Vedrørende det fysiske miljø er det særligt spørgsmålet om hvorvidt de fysiske rammer på uddannelsesstedet understøtter undervisningsformerne

Transkript

1 Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret I sommeren 2014 gennemførte LU UCC sin UMV på baggrund af Ennova-undersøgelsens data fra På mødet sommeren 2014 aftalte man at følge op, når der kom nye Ennova-tal. I efteråret 2014 gennemførte LU UCC, som de øvrige uddannelser, endnu en Ennova-undersøgelse undersøgelsens data gav os anledning til at styrke forståelsen af disse, gennem interviews på samtlige hold der knytter sig til Blaagaard/KDAS. Disse samtaler fandt sted april maj 2015 (mere herom senere). Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Det viste kortlægningen De overordnede resultater af kortlægningen 837 studerende på læreruddannelsen UCC har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 30 %. Kort om hvad data viser Studenterundersøgelsen på UCC s læreruddannelse får en meget god vurdering af de studerende på området Praktik (80 indekspoint) mens områderne Undervisning (60 indekspoint), Socialt miljø (66 indekspoint) og Udstyr & materialer (59 indekspoint) får en lav til middel vurdering og områderne ledelse & organisering (40 indekspoint) og Fysisk miljø (46 indekspoint) får en meget lav vurdering. Under ledelse & organisering er det særligt spørgsmålene om hvorvidt uddannelsen er velstruktureret, om der er klare informationer om hvad der fagligt set forventes af de studerende, fordelingen af arbejdsmængden, muligheden for at finde relevant information om uddannelsen, hvorvidt man som studerende rustes til at tage et praktikophold i udlandet samt rettidig information om skemaændringer som får en lav vurdering. Ligeledes er der sket et stort dyk på 17 indekspoint i de studerendes vurdering af hvorvidt studieadministrationen er gode til at besvare deres henvendelser. Vedrørende det fysiske miljø er det særligt spørgsmålet om hvorvidt de fysiske rammer på uddannelsesstedet understøtter undervisningsformerne Side 1 af 8

2 og hvorvidt fællesarealerne og undervisningslokalerne er inspirerende at opholde sig i som får en meget lav vurdering af de studerende. Ved området Praktik der får en meget god vurdering af de studerende, er det særligt spørgsmålene om relevansen af praktikken og hvorvidt praktikken giver en øget faglighed der får en meget god vurdering af de studerende. Ved området Undervisning er det særligt spørgsmålene om undervisernes engagement og den hjælp underviserne giver de studerende, der får en god vurdering. Spørgsmålene vedrørende it vurderes lidt forskelligt, lavest ligger spørgsmålene om hvorvidt de studerende lærer at anvende it som en del af deres profession og tilfredsheden med de it faciliteter som UCC tilbyder, som får en meget lav vurdering. Som det fremgår senere, er der dog en positiv udvikling i gang på området. I de studerendes angivelser af tidsforbrug på uddannelsen fremgår det at 21 % bruger 40 timer eller mere om ugen, 14% bruger timer, 30% bruger timer og 35% bruger 25 timer eller derunder om ugen. Tallet varierer blot en lille smule fra det nationale niveau. Nationalt Resultatet af studenterundersøgelsen 2014 ligger lavere på Læreruddannelsen UCC end læreruddannelsen nationalt. Det gælder særligt områderne ledelse og organisering, som ligger 8 indekspoint under det nationale niveau og fysisk miljø, som ligger 9 indekspoint under det nationale niveau. Faldet skal ses i sammenhæng med et generelt fald på læreruddannelsen nationalt set. Læreruddannelsessteder UCC intern sammenligning Studenterundersøgelsen er gennemført på UCC s tre lærerudbudssteder Blaagaard/KDAS, Zahle og Bornholm. Populationen og antallet af svar har været væsentlig lavere på Bornholm end på de øvrige uddannelsessteder og derfor indgår Bornholm ikke i sammenligningen her. Helt overordnet ligger resultatet på Zahle højere end på Blaagaard/KDAS og på en del spørgsmål endog en del højere. Der er et udsving mellem de to uddannelser på 10 indekspoint og derover jævnt hen over undersøgelsens spørgsmål. De områder hvor uddannelsesstederne adskiller sig mest er ledelse & organisering hvor der er en forskel på 13 indekspoint, udstyr og materialer hvor der er en forskel på 19 og socialt miljø hvor der er en forskel på 19 indekspoint. De spørgsmål der har det største udsving de to uddannelsessteder imellem, dvs. hvor resultatet på Zahle er 20 indekspoint eller over, er Studieadministrationen er gode til at besvare mine henvendelser, Der er tilstrækkeligt med sociale arrangementer på uddannelsesstedet, Jeg er stolt af at fortælle andre om min uddannelse, Jeg ved hvor jeg skal henvende mig for at få hjælp til it, Jeg får god service, når jeg henvender mig til uddannelsens it-service-desk og Det er nemt at finde information om de it-services og it-faciliteter, som uddannelsen tilbyder. Studenterundersøgelsen 2012 Side 2 af 8

3 Generelt er der sket et fald i resultatet af undersøgelsen fra 2012 til 2014 på Læreruddannelsen UCC. Nedenfor fremhæves de spørgsmål eller områder hvor uddannelsen enten er steget eller faldet med 7 indekspoint eller derover. Ingen områder er steget mere end 6 indekspoint på Læreruddannelsen UCC. Området Ledelse og organisering er faldet med 11 indekspoint. Studieadministrationen er faldet med 17 indekspoint. De studerendes vurderinger af hvorvidt erfaringer fra praktikophold inddrages i undervisningen er faldet med 7 indekspoint. Vedligehold af uddannelsesstedet er faldet med 8 indekspoint. De studerendes vurdering af om de er stolte af at fortælle andre om uddannelsen er faldet med 8 indekspoint og spørgsmålet om hvorvidt bedømmelseskriterierne for prøver og eksamener er klart kommunikerede er faldet med 7 indekspoint. De studerendes angivelse af studieaktivitet har ændret sig fra undersøgelsen blev gennemført i 2012, midtergruppen er blevet mindre og ydergrupperne større. I 2012 var der 2 % af de studerende der brugte 40 timer eller derover på deres uddannelse om ugen. I 2014 var dette tal steget til 21 %. I 2012 var der 20 % der brugte 25 timer eller derunder på deres uddannelse om ugen og i 2014 var dette tal steget til 26 %. Det vil sige, at top og bund er blevet større. Den andel af studerende der angiver at bruge mellem timer er dog også steget. I 2012 lå dette tal på 10 % og i 2014 lå det på 14 %. En af årsagerne kan være at spørgsmålsformuleringen vedr. studieaktivitet er ændret i 2014, og i højere grad tydeliggør den brede vifte af studieaktiviteter, der spørges til. Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved undervisningsmiljøet Dét er positivt Praktik (tabel 11, bilag 1) Dét kan vi forbedre (eventuelle undervisningsmiljøproblemer) n (tabel 4 og 5, bilag 1) klare informationer (Delvist) undervisning (tabel 6, bilag 1) Fysisk miljø (tabel 9, bilag 1) (Delvist) socialt miljø (tabel 10, bilag 1) Udbytte og undervisningsformer (tabel 2, bilag 1) hvad der forventes og klare informationer Side 3 af 8

4 (Delvist) loyalitet og valg af uddannelsen (tabel 3, bilag 1) Studieglæde (tabel 1, bilag 1) (Delvist) udstyr og materialer (tabel 8, bilag 1) Praktikophold i udlandet (tabel 4, bilag 1) Andre bemærkninger til resultatet af kortlægningen (Nej) Sådan drøftede vi resultaterne fra kortlægningen Hvordan resultaterne blev bearbejdet, og hvem der var med til at kommentere resultaterne Ennova-undersøgelsens resultater og en plan for opfølgning har LU tolket som en løbende proces (derfor er den ikke underskrevet). Dette notat er blevet drøftet på: Pædagogisk forum marts 2015 (samtlige undervisere) Ledelsesmøde i Gilleleje april 2015 (LU-ledelsen) På samtlige årgange på Blaagaard/KDAS april-maj 2015 (undervisere og ledelse) Møde mellem DSR-repræsentanter og ledelsen august 2015 LU s studieråd (ledelse, undervisere, studerende) september På drøftelserne med samtlige årgange på Blaagaard/KDAS var følgende centralt: Umiddelbart skabe en bedre dialog med de studerende. Dvs. en hurtig opfølgning på ledelse og organisering gennem møder med alle hold på de seneste fire årgange. Mødets tovholdere var uddannelseslederne Anders og Jon. Få uddybet data fra studentertilfredshedsundersøgelsen gennem dialog med studerende og undervisere Dokumentere handleplaner for opfølgning (bl.a. gennem formulering af ny UMV gældende fra 2015). Side 4 af 8

5 Fase 3 og 4: Handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Opgaver, som vi har valgt at arbejde videre med Opgave Studieadministrationen. Øget åbningstid i studieadministrationen når der er pres på. Opsættelse af WebUntis skærm på BK og generelt øget fokus på andre selvbetjeningsløsninger. Opsættelse af informationsplakater så de studerende selv kan finde relevante oplysninger også udenfor åbningstiden (især relevant på BK). Fokus på god service i studieadministrationen. Ledelsen vil arbejde på at styrke rådgivningen af modulvalg Formål / Hvordan? Bedre og mere info Mere målrettet vejledning Hvornår? Start/slut Start primo august afsluttet ultimo august Studieåret 15/16 Ansvarlig / Hvem står for opfølgning Ea Sanne Udvikle studievejledningens arbejdsområde og funktion. Afklaring af undervisernes studieledelsesopgaver (proces gn. studierådet) Bedre information. Der laves en pjece som de studerende får i hånden, som guider dem i nuværende hjemmeside. 10. august: Forbedring af platforme, herunder portalen og fælles enhedsside for LU UCC (dvs. ikke for hhv. B/K og Zahles). Kvalificere de studerendes uddannelsesprofil og mere målrettet vejledning (her tænkes også skriftligt) Bedre og mere info Studieåret 15/16 Afsluttet ultimo august 15 Sanne Jon Side 5 af 8

