STRESS PÅ ARBEJDET EN BRUGSPJECE TIL ARBEJDSPLADSER OG MEDARBEJDERE KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 STRESS PÅ ARBEJDET EN BRUGSPJECE TIL ARBEJDSPLADSER OG MEDARBEJDERE KØBENHAVNS KOMMUNE ØKONOMIFOR VALTNINGEN, PERSONALEAFDELINGEN, SUNDHEDSFORVALTNINGEN, KØBENHAVN SUND BY

2 STRESS PÅ ARBEJDET. EN BRUGSPJECE TIL ARBEJDSPLADSER OG MEDARBEJDERE Oplag: Udgivet i 1998 af Økonomiforvaltningen, Personaleafdelingen og Sundhedsforvaltningen, København Sund By, med bistand af BST Københavns Kommune. Distribution: Københavns Sundhedsforvaltning, Sund By, Sjællandsgade 40, 2200 København N, tlf Manuskript og layout: Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau Tryk: Scanprint ISBN:

3 INDHOLD 4 Indledning 5 Hvad er stress? 7 Sådan viser stress sig 9 Årsager til stress 11 Hvad kan arbejdspladsen gøre? 16 Hvad kan den enkelte gøre? 19 Kontaktadresser og litteratur

4 INDLEDNING Denne pjece handler om stress på arbejdspladsen. Pjecen beskriver hvad stress er, hvordan stress viser sig og hvad årsagerne kan være. Der er også forslag til, hvordan arbejdspladsen kan gribe stress-problemer an, og endelig kommer pjecen med eksempler på, hvad den enkelte kan gøre for at håndtere stress på arbejdet. Pjecen er tænkt som et redskab for samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg samt sikkerhedsgrupper på Københavns Kommunes arbejdspladser. Men den kan også bruges af den enkelte ansatte i bestræbelsen på at mindske stress på arbejdspladsen. Formålet med pjecen er at sætte stress på den personalepolitiske dagsorden. Stress er et udbredt problem på arbejdspladserne. Stress har derfor store menneskelige omkostninger og koster også samfundet betydelige summer. Det personalepolitiske regnskab 1997 for Københavns Kommune viser, at det psykiske arbejdsmiljø vurderes som et af de vigtigste personalepolitiske områder. De påvirkninger på arbejdspladsen, der giver stress, kan man gøre noget ved. Derfor kan stress også fjernes igen, hvis man gør en indsats for det. Forhåbentlig kan pjecen her være et redskab for Københavns Kommunes arbejdspladser til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og derigennem mindske stress-problemer. Venlig hilsen Økonomiforvaltningen, Personaleafdelingen og Sundhedsforvaltningen, København Sund By 4

5 HVAD ER STRESS? Arbejdsbetinget stress opstår typisk, fordi medarbejderen stilles over for krav i arbejdet, som han ikke har ressourcer til at opfylde. Hvis medarbejderen samtidig har ringe muligheder for at påvirke kravene, øges hans risiko for stress yderligere. I daglig tale bruger vi ofte ordet stress om at være fortravlet, men stress kan også skyldes, at man er fastlåst i sin arbejdssituation. Kortere tids belastning på grund af arbejdspres kan være positivt. Det skærper opmærksomheden over for arbejdet og kan betyde, at man bliver mere effektiv. Derved kan det øge arbejdsglæden. Hvis belastningen bliver for lang eller for intens, og man mangler mulighed for indflydelse på sin arbejdssituation, opstår en mere negativ tilstand det vi i pjecen kalder for stress. Det skal understreges, at mennesker reagerer forskelligt på de samme belastninger og at de ikke bliver stressede i samme grad. KAMP ELLER FLUGT Både mennesker og dyr bruger kortvarig stress til at klare belastninger eller farefulde situationer. Vi vælger enten at kæmpe eller flygte. Kroppen udskiller derfor kamphormoner (blandt andet adrenalin). Hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, musklerne spændes og åndedrættet bliver hurtigere. Det er en praktisk reaktion, hvis man skal kæmpe eller flygte. Men ikke hvis man dagligt udsættes for belastninger, som er umulige at kæmpe imod eller flygte fra. For så får man ikke afløb for den opbyggede energi. Det giver stress. Stress indebærer, at både krop og psyke konstant er i alarmberedskab, og det betyder, at man får svært ved at koble fra og komme ovenpå igen. Længere tids stress belaster krop- 5

6 pen, og det kan være skyld i psykosomatiske lidelser (fysiske lidelser med baggrund i psykisk ubalance). Stress kan også give forskellige psykiske problemer som frustration, uro, angst eller depression. På længere sigt kan stress resultere i hjerte-karsygdomme. Hvordan stress viser sig hos den enkelte, er forskelligt fra person til person. JOBKRAV OG INDFLYDELSE Vores arbejdsmiljø påvirkes af de jobkrav, vi stilles over for, samt af den indflydelse, vi har på vores arbejdssituation (se Figur 1). Jobkrav er blandt andet krav om kvalitet og hurtighed. Det stiller igen krav om for eksempel faglige kvalifikationer, præcision og engagement. Indflydelse er muligheden for selv at træffe beslutninger i forhold til arbejdstempo, arbejdsmængde, arbejdets tilrettelæggelse, valg af arbejdsmetode m.v. Meget høje jobkrav og samtidig lav indflydelse på arbejdssituationen medfører en belastet tilstand. Den enkelte medarbejders stressniveau afhænger dog ikke kun af arbejdssituationen. Også et dårligt forhold til kolleger eller overordnede kan være årsag til stress. STRESS OG HJERTET Forskning i sammenhænge mellem stress og hjerte-karsygdomme viser, at det er i jobs med høje krav og lav indflydelse, at stress-belastningen kan medvirke til sygdom. Risikoen forøges yderligere ved stillesiddende arbejde, rygning samt skifteholdsarbejde. Det er altså kun i ringe grad virksomhedsledere og direktører, der rammes, men derimod typisk for eksempel industriarbejdere, buschauffører og syersker. Figur 1: Belastninger i arbejdet Lav Jobkrav Høj Høj Belastet Aktiv Indflydelse Lav Passiv Afslappet 6

7 SÅDAN VISER STRESS SIG Vi reagerer forskelligt på stressbelastninger, og den enkelte er ikke altid selv opmærksom på symptomerne. Stress viser sig gennem fysiske og psykiske reaktioner og gennem ændret adfærd. Muskelspændinger, specielt i nakke og skuldre Hovedpine på grund af muskelspændinger FYSISKE REAKTIONER Stress kan mærkes i kroppen. Er vi stressede, udskiller vi flere kamphormoner og kan opleve forskellige kropslige reaktioner. Svimmelhed på grund af træthed Åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk Tendens til sved uden øget fysisk aktivitet Nedsat immunforsvar, som fx medfører hyppige forkølelser, forsinket sårheling m.v. Hjertebanken med uregelmæssig rytme. Stikkende smerte i hjertet Sexproblemer. Mænd kan blive impotente, og begge køn kan miste lysten til sex Problemer med fordøjelsen: kvalme, halsbrand, svie i maven og diarré. Eller forstoppelse og appetitløshed Sygdomme: mavekatar/mavesår, hjertesygdomme, astma, hudsygdomme, nakke- og ryglidelser, migræne 7

8 PSYKISKE REAKTIONER Længere tids stress-belastning kan også betyde, at man reagerer psykisk: Irritation og frustration. Man reagerer kraftigt på bagateller, som man normalt ikke ville tage sig særligt af. Uro og rastløshed og manglende evne til at koble af. Det er vanskeligt at sidde stille og arbejde og også at få gjort noget færdigt. Hukommelsen bliver dårligere. Det bliver sværere at koncentrere sig, man mister overblikket og får vanskeligere ved at løse problemer. Også kreativiteten og indlæringsevnen bliver ringere. Søvnbesvær på grund af den psykiske uro. Udmattelse, træthed og apati kan være resultatet af længere tids spænding, rastløshed og mangel på søvn. Selv simple opgaver bliver uoverkommelige. Man kan have svært ved at mærke sine normale følelser. Angst og panikreaktioner kan opstå i forlængelse af den foregående tilstand. Man er i konstant alarmberedskab og mangler handlekraft. Tristhed og depression kan opstå, når man er kørt helt ned og oplever, at ens muligheder er udtømte. ÆNDRET ADFÆRD En stresset person ændrer adfærd, som kan mærkes i omgivelserne. Aggressiv eller passiv adfærd Manglende ansvarsfølelse Man tager flere chancer fx i trafikken Dårligt forhold til kolleger og overordnede Lav produktivitet Dårlig kvalitet i arbejdet Hyppig efterkontrol af eget arbejde Negativ indstilling til forslag og forandringer Større fravær Større forbrug af mad, kager, slik m.v. Større forbrug af stimulanser og beroligende/smertestillende medicin 8

9 ÅRSAGER TIL STRESS Man kan ikke adskille arbejde og privatliv, når det gælder stress-påvirkninger. Problemer på hjemmefronten vil påvirke arbejdsindsatsen. Og belastninger på arbejdspladsen har betydning for vores fysiske og psykiske tilstand i fritiden. Denne pjece nøjes dog med at se på stress-påvirkninger på arbejdspladsen. Stress kan skyldes en oplevelse af, at man ikke kan leve op til de krav, man stilles over for. Eller kravene kan være for små, uden at man har mulighed for at påvirke sin arbejdssituation. Figur 2 viser, at en vekslende arbejdsbelastning giver god trivsel, når den holder sig inden for visse grænser. Stor belastning i kort tid giver heller ikke stress. Men hvis man i længere tid udsættes for en for stor belastning eller man hele tiden bremses får man stress. DERFOR FÅR VI STRESS En lang række forhold på arbejdsstedet er med til at bestemme, om vi får stress. Som regel er der tale om en kombination af forskellige forhold. Det kan være organisatoriske forhold, psykologiske forhold eller fysiske forhold. Organisatoriske forhold Mangel på klar jobbeskrivelse Flydende ansvarsområder Modstridende krav Stift ledelseshierarki eller uklare kommandoveje Ingen mulighed for indflydelse på arbejdet Ingen indsigt i planlægningen eller prioriteringen af arbejdet Mangelfuld efteruddannelse Dårlig kommunikation Uklare virksomhedsmålsætninger og -værdier Psykologiske forhold Arbejde, hvor man har kontakt med menneskelig lidelse, sygdom eller ulykker Arbejde, hvor man selv kommer ud for fysisk fare Arbejde, hvor man udsættes for trusler eller vold Fysiske forhold Tunge løft Dårlig belysning Støj Tør luft Træk Varme, kulde Fugtighed Rystelser Farlige stoffer Figur 2: Arbejdsbelastning og stress Arbejdsbelastning For meget God trivsel For lidt Stress p.g.a. vedvarende belastning (tvungen aktivitet) Kortvarig stor belastning giver ikke stress Belastning Handling Aflastning Monotoni p.g.a. vedvarende bremsning af aktivitet (tvungen passivitet) Tid 9

10 MEDVIRKENDE ÅRSAGER TIL STRESS ARBEJDETS KARAKTER Monotont arbejde, herunder ensidigt gentaget arbejde. Isoleret arbejde eller alenearbejde. Skifteholdsarbejde. Arbejde under opsyn. FORHOLDET TIL ARBEJDET Arbejde, der konstant stiller den samme slags krav (intellektuelle færdigheder, følelsesmæssig kontaktevne,...). Arbejdsrolle, der gør det vanskeligt at skelne mellem sig selv som privatperson og professionel. Stort ansvar uden tilsvarende beslutningskompetence. Misforhold mellem ens mål og ønsker med arbejdet og det, der kan lade sig gøre. Ingen mulighed for at bruge personlige talenter eller evner effektivt. For lidt tid til at gøre arbejdet færdigt til egen eller andres tilfredshed. FORHOLDET TIL ANDRE PÅ ARBEJDSPLADSEN Manglende samarbejdsvilje eller mangelfuld støtte fra overordnede, kolleger eller medarbejdere. Udsættelse for mobning eller chikane. Udsættelse for fordomme på grund af alder, køn, etnisk tilhørsforhold, race, religion eller andet. FORHOLDET TIL OVERORDNEDE Manglende jobsikkerhed eller ingen stabilitet i stillingen. Ingen mulighed for at give udtryk for utilfredshed. Ingen anerkendelse eller belønning for veludført arbejde. 10

11 HVAD KAN ARBEJDSPLADSEN GØRE? Mange menneskers arbejdstempo er så højt, at det kan være svært for dem at koble af i privatlivet. På mange arbejdspladser er der ligefrem en tendens til at romantisere visse stress-fyldte arbejdsformer og handlemåder ved at forbinde dem med succes. Ofte ser man stressproblemer som den enkeltes problem, og derfor fokuserer man på, hvad den enkelte selv kan gøre for at styre sine stressreaktioner. Mange af de gode råd, der gives i forhold til stress-styring, tager af den grund udgangspunkt i den individuelle livsstil. Det kan være fornuftigt nok, men der er også andre måder at arbejde med stress på, som involverer organisatoriske forandringer og opmærksomhed fra ledelsen. LEDELSENS OPGAVE Ledelsens holdninger og menneskesyn danner fundamentet for arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø. Det gælder indstillingen til for eksempel arbejdspladsens samarbejde med andre og til miljø- og samfundsmæssige hensyn, som virksomheden har. Også ledelsens holdning til de ansattes arbejdsopgaver, personlige/faglige udvikling samt hensynet til de ansattes privatliv spiller ind. Ledelsen har derfor et særligt ansvar for udvikling af et sundt psykisk arbejdsmiljø. Dette arbejde skal gøres i samarbejde med de ansatte, blandt andet i samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget. For at kunne gribe ind over for stress på arbejdspladsen, må man se efter tegn på problemet. FØLGENDE KAN VÆRE TEGN PÅ UDBREDT STRESS BLANDT PERSONALET: Almindelig utilfredshed Klager over arbejdsforhold Samarbejdsproblemer Dårligt arbejdsklima Usmidighed Rygtedannelse Ineffektivitet Overtrædelse af regler Flere fejl og ulykker Øget misbrug Større sygefravær Stor personaleudskiftning 11

12 DIALOGEN SOM VÆRKTØJ Når ledelse og medarbejdere registrerer tegn på stress blandt personalet, skal der reageres. Det er ikke nødvendigt at vente på, at problemerne bliver tydelige for alle, eller at de bliver rigtigt alvorlige. Gennem dialog med andre udvikler den enkeltes ubestemmelige fornemmelse sig til noget, man kan tale om og handle ud fra. Dialogen er altså det bedste værktøj, når problemer skal afdækkes. Medarbejdersamtaler kan afdække stressproblemer eller andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det er lederen af afdelingen, der har ansvaret for, at problemerne bliver taget op, diskuteret og løst. Når man taler om psykiske arbejdsmiljøproblemer, er der ingen der har patent på sandheden om, hvad problemet er. Dialogen kan åbne for, at hver enkelt får lejlighed til at fortælle andre om sin opfattelse af problemstillingen. En faldgrube i diskussionen kan være, at man diskuterer hændelser, som er forældede eller som man på forhånd kender hinandens holdninger til. Det kan man undgå ved at flytte fokus i diskussionen fra gamle episoder. I stedet kan man forsøge at blive enige om, hvordan problemerne skal løses. ARBEJDSPLADSVURDERING SOM VÆRKTØJ Arbejdsmiljøloven kræver, at alle arbejdspladser skal lave skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV), og det er naturligt, at stress-problemer indgår i APV en, hvis kortlægningen af arbejdspladsen taler for det. Det er en opgave for sikkerhedsorganisationen. Viser kortlægningen af arbejdsmiljøet, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress, skal problemerne beskrives (art, omfang og alvor). Årsagerne skal findes med henblik på at søge løsninger, som ofte angår arbejdets organisering, rollekonflikter osv. Det vil her ofte være nødvendigt at inddrage samarbejdsudvalget i løsningen af problemerne, men der påhviler ledelsen et særligt ansvar for at få problemerne løst. Når samarbejdsudvalg eller sikkerhedsudvalg skal vælge strategi i bestræbelserne på at minimere stressbelastningerne, er det en god ide at benytte en arbejdsform, hvor hver enkelt får lejlighed til at beskrive, hvad han/hun tænker om den indsats, der skal gøres. Herunder gerne gøre sig overvejelser om: Hvad skal vi være opmærksomme på? Hvad vil vi gerne opnå med vores tiltag? Hvem kommer vores tiltag til gode? Kan der være nogle der kan opleve vores tiltag negativt? Hvorfor? Hvad er vi enige om? Hvad er vi eventuelt uenige om? SÅDAN BEKÆMPES STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN: Bedre planlægning af arbejdet for at undgå tidspres og flaskehalse Udarbejdelse af mere præcise jobbeskrivelser Afklaring af kompetence og ansvar for den enkelte medarbejder Klare prioriteringer af arbejdet Jobrotation Udvidelse af arbejdsområderne for medarbejdere med ensformigt arbejde Fastholdelse af den faglige udvikling trods arbejdspres Mulighed for hjælp og støtte i arbejdet 12

13 VÆRKTØJER TIL INDSATSEN MOD STRESS Personalepolitik En gennemarbejdet og velfungerende personalepolitik skal være rammen for et godt psykisk arbejdsmiljø. Personalepolitikken er ledelsens ansvar. Politikken skal gøre det naturligt, at man på møder mellem ledelse og medarbejdere taler om arbejdsmiljøproblemer, for eksempel stress. Det giver ledelsen god mulighed for at opfange signalerne om udvikling af stress blandt medarbejderne og gøre noget ved problemerne. Det er helt afgørende, at politikken har opbakning fra topledelsen og at der gøres en indsats for, at politikken skal få en effekt i hele organisationen. 13

14 PERSONALEPOLITIKKEN BØR OMFATTE: Klare virksomhedsmålsætninger og -værdier God kommunikation En klar rollefordeling inden for organisationen Klare prioriteringer Afbalanceret forhold mellem ansvar og bemyndigelse Veldefineret forhold til overordnede Et sikkert arbejdsmiljø Medarbejdersamtaler og medindflydelse Værktøjer til forhindring af konflikter eller chikane Udformning af jobkrav Kontrol med arbejdsbyrden, tempoet og arbejdstiden. Kolleganetværk Arbejdspladsen kan vælge at uddanne et decentralt kolleganetværk af frivillige, som har lyst og forudsætninger til at hjælpe kolleger i krise. Fyraftensmøder På møder i mindre grupper kan man formidle viden om stress til alle ansatte. Fyraftensmøder kan være en god indledning til en debat om psykisk arbejdsmiljø og stress. Dialogspil Gennem dialogspillet skabes en fælles forståelse af et problem i en afdeling eller på en arbejdsplads. Spillet foregår i grupper og kan vare fra en halv til en hel dag. En person udefra styrer processen og sørger for, at spillets regler overholdes. Motion Fysisk aktivitet afbryder tankerne, letter på dårligt humør og gør det nemmere at opnå en ikke-stresset tilstand. Derfor kan et organiseret motionstilbud på arbejdspladsen medvirke til at mindske stress-problemer. Stress-profil Udarbejdelse af en stress-profil for arbejdspladsen kan være en god indfaldsvinkel til at arbejde med stress og psykisk arbejdsmiljø. Under overskriften Den sunde arbejdsplads tilbyder København Sund By en række konsulentydelser, som kan være med til at forbedre sundheden på den enkelte arbejdsplads. Stress-profilen laves ved hjælp af en anonym spørgeskemaundersøgelse. Den sunde arbejdsplads tilbyder blandt meget andet også stress-håndteringskurser, dialogspil og temamøder om stress. Konsulenttjenesten kan kontaktes på telefon Stress-håndtering På korte kurser lærer de ansatte at reagere mere hen- sigtsmæssigt på de stress-påvirkninger, der findes på arbejdspladsen. Kursustilbud Københavns Kommunes Kursuscenter kan blandt andet tilbyde kurser i: Lederudvikling Assertionstræning Arbejdspladsvurdering (APV) 14

15 15

16 HVAD KAN DEN ENKELTE GØRE? Selvom stress på arbejdspladsen er et fælles problem, kan du selv gøre meget for at blive mindre stresset. Du kan lære at forebygge, at stress-situationer opstår, og du kan også bliver bedre til at håndtere den stress, der ikke er til at undgå. Det er vigtigt at tænke i løsninger i stedet for at gå og ruge over problemerne. En snak med en kollega kan give dig mod på at gøre noget ved sagen. Det vil sikkert vise sig, at I begge kender til stress-problemer, og sammen kan det være nemmere at finde på løsninger. Sikkerhedsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten vil også kunne hjælpe med at afklare, om der bør ske ændringer i dine arbejdsforhold for at mindske stress-påvirkningen. Du kan selv undersøge, om du har nogle tegn på stress (se afsnittet Sådan viser stress sig, side 7-8). Måske føler du dig stresset i bestemte situationer. Det kan også være en god ide at stille dig selv nogle spørgsmål om dit forhold til arbejdet, for eksempel: Synes du, at arbejdet er blevet mere krævende? Er du usikker på, om du kan overkomme det? Påtager du dig mere, end du kan overkomme? Har du svært ved at komme i gang med opgaverne? Føler du ofte ulyst i forbindelse med dit arbejde? Har du svært ved at sige fra? Har du svært ved at slippe tankerne om arbejdet i din fritid? Har du en realistisk opfattelse af de situationer, der virker stressende og en realistisk opfattelse af dine egne muligheder for at handle? LÆR AT KLARE STRESS For at stressede situationer ikke skal påvirke dig negativt, må du lære at udnytte dem positivt. På den måde vil et passende niveau af stress kunne virke som en inspiration til, at du yder dit bedste og bliver mere kreativ i forhold til at løse opgaverne. SÅDAN KAN DU HÅNDTERE STRESS Lyt til din krops signaler om stress Find ud af, hvad der giver dig stress Planlæg dit arbejde tag én ting ad gangen Lav dine egne mål for dagen, så du bedre kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt Vær opmærksom i forhold til dem, du arbejder tæt sammen med. Skab øjenkontakt, lyt aktivt og vis, at du er til stede. Brug forskellige sider af dig selv, når du løser arbejdsopgaver, når du holder møde med kolleger og når du holder pause Brug motion til at få spændinger ud af kroppen. Sørg for at slappe af ind imellem. Stræk musklerne ud og gør eventuelt nogle afspændingsøvelser Giv dig tid til at koble tankerne fra i løbet af dagen. 16

17 TÆNK POSITIVT For at skabe afveksling i tilværelsen, er det en god ide at lade fritidsvanerne være forskellige fra den type aktivitet, du har på arbejdet. Måske vil du også have lyst til at tænke over, om der er sider af din livsstil, du ønsker at ændre. Det kan være dine vaner med hensyn til kost, søvn, rygning, alkohol eller motion, men også for eksempel dine interesser og dit forhold til familie og venner. Det er nemmere at komme ud af stress-problemer, hvis man er i stand til at fastholde nogle positive forventninger til, at situationen kan ændres. En positiv livsindstilling kan også medføre, at man hurtigere kommer over de fysiske skavanker, som måske er en følge af stress. Det er nemmere at tænke positivt, hvis man af og til gør noget godt for sig selv. En ide er derfor, at du hver dag sørger for at gøre mindst én god ting for dig selv stor eller lille. Det kan være at gå en lille omvej gennem parken på vej fra arbejde eller at forkæle dig selv for eksempel med en gang massage eller andet, som du ved vil få dig til at føle større velvære. 17

18 ARBEJDSDAGENS AFRUNDING Afrundingsritualer En god måde at slutte dagen på er af samles med kolleger og tale om, hvordan dagen er gået. Her er der også plads til nogle overvejelser over, om planlægningen holdt og om dagen blev, som den burde. Målopfyldelse Nåede jeg hvad jeg ville idag? For mange kan det være svært at se, at ens arbejdsindsats har gjort en forskel. Derfor er det vigtigt at være bevidst om det, man nåede, frem for alt det ufærdige, som giver dårlig samvittighed. Ros og opmærksomhed Vær opmærksom på at give anerkendelser, så I sammen skaber et tillidsfuldt arbejdsmiljø. Og sørg for at fejre de store succeser ordentligt! Tilrettelæggelsen af arbejdet Hvis du gennem længere tid føler, at din egen arbejdsindsats er utilstrækkelig, bør du selv tage initiativ til at drøfte det med din arbejdsleder. Ledelsen bør vide, når tilrettelæggelsen af arbejdet giver problemer, og helst inden det går ud over brugerne. KURSER GIVER VÆRKTØJER Der findes yderligere mange værktøjer, som kan hentes hjem til arbejdspladsen i form af kurser rådgivning m.m. Fælles for dem alle er, at det forudsætter en indsats at oversætte det lærte til anvendelige redskaber i det daglige. Det kræver træning og opfølgning. Derfor er det en god ide, at flere fra samme arbejdsplads får den samme viden og derved kan støtte hinanden efter kurset. Du kan fx få kurser i: stress-håndtering assertionstræning kommunikation afspændingsteknik 18

19 KONTAKTADRESSER Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Personaleafdelingen Københavns Rådhus 1599 København V Tlf BST Københavns Kommune Enghavevej København SV Tlf København Sund By Københavns Sundhedsforvaltning Sjællandsgade København N Tlf Københavns Kommunes Kursuscenter Sundholmsvej København S Tlf LITTERATUR Grunnet, Kai: Arbejde, stress, sundhed (Dansk Arbejdsgiverforenings Forlag, 1993) Netterstrøm, Bo: Klar besked om stress (Aschehoug/Dansk Forlag, 1997) Psykisk arbejdsmiljø en sag for arbejdslederen og sikkerhedsorganisationen (Arbejdsmiljøfondet, 1991) Pelletier, Kenneth R.: Krop, sind og stress (Lindhardt og Ringhof, 1988) Dickson, Anne: Og jeg mener, hvad jeg si r (Hans Reitzel, 1993) Gravesgård, John: Psykisk arbejdsmiljø. En brugervejledning (Forlaget Frydenlund, 1992) Alle har et psykisk arbejdsmiljø. Nogen gør noget ved det (Arbejdstilsynet, 1998) Resultater fra Østerbroundersøgelsen, Psykisk arbejdsmiljø og helbred (Arbejdsmiljøfondet, 1996) Adizes, Ichak: Lederens faldgruber (Børsens Forlag, 1979) Personalepolitisk Regnskab 1997 for Københavns Kommune Nyt fra RAMU: Udbrændthed (Løndirektoratet, 1995) Kortlægning af arbejdsmiljøet (RAMU, 1995) Lov nr. 184 af om arbejdsmiljø (med senere ændringer) At-meddelelserne nr , og om monotoni, psykisk træthed og stress 19

20 Denne pjece handler om stress på arbejdspladsen. Pjecen beskriver, hvad stress er, hvordan stress viser sig og hvad årsagerne kan være. Der er også forslag til, hvordan arbejdspladsen kan gribe stress-problemer an, og endelig kommer pjecen med eksempler på, hvad den enkelte kan gøre for at håndtere stress på arbejdet.