ÅRSRAPPORT 2009 OPKRÆVNINGSKONTORET

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2009 OPKRÆVNINGSKONTORET

2 INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 OPKRÆVNINGSKONTORET Organisation... 4 Personaleressourcer... 4 Opkrævningskontorets opgaver... 4 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET I Den samlede restancesaldo... 5 Udvikling i udvalgte kravstyper - graf... 6 AFSKRIVNINGSPOLITIK... 7 SOCIALERESTANCER... 8 Udvikling i Sociale restancer - graf... 8 NY LOVGIVNING... 9 SAMARBEJDSPARTNERE Skat Fagforvaltningerne Andre kommuner ERFA-grupper Deltagelse i Pantefogedforeningens kreds- og årsmøder Kommunernes Landsforening Opgørelse over restancer pr til KL s spørgeskemaundersøgelse - graf TILSYN MED KOMMUNERNES OPKRÆVNING Ernst & Young OPFØLGNING PÅ ÅRSRAPPORTEN 2008 FOKUS/NYE TILTAG I OPKRÆVNINGSPLAN Udvikling Restanceforebyggelse Fokus/nye tiltag i Målsætninger

3 INDLEDNING Årsrapporten følger op på årsrapporten for 2008, belyser udviklingen i restancesituationen i 2009 og beskriver forretningsgangen ved opkrævning af restancerne i Årsrapporten er en del af Opkrævningsstrategien. Formål Formålet med Årsrapporten er: at orientere kommunalbestyrelsen om situationen og udviklingen på restanceområdet at orientere om, hvor meget der afskrives på grund af uerholdelighed at orientere om konsekvenserne af ændringer i lovgivningen at orientere om fokus, restanceforebyggelse og målsætninger 3

4 OPKRÆVNINGSKONTORET Organisation Opkrævningskontoret er organisatorisk placeret i Økonomi- og Lønafdelingen med reference til Økonomichefen. Personaleressourcer Opkrævningskontoret er bemandet med 4 medarbejdere (2 på 37 timer, 1 på 35 timer og 1 på 30 timer), hvoraf 3 foretager opkrævningsarbejde og 1 tager sig af de administrative funktioner afstemninger og bogholderiopgaver. Opkrævningskontorets opgaver Føre kontrol med, at indbetalinger fra borgere/virksomheder finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist og rykke for manglende betaling. Rådgive og vejlede borgere med gæld til det offentlige. Der er på kommunens hjemmeside udarbejdet en serviceinformation om opkrævning, der beskriver proceduren ved opkrævning af restancer, størrelsen af gebyrer, samt klageinstanser over kommunens afgørelser. Assistere kommunens øvrige forvaltninger og andre myndigheder ved opkrævning af offentlig gæld. Ajourføre og vedligeholde KMD-Debitor herunder oprydning, afskrivning, afstemning og omkontering. Administration af debitorsystem i henhold til årsbog fra KMD (Bestilling af opkrævninger, rykkerkørsel, rykkermønster, udskrivning af restancelister m.m.). Udsendelse af saldoopgørelse. Fastsættelse af afdragsordninger på tilbagebetalingskrav. Indgåelse af frivillige aftaler. Personlig og telefonisk kontakt til borgeren. 4

5 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET I 2009 Den samlede restancesaldo Den samlede restancesaldo på de krav, der opkræves af Opkrævningskontoret, udgør ved årets udgang 67,2 mio.kr., hvilket er et fald på 3,7 mio.kr. i forhold til Restancer af underholdsbidrag, den største restanceart, er på 40,5 mio.kr., hvilket er en stigning på 2,0 mio.kr. i forhold til Der er 100 % statsrefusion på kravet. Alle restancer på dette område er hos SKAT. En af grundene til stigningen i restancen skyldes manglende ressourcer ved SKAT. Øvrige restancer under et viser et fald på 5,7 mio.kr. i forhold til i alt 26,7 mio.kr. i Faldet skyldes primært ændring i restancemassen på regningsdebitorer (f.eks. mellemkommunale krav, for meget udbetalt ydelse m.m.). En af forklaringerne er, at fagforvaltningerne i 2007 udsendte en væsentlig andel af regninger sidst på året. I 2008 er faktureringen fordelt hen over året, og dette er fortsat i En anden forklaring er oprydning i restancemassen (afskrivning/tilbagekontering af ikke berigtigede krav m.m.), ændring af arbejdsgange, og godt samarbejde med fagforvaltningerne. Jf. Opkrævningsstrategien for er de mest omfangsrige kravstyper: Underholdsbidrag Tilbagebetalingspligtig hjælp Boligstøtte Daginstitution Ejendomsskat Regningskrav (mellemkommunale krav, for meget udbetalt ydelser m.m) Med hensyn til restancer vedrørende ejendomsskat, kan det nævnes, at der ses en stigning i antallet af anmeldte tvangsauktioner på ca. 40 % i forhold til tidligere år. Dette påvirker dog ikke restancemassen, idet der er tale om fortrinsberettigede krav, som bliver dækket først ved salg af ejendom. Tidligere var Forbrugsafgifter en omfangsrig kravstype, men fra 2009 er dette krav overgået til Aqua Djurs I/S. 5

6 Udvikling i restancer på udvalgte arter i kr i kr Underholdsbidrag Tilbagebetalingspligtig hjælp (kke. reg.arter) Boligstøtte Krav vedr. daginstitutionsbetaling Ejendomsskat Forbrugsafgifter Regningskrav mv Man vil bemærke, at ejendomsskat pr ikke er i restance. 1. rate ejendomsskat 2010 forfalder først til betaling den 4. januar 2010, men mange vælger at forud-indbetale 1. rate før årsskiftet, hvilket giver en overbetaling. 6

7 AFSKRIVNINGSPOLITIK Afgangsføring af uerholdelige krav Krav, som er helt eller delvis ophørt som følge af bortfald (bortfald indtræder i forbindelse med tilbagebetalingskrav, såfremt det ikke har været muligt at fastsætte afdrag inden 3 eller 5 år fra kravets opståen), forældelse, præklusion, akkord eller gældseftergivelse, er ikke længere retskraftige, og må derfor ikke søges inddrevet hos skyldneren. Dette er bestemt ved lov, og sådanne krav skal derfor afgangsføres. Da det fremgår af loven, at tilbagebetalingskrav ikke kan overføres til inddrivelse, før der har været fastsat afdragsordning, og da en fastsættelse kun kan ske hvis borgeren har en indtjening på minimum ,00 kr. (hvis borgeren modtager SU, kontanthjælp eller førtidspension, kan der ikke fastsættes afdrag), er det meget vigtigt, at undgå fejludbetalinger, som kan medføre tilbagebetalingskrav. Tilbagebetalingskrav er belastende for kommunens økonomi, og kan være svære at få ind igen. Det er derfor vigtigt, at fagforvaltningerne påser, at der sker så få fejludbetalinger som muligt. I 2009 er der afskrevet for i alt 2,3 mio.kr. Heraf vedrører 1,2 mio.kr. kontanthjælpskrav, som er bortfaldet, før det har været muligt at fastsætte afdrag. Opkrævningskontoret gennemgår løbende restancesagerne, med henblik på en vurdering af opkrævningsmulighederne samt muligheder for fastsættelse af afdrag. Der sker løbende afskrivning af krav, hvis juridiske eksistens er bortfaldet, og restancemassen renses for uinddrivelige krav, for at kunne anvende ressourcerne på de tilbageværende sager. Opgørelse over afskrivninger , , , , , , , , ,00 0, Bortfald jf. akt.lov Død boudlæg Gælds. mv. Jf. Fagforv. Forældet Mgl. Anm. fra vores side På foranl. af SKAT Andet Årsagen til udslaget i afskrivninger med begrundelse andet er, at Opkrævningskontoret i 2009 foretog en stor oprydning primært i gebyrer. Dette medførte afskrivninger af gebyrer, der var pålignet i forbindelse med skatterestancer før fusionen mellem Stat og kommune. 7

8 SOCIALE RESTANCER Restancer på socialekrav: Daginstitutionsbetaling Klientbetaling Boligstøtte Boliglån Tilbagebetalingspligtig hjælp udgør ved årets udgang 14,5 mio.kr., hvilket er en stigning på 0,5 mio.kr. i forhold til året før. Udvikling i sociale restancer i kr i kr. Daginstitution (ink. regulering) Klientbetaling Boligstøtte Boliglån Tilbagebetalingspligtig hjælp (kke. reg.arter) Stigningen i restancer vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp skyldes primært, at der er kommet mere fokus på socialt bedrageri, hvilket har genereret et par sager med store tilbagebetalingskrav. Herudover har der været en stor gruppe af personer, som er startet uddannelse/arbejde, uden at have oplyst om dette. Den kontanthjælp, de uberettiget har modtaget, er omkonteret til at være kontanthjælp mod tilbagebetaling. 8

9 NY LOVGIVNING Der er i årets løb vedtaget nedenstående lovændringer, som påvirker opkrævningen. Lov nr Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Fælles inddrivelseslov): Den trådte denne lov i kraft. Med den er der igen åbnet op for modregning i børnefamilieydelse og træk i kontanthjælp. Loven giver SKAT bedre mulighed for henholdsvis lønindeholdelse og udpantning. Den nye lov åbner også op for, at SKAT kan eftergive restancer, og SKAT kan undlade at afbryde forældelse. Vi forventer derfor, at få returneret sager til afskrivning med henvisning til Inddrivelsesloven i fremtiden. Den nye Inddrivelseslov giver endvidere adgang for modregning/indtrædelse i overskydende skat til langt de fleste kommunale krav. Lov nr Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love: Loven trådte i kraft den , og åbnede op for, at der kan ske fradrag til løbende underholdsbidrag hos kontanthjælpsmodtagere inden kontanthjælpen udbetales. Dette er iværksat fra Socialforvaltningens side. Loven er vedtaget med henblik på at sørge for, at kontanthjælpsmodtagere, som modtager forsørgertakst, også betaler bidrag. Lov nr Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love: Den trådte loven i kraft. Der er nu igen åbnet op for modregning i børnefamilieydelse til restancer vedrørende daginstitutionsbetalinger mv. 9

10 SAMARBEJDSPARTNERE SKAT: SKAT har fordelt arbejdsopgaverne mellem forskellige skattecentre: Skattecenter Herning varetager inddrivelse af fortrinsberettigede krav, f.eks. ejendomsskat. Dialog foregår primært pr. telefon. Skattecenter Randers varetager sager vedrørende gældssaneringer. Dialog foregår pr. telefon og pr. mail. Al anden inddrivelse af personrestancer varetages af Skattecenter Roskilde. Fagforvaltningerne: Opkrævningskontoret har dialogmøder med fagforvaltningerne med henblik på at styrke samarbejdet, og mindske/begrænse stigning i borgernes restancer. Andre kommuner ERFA-grupper: I 2008 startede ERFA-samarbejde vedrørende opkrævning op, og Opkrævningen deltager fortsat i disse møder. Målsætningen med ERFA-samarbejdet er videndeling, sparring samt at skabe og udbygge samarbejdet mellem kommunerne. De 16 kommuner, som hører under Samarbejde Midtjylland er delt op i 2 grupper, hvor der i hver gruppe afholdes 2-3 møder årligt. De to grupper er delt op geografisk i VEST og ØST ØST består af Horsens, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs. VEST består af Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg. Deltagelse i Pantefogedforeningens kreds- og årsmøder: 2 af medarbejderne er medlem af Pantefogedforeningen for offentlige opkrævnings- og inddrivelsesmedarbejdere. Én af medarbejderne er i øvrigt medlem af foreningens Lovudvalg. Foreningens formål er: at medvirke til medlemmernes dygtiggørelse indenfor fagområdet at påvirke beslutningsprocesser indenfor medlemmernes arbejdsområde, samt synliggøre foreningens holdninger. at udbygge det faglige og kollegiale fællesskab medlemmerne imellem, samt samarbejde med andre foreninger, styrelser, ministerier m.fl. Foreningen er nedlagt i januar

11 Kommunernes Landsforening (KL): KL har lavet en e-konference (KL dialogportal). Konferencen er oprettet til brug for dialogen mellem kommunale opkrævningsmedarbejdere om problemstillinger i relation til varetagelsen af den kommunale opkrævningsopgave. Konferencens formål er at synliggøre og formidle kommunale løsningsmodeller i relation til den kommunale opkrævningsopgave og snitfladerne til restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT). Til brug for KL's interessevaretagelse, er formålet herudover, at få synliggjort de af kommunernes problemer i relation til samarbejdet med restanceinddrivelsesmyndigheden, som fordrer en central løsning, samt at indhente kommunale forslag til, hvordan restancesituationen på kommunalkravsområdet kan forbedres, såvel via lovgivning som ved ændrede samarbejdsmodeller myndighederne imellem. Det forgangne år: SKAT stoppede i maj 2009 al inddrivelse af tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, og KL har i februar 2010 meddelt følgende: SKAT konkluderede på baggrund af en stikprøve på 345 sager, at 51 pct. af de ca sager, som kommunerne havde sendt til inddrivelse ikke var retskraftige, og ikke kunne inddrives. Skatteministeriet iværksatte på baggrund heraf ensidigt et øjeblikkeligt stop for al inddrivelse af krav vedr. tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, som blev meddelt i brev af 29. maj 2009 fra skatteministeren til KL s formand. Inddrivelsen ville først blive genoptaget, når kommunerne havde gennemgået alle de sager, der var sendt til inddrivelse, og klarmeldt disse over for SKAT. SKAT s beslutning var efter KL s vurdering med følgende begrundelse helt uacceptabel: 1. SKAT har ikke lovhjemmel til at pålægge kommunerne den meget ressourcekrævende opgave med at gennemgå deres sagsbestand. Kun hvis der foreligger en konkret indsigelse fra SKAT eller skyldner for den om den enkelte fordrings eksistens eller størrelse, er kommunen pålagt at undersøge den enkelte fordring. 2. SKAT s stikprøve er af tvivlsom karakter. Det skyldes, at SKAT s stikprøve ikke er omfattende nok til at sige noget om de enkelte kommuners resultater, men kun til at sige noget om håndteringen på landsplan. 3. KL har trods gentagne mailvekslinger ikke kunnet få afklaret fra SKAT, hvordan de har udtaget stikprøven. Kun at den er tilfældigt udvalgt. 4. Det er KL s opfattelse, at der kan sættes spørgsmålstegn ved SKAT s faglige vurdering af, at de enkelte sager i undersøgelsen ikke opfylder betingelserne for at blive fremsendt til inddrivelse er korrekt. KL har derfor i såvel gentagne skriftlige henvendelser til Skatteministeriet som i møder med ministeriet protesteret mod SKAT s inddrivelsesstop, og den opstillede forudsætning for at genoptage inddrivelsen, samt opfordret SKAT til at genoptage inddrivelse omgående. Skatteministeren har i brev af 3. februar 2010 til KL s formand oplyst, at han er indstillet på, at SKAT genoptager inddrivelsen af kravene hurtigst muligt, dog således at kommunerne tidsmæssigt 11

12 har mulighed for at gennemføre et sidste kvalitetstjek af de oversendte krav, såfremt dette skønnes nødvendigt. Det er KL s opfattelse, at inddrivelsen af kontanthjælpssagerne bør genoptages omgående. En udsættelse vil kunne betyde, at sagerne ikke kommer til at indgå i modregningskørslerne for overskydende skatter i marts måned med yderligere provenutab til følge. KL vil derfor svare skatteministeren, at inddrivelsen bør genoptages omgående. Skatteministeren har efterfølgende meddelt, at inddrivelse af tilbagebetalingspligtig kontanthjælp er genoptaget. Spørgeskemaundersøgelse: KL har i økonomiaftalen 2009 fået indført, at KL, sammen med SKAT, skal gennemføre en undersøgelse af de stigende kommunale restancer. En del af denne proces er en spørgeskemaundersøgelse hos kommunerne, hvor der sker opgørelse af restancer på udvalgte restancearter. Opgørelse sker med udgangspunkt i totallister for betalingskontrol pr , der udskrives fra KMD s debitorsystem. Opkrævningskontoret har sendt følgende opgørelse af restancer pr til KL: Opgørelse pr (i kr) Ejendomsskat ( kr.) Underholdsbidrag ( kr.) Retsafgifter - og gebyrer ( kr.) Forbrugsafgifter ( kr.) Daginstitutioner ( kr.) Husleje ( kr.) Boligindskudslån ( kr.) Boligydelseslån ( kr.) Boligstøtte ( kr.) Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp (ikke reg. arter) ( kr.) Øvrige restancer ( kr.) 12

13 TILSYN MED KOMMUNERNES OPKRÆVNINGSARBEJDE Ernst & Young Revisionen vurderer om Opkrævningskontorets forretningsgange ved opkrævning af restancer er hensigtsmæssige og betryggende. 13

14 OPFØLGNING PÅ ÅRSRAPPORTEN 2008 FOKUS/NYE TILTAG I 2009: I årsrapporten 2008 skrev vi, at vi ville påbegynde beregning/påligning af renter på diverse regningskrav og regulering af boligstøttekrav. På grund af edb-mæssige årsager, påbegynder vi først beregning/påligning af renter på diverse regningskrav og regulering af boligstøtte krav i Opkrævningskontoret har nu indarbejdet i det daglige arbejde, at indhente gældsanerkendelser i de sager, hvor der indgåes aftaler, og hvor der kunne indtræde forældelse af kravet inden det var færdigbetalt. Ligeledes er det nu også en del af den daglige sagsbehandling, at undersøge mulighed for modregning i løbende ydelser, inden restancer oversendes til inddrivelse ved SKAT. Det har betydet, at der alene ved modregning i boligsikring og boligydelse er kommet kr ,00 ind i Gebyrtaksterne er ændrede således, at der pålægges kr. 250,00 i gebyr for rykkere på restancer over kr. 500,00 og kr. 100,00 i gebyr for rykkere på restancer under. Målet var, at få færre henvendelser fra borgere, der var utilfredse med gebyret ift. restancens størrelse, og dermed give bedre tid til andre arbejdsopgaver. Opkrævningskontoret vurderer, at der er kommet færre af den slags henvendelser. I november 2009 udsendte Opkrævningskontoret ca saldoopgørelser til Norddjurs kommunes debitorer. Dette medførte ikke særligt mange ekstra telefonhenvendelser, men der kom indbetalinger ind, og debitorerne blev gjort opmærksomme på, at de var i restance. Når der udbetales overskydende skatter, modregnes via SKAT til restancer. I modregningsperioden (typisk marts maj måned) oplever Opkrævningskontoret en massiv stigning i telefoniske henvendelser fra debitorer, som ikke mener at have restance. Udsendelse af saldoopgørelser varsler disse debitorer om, at der kan blive modregnet i deres eventuelle overskydende skat. Opkrævningskontoret håber således på, at der i 2010 vil være færre henvendelser fra borgere, som ikke mener at være i restance. I sager med tilbagebetalingskrav, hvor det ikke er muligt at fastsætte afdrag, er der meddelt henstand til debitoren. Saldoopgørelsen gør debitoren opmærksom på, at kravet stadig eksisterer, og orienterer om, at restanten/debitoren har pligt til selv at rette henvendelse, såfremt der sker ændring i indtægtsforholdene. I 2009 gennemgik Opkrævningskontoret restancemassen med fokus på oprydning i gebyrer. Ved fusionen mellem stat og kommune i 2005 blev ALLE restancer vedrørende skatter overført til SKAT, men ikke alle gebyrer, som var blevet pålignet i forbindelse med rykkerskrivelser og tilsigelser vedrørende skatterestancer blev overført sammen med dem.. Disse gebyrer blev afskrevet i forbindelse med oprydningen. 14

15 OPKRÆVNINGSPLAN FOR 2010 Udvikling Opkrævningskontoret ønsker fortsat, at være på forkant med den teknologiske udvikling indenfor opkrævningsområdet, og er åben overfor igangsættelse af nye systemer, der kan forenkle administrationen og effektivisere opkrævningen. Personalet deltager i relevante kurser vedrørende opkrævningsfunktionerne, møder med ERFAgrupper, møder med fagforvaltningerne, samt i kurser vedrørende edb-systemer. Restanceforebyggelse Opkrævningskontoret har et godt og tæt samarbejde med især udbetalingsområdet omkring det restanceforebyggende arbejde. Fokus/nye tiltag i 2010: Beregning/påligning af renter på diverse regningskrav og regulering af boligstøtte krav. Opkrævningskontoret forventer, at det vil motivere flere borgere til at indbetale hele beløbet på en gang, i stedet for at indgå afdragsordninger. Hvis dette viser sig at have en positiv effekt, vil Opkrævningskontoret undersøge, om det med fordel kan indføres på andre krav. I enkelte særlove er der lovhjemmel til at modregne i løbende ydelser (f.eks. udbetaling af pension, boligydelse, boligsikring og kontanthjælp) til restancer (f.eks. restancer til efterregulering af boligydelse, efterregulering af boligsikring, løbende daginstitutionsbetaling m.m.). Opkrævningskontoret vil til stadighed have fokus på disse områder, da modregning kræver færre ressourcer end opkrævning. Ressourcer der så kan anvendes på de tungere sager, hvor de gør en forskel. Udsende 2 rykkere på udvalgte regningskrav inden kravet bliver oversendt til SKAT i et forsøg på, at få flere penge ind. Målsætninger Få iværksat modregning i løbende ydelser i de sager, hvor det er muligt. Indberette medhæfter (der kan være flere, der hæfter solidarisk for samme krav ex. boligstøtte og regulering af økonomisk friplads) på de sager, hvor det er muligt. Foretage oprydning i restancemassen, så vi sikrer, at vore krav er retskraftige. Fortsætte med at udsende saldoopgørelser én gang om året. Løbende finde områder at fokusere på, for at sikre effektivitet og optimal opkrævning. 15