6 Stringent brug af hjemmeside / studiezonen underviserne introduceres til standarder for studiezonen og pjecen på augustdagene 2015 Underviserne introduceres desuden til følgende på augustdagene 2015: 1. Hvad har Anders og Jon hørt og gjort på baggrund af holdsamtaler 2. Hvordan holder vi kæden på det sidste år 3. Opfordring til studieaktiviteter og sociale arrangementer (tilskud gives) Der udarbejdes et profilpapir om LU UCC, der beskriver forventninger til den gode studerende Udbytte og undervisningsformer Der er opmærksomhed på dette gennem: Følgegruppen (fora der er bredt sammensat) der indstiller til løbende justeringer af studieordning. Følgegruppen iværksætter en undersøgelse om Sammenhæng i LU i efterårssemestret Arbejdsgruppen for kvalitetssikring implementerer ledelsens beslutning om standardiserede modulevalueringer på hovedparten af alle moduler. Herunder en solid opfølgningsprocedure. Studieaktivitet sker gennem et tværgående forum på UCC, der drøfter studieaktiviet desuden har LU et ansvar for, at de studerendes studieaktivitet øges med 5 % fere timer på deres studie i forhold til Udbytte og undervisningsformer Alle undervisere deltager i en kompetencedag/ pædagogisk dag om analyse og anvendelse af digitale læremidler og alle fag inddrager analyse og anvendelse af digitale lærermidler i et obligatorisk studieprodukt fra studieåret Do Mere stringent info Tydelighed Implementering af LU-13 Styrket IT Afsluttet ultimo august 15 Afsluttet ultimo august 15 Afsluttet efterårssemestret 2015 Løbende møderækker Løbende opkvalificerende møder (3 stk i studieåret 15/16) Jon Jon Lis Følgegruppen: Anders Kvalitetssikring: Lis Studieaktivitet: Lis Jon Side 6 af 8

7 Studieglæde Tæt dialog med DSR om udvikling af studieunderstøttende tilbud, der kan bæres videre til Campus Carlsberg. Fysisk miljø og studieglæde Specifikt afsatte ressourcer til at støtte samtlige studiesociale aktiviteter, tilbud og arrangementer (fx DSR-tiltag) som kan bæres videre til Campus Carlsberg, dvs. fx afholdelse af fælles-arrangementer på Campusgrunden mellem Zahle og B/K. Inddragelse af ønsker Styrkelse af studiesocialt miljø Løbende frem til sommeren 2016 Løbende frem til sommeren 2016 Sanne og Jon Sanne og Jon Fysisk miljø og studieglæde En velbeskrevet struktur for studenterindflydelse i Campus Carlsberg. Styrkelse af studiesocialt miljø Løbende frem til sommeren 2016 Sanne Praktikophold i udlandet Mere information gennem pjecer og styrket hjemmesideinformation Afsluttet ultimo august 15 Sabine Systematiske besøg på holdene af uddannelsesleder Styrkelse af ledelse Studieåret 2015/16 Ledelsen Styrkelse af fagligt udbytte /videngrundlaget Ledelsen rammesætter og understøtter faggruppernes drøftelser af faglig ajourføring. Styrkelse af fagligt udbytte Procedure der igangsættes studieåret 2015/16 Ledelsen God videnscirkulation Ledelsen undersøger mulighederne for følgende: God videnscirkulation mellem grunduddannelserne, Forskningsenheden og Efter- og videreuddannelsen. Fx gennem faggruppeudvalg og fagudvalg - der eksempelvis kan arrangere forelæsninger og studiecirkler. Styrkelse af fagligt udbytte Studieåret 2015/16 Ledelsen Godt frem mod Campus Inspirerende undervisningslokaler Ledelsen afsøger mulighederne for et kom til kage og kaffe og fortæl om, hvad der Sikring af fremtidigt undervisningsmiljø Studieåret 2015/16 Ledelsen Side 7 af 8

8 gør et undervisningslokale fedt med deltagelse af relevante UCC-medarbejdere og studerende. Ekskursioner til Campus Carlsberg Ledelsen afsøger mulighederne for fællesbesøg for studerende til campus, tænk gerne holdbesøg på tværs af Zahle og B/K. Campus brevkasse? Ledelsen afsøger muligheden for at lave en fælles brevkasse, hvor de studerende kan sende deres spørgsmål vedr. Campus. DSR styrker sammensmeltningen af B/K og Zahles ved at identificere særlige problemstillinger (fra studenterperspektiv). Sikring af fremtidigt undervisningsmiljø Studieåret 2015/16 DSR Sådan lavede vi handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Denne UMV er gennemført på følgende måde: 1. Udkast til UMV skrevet af LU's ledelse juli Møde afholdt den 25. august 2015 med repræsentanter fra DSR 3. Dernæst sendt til DSR den 25. august med opfordring til tilføjelser 4. Efterfulgt af møde i studierådet den 23. september Vi vil påbegynde arbejdet med vores næste UMV sommer Side 8 af 8