Totale kvælstofbalancer på landsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Totale kvælstofbalancer på landsplan"

Transkript

1 Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik over udviklingen i omsætningen og overskuddet af kvælstof () i landbruget. -overskuddet omfatter alle former for tab af til omgivelserne, ændringer i systemets -indhold samt fejl og usikkerheder i datagrundlaget for beregningerne (Kyllingsbæk 2003). Beregning af -overskuddet giver imidlertid ingen oplysninger om den interne omsætning og tab af i forbindelse med eksempelvis planteproduktionen og den animalske produktion. Ønskes en mere detaljeret indsigt i den interne omsætning af i landbruget kan totalbalancen, herunder -overskuddet splittes op på en stald- og markbalance, ligesom overskuddet kan fordeles på de respektive tabsposter. Opsplitning på en stald- og markbalance vil dog kræve beregninger/vurderinger af den interne omsætning af, idet eksempelvis husdyrgødningen er en tilførselspost i markbalancen og udbyttet fra markbalancen i stor udstrækning er en tilførselspost i staldbalancen m.v., men rammerne er givet i form af den totale balance. I det følgende er der givet en beskrivelse af resultater fra en opdeling af de totale -balancer på landsplan for årene 1984, 1989 og årene på mark- og staldbalancer, herunder opdeling af overskuddet på diverse tabskilder. Datagrundlag og beregningsmetoder Beregninger af den interne omsætning af kvælstof i landbruget omfatter bl.a. beregning af, hvor meget der fjernes fra marken med afgrøderne og hvor stor en del heraf der sælges direkte som planteprodukter og hvor stor en del der anvendes til foder. Ligeledes kræves en opgørelse af f.eks. husdyrgødningens kvælstofindhold ab lager, som er den mængde, der udbringes på marken. Ved fastlæggelse af udbyttet af de forskellige afgrøder til beregning af, hvor meget der fjernes fra marken med afgrøderne, er der taget udgangspunkt i data fra Landbrugsstatistikken. Til de i statistikken angivne udbytter knytter sig en vis usikkerhed. For korn, bælgsæd, frø o.lign. svarer de angivne udbytter på landsplan formentligt ret godt til det faktiske udbytte, idet udbyttet af disse afgrøder kan gøres op med rimelig sikkerhed. For grovfoderafgrøderne er opgørelserne mere usikre. Dette gælder især udbyttet af græs og grønfoder, idet en stor del heraf afgræsses. Et andet problem, som også fortrinsvis er knyttet til grovfoderafgrøderne er, at der under konserveringen og opbevaringen sker et svind, således at høstudbyttet ikke svarer til mængden, der er til rådighed som foder. 1

2 På baggrund af drøftelser i en arbejdsgruppe vurderedes (Kyllingsbæk et al, 2000), at udbytterne af visse grønfoderafgrøder i Landbrugsstatistikken er overvurderet ligesom der i forbindelse med konservering og opbevaring af fodermidler sker et svind. Hovedparten af svindet tilbageføres til marken. En mindre del af svindet skønnes at tabes ved fordampning af ammoniak og andre flygtige kvælstofforbindelser. Til beregning af kvælstofindholdet i de forskellige fodermidler er anvendt de samme procentiske indhold som ved opstillingen af de totale kvælstofbalancer. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til Kyllingsbæk et al (2000). Resultater I tabel 1 er der opstillet summariske mark- og staldbalancer for årene 1984, 1989 og årene , hvor -overskuddet er fordelt på tabskilderne i henholdsvis mark og stald. Endvidere forekommer der en rest, som der ikke kan gøres rede for. I denne rest indgår også en evt. ændring i jordens -puljer. I totalbalancerne er anvendt nettotilførslen fra atmosfæren, jf. Kyllingsbæk (2003), mens bruttotilførslen er anvendt ved opdelingen på en mark- staldbalance, idet mark- og staldbalancen betragtes som adskilte/uafhængige af hinanden, hvilket betyder at hele mængden af tilført fra atmosfæren skal regnes som tilført til marken og tabet af ved ammoniakfordampning skal regnes som en fraførsel/tab. Dette bevirker, at summen af mark og staldbalancen ikke er lig med totalbalancen for et givet år. Korrigeres for denne forskel er afvigelsen på -overskuddet mellem totalbalancen og summen af mark og staldbalancen 0,3-1,5%. Tabel 1. Mark- og staldbalancer for sårene 1984, 1989 og Markbalancer Tilført kvælstof 1000 Tilført kvælstof Handelsgødning 406 Korn- og frøafgrød. 175 Grovfoder 164 Animalske prod. 85 Husdyrgødn.* 263 Su.roer, kart. fabr. 11 Kraftfoder 261 Fodersvind 9 Tilførsel i øvrigt 109 Grovfoderafgrød. 170 Kemisk foder 10 Husdyrgød.ab lag. 263 Overskud 421 Overskud 77 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 63 -tab, stald lager 51 Udvaskning 311 -tab, foderkons. 6 Denitrifikation 51 Rest inkl. ændr.i jord -4 Rest Handelsgødning 371 Korn- og frøafgrød. 183 Grovfoder 144 Animalske prod. 89 Husdyrgødning 247 Su.roer, kart. fabr. 11 Kraftfoder 275 Fodersvind 7 Tilførsel i øvrigt 118 Grovfoderafgrød. 151 Kemisk foder 12 Husdyrgød.ab lag. 247 Overskud 391 Overskud 87 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 58 -tab, stald lager 49 Udvaskning 274 -tab, foderkons. 8 Denitrifikation 47 Rest inkl. ændr.i jord 12 Rest 30 * Alt husdyrgødning udbragt på marken, dvs. der er ingen gårdbidrag 2

3 Tilført kvælstof 1000 Markbalancer Tilført kvælstof Handelsgødning 311 Korn- og frøafgrød. 166 Grovfoder 132 Animalske prod. 103 Husdyrgødning 231 Su.roer, kart. fabr. 11 Kraftfoder 297 Fodersvind 6 Tilførsel i øvrigt 106 Grovfoderafgrød. 140 Kemisk foder 9 Husdyrgød.ab lag. 231 Overskud 331 Overskud 99 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 48 -tab, stald lager 42 Udvaskning 235 -tab, foderkons. 6 Denitrifikation 43 Rest inkl. ændr.i jord 5 Rest Handelsgødning 286 Korn- og frøafgrød. 162 Grovfoder 129 Animalske prod. 105 Husdyrgødning 233 Su.roer, kart. fabr. 11 Kraftfoder 295 Fodersvind 5 Tilførsel i øvrigt 105 Grovfoderafgrød. 132 Kemisk foder 7 Husdyrgød.ab lag. 233 Overskud 319 Overskud 87 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 46 -tab, stald lager 42 Udvaskning 219 -tab, foderkons. 5 Denitrifikation 42 Rest inkl. ændr.i jord 12 Rest Handelsgødning 283 Korn- og frøafgrød. 170 Grovfoder 135 Animalske prod. 108 Husdyrgødning 231 Su.roer, kart. Fabr. 12 Kraftfoder 298 Fodersvind 6 Tilførsel i øvrigt 110 Grovfoderafgrød. 137 Kemisk foder 6 Husdyrgød.ab lag. 231 Overskud 305 Overskud 95 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 45 -tab, stald lager 43 Udvaskning 213 -tab, foderkons. 4 Denitrifikation 42 Rest inkl. ændr.i jord 5 Rest Handelsgødning 278 Korn- og frøafgrød. 168 Grovfoder 138 Animalske prod. 111 Husdyrgødning 233 Su.roer, kart. fabr. 12 Kraftfoder 318 Fodersvind 5 Tilførsel i øvrigt 106 Grovfoderafgrød. 140 Kemisk foder 5 Husdyrgød.ab lag. 233 Overskud 298 Overskud 112 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 45 -tab, stald lager 44 Udvaskning 207 -tab, foderkons. 4 Denitrifikation 43 Rest inkl. ændr.i jord 2 Rest 65 3

4 Tilført kvælstof 1000 Markbalancer Tilført kvælstof Handelsgødning 257 Korn- og frøafgrød. 154 Grovfoder 131 Animalske prod. 110 Husdyrgødning 229 Su.roer, kart. fabr. 12 Kraftfoder 303 Fodersvind 5 Tilførsel i øvrigt 101 Grovfoderafgrød. 134 Kemisk foder 5 Husdyrgød.ab lag. 229 Overskud 288 Overskud 95 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 44 -tab, stald lager 43 Udvaskning 192 -tab, foderkons. 2 Denitrifikation 44 Rest inkl. ændr.i jord 9 Rest Handelsgødning 246 Korn- og frøafgrød. 154 Grovfoder 134 Animalske prod. 111 Husdyrgødning 232 Su.roer, kart. fabr. 12 Kraftfoder 300 Fodersvind 5 Tilførsel i øvrigt 100 Grovfoderafgrød. 136 Kemisk foder 4 Husdyrgød.ab lag. 232 Overskud 275 Overskud 90 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 43 -tab, stald lager 42 Udvaskning 179 -tab, foderkons. 3 Denitrifikation 40 Rest inkl. ændr.i jord 13 Rest Handelsgødning 229 Korn- og frøafgrød. 153 Grovfoder 130 Animalske prod. 114 Husdyrgødning 236 Su.roer, kart. Fabr. 11 Kraftfoder 295 Fodersvind 5 Tilførsel i øvrigt 98 Grovfoderafgrød. 132 Kemisk foder 4 Husdyrgød.ab lag. 236 Overskud 266 Overskud 74 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 42 -tab, stald lager 42 Udvaskning 174 -tab, foderkons. 2 Denitrifikation 40 Rest inkl. ændr.i jord 10 Rest Handelsgødning 206 Korn- og frøafgrød. 144 Grovfoder 123 Animalske prod. 113 Husdyrgødning 234 Su.roer, kart. fabr. 12 Kraftfoder 295 Fodersvind 5 Tilførsel i øvrigt 97 Grovfoderafgrød. 132 Kemisk foder 4 Husdyrgød.ab lag. 234 Overskud 248 Overskud 70 I alt I alt tab udbr.gød.mv. 39 -tab, stald lager 42 Udvaskning 168 -tab, foderkons. 2 Denitrifikation 39 Rest inkl. ændr.i jord 2 Rest 26 4

5 Markbalancer Sammenlignes -tilførslen i markbalancen over tid, ses at tilførslen af med handelsgødning er faldet væsentligt siden 1984, fra til ca i Tilførslen af husdyrgødning er faldet med ca fra til i 2002, (Poulsen 2002). Faldet i tilførslen med handelsgødning har især fundet sted siden først i 1990 erne (Kyllingsbæk 2003). Faldet i tilførslen med husdyrgødning er sket fra midt i 1980 erne til midt i 1990 er og har siden 1995 ligget på et ret konstant niveau omkring Sammenlignet hermed er der kun sket forholdsvis små ændringer i tilførslen fra de øvrige kilder, Jf. Kyllingsbæk (2003). Summeres de tre poster for fraførslen af, tabel 1, ses at den totale fraførsel med afgrøderne var større i perioden fra midten af 1980 erne til sidst i 1990 erne end i de seneste år. I perioden fra midt i 1980 erne til sidst i 1990 erne var den samlede fraførsel således de fleste år af størrelsesordenen , mens fraførslen de seneste år har været omkring pr. år. Fraførslen med korn og frø til udsæd har stort set været af samme størrelse i hele perioden, mens fraførslen med bælgsæd og industrifrø er væsentlig mindre i dag end tidligere. For bælgsæd og industrifrø har fraførslen de seneste år kun været 1/3 af fraførslen i perioden fra midt i 1980 erne til først i 1990 erne, da fraførslen med disse afgrøder var størst. Den samlede fraførsel med grovfoderafgrøderne er også faldet. Af tabel 1 fremgår at fraførslen med grovfoderafgrøder i 1984 var , i og har siden 1995 ligget mellem edgangen skyldes en drastisk nedgang i dyrkning af foderroer. Fraførslen med foderroer inklusive roetop er således faldet med omkring siden midt i 1980 erne og udgør i dag kun1/10 af fraførslen i Sammenlignes -overskuddet fra år til år, tabel 1, ses at overskuddet er faldet fra i 1984 til pr. år i Reduktionen i overskuddet har især fundet sted fra først i 1990,ere. Siden da er overskuddet faldet med ca Faldet i overskuddets i markbalancen skyldes især en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og dermed mindre behov for handelsgødning. Med reduktionen i overskuddet er der, som det måtte forventes, også sket et fald i tabsposterne som især kommer til udtryk ved et fald i udvaskningen fra i 1984 til i 2002 (Børgesen og Grant, 2003). Kvælstoftabet i forbindelse med udbringning af gødning m.v. er næsten halveret med et fald fra i 1984 til i 2002 (Mikkelsen og Gyldenkærne, 2003). Det kraftige fald er især en følge af at ammoniakfordampning under og efter udbringningen af husdyrgødningen er reduceret fra i sidste halvdel af 80 erne til ca pr. år i dag, er ikke vist i tabellen. Tabet ved denitrifikation i marken er beregnet med en empirisk model (Vinther, 2003). Tabet ved denitrifikation, tabel 1, er beregnet til i 1984, i 1989 og siden 1995 beregnet til godt pr. år. Vurderet ud fra resultater fra målinger af kvælstofindholdet i jordprøver fra KVADRATETTET, over en 10-års periode fra 1986 til 1997 (Heidmann og Søegaard, 2002), er der ikke sikre holdepunkter for at jordens indhold af kvælstof på landsplan er ændret i den betragtede periode. En eventuel ændring i jorden -indhold indgår derfor ikke i fordelingen af overskuddet på tabskilder som en særskilt post, men indgår i størrelsen Rest. 5

6 Ud over usikkerheder og fejl på beregningerne er posten Rest naturligvis også afhængig af, hvor godt størrelsen af de estimerede tabsposter er i overensstemmelse med de faktiske tab. Det ses, at Resten er på i 1984 og varierende fra til for de øvrige år. Den ensidige positive rest for de fleste år tyder på, at den interne omsætning af mellem mark- og stalddriften ikke er estimeret helt korrekt. I overensstemmelse med at udbyttet af grovfoderafgrøderne er faldet, som nævnt under markbalancen, ses at tilførslen af med grovfoder er faldet. Af tabel 1 fremgår, at tilførslen af med grovfoder er faldet fra i 1984, i 1989 og til et lavere niveau i perioden , hvor tilførslen har varieret mellem og Årsagen til at fraførslen af med grovfoderafgrøder i markbalancen er større end tilførslen af med grovfoder i staldbalancen er at der fraføres ved direkte salg af eksempelvis lucernemel og græspiller mv. Tilførslen af med kraftfoder, der omfatter korn og oliekager mv., er steget fra ca i 1984 til i 1989 og har fra 1995 til 2002 ligget på et højere niveau, omkring pr. år. I 1998 var tilførslen med kraftfoder forholdsvis høj, Tilførslen med grovfoder var ligeledes forholds høj dette år, tabel 1. Tilførslen med betegnelsen kemisk foder dækker over kvælstof anvendt til halmludning og urea anvendt til foder. Faldet i tilførslen af med grovfoder og stigningen ved tilførslen med kraftfoder afspejler ændringen i husdyrholdet med et fald i kvægholdet og en ret stor stigning i svine- og fjerkræholdet især fra først i halvfemserne. Fraførslen med den animalske produktion er steget fra i 1984; til i 1989 og i perioden stigende fra i 1995 til i Med hensyn til ændringen i fraførslen af med husdyrgødningen henvises til omtalen ovenfor af tilførslen med husdyrgødningen i markbalancen, da fraførslen i staldbalancen svarer til tilførslen i markbalancen. Det skal bemærkes at til trods for en stigende animalske produktion er dyrenes udskillelse af i husdyrgødningen faldet, hvilket skyldes forbedret foderudnyttelse. Kvælstofoverskuddet i staldbalancen ses at være steget fra i 1984 til i 1998 og derefter faldet til ca i Da en stigning i produktionen, andre forhold lige, vil medføre et stigende overskud og dermed et stigende tab, kunne det forventes at overskuddet også var fortsat med at stige efter Forklaringen på at overskuddet er faldet, trods stigningen i produktionen, må formodes at skyldes en bedre foderudnyttelse. Tabet af kvælstof ved ammoniakfordampning og denitrifikation fra husdyrgødningen i stald og lager er ikke ændret nævneværdigt. I 1984 var tabet , i og i perioden varierende fra Ændringen af Posten Rest ses at have samme forløb som ændringen i overskuddet. Resten ses således, tabel 1, at være steget fra pr. år i 1984 til i 1998 og derefter igen faldet til i Som nævnt under omtalen af posten Rest i markbalancen, omfatter posten fejl og usikkerheder, men er også afhængig af, hvor godt størrelsen af tabsposterne er i overensstemmelse med de faktiske tab. I modsætning til resten i markbalancen ses at resten her i staldbalancen i alle årene er positiv. Dette bekræfter, at den interne omsætning af mellem mark- og stalddriften ikke er estimeret helt korrekt. 6

7 Det største problem med en korrekt estimering af den interne omsætning mellem mark- og stalddriften er givetvis udbyttet af grovfoderafgrøderne. Et for højt udbytte vil eksempelvis medføre at fraførslen i markbalancen bliver for høj og tilførslen i staldbalancen som foder tilsvarende for høj. Andre forhold lige vil det medføre at -overskuddet og resten i markbalancen bliver for lav og tilsvarende for høj staldbalancen. Referencer Børgesen, C.D. og Grant, R Vandmiljøplan II modelberegning kvælstofudvaskning på landsplan, Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarksmiljøundersøgelser, december Heidmann, T. og Søegaard, K Ændring i jordens kvælstofindhold. Internt notat, Danmarks JordbrugsForskning, november Kyllingsbæk, A Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug DJF rapport r. 36, Markbrug, Danmarks JordbrugsForskning. Kyllingsbæk A., Børgesen, C.D., Andersen, J.M., Poulsen, H.D., Børsting, C.F., Vinther, F.P., Heidmann, T., Jørgensen V., Simmelsgaard, S.E., ielsen, J., Christensen, B.T., Grant, R., Blicber- Mathiesen, G Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark og staldbalancer. Fælles rapport fra DJF og DMU. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. Kyllingsbæk, A Totale Kvælstofbalancer på landsplan. Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering, Danmarks JordbrugsForskning, december Mikkelsen M.H. og Gyldenkærne S Fremskrivning af landbrugets emissioner af drivhusgasser fra 2003 til otat, DMU september Poulsen, H.D Beregning af og P i husdyrgødning fra 1985 til Internet notat, Danmarks JordbrugsForskning, juni Vinther, F.P Pers. Medd. 7

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof December 2003 1 Afrapportering fra Arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark

Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Vandløbsøkologi Scenarium om 100 %

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

DJF rapport. Vandmiljøplan III. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport fra Balancegruppen (F1)

DJF rapport. Vandmiljøplan III. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport fra Balancegruppen (F1) Markbrug nr. 108 Juni 2004 Vandmiljøplan III - Rapport fra Balancegruppen (F1) DJF rapport Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter

Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Computersystemet CONSEQUENCE (CSQ) gør det let at overvåge og styre næringsstofregnskaber i landbruget på ethvert niveau. Det er her anvendt til at opstille

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling 2 JORDBRUG & MILJØ Vandmiljøplan II baggrund og udvikling JORDBRUG & MILJØ, 2 Vandmiljøplan II baggrund og udvikling Forfattere: Ruth Grant, Irene Paulsen Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Arne

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1) Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august

Læs mere

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont 1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Genberegning af modellen N-LES

Genberegning af modellen N-LES Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

Faglig vurdering af VMP III scenarier

Faglig vurdering af VMP III scenarier Faglig vurdering af VMP III scenarier Gitte Blicher-Mathiesen og Ruth Grant 7. november, 2003 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi 1 Indhold Forord 1. Forudsætninger 1.1 Det dyrkede

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 169 Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Final Economic Evaluation of the Action Plan for the Aquatic Environment II Brian H. Jacobsen København 2004 2 Økonomisk

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven

Læs mere

Oplæg til ny forskning

Oplæg til ny forskning Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Vandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003

Vandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Vandmiljøplan II Slutevaluering

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment?

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment? LANDBRUGS- PAKKEN Forfatterne et risikabelt kvælstofeksperiment? I den nyligt vedtagne Landbrugspakke erstattes de tidligere generelle normer for udbringning af gødning af økonomisk optimale normer, frivillige

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere