyraftensmøder kan være en god indledning til en debat om psykisk arbejdsmiljø og stress. Dialogspil Gennem dialogspillet skabes en fælles forståelse af et problem i en afdeling eller på en arbejdsplads. Spillet foregår i grupper og kan vare fra en halv til en hel dag. En person udefra styrer processen og sørger for, at spillets regler overholdes. Motion Fysisk aktivitet afbryder tankerne, letter på dårligt humør og gør det nemmere at opnå en ikke-stresset tilstand. Derfor kan et organiseret motionstilbud på arbejdspladsen medvirke til at mindske stress-problemer. Stress-profil Udarbejdelse af en stress-profil for arbejdspladsen kan være en god indfaldsvinkel til at arbejde med stress og psykisk arbejdsmiljø. Under overskriften Den sunde arbejdsplads tilbyder København Sund By en række konsulentydelser, som kan være med til at forbedre sundheden på den enkelte arbejdsplads. Stress-profilen laves ved hjælp af en anonym spørgeskemaundersøgelse. Den sunde arbejdsplads tilbyder blandt meget andet også stress-håndteringskurser, dialogspil og temamøder om stress. Konsulenttjenesten kan kontaktes på telefon Stress-håndtering På korte kurser lærer de ansatte at reagere mere hen- sigtsmæssigt på de stress-påvirkninger, der findes på arbejdspladsen. Kursustilbud Københavns Kommunes Kursuscenter kan blandt andet tilbyde kurser i: Lederudvikling Assertionstræning Arbejdspladsvurdering (APV) 14

15 15

16 HVAD KAN DEN ENKELTE GØRE? Selvom stress på arbejdspladsen er et fælles problem, kan du selv gøre meget for at blive mindre stresset. Du kan lære at forebygge, at stress-situationer opstår, og du kan også bliver bedre til at håndtere den stress, der ikke er til at undgå. Det er vigtigt at tænke i løsninger i stedet for at gå og ruge over problemerne. En snak med en kollega kan give dig mod på at gøre noget ved sagen. Det vil sikkert vise sig, at I begge kender til stress-problemer, og sammen kan det være nemmere at finde på løsninger. Sikkerhedsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten vil også kunne hjælpe med at afklare, om der bør ske ændringer i dine arbejdsforhold for at mindske stress-påvirkningen. Du kan selv undersøge, om du har nogle tegn på stress (se afsnittet Sådan viser stress sig, side 7-8). Måske føler du dig stresset i bestemte situationer. Det kan også være en god ide at stille dig selv nogle spørgsmål om dit forhold til arbejdet, for eksempel: Synes du, at arbejdet er blevet mere krævende? Er du usikker på, om du kan overkomme det? Påtager du dig mere, end du kan overkomme? Har du svært ved at komme i gang med opgaverne? Føler du ofte ulyst i forbindelse med dit arbejde? Har du svært ved at sige fra? Har du svært ved at slippe tankerne om arbejdet i din fritid? Har du en realistisk opfattelse af de situationer, der virker stressende og en realistisk opfattelse af dine egne muligheder for at handle? LÆR AT KLARE STRESS For at stressede situationer ikke skal påvirke dig negativt, må du lære at udnytte dem positivt. På den måde vil et passende niveau af stress kunne virke som en inspiration til, at du yder dit bedste og bliver mere kreativ i forhold til at løse opgaverne. SÅDAN KAN DU HÅNDTERE STRESS Lyt til din krops signaler om stress Find ud af, hvad der giver dig stress Planlæg dit arbejde tag én ting ad gangen Lav dine egne mål for dagen, så du bedre kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt Vær opmærksom i forhold til dem, du arbejder tæt sammen med. Skab øjenkontakt, lyt aktivt og vis, at du er til stede. Brug forskellige sider af dig selv, når du løser arbejdsopgaver, når du holder møde med kolleger og når du holder pause Brug motion til at få spændinger ud af kroppen. Sørg for at slappe af ind imellem. Stræk musklerne ud og gør eventuelt nogle afspændingsøvelser Giv dig tid til at koble tankerne fra i løbet af dagen. 16

17 TÆNK POSITIVT For at skabe afveksling i tilværelsen, er det en god ide at lade fritidsvanerne være forskellige fra den type aktivitet, du har på arbejdet. Måske vil du også have lyst til at tænke over, om der er sider af din livsstil, du ønsker at ændre. Det kan være dine vaner med hensyn til kost, søvn, rygning, alkohol eller motion, men også for eksempel dine interesser og dit forhold til familie og venner. Det er nemmere at komme ud af stress-problemer, hvis man er i stand til at fastholde nogle positive forventninger til, at situationen kan ændres. En positiv livsindstilling kan også medføre, at man hurtigere kommer over de fysiske skavanker, som måske er en følge af stress. Det er nemmere at tænke positivt, hvis man af og til gør noget godt for sig selv. En ide er derfor, at du hver dag sørger for at gøre mindst én god ting for dig selv stor eller lille. Det kan være at gå en lille omvej gennem parken på vej fra arbejde eller at forkæle dig selv for eksempel med en gang massage eller andet, som du ved vil få dig til at føle større velvære. 17

18 ARBEJDSDAGENS AFRUNDING Afrundingsritualer En god måde at slutte dagen på er af samles med kolleger og tale om, hvordan dagen er gået. Her er der også plads til nogle overvejelser over, om planlægningen holdt og om dagen blev, som den burde. Målopfyldelse Nåede jeg hvad jeg ville idag? For mange kan det være svært at se, at ens arbejdsindsats har gjort en forskel. Derfor er det vigtigt at være bevidst om det, man nåede, frem for alt det ufærdige, som giver dårlig samvittighed. Ros og opmærksomhed Vær opmærksom på at give anerkendelser, så I sammen skaber et tillidsfuldt arbejdsmiljø. Og sørg for at fejre de store succeser ordentligt! Tilrettelæggelsen af arbejdet Hvis du gennem længere tid føler, at din egen arbejdsindsats er utilstrækkelig, bør du selv tage initiativ til at drøfte det med din arbejdsleder. Ledelsen bør vide, når tilrettelæggelsen af arbejdet giver problemer, og helst inden det går ud over brugerne. KURSER GIVER VÆRKTØJER Der findes yderligere mange værktøjer, som kan hentes hjem til arbejdspladsen i form af kurser rådgivning m.m. Fælles for dem alle er, at det forudsætter en indsats at oversætte det lærte til anvendelige redskaber i det daglige. Det kræver træning og opfølgning. Derfor er det en god ide, at flere fra samme arbejdsplads får den samme viden og derved kan støtte hinanden efter kurset. Du kan fx få kurser i: stress-håndtering assertionstræning kommunikation afspændingsteknik 18

19 KONTAKTADRESSER Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Personaleafdelingen Københavns Rådhus 1599 København V Tlf BST Københavns Kommune Enghavevej København SV Tlf København Sund By Københavns Sundhedsforvaltning Sjællandsgade København N Tlf Københavns Kommunes Kursuscenter Sundholmsvej København S Tlf LITTERATUR Grunnet, Kai: Arbejde, stress, sundhed (Dansk Arbejdsgiverforenings Forlag, 1993) Netterstrøm, Bo: Klar besked om stress (Aschehoug/Dansk Forlag, 1997) Psykisk arbejdsmiljø en sag for arbejdslederen og sikkerhedsorganisationen (Arbejdsmiljøfondet, 1991) Pelletier, Kenneth R.: Krop, sind og stress (Lindhardt og Ringhof, 1988) Dickson, Anne: Og jeg mener, hvad jeg si r (Hans Reitzel, 1993) Gravesgård, John: Psykisk arbejdsmiljø. En brugervejledning (Forlaget Frydenlund, 1992) Alle har et psykisk arbejdsmiljø. Nogen gør noget ved det (Arbejdstilsynet, 1998) Resultater fra Østerbroundersøgelsen, Psykisk arbejdsmiljø og helbred (Arbejdsmiljøfondet, 1996) Adizes, Ichak: Lederens faldgruber (Børsens Forlag, 1979) Personalepolitisk Regnskab 1997 for Københavns Kommune Nyt fra RAMU: Udbrændthed (Løndirektoratet, 1995) Kortlægning af arbejdsmiljøet (RAMU, 1995) Lov nr. 184 af om arbejdsmiljø (med senere ændringer) At-meddelelserne nr , og om monotoni, psykisk træthed og stress 19

20 Denne pjece handler om stress på arbejdspladsen. Pjecen beskriver, hvad stress er, hvordan stress viser sig og hvad årsagerne kan være. Der er også forslag til, hvordan arbejdspladsen kan gribe stress-problemer an, og endelig kommer pjecen med eksempler på, hvad den enkelte kan gøre for at håndtere stress på arbejdet.

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Stresspolitik for Middelfart Kommune

Stresspolitik for Middelfart Kommune - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Stresspolitikken og vejledningen skal ses i sammenhæng med øvrige politikker, der bliver vedtaget i Lions Park Søllerød.

Stresspolitikken og vejledningen skal ses i sammenhæng med øvrige politikker, der bliver vedtaget i Lions Park Søllerød. Stresspolitik Lions Park Søllerød ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der giver medarbejderne indflydelse og ansvar, og som samtidig støtter medarbejderne i at kunne håndtere udfordringer, så trivsel

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Trivsel i en travl hverdag

Trivsel i en travl hverdag Stresspolitik September 2008 Frederiksberg Hospital Trivsel i en travl hverdag Vi forebygger stress på Frederiksberg Hospital 1 2 Det kræver mod og vilje at gøre noget ved stress En fælles indsats for

Læs mere

Fagdyrlægerne for hund og kat. -Trivsel i Travlhed. Fredag d. 3. oktober 2008

Fagdyrlægerne for hund og kat. -Trivsel i Travlhed. Fredag d. 3. oktober 2008 Fagdyrlægerne for hund og kat -Trivsel i Travlhed Fredag d. 3. oktober 2008 Skal vi tale om stress? Ja, men øget opmærksomhed kan give øget stressoplevelse (på kort sigt) På lang sigt er det en god investering

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Stresshåndtering. Indhold. Arbejdsbetinget stress et voksende problem. Lars Peter Jensen. Viden om stress. Stress og projektarbejde

Stresshåndtering. Indhold. Arbejdsbetinget stress et voksende problem. Lars Peter Jensen. Viden om stress. Stress og projektarbejde Stresshåndtering Lars Peter Jensen Indhold Viden om stress Stress og projektarbejde Strategier til håndtering af stress Evaluering af den personlige portfolio? Deadlines mv. 2 Arbejdsbetinget stress et

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET STRESSPOLITIK FOR PERSONALET GULDBORGSUND KOMMUNE DECEMBER 2007 Stresspolitik for personalet i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune ved vi, at gode medarbejdere giver god service. Gode medarbejdere

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress Management Ved Jesper Olsen (Yesper)

Stress Management Ved Jesper Olsen (Yesper) Stress Management Ved Jesper Olsen (Yesper) Hvad er indholdet? Hvad er Stress og hvad er Stress ikke? Hvorfor er stress kommet på dagsordenen? Hvordan opdages stress? Hvad kan starte Stress og hvad kan

Læs mere

STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) www.yescoaching.dk

STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) www.yescoaching.dk STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) HVAD ER INDHOLDET? Hvad er Stress og hvad er Stress ikke? Hvorfor er stress kommet på dagsordenen? Hvordan opdages stress? Hvad kan starte Stress og hvad kan

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi gurlimortensen@mail.dk AMI s korte skema

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

forebyggelse og håndtering af stress

forebyggelse og håndtering af stress forebyggelse og håndtering af stress 2 forebyggelse og håndtering af stress Forord Medarbejderne er Aarhus Universitets væsentligste ressource. For at universitetets medarbejdere kan præstere deres bedste,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top.

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Stresspolitik Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Den vison vil vi nå ved at lægge vægt på professionel ledelse og ved

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE. og hvad man kan gøre for at undgå belastninger

EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE. og hvad man kan gøre for at undgå belastninger EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE og hvad man kan gøre for at undgå belastninger Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal en virksomhed som minimum benytte følgende

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

STRESSPOLITIK I RED BARNET

STRESSPOLITIK I RED BARNET STRESSPOLITIK I RED BARNET Indledning For at understøtte Red Barnets overordnede ønske om at fremme ledernes og medarbejdernes trivsel er det besluttet, at der skal udarbejdes en egentlig stresspolitik

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

1 af 18 03/12/10 08.51

1 af 18 03/12/10 08.51 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: TA Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune Dialog om stress - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen Randers Kommune Dialog om stress Stress på arbejdspladsen kan være ødelæggende - ikke kun for trivsel og helbred,

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